Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 222:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 27.05.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ulla Tørnæs som ordfører for Venstre.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået en ansvarlig og helt igennem nødvendig aftale om genopretning af dansk økonomi. Med genopretningspakken betaler vi regningen en gang for alle, og vi viser, at Danmark har styr på økonomien. Planen er lavet så lempelig som muligt, men når man skal betale en regning på 24 mia. kr., kan det mærkes af alle. Det er ikke nemt, men det er nødvendigt. Vi vil ikke sådan som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti lukke øjnene for den økonomiske virkelighed og se bort fra de krav, som EU stiller til os om at nedbringe vores offentlige underskud.

Danmark er en åben økonomi, og hvis ikke vi betaler regningen nu, risikerer vi højere renter og spekulation mod kronen og finansiel uro. Det vil ramme boligejerne, det vil ramme virksomhederne, og det vil koste danske arbejdspladser. Det har vi ganske enkelt ikke råd til. Ikke nok med det, så forsøger Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti at foregøgle danskerne, at vi bare skal arbejde en lillebitte smule ekstra engang ud i fremtiden, og så er alle økonomiske problemer løst. Nej, Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis planer er rene luftkasteller og er blottet for konkrete svar på, hvordan vi løser de økonomiske udfordringer, som vi står over for her og nu.

Med genopretningspakken betales regningen en gang for alle. Et væsentligt led i aftalen er en samlet dagpengereform, som indebærer den nedsættelse af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år, som L 222 handler om. Dagpengereformen omhandler desuden en harmonisering af optjenings- og genoptjeningskravet for ret til dagpenge til 52 uger inden for 3 år og en ændring af beregningsperioden fra en 3-måneders- til en 12-måneders-periode.

Det er vigtigt for Venstre at sikre, at de borgere, som bliver berørt af dagpengereformen, også får mulighed for at vurdere deres samlede situation efter reformens ikrafttræden og dermed har mulighed for at indrette sig på reformens samlede konsekvenser. Derfor vil regeringen på onsdag fremsætte et selvstændigt lovforslag om de to øvrige elementer af dagpengereformen, nemlig forslaget om harmonisering af beregningsperioden.

Med forslaget her, altså L 222, bidrager vi på kort sigt til genopretningen af dansk økonomi, men samtidig bidrager vi med en ganske betydelig udvidelse af arbejdsstyrken, idet beskæftigelsen vil forøges med helt op til 13.000 fuldtidspersoner, et væsentligt bidrag til at sikre det fremtidige arbejdsudbud og dermed også et væsentligt bidrag i forbindelse med diskussionen om, hvordan vi sikrer den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. For vi ved jo, at det er de store efterkrigsårgange, der i øjeblikket er på vej på pension, og at de skal afløses af de små ungdomsårgange, der i øjeblikket er på vej ud på arbejdsmarkedet.

Med en dagpengeperiode på 2 år vil Danmark fortsat have en lang dagpengeperiode sammenlignet med andre lande. Vi vil være på niveau med f.eks. Norge og Finland, der ligeledes har 2 år, men vi vil fortsat have en længere dagpengeperiode end Sverige, Holland og Tyskland. Vores dagpengesystem er en væsentlig forudsætning for vores fleksible arbejdsmarked, og den aktive arbejdsmarkedspolitik, der bygger på ret og pligt, er helt afgørende for at sikre, at ledige vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, bliver selvforsørgende og ikke kommer til at hænge fast i offentlig forsørgelse og dermed udstødt fra arbejdsmarkedet.

Nu vil Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti sammen med vennerne fra Enhedslisten sikkert om lidt himle op om, at regeringen er ved at grave den sociale massegrav, og at vi vil stille de ledige dårligere. Dertil vil jeg gerne understrege, at langt de fleste ledige faktisk forlader dagpengesystemet, inden der er gået 2 år. Rent faktisk viser et øjebliksbillede fra første uge i marts 2010, at 94 pct. havde en dagpengeanciennitet på mindre end 2 år. Med andre ord, langt, langt hovedparten når altså at komme i beskæftigelse inden for de første 2 år.

Da den socialdemokratiske regering i 1998 afkortede dagpengeperioden, blev det lagt til grund, at de ledige ville komme hurtigere i arbejde. Det holdt stik, og der er absolut ingen grund til at antage, at det ikke skulle forholde sig tilsvarende i 2010. Det er velkendt, som også de økonomiske vismænd flere gange har påpeget, at søgemønsteret hos den ledige typisk ændres. Erfaringer viser, at omkring udløbet af dagpengeperioden stiger søgeaktiviteten typisk til niveau over gennemsnittet, og derfor overgår de, der står til at miste dagpengeretten, til beskæftigelse i nærmest samme grad som nyledige, et synspunkt, som også blev fremført af Arbejdsmarkedskommissionen, der i sin rapport sidste år gav en klar og utvetydig anbefaling om afkortning af dagpengeperioden.

Der var meget mere, der kunne siges, men jeg kan se på den ivrige spørgeliste, at det bliver der nok lejlighed til at komme ind på.

Det tror jeg bestemt der gør. Der er en række korte bemærkninger, først er det hr. Torben Hansen.

Tak, hr. formand. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Socialdemokratiet synes, det her er et meget usympatisk forslag. Og så kan jeg også høre, at Venstres arbejdsmarkedsordfører pakker det ind i, at det her er det fleksible arbejdsmarked og sådan noget, men jeg har meget svært ved at se, Socialdemokratiet har meget svært ved at se, at man gør arbejdsmarkedet mere fleksibelt, ved at man forkorter dagpengeperioden, tværtimod.

Men det, man jo også kan se i selve forslaget, er rent faktisk, at regeringen regner med, at man, når det her er fuldt indfaset, skal bruge 1,5 mia. kr. minimum på kontanthjælp. 1: Hvor mange regner man med der kommer på kontanthjælp efter det her forslag og dermed længere væk fra arbejdsmarkedet? Og 2: Hvor mange regner man med der falder ud af dagpengesystemet, men som ikke er berettiget til kontanthjælp? Det må man jo vide, siden man kan skrive ind, at der i hvert fald kommer ekstraudgifter på minimum 1,5 mia. kr.

Ordføreren.

Som jeg nævnte, er referencen sådan set til, hvad den tidligere socialdemokratiske regering gennemførte, da man forkortede dagpengeperioden tilbage i 1998. Da antog man nøjagtig det samme, som vi antager i dag, nemlig at søgemønsteret blandt de ledige ændrer sig, og at de dermed kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse, hvilket jo rent faktisk er formålet med vores aktive arbejdsmarkedspolitik. Så når hr. Torben Hansen spørger, hvor mange vi regner med der kommer på kontanthjælp, vil jeg sige, at vi sådan set ikke har grund til at antage, at der kommer flere end det, som vi ser i dag, nemlig omkring 1.000. Det var det tal, der også var gældende tilbage i 1998, da man senest afkortede dagpengeperioden, og der er sådan set ikke noget belæg for at tro, at det ikke forholder sig nøjagtig ligesådan i 2010.

Hr. Torben Hansen.

Tak, hr. formand. Jamen jeg forstår simpelt hen ikke det, ordføreren siger, for det fremgår klart af bemærkningerne til lovforslaget, at man samlet set regner med ekstraudgifter til kontanthjælp på 1,5 mia. kr., når det her er fuldt indfaset. Og det siger man så skal fordeles på 1.000 kontanthjælpsmodtagere. Det tror jeg faktisk ikke helt hænger sammen; det er en noget voldsom kontanthjælp, de ville få ud af det. Det korte af det lange er vel, at det her producerer folk, der kommer på kontanthjælp, og som falder ud af dagpengesystemet, hvilket gør, at det dér, man tager rundt med i skåltaler om det fleksible arbejdsmarked, og som Venstres ordfører også har med i sin tale, slet ikke eksisterer. Så mine spørgsmål er igen: 1) Hvor mange regner man med der falder ud af dagpengesystemet og kommer på kontanthjælp? Og 2) Hvor mange regner man med der falder ud af dagpengesystemet, og som ikke engang kan få kontanthjælp, men som falder fuldstændig ud af systemet? Det må jo være noget, som man kan svare på, når man har siddet bag lukkede døre og forhandlet det.

Ordføreren.

Jamen jeg har sådan set svaret på det. Altså, man regner med, at omkring 1.000 personer, mellem 1.000 og 2.000 personer falder ud af dagpengesystemet i dag, og deraf kommer en tredjedel på kontanthjælp. Og det forventer vi sådan set vil være det samme.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Tak for det.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, det er fint, at vi får mulighed for at stemme ja til det her forslag. Det er jo ikke mere end 4-5 uger siden, at Liberal Alliance fremsatte præcis det forslag i Folketingssalen, og da var der et klart nej fra VKO og fra S og SF. Jeg tror, De Radikale endte med at stemme blankt til forslaget. Men nu er der da opbakning til det, og det viser jo, at det er muligt at flytte tingene. Fint nok så langt.

Men jeg tager lige fat i starten på ordførertalen, hvor der blev sagt, at vi nu betaler regningen en gang for alle. Er det en tilfredsstillende måde, når man skal finde 24 mia. kr., at man åbenbart ikke kan finde 24 mia. kr. ud af et samlet forbrug på 1.000 mia. kr. og derfor føler sig nødsaget til at hæve skatterne med 11 mia. kr.? Er det god borgerlig-liberal politik?

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at genopretningspakken er udtryk for god borgerlig-liberal politik. Og det lovforslag, som vi behandler her, er, synes jeg, i særdeleshed udtryk for god borgerlig-liberal politik, al den stund at vi bidrager til at sikre, at arbejdsudbuddet vil forøges med 13.000 fuldtidsbeskæftigede, og vi sikrer, at de ledige kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Så jeg synes faktisk, det er udtryk for rigtig god borgerlig-liberal politik.

Hr. Anders Samuelsen.

Når jeg tager fat i det, er det, fordi vi ved, at det faktisk er væsentligt, at man, når man laver den her slags øvelser, samtidig sørger for, at der kommer en ordentlig vækstpolitik, at man skaber nye arbejdspladser.

Sagen er jo, at når man hæver skatterne med 11 mia. kr., som VKO har besluttet sig for at gøre, koster det ca. 10.000 arbejdspladser. Er det tilfredsstillende? Og er det tilfredsstillende, at vi går fra, at der er lidt under 600.000, som betaler topskat, til, at der er over 850.000 i 2013, der pludselig betaler topskat, og at det altså koster nogle af de arbejdspladser, som jo gerne skulle være til rådighed for de folk, som nu får en kortere dagpengeperiode?

Er det også god borgerlig-liberal politik, at der er så mange ekstra, som nu kommer til at betale topskat, og at det dermed kommer til at koste arbejdspladser?

Ordføreren.

Som hr. Anders Samuelsen udmærket er klar over, har det faktisk været magtpåliggende for regeringen at sikre, at alle dele af det danske samfund bidrager til genopretningen af den danske økonomi, og derfor har vi valgt at udskyde indfasningen at topskattelettelserne i 3 år. Det mener jeg faktisk er meget rimeligt, set i lyset af at vi altså står over for en økonomisk regning, som alle i det danske samfund bør bidrage til at finansiere.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Det er svært at se, at det er alle i samfundet, der kommer til at bidrage. Det virker helt klart, som om det, regeringen opfatter som alle, er alle andre, nemlig de fattige, børnefamilierne, dem med handicappede børn osv., så det er dem, der har det allersværest, der kommer til at betale mest.

Jeg kan forstå, at ordføreren siger, at grunden til, at der skal skæres i dagpengene, er, at der kommer flere i arbejde, så derfor har jeg et par konkrete spørgsmål, for det første: Hvad er det helt konkret for nogle job, Venstre har tænkt sig at skaffe til de her mennesker? Når man samtidig siger, at der skal fyres ude i kommunerne, kan det jo ikke være offentlige job, så hvad er det helt konkret for nogle job, Venstre vil skaffe til de her mennesker?

For det andet: Den måde, Venstre forestiller sig der bliver job på, er, at når folk oplever, at de har valget mellem at gå ud og tage et underbetalt arbejde med elendige arbejdsvilkår eller at ryge på kontanthjælp eller ingenting, så tager de det underbetalte job. Så er det her i virkeligheden ikke udtryk for, at Venstre ønsker at presse løn- og arbejdsvilkår i Danmark?

Ordføreren.

Heldigvis oplever vi jo, at der er nye jobåbninger. Så sent som her i weekenden hørte vi en stor dansk industrivirksomhed melde ud, at de nu hyrede et stort antal nye medarbejdere. Der er heldigvis gode og positive tegn i den danske økonomi, så jeg tror da helt sikkert, at vi vil se, at der vil blive nye job, også nye jobmuligheder.

Samtidig nævnte jeg også i min ordførertale den demografiske udvikling, som vi står over for, altså det, at der vil blive mangel på arbejdskraft. Det vil jo betyde, at det vil blive lettere for folk, som af den ene eller den anden årsag midlertidigt bliver ledige, at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Fru Line Barfod.

Ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål.

Når nu en arbejdsløs murer ikke kan få arbejde og kan se, at han vil falde for 2-års-reglen med dagpengene og kommer til at gå på kontanthjælp – hvilket han så ikke kan få, fordi han har en kone, der heldigvis stadig har et arbejde – og at de bliver nødt til at gå fra hus og hjem, hvis ikke han begynder at tjene penge, er regeringens håb så, at han går ud og tager et job til underbetaling, som hverken lever op til løn- eller arbejdsvilkår efter overenskomsten? Er det den måde, Venstre ønsker at der skal komme flere i arbejde på?

Er det, man egentlig er ude efter med den her forringelse af dagpengene, at man får undergravet de danske løn- og arbejdsvilkår?

Ordføreren.

Det, som fru Line Barfod fuldstændig ser bort fra, er, at regeringen jo netop har indgået en aftale om en helt ekstraordinær indsats for at forebygge langtidsledighed. Vi har faktisk sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre afsat 500 mio. kr. til en helt ekstraordinær indsats, som netop skal bidrage til, at folk ikke kommer til at hænge fast i dagpengesystemet, men at man får nye muligheder med hensyn til uddannelse og kompetenceløft, og at jobcentrene får bedre muligheder for at få en tæt virksomhedskontakt med henblik på netop at sikre, at de ledige hurtigt kommer i job ude i virksomhederne.

Hr. Eigil Andersen.

Der er jo ingen tvivl om, at der er mange arbejdsløse, mange, mange flere end dem, som Venstres ordfører her siger, som vil havne på kontanthjælp eller på 0,00 kr. pr. måned, fordi de ikke har ret til kontanthjælp, den dag de kun 2 år på dagpenge er udløbet. For det afhænger jo af beskæftigelsessituationen, om der vil være job til dem.

Venstres politik skifter, som vinden blæser. Den 6. april var der debat her i Folketingssalen om dagpengeperioden, hvor Venstre sagde nej til at forkorte dagpengeperioden fra 4 år til 2 år, og fru Ulla Tørnæs sagde ordret:

»Beskæftigelsessituationen har jo ændret sig ganske væsentligt, siden Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat tilbage i 2007. Derfor er tiden ikke inde til forringelser af dagpengeperioden.«

Den er ikke inde til forringelser af dagpengeperioden. Det sagde fru Ulla Tørnæs for under 2 måneder siden. Hvad er der sket siden, som gør, at man nu har et andet syn på beskæftigelsessituationen?

Ordføreren.

Som nævnt har vi gjort en helt ekstraordinær indsats til bekæmpelse af langtidsledighed. Det er det ene, og det andet er, at hvis man ser på netop ledighedstallene, kan man se, at vi faktisk oplevede, at for apriltallet var det den femte måned i træk, hvor der var sket en stigning i beskæftigelsen. Så vi er sådan set på rette vej, lad mig sige det sådan. Vi så også med finansministerens budgetredegørelse forleden, at der er positive tegn i den danske økonomi. Der er en gryende – hvad kan man sige? – optimisme, og det synes jeg da at vi skal glæde os over.

Hr. Eigil Andersen.

Den aftale, der er lavet med hensyn til langtidsledige, indeholder for en stor dels vedkommende gamle penge, som man bruger på en anden måde, og meget af det vil ikke komme til at virke på grund af de refusionssystemer, som den her regering har lavet over for kommunerne.

Med hensyn til beskæftigelsessituationen er det, der er sket her den senere tid, jo kosmetisk. Jeg har opfattet Venstre som et parti, der forsøgte at være socialt ansvarligt, som ville tale ind over midten i dansk politik til mennesker, der lægger vægt på, at vi har en ordentlig velfærd og også redder de svageste, som kommer på den. Men her støder man altså titusinder af mennesker ud i mørket ved at fjerne deres dagpenge efter 2 år. Hvordan er det gået til, at Venstre er blevet et så asocialt parti?

Ordføreren.

Jeg vil på det kraftigste afvise, at Venstre skulle være et asocialt parti. Og skulle det være tilfældet – hvilket jeg ikke er enig med hr. Eigil Andersen i – må hr. Eigil Andersen jo også mene, at Socialdemokraterne er et asocialt parti, al den stund ledigheden faktisk var væsentlig højere, end den er i dag, da man sidst afkortede dagpengeperioden.

Hr. Magnus Heunicke.

Tak for det. Jeg sidder her med nogle beregninger, som handler om, hvad den her dagpengeforkortelse betyder for en ganske almindelig LO-familie, og det betyder jo, at hvis den ene af forældrene i sådan en familie bliver ledig – og sådan en LO-familie har jo altså ikke ret til kontanthjælp – så mister familien 110.000 kr. Hvorfor er det de familier, som skal betale for den fest, som de rigeste har holdt i Danmark? Hvorfor er det til de familier, som knokler for at få hverdagen til at hænge sammen, og som er overalt i Danmark, at regeringen har sagt, at de, som er blevet ledige i en tid med krise, skal betale 110.000 kr.? Det kan mærkes.

Ordføreren.

Men det, som hr. Magnus Heunicke totalt ser bort fra, er jo, hvad der er formålet med den aktive arbejdsmarkedspolitik. Formålet med den aktive arbejdsmarkedspolitik er jo at sikre, at dagpengemodtagere så hurtigt som muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke et mål i sig selv, at man skal være 4 år i dagpengesystemet. Jeg går da sandelig ud fra, at Socialdemokraterne er enige med Venstre i, at det ikke er et mål i sig selv, at man skal være 4 år i dagpengesystemet. Faktisk tværtimod er det et mål, at man kommer så hurtigt som muligt tilbage i job.

Hr. Magnus Heunicke.

Nu taler Venstre om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og det er fint, at man nu kan det ord. Så vil jeg gerne spørge Venstre: Hvor mange tiltag for at fremme en aktiv arbejdsmarkedspolitik er der i den her pakke, som vi nu er samlet for at behandle? Hvor mange ekstraordinære tiltag er der til mere uddannelse? Er det nemlig ikke sådan, at der faktisk er mindre uddannelse? Er det ikke sådan, at der faktisk kun er tiltag, der forringer den aktive arbejdsmarkedspolitik? Kan ordføreren komme med bare et eksempel på, at man har brugt nogle penge på at forbedre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ordføreren nu siger er det, som skal forklare hele den forringelse på 110.000 kr. for en ganske almindelig dansk familie?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er helt synd for hr. Magnus Heunicke, at Socialdemokraterne pantsatte deres handlefrihed og sagde nej til at være med i det initiativ, som netop handler om det, som hr. Magnus Heunicke her efterlyser, nemlig en helt ekstraordinær, målrettet indsats til bekæmpelse af langtidsledighed med øgede muligheder for opkvalificering og kompetenceløft til de ledige. Men det er altså synd for hr. Magnus Heunicke, at hans parti afviste at være med i aftalen, for det er så god en aftale, at jeg kan høre, at hr. Magnus Heunicke sådan set er fuldstændig enig i indholdet i aftalen.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Der er en enkelt ting, jeg ikke forstår, og det er, når fru Ulla Tørnæs siger, at det her ikke fører til, at nogen kommer på kontanthjælp, at det ikke fører til, at nogen ryger ud af dagpengesystemet, der ikke var røget ud alligevel. Hvorfor er det så, man i regeringsforslaget opererer med, at der skal udbetales 1,33 mia. kr. mere i kontanthjælp? Altså, jeg tror, der går ganske mange ekstra kontanthjælpsmodtagere på det beløb.

Ordføreren.

Det er sådan, at ser vi på, hvordan det forholder sig i dag, kan vi se, at der er mellem 1.000-2.000, som falder ud af dagpengesystemet, og heraf går en tredjedel på kontanthjælp. Det kan godt være, at det tal stiger, men det vil maks. stige til 2.000-4.000 personer. Og igen vil jeg gerne understrege, hvad der er formålet med den aktive arbejdsmarkedspolitik, nemlig at sikre, at folk kommer i jobrettet aktivering med mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Det var nøjagtig det samme, der gjorde sig gældende sidst, da man afkortede dagpengeperioden. Jeg har også noteret mig, at formanden for LO, hr. Harald Børsting, rent faktisk har understreget, at det med afkortningen af dagpengeperioden i 1998 faktisk lykkedes at sikre, at de ledige kom hurtigere i job, og jeg er overbevist om, at nøjagtig det samme vil ske med den her ændring af dagpengesystemet.

Hr. Per Clausen.

Men så må der være sket noget i genopretningsplanen, som jeg slet ikke har opdaget, for hvis der næsten ikke kommer flere kontanthjælpsmodtagere og man alligevel skal bruge næsten 1,5 mia. kr. på disse næsten ingen kontanthjælpsmodtagere, så må der ligge et forslag om, at man skal forhøje kontanthjælpen dramatisk, som man bare har glemt at få fremsat.

