L 222 - 2009-10 - Bilag 7: Høringsnotat, ligestillingsnotat, høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

DA og SALA kan støtte lovforslaget.Det anføres, at en kortere dagpengeperiode vil bidrage til at øge beskæftigelsen ogreducere underskuddet på de offentlige finanser.Lange perioder på offentlig forsørgelse gør det vanskeligt at komme tilbage i be-skæftigelse. Den 2-årige dagpengeperiode er således også et signal til a-kasser ogjobcentre om at styrke indsatsen for hurtig tilbagevenden til job, ligesom den en-kelte får en forøget tilskyndelse til at søge job fagligt og geografisk bredt.Med lovforslaget vil dagpengeperioden i Danmark komme på niveau med de lande,som Danmark ofte sammenligner sig med, herunder de øvrige nordiske lande.LO og FTF er uenige i forudsætningerne og grundlaget for den foreslåede arbejds-markedsreform. Det kritiseres, at de langtidsledige skal bære byrden i genopret-ningspakken, og at den vil ramme mange ledige.LO og FTF er uenige i, at beskæftigelsen vil øges med 13.000 personer. Det kriti-seres, at nedsættelsen af dagpengeperioden ikke suppleres af en massiv aktiverings-indsats. Den af regeringen foreslåede langtidsledighedspakke vurderes utilstrække-lig.

Det anføres, at forslaget vil medføre, at flere melder sig ud af forsikringssystemetmed deraf følgende svækkelse af den danske arbejdsmarkedsmodel.Det kritiseres, at arbejdsmarkedets parter ikke har været inddraget i reformarbejdet.Der efterlyses en reform af arbejdsmarkedspolitikken, der med inddragelse af par-terne styrker den danske model gennem markant satsning på uddannelse, bedre ak-tive tilbud og et mere attraktivt forsikringssystem.Der anføres en række særlige bemærkninger:I forhold til sammenligningen med Sverige er det vanskeligere at opnå dagpen-geret i Danmark, fordi beskæftigelseskravet er højere. Desuden er rådighedsreg-lerne anderledes end i andre lande.Indfasningen af nedsættelsen af dagpengeperioden vil få betydning for nuvæ-rende ledige, modsat det anførte i lovforslagets bemærkninger. Personer under50 år kan miste retten til at gå på efterløn, fordi de har opbrugt dagpengerettenfør det 50. år, og flere vil blive berettiget til seniorjob efter det fyldte 55. år.Der ønskes fremsendt økonomiske beregninger over beskæftigelsesvirkningen,forudsætningerne for beregningen af de statslige og kommunale besparelser,samt nærmere redegørelse for beregningerne vedr. merudgifter til kontanthjælpmv.Det kritiseres, at de administrative og økonomiske konsekvenser vedr. imple-menteringen af ændringen i a-kassernes systemer, orientering af ledige mm. ik-ke er omtalt i lovforslaget.Kommentar: Regeringen tager til efterretning, at LO og FTF er uenige i regerin-gens ansvarlige bestræbelse på at genoprette dansk økonomi på kort og på langtsigt. Den danske arbejdsløshedsforsikring vil fortsat være en god forsikringsord-ning også i international sammenhæng, og den danske model vil ikke blive svækket.Til de særlige bemærkninger anføres følgende:Det er et led i den danske aktive beskæftigelsesindsats at styrke arbejdsud-buddet. Forslaget om nedsættelse af dagpengeperioden og harmoniseringaf beskæftigelseskravet vil øge arbejdsudbuddet og styrke beskæftigelsenvæsentligt på lidt længere sigt. De to forlag vil medvirke til at tilskynde le-dige til hurtigere at komme i job og til at søge og fastholde permanent be-skæftigelseOgså efter nugældende regler, kan personer under 50 år miste retten til atgå på efterløn som følge af, at de har opbrugt dagpengeretten før det 50.år.Det fremgår af aftalen om genopretning af dansk økonomi, at personer,som er ledige inden den 1. juli 2010, bevarer retten til dagpenge efter degældende regler, dog højst i 2 år efter lovens ikrafttræden. Personer, sommister deres dagpengeret, inden de fylder 50 år, har 12 år, inden de kan gåpå efterløn som 62-årige. Disse personer har således rige muligheder forat optjene beskæftigelseskravet. Personer, som har opbrugt deres dagpen-geret efter det fyldte 55. år har ret til et seniorjob, hvis de kan overgå til ef-terløn ved deres efterlønsalder, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74,og de fortsat bevarer medlemskabet af a-kassen og fortsat indbetaler detfrivillige efterlønsbidrag.

