Spørgsmål A

Ministeren bedes redegøre for de ændringer, der ligger i lov-forslaget og genopretningspakken som helhed, set i forholdtil beskæftigelsen, arbejdsmarkedsindsatsen og indsatsen forat løfte uddannelsesniveauet i Danmark.

Spørgsmål B

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af de stram-ninger af dagpengereglerne, som indgår i lovforslaget oggenopretningspakken som helhed, set i forhold til det forven-tede antal dagpengemodtagere, der vil overgå til kontant-hjælp, selvforsørgelse m.v.

Samrådstale:

Det kommer lidt som en overraskelse for mig, at der efter en1. behandlingsdebat, som man ikke just kan kalde kort, erbehov for, at jeg redegør for de ændringer, der ligger i lov-forslaget L 222.Men det giver mig naturligvis mulighed for endnu en gang atsige, at jeg syntes, det er et godt lovforslag med et godt ogrigtigt indhold – og derfor er jeg bestemt ikke ked af at fålejlighed til at drøfte det igen.Jeg har fået to spørgsmål. Et om beskæftigelsen, arbejdsmar-kedsindsatsen og uddannelsesniveauet i Danmark. Og et omkonsekvenserne af dagpengereformen. Jeg vil gerne svare påde to spørgsmål i sammenhæng.

----- o ------Som vi vist alle ved, så er Danmark nu ved at være kommetfri af den nedgang, som fulgte efter finanskrisen i 2008. Denøkonomiske aktivitet er øget. Og forventningerne til ledighe-den er nedjusteret med 25.000 personer i år.Men i kølvandet på krisen er de offentlige overskud vendt tilunderskud. Alene i år skønnes et underskud på knap 90 mia.kr. Det er konsekvensen af faldet i den private beskæftigelsesamt den resolutte og meget ekspansive krisepolitik som re-geringen har ført. Som jo har betydet, at omkring 80.000danskere er sluppet for at få en fyreseddel i hånden.Samtidig er den globale finansielle og økonomiske krise af-løst af risiko for en offentlig gældskrise, hvilket den senesteuro på de finansielle markeder i Europa vidner om. Der er nustort fokus på, at landene fører en ansvarlig økonomisk poli-tik. Og stort set alle lande skal i gang med den nødvendigegenopretning af de offentlige finanser.Det skal vi også. Men fordi regeringen har styret Danmarkgennem krisens stormvejr med sikker og rolig hånd, er vi ik-ke i samme situation, som fx Grækenland.I Danmark kan vi selv betale regningen. Det er naturligvisikke så sjovt at betale gamle regninger som at betale forspændende nye ting. Men regninger bliver ikke mindre af, atman lader dem ligge i postkassen. Tværtimod.Ved at handle rettidigt og ansvarligt viser regeringen en klarvilje til at genskabe den nødvendige balance i den offentligeøkonomi, så tilliden til og troværdigheden om vores økono-mi ikke svækkes.Med genopretningspakken styrkes den offentlige økonomimed 24 mia. kr. frem mod 2013, og vi betaler regningen forden internationale krise.2

Vi giver danskerne god tid til at forberede sig på de nye for-hold. Alle, som bliver omfattet af de nye regler, får to år til atindrette sig på dem.Og for god ordens skyld: Det danske dagpengesystem vilstadig være et af verdens mest generøse, og dagpengeperio-den vil være på niveau med de lande, vi normalt sammenlig-ner os med. Dagpengeperioden vil være på niveau med Nor-ge og Finland og længere end både Sverige og Tyskland.----- o -----Dagpengereformen er en god løsning. Det er faktisk noget,de fleste økonomer er enige om. Blandt andet har Arbejds-markedskommissionen, Velfærdskommissionen og Det øko-nomiske Råd over en årrække anbefalet reformer af dagpen-gesystemet. Der er bred enighed om, at en kortere dagpenge-