Et andet spørgsmål, jeg godt vil stille fru Ulla Tørnæs, er: Er realiteten ikke, når man snakker om dette ændrede søgemønster, at det så præcis handler om det, som fru Line Barfod sagde, nemlig at man har en klar forventning om, at folk, når alternativet til dagpenge er kontanthjælp eller slet ingen penge, så vil være villige til at tage dårligere arbejde til en dårligere betaling, og at man fra regeringens og Dansk Folkepartis side dermed her har lagt op til yderligere social dumping på det danske arbejdsmarked?

Ordføreren.

Nu spørger hr. Per Clausen til det samme, som også hr. Torben Hansen tidligere spurgte til, nemlig de lovtekniske beregninger, som fremgår af lovforslagets bemærkninger. Og er der spørgsmål til dem, mener jeg da helt klart, at de bør stilles i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og så er jeg helt sikker på, at både hr. Torben Hansen og hr. Per Clausen kan få en lovteknisk gennemgang af de tal, som fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Hr. Frank Aaen.

Det giver jo sig selv, at hvis man fratager arbejdsløse deres dagpenge og enten giver dem 0 kr. eller sætter dem på kontanthjælp i stedet for, sparer man penge. Det synes jeg ikke er svært at forstå. En del af målsætningen er jo at spare nogle penge ved at tage penge fra arbejdsløse. Det forstår jeg godt.

Men så er der noget rent voodoo i bemærkningerne til lovforslaget. Der står »at den strukturelle beskæftigelse vil øges med omkring 13.000 fuldtidspersoner … «. Nu ved jeg ikke rigtig, hvad strukturel beskæftigelse er for noget, men skal det her forstås sådan, at der kommer 13.000 flere arbejdspladser, ved at man halverer dagpengeperioden? Hvis det er tilfældet, hvordan havde ordføreren så tænkt sig at det skulle ske?

Ordføreren.

Det er jo ikke et tal, jeg på nogen måde har opfundet. Det har været nævnt i mange forskellige sammenhænge. Det var også det, som Arbejdsmarkedskommissionen nåede frem til, nemlig at det er det tal, som arbejdsstyrken vil blive øget med, i det øjeblik man afkorter dagpengeperioden med 2 år. Så det er ikke et tal, som blot er grebet ud af den blå luft. Det er som sagt et tal, som også Arbejdsmarkedskommissionen nåede frem til.

Hr. Frank Aaen.

Nu kan man jo altid henvise til en eller anden beregning og en eller anden rapport, dem er der jo skrevet titusinder af. Politikere bør også have bare lidt almindelig sund fornuft. Jeg spørger bare: Altså, hvordan bliver der skabt 13.000 arbejdspladser? Jeg snakker ikke om, hvor mange der vil have arbejde, dem er der masser af i forvejen. Men hvordan bliver der skabt 13.000 flere arbejdspladser? Altså, hvad er det for en arbejdsgiver, der siger: Jeg opretter lige en ny stilling, fordi dagpengeperioden bliver halveret? Hvor eksisterer den arbejdsgiver? Eller hvad er det for noget voodoo, at det, at man vil halvere dagpengeperioden, skulle betyde, at der kommer 13.000 nye arbejdspladser?

Ordføreren.

Jamen altså, vi så det også sidst, da dagpengeperioden blev forkortet med 1 år. Da kom de ledige også hurtigere i job. For mig er der ikke nogen grund til at antage, at det skulle forholde sig anderledes i 2010, end det gjorde i 1998. 13.000 var det, Arbejdsmarkedskommissionen vurderede arbejdsstyrken ville øges med, såfremt man halverede dagpengeperioden.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg kan forstå, at når man halverer dagpengene, er der 13.000 mennesker, der maser sig ud på arbejdsmarkedet og tager sig et arbejde et eller andet sted – nogle job, der sandsynligvis ikke er der, men det vil de jo så komme ifølge det, der er beregnet. Men så kan jeg også regne ud, hvor de der 1,5 mia. kr. kommer fra, som skal bruges til at finansiere alle de mennesker, der kommer på kontanthjælp. For det er jo resten af de 25.000, der nu står og har været ledige i mere end 2 år; det er resten af dem, der så skal på kontanthjælp, det er jo det, tallene viser. Så det er såmænd ikke særlig svært at regne ud, men det kan vi jo se efterfølgende.

Det, som jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er: Hvad er der egentlig sket siden den 6. april, hvor Venstres ordfører stod her på talerstolen og sagde, at der ikke var nogen grund til at gå ind og gøre noget som helst i forhold til dagpengeperioden, fordi beskæftigelsessituationen var så slem, at det ikke var noget, man skulle tage fat i lige her og nu?

Ordføreren.

Jeg vil gerne understrege, at der sådan set ikke er noget nyt i, at det har været et ønske fra regeringens side at ændre dagpengeperioden. I 2008 fremlagde vi faktisk et forslag, som nogenlunde svarer til det, som vi behandler her i dag. Men på daværende tidspunkt var der sorte, sorte udsigter, ikke bare for dansk økonomi, men internationalt, og derfor var det ikke tiden at gennemføre en afkortning af dagpengeperioden. Nu forholder det sig anderledes, der er lysere udsigter, ikke bare for dansk økonomi, men også internationalt, så nu mener vi faktisk, at tiden er til at gennemføre den reform af dagpengesystemet, som vi egentlig lagde op til i 2008.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er nyt for mig at høre, at regeringen er begyndt at agere hurtigt, altså, i løbet af under 2 måneder er situationen ændret fuldstændig radikalt, så nu er hele Danmarks situation anderledes, og nu kan man godt reagere og gå ind og halvere dagpengeperioden. Da vi stod her for 2 år siden og sagde til regeringen, at økonomien gik ad Pommern til, og at der ville være stigende ledighed, sagde man dengang: Nej, nej, tag det roligt, der sker ingenting. Da kunne man ikke finde ud af det.

De ting, som ordføreren nævnte heroppefra, da det blev behandlet sidste gang, altså initiativer, der var taget for at modvirke den stigende ledighed, må åbenbart ikke have virket, eller hvad pokker er der sket? Altså, ungepakken og langtidsledighedspakken osv. er jo ikke noget nyt, det var jo allerede på tale dengang. Der er jo overhovedet ingen ændringer. Det, der er ændringen, er sådan set kun, at Venstre har besluttet sig for, at nu skal dagpengeperioden forkortes.

Ordføreren.

Ja, altså, som jeg sagde før, er der sådan set ikke noget nyt i, at Venstre og regeringen har ønsket at forkorte dagpengeperioden. Vi har sådan set ønsket at lytte både til de økonomiske vismænd, OECD og senest Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger om, at vi tilretter det danske dagpengesystem, sådan at vi kommer på niveau med andre sammenlignelige lande. Jeg vil bare lige minde om, at vi med det her lovforslag kommer fuldstændig på niveau med bl.a. Norge og Finland, men vi vil fortsat ligge over Tyskland, Sverige og Holland, som også er lande, vi normalt sammenligner os med.

Fru Julie Rademacher.

I 1990'erne betød en afkortning af dagpengeperioden, at flere kom i beskæftigelse, siger ordføreren; det var med til at reducere den strukturelle arbejdsløshed. Men dette foregik jo i en opgangsperiode med vækst. I dag er beskæftigelsen, ja, ikke ligefrem stigende, og den sidste arbejdskraftundersøgelse viser, at det fortsat forventes, at ledigheden vil stige yderligere, og selv om der her over weekenden er skabt flere job i Danmark, er økonomerne meget i tvivl om, hvorvidt den her vækst vil komme. Er det ikke korrekt, at hvis man går ind og afkorter dagpengeperioden uden at sikre en fortsat vækst, vil man ikke skabe beskæftigelse?

Ordføreren.

Men nu forholder det sig sådan, at langt de fleste økonomer faktisk har opfordret regeringen til netop at tage det her skridt. Jeg nævnte før de økonomiske vismænd, som faktisk flere gange har opfordret regeringen til at afkorte dagpengeperioden, OECD har gjort det samme, og senest blev det grundigt beskrevet som en anbefaling i Arbejdsmarkedskommissionens rapport, som kom sidste år. Så jeg ved ikke helt, hvad det er for økonomer, fru Julie Rademacher hentyder til, når hun kommer med disse advarende formaninger.

Men jeg henholder mig altså til de økonomer, som det er velkendt faktisk igennem en årrække har anbefalet, at vi netop gør det for at sikre, at vi har den arbejdskraft til rådighed, som der bliver brug for, når vi ved, at de store årgange, som i dag er på vej ud af arbejdsmarkedet, skal erstattes af de små ungdomsårgange, som er på vej ind på arbejdsmarkedet. Det er velkendt, og det plejer Socialdemokraterne faktisk også at erkende: at der er brug for arbejdskraft, at der vil være et stigende brug for arbejdskraft i fremtiden. Jeg har også hæftet mig ved, at Socialdemokraterne engang ude i fremtiden vil snakke med fagbevægelsen om, at vi alle sammen skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Det må jo også være udtryk for, at Socialdemokraterne dog et eller andet sted erkender, at der muligvis bliver mangel på arbejdskraft i fremtiden.

Fru Julie Rademacher.

Socialdemokraterne har et klart bud på fremtiden, men for os handler det også om at skaffe job her og nu. Så helt konkret, som flere har spurgt om tidligere: Hvilke job er det præcis, Venstre vil skaffe, hvordan er det, man vil sørge for, at der kommer vækst? For der er jo ingen her, der kan være i tvivl om, at god borgerlig, liberal politik er, at folk bliver straffet ved at blive ledige, og så kommer man oven i købet som en tyv om natten og straffer dem igen, efter at man i en vækstperiode netop i 2003 og også i 2007 har delt skattelettelser ud til de rige. Var det ikke der, man i stedet skulle have tænkt sig lidt om? Man har altså brugt ca. 20 mia. kr. på ufinansierede skattelettelser, og nu står man og mangler penge, og så er det de svage, der må betale. Hvilke job er det konkret, Venstre vil skaffe her og nu?

Ordføreren.

Jeg må bare konstatere, at fru Julie Rademacher ikke er særlig velopdateret på, hvordan det rent faktisk forholder sig med dansk økonomi. Der er faktisk lysere udsigter for dansk økonomi, og det viser sig rent faktisk også, at ledigheden falder, det har den rent faktisk gjort i de seneste 5 måneder, og det til trods for at vi jo alle havde frygtet, at den ville blive ved med at stige. Det var, hvad økonomer forudsagde tilbage i bl.a. 2008, hvor vi jo skrinlagde dagpengereformen, som jeg var inde på tidligere. Jeg må altså konstatere, at fru Julie Rademacher ikke er opdateret på, hvordan det rent faktisk forholder sig, ikke bare med dansk økonomi, men også internationalt, hvor der er lysere udsigter.

Hr. Mogens Jensen.

Det er jo lidt patetisk at høre Venstres arbejdsmarkedsordfører stå her og henvise til, at det var økonomiske nedgangstider, og så kunne man ikke gennemføre en nedsættelse af dagpengeperioden. Man havde altså 7 år med et kæmpe opsving i det her land, hvor man havde mulighed for at gøre det, så hvorfor gjorde man det ikke dengang?

Er sandheden ikke, at Venstre også på det her område nu er i gang med at begå klokkeklare løftebrud over for befolkningen, først på skatteområdet, så på ulandsbistanden og altså også på dagpengeområdet, hvor vi ikke skal længere tilbage end til august 2009, før vi hørte en finansminister gå ud og sige, at man ikke ville ændre på dagpengeperioden? Er ordføreren ikke enig i, at det er klokkeklare løftebrud over for befolkningen, som Venstre er i gang med at begå?

Ordføreren.

Jeg aner ikke, hvad hr. Mogens Jensen taler om, når han taler om løftebrud. Det forholder sig rent faktisk sådan, at vi tilbage i 2008 fremlagde en plan for en reform af dagpengesystemet, som nogenlunde svarer til det, der er til behandling i Folketinget i dag. Det er oven i købet efter det seneste folketingsvalg, at vi har fremlagt et forslag til ændring af vores dagpengesystem.

Så at tale om løftebrud i den her sammenhæng er helt ude i hegnet, vil jeg sige til hr. Mogens Jensen.

Hr. Mogens Jensen.

Ja, vi husker jo alle sammen, hvordan det gik med det forslag. Da der kom kritik og man kunne se, at det ikke var populært i befolkningen, trak man forslaget tilbage, og finansministeren bedyrede nok en gang, som han altså også gjorde det i august 2009, at der ikke ville komme til at ske forringelser af dagpengesystemet. Nu sker det så, og enhver i befolkningen kan da se, at der er tale om et løftebrud.

Jeg synes heller ikke, at Venstres arbejdsmarkedsordfører har svaret klart på det spørgsmål, der handler om de 1,5 mia. kr., der er nævnt i lovforslaget, til ekstra kontanthjælpsudbetaling. Betyder det ikke, at der kommer temmelig mange flere kontanthjælpsmodtagere ud af det her, som så skal forsørges af det offentlige?

Kan ordføreren klart oplyse, hvad de 1,5 mia. kr. dækker over, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der bliver ramt af det her, og hvor mange familier der nu skal til at modtage kontanthjælp? Kan vi ikke få et klart svar på det?

Ordføreren.

Altså, som nævnt forstår jeg overhovedet ikke, hvor hr. Mogens Jensen vil hen med sine påstande om løftebrud. Vi har sådan set hele vejen igennem sagt, at vi ville gøre, hvad vi kunne, for at sikre, at arbejdsudbuddet var tilgængeligt og til rådighed for arbejdsmarkedet. Vi ved, at vi står over for kæmpestore udfordringer, når de store årgange forlader arbejdsmarkedet og de små skal erstatte dem. Jeg troede egentlig, at Socialdemokraterne var nået til den erkendelse, at det var en udfordring, som man var nødt til at tage seriøst.

Med det her forslag om ændringer af dagpengesystemet bidrager vi altså til holdbarheden i dansk økonomi. Vi udvider arbejdsstyrken med 13.000 fuldtidspersoner, og det er immer væk noget, der vil kunne mærkes på dansk økonomi. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Med hensyn til bemærkningerne i lovforslaget er det, forstår jeg, lovtekniske beregninger, der er grundlag for bemærkningerne, og jeg vil blot opfordre hr. Mogens Jensen og andre, der har stillet det samme spørgsmål, til at stille spørgsmålet under udvalgsbehandlingen.

Hr. Morten Østergaard.

Venstres ordfører startede med at sige, at nu var regningen betalt, og det er jo ikke rigtigt. 80 pct. af den regning, som regeringen har opgjort frem til 2015, er betalt, og der forestår flere reformer, forstår man på regeringens egen økonomiske redegørelse. Derfor synes jeg, selv om Det Radikale Venstre har sympati for forslaget her, stadig væk, det er værd at hæfte sig ved den proces, som nu har været gennemført, hvor man altså trak en kanin op af hatten i form af den her dagpengereform.

Er det den måde, Venstre agter at lave arbejdsmarkedsreformer på også i den kommende tid? Der er tale om en førtidspensionsreform og om en SU-reform, områder, som også berører mange mennesker. Synes Venstres ordfører ikke, det er bedre at tage diskussionen åbent og ærligt med vælgerne i stedet for at slå syv kors for sig og benægte reformbehovet indtil lige den nat, hvor man står og mangler pengene og så kommer frem med aftalen?

Ordføreren.

Vi har faktisk ikke benægtet, at der var behov for reformer. I regeringens arbejdsgrundlag er netop de reformer, som hr. Morten Østergaard her fremhæver, nævnt som områder, hvor vi vil gennemføre reformer for at bidrage til arbejdsudbuddet og dermed sikre, at vi altså har de hænder på det danske arbejdsmarked, der er brug for. Så jo, der er brug for flere reformer, og dem vil vi selvfølgelig også gennemføre som nævnt i regeringens arbejdsgrundlag.

Hr. Morten Østergaard.

Jeg må sige, at jeg ikke håber, det er førtidspensionisterne og SU-modtagerne, der skal holde for, hvad angår de sidste 20 pct. af regningen. Hvis det er det, Venstre forestiller sig, bliver det jo en dramatisk affære for de grupper, som godt kan begynde at ligge vågen om natten. Derfor må der jo være andre reformer på tapetet. Jeg kunne selvfølgelig nævne en diskussion om efterlønnen, men jeg ved, at man igen fra Venstres side straks vil slå syv kors for sig.

Det er derfor, jeg synes, at Venstres ordfører i dag i det mindste kunne mande sig op til at beklage, at den her reform kom som en trold af en æske, i stedet for at man havde taget en åben og ærlig debat med borgerne, vælgerne og med de andre partier i Folketinget om det. Jeg synes, det er en sølle måde at lave reformer på. Der synes jeg, at man skal forberede det noget grundigere, tage dialogen og gennemføre det i god ro og orden i stedet for som hasteforslag før en sommerferie.

Ordføreren.

Som jeg allerede har nævnt flere gange, svarer de her ændringer jo stort set til de ændringer, som vi fremlagde forslag til tilbage i 2008. Men på grund af den daværende økonomiske situation og udsigten til, at ledigheden ville stige drastisk, valgte vi ikke at gennemføre det på daværende tidspunkt. Så der er ikke noget nyt i, at Venstre og regeringen har ønsket ændringer i dagpengesystemet.

Det, jeg synes er vigtigt at understrege her – og det vil jeg sådan set gerne rose og anerkende hr. Morten Østergaard og Det Radikale Venstre for – er, at vi i fællesskab har strikket en pakke sammen til bekæmpelse af langtidsledighed, for tingene skal selvfølgelig ses i sammenhæng. Afkortningen af dagpengeperioden betyder selvfølgelig, at der er brug for en helt ekstraordinær indsats for netop at sikre, at folk får de kvalifikationer og de kompetencer, som der er brug for, for at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Noget af det har vi fundet svaret på i den pakke, som vi i fællesskab har strikket sammen i forbindelse med langtidsledighed, og tak til Det Radikale Venstre for det udviste mod til at være med i den pakke.

Man kan jo så undre sig over, at Socialdemokraterne valgte at tænke valgkamp og ikke tænke på de ledige.

Hr. Ole Hækkerup.

Ordføreren sagde lidt tidligere det her med, at der nok ville være lidt flere, der kom på kontanthjælp, og det ville også være mærkeligt andet, ellers ville der jo ikke være den besparelse, regeringen regner med. Samtidig planlægger regeringen, at der skal fyres 8.000 i kommunerne, og det er næppe nyt for ordføreren, at en stor del af dem, der netop er i beskæftigelse i kommunerne, er sidst i 50'erne. Det vil sige, at vi står i en situation, hvor regeringen planlægger, at der skal afskediges nogle folk i kommunerne, som man godt ved er 56-57 år, og samtidig indfører man så, at de kan få dagpenge i en meget kortere periode.

Mit spørgsmål til ordføreren er: Når man ser de to beslutninger sammen, hvor er så retfærdigheden i det?

Ordføreren.

Jamen det er simpelt hen fantastisk. Altså, nu hører jeg igen et medlem af Socialdemokratiet, som fuldstændig ser bort fra alle de ændringer, der er sket i dagpengesystemet med den aktive arbejdsmarkedspolitik, alle de ændringer, der i dag betyder, at man jo har ret til aktivering og ret til at få forskellige ydelser hos jobcenteret med henblik på at sikre, at man kan vende tilbage i job. Det gør sig også gældende for den 55-årige, som bliver afskediget fra et kommunalt job. Da har man naturligvis nøjagtig de samme rettigheder og dermed også de samme muligheder for at kunne vende tilbage i job. Det er jo det, der er hele formålet med de mange ændringer, de mange forbedringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik, som vi har gennemført igennem årene.

Hr. Ole Hækkerup.

Kan ordføreren ikke selv se det himmelråbende i på den ene side at planlægge at fyre folk og på den anden side at planlægge og beslutte at gennemføre forringelser for dem, der er fyret?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er forringelser. Nu nævnte jeg det for hr. Morten Østergaard, og jeg har også nævnt det tidligere over for nogle af hr. Ole Hækkerups socialdemokratiske kollegaer – hvilket man totalt vil se bort fra, fordi man ikke ønskede at tage et medansvar – 1 bio. pund nemlig pakken vedrørende en ekstraordinær indsats for at bekæmpe langtidsledighed, og de to ting skal selvfølgelig ses i sammenhæng. I det øjeblik vi afkorter dagpengeperioden, er der selvfølgelig brug for det løft, som Socialdemokraterne af partitaktiske grunde valgte at sige nej tak til at være med til at gennemføre. Vi har afsat omkring 0,5 mia. kr. til en helt ekstraordinær indsats til netop at følge op på det, som hr. Ole Hækkerup her nævner.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Tak. Det er jo ikke lang tid siden, at vi har behandlet et forslag om netop det samme, fremsat af Liberal Alliance, og jeg tror ikke, at jeg afslører meget ved at sige, at det kun var Liberal Alliance, der stemte for det forslag. Det fremsatte vi allerede den 6. april her i 2010. Da sagde den nuværende ordfører, at Liberal Alliance henviste til Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger, men jeg skal i lighed med det, vi netop har hørt beskæftigelsesministeren så ganske glimrende redegøre for, understrege, at beskæftigelsessituationen jo har ændret sig ganske væsentligt, siden Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat i 2007, men dengang sagde man: Derfor er tiden ikke inde til forringelser af dagpengeperioden.