Forslaget skønnes at medføre en forøgelse af den strukturelle beskæftigelsepå 13.000 fuldtidspersoner (den direkte effekt). De strukturelle effekter afet sådant forslag er uafhængige af, om der er høj- eller lavkonjunktur. Ivurderingen af størrelsen af den samlede struktureffekt på beskæftigelsenlægger Beskæftigelsesministeriets vurdering sig på linje med Arbejdsmar-kedskommissionens vurdering.Forslaget skønnes at medføre færre udgifter til aktivering af dagpenge-modtagere. Dette skal ses som en konsekvens af at dagpengeperiodenfremover vil være på 2 år og den intensive aktivering efter 2½ år på dag-penge derfor ikke er relevant for ledige dagpengemodtagere.I merudgifterne vedr. kontanthjælpsmodtagere indgår alene de direkteforsørgelsesudgifter. Der er ikke indregnet afledte mer- eller mindreudgif-ter.Der er ikke tradition for, at de økonomiske og administrative konsekven-ser for a-kasserne behandles i lovforslagets bemærkninger.

AC kritiserer, at regeringen med arbejdsmarkedsreformen har brudt en årelang tra-dition med at inddrage arbejdsmarkedets parter i reformer med så vidtrækkendekonsekvenser for arbejdsmarkedet og den danske model. Balancen i ”flexicurity-modellen” rykkes så meget, at det truer stabiliteten på arbejdsmarkedet.Det anføres, at gennemførelsen af lovforslaget får en række uheldige og utilsigtedekonsekvenser i forhold til de gældende aktiveringsregler. Det bemærkes, at ungeunder 30 år, som efter 13 uger skal aktiveres i 6 måneder, med forslaget vil afbrydeaktiveringsforløb meget hyppigere, fordi de vil have fokus rettet mod genoptjeningaf timer til at fastholde dagpengeretten. Jobcentrene vil dermed komme under be-tydeligt pres for at fremskaffe nye tilbud til de unge. Og især vil private løntil-skudsjob komme under pres, fordi interessen for at deltage i dem vil formindskes.Regeringen opfordres derfor til at gennemgå aktiveringsreglerne med henblik på attilpasse dem til de nye regler for dagpengeperiodens længde og genoptjening afdagpengeretten.Kommentar: Arbejdsmarkedsreformen er et led i genopretningen af dansk økonomipå kort og på langt sigt. Målet er at øge væksten i det danske samfund og at styrkebeskæftigelsen væsentligt på lidt længere sigt. Sammen med regeringens lovforslagL 224 om harmonisering af beskæftigelseskravet vil nedsættelsen af dagpengeperi-oden medvirke til at tilskynde ledige til hurtigere at komme i job og til at søge ogfastholde permanent beskæftigelse. Det er erfaringerne, at nedsættelserne af dag-pengeperioden op gennem 1990’erne har reduceret den strukturelle ledighed, og atden strukturelle beskæftigelse er øget.For ledige handler det om hurtigst muligt at komme tilbage i et rigtigt job. Al erfa-ring viser, at jo længere tid man er ledig, jo sværere bliver det at komme tilbage påarbejdsmarkedet.Aktivering har til formål at hjælpe den ledige ud af ledigheden, og det er ikke me-ningen, at den ledige skal fastholdes i tilbuddet, hvis personen i stedet kan finderigtigt arbejde. Jo mere ordinært arbejde, man som ledig deltager i, jo tættere bli-

