1. IndledningLovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen omgenopretning af dansk økonomi, maj 2010, som er indgået mellem regeringen (Venstre og DetKonservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.Et væsentligt led i aftalen er en samlet dagpengereform, som indebærer en nedsættelse afdagpengeperioden fra 4 til 2 år, en harmonisering af optjenings- og genoptjeningskravet for ret tildagpenge til 52 uger inden for 3 år og en ændring af beregningsperioden fra en 3 måneders til en 12måneders periode. Lovforslag om de to sidstnævnte elementer vil blive fremsat i næstefolketingssamling. Sammen med udspillet om en styrket forebyggende indsats modlangtidsledighed, som blandt andet indeholder jobrettet uddannelse til langtidsledige og aktivetilbud ude på arbejdspladserne, indebærer forslaget en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen på lidtlængere sigt.Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører halveringen af dagpengeperiodenslængde fra 4 til 2 år.Aftalen om genopretning af dansk økonomi indeholder en række andre ændringer, som skalunderstøtte bestræbelserne på genopretningen af økonomien. Nogle af disse tiltag fremsættes derlovforslag om i næste folketingssamling.2. Dagpengeperioden nedsættes fra 4 til 2 år2.1. Gældende retEfter de gældende regler kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, få dagpenge isammenlagt 4 år inden for 6 år.2.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at dagpengeperioden nedsættes til 2 år (ydelsesperioden) inden for 3 år(referenceperioden), jf. lovforslagets § 1.Set i en international sammenhæng er den danske dagpengeperiode lang. Fx erdagpengeperioden i Norge 52-104 uger, i Tyskland 6-18 måneder og i Sverige 300 dage.Forslaget om nedsættelse af dagpengeperioden til 2 år betyder, at det danske dagpengesystemkommer mere på linje med systemerne i de lande, vi normalt sammenligner os med.Op gennem 1990-erne blev dagpengeperioden forkortet over flere omgange. Erfaringerne herfraer, at det bidrager til at reducere den strukturelle ledighed og øge arbejdsudbuddet. Det skyldes, aten afkortning af dagpengeperioden øger søgeaktiviteten og sikrer hurtigere afklaring af jobønskerhos ledige. Erfaringerne viser også, at langt de fleste finder beskæftigelse inden dagpengeperiodensudløb.Det fremgår af aftaleteksten, at afkortningen af dagpengeperioden omfatter alle, der bliverledige efter den 1. juli 2010. Personer, som er ledige og modtager dagpenge inden den 1. juli 2010,bevarer retten til dagpenge efter de gældende regler, dog højst i 2 år efter lovens ikrafttræden.Hermed sikres det, at ændringen af referenceperioden fra 6 til 3 år ikke begrænser retten tildagpenge for de personer, som er ledige ved lovens ikrafttræden. Der henvises til lovforslagets § 2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeMed lovforslaget nedsættes dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Nedsættelsen betyder, atdagpengeberettigede ledige fremover kan modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en 3-årigperiode.Der er foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser. Det er erfaringen, atnedsættelserne op gennem 1990’erne har reduceret den strukturelle ledighed. Det er på denbaggrund vurderingen, at den strukturelle beskæftigelse vil øges med omkring 13.000fuldtidspersoner på sigt som følge af forslaget. Der er set bort fra, at nedsættelsen vil betyde enændret adfærd i form af øget jobsøgning mv. og deraf følgende lavere strukturel ledighed mv. Detreducerer besparelsen ved forslaget i forhold til det samlede bidrag til holdbarheden af de offentligefinanser.Med udgangspunkt i ovenstående skønnes forslaget ved fuld virkning i 2014 at medføreoffentlige mindreudgifter på 2.995 mio. kr. årligt, heraf en besparelse for kommunerne på 575 mio.kr. og 2.420 mio. kr. for staten.Lovforslaget skønnes fuldt indfaset i 2014 at reducere de offentlige udgifter til dagpenge med2.180 mio. kr. årligt, heraf skønnes en kommunal besparelse på 585 mio. kr. og en statsligbesparelse på 1.595 mio. kr. Der ændres ikke i reglerne om kommunernes medfinansiering afdagpengeudgifterne med forslaget.Hertil kommer en mindreudgift til aktivering af dagpengemodtagere i størrelsesordenen 2.385mio. kr. årligt, fordelt med henholdsvis 885 og 1.500 mio. kr. i statslige og kommunalemindreudgifter, bl.a. fordi omfanget af fuldtidsaktivering efter 2½ år som konsekvens udfases fuldtud. Det forventede lavere aktiveringsomfang medfører endvidere en besparelse på kommunernesudgifter til driften (administration) af beskæftigelsesindsatsen på 20 mio. kr. årligt fra 2014.Besparelsen modsvares – særligt når man ser bort fra den ændrede adfærd - i et vist omfang afmerudgifter til kontanthjælpsmodtagere fordelt med en merudgift på skønsmæssigt 1.330 mio. kr. tilkontanthjælp og en merudgift på 245 mio. kr. til aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Herafskønnes kommunerne at have merudgifter på 735 mio. kr. og staten på 595 mio. kr. til kontanthjælp.Kommunerne skønnes at have merudgifter på 165 mio. kr. og staten på 80 mio. kr. til aktivering afkontanthjælpsmodtagere ved fuld indfasning. Merudgifterne til driften (administration) afbeskæftigelsesindsatsen som følge af, at flere kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres, forventes atudgøre 5 mio. kr. om året fra 2014.Forslaget træder i kraft den 1. juli 2010. Herefter vil alle nyledige være omfattet af en 2-årigdagpengeperiode. Personer, som har påbegyndt en dagpengeperiode, der ikke er udløbet indenlovens ikrafttræden, bevarer retten til dagpenge efter de hidtil gældende regler, det vil sige i op til 4år (ydelsesperioden) inden for 6 år (referenceperioden). Der kan dog højst udbetales dagpenge isammenlagt 2 år efter lovens ikrafttræden.Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag omAfkortning af dagpengeperioden m.v.Mio. kr.2011201220132014