Så kunne jeg jo nu stå og gøre mig morsom over det, men det har jeg sådan set ikke tænkt mig. Jeg synes faktisk, at der er grund til at rose, for man skal rose den, der fortjener det. Og det er da bedre at blive klogere og gå i gang med reformarbejdet end at blive ved med dumstædigt, som nogle partier gør, at hævde, at det er en dårlig idé at gøre noget ved problemerne. Så det vil jeg sådan set godt rose regeringen for, og så kommer spørgsmålet i anden runde.

Ordføreren.

Jeg takker meget for Liberal Alliances ros og anerkendelse af, at det er det rigtige at gøre, at det er det nødvendige at gøre, og at det helt sikkert også vil bidrage til det, som jeg ved at Liberal Alliance er meget optaget af, nemlig holdbarheden i dansk økonomi, i og med at forslaget her vil bidrage til, at arbejdsstyrken vil øges med 13.000 fuldtidspersoner.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Lige præcis, og det er også derfor, at man burde gå langt videre med reformarbejdet. Men det her forslag er jo en del af en større pakke – noget, man kalder en genopretningspakke – som også indeholder en række skattestigninger. Vi kan se i dag i Børsen, hvor mange flere der skal betale topskat. Vi kan se, at skattetrykket bliver hævet med mere end 10 mia. kr. i 2014. Hvordan kan det være borgerlig politik? Hvordan kan det være med til at sikre, at vi får en klar vækstprofil fremadrettet for det her land? Det kunne jeg godt tænke mig at få at vide.

Ordføreren.

Det er jo stort set det samme spørgsmål, som hr. Simon Emil Ammitzbølls gode kollega hr. Anders Samuelsen stillede for et øjeblik siden. Altså, med genopretningspakken har vi lagt op til, at alle dele af det danske samfund bidrager til at betale regningen – regningen på 24 mia. kr. Det har ikke været nogen nem opgave, men alle dele af det danske samfund skal være med til at løfte den opgave, herunder den del af befolkningen, som havde udsigt til en lempelse i topskatten. Den lempelse udskyder vi med genopretningspakken i 3 år, og det mener jeg faktisk er rimeligt. Jeg synes, det er udtryk for god borgerlig liberal politik, at alle dele af det danske samfund på den her måde er med til at bidrage til genopretningen af dansk økonomi.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg vil godt stille et konkret spørgsmål i forhold til lovgivningsarbejdet, nemlig om lovforslaget er blevet udkantstjekket. Jeg har jo noteret mig, at ordføreren i anden sammenhæng har været meget opmærksom på, at alle lovforslag netop skal udkantstjekkes, og det har været et forslag, som Venstre står bag.

Vi kan i dag også konstatere, at AE-Rådet med analyser viser, at det er sværere at finde job i provinsen, og særlig tydeligt er det blevet væsentlig sværere at finde arbejde i Sydjylland, hvor ordføreren i øvrigt er valgt. Derfor synes jeg egentlig, at det er meget naturligt at spørge – lidt afhængigt af om svaret er ja eller nej, men jeg gætter jo på, at det er et nej – om det ikke er lidt hyklerisk at sige ét i slutningen af april, nemlig at alting skal udkantstjekkes, at der skal tages højde for det hele, og så sige noget andet her i slutningen af maj.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at mit ganske glimrende forslag om at lave et, hvad kan man sige, udkantstjek af al lovgivning her i Folketinget endnu ikke er vedtaget. Men jeg glæder mig faktisk utrolig meget over, at beskæftigelsesministeren af egen drift faktisk har lavet et udkantstjek, kan man sige, af lovforslaget. Det var omtalt i Jyllands-Posten i sidste uge, hvoraf det fremgik, at man faktisk ikke kan hævde det, som jeg fornemmer ligger i hr. Benny Engelbrechts spørgsmål, nemlig at lovforslaget her vil ramme forholdsmæssigt hårdere i provinsen end i hovedstadsområdet. Det forholder sig faktisk modsat. Jobcentrenes tilbagemeldinger på, hvor hurtigt ledige kommer i beskæftigelse, viser rent faktisk, at ledige er kortere i dagpengesystemet i det, som hr. Benny Engelbrecht her benævner Udkantsdanmark, end i hovedstadsområdet.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg benævner faktisk ikke disse områder Udkantsdanmark. Det må stå for ordførerens helt egen regning. Derimod har jeg omtalt dem som provinsen, men det er så også fair nok, at man hellere vil bruge et negativt udtryk. Jeg kan godt tvivle lidt på, om det udkantstjek er udført på den måde, som ordføreren taler om, og når Venstre fremlægger et forslag, må man jo gå ud fra, at det også er Venstres politik på alle områder, uanset om det så i øvrigt er sådan, at der nu er fremsat lovforslag om det eller ej.

Det ændrer altså ikke på, at jeg har noteret mig, at fru Ulla Tørnæs til Danmarks Radio den 28. april netop siger, at der skal konkret politisk handling bag de mange fine ord om et Danmark i bedre balance. Mener ordføreren, at det her rent faktisk sikrer et Danmark i bedre balance?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Benny Engelbrecht i, at vi skal sikre et Danmark i bedre balance. Men vi bliver nødt til at forholde os til, hvad det er, vi diskuterer her. Nu nævnte jeg det udkantstjek, som beskæftigelsesministeren af egen drift har lavet af ændringerne her, men jeg kunne også nævne ledighedsprocenten. Hvis vi ser på ledighedsprocenten, kan vi se, at det rent faktisk også viser sig, at den typisk er lavere i det, som hr. Benny Engelbrecht her kalder provinsen, og det synes jeg der er god grund til at glæde sig over. Ser vi på de allerseneste ledighedstal, kan vi se, at det faktisk viser sig, at beskæftigelsen er steget mest i netop den syddanske region, og det kan hr. Benny Engelbrecht og jeg jo glæde os over i fællesskab, i og med at vi er valgt i netop dette område.

Hr. Morten Bødskov.

Tak for det, formand. Altså, man kan sige, at det er meget, meget klart, hvad regeringspartierne nu står og siger. Nu er det, vi andre har gået og sagt, jo kommet frem, nemlig at det nu er de arbejdsløse, som skal betale regningen for de store skattelettelser, som bankdirektører og andre venner i den bedrestillede del af det danske samfund har fået. Det er jo det, der er virkeligheden i det.

Derfor er valget, som regeringen giver danskerne, også meget klart: Enten fortsætter den her regering – gud bedre det – og så får man en regering, man ikke kan stole på, eller også får man et alternativt flertal, som tør sige sandheden. For hvad er definitionen på et løftebrud fra Venstres side? Når den tidligere beskæftigelsesminister, hr. Claus Hjort Frederiksen, i 2007 garanterer, at han ikke vil røre ved dagpengeperioden eller dagpengesatserne, er det, vi her har set, så et løftebrud?

Ordføreren.

Jeg er sådan set meget enig med hr. Morten Bødskov i, at det må stå meget klart for vælgerne, at der er en ansvarlig regering, som påtager sig det ansvar at genoprette dansk økonomi og gennemføre de nødvendige reformer, herunder den dagpengereform, som er til behandling her og nu, plus den øvrige del af genopretningspakken, som skal til behandling senere i dag.

Jeg er faktisk enig med hr. Morten Bødskov i, at regeringen med genopretningspakken her netop udviser den helt nødvendige og rigtige ansvarlighed i modsætning til netop Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, der med deres såkaldte plan »En Fair Løsning« kommer med en række luftkasteller om, at vi i fremtiden alle sammen skal arbejde 12 minutter mere om dagen, såfremt fagbevægelsen ellers er enig i det. Det er jo ikke noget svar, vil jeg sige til hr. Morten Bødskov. I øvrigt understreger anerkendte økonomer, at Socialdemokraterne og SF's plan ikke lever op til de krav, som stilles af EU, og den form for uansvarlighed vil jeg bare sige at jeg synes er helt ude i hampen.

Hr. Morten Bødskov.

Den form for politisk bestilt argumentation kan vi jo alle sammen finde. Jeg spurgte til definitionen på et løftebrud. Er det, man laver her, når man kommer som en tyv om natten og forringer folks tryghed og sikkerhed omkring deres økonomi, ikke et løftebrud? Hvorfor kan det ikke tolkes som et løftebrud, når den tidligere beskæftigelsesminister, hr. Claus Hjort Frederiksen, i 2007 siger til Information, at han ikke vil røre ved dagpengeperioden eller dagpengesatserne, eller når den i salen tilstedeværende beskæftigelsesminister i februar 2010 til Ugebrevet A4 siger:

»Det er overhovedet ikke aktuelt med en dagpengereform, og derfor vil jeg ikke tale om det. Vi skal ikke gøre folk usikre på deres økonomi.«?

Altså, det, man har begået her, er danmarkshistoriens største løftebrud. Hvorfor vil man ikke bare erkende det? Hvis man ikke vil det, hvad er så egentlig definitionen på et løftebrud i Venstre?

Ordføreren.

Jeg synes, det er fantastisk, at det er en repræsentant for Socialdemokraterne, der spørger til, hvad et løftebrud er. Netop Socialdemokraterne har jo, må man sige, gjort sig visse erfaringer med at bryde løfter over for vælgerne. Jeg tænker på det eklatante løftebrud, som den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen begik i forbindelse med efterlønsordningen. Situationen var, at Poul Nyrup Rasmussen i en valgkamp havde udstedt et klokkeklart løfte til vælgerne.

Vi har faktisk tidligere fremlagt en reform svarende til det, vi har til behandling her, og det har vi gjort efter det seneste folketingsvalg, nemlig i 2008. Men jeg synes godt nok, at det er lidt morsomt, at det netop er en repræsentant for Socialdemokraterne, der her spørger til en definition på løftebrud. Hr. Morten Bødskov burde da om nogen vide det.

Fru Maja Panduro.

Jamen så kommer der en repræsentant mere fra Socialdemokraterne, der gerne vil stille spørgsmål om løftebrud. Ordføreren argumenterer for, at der ikke er tale om et løftebrud, fordi man forsøgte at forringe dagpengene allerede i 2008 efter det sidste folketingsvalg. Bliver løftebruddet bedre af, at det i virkeligheden foregik allerede i 2008, og af, at man så nu gentager det?

Når ordføreren siger, at der ikke er noget nyt i, at Venstre ønsker at ændre dagpengeperioden, har jeg også lyst til at spørge, om man har glemt at fortælle det til sin arbejdsmarkedsordfører, til sin finansminister og til sin beskæftigelsesminister, for vi har jo hørt citater fra det, disse mennesker indtil for kort tid siden har sagt om dagpengeperioden. Så hvis det her har været Venstres politik hele tiden, har man måske ud over at glemme at fortælle det til befolkningen også glemt at fortælle det til nogle af sine egne folk.

Ordføreren.

Jeg synes virkelig, det er morsomt, at det er Socialdemokraterne her, der er så optaget af begrebet løftebrud. Jeg vil endnu en gang understrege, at vi sådan set tilbage i 2008 fremlagde, at vi ønskede at ændre dagpengesystemet. Den økonomiske situation gjorde imidlertid, at det ikke var hensigtsmæssigt på daværende tidspunkt, hvor vi havde udsigt til en stigende ledighed. Heldigvis voksede ledigheden ikke så meget, som det blev prognosticeret tilbage i 2008, og det synes jeg vi skal glæde os over. Den voksede bl.a. ikke så meget, som det blev forudsagt, fordi regeringen tog en række finanspolitiske initiativer, herunder fremrykning af offentlige investeringer. Regeringen foretog i det hele taget finanspolitiske lempelser, som har betydet, at vi er kommet skånsomt igennem den økonomiske krise i Danmark.

Fru Maja Panduro.

Nu har jeg jo hørt, for ordføreren har gentaget det rigtig mange gange, at det hele tiden har været Venstres politik, at man ville forringe dagpengene. Jeg bliver bare nødt til at forholde mig til, at det hverken før valget eller efter valget var det, man sagde til vælgerne. Før valget var bl.a. den nuværende finansminister ude at sige, at en afkortning af dagpengeperioden svarer til en nedsættelse af dagpengene og falder inden for regeringens løfter om ikke at røre satserne, og efter valget har både finansministeren, beskæftigelsesministeren og Venstres arbejdsmarkedsordfører også været ude at sige, at man ikke vil forringe dagpengene.

Så det kan da godt være, at det hele tiden har været Venstres holdning, men burde man så ikke bare også have fortalt det til vælgerne også?

Ordføreren.

Jeg vil sige til fru Maja Panduro, at det, der er det nye her, jo er, at den økonomiske situation – heldigvis, kan man sige – er ved at vende, og at der er lysere udsigter både for dansk økonomi som helhed og for beskæftigelsen i særdeleshed. Da vi tilbage i 2008 ønskede at ændre dagpengeperioden, forholdt det sig anderledes, for da var der udsigt til, at ledigheden ville vokse.

Fru Julie Skovsby.

Tak for det. Der er et spørgsmål, der endnu ikke er blevet besvaret, og det er: Hvad er så Venstres definition på et løftebrud?

Ordføreren.

Ja, den bedste definition, jeg henholder mig til, var sådan set det løftebrud, som hr. Poul Nyrup Rasmussen begik tilbage i 1998, hvor hr. Poul Nyrup Rasmussen i valgkampen havde lovet vælgerne, at han ikke ville forringe efterlønnen – han udstedte oven i købet en efterlønsgaranti – og da vi kom et par måneder længere hen på året, lavede han faktisk ganske væsentlige forringelser af efterlønsordningen. Det er det bedste eksempel, jeg kan give på et politisk løftebrud, som er begået her i Danmark.

Fru Julie Skovsby.

Ja, vi står med en debat i dag, hvor der bestemt ikke kommer særlig mange klare svar. Et af de allerførste spørgsmål, der blev stillet til ordføreren i den her debat, var fra den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, hr. Torben Hansen, og han stillede spørgsmålet: Hvor mange mennesker falder nu ud af dagpengesystemet, og hvor mange mennesker kommer nu på kontanthjælp? Efterhånden fik vi et svar, der hed: Jamen det er omkring 1.000-2.000, der falder ud af dagpengesystemet, og cirka en tredjedel af dem vil så komme på kontanthjælp. Da der så blev spurgt nærmere ind til det, og hvorfor der var sat 1,5 mia. kr. af til kontanthjælp, ja, så hørte vi, at det tal godt kunne stige. Hvor meget vil det tal stige? Kan ordføreren svare klart på det?

Ordføreren.

Nu siger fru Julie Skovsby, at der ikke kommer klare svar. Jeg synes faktisk, jeg svarede fuldstændig klart og præcist på, hvad der var det bedste løftebrud, jeg har oplevet i dansk politik, og fordi fru Julie Skovsby ikke kan lide svaret, påstår fru Julie Skovsby altså, at det er et uklart svar. Det hænger da ikke sammen.

Med hensyn til at fru Julie Skovsby så gentager det spørgsmål, som flere af hendes kollegaer allerede har stillet, vil jeg blot anmode om, at det bliver stillet ved den lovtekniske gennemgang undervejs i udvalgsbehandlingen.

Tiden tillader yderligere en kort bemærkning, og det er fra hr. Rasmus Prehn.

Jeg synes, vi har haft en ret interessant diskussion om det med løftebrud osv. Sagen er jo den, at Venstre virkelig om nogen har slået sig op på at beskylde alle andre for at være løftebrydere og til gengæld at sige, at Venstre vidste man hvor man havde. Og så har vi hørt ordføreren sige her, at man efter valget vistnok kom med nogle ændringer, og at man vistnok sagde, at man ville prøve og sådan nogle ting.

Det, der er interessant her, er jo, hvad Venstre sagde til vælgerne, inden man gik til valg i 2007, altså hvad det var, man kiggede folk i øjnene og lovede at man ville overholde, inden valget blev udskrevet. Det var, at dagpengeperioden ikke ville blive forkortet.

Jeg kan bare tage et citat her fra 2005 – det er i hvert fald før valget:

»En afkortning af dagpengeperioden svarer til en nedsættelse af dagpengene og falder inden for regeringens løfter om ikke at røre satserne.«

Det var hr. Claus Hjort Frederiksen, der sagde det til Børsen den 8. december 2005. Så man kiggede vælgerne i øjnene og lovede direkte ikke at røre ved dagpengeperioden, men på den anden side af valget løber man så fra det hele.

Er det ikke usmageligt først at skyde på alle mulige andre partier for at løbe fra deres løfter og sige, at Venstre ved man hvor man har, og så at gøre nøjagtig det samme selv?

Tak. Ordføreren.

Jeg får mest af alt lyst til at spørge hr. Rasmus Prehn, om ikke han rent faktisk mener, at vi står over for en kæmpe udfordring, når det handler om at sikre, at vi har den nødvendige arbejdskraft til rådighed. Når man lytter til Socialdemokraterne, kunne det lyde, som om det er en udfordring, som Socialdemokraterne totalt negligerer. I hvert fald er man overhovedet ikke parat til at forholde sig til den kendsgerning, at vi står i en situation, hvor det er de store årgange, der forlader det danske arbejdsmarked, og at de skal erstattes af de små ungdomsårgange.

Hvordan vil Socialdemokraterne og hr. Rasmus Prehn sikre, at vi har de hænder til rådighed, der er brug for på det danske arbejdsmarked, hvad enten det er det offentlige eller det private arbejdsmarked?

Hr. Rasmus Prehn.

Så vi fik da endelig indrømmelsen. På intet tidspunkt lykkes det Venstres ordfører at afvise, at der var tale om direkte løftebrud. Man brugte hele valgkampen 2007 på at kigge vælgerne i øjnene og love ikke at røre ved dagpengeperioden, og så gjorde man det alligevel.

Nu taler man udenom og spørger, om Socialdemokratiet ikke har noget. Jeg er sikker på, at hvad enten Venstres ordfører har cyklet, har taget bussen, har taget toget eller er kørt i bil ind til Folketinget, så har hun ikke kunnet undgå at se store, massive plakater fra Socialdemokratiet, hvor vi siger: Lad os arbejde 12 minutter mere hver eneste dag; lad os arbejde 1 time mere på en uge. Så kan vi faktisk løse noget af det her problem med den manglende arbejdskraft. Derudover har vi en opkvalificeringsstrategi, vi vil få nogle af de ledige på banen igen.

Så der er en fuldstændig klar og tydelig socialdemokratisk politik for, hvordan man gør det her uden at løbe fra løfterne. Der synes jeg at partiet Venstre skulle have hentet inspiration.

Ordføreren.

Nu forholder det sig imidlertid sådan, at de 12 minutter, som hr. Rasmus Prehn mener at vi alle skal arbejde mere hver dag, jo ikke er andet end luftkasteller og fugle på taget, for det er jo ikke noget, der kan lovgives om. Det er jo noget, som indebærer, at hr. Rasmus Prehn og kompagni har pantsat deres handlefrihed hos fagbevægelsen. Fagbevægelsen er dybt splittet på det her område.

Så skulle det gå så vel, at hr. Rasmus Prehn skulle kunne lykkes med sit forslag om, at vi alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen, hvilket jeg sagtens kan støtte hr. Rasmus Prehn i, så vil der gå rigtig, rigtig lang tid – i modsætning til ved en afkortning af dagpengeperioden. Det er lovgivningsstof, det er her, vi kan tage et medansvar for udviklingen i dansk samfundsøkonomi. Det er det, vi gør, det er det rigtige, vi gør, det er det nødvendige, vi gør, og vi gør det på det rigtige tidspunkt.

Tak til ordføreren. Det var lang tid, men det er jo vigtige spørgsmål.

Hr. Torben Hansen som ordfører for Socialdemokraterne.

Socialdemokraterne vender sig stærkt imod regeringens foreslåede forringelse af dagpengene og dermed den danske model. Det her forslag halverer dagpengeperioden og gør det sværere at opnå dagpenge. Hvis man eksempelvis sammenligner det med et klippekort til bussen, er der lige pludselig kun halvt så mange klip til mere end den dobbelte pris, da optjeningen bliver gjort vanskeligere. Det vil ramme bredt og hårdt og tvinge tusindvis af mennesker på kontanthjælp, og derved vil mange i sidste ende blive nødt til at gå fra hus og hjem.

Det er også i klokkeklar modstrid med de løfter, som både regeringen og Dansk Folkeparti har givet vedrørende dagpengene, løfter, som er blevet gentaget ofte, bl.a. i august sidste år i forbindelse med Arbejdsmarkedskommissionens rapport og også her i Folketinget i april måned. Forslaget her vil være ruinerende for mange danske familier. Allerede for nuværende er der næsten 10.000 ledige på dagpenge, der har været ledige i mere end 2 år, og endvidere er der 25.000 ledige, der har været ledige mellem 1 og 2 år. Der er mange af dem, der vil komme på kontanthjælp, da der ikke for nuværende er et arbejdsmarked, der står og skriger på arbejdskraft. At det forholder sig sådan, vedgår regeringen jo også i lovforslaget, da man regner med ekstra udgifter til kontanthjælp i milliardklassen. Så det er en ren tilståelsessag, at mange ledige vil blive skubbet fra dagpenge til kontanthjælp. Tusindvis vil oven i dette ikke have ret til kontanthjælp, da de har en ægtefælle, der har arbejde, eller de har en formue på mere end 10.000 kr.

Med den her såkaldte genopretningspakke har regeringen også gjort efter- og videreuddannelse sværere og dyrere ved at skære både i VEU-godtgørelsen og SVU'en, Statens Voksenuddannelsesstøtte. Man har også skåret i fradragsretten for det faglige kontingent.