periode og harmonisering af beskæftigelseskravet vil styrkestrukturerne på det danske arbejdsmarked.Blandt andet har OECD for nylig påpeget, at det relativt ge-nerøse dagpengesystem, vi har i Danmark, kombineret meden forholdsvis lang dagpengeperiode udgør en hindring fordet effektive arbejdsudbud.Sammen med udspillet om en styrket forebyggende indsatsmod langtidsledighed - med jobrettet uddannelse til langtids-ledige og aktive tilbud ude på arbejdspladserne - indebærerdagpengereformen en væsentlig styrkelse af beskæftigelsenpå lidt længere sigt.Regeringens plan er lavet, så den har gode effekter på bådekort og lang sigt. Vi kommer med konkrete forslag til at be-tale regningen - og vi ved, at det ikke er gjort med vidtløftigefremtidsplaner.Men nogen vil nok spørge, hvad nytter det, når der ikke erjob at få? Hertil er kun at sige, at selv om vi har været ramtaf økonomisk krise, er der stadig job at få. Og der er 10.000personer, der hver eneste uge skifter job. Arbejdsmarkedet eraltså ikke frosset til og vil heller ikke være det fremover. Istatistikkerne kan vi se, at 3-4 ud af 10 nyledige bliver selv-forsørgende igen i løbet af bare 3 måneder, og at der det se-neste år er afsluttet mere end ½ mio. dagpengeforløb.Et øjebliksbillede fra marts måned i år viser, at kun 6 pct. afde ledige dagpengemodtagere havde opbrugt mere end 2 åraf deres dagpengeperiode. Langt de fleste befinder sig hel-digvis kun kort tid i dagpengesystemet, og langt de flestefinder hurtigt arbejde igen - selv i en krisetid.Forslaget om dagpengereformen passer godt til den økono-miske virkelighed, vi er i. Der er udsigt til nye jobmulighe-der og vækst. Pilen peger nemlig i retning af lysere tider.4

Ledigheden er ikke steget i et halvt år. Den er faktisk faldetstille og roligt med 3.900 personer siden november. Megettyder på, at vi er ovre det værste, og at vi kan se en spirendevækst igen i det danske samfund.Det bekræfter, at en dagpengereform nu er timet helt rigtigt.Forslagene vil styrke strukturerne på arbejdsmarkedet, nårder for alvor kommer gang i hjulene igen.----- o -----Erfaringen med afkortning af dagpengeperioden op gennem1990’erne er, at ledige øger søgeaktiviteten og finder be-skæftigelse på egen hånd inden ophøret af dagpengeretten.Vi ved, at forholdsvis få i dag ender med at opbruge dagpen-geretten - 1.000-2.000 personer om året, hvoraf nogle straksopfylder genoptjeningskravet og bliver berettiget til en nydagpengeperiode. Det tal har ligget konstant i en del år oghar ikke i nævneværdig grad været påvirket af tidligere af-kortninger af dagpengeperioden.Målsætningen er, at omfanget ikke skal stige.Det skønnes, at antallet af ledige, der falder ud af dagpenge-systemet maksimalt kan stige til 2.000 til 4.000 personer.Altså lidt mere end de nuværende mellem 1.000 og 2.000personer.Af de personer, der i dag falder ud af dagpengesystemet, vedvi, at omkring 1/3 i stedet får kontanthjælp. Det forventer vifortsat vil være tilfældet.I forhold til konsekvenser af dagpengeforslagene, så har jeggodt hørt, at oppositionen har fundet ud af, at der er afsat 1,3mia. kr. til merudgifter til kontanthjælp. Det har tilsynela-dende fået oppositionen til at sætte et stort spørgsmålstegn5

ved, om det virkelig kan passe, at dagpengereformen kunforventes at medføre omkring 1.000 personer mere på kon-tanthjælp.Til det kan jeg bare sige, at oppositionen lige så godt som jegved, at det er i overensstemmelse med almindelig praksis forberegningerne af de direkte økonomiske konsekvenser, atman ikke indregner adfærdsmæssige effekter. Merudgifternetil kontanthjælp er beregnet i overensstemmelse med almin-delig praksis på området, og der er tale om ren teknik.At det ikke er praksis at medtage adfærdsmæssige effekter iberegningerne er ikke det samme som, at afkortning af dag-pengeperioden kombineret med en udvidelse af genoptje-ningskravet ikke vil have nogen effekt på de lediges adfærd– det ville da om noget være urealistisk.Uanset hvad, så ved vi, at de fleste ledige bliver langt mereaktivt jobsøgende, når de står umiddelbart over for dagpen-geperiodens udløb. Det er et faktum.Resultater fra det Økonomiske Råd viser da også, at mangefinder job umiddelbart, inden dagpengeperioden er opbrugt –og der er ingen grund til at tro, at det ikke også vil ske, selv-om den ophører tidligere.De fleste vil prøve at tilpasse sig de nye forhold og dermed ihøjere grad komme i beskæftigelse - også selvom det måskekræver en flytning, eller at jobbet ikke ligger inden for detforetrukne fagområde.Det Økonomiske Råd har blandt andet på den baggrund lø-bende anbefalet en afkortning og en omlægning af dagpen-gesystemet for at få flere i job.Når forkortelsen af dagpengeperioden er fuldt indfaset, kandet øge beskæftigelsen med ca. 13.000 personer (direkte ef-6

