Høringssvar til lov om ændring af lov om arbejdsløsheds-forsikring (nedsættelse af dagpengeperioden)Generelle bemærkninger til lovforslagets indholdLønmodtagerne i Danmark (LO og FTF) finder det helt uacceptabelt, at de langtidsledige skalbære omkostningerne i Regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan for dansk øko-nomi. De tusinder af mennesker, der er blevet arbejdsløse under finanskrisen, vil Regeringenog Dansk Folkeparti nu også fratage retten til dagpenge. Isoleret set vil halveringen af dag-pengeperioden fra fire til to år berøre op til 20.000 ledige. Når virkningerne af forslaget slårigennem vil langtidsledigheden være væsentlig højere, end den er i dag. Regeringen skønnerselv, at der vil være 70.000 langtidsledige ved udgangen af 2010. Hertil kommer, at yderligeretusinder af arbejdsløse vil blive ramt af, at beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpengehæves fra 26 uger til 52 uger.Lønmodtagerne i Danmark er uenig med Regeringen i, at halveringen af dagpengeperioden påbaggrunden af erfaringerne med arbejdsmarkedsreformerne i 90’erne vil øge beskæftigelsenmed 13.000 fuldtidspersoner. Arbejdsmarkedsreformerne i 90’erne blev gennemført under enlangvarig højkonjunktur med stigende beskæftigelse. Beskæftigelsen i Danmark er siden kri-sen begyndte i 2008 reduceret med 175.000. personer, og beskæftigelsen i 2012 vil ifølge DetØkonomiske Råd være lavere, end den er i dag.Hertil kommer, at reformerne i 90’erne var ledsaget af en markant styrkelse i den aktive be-skæftigelsespolitik. Regeringen og Dansk Folkeparti svækker derimod drastisk den aktive be-skæftigelsespolitik. Med halveringen af dagpengeperioden frem til 2014 sparer Regeringen ogDansk Folkeparti i alt godt 4,2 mia. kr. i udgifter til aktivering af langtidsledige.Lønmodtagerne i Danmark finder det derfor helt ude af proportioner, når Regeringen ogDansk Folkeparti lancerer de aftalte initiativer til imødegåelse af langtidsledighed, som et ele-ment i en samlet balanceret arbejdsmarkedsreform. Initiativerne mod langtidsledighed drejersig om syv små initiativer, der udelukkende finansieres af midler, der allerede er i beskæftigel-sessystemet, og som bl.a. er øremærket uddannelse.Regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringspolitik skader også på andre områder den flek-sible danske arbejdsmarkedsmodel. Allerede i dag ser vi, at titusinder af de lønmodtagere, derhar mistet arbejdet under krisen, ikke er arbejdsløshedsforsikret. Dette skyldes bl.a. at dag-pengenes dækningsgrad for store grupper af lønmodtagere er så lav, at man undlader at for-