De stramninger, som VKO agter at gennemføre, vil forringe de væsentligste detaljer i den danske flexicuritymodel. De vil udhule sikkerhedsnettet og forringe de efteruddannelsesmuligheder, der sikrer arbejde, og som opretholder en arbejdsstyrke, der hurtigt kan omstille sig i takt med nye konkurrencemæssige vilkår. Regeringen har på den ene side i årevis rejst Europa tyndt for at holde skåltaler om den danske flexicuritymodel over for de andre EU-lande, mens de på den anden side, bakket ivrigt op af Dansk Folkeparti, støt og sikkert forringer modellen. Det er ikke genopretning, det er nedbrydning. Det hele er så også i det her tilfælde kommet som en tyv om natten.

Konklusionen på lovforslaget og pakken er egentlig klar. Efteruddannelsesmulighederne bliver voldsomt forringet, der kommer en kortere dagpengeperiode, og det bliver vanskeligere at genoptjene retten til dagpenge, mange vil ende på kontanthjælp, hvor man jo næsten kun skal eje den skjorte, man har på, for overhovedet at kunne få kontanthjælp, og det er et historisk svigt fra regeringens side over for de ledige og arbejdsmarkedet, og det er så langtfra at være socialt afbalanceret, som noget kan være. Uddannelse svigtes, voksen- og efteruddannelsen beskæres, SVU'en, som jeg sagde før, alt sammen det, der skal skabe vækst og arbejdspladser, og dernæst er der dagpengeperioden oveni med de drastiske konsekvenser til følge.

Socialdemokratiet ser det her som et frontalangreb på den danske model og flexicurity, et angreb, som Socialdemokratiet ikke er en del af, og derfor kommer det jo ej heller som nogen overraskelse, at Socialdemokratiet vil stemme nej til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Først er det hr. Peter Christensen.

Et historisk svigt. Det synes jeg er en bemærkelsesværdig kommentar at give, al den stund vi havde forhandlinger og drøftelser om at forkorte dagpengeperioden i 2008, hvor Socialdemokratiet sådan set var positive over for det, på betingelse af at ydelserne blev sat op. Men det at have en kortere dagpengeperiode i sig selv fandt Socialdemokratiet sådan set ikke problematisk, og nu bliver det kaldt et historisk svigt. Det hænger simpelt hen ikke sammen.

Jeg kunne sådan set godt tænke mig at vide, om Socialdemokratiet vil ændre dagpengeperioden tilbage til 4 år, hvis de kan skaffe flertal for det efter et valg.

Ordføreren.

Svaret til hr. Peter Christensen er egentlig meget klart, og det kan hr. Peter Christensen også læse i »En Fair Løsning«, som jeg klart kan anbefale. Det er, at vi har meldt tindrende klart ud, at vi vil tage en drøftelse med arbejdsmarkedets parter om, hvordan man nu får vendt det her dagpengesystem, sådan at det bliver bedst muligt. Men det skal netop ikke være en spareøvelse, der går ind og ødelægger den danske flexicuritymodel, som regeringen er i gang med her.

Hr. Peter Christensen.

Nu kan man sådan set overhovedet ikke læse noget som helst svar på mit spørgsmål ud af »En Fair Løsning«. Men jeg kan forstå, at det er noget, LO også skal afgøre. Der er temmelig mange ting hos Socialdemokratiet, der er parkeret ovre hos LO. Men lige præcis med det her spørgsmål behøver man jo sådan set ikke at vente, fordi Harald Børsting, LO's formand, har været enormt klar. Han synes ikke, at det er i orden med en 2-årig dagpengeperiode. Derfor kender vi allerede LO's svar. Der er ikke nogen grund til at vente på det.

Så er der sådan set bare tilbage at høre, hvad Socialdemokratiet mener – ikke hvad LO mener, men hvad Socialdemokratiet mener. Vil man sætte dagpengeperioden tilbage til 4 år, hvis man kan få flertal for det?

Ordføreren.

Hvis det var sådan, at man havde hørt min ordførertale, ville man vide, at jeg sådan set også klart sagde, at det, der ligger her med 2 år, synes vi er for lidt. Det synes vi er for ringe, og det undergraver fuldstændig den danske model. Det undergraver flexicurity.

Derfor vil vi stadig væk som i »En Fair Løsning« række hånden frem til arbejdsmarkedets parter – og hr. Peter Christensen skal bemærke, at jeg sagde part er og ikke part – og sige, at vi godt vil tage en drøftelse af, hvordan man kan gøre det her bedre, men det skal ikke være en spareøvelse. Det skal være en drøftelse af, hvordan vi generelt kan få dagpengesystemet til at hænge sammen.

Men det, som regeringen for nuværende lægger på bordet her, kommer som en tyv midt om natten. Det ødelægger mange familiers økonomi. 2 år er alt for lidt, og Socialdemokratiet stemmer tindrende klart imod, fordi vi ikke kan bruge det her til noget som helst.

Hr. Kristian Jensen for en kort bemærkning.

Jeg forstår det ikke helt. Der bliver sagt, at der kommer et klart svar, og svaret er: Vi holder et møde. Hvis hr. Torben Hansen nu virkelig mener, at en forkortelse af dagpengeperioden er så forfærdelig, som hr. Torben Hansen her giver udtryk for, må svaret da være, at de vil rulle det tilbage.

Så kan vi ikke bare få hr. Torben Hansens personlige holdning? Skal dagpengeperioden rulles tilbage – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg har over for hr. Kristian Jensen givet udtryk for, hvad min personlige holdning er, og det er også den, som Socialdemokratiet står for. Vi vil gerne tage en snak med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi gør det her bedre. Men det forslag, der ligger her, er en spareøvelse. Det er en undergravning af hele flexicuritymodellen. Det er en undergravning af den danske model. Det kan vi under ingen omstændigheder stå model til. Det vil skubbe tusindvis af mennesker over i kontanthjælpssystemet. Det er ikke socialdemokratisk politik, og det bliver heller aldrig socialdemokratisk politik.

Men der kan da ikke være noget forgjort i, at man starter med at tage en drøftelse med arbejdsmarkedets parter af, hvordan de kan se det her, frem for at man lige nu og her står og udsteder løfter om 3, 4, 5 eller 6 år. Vi må høre, hvad parterne siger, og så må vi tage den derfra bagefter.

Hr. Kristian Jensen.

Det må være en meget mærkelig oplevelse at have hørt både hr. Torben Hansen og andre socialdemokrater i den seneste uges tid sige med den mest skingre tone, der overhovedet kan være i selv fru Mette Frederiksens toneleje, at det er helt forfærdeligt, hvad regeringen har foreslået. Det er helt forfærdeligt at gå fra 4 til 2 år. Når spørgsmålet så kommer, om man vil gå tilbage fra 2 til 4 års dagpengeperiode, er svaret: Nja, vi skal lige have spurgt oppositionens sande leder, Harald Børsting, om vi må. Vi skal lige spørge fagbevægelsen, om vi godt må foreslå det.

Når hr. Torben Hansen beder om at indkalde til trepartsmøde og høre arbejdsmarkedets parter, kan vi allerede nu forklare, hvad arbejdsmarkedets parter siger. LO har sagt nej. Dansk Arbejdsgiverforening har sagt ja. Hvad er der tilbage andet end at få et klart svar fra Socialdemokratiet? Vil man rulle forslaget tilbage, eller er det i virkeligheden teatertorden, og mener man, at forslaget faktisk er ganske glimrende – så glimrende, at selv Socialdemokraterne inderst inde, når de lukker øjnene, godt kan se, at det er en god idé?

Ordføreren.

Det er bestemt ikke teatertorden. Socialdemokratiet synes, det her forslag er dybt, dybt usympatisk. Vi kan også se i bemærkningerne til lovforslaget, at man rent faktisk regner med, at der skal bruges 1,5 mia. kr. ekstra på kontanthjælp, når det her bliver indfaset. Det vil sige, at regeringen med åbne øjne nu rent faktisk tager og smider tusindvis af mennesker ud af dagpengesystemet og ind i kontanthjælpssystemet. Det er kommet som en tyv om natten. Det går også ind og ødelægger den enkelte families økonomi. Derfor står det fuldstændig klart, at Socialdemokratiet er imod det her forslag.

Men vi vil gerne i modsætning til Venstre, der overhovedet ikke vil tage nogen som helst former for offentlig diskussion om det her, tage en diskussion bagefter om, hvordan vi så kan gøre det her bedre. Hvordan kan vi gøre det her bedre? Vi vil ikke komme som en tyv om natten, som andre har gjort.

Beskæftigelsesministeren har bedt om at komme med en bemærkning, og ifølge forretningsordenen har ministrene lov til det. Det betyder, at beskæftigelsesministeren får ordet nu, og så bliver der mulighed for korte bemærkninger til hende. Og så vender vi tilbage til ordføreren igen på et senere tidspunkt. Vi har brugt modellen på et andet tidspunkt her for ikke så længe siden. Man kan diskutere, hvor hensigtsmæssig den er, men der er altså mulighed for det.

Beskæftigelsesministeren.

Tak. Forretningsordenen er jo sådan indrettet, at man som minister til hver en tid kan bede om ordet, og det gør jeg så her, fordi jeg ærlig talt føler anledning til at bryde ind i debatten for at få den på rette spor igen. Man kan jo undre sig over, at det kunne gå så galt så hurtigt for den socialdemokratiske ordfører, i og med at det ikke var mange spørgsmål, man nåede.

Det er ganske enkelt helt ude af proportioner, når den socialdemokratiske ordfører, hr. Torben Hansen, her på talerstolen siger, at forringelserne af dagpengesystemet vil betyde, at tusinder af mennesker vil blive sat på kontanthjælp. Det er også helt forkert, når hr. Torben Hansen antyder, at de ændringer, der nu vil komme til at ske i dagpengesystemet, ligesom kommer til at udstille Danmark som et meget dårligt land at være ledig i. Det er rent faktisk sådan, at det dagpengesystem, vi har i Danmark – også med de ændringer, der kommer til at ske nu – ligger helt på niveau med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Og ikke mindst er der hr. Torben Hansens bevæggrund for ligesom at nævne »En Fair Løsning«, og at 12 minutters arbejde mere pr. dag skulle løse hele den udfordring, vi står over for.

Det er jo tre ting, der samlet set er med til fuldstændig at bringe den her debat af sporet, og det er også derfor, at jeg har valgt at bryde ind i debatten nu.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Vi kan selvfølgelig køre videre hele dagen og indtil kl. 5.00 i morgen tidlig, men jeg håber på en vis selvdisciplin i løbet af dagen, i forhold til at man ikke gentager, hvad der er blevet sagt tidligere. Jeg anser det ikke for sandsynligt, at det vil blive overholdt, men man har altid et fromt håb, når man sidder heroppe. Men vi tager en runde med korte bemærkninger, og i og med at sagen er så vigtig, som den er, tager vi dem efter de standardiserede regler. Det vil sige, at der maksimalt bliver 1 time til korte bemærkninger.

Det er først hr. Frank Aaen.

Jeg vil bare, når nu vi har mulighed for at spørge ministeren på det her tidspunkt af debatten, bede om at få bekræftet, at det her er en milliardbesparelse, og at den milliardbesparelse betales, ved at arbejdsløse mister deres dagpengeret og i stedet enten får 0 kr., fordi de er gift med en, der har indtægt, eller går fra dagpenge til kontanthjælp og på den måde mister indkomst. Er det ikke korrekt?

Er det ikke korrekt, at hele det her regnestykke, der er stillet op, bygger på det helt basale, at mennesker, der mister deres arbejde, samtidig mister penge, altså i forhold til hvis de fik dagpenge?

Ministeren.

Det er fuldstændig korrekt, at der er en besparelse i det her forslag, men det, hr. Frank Aaen jo fuldstændig glemmer, er den aktive arbejdsmarkedspolitik, som vi har lagt for dagen. Senest har man jo set det med den langtidsledighedspakke, som er en massiv satsning over for langtidsledige, og som jo betyder, at vi har initiativer for knap og nap 0,5 mia. kr. til netop at imødegå den udfordring, som langtidsledigheden er.

Så hr. Frank Aaen kan jo ikke bare stille det her op som et besparelsesforslag, som hr. Frank Aaen jo ellers ynder altid at stille alting op, for tingene skal ses i sammenhæng. Og så glemmer hr. Frank Aaen jo også fuldstændig at kigge på den profil, der ligger i dagpengene nu, og som viser, at går man 2 år hen i en dagpengeperiode, så er der omkring 6 pct. af de dagpengemodtagere tilbage, i hvert fald hvis man tager det øjebliksbillede, der var fra marts måned her i år.

Hr. Frank Aaen.

Jamen hvis man gør en masse for at sætte folk i arbejde, er der jo ikke nogen grund til at afkorte dagpengeperioden. Det må være, fordi man ikke selv tror på, at folk kommer i arbejde, at man så afkorter dagpengeperioden for at spare penge. Og derfor er bundresultatet af det her – lige meget hvor mange ord der bliver puttet på – at mennesker, der bliver arbejdsløse, ikke alene mister deres indkomst som værende i arbejde, men også samtidig kommer til at miste dagpenge enten helt eller delvis.

Altså, er det ikke bare det, der er kernen? For hvis alt det gode, som ministeren står og snakker om, virkede, var der jo ikke nogen grund til at afkorte dagpengeperioden, vel?

Ministeren.

Nogle gange kunne man jo bare ønske sig, at verden var så nem, som den tilsyneladende er i Enhedslisteoptik, men sådan er det bare ikke, vil jeg sige til hr. Frank Aaen.

Sagen er den, at vi jo kan se, at profilen på dagpenge gør, at når man når hen omkring den tid, hvor dagpengene stopper, er der rigtig mange mennesker, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi kan også se på dagpengeprofilen, at det er sådan – i hvert fald hvis vi tager det førnævnte øjebliksbillede fra marts måned – at ca. 94 pct. af de mennesker, der var i dagpengesystemet, ikke havde nået 2-års-grænsen.

Så det vil sige, at det jo er et relativt lille område, som vi kommer til at arbejde med, altså med relativt få mennesker, men det ændrer ikke på, at en ændring af dagpengeperioden nu animerer flere til at komme ud på arbejdsmarkedet hurtigere, og at vi dermed også er med til at løse et problem, som vi jo kommer til at stå med lige om lidt, nemlig at vi også kommer til at mangle hænder på det danske arbejdsmarked. Jeg ved godt, at det er mange bolde at skulle holde i luften på en gang: at vi på den ene side står med en økonomisk vanskelig opgave, der skal løses nu, og på den anden side også har en fremtid, der skal tages hensyn til, nemlig en fremtid, hvor vi har en stor demografisk udfordring.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg håber, ministeren er enig i, at hendes forgænger på posten, den nuværende finansminister, Claus Hjort Frederiksen, var regeringsrepræsentant også før sidste valg.

Den 31. maj 2007 udtalte Claus Hjort Frederiksen: Vi rører ikke ved dagpengeperioden.

Den 9. januar 2007 stod der i Information, at »beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil med opbakning fra Socialdemokraterne ikke røre ved dagpengeperioden eller dagpengesatserne. Og det sker heller ikke efter næste valg, oplyser ministeren til Information.

»Vi risikerer, at det går ud over vores flexicurity, hvor det er nemt at hyre og fyre, hvis vi reducerer dagpengene. I givet fald vil lønmodtagerne nemlig ved overenskomstforhandlingerne kræve længere opsigelser eller bedre godtgørelser ved fyringer,« siger Hjort Frederiksen.«

Så lyder mit spørgsmål som følger: Er ministeren enig i, at der her er tale om et klart og dokumenteret løftebrud fra regeringens side?

Ministeren.

Jeg kan lige så godt sige ligeud til hr. Eigil Andersen, at et løftebrud for mig ville være, hvis ikke vi holdt vores løfte over for den danske befolkning om at holde økonomien på sporet.

Vi står over for en meget, meget stor opgave. Jeg er godt klar over, at SF ikke er et parti, der tager økonomien særlig alvorligt, men vi står over for en massiv udfordring på det økonomiske område. Den enorme indsats, som regeringen har gjort, mens den internationale finanskrise har braget løs, betyder jo oven i købet, at vi sådan set står langt bedre, end man gør i mange andre lande. Men det ændrer ikke på, at vi har en stor økonomisk udfordring foran os. Den skal løses, og det gør vi med genopretningsplanen her. Og så er der i øvrigt ikke noget nyt i – det er fuldstændig det samme, som fru Ulla Tørnæs har nævnt op til flere gange tidligere – at vi har ønsket en dagpengereform.

Hr. Eigil Andersen.

Det svar betyder jo, at det er en bekræftelse på, at der her er tale om løftebrud. Ministeren bevæger sig så ind i at forklare, hvorfor man har lavet det her løftebrud. Den plan, som Socialdemokratiet og SF har fremlagt, »En Fair Løsning«, er akkurat lige så økonomisk holdbar som den, regeringen har fremlagt, og også for de kommende år.

Men jeg vil gerne spørge ministeren: Anser ministeren det for en god linje inden for politik, at man siger et og gør noget andet? Anser ministeren det for hensigtsmæssigt i forhold til et partis troværdighed, her Venstre, at man er dobbeltmoralsk og bryder et løfte, som man har afgivet før sidste valg?

Ministeren.

Jeg tror, hele diskussionen omkring løftebrud vist er noget, hr. Eigil Andersen skal diskutere med Socialdemokratiet i stedet for, for det er ligesom der, man har ekspertisen inden for det her område.

Når det så er sagt, vil jeg godt lige anfægte hr. Eigil Andersens tro på og tiltro til sin plan, den omkring de 12 minutter mere, hvor man jo vil spørge fagbevægelsen. Lad mig bare lige minde hr. Eigil Andersen om, at der i fagbevægelsen er dyb splittelse omkring lige præcis de 12 minutter mere – som jo skulle give så meget, kan jeg forstå.

Man kan i øvrigt også kigge på de praktiske eksempler. I Region Midtjylland forsøgte man at få sundhedspersonalet til at arbejde noget mere. Man spurgte 800 ansatte på sundhedsområdet i Region Midtjylland, om de ville arbejde mere, og 5 sagde, at ja, det ville de gerne. Og det giver mig bekendt ikke de der omkring 15 mia. kr., som hr. Eigil Andersen skal have skaffet.

Fru Julie Skovsby.

I forbindelse med det citat, der blev nævnt lige før og læst op, kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvor er det, regeringen har ændret sin politik, og hvor er det, man har ændret sin holdning til, hvordan arbejdsmarkedet fungerer?

Den del af citatet, som jeg rigtig gerne vil have en kommentar til, er: »I givet fald vil lønmodtagerne nemlig ved overenskomstforhandlingerne kræve længere opsigelser eller bedre godtgørelser ved fyringer«.

Det mener regeringen ikke længere.

Ministeren.

Jeg kan sige fuldstændig klart her i dag, at vi jo hele tiden har ønsket en dagpengereform. Det kan ikke komme bag på selv fru Julie Skovsby, at vi har ønsket det. Det var sågar sådan, at den tidligere beskæftigelsesminister indkaldte til forhandlinger, men da var der ikke et flertal. Så det var den situation, vi stod i.

Så må jeg bare appellere til, at også fru Julie Skovsby tager den økonomiske situation, som vi er i, alvorligt. Jeg ved godt, at fru Julie Skovsby måske ikke synes, det er så galt endda, for jeg har forstået, at man jo bare kan ringe til EU, og så kan alting blive løst. Sådan er den virkelige verden desværre bare ikke, vil jeg sige til fru Julie Skovsby.

Fru Julie Skovsby.

Jeg ville ønske, at ministeren ville svare på mit spørgsmål, for det ville gøre debatten så meget mere rig.

Det, jeg spurgte til, var, at hr. Claus Hjort Frederiksen som beskæftigelsesminister udtalte, at ved at man går ind og reducerer dagpengeperioden, vil det have den konsekvens, at lønmodtagerne ved overenskomstforhandlingerne vil kræve længere opsigelser eller bedre godtgørelser ved fyringer, og at det vil ødelægge den danske model. Hvordan er det, at regeringen ikke længere mener at det vil ske? Hvor er det helt præcis ved de her konsekvenser, at regeringen har ændret sin politik?

Ministeren.

Lad mig sige fuldstændig klart, at der ikke er problemer med den danske model, heller ikke efter den her dagpengeændring, som er lagt på bordet nu. Den danske model og flexicurity bygger jo netop ikke på, at man har en dagpengeret i 4 år. Den danske model og flexicurity bygger på, at vi har en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og det er jo netop den aktive arbejdsmarkedspolitik, fru Julie Skovsby fuldstændig glemmer. Og det kan ærlig talt godt undre mig lidt, i og med at fru Julie Skovsby jo i mange år har været en meget aktiv socialdemokrat og, ved jeg også, altid har arbejdet meget med og interesseret sig meget for arbejdsmarkedspolitik. Så det er jo der, hvor fru Julie Skovsby ganske enkelt gør regning uden vært.

Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Magnus Heunicke.

Tak. Når vi alle sammen spørger til det her med løftebrud, er det, fordi ministeren og Venstre jo endnu ikke har kunnet komme med bare ét eksempel på, at man før sidste folketingsvalg fortalte vælgerne, at de, hvis de stemte på Venstre, ville få en regering, som arbejdede for at forringe dagpengene, for at afkorte dagpengeperioden. Tværtimod har vi jo en perlerække af citater, der siger det modsatte, nemlig at Venstres fremtrædende ministre og fremtrædende folketingsmedlemmer lovede vælgerne i valgkampen, at man ikke ville røre ved dagpengeperioden.

Jeg har her et citat af den tidligere beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen, fra Jyllands-Posten i 2006: »Vi siger også, at der ikke bliver tale om at indføre brugerbetaling eller afkorte dagpengeperioden. Det er nogle af de ting, som vi ikke tager fat på«. Det sagde den tidligere beskæftigelsesminister.

Det er ministeren nu.

Jeg skal gøre det kort: Det kan ikke komme bag på hr. Magnus Heunicke, at vi i Venstre og i regeringen længe har ønsket en dagpengereform. Der har sågar været indkaldt til drøftelser af det. Det faldt på gulvet på daværende tidspunkt. Nu er der så et meget ansvarligt flertal her i Folketinget, som bl.a. omfatter Det Radikale Venstre, men jo ikke Socialdemokratiet, som ellers ynder at påstå, at de er et økonomisk ansvarligt parti. Men det kommer jo for en dag her, kan man sige, at det er Socialdemokratiet ikke. Alting er bare tilbage ved det gamle.

Hr. Magnus Heunicke.

Jeg tror i hvert fald, at det kommer bag på rigtig mange vælgere, for man har jo ikke sagt det. Det er ikke blevet sagt i valgkampen. Og der skal jeg bare vide præcist: Næste gang der er valgkamp – forhåbentlig er det snart – hvad er det så, man ikke kan regne med, af det Venstre siger? Når Venstre siger, at det her er noget af det, man ikke vil gøre, betyder det så, at man ikke vil gøre det, eller betyder det, at det er man ligeglad med, for i løbet af valgperioden kan man jo alligevel bare ændre politik, som man vil, og som man har gjort her? Det er jo det, alle vælgerne nu er interesseret i, og derfor er det en stor og vigtig debat.

Har Venstre fuldstændig forladt det med, at man skal være et parti, som vælgerne kan stole på? For det her er i hvert fald noget, som man har lovet danskerne, både mig og alle vælgere, at man ikke vil tage fat på.

Ministeren.

Jamen hr. Magnus Heunicke kan godt spare sig den der retorik, for hr. Magnus Heunicke kan ligesom alle andre overhovedet ikke være i tvivl om, at vi længe har ønsket en dagpengereform. Vi har sågar indkaldt til forhandlinger om det, men da var der ikke et flertal.

Hr. Magnus Heunicke kan godt spare sig sine ideer om, at man kan komme igennem en økonomisk krise, uden at vi alle sammen kommer til at holde for. De der ideer om, at man bare lige kan ringe til fagbevægelsen og aftale med dem, at vi arbejder 12 minutter mere om dagen, og at alting så er løst, er fugle på taget, vil jeg sige til hr. Magnus Heunicke. Det har ikke noget med virkelighedens verden at gøre.

Jeg så gerne, at danskerne arbejdede noget mere, men jeg kan ikke bare lige ringe til LO-huset og spørge: Er det så i orden?

Der er man i øvrigt uenig i den daglige ledelse, for Dennis Kristensen har da tydeligt meldt ud på det her område, at han ikke er enig med de andre.

Den næste, der har bedt om kort bemærkning, er hr. Torben Hansen. Det er i hvert fald det, der er skrevet her på listen, men da han ikke er her, må vi gå videre til fru Kirsten Brosbøl.

Vi må jo i hvert fald konstatere, at regeringen i modsætning til os ikke har tænkt sig at tage fagbevægelsen med på råd, når man laver store ændringer af dagpengesystemet. Som den forrige spørger siger, har vi altså her at gøre med, at før et valg siger man en ting, og efter et valg gennemfører man noget andet. Faktisk kan vi se, at beskæftigelsesministeren selv i februar måned har været ude at sige i Ugebrevet A4 – februar måned i år vel at mærke, og det er jo ikke så forfærdelig lang tid siden – at der ikke er planer om en dagpengereform. Hvad er det, der er sket siden februar 2010, siden den samme minister nu står i dag på talerstolen og siger: Hov, nu er situationen altså en helt anden, nu er vi altså nødt til at gå ind at skære i dagpengene, selv om vi hverken har sagt det før et valg eller har advaret folk om det i god tid, sådan at man kan indstille sig på det?

Ministeren.

Jeg bliver simpelt hen nødt til fuldstændig at anfægte fru Kirsten Brosbøls tilgang til aftaler med fagbevægelsen og anfægte, at regeringen ikke skulle være interesseret i at lave aftaler med fagbevægelsen.

I mange uger har jeg forhandlet en langtidsledighedsplan bl.a. med fagbevægelsen. Samtlige punkter, der er lagt frem i den massive indsats omkring langtidsledighed, er fagbevægelsen enig i. LO har siddet med ved bordet. Så sprang LO lige i målet. Ja, det vil sige, det var ikke hele LO, men det var et flertal i LO, for hr. Dennis Kristensen synes jo, at det her var en fremragende plan. Så fru Kirsten Brosbøl er fuldstændig galt afmarcheret med hensyn til samarbejde med fagbevægelsen.

Det, der er sandheden, er jo, at årsagen til, at man sprang i målet, skal man finde i hr. Harald Børstings udtalelser, som går på, at selv om en borgerlig regering lægger de samme ting på bordet som en eventuel S-SF-regering, vil man ikke gå med. Altså, det er et spørgsmål om farven og ikke om indholdet. Så fru Kirsten Brosbøl er altså totalt på afveje, og ærlig talt ville det være en fordel, hvis man også fulgte lidt med i, hvad der skete uden for Christiansborg.

Så er det fru Kirsten Brosbøl.

Jeg synes jo, at beskæftigelsesministerens arrogance både over for fagbevægelsen og over for alle de mennesker, som nu står og kan se frem til en forkortelse af dagpengeperioden på 2 år, taler for sig selv. Så det skal jeg lade være med at kommentere yderligere på.

Jeg vil bare igen sige til beskæftigelsesministeren, at i februar måned, den 15. februar 2010, altså i år, sagde beskæftigelsesministeren til Ugebrevet A4:

»Det er overhovedet ikke aktuelt med en dagpengereform, og derfor vil jeg ikke tale om det. Vi skal ikke gøre folk usikre på deres økonomi.«

Vil det sige, at beskæftigelsesministeren altså nu mener, at det, man gør, nemlig at forkorte dagpengeperioden med 2 år, er at gøre folk usikre på deres økonomi, og at det altså er det, som regeringen nu gør med vidt åbne øjne, selvfølgelig hårdt presset af Dansk Folkeparti? For vi skal jo lige huske på, at det her altså var noget, hvorom regeringen før et valg sagde, at det havde man overhovedet ikke planer om at røre, og i februar måned sagde, at det er noget, der vil gøre folk usikre på deres økonomi.

Ordføreren.

Jeg kan da godt forstå, at fru Kirsten Brosbøl ikke vil diskutere forholdet til fagbevægelsen og det at lave aftaler med fagbevægelsen mere, for fru Kirsten Brosbøl tog så gruelig fejl lige før.

Når det så er sagt, vil jeg sige: Nej, de her ændringer i dagpengereformen skal jo netop ses i sammenhæng med bl.a. den langtidsledighedspakke, som jeg lige har aftalt, og hvor i øvrigt, bare lige i parentes bemærket igen, fagbevægelsen er enig i samtlige punkter. Men tingene skal ses i en sammenhæng. Man kan jo ikke bare hive ting ud og så sige: Nå o.k., så ser verden sådan ud. Nej, man bliver nødt til at se verden som et samlet billede, og det glemmer fru Kirsten Brosbøl fuldstændig.

Derudover bliver jeg bare nødt til igen at sige, at det aldrig nogen sinde har været en hemmelighed, at vi har ønsket en dagpengereform. Vi har sågar indkaldt til forhandlinger om det tidligere.

Jeg har lavet nogle grafologiske studier her af talerlisten, så man lige kan høre, hvem det er, der har bedt om korte bemærkninger ifølge de optegnelser, jeg kan tyde her: Hr. Torben Hansen, hr. Lennart Damsbo-Andersen, fru Maja Panduro, hr. Morten Bødskov og hr. Rasmus Prehn.

Det er så først hr. Torben Hansen.

Tak, fru formand. Jamen jeg synes jo, at de tidligere korte bemærkninger til fulde viser, at det, som regeringen er i gang med her, er et tindrende klart løftebrud, og det er et løftebrud, der endda også er kommet som en tyv om natten. Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen ikke bare indrømmer, at o.k., man er løbet fra alt, hvad man tidligere har sagt, for så kunne vi jo komme lidt tidligere hjem. Og jeg kan forstå, at det er blevet in at sige undskyld, også fra andre ministres side, dog en gang imellem lidt sent, og så har man jo muligheden for at gøre det nu, så der ikke går 2 måneder. Men nu er det ministerens lovforslag, og der står bl.a. i bemærkningerne:

»Besparelsen modsvares – særligt når man ser bort fra den ændrede adfærd – i et vist omfang af merudgifter til kontanthjælpsmodtagere fordelt med en merudgift på skønsmæssigt 1.330 mio. kr. til kontanthjælp og en merudgift på 245 mio. kr. til aktivering …«

Hvor mange regner beskæftigelsesministeren med falder ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp, og hvor mange regner man med falder ud af dagpengesystemet til absolut ingenting? Det må man da have en beregning af, når man kan skrive op, hvor meget det kommer til at koste.

Ministeren.

Nu troede jeg sådan set ikke, at hr. Torben Hansen var så optaget af, at man skulle tidligere hjem. Jeg troede sådan set, at man skulle arbejde 12 minutter mere om dagen; det er jo i hvert fald det, der står i Socialdemokraternes planer. Men sådan kan man se, at når det kommer til en selv, er alting bare anderledes; så er det med at slippe så nemt som overhovedet muligt.

Med hensyn til hvad der står i lovforslaget, kan jeg bare sige, at jeg går ud fra, at hr. Torben Hansen er fuldstændig klar over, hvordan man regner i lovforslag, og hvilke lovtekniske ting der skal ind i et lovforslag, f.eks. det, at man jo ikke regner med de 13.000 ekstra, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Det kan man ikke regne med; sådan er det rent teknisk set. Og hvis hr. Torben Hansen så vil sige – det kan jeg jo allerede se nu at han vil, for hr. Torben Hansen har allerede markeret, inden jeg er færdig med at tale – at uha, det lyder dog helt utroligt mærkeligt, så kan jeg jo bare sige, at Socialdemokraterne sidst, da man fremlagde en ændring til en afkortelse af dagpengeperioden, regnede på fuldstændig samme måde. Så for at bruge en af mine tidligere kollegaers udtryk vil jeg altså sige til hr. Torben Hansen: Der er vist ikke noget at komme efter.

Formanden sætter pris på, at man markerer i god tid, vil jeg bare lige sige. Hr. Torben Hansen for anden gang.

Tak, fru formand. Jamen jeg synes egentlig, det kunne være befriende, hvis det var sådan, at beskæftigelsesministeren engang imellem aflagde sig den politisk ordfører-kasket, hun tidligere bar, og så prøvede helt konkret at svare på spørgsmålet, punkt 1: Man regner med merudgifter på 1,3 mia. kr. til kontanthjælp, og når man regner med merudgifter, må man også have regnet på, hvor mange man regner med vil falde ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp. Sværere kan det da ikke være. Punkt 2 må man jo også have regnet på, hvor mange der vil falde ud af dagpengesystemet, og som ikke kan få kontanthjælp. Det er det, der er spørgsmålene i al deres simpelhed. Det er ikke et spørgsmål om teknik og lovteknik og om beregninger, og hvad ved jeg.

Man må, når man i nattens mulm og mørke har siddet i de her natlige forhandlinger, også kunne svare på det, man må jo også have lavet en beregning over, hvor mange det her går ud over. Man har i hvert fald regnet på, hvor mange der kom på kontanthjælp.

Ministeren.

Ja, altså, nu skal hr. Torben Hansen ikke tage fejl. Jeg betragter det bestemt som en hæder, at hr. Torben Hansen stadig væk synes, at der er en politisk ordfører tilbage i mig, så det skal hr. Torben Hansen bestemt ikke tage fejl af. Når hr. Torben Hansen så spørger til de her beregningstekniske elementer, vil jeg bare igen lige henlede opmærksomheden på, at det er helt almindeligt, at man regner på den her måde. Det er jo sådan – som jeg går ud fra at hr. Torben Hansen godt er klar over – at hovedeffekten af lovforslaget er 13.000 ledige, der kommer i arbejde, og at det på sigt så styrker de offentlige finanser med 4 mia. kr., og det skønnes, at antallet af ledige, der falder ud af dagpengesystemet og kommer på kontanthjælp, vil være mindre end 1.000 mennesker. Men når det så ikke er regnet med i det her lovtekniske arbejde, der ligger, er det, fordi man ganske enkelt ikke gør det. Man tager f.eks. ikke hensyn til de 13.000 ekstra, som kommer ud på arbejdsmarkedet, og man sætter også ledighedsskønnet efter det skøn, som man regner med at der er i 2011, hvor ledighedsskønnet er sat til 135.000 – og lad mig så bare lige sige, at ledigheden jo p.t. er 114.000.

Det er den rent tekniske forklaring, og i og med at hr. Torben Hansens parti jo også har været med i regeringer førhen, regnede jeg faktisk med, at det da måtte være børnelærdom.

Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Jeg havde sådan set forventet, at når nu ministeren tager ordet sådan uden for talerrækken, er det netop for at få rettet op på og kommenteret nogle af de ting, som vi har talt om her i starten af forhandlingen – hvor der ikke har været mulighed for de tidligere ordfører for at svare på de ting, der blev spurgt om. Og så kan jeg ikke forstå, hvorfor det kan være så svært for ministeren nu at sige, helt nøjagtig hvor mange mennesker hun forventer lander på kontanthjælp, falder ud af dagpengesystemet efter 2 år, når nu den her nye lov træder i kraft.

Ministeren.

Jamen jeg er helt i tvivl om, hvorvidt hr. Lennart Damsbo-Andersen simpelt hen har bare har brugt sin tid på at forberede spørgsmålet og så helt fuldstændig har glemt at høre, hvad jeg svarede på det tidligere, for det er jo fuldstændig det samme spørgsmål, og derfor kan jeg også svare fuldstændig det samme: I lovtekniske beregninger som dem, der er her, tager man ikke hensyn til de 13.000, som kommer i arbejde. Desuden er det sådan, at man lægger ledighedsskønnet på det, som findes for 2011, altså 135.000.

Det betyder så, at man jo ikke får de effekter med, som entydigt vil komme, men regner vi sideløbende på det, siger det regnestykke, at det er omkring 1.000 mennesker eller mindre end 1.000 mennesker, der kommer på kontanthjælp. Og jeg kan godt forklare det en gang mere for hr. Lennart Damsbo-Andersen, men sådan har det altid været; sådan regnede man også i det gamle forslag, som Socialdemokraterne fremsatte i sin tid, hvor man nedsatte dagpengeperioden fra de 7 år til de 5 år. Sådan er den rene lovteknik.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Så kan jeg forstå, at der virkelig er tale om hastværk og lovsjusk i det, vi er i gang med her, når hverken ministeriet eller ministeren overhovedet har været inde og kigge på, hvad konsekvenserne af det, som man kommer og foreslår, reelt er.

Så kunne jeg tænke mig spørge om, hvor mange af de andre tal, som nævnes i forbindelse med det her lovforslag, der heller ikke passer. For hvis der ikke har været beregnet noget som helst og man bare slår op i gamle bøger og ser, hvad det måske kan have været, kan man se, at der jo ikke ligger noget ordentligt grundlag for hele det sceneri, vi er i gang med her. Hvor mange af de tal, som vi blev præsenteret for, stemmer?

Ministeren.

Jamen jeg må sige til hr. Lennart Damsbo-Andersen, at det, jeg prøver på at forklare, er, at vi regner på fuldstændig samme måde, som man altid har gjort, fordi det er det, der er tradition for i Folketinget. Sådan er det med lovforslag: Der regner man ikke de her effekter ind. Og det er ikke gamle tal, for det er sådan set også et ledighedsskøn for 2011 – så jeg vil sige, at man dog skulle have været usædvanlig forudseende, dengang Socialdemokraterne ændrede dagpengeperioden fra de 7 år til de 5 år. Sådan er det jo ikke.

Der er lagt fuldstændig de samme forudsætninger ind, som man altid gør her i Folketinget. Jeg anerkender, at det kan være svært, men sådan er lovteknik, og sådan er det, når man fremsætter lovforslag. Så jeg må sige til hr. Lennart Damsbo-Andersen, at der ingen fikumdik er i det her, hvis det er det, hr. Lennart Damsbo-Andersen ligesom forsøger at antyde.

Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Det er jo meget klassisk, at hvis man har en dårlig sag, angriber man bare med alt, hvad man har, og det synes jeg er meget tydeligt at se er det, der sker for ministeren lige nu. Ministeren bliver ved med at sige, at det ikke kan komme bag på nogen, at Venstre ønsker en dagpengereform, men jævnfør det citat, som fru Kirsten Brosbøl læste op før, kommer det jo altså tilsyneladende bag på ministeren selv. Når ministeren for 3 måneder siden sagde, at hun ikke havde lyst til at tale om en dagpengereform, fordi det overhovedet ikke var aktuelt, og at man ikke skulle gøre folk usikre på deres økonomi, har jeg lyst til at spørge ministeren: Tror ministeren, at folk bliver mere eller mindre usikre på deres økonomi af, at man ikke vil tale om en reform og siger, at det ikke er aktuelt, og så alligevel hen over natten uden overhovedet at advare folk om det gennemfører den? Bliver folk mere eller mindre usikre på deres økonomi af det?

Ministeren.

Jamen jeg er ikke i tvivl om, at folk ser det her i sammenhæng med den meget aktive arbejdsmarkedspolitik, som regeringen jo netop har lagt for dagen, senest med langtidsledighedsplanen, som jeg vedgår at Socialdemokraterne står fuldstændig uden for, på trods af at dele af fagbevægelsen jo siger, at det er helt forkert, at man står uden for, og til trods for at det bl.a. er fagbevægelsens egne forslag, der er med, og at fagbevægelsen er enig i alle de forslag, der ligger, og at Det Radikale Venstre i øvrigt har stemt for, fordi de er ansvarlige.

Når timingen i den her reform er fuldstændig korrekt, er det jo, fordi vi er i et gryende opsving lige nu, og jeg kan i øvrigt også sige, at Nationalbanken i dag har sat positive væksttal på for tredje kvartal. Så alting ser anderledes ud, og derfor må man også tage ansvaret. Hvis man var uansvarlig, vil jeg sige til fru Maja Panduro, lod man jo netop dansk økonomi sejle sin egen sø, og så ville man bare lade hånt om, at vi ville komme til at betale med velfærden om nogle år.

Så er det fru Maja Panduro igen.

Så det ansvarlige er altså at løbe fra alle de løfter, man har givet vælgerne før valget, og i øvrigt også fra de ting, som man har sagt til vælgerne for 3 måneder siden eller for regeringens finansministers vedkommende den 29. april i år. For en måned siden sagde regeringens finansminister, at det ikke p.t. var aktuelt med en dagpengereform. Det sagde han for en måned siden, og jeg synes bare, det ville klæde beskæftigelsesministeren at forholde sig til det, som hun selv er citeret for i Ugebrevet A4 for 3 måneder siden, altså at det ikke giver nogen mening at tale om en dagpengereform, fordi det slet ikke er aktuelt og man ikke skal skræmme folk.

Ministeren.

Jeg tror, jeg har haft så rigelig lejlighed til at forholde mig til det i dag, og jeg tror også, at fru Maja Panduro har haft så rigelig lejlighed til at høre mine svar, nemlig at man på den ene side skal se det her i sammenhæng med den aktive beskæftigelsespolitik, og at der på den side altså er en regning, der skal betales. Jeg går ud fra, at fru Maja Panduro godt er klar over, at den massive indsats, som regeringen har gjort for at føre Danmark så skånsomt igennem krisen som overhovedet muligt, har betydet, at et sted mellem 75.000 og 80.000 danskere færre har mistet deres arbejde end ellers. Det koster, og den regning skal nu betales. Og jeg vil bare sige til fru Maja Panduro, at var man uansvarlig, havde man ladet regningen ligge, fuldstændig ligesom Socialdemokraterne har valgt at gøre.

Hr. Morten Bødskov for en kort bemærkning.

Man må jo i den grad sige, at der her er tale om en aktiv beskæftigelsespolitik, for det her forslag kom jo som en tyv om natten, som et lyn fra en klar himmel, hvor ingen – ingen – havde set det. Der var ingen, der havde fået noget at vide af regeringens egne ministre. Og den regning, som de arbejdsløse, der nu sidder og kigger på den her debat, skal betale, er jo for de store ufinansierede skattelettelser, kæmpe skattelettelser i øvrigt, til bankdirektører og andre i det her land. Og jeg synes stadig væk, beskæftigelsesministeren mangler at svare på spørgsmålet: Hvad er det, der er sket, siden beskæftigelsesministeren indtil for 3 måneder siden fortsatte med at sige det, finansministeren sagde inden valget, nemlig at man ikke agtede at røre ved dagpengene? Hvad er det, der er sket på de 3 måneder, siden man nu agter at trække tæppet, altså forsørgelsesgrundlaget, væk under tusindvis af arbejdsløse i vores land?

Ministeren.

Det, der er sket, er, at der er kommet en regning, der skal betales nu. Vi har ført Danmark lempeligt igennem den internationale finanskrise, og vi har oven i købet ført Danmark så lempeligt igennem, at sammenligner vi os med andre lande, viser det sig, at det jo ser meget, meget værre ud der, og det er jo ikke bare lande som Grækenland og andre sydeuropæiske lande, det er også lande, som vi normalt sammenligner os med. Regningen skal betales, vil jeg sige til hr. Morten Bødskov, og det vil være helt uansvarligt af en regering ikke at betale den regning.

Lad mig så lige anfægte det, hr. Morten Bødskov nu igen har sagt, nemlig at skattelettelserne er ufinansierede: Det ved hr. Morten Bødskov ganske godt er forkert.

Så er det hr. Morten Bødskov.

Ministeren har jo tidligere været politisk ordfører, så jeg går ud fra, at hun kender forskel på underfinansierede og ufinansierede skattelettelser. Den skattelettelse, man gav i 2007, har regeringen jo selv sagt var finansieret inden for rammerne af 2015-planen, og når 2015-planen ikke hænger sammen, er den jo ikke finansieret.

Derfor er det jo bare det, der er virkeligheden. Hvis man ikke vil indrømme, at man begår et klokkeklart løftebrud – et af danmarkshistoriens største løftebrud er det, man lægger op til her – så må jeg jo sige: Hvem er det så, der skal betale regningen for det hul, man også selv har været med til at slå i kassen? Det er jo klart, at selvfølgelig har finanskrisen gjort ondt, men en stor del af det budgetunderskud, vi står med nu, kommer jo som følge af underfinansieringen i skattereformen 2009 og af de ufinansierede skattelettelser, som regeringen i øvrigt har givet. Så sig det dog, som det er, til de arbejdsløse, der sidder og kigger på det her: Det er jer, der kommer til at betale regningen for den skattelettelse, vi har valgt at give de bedst stillede i vores samfund.

Ministeren.

Hr. Morten Bødskov ved udmærket godt, at han nu er ude på dybt, dybt vand, for de skattelettelser, der er blevet gennemført, er selvfølgelig finansierede. Det ved hr. Morten Bødskov udmærket godt. Men jeg synes i virkeligheden, at hr. Morten Bødskov fuldstændig negligerer det principielle her i dag. Jeg troede ærlig talt, hr. Morten Bødskov af alle var interesseret i at være – eller i hvert fald se ud som om, han er –økonomisk ansvarlig. Det, der er kommet for dagen her på det seneste, er jo, at det er Socialdemokraterne ikke. Socialdemokraterne er ikke villige til endnu selv her i 2010 at påtage sig rollen som økonomisk ansvarlig. Det er da lidt sølle.

Så er det hr. Rasmus Prehn, der har bedt om en kort bemærkning.

Jeg noterer mig jo, at ministeren gør særlig meget ud af at nævne årstallet 2010. Inden for det årstal har ministeren haft en hel variation af forskellige holdninger, så det er lidt mærkeligt at pinpointe det årstal og sige, at i 2010 skal man være parat til sådan og sådan. For bare 3 måneder siden var ministeren selv ude og sige, at det ville gøre folk usikre, hvis man ændrede i dagpengeperioden, fordi ministeren udmærket godt vidste, at det ville betyde, at folk kunne risikere at skulle sælge deres hus, at gå fra hus og hjem, at sige farvel til deres efterløn på længere sigt osv. Så det med at sige, at der er en regning, der skal betales nu, er jo ikke noget, ministeren sagde for bare 3 måneder siden, det er jo noget nyt.

Jeg synes, at ministeren en gang for alle skal erkende, at når det er, man står i dag på talerstolen og forsvarer det, man ikke var villig til at forsvare for ganske få uger siden, er det, fordi Dansk Folkeparti har presset regeringen til det. Regeringen står nu og leger ansvarlig, men i virkeligheden fører man en anden politik end den, man egentlig lagde frem for ganske få uger siden. Det er Dansk Folkeparti, der har presset regeringen til det her, selv om ministeren godt selv ved, at det er noget, der får katastrofale følger for dem, der bliver ramt.

Så er det beskæftigelsesministeren.

Nogle gange kan jeg godt blive lidt i tvivl om, hvilken verden hr. Rasmus Prehn egentlig lever i. Vi har oplevet en international finanskrise af dimensioner. Regeringen har ført Danmark igennem på den mest lempelige måde, det er muligt. Det har vi gjort, ved at vi har påvirket dansk økonomi med SP-udbetalinger, skattelettelser, fremrykning af investeringer; i det hele taget en massiv indsats. Det har sammen med den lave rente betydet, at vi er kommet igennem den internationale finanskrise med et sted imellem 75.000 og 80.000 færre arbejdsløse, end vi ellers ville. Det er den situation, vi står i nu, og jeg tror ærlig talt, at de 75.000-80.000 mennesker godt ville høre, hvad hr. Rasmus Prehn har at sige til dem, for de 75.000-80.000 mennesker er selvfølgelig rigtig, rigtig godt tilfredse med, at regeringen har ført Danmark igennem krisen så lempeligt, som vi har.

Hr. Rasmus Prehn.

Nu bliver jeg altså usikker på, hvor det er, ministeren befinder sig henne, det må jeg ærlig talt sige. For hvis det var sådan, at ministeren bare lyttede en smule til de mennesker, der nu står i en situation, hvor de faktisk lyttede til regeringen og troede på, at den ikke ville røre dagpengeperioden, og lige pludselig fik trukket tæppet væk under sig, risikerer at skulle gå fra hus og hjem og andet, ville hun vide, at de ryster i bukserne over det her, de forstår ikke det her. Og det, de slet ikke forstår, er, at regeringen på ganske få måneder kan gå fra at give skattelettelser i hundredetusindkronersklassen til de allerrigeste i det danske samfund til nu at sige, at nu skal regningen betales, og det er jer, der har mindst, der skal betale. Det kan de ikke forstå. Det er den verden, jeg er ude at lytte til. Der synes jeg at ministeren skulle komme ud og lytte efter, for så ville ministeren vide, at det er fuldstændig komplet uforståeligt, at man med den ene hånd kan give til de rigeste og med den anden hånd kan tage fra de fattigste.

Beskæftigelsesministeren.

Det er jo en omgang sludder fra hr. Rasmus Prehns side. Det er i øvrigt sådan, og det går jeg da ud fra at hr. Rasmus Prehn godt er klar over, ellers har hr. Rasmus Prehn da i hvert fald ikke sat sig alt for godt ind i sagen til i dag, at de her ændringer kommer til at gælde fra om 2 år, forstået på den måde, at man har 2 år til at finde sig et job. Så der er jo ikke noget med, at vi bare lige hiver tæppet væk under folk. Tværtimod skal det her ses i sammenhæng med den aktive arbejdsmarkedspolitik. Jeg går ud fra, at hr. Rasmus Prehn har sat sig så meget ind i virkeligheden, at han godt er klar over det. Det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med bl.a. den langtidsledighedspakke, som vi lige har indgået aftale med bl.a. Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og så også hr. Per Ørum Jørgensen om, til 0,5 mia. kr. Så den der går altså ikke i den virkelige verden, må jeg sige til hr. Rasmus Prehn.

Fru Line Barfod har bedt om en kort bemærkning.

Hvis ministeren så vil forholde sig til den virkelige verden, vil hun se, at der lige nu er masser af skolelærere, SOSU'er, HK'ere, gartnere og mange andre, der bliver fyret rundtom i kommunerne. Med den forringelse, som regeringen og Dansk Folkeparti gennemfører her, vil disse mennesker om 2 år ikke længere kunne få dagpenge, men skal over på kontanthjælp, hvis de kan få det og ikke har en ægtefælle, der skal forsørge dem, eller har en ejerbolig, som der er lidt friværdi i. Og så er det, jeg ikke kan forstå ministerens lovforslag. Der er blevet spurgt til det et par gange, og jeg håber, ministeren nu kan komme med et svar. Når man i lovforslaget regner med, at udgiften til kontanthjælp vil øges med 1,3 mia. kr., er det så, fordi man regner med, at der cirka vil være 13.000 mennesker, der ryger på kontanthjælp som følge af det her forslag, eller er det, fordi man har et forslag om at hæve kontanthjælpen til 1 mio. kr. pr. person?

Beskæftigelsesministeren.

Jeg havde egentlig forventet, at der med den relativt lange parlamentariske erfaring, fru Line Barfod er i besiddelse af, ville være en lidt større forståelse for den måde, man arbejder på rent lovteknisk. Nu ved jeg i øvrigt, at fru Line Barfod også har en juridisk baggrund, så der er jo ingen tvivl om, at fru Line Barfod godt kender til de måder, som man rent lovteknisk fremsætter forslag på.

Jeg kan godt gentage – jeg har sagt det op til flere gange – at det rent lovteknisk er sådan, at man i de beregninger, der ligger, ikke tager hensyn til, at beskæftigelsen stiger med 13.000 mennesker. Derudover lægger man et ledighedsskøn for 2011 ind, der siger 135.000 ledige. Vi har 114.000 ledige lige nu. Når jeg så regner ud på lommeregneren efterfølgende, hvad det her vil komme til at betyde i den virkelige verden og ikke i den lovtekniske verden, så vil det efter mit bedste skøn betyde, at mindre end 1.000, måske omkring 1.000, vil komme på kontanthjælp.

Fru Line Barfod.

Betyder det, ministeren nu siger, at der står noget forkert i lovforslagets bemærkninger? Normalt skal regeringen fremlægge fuldstændig objektivt og loyalt over for Folketinget, hvad man forventer at konsekvenserne vil være af det lovforslag, man kommer med, både i forhold til økonomi og i forhold til de mennesker, det handler om. Betyder det, ministeren nu siger, at det, ministeren har skrevet i lovforslaget, om, at man regner med, at udgiften til kontanthjælp vil stige til 1,3 mia. kr., er forkert? Det må da være rimelig enkelt for ministeren at svare på, om det, der står i lovforslaget, er forkert, eller om man rent faktisk regner med, at det er omkring 13.000 mennesker, der kommer på kontanthjælp som følge af forslaget.

Ministeren.

Jeg synes, at fru Line Barfod skulle bruge tiden fra nu og frem til anden og tredje behandling på at prøve at gennemse, hvordan man tidligere har beregnet dagpengeændringer som den her. Det er fuldstændig på den samme måde. Sådan er traditionen i Folketinget, sådan er traditionen vedrørende lovteknik. Så fru Line Barfod kan egentlig godt spare sig den retorik, som hun forsøger med her i dag.

Hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning.

Jo tak. Det, vi diskuterer her, er jo Dansk Folkepartis store sejr. Hvis ministeren havde kunnet bestemme, hvis Venstre og Konservative havde kunnet bestemme, havde vi jo ikke stået med det her forslag. Hvis ministeren havde kunnet bestemme, havde vi nu stået og behandlet et forslag om at fastfryse folkepension, førtidspension osv. osv. Men ind kom Dansk Folkeparti i forhandlingerne, og så kom beskæringen af dagpengeperioden. Det er sikkert næppe nyt for ministeren, at regeringen havde foretrukket en anden løsning.

Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om ministeren er rigtig, rigtig ærgerlig over, at man var nødt til at give Dansk Folkeparti den her indrømmelse om at beskære dagpengeperioden og trække forslaget om at forringe overførselsindkomsterne.

Ministeren.

Jeg synes, det her er en utrolig god og afbalanceret løsning.

Hr. Ole Hækkerup.

Det må man nok sige. Man må jo i den der forhandlingssituation have siddet lidt med valget om, hvis økonomi det er, man vil skabe usikkerhed om. Er det overførselsindkomstmodtagerne, vi vil skabe usikkerhed for, eller er det dagpengemodtagerne, vi vil skabe usikkerhed for?

Så prøver jeg igen at spørge ministeren: Er ministeren rigtig, rigtig ærgerlig over, at man var nødt til at vælge at skabe usikkerhed om dagpengemodtagernes økonomi?

Ministeren.

Jeg kan bare igen sige til hr. Ole Hækkerup, at jeg mener, det her er en fuldstændig god og afbalanceret løsning. Når det er sagt, er det jo bare helt eklatant, at hr. Ole Hækkerup fuldstændig lader hånt om den aktive arbejdsmarkedspolitik, som vi har i Danmark, og at hr. Ole Hækkerup fuldstændig har glemt, at der lige er blevet lavet en langtidsledighedsindsats, som jo vil komme lige præcis de her mennesker til gode. For ideen med det her er jo, at vi skal have folk i arbejde. Jeg går da ud fra, at hr. Ole Hækkerup og jeg er enige om det, selv om man godt kan blive en lillebitte smule i tvivl, når man hører Socialdemokraterne her i dag. Det er, som om Socialdemokraterne pludselig står lidt af på det der med den aktive arbejdsmarkedspolitik. Man er i hvert fald stået af på hele langtidsledighedsindsatsen.

Jeg tror egentlig ikke, at Socialdemokraterne er uenige i et eneste punkt i den indsats, som bliver lagt frem om langtidsledighed. Det er fagbevægelsen i hvert fald ikke, og med den nye linje, der er blevet lagt fra Socialdemokraternes side, er det jo sådan, at når fagbevægelsen er tilfreds, så er Socialdemokraterne også. Man er jo blevet sat på som et lille halevedhæng til fagbevægelsen nu.

Den røde lampe betyder, at tiden er gået.

Det er fru Julie Rademacher for en kort bemærkning.

Ministeren sagde den 15. februar 2010 til Ugebrevet A4:

»Det er overhovedet ikke aktuelt med en dagpengereform, og derfor vil jeg ikke tale om det. Vi skal ikke gøre folk usikre på deres økonomi.«

Står ministeren stadig væk ved sit ord, og hvad var det for en usikkerhed, som ministeren ikke ville give folk?

Ministeren.

Jeg kan godt være lidt i tvivl om, om fru Julie Rademacher har forstået dybden af den økonomiske krise, som hele verden har oplevet. Det, der sådan set kommer for en dag nu, er, at ikke bare fru Julie Rademacher, men hele Socialdemokratiet, ikke har forstået dybden af den. Jeg tror heller ikke, at fru Julie Rademacher er helt bevidst om, at den krisestyring, som regeringen har lagt for dagen, jo faktisk sammen med den lave rente har betydet, at et sted mellem 75.000 og 80.000 danskere har undgået at få en fyreseddel i hånden.

Hvis fru Julie Rademacher er enig i de her to ting – det går jeg ud fra at fru Julie Rademacher er – så ved fru Julie Rademacher også godt, at der er en regning, der skal betales. Det ved jeg godt at Socialdemokraterne fuldstændig har ladet hånt om og har sagt, at vi kan ringe til EU, og ellers ringer vi bare til fagbevægelsen, og så går alting godt. Så bliver alting godt igen. Sådan er den virkelige verden desværre ikke, vil jeg sige til fru Julie Rademacher.

Fru Julie Rademacher.

Det er da utroligt, hvad man skal udsættes for af personlige angreb fra ministerens side, når man forsøger at tage en helt seriøs diskussion om landets økonomi. Det var det samme sidst for cirka en måned siden, da vi havde spørgetid, hvor jeg blev stillet det spørgsmål, om jeg ikke skulle tage et kursus i økonomi. Måske skulle beskæftigelsesministeren overveje at tage et kursus i økonomi, for det har jeg senere erfaret at ministeren ikke har.

Men dybden af den økonomiske krise mærkede jeg bl.a., da jeg var på gaden i Kolding i lørdags, hvor jeg talte med mange af de ledige, der frygter for netop at blive ramt af det her. Så jeg ved godt, hvad det er for nogle folk derude, der bliver usikre. Spørgsmålet er bare, om beskæftigelsesministeren stadig væk forstår, at der er utrolig mange folk, der er blevet usikre på grund af det her. Så står beskæftigelsesministeren ved sin bekymring fra februar måned – ja eller nej?

Ministeren.

Det er jo sådan, at jeg netop har gjort en massiv indsats i forbindelse med langtidsledighed. Tingene skal altså nu engang ses i sammenhæng. Man kan ikke i den virkelige verden slippe af sted med bare sådan at hive elementer ud og sige, at så bliver bundlinjen sådan og sådan. Sådan er virkelighedens verden jo ikke. Man bliver nødt til at se tingene i sammenhæng, se den aktive arbejdsmarkedspolitik, se alle de tiltag, som vi har taget, også på ungeområdet – der var fru Julie Rademachers eget parti i øvrigt med – og nu senest i forbindelse med langtidsledigheden.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt starte med at understrege, at Liberal Alliance selvfølgelig er utrolig glad for, at det forslag, som vi fremsatte i Folketinget til debat så sent som den 6. april i år, ser det nu ud til kan blive vedtaget. Dengang blev vi jo fuldstændig fejet af banen, bl.a. fra ministerens side, som gang på gang i svar til vores forslag slog fast:

Tiden er ikke inde til at forkorte dagpengeperioden.

Et andet citat fra ministeren på det tidspunkt var:

»Regeringen har stor opmærksomhed på de udfordringer, som det danske samfund står over for, både her og nu og på længere sigt. Det tror jeg også at Liberal Alliance har, men jeg må bare konstatere, at vi ikke er enige om, hvordan vi løser de udfordringer, som vi står over

for.«

Når tiden ikke var inde på det tidspunkt, og tiden er inde nu, må det vel være rimeligt at få et bud på, hvad det er, der har ændret sig i verdensøkonomien eller i den danske økonomi, som gør, at tiden nu er inde – halvanden måned efter.

Ministeren.

Jamen jeg kan sige det helt klart til hr. Anders Samuelsen. Vi har kigget på den regning, der ligger foran os. Den har vi gjort op. Nu har vi taget en række tiltag, fordi vi selvfølgelig vil skabe balance i dansk økonomi. Nu betaler vi den regning, der ligger foran os, og det gør vi jo så i øvrigt, har jeg forstået, sammen med hr. Anders Samuelsens parti. Det takker jeg meget for, ligesom jeg takker hr. Anders Samuelsen meget for også at bakke op om den langtidsledighedsindsats, som vi jo netop har foretaget sammen. For de to ting hænger helt uløseligt sammen.

Hr. Anders Samuelsen.

Jeg må sige, at jeg faktisk er en anelse rystet over det svar her. Vil det sige, at det, som Liberal Alliance kunne se krystalklart for halvanden måned siden, nemlig at tiden var inde til at lave den her reform, var regeringen med alle dens embedsmænd, med hele sekretariatet ovre i Venstre og De Konservative ikke i stand til at se på det tidspunkt? Men nu har man fået gjort regnebrættet op, og nu kan man pludselig godt se, at det er nødvendigt. Er man virkelig så løst funderet fagligt, at man ikke kunne se det på det tidspunkt?

For så vil jeg da godt gøre ministeren den tjeneste at komme med telefonnummeret direkte til Liberal Alliances sekretariat, så man en anden gang kan få noget råd og vejledning i god tid, så man ikke pludselig skal stå her halvanden måned efter og erkende: Hov, der var da i øvrigt en regning, og derfor var den måde, vi slog Liberal Alliances forslag ned på sidste gang, helt forkert. Er det virkelig er tilfældet, at man havde så dårligt et overblik for bare halvanden måned siden, at man var nødt til at banke Liberal Alliances forslag så kontant ned?

Ministeren.

Jeg takker for hr. Anders Samuelsens klarsyn. Det synes jeg er dejligt, og så vil jeg jo i spænding vente på det telefonnummer, som jeg skal have. Nej, spøg til side, sagen er den, at vi har skullet finde en fornuftig løsning og en god og afbalanceret løsning på, hvordan vi får betalt den regning, der ligger på bordet foran os, for den massive indsats, som regeringen har gjort i forbindelse med den internationale finanskrise. Den ligger der nu, og nu har vi fundet, synes jeg, en god og afbalanceret løsning, hvor alle kommer til at bidrage.

Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Mogens Jensen.

Nu har vi jo hørt beskæftigelsesministeren stå her og sige, jeg tror 20 gange, at der er en regning, der skal betales. Det er jo ganske rigtigt. Det tror jeg også befolkningen har opfattet. Der er en regning efter den her regering med ufinansierede skattelettelser til de allerrigeste, der nu skal betales. Og den bliver betalt af børnefamilier, og den bliver nu også betalt af dagpengemodtagere og ledige. Hvorfor kan ministeren ikke bare sige åbent, at sådan forholder det sig? Det forholder sig sådan, at i de gode år delte man skattelettelser ud til de rigeste, og her, hvor krisen kradser, er det de ledige og børnefamilierne, der skal betale.

Man betaler så med et eklatant løftebrud med hensyn til at halvere dagpengeperioden. Det er jo gennemført af regeringen uden overhovedet at inddrage arbejdsmarkedets parter, hvilket ellers er almindeligt, når vi laver store ændringer på arbejdsmarkedet.

Må jeg ikke spørge ministeren: Er det ikke også rigtigt, at det her er en total ødelæggelse af den danske model, som ministeren og andre går og bryster sig med udeomkring i verden? For det her betyder jo også, at rådighedsreglerne bliver strammet så meget, at Danmark får langt strammere rådighedsregler, end de har i tilsvarende lande, vi kan sammenligne os med, i forhold til dagpengeperioden.

Jeg har altså tre til på talerlisten, og hvis vi skal nå dem inden for 1 time, skal man være flink og overholde taletiden. Det gælder naturligvis begge parter.

Det er ministeren nu.

Jamen hr. Mogens Jensen begår jo den fejl at sige ufinansierede skattelettelser. Og jeg må ligesom tro, at man har aftalt inden debatten, at man skulle prøve at sige ufinansierede skattelettelser så mange gange som overhovedet muligt, og at den, der så siger det flest gange, får flødeboller oppe i Socialdemokraternes gruppeværelse. Men det ændrer altså bare ikke på, at skattelettelserne ikke er ufinansierede.

Til spørgsmålet om den danske model kan jeg sige, at det her ikke ødelægger den danske model; det gør det ikke. Der ligger jo ikke i den danske model, at man skal være ledig i 4 år. Det, der bl.a. ligger i den danske model om flexicurity, er, at man skal have en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og folk derfor skal hjælpes hurtigst muligt tilbage i job igen. Det er jo det, vi gør med den aktive arbejdsmarkedspolitik, og det er jo også det, vi gør med den langtidsledighedspakke, der er blevet lagt frem nu, og som jo har nydt bred tilslutning – dog ikke fra Socialdemokraterne, for beskeden fra Socialdemokraterne til de langtidsledige er jo, at de må sejle i deres egen sø.