ver ens tilknytning til arbejdsmarkedet. Og jo større chancer er der for, at manhurtigt kommer helt ud af ledigheden.Hvis en person har deltidsarbejde, skal jobcenteret sørge for at tilrettelægge akti-veringen således, at personen kan passe sit arbejde. Hvis en forsikret ledig har el-ler får ordinært arbejde i mere end 20 timer ugentligt, er vedkommende fritaget foraktivering.Lederne er enige i, at dagpengeperioden skal nedsættes, men at perioden bør være2½ år.Dagpengeperiodens længde bør være afhængig af konjunkturerne, så den kan for-længes i en situation med lavkonjuktur. Dækningen i dagpengesystemet skal væreindividuel og fleksibel, så man kan forsikre sig til en høj dækning i en kort dagpen-geperiode eller en lavere dækning i en længere periode.Alternativ skal nedsættelsen af dagpengeperioden kombineres med en højere dæk-ning i starten af dagpengeperioden.Nedsættelsen af dagpengeperioden burde kombineres med en nedsættelse af ar-bejdsløshedsforsikringsbidraget og en tilsvarende forøgelse af efterlønsbidraget.Der peges endelig på konsekvensen af indfasningen af den nedsatte dagpengeperi-ode, og Lederne foreslår, at dette tydeliggøres i lovforslaget alternativt stilles æn-dringsforslag.Kommentar: De elementer, lederne peger på, svarer i det store og hele til Ar-bejdsmarkedskommissionens anbefalinger. Regeringen har sammen med DanskFolkeparti indgået aftale om en nedsættelse af dagpengeperioden til 2 år inden for3 år, en harmonisering af beskæftigelseskravet og indførelse af en 12 måneders pe-riode til beregning af dagpenge. I forhold til mulighederne for individuel forsik-ringsdækning bemærkes, at der allerede i dag er mulighed for at tegne supplerendearbejdsløshedsforsikringsordninger på kommercielle vilkår. Beskrivelsen af virk-ningen af indfasningsordningen for personer, som på ikrafttrædelsestidspunktetmodtager dagpenge, er korrekt. Det er netop virkningen af, at forbrug af dagpen-geperioden opgøres i uger (”klip”). Det bemærkes i den sammenhæng, at dissepersoner får overført hele deres resterende referenceperiode.Arbejdsløshedskassen for Selvstændig Erhvervsdrivende (ASE) anfører, at det måforventes, at en del ledige fremover vil miste deres dagpengeret som følge af, at de-res referenceperiode udløber, inden deres ret til dagpenge er opbrugt.Det anføres, at kombinationen af nedsættelsen af dagpengeperioden og harmonise-ringen af beskæftigelseskravet vil kunne betyde, at nogle kan miste dagpengeretten,inden de har optjent et nyt beskæftigelseskrav.ASE foreslår, at det via administrativt fastsatte regler sikres, at medlemmerne ge-nerelt har ret til 2 års dagpenge.

Kommentar: Arbejdsmarkedsreformen er et led i genopretningen af dansk økonomipå kort og på langt sigt. Målet er at øge væksten i det danske samfund og at styrkebeskæftigelsen væsentligt på lidt længere sigt. Sammen med regeringens lovforslagL 224 om harmonisering af beskæftigelseskravet vil nedsættelsen af dagpengeperi-oden medvirke til at tilskynde ledige til at søge permanent beskæftigelse. Det er er-faringerne, at nedsættelserne af dagpengeperioden op gennem 1990’erne har re-duceret den strukturelle ledighed, og at den strukturelle beskæftigelse er øget.Kristelig Fagbevægelse henviser til deres tidligere forslag om et retfærdigt dagpen-gesystem med ydelser varierende efter ledighedslængden, som kan være en væsent-lig motivationsfaktor i jobsøgningen – frem for alene at fokusere på dagpengeperi-odens længde. Det anføres, at lovgivning om dagpenge ikke bør være hasteløsnin-ger, brugt som et finanspolitisk instrument til at rette op på økonomien, men børvære en del af en samlet beskæftigelsespolitik.Kommentar: Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået aftale om ennedsættelse af dagpengeperioden til 2 år inden for 3 år, en harmonisering af be-skæftigelseskravet og indførelse af en 12 måneders periode til beregning af dag-penge.ÆldreSagen konstaterer, at ca. 750.000 personer i aldersgruppen 50-64 år risikererat blive berørt af nedsættelsen af dagpengeperioden.ÆldreSagen foreslår en række ændringer som følge heraf.Præcisering af reglerne om dispensation for ret til efterløn.Ændring af betingelserne for ret til løntilskud for de over 55-årige.Forslag om en fleksibel dagpengeperiode.Ophævelse af aldersgrænsen for at være medlem af arbejdsløshedsforsik-ringen.Ændringer i folkepensionsregler med automatisk opsat folkepension, hvisman på folkepensionsalderen er erhvervsaktiv herunder fortsætter sommedlem af a-kasse. Endvidere optjenes i perioder med ledighed ikke ven-teprocenttillæg og efter 12 måneders ledighed overgår man automatisk tilfolkepension

Ekstern høring - Høringsliste