fekt af forslaget). Forslaget indebærer også, at aktivering påfuld tid efter 2 ½ år udfases. Det vil alt andet lige reducerebeskæftigelsen med 2.000 i forhold til de nugældende regler.Samlet set vurderes effekten at blive omkring 11.000 flere ibeskæftigelse, hvilket er på linje med Arbejdsmarkedskom-missionens vurdering.Forslaget om genoptjeningskravet forventes at øge beskæfti-gelsen med yderligere 2.000 personer, hvilket også svarer tilArbejdsmarkedskommissionens vurdering.Øvrige forslag fra arbejdsmarkedet kan bidrage med yderli-gere 1.000 i beskæftigelse.Alt i alt vil forslagene for arbejdsmarkedet i genopretnings-pakken betyde, at 14.000 flere bidrager til fællesskabet. Ogdet giver på sigt i alt ca. 4 mia. kr. ekstra om året til at finan-siere den fremtidige velfærd og hjælper dermed også til atløse holdbarhedsproblemet på sigt.------ o ------Endelig ønskes det oplyst, hvordan forslaget hænger sammenmed indsatsen for at løfte uddannelsesindsatsen i Danmark.Først vil jeg nævne, at ingen europæiske lande har tilnær-melsesvis så stor en deltagelse i voksen- og efteruddannelsesom Danmark. Og aktiviteten er kraftigt stigende. På seks årer danskernes brug af efter- og videreuddannelse støt og ro-ligt steget med næsten 50 procent. Det viser nye tal fra Euro-stat, som blev offentliggjort i forrige nummer af arbejdsmar-kedstidsskriftet Agenda.I en rundspørge, Eurostat gennemførte sidste år, svarede næ-sten hver tredje dansker ja til, at de havde modtaget efterud-dannelse inden for den seneste måned. Det er ny rekord. Forseks år siden var det 20 procent, der havde fået efteruddan-nelse inden for den seneste måned.7

Så der er god grund til at tro, at de beskæftigede danskere,der ønsker efteruddannelse kan få det. For så vidt angår deledige, ændrer genopretningsaftalen ikke på, at der i Dan-mark er gode muligheder for, at ledige kan få et kompetence-løft i beskæftigelsessystemet:Personer, der har været ledige i kortere tid, kan få tilbud omop til 6 ugers uddannelse på deres nuværende ydelse (fxdagpenge), og ledige uden en uddannelse kan som et forsøgfå tilbud om længerevarende uddannelse og opkvalificeringallerede fra første ledighedsdag, hvis jobcentret skønner, atdet er nødvendigt for at komme i job.Samtidig kan arbejdsgiverne forsøgsvis få tilskud til op til 6ugers uddannelse ved ansættelse af en ledig ufaglært ellerfaglært med kortvarig ledighed bag sig. Det betyder, at ar-bejdsgiverne roligt kan ansætte en ledig, selvom personenikke fra første dag har alle kvalifikationerne.Har personen været ledig i 9 måneder eller mere, er der in-gen begrænsninger i uddannelsens varighed.Og med langtidsledighedspakken får vi nu øget muligheder-ne – bl.a. ved, at de kortuddannede efter screening af dereslæse-, skrive- og regnefærdigheder får mulighed for, atkomme på læse-, skrive- og regnekurser.------ o ------Rigtigt meget af det, jeg har haft lejlighed til at sige her sva-rer jo til, hvad jeg og regeringens ordførere fik lejlighed til atsige under første behandlingen af L 222 i salen. Her er intetnyt. Det er der så til gengæld hos S-SF. Den 2. juni kunneman se på Ritzau, at formanden for socialdemokraterne vilrulle tiden tilbage og sætte dagpengeperioden op. Hvad HelleThorning præcist mener, er ikke helt klart, men

dagpengeperioden skal være længere, må jeg forstå. Det erså ikke helt det samme, som vi hørte talrige gange under før-stebehandlingen.Vi må så bare konstatere, at man igen har skiftet mening. Deter jo så lidt paradoksalt, når så meget af tiden under førstebehandlingen gik med at høre på, at vi i regeringen skullehave skiftet mening på området.Afslutningsvist er jeg glad for, at de Radikale vil stemme fordette forslag sammen med de øvrige ansvarlige partier. Fordigenopretningspakken – og dagpengereformen – er det rigtigesvar på Danmarks udfordringer og den bedste garanti forfremtidens velfærd, beskæftigelses- og uddannelsesindsats.