Så er det hr. Mogens Jensen.

Nu kan man sige, at ministeren nu roser den her plan om de langtidsledige. Er virkeligheden ikke, at den plan er skudt ned af dem, der har arbejdshandskerne på, altså at dem, der sidder og arbejder med de ledige og de langtidsledige udeomkring, jo ikke har villet være med til ministerens plan for langtidsledige, fordi det, som ministeren har disket op med, simpelt hen ikke er godt nok?

Det, der er Socialdemokraternes klare plan for, hvordan vi kommer ud af krisen – og det ved alle efterhånden – er, at vi arbejder os ud af krisen. Nu ser vi jo, hvordan det virkelig står til med Venstres vilje til at opretholde et højt kvalitetsniveau i velfærdssamfundet. Nej, man skærer ned på vores velfærdssamfund, og det er børnefamilier og ledige, der kommer til at betale. Man er ved at ødelægge den danske model, og det tror jeg egentlig godt at ministeren er klar over – både når det gælder mulighederne for de ledige, og når det gælder det helt almindelige i dansk arbejdsmarkedspolitik, at man snakker med parterne om det, man vil gennemføre.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Mogens Jensen, at jeg jo netop i forbindelse med langtidsledighedsindsatsen har haft lange drøftelser med parterne. Hvis hr. Mogens Jensen havde fulgt lidt med, ville han jo også vide, at LO er enig i de punkter, der ligger om langtidsledighedsindsatsen. Og mener hr. Mogens Jensen virkelig det der med, at man skal tage en snak med dem, der har arbejdshandskerne på, som hr. Mogens Jensen udtrykte det, altså dem, der arbejder med langtidsledighed i fagbevægelsen, og dem, der ved noget om det? For jeg kan da i hvert fald forstå, at det ikke er Dennis Kristensen, man skal diskutere med – i øvrigt en af dem, der repræsenterer allerflest.

Det er jo da en mærkværdig indgangsvinkel, hr. Mogens Jensen er på vej til at lægge her. Jeg tror måske nok, at hr. Mogens Jensen er svømmet så langt ud, at strømmen har taget ham og det er lidt svært at komme ind til land igen. For sagen er, at LO er enig i de punkter, der ligger her. Det har Dennis Kristensen jo så sent som i går lagt frem i medierne, og Dennis Kristensen har åbent sagt, at han bl.a. med sine mange medlemmer bakker helt op om det.

Så er det hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning.

Nu er ministeren et par gange kommet med den bemærkning både til hr. Mogens Jensen og i tidligere svar, at skattelettelserne ikke er ufinansierede. Det er jo ikke rigtigt. De skattelettelser, der er givet i 2003 – det, der hed lavere skat på arbejdsindkomst – og den skattelettelse, der er givet i 2007, lavere skat på arbejde, er ufinansierede med henholdsvis 11,1 mia. kr. og 8,4 mia. kr. Vil ministeren ikke bare have lejlighed til her, når nu det hele bliver noteret, at korrekse sin egen fejltagelse?

Ministeren.

Jeg kan bare sige, at den her regering ikke har fremlagt ufinansierede skattelettelser. Det troede jeg egentlig også at hr. Nick Hækkerup var klar over, i og med at hr. Nick Hækkerup vel er skatteeksperten i Socialdemokratiet.

Hr. Nick Hækkerup.

Det vil sige, at når regeringen selv i de to lovforslag – det lovforslag, der implementerede lavere skat på arbejdsindkomster i 2003, og det lovforslag, der implementerede lavere skat på arbejde i 2007 – redegjorde for finansieringsforholdene og man kan konstatere, at der er tale om en underfinansiering på samlet 20 mia. kr., så er det regeringen selv, der tager fejl dér, fordi beskæftigelsesministeren ved bedre nu?

Ministeren.

Regeringens skattepolitik er fuldt finansieret, og sådan har det altid været.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Morten Østergaard.

Ministeren kom for skade at sige det, som også Venstres ordfører sagde, nemlig at nu er regningen betalt, og det er jo ikke rigtigt. Den regning, som regeringen også har opgjort, og som skal betales frem mod 2015, er jo på 31 mia. kr., og det, der udestår, er yderligere reformer. Og det forhold, at man her har lagt en reform på bordet, der bidrager med noget af det, fører jo ikke til, at vi så kan sige, at regningen er betalt, for det var der ikke vilje til.

Derfor vil jeg gerne spørge – også i lyset af den kritik, der med nogen rette, synes jeg, har været mod processen her, hvor denne reform altså er kommet som trold af en æske – om ministeren vil give et håndslag på, at de yderligere reformer, der skal føre til, at der kommer balance i dansk økonomi, bliver taget i en åben debat og med ordentlig tid både til lovbehandling og selvfølgelig også til forhandlinger inden, så vi kan få det bredest mulige flertal, i stedet for at det bliver sådan noget japperi her op mod sommerferien.

Ministeren.

Lad mig først og fremmest kvittere for, at Det Radikale Venstre bakker op om den dagpengereform, der ligger på bordet nu. Det synes jeg er meget ansvarligt. Jeg ser den jo, som jeg også tidligere har nævnt, i fuldstændig forlængelse af den langtidsledighedspakke, der også er blevet aftalt med bl.a. Det Radikale Venstre.

Jeg kan godt love, at bl.a. den førtidspensionsreform, som vi skal til at drøfte efter sommerferien, selvfølgelig er noget, som Folketingets partier bliver inddraget i, og det arbejde er jo allerede gået i gang. Så jeg skal da her bekræfte, at det selvfølgelig bliver sådan bl.a. med den førtidspensionsreform, der bliver lagt frem.

Hr. Morten Østergaard.

Vi ved jo godt, at regeringen har planer om en førtidspensionsreform og en SU-reform, og det skal man selvfølgelig altid være villig til at diskutere. Men jeg håber ikke, at regeringen regner med at lappe hullet dér, for så er det jo altså, at det bliver en dyr omgang for SU-modtagerne og førtidspensionsmodtagerne eller de kommende førtidspensionister. Derfor er det jo, at der også bliver behov for andre reformer, for selv hvis regeringen bringer dansk økonomi i balance i 2015, vil der jo være underskud, lige så langt øjet rækker i de efterfølgende år.

Det, jeg egentlig bare har brug for at høre fra ministeren, er en tilkendegivelse af, at den her måde at gribe reformarbejdet an på er uhensigtsmæssig, fordi den ikke skaber alliancer i det danske samfund, ikke skaber en åben og ærlig debat. De ting, man har besværget og slået syv kors for sig om i månedsvis, gennemfører man så over en weekend i pinsen. Det er bedre at sige, hvad man mener, og så arbejde målrettet hen imod det, i stedet for at lave reformer, der kommer som trold af en æske.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige til hr. Morten Østergaard, at bl.a. førtidspensionsreformen, men selvfølgelig også SU-reformen vil blive drøftet bredt med de partier, som jo indgår i de i øvrigt meget brede forlig.

Den sidste, der får en kort bemærkning til beskæftigelsesministeren denne gang, er Simon Emil Ammitzbøll.

Tak. Det er lige i forlængelse af de svar, der blev givet til hr. Anders Samuelsen. Jeg synes jo stadig væk, det er lidt spændende at vide, hvad det er, der har ændret verden, for som hr. Anders Samuelsen sagde, diskuterede vi den 6. april ikke kun Liberal Alliances forslag om at afskaffe det her. Vi stemte faktisk om det den 6. maj. Altså, for 3 uger siden stemte Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti nej. Men det kan jo være, at der er sket noget, og det kan jo være, at der er nogle papirer ovre i ministeriet, vi kan få sendt over, så vi kan se, hvordan verden har ændret sig de sidste 3 uger.

Så kan man måske håbe på, at det her forandrede syn på verden og den reformglæde, der pludselig er begyndt, også kunne smitte af på andre områder, f.eks. efterlønnen, som jo er det mest åbenlyse eksempel på et område, der virkelig trænger til en reform. Man stemte jo også nej til vores forslag den 6. maj. Så jeg er bare nødt til at spørge: Har man også fået et helt nyt syn fra oven omkring det her? Det ville vi i hvert fald være glade for.

Ministeren.

Det er jo rart at mærke hr. Simon Emil Ammitzbølls glæde her i dag over, at vi netop nu tager hul på dagpengereformen. Men det ændrer ikke på, at vi har kigget på den regning, der ligger foran os, og der har vi valgt at gøre det på den her måde. Alle kommer til at holde for. Det betyder så, at der bliver lavet nogle ændringer i dagpengene, men det betyder jo også, at man jo – og det har jeg nævnt tidligere – selvfølgelig skal se det i sammenhæng med den aktive arbejdsmarkedspolitik, den langtidsledighedspakke, som hr. Simon Emil Ammitzbøll jo var stærkt medvirkende til, og mange andre ting.

Nu ligger den her dagpengereform her. Det er også skrevet ind, at vi skal have lavet en førtidspensionsreform, at der skal laves en SU-reform, så hr. Simon Emil Ammitzbøll kan jo i hvert fald få sin reformlyst styret.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg ved ikke, om jeg kan få den styret. Jeg synes måske nærmest, at appetitten er blevet styrket, hvis man skal sige det på den måde. Så vi fortsætter.

Så kan jeg da konstatere, at vi er lidt uenige om to ting. Vi er enige om, at der er en regning, der skal betales. Jeg tror bare, at Liberal Alliance mener, at regningen landede, før regeringen opdagede, at den var der, og at regningen er lidt større, end regeringen mener den er. Det er nok der, diskussionen er mellem os og regeringen.

Så vil jeg bare sige, at jeg selvfølgelig glæder mig over dagpengereformen; det skal der ikke være nogen tvivl om. Vi er glade, og vi stemmer for. Men der er det skår i glæden, at det er en del af en pakke, hvor man også hæver skatterne. Og et slag på tasken er, at det vil koste omkring 10.000 danske arbejdspladser, gode danske arbejdspladser, at man hæver topskatten på den måde, som man gør, og man fastlåser grænsen for topskattebetaling. Bekymrer det ikke ministeren? Og er det særlig genialt at sende 10.000 danske arbejdspladser ud af landet, samtidig med at vi nu står med et godt forslag og skaffer arbejdspladserne tilbage igen? Ville det ikke være bedre, hvis vi fik 20.000 arbejdspladser, sådan at der virkelig kunne komme gang i beskæftigelsen og væksten i det her samfund?

Ministeren.

Vi har valgt den her meget afbalancerede løsning, hvor alle kommer til at holde for, og det står jeg fuldstændig inde for. Jeg synes, at det er den rigtige løsning, der er valgt, og jeg synes som nævnt, at den er særdeles afbalanceret.

Så siger jeg tak til ministeren, og vi går tilbage til ordførerrækken. Vi havde hr. Torben Hansen heroppe som ordfører. Der har været nogle korte bemærkninger, og det er fru Ulla Tørnæs, der er den næste på listen ifølge optegnelserne her. Så vi spoler lige filmen tilbage. Værsgo til ordføreren og værsgo til spørgeren først.

Ja, vi spoler lige lidt tilbage.

Jeg hørte hr. Torben Hansen flere gange sige, at det her var dybt, dybt usympatisk. Men vi mangler fortsat svar på, om Socialdemokraterne vil rulle det tilbage og annullere dagpengereformen, hvis det skulle gå så galt, at Socialdemokraterne har flertal efter et valg. Det er et ganske enkelt spørgsmål, som man kan svare ja eller nej til. Hr. Torben Hansen behøver ikke at rode sig ud i alle mulige lange analyser om, at man skal have samtaler med fagbevægelsen osv. osv. Jeg ønsker et kort, præcist svar på et ganske enkelt spørgsmål, som Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører da må kunne svare på.

Ordføreren.

Tak. I modsætning til regeringen ønsker Socialdemokratiet ikke at komme som en tyv om natten og lave ændringer. Det ligger samtidig også helt klart og fast, at vi ikke vil deltage i nogen former for forringelser af dagpengesystemet, men det ligger også klart, at når vi får magt, som vi har agt, og det sker jo så efter næste valg, vil vi i stedet for at gå ud og gøre noget over night, som man gør i regeringen, selvfølgelig tage en snak med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi så kan indrette det her, sådan at det måske kunne blive bedre.

Men vi lægger ikke stemmer til forringelser, og det har jeg sagt flere gange i løbet af i dag, og det gentager jeg gerne inden for de næste mange minutter, for jeg kan se, at der nok er mange andre, der også gerne vil vide noget om det.

Det er der nemlig. Fru Ulla Tørnæs for anden gang.

Ud fra besvarelsen her må jeg konstatere, at Socialdemokraterne ikke har nogen selvstændig holdning til, hvilket dagpengesystem vi skal have. Det er uansvarligt, vil jeg sige til hr. Torben Hansen. Det er uansvarligt på den måde at pantsætte ansvaret for lovgivningen hos fagbevægelsen.

Men lad mig så spørge: Er hr. Torben Hansen enig med forbundsformand Poul Erik Skov Christensen i, at forbundsformand Dennis Kristensen må have en skrue eller to løs?

Ordføreren.

Jeg tror, at svaret på det sidste spørgsmål om to, der står og slår hinanden oven i hovedet i den offentlige debat, ligger ud over det, som vi normalt skal beskæftige os med her fra Folketingets talerstol. Det er meget muligt, at fru Ulla Tørnæs vil deltage i den debat, men det agter jeg sådan set ikke at gøre. Jeg synes, vi skal lade to mennesker, der er formand for hver sit fagforbund, diskutere i den offentlige debat ligesom alle mulige andre. Det blander jeg mig ikke under nogen omstændigheder i.

Den næste på listen er fru Helle Sjelle.

Det har været meget interessant at følge debatten her i dag og Socialdemokratiets krumspring for netop at undgå at tage stilling til de spørgsmål, som der har været fra salen.

Jeg vil spørge den socialdemokratiske ordfører, hr. Torben Hansen, om ikke det er korrekt, at antallet af mennesker, der falder ud af dagpengesystemet, har ligget rimelig konstant, også i forhold til de tidligere gange, hvor man har afkortet dagpengeperioden. Der har faktisk hverken været fald eller stigninger i det, det har ligget konstant hele vejen igennem.

Nu var hr. Torben Hansen jo selv inde på det her område tidligere i forbindelse med de mennesker, som faldt ud af systemet.

Ordføreren.

Tak, fru formand. Jeg kan konstatere, at det, der i hvert fald ligger i regeringens forslag, er, at man regner med, at der er væsentlig flere, der falder ud af dagpengesystemet. Der står klart og tydeligt i bemærkningerne til lovforslaget, afsnit 3, at man regner med ekstraudgifter til kontanthjælp på 1,3 mia. kr., når det her er fuldt indfaset, plus noget til aktivering oveni.

Det vil sige, at når man regner med merudgifter, må man jo også regne med, at der er flere, der falder ud af dagpengesystemet. Det synes vi generelt i Socialdemokratiet er dybt usympatisk, og det lægger vi altså ikke stemmer til.

Fru Helle Sjelle.

Jeg synes stadig væk, at hr. Torben Hansen mangler at svare på, om ikke det er korrekt, at det tal har været rimelig konstant. Uanset hvor mange år man faktisk har afkortet dagpengeperioden, har tallet for, hvor mange der faldt ud af systemet, været rimelig konstant. Og det forventer man også nu at det vil fortsætte med at være.

Ordføreren.

Jamen jeg kan konstatere, at det slet ikke er det, man regner med nu, for man regner netop med mer udgifter. Jeg vil gerne læse op for den konservative ordfører: » … i et vist omfang af merudgifter til kontanthjælpsmodtagere fordelt med en merudgift på skønsmæssigt 1.330 mio. kr. til kontanthjælp og en merudgift på 245 mio. kr. til aktivering af kontanthjælpsmodtagere.«

Da det er en mer udgift, må der også være tale om, at der er flere, der falder ud. Det må være svaret på fru Helle Sjelles spørgsmål.

Det næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Bent Bøgsted.

Tak. Det er jo lidt vanskeligt sådan lige at finde ud af, hvad Socialdemokratiet må. Det, der er foregået i den sidste periode med LO, er egentlig, at Socialdemokratiet har været ude at sige: Vi vil kun se på det, hvis LO siger ja. I den forstand er det jo forbavsende, at Socialdemokratiet har solgt sin selvbestemmelsesret til LO: Vi gør ingenting, uden at LO har sagt god for det. Det vil sige, at det ikke er Socialdemokratiet, der fører politik herinde, det er LO. Men det vil hr. Torben Hansen ikke rigtig svare de andre spørgere på.

I den forbindelse har Socialdemokratiet jo tidligere skåret dagpengeperioden ned. Det skete i 1995 og igen i 1998, og på det tidspunkt var der sådan lidt misvisende en meget højere arbejdsløshed, da man skar perioden ned. Nu kan vi se, at væksten er på vej op, at arbejdsløsheden er faldende, og vi har en situation, hvor vi skal fremtidssikre det danske arbejdsmarked. Hvor er S i det spil?

For der er ikke kommet noget konkret udspil. Der er »En Fair Løsning«, der siger en masse overordnet, men det hele er baseret på, at det skal forhandles på plads med LO. Har Socialdemokratiet ikke nogen selvstændig mening?

Ordføreren.

Socialdemokratiet har i allerhøjeste grad en selvstændig mening, og vi giver også udtryk for den – eksempelvis i »En Fair Løsning« – så folk ved, hvad de kan forvente, og ved, hvad de kan få, i stedet for som Dansk Folkeparti, der kommer løbende som en tyv om natten og lige pludselig skiber os ind i et projekt, som man tidligere har sagt at man overhovedet ikke kunne finde på.

Så det, der sådan set ligger i det her, er, at hvis der er nogen, der har deponeret deres, om man vil, selvbestemmelsesret nogen steder, må det være Dansk Folkeparti. Det står mere og mere klart, at Dansk Folkeparti bare lægger sig op ad Venstre og Konservative, og så forsøger man en gang imellem at få lidt. Og så har man ellers sammen med de andre stillet sig op i det kor, der nu har brudt deres løfter og er kommet som en tyv om natten.

Hr. Bent Bøgsted.

I den forbindelse kan jeg garantere hr. Torben Hansen, at Dansk Folkeparti har sin selvbestemmelsesret. Det tror jeg også at der er noget der tydeligt viser.

Det, det drejer sig om her, er, at der kom en genopretningspakke. Vi skulle have Danmark fremtidssikret, vi skulle have rettet op på økonomien, og så var vi nødt til at gå ind og tage et ansvar. Det ville have klædt Socialdemokratiet, hvis Socialdemokratiet også havde været klar til at tage et ansvar. Der bliver godt nok sagt noget om, at »En Fair Løsning« er fremtiden, men vi har også et problem her de næste par år, der skal løses, og det er Socialdemokratiet sådan flot gledet udenom. Der skal man endelig ikke have noget i klemme, for vi får snart et valg, og så vil man ikke komme med forslag til, hvordan vi retter den danske økonomi op.

Det, der står tilbage, er jo egentlig, at Socialdemokratiet ikke foretager sig noget før efter et valg, og så er det kun, hvis LO siger ja til det. Det vil sige, at hvis Socialdemokratiets reelle leder, Harald Børsting, siger ja til det, kan man gøre noget, ellers kan man ingenting. Det er egentlig det, der står tilbage for Socialdemokratiet.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at hr. Bent Bøgsted overser en ting, nemlig at det, der sådan set ligger i både »En Fair Løsning« og »Fair Forandring«, er, at det handler om part erne – og nu er der altså flere parter på arbejdsmarkedet. For vi vil ikke ligesom Dansk Folkeparti og andre komme løbende som en tyv om natten.

For det andet vil jeg sige, at jeg i allerhøjeste grad synes, at alternativet er gjort op, både i »En Fair Løsning« og i »Fair Forandring«. Man kan se, hvad det er for en linje, som Socialdemokratiet ønsker at anlægge i skattepolitikken, i den helt overordnede økonomiske politik, i uddannelsespolitikken. Det er da i allerhøjeste grad at lægge tingene på bordet inden et valg – i modsætning til visse andre, vil jeg sige til hr. Bent Bøgsted.

Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Erling Bonnesen.

Kernen i det her lovforslag er jo egentlig meget enkel. Det er en sænkning af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år. Det er rimelig klar tale. Så må det også være rimelig nemt at give et klart svar på det, og den socialdemokratiske ordfører har jo selv lige sagt, at Socialdemokraterne stadig væk har deres egen holdning, selv om man tilsyneladende har solgt sin handlefrihed til fagbevægelsen. Det må være muligt at få et klart svar på, hvad ønsket er hos Socialdemokratiet, hvis man skulle gå hen og få magt, som man har agt. Vil man så gå til de her drøftelser? For vi har forstået, at det lige skal hen over nogle drøftelser, men jeg har også forstået, at man har en holdning selv. Vil Socialdemokraterne så gå til de drøftelser og sige: Ja, nu skal vi have den dagpengeperiode sat op til 4 år igen, eller vil man bare læne sig tilbage og melde sig fuldstændig ud? Så kort og godt: Skal tingene rulles tilbage og op på de 4 år igen?

Ordføreren.