sikre sig. Halveringen af dagpengeperioden og skærpelsen af beskæftigelseskravet kan bety-de, at mange flere lønmodtagere vil melde sig ud eller undlade at lade sig arbejdsløshedsfor-sikre. Det vil svække den danske arbejdsmarkedsmodel.Ét af formålene med dagpengesystemet – og de tilhørende stramme rådighedsregler – er, atsikre det rette match mellem virksomheder og de arbejdssøgende. Ét andet formål er, at sikrede ledige den rette opkvalificering. Lovforslaget vil modvirke begge disse hensyn, idet bereg-ninger viser, at a-kassesystemet er mere effektivt end det kommunale system i relation tilbegge formål.Lønmodtagerne i Danmark finder det kritisabelt, at Regeringens og Dansk Folkepartis vold-somme indgreb i beskæftigelsespolitikken sker uden nogen form for inddragelse af arbejds-markedets parter. Det er et brud med et grundlæggende princip i den danske arbejdsmar-kedstradition.Frem for Regeringens udsigtsløse nedskæringspolitik på dagpengeområdet efterlyser lønmod-tagerne i Danmark en reform af arbejdsmarkedspolitikken, der med udgangspunkt i inddragel-sen af parterne styrker den danske model gennem en markant satsning på uddannelse, for-bedring af de aktive tilbud til de arbejdssøgende, samt et mere attraktivt forsikringssystem.Særlige bemærkninger1) Regeringen og Dansk Folkeparti fremhæver, at den danske dagpengeperiode nu kommerpå niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er imidlertid langt vanskeligereat opnå dagpengeret i Danmark, idet beskæftigelseskravet for at opnå dagpengeret, er megethøjere i Danmark. For eksempel er kravet i Sverige 6 måneders arbejde med mindst 80 timerinden for 12 måneder. Dette forhold bliver endnu mere udtalt, når beskæftigelseskravet forgenoptjening af dagpengeretten øges fra 6 til 12 måneders fuldtidsarbejde. Derudover errådighedsreglerne og administrationen af rådighedsreglerne meget strammere i Danmark endi øvrige lande.2) Som en del af overgangsbestemmelserne nævnes i lovforslagets bemærkninger, at lovfors-laget ikke indebærer ændringer for de nuværende ledige. Lønmodtagerne i Danmark er ueni-ge i dette, idet personer der bliver nyledige fx 30. juni nu har 4 års dagpengeret, mens deifølge lovforslaget kun vil kunne få 2 års dagpengeret.Lovforslaget vil også have afledede konsekvenser, idet ændringen bl.a. også indebærer:at flere medlemmer fremover vil nå at opbruge dagpengeretten inden de fylder 50 år,og dermed også mister muligheden for ved fortsat medlemskab og indbetaling af ef-terlønsbidrag at gå på efterløn uden opfyldelse af arbejdskravet, jf. arbejdsløshedsfor-sikringslovens § 74a, stk. 8.

Notat

- 05.06.2010 - Side 2

3) Det nævnes, at en afkortning af dagpengeperioden vil føre til en stigning i beskæftigelsenpå 13.000 personer. Lønmodtagerne i Danmark er som nævnt oven for uenige heri. Dette skalogså ses i lyset af det stærke fokus, man de seneste år allerede har haft på de lediges aktivejobsøgning. Lønmodtagersiden i Danmark skal derfor anmode om, at de økonomiske bereg-ninger over beskæftigelsesvirkningen fremsendes, herunder hvor mange arbejdsløse, derfortsat vil være på en eller anden form for offentlig forsørgelse.4) Af beregningerne over de økonomiske konsekvenser fremgår, at der vil være statslige ogkommunale besparelser som følge af et lavere aktiveringsomfang. De nærmere forudsætnin-ger for beregningerne ønskes fremsendt.5) Det fremgår af beregningerne, at besparelserne i et vist omfang modsvares af merudgiftertil kontanthjælpsmodtagere. Det står imidlertid ikke klart, hvilke merudgifter til kontanthjælpsamt andre afledede overførselsindkomster beregningerne omfatter. Eksempelvis merudgiftertil ledige, der har behov for at søge om enkeltydelser fordi de ikke fx, på grund af ægtefælle-indtægt opfylder kravene for at modtage kontanthjælp, udgifter til fripladser til daginstitution,øgede udgifter til boligsikring mv. Der ønskes derfor en nærmere redegørelse for beregnin-gerne vedr. merudgifter til kontanthjælp samt andre afledede overførselsindkomster.6) Lønmodtagersiden i Danmark finder det paradoksalt, at Regeringen netop i EU’s fattigdom-sår vælger at indføre sådanne indgreb, der vil føre til øget fattigdom og marginalisering blandten gruppe danskere, som i forvejen helt uforskyldt er blevet ledige. En ledighed der dels skyl-des den globale krise og dels skyldes, at systemet har svigtet opgaven med at opkvalificere dearbejdsløse.7) Lønmodtagersiden i Danmark finder det problematisk, at der i lovforslagets bemærkningerunder ”Vurdering af konsekvenser af lovforslaget” overhovedet ikke omtales de ekstraordinæ-re omkostninger a-kasserne pålægges fx i forbindelse med tilretning af it-systemer, oriente-ring af medlemmerne – herunder fremsendelse af breve til alle nuværende ledige, som berø-res af afkortningen.Med venlig hilsenLizette RisgaardLOBente SorgenfreyFTF