Beskæftigelseseffekter er udtryk for et forslags langsigtede virkning, når det erfuldt indfaset, og når der tages højde for, at de omfattede kan ændre adfærd.Genopretningspakken indeholder flere forslag, som vedrører arbejdsmarkedet ogledige, hvoraf den kortere dagpengeperiode forventes at have størst effekt.Formålet med bl.a. at afkorte dagpengeperioden og harmonisere optjeningskravetfor ret til dagpenge er at styrke incitamentet til at komme i arbejde og derigennemskabe adfærdsændringer.Fra tidligere analyser ved vi, at lediges jobsøgning falder i takt med ledighedensvarighed for så igen at stige markant op mod tidspunktet for, at dagpengeperiodenophører.Den større aktivitet og mere intensive jobsøgning blandt ledige betyder også, atlangt flere forlader dagpengesystemet, inden de opbruger dagpengeretten og over-går til beskæftigelse i stedet. Det har bl.a. vismændene og Arbejdsmarkedskom-missionen tidligere vist.En kortere dagpengeperiode vil fremrykke denne positive effekt, så ledige genereltkommer i arbejde tidligere end med de nugældende regler. Det vil øge beskæftigel-sen.Det var tilfældet, da dagpengeperioden var 5 år, og er også tilfældet i dag, hvor pe-rioden er 4 år. Med forslaget om nedsættelse af dagpengeperiode til 2 år øges til-skyndelsen til jobsøgning yderligere, og flere vil finde arbejde.At beskæftigelse er alternativet til en længere ydelsesperiode ses også i erfaringer-ne med at udfase særreglerne omkring forlænget dagpengeret for ledige over 50 år.

De har under visse betingelser tidligere haft op til 9 års dagpengeret. Merledighed-en for aldersgruppen forsvandt i takt med, at de fik dagpengerettigheder som andre,og andelen i beskæftigelse steg til niveau med andre uden forlænget dagpengeret.Det fremgår bl.a. af Velfærdskommissionen rapport. Den styrkede beskæftigelse erendda sket uafhængig af konjunkturerne, således at beskæftigelsen blandt de ældrestyrkedes på et tidspunkt, hvor den faldt for andre aldersgrupper.Forslaget om harmonisering af beskæftigelseskravet skal ses i sammenhæng medden kortere dagpengeperiode, men giver løbende gennem hele dagpengeperiodenyderligere tilskyndelse til at finde arbejde og igen blive berettiget til dagpenge.Samlet beskæftigelseseffekt af arbejdsmarkedsforslagene

Genopretningspakken indeholder en række forslag på arbejdsmarkedsområdet. Detskønnes, at forslagene samlet vil øge beskæftigelsen med 14.000 personer på sigt.Heraf bidrager nedsættelsen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år (L222) med 13.000personer og harmonisering af optjeningskrav (L224) med 2.0001personer.Hertil kommer forslaget om afskaffelse af feriedagpenge for dimittender og enrække mindre forslag med strukturforbedrende virkning i form af øget tilskyndelsetil uddannelse på ordinære vilkår og beskæftigelse2. Forslagene skønnes samlet atbidrag med 1.000 personer.I takt med, at dagpengeperioden forkortes, vil den nuværende intensive aktivering(fuldtidsaktivering) af dagpengemodtagere efter 2½ år bortfalde. Det vil alt andetlige reducere beskæftigelsen som en afledt effekt i forhold til de nugældende reg-ler.Tabel 1.Oversigt over beskæftigelseseffekten af enkeltelementer i Genopretningspakken

Beskæftigelseseffekt

Kortere dagpengeperiodeHarmonisering af optjeningskravAndre arbejdsmarkedsforslagForudsat virkning af fuldtidsaktivering efter 2½ årSamlet effekt af arbejdsmarkedsforslag13.0002.0001.000-2.00014.000

Den langsigtede beskæftigelseseffekt er baseret på viden om ledighedens sammen-sætning, aktuelt såvel som tidligere, på det kommende ledighedsniveau jf. regerin-gens seneste prognose, det strukturelt betingede ledighedsniveau og på erfaringermed og analyser af, hvad der sker op mod dagpengeperiodens ophør og senere.

Målgruppen for forslaget svarer til ledige og aktiverede, der har over 2 års dagpen-gemodtagelse bag sig. Der er taget udgangspunkt i regeringens seneste prognose(Økonomisk Redegørelse, maj 2010), og den forventede andel med længerevarendeanciennitet er baseret på den gennemsnitlige fordeling de seneste år.For at finde den langsigtede beskæftigelseseffekt er målgruppen efterfølgende om-regnet til et strukturelt ledighedsniveau. Det vil sige et skøn for, hvor stor målgrup-pen vil være i et normalt konjunkturår med en gennemsnitlig ledighed. Den struk-turelt betingede ledighed er omkring 3 � pct., jf. Økonomisk Redegørelse, maj2010.Tidligere analyser af ledige, som opbruger deres dagpengeret, benyttes efterfølgen-de til at vurdere målgruppens adfærd, herunder hvor mange der forventes at kom-me i beskæftigelse. Metoden svarer til, hvad bl.a. Arbejdsmarkedskommissionentidligere har anvendt.Hovedparten ventes at komme i beskæftigelse svarende til omkring halvdelen afmålgruppen. Dette svarer nogenlunde til, hvad der i andre sammenhænge har væretantaget, bl.a. af vismændene. Nogle vil igen være på dagpenge som følge af genop-tjent dagpengeret, og andre vil efterfølgende modtage kontanthjælp. En mindre an-del ventes at blive selvforsørgende, påbegynde en uddannelse eller overgå til andreydelser.