Socialdemokratiet synes, at det forslag, der ligger her, er dybt, dybt usympatisk. Det vil skubbe tusindvis af mennesker på kontanthjælp. Det viser tallene. Vi synes også, at det er et brud med den danske arbejdsmarkedsmodel. Men det, der er et særkende ved den danske arbejdsmarkedsmodel, er jo netop også, at man sætter sig ned og siger: Hvordan kan vi så i fællesskab måske finde en løsning på det her? Det er sådan set det, som Socialdemokratiet siger. Vi vil gerne, når vi får magt som vi har agt, sætte os ned sammen med arbejdsmarkedets parter. I stedet for at komme listende som en tyv om natten, som hr. Erling Bonnesens parti har gjort, vil vi sætte os ned sammen med parterne og sige: Hvordan kan vi indrette det her, så det bliver så smart som muligt? Det er da åbenhed i politik.

Hr. Erling Bonnesen.

Men til den kære ordfører fra Socialdemokratiet: Man kan jo ikke sniksnakke sig fra det her. Hvis det skulle gå sådan, at Socialdemokraterne får magt, som de har agt, er man da nødt til selv at have en holdning til tingene. Som i givet fald det formentlig bærende parti i regeringen, det største i hvert fald, kan man da ikke sniksnakke sig fra det. Så må man da have et ønske, en mening om det. Det er fint nok, at der skal være nogle forhandlinger først. Det er da en god dansk tradition at tage en snak om tingene, men man må da have en holdning til det. Det påstod ordføreren før at man også havde. Så lad os dog få den ud, så vi ligesom ved, hvad vi kan regne med. Så kort og godt: Vi har forstået processen, men om vi skal op på de 4 år igen, må vi have et klart svar på nu. Det kan ikke blive ved med at blafre i vinden resten af dagen.

Ordføreren.

Jamen holdningen er klar: 1) Vi synes, at det her er usympatisk. 2) Det svækker den danske model. 3) Socialdemokratiet medvirker ikke i besparelser på dagpengeområdet. Punktum.

Ja, undskyld. Jeg er endnu en gang ude i en grafologisk test for at gætte, hvem det egentlig er, der står på talerlisten. Så vidt jeg kan se, er det fru Sophie Løhde nu, der skal have en kort bemærkning. Værsgo, fru Sophie Løhde.

Det er dybt, dybt usympatisk, hører vi i dag. Så må det jo også være meget, meget klart, hvad det så er, der er det modsatte i den socialdemokratiske optik, nemlig hvad man så vil, hvis man får magt, som man har agt. Derfor undrer det mig en lille smule, at vi i dag ikke kan få et klart svar på, om Socialdemokraterne vil rulle dagpengeperioden tilbage til 4 år, hvis man kan få flertal for det efter et valg. Der bliver talt så frygtelig meget om, at man i Socialdemokratiet gerne vil lægge sine løfter klart frem. Det er jo ikke at lægge sine løfter klart frem, at man ligefrem tilbageholder for vælgerne, at man ikke vil fortælle, hvad man vil foretage sig på dagpengeområdet.

Kunne vi i dag få et klart svar fra hr. Torben Hansen: Vil man rulle dagpengeperioden tilbage til 4 år – ja eller nej?

Ordføreren.

Tak, fru formand. Jamen jeg vil da gerne forsøge at gentage, hvad jeg har sagt til de tidligere ærede spørgere. 1: Vi synes, det her er dybt usympatisk. 2: Vi synes, det her er et brud på den danske model. 3: Vi lægger absolut ikke stemmer til besparelser på dagpengesystemet.

Når vi så får magt, som vi har agt, vil vi i stedet for at gøre som Venstre, der kommer som en tyv om natten, tage en snak med parterne om, hvordan vi med hensyn til dagpengene kommer videre oven på det her. Længere er den simpelt hen ikke.

Fru Sophie Løhde.

Hvis det har været en tyv om natten, er det godt nok en meget langsom tyv, eftersom man sådan set indkaldte til forhandlinger i 2008, hvor Socialdemokraterne i øvrigt også selv deltog, og hvor vi dengang ikke hørte et eneste ord om tyve om natten, løftebrud eller andet. Så det må være, fordi Socialdemokraterne er blevet præsenteret for budskabet internt om, at man er ved at begå løftebrud i Socialdemokratiet ved at have deltaget i nogle forhandlinger, for ellers giver spørgsmålet ikke mening.

Nu har vi hele tiden hørt det her med, at det ligger fast, men det eneste, der bare ikke ligger fast, er, hvad Socialdemokraternes holdning er til det her forslag, i tilfælde af at Socialdemokraterne får agt, som de har agt, herunder om de vil rulle dagpengeperioden tilbage til 4 år.

Det må da være et rimelig simpelt spørgsmål for en socialdemokratisk arbejdsmarkedsordfører at kunne svare på, også selv man ikke lige står med en telefon oppe på talerstolen, så man kunne ringe til fagbevægelsen for at høre, hvad dagens svar i dag er. Kunne vi ikke få den personlige holdning fra hr. Torben Hansen?

Ordføreren.

Tak. Det kan fru Sophie Løhde godt, for jeg vil gerne gentage. 1: Det her forslag synes vi er usympatisk, og det stemmer vi imod. 2: Det her forslag nedbryder den danske arbejdsmarkedsmodel, og det synes vi er ærgerligt og skadeligt. 3: Vi deltager ikke i besparelser på dagpengeområdet. 4: Hvis vi får magt, som vi har agt, vil vi selvfølgelig tage en snak med arbejdsmarkedets parter for at se, hvordan vi så får det her strikket sammen fremadrettet. Længere er den simpelt hen ikke.

Så vil jeg lige for at være sikker på, at jeg har bestået den grafologiske test heroppe, endnu en gang sige, hvem der står på talerlisten; det er hr. Mads Rørvig, hr. Jacob Jensen, fru Anne-Mette Winther Christiansen, hr. Peter Madsen, hr. Hans Kristian Skibby og hr. Flemming Damgaard Larsen. Så håber jeg ikke, jeg har overset nogen, eller der er noget, jeg ikke har tydet.

Hvis det er rigtigt, er det i hvert fald hr. Mads Rørvig, der har ordet til en kort bemærkning nu.

Tak for det. Det lød jo, som om pladespilleren var gået lidt i hak fra Socialdemokraternes ordførers side.

Jeg vil så fortsætte, hvor fru Sophie Løhde slap, for jeg mener faktisk ikke, at vi har fået svar på det spørgsmål, som er blevet stillet adskillige gange. Vil Socialdemokraterne, hvis man får magt, som man har agt, rulle dagpengeperioden tilbage til de 4 år?

Ordføreren.

Jeg kan høre, at de eneste, hvis pladespiller åbenbart er gået sådan temmelig meget i hak her, er spørgerne fra Venstre. Jeg har svaret på det spørgsmål tilstrækkelig mange gange, jeg vil gerne gøre det igen, men nu synes jeg, at jeg giver spørgeren en chance for at prøve at komme ud af hakket.

Hr. Mads Rørvig.

Vi får jo netop ikke svar på spørgsmålet. Ordføreren henviser til »En Fair Løsning«, som jeg står med her, og som ikke giver andet end løse tanker og fugle på taget og ikke nogen løsning på de problemer, som Danmark står over for lige nu. Det er regeringen netop garant for at give.

Men jeg vil godt spørge en gang til for at give ordføreren en chance mere: Vil Socialdemokratiet, hvis man får magt, som man har agt, indføre en dagpengeperiode på 4 år? Det er et ja- eller nejspørgsmål.

Ordføreren.

Jeg vil gerne til hr. Mads Rørvig sige, 1) at vi synes, det her forslag er dybt, dybt usympatisk, 2) at det bryder totalt med den danske arbejdsmarkedsmodel, og 3) at Socialdemokratiet ikke medvirker til besparelser på dagpenge. Men i stedet for ligesom regeringspartierne pludselig at komme som en tyv om natten vil vi da gerne tage en snak med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi nu får det her rettet op fremadrettet. Længere er den simpelt hen ikke, og uanset hr. Mads Rørvig og andre er det vel det, der er svaret. Sådan er det.

Den næste korte bemærkning er så fra hr. Jacob Jensen.

Nu kan jeg jo næsten konstatere, at der i Danmark er to Socialdemokratier, hvor hr. Torben Hansen er ordfører for det Socialdemokrati, der er medlem af Folketinget, og så er der så også et Socialdemokrati, som går under betegnelsen LO.

Derfor skal mit spørgsmål til hr. Torben Hansen være: Hvordan er det at være ordfører for et Socialdemokrati, som tilsyneladende ikke har den fuldstændige indflydelse på den politik, man skal føre? Mit spørgsmål skal også lyde: Hvem er det egentlig, der bestemmer den socialdemokratiske arbejdsmarkedspolitik? Er det det Socialdemokrati, der er medlem af Folketinget, eller er det det Socialdemokrati, man også kalder LO?

Ordføreren.

De, der bestemmer den socialdemokratiske arbejdsmarkedspolitik, er den socialdemokratiske folketingsgruppe og den socialdemokratiske kongres. Længere er den såmænd ikke. På samme måde regner jeg også med, at det, når der er noget inden for Venstre, er Venstres folketingsgruppe og Venstres landsmøde. Sådan er det vel.

Hr. Jacob Jensen.

Tak for svaret. Mit næste spørgsmål skal så lyde: Når nu det er hr. Torben Hansen og den socialdemokratiske folketingsgruppe her i Folketinget, som beslutter arbejdsmarkedspolitikken, hvad er det så for en arbejdsmarkedspolitik, Socialdemokratiets folketingsgruppe har besluttet sig for i forhold til længden af dagpengeperioden? Kunne det eksempelvis være 4 år?

Ordføreren.

Jamen jeg vil da gerne gentage det, selv om det for enkelte åbenbart er lidt hårdt at høre på. Men enkelte misforståede pædagoger har somme tider sagt, at gentagelse er al lærdoms moder, så det vil jeg da forsøge i forhold til Venstres folketingsgruppe:

1) Vi synes, det her forslag er dybt usympatisk, og vi stemmer imod. 2) Vi synes, det her er et brud på den danske arbejdsmarkedsmodel. 3) Socialdemokratiet deltager ikke i besparelser på dagpengeområdet – punktum!

Den næste korte bemærkning er fra fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Man kan jo sidde og lytte, og man kan jo prøve, om man kan udlede nogle konklusioner, og min konklusion er så nu, at Socialdemokraterne ikke ruller dagpengeperioden tilbage til 4 år, og når det er så tydeligt, er det jo, fordi det ikke er blevet benægtet. Så den bliver altså ikke rullet tilbage.

Når så det er sådan, kan jeg ikke forstå, at det er nødvendigt at indkalde hele gruppen af parter til en kop kaffe, for lederskab – og når man er i en folketingsgruppe, har man jo behov for lederskab – viser man jo ved at tale meget tydeligt.

Så kunne det lige blive bekræftet, at det, jeg har konkluderet, er rigtigt: Den bliver ikke rullet tilbage til 4 år?

Ordføreren.

Venstres ordfører kan overhovedet ikke konkludere noget som helst på det her i forhold til længden. Det, jeg bare forsøger at sige her, er: 1) Vi synes, det her forslag er dybt, dybt usympatisk. 2) Vi deltager ikke i besparelser på dagpengeområdet. 3) Vi vil overhovedet heller ikke være med til noget, som på den her måde forringer den danske model.

Men det, som Venstres ordfører kan være fuldstændig stensikker på, er, at når vi kommer så langt, vil vi tage en snak med dem, der har forstand på arbejdsmarkedsområdet og sige: Hvordan får vi så det her bragt videre? Vi vil ikke komme listende som en tyv om natten, som Venstre har gjort, vi vil ikke komme listende som en tyv om natten og sende folk ud af dagpengesystemet og på kontanthjælp. Med det her forslag er der afsat 1,3 mia. kr. ekstra til kontanthjælp. Det synes jeg er dårlig arbejdsmarkedspolitik, og det deltager Socialdemokratiet ikke i.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Når man har møder i sin folketingsgruppe, sørger man for at lave konklusioner, så alle er enige og man godt ved, hvad det er, der er den fælles aftale. Og den fælles aftale kan jo tydeligt konkluderes; der er en klar melding: Vi ruller ikke tilbage til 4 år, fordi vi kan se, at det ikke nytter; det her er et rigtig godt forslag, men vi tør måske ikke sige det højt, og derfor laver vi sådan en køren i den samme-rille. Men det kunne jo godt være nyttigt, at borgerne i landet fik fornemmelsen af et Socialdemokrati, der var tydelig i sin tale. Altså, det er bare ment som en lille hjælp, det, jeg prøver at bringe videre her. Lidt tydelighed ville være nyttigt.

Så hvis nu vi lige kunne få det helt på plads, så tror jeg faktisk, der vil være socialdemokratiske vælgere, der vil være godt tilfredse: Den bliver ikke rullet tilbage til 4 år, vel?

Ordføreren.

Der skal ikke være tvivl om, at vi synes, det her er et elendigt forslag. Det sender folk ud af arbejdsmarkedet, det sender folk på kontanthjælp. Vi stemmer imod det, fordi vi synes, det er ringe, og vi stemmer imod det, fordi det er et brud med den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er sådan set bare det, jeg forsøger at stå og sige til Venstres folketingsgruppe.

Så kan Venstre forsøge at lægge alle mulige andre fortolkninger ind i det, men det er da ærlig snak at sige: Jamen når vi så får magt, som vi har agt, vil vi da sætte os ned med dem, der har forstand på det her – og det kan jeg konstatere med det forslag her at Venstre i hvert fald ikke har brugt tid på – og sige: Hvordan får vi så det her skubbet videre? Det er sådan set udadvendt politik og politik med åbenhed, at man tager dem med, som rent faktisk er med i det daglige arbejde på det her område. Og det har Venstre jo ikke gjort. 1) Man har lavet et kæmpestort løftebrud, 2) det er kommet som en tyv om natten, og 3) nu smider man tusindvis af mennesker på kontanthjælp. Det deltager vi under ingen omstændigheder i, og vi vil gå ud og bekæmpe det, alt hvad vi overhovedet kan.

Hr. Peter Madsen for en kort bemærkning.

Hr. Torben Hansen siger, at man ikke kan konkludere noget som helst på det, han siger, og den konklusion er jeg sådan set også ved at være nået til. Det eneste, jeg indtil nu har hørt, er, at hr. Torben Hansen finder, at forslaget er dybt, dybt usympatisk, men man vil ikke melde helt klart ud, om man vil rulle det tilbage eller ej. Hvorfor kan man ikke klart sige, hvad det er, man vil gøre? Vil Socialdemokratiet her efter vedtagelsen i fremtiden arbejde for en dagpengeperiode på 2 år eller en dagpengeperiode på 4 år?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det står meget klart. Når vi siger, at det her er usympatisk, er det, fordi vi rent faktisk mener, at en 2-års-periode er usympatisk kort. Sådan er det. Længere er den potte simpelt hen ikke. Vi siger, at det her er et brud på hele den danske arbejdsmarkedsmodel. Længere er den potte ikke. Jeg siger også, at Socialdemokratiet under ingen omstændigheder deltager i besparelser på dagpengeområdet. Jeg vil gerne gentage det endnu en gang. Jeg tror, at jeg har sagt det ti gange. Det, jeg så også siger, er, at når vi så skal videre herfra, når vi får magt, som vi har agt, er det da naturligt, at vi tager en snak med dem, der til hverdag har at gøre med ledige, hele partsystemet, og siger, hvordan kommer vi så videre, i stedet for det, som regeringen har gjort, hvor man kommer som en tyv om natten og sender i tusindvis af mennesker på kontanthjælp. Det synes vi er usympatisk.

Hr. Peter Madsen.

Hvis Socialdemokraterne synes, at en dagpengeperiode på 2 år er usympatisk kort, hvor lang tid skal dagpengeperioden så efter Socialdemokraternes opfattelse være, for at den bliver sympatisk?

Ordføreren.

Den skal have den længde, hvor vi undgår, at vi sender titusindvis på kontanthjælp, som regeringens forslag gør. Den skal have den længde, hvor den ikke går ind som det her forslag og underminerer den danske model. Og som jeg også tidligere har sagt, er det her ikke nogen spareøvelse for Socialdemokratiet. Vi deltager ikke i besparelser på dagpengeområdet.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Når man nu hører den debat, der er her i salen i dag, så kan man jo godt blive en lille smule radikal, for man ved ikke rigtig, hvad det egentlig er, ordførerne står her og siger – ja, og hr. Østergaard sidder og nikker, kan jeg se, men det er lidt vanskeligt at få svar på de spørgsmål, der bliver stillet. Nu har ordføreren jo så prøvet endnu en gang at give et svar på noget, som man ikke rigtig vil svare på med hensyn til den her dagpengeperiode, altså om den skal tilbagerulles eller ikke skal tilbagerulles.

Så tænkte jeg på en artikel, der var i Berlingske Tidende tilbage i 2008, i øvrigt med et pænt billede af Thomas Adelskov, altså den daværende arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne. Overskriften siger, at Socialdemokraterne støtter kortere dagpengeperiode. Det er overskriften. Og så står der, at man vil nedskære dagpengeperioden, og at man så vil vurdere en eventuel stigning i dagpengebeløbet. Så spørger jeg ordføreren: Hvad mener Socialdemokraterne i dag? Mener man det samme, som man gjorde i oktober 2008, eller har man fået en ny holdning i dagens anledning?

Ordføreren.

Tak, fru formand. Jamen jeg vil gerne forsøge igen over for Dansk Folkepartis ordfører. 1) Vi er ikke ude på at lave besparelser på dagpengesystemet ligesom dem, som Dansk Folkeparti nu deltager i sammen med regeringen, hvor Dansk Folkeparti jo på tværs af alle mulige løfter lige pludselig kommer løbende med her. 2) Vi deltager heller ikke i noget, der underminerer den danske model. Og 3: Vi synes, det forslag, der ligger her foran os, er dybt, dybt usympatisk.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Så fik vi grammofonpladen spillet endnu en gang. Men jeg vil gerne sige: Man kan da ikke klandre en eventuel vælger, der skulle vælge at se den her debat, for at være lidt i tvivl om, hvad Socialdemokraterne egentlig vil, når man kan læse i Berlingske Tidende, at Socialdemokraterne støtter kortere dagpengeperiode. Det er altså sådan en ret forståelig læs let-udgave, vi har her at læse. Vil ordføreren så ikke prøve at forklare det? Mener Socialdemokraterne stadig væk, at man vil arbejde for en kortere dagpengeperiode, sådan som partiets egen ordfører har udtalt både til Avisen.dk og til Berlingske Tidende i oktober 2008, eller har hr. Torben Hansen fået en ny dagsorden i valgkampens hellige ånd?

Ordføreren.

Jamen jeg kan konstatere, og jeg vil gerne gentage mit svar fra før: Jeg synes, det her forslag er usympatisk. De to ord, der ligger heri, siger det, og længere er den såmænd ikke.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det, vi diskuterer her, kan jeg næsten forstå på ordføreren, er jo to ting. Altså, det, ordføreren står og svarer på, er situationen, som den var i går og den er i dag. Men det, vi gerne vil frem til, er jo et svar på den situation, der er, når det her lovforslag er vedtaget. Så har vi en dagpengeperiode på 2 år i Danmark. Hvad vil Socialdemokratiet så gøre i den situation? Og der tror jeg efterhånden jeg kan konstatere, at Socialdemokratiet så ikke vil gøre noget som helst; man vil bare sidde på hænderne og så lade de 2 år være de 2 år. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Nej.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det vil sige, at når en socialdemokratisk ledet regering kommer til – hvad Gud må forbyde – så vil de 2 år blive hævet til 4 år igen – kan jeg konstatere det?

Ordføreren.

Hr. Flemming Damgaard Larsen kan i forhold til det forslag, der ligger her i dag, konstatere: 1) Jeg synes, det er dybt, dybt usympatisk. 2) Det er et totalt brud på den danske model. Og så er det, at hr. Flemming Damgaard Larsen bør høre efter. 3) Vi deltager ikke i besparelser på dagpengeområdet. Punktum.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Ordføreren sagde tidligere, at den socialdemokratiske politik afgøres på socialdemokratiske gruppemøder, men vi kan ikke få et klart svar på, hvorvidt Socialdemokratiet vil hæve dagpengeperioden til 4 år, før vi kommer på den anden side af valget. Vil det sige, at man ikke har gruppemøder i Socialdemokratiet, før man kommer på den anden side af valget?

Ordføreren.

Vi har i allerhøjeste grad gruppemøder, men det, som vi jo har snakket om, og det, som der bliver talt om i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken og det her forslag, er, at det er usympatisk, at det er brud på den danske model, og at vi ikke fra Socialdemokratiets side deltager i besparelser på dagpengeområdet. I modsætning til den borgerlige side her i Folketinget, som er kommet som en tyv om natten med det her, vil vi bagefter tage en snak med arbejdsmarkedets parter og sige: Hvordan får vi det her skruet bedst muligt sammen?

Det er da politik – og åben politik – frem for det der med at sidde en sen nattetime og så lige pludselig banke besparelser ud, der sender i tusindvis på kontanthjælp.

Hr. Anders Samuelsen.

Det har intet med politik at gøre. Det er da fuldstændig uklart for enhver dansker, hvad man stemmer på, hvis man går hen og stemmer på Socialdemokratiet ved næste valg. Man aner det jo ikke. Er det 2 år, 4 år, 6 år, 8 år eller 17 år, dagpengeperioden skal være, eller hvad? Det eneste svar, man kan få, er, at det, der er fremsat og behandles i dag her i Folketingssalen, er usympatisk, og at Socialdemokratiet vil tale med fagbevægelsen.

Vil det sige, at hvis fagbevægelsen en dag kommer og siger til Socialdemokratiet, at man synes, efterlønnen skal halveres, siger Socialdemokratiet