Kommuner

- Medfinansiering af dagpenge- Udgifter til aktivering afdagpengemodtagere- Kontanthjælp- Udgifter til aktivering afkontanthjælpsmodtagere- Administration dagpenge

-85

-90-130110250

-480

-490-740610140-15

-575

-585-885735165-20

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Kristelig Arbejdsgiverforening ogKristelig Fagbevægelse.9. Sammenfattende skemaVurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter gældende regler er der ret til dagpenge i en periode på sammenlagt 4 år (ydelsesperioden)inden for 6 år (referenceperioden).Det foreslås, at perioderne nedsættes, således at der fremover er ret til dagpenge i 2 år inden for 3år.Reglerne om forbrug af dagpengeperioden videreføres i øvrigt uændret.Det betyder, at forbruget af dagpengeperioden fortsat skal opgøres i uger, jf. lovens § 55, stk. 3, ogat der ikke ændres i de perioder, som efter lovens § 55, stk. 3 og 4, henholdsvis medregnes ellerikke medregnes i forbruget af dagpengeperioden.Ændringerne har ingen betydning for personer, der er fyldt 54 år før den 1. januar 2007, og som imedfør af § 6 i lov nr. 1540 af 20. december 2006, om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskattil staen, kan bevare retten til dagpenge indtil det fyldte 60. år.

Til § 2Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010. Loven har virkning for personer, derpåbegynder en ny dagpengeperiode efter lovens ikrafttræden.Til stk. 2En person, som bliver ledig og anmoder om dagpenge, har efter nærmere betingelser ret tildagpenge i en periode (dagpengeperioden) på sammenlagt 4 år (ydelsesperioden) inden for 6 år(referenceperioden). Forbrug af perioderne løber fra første dag (indplacering), hvor der udbetalesdagpenge mm. Udbetaling af dagpenge mm. forbruger både af ydelsesperioden og afreferenceperioden. Udbetales der ikke dagpenge, fx fordi medlemmet er i beskæftigelse, eftertidspunktet for indplaceringen, forbruges der fortsat af referenceperioden.En person, som har påbegyndt en dagpengeperiode, der ikke er udløbet inden lovens ikrafttræden,bevarer retten til dagpenge efter de hidtil gældende regler, det vil sige i op til 4 år (ydelsesperioden)inden for 6 år (referenceperioden). Der kan dog efter lovens ikrafttræden højst udbetales dagpenge isammenlagt 2 år inden for pågældendes resterende referenceperiode.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslagetBeskæftigelsesministeriet

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008,sombl.a. ændret ved lov nr. 118 af 17. februar2009 og senestved § 4 i lov nr. 431 af 28. april2010, foretages følgende ændringer:

§ 55.

Et medlem, der har opnået ret til dagpenge,

1.

I§ 55, stk. 1,ændres ”4 år inden for en periode påjf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 516 år” til: ”2 år inden for en periode på 3 år”.og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 4 år inden foren periode på 6 år. Der opnås ret til påbegyndelse afen ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på nyat have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnti § 53, stk. 2 eller 6.Stk. 2.Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtagermedlemmet dagpenge efter stk. 1.Stk. 3.Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres iuger. Ved forbruget af perioden medregnes1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,2) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efterkapitel 10-12 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats,3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor etledigt medlem får udbetalt ydelser underuddannelse efter regler fastsat afbeskæftigelsesministeren,4) perioder, hvor medlemmet modtageruddannelsesydelse efter kapitel 9 b,5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet underledighed modtager sygedagpenge efter lov omsygedagpenge,6) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og7) uger med ydelser, der træder i stedet fordagpenge.Stk. 4.I perioden efter stk. 1 medregnes ikke1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvormedlemmet modtager sygedagpenge efter lovom sygedagpenge,2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpengeefter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,3) perioder med støtte efter lov om social service tilpasning af handicappet barn eller af nærtstående,

der ønsker at dø i eget hjem,4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. årdeltager i en studie- ellererhvervskompetencegivende uddannelse påordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvisdeltagelsen i uddannelse sker på baggrund af etuddannelsespålæg efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsener givet som et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats,5) perioder, hvor et beskæftiget medlem fårudbetalt ydelser under uddannelse efter reglerfastsat af beskæftigelsesministeren, og6) perioder med orlov efter lov om børne-pasningsorlov.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætter efterforhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere reglerfor anvendelsen af stk. 1-4, herunder regler omperiodernes varighed og beregning efter stk. 3 og 4.

Kommuner

-85

-480

-575

Staten

-365

-2.020

-2.420

§1

§ 55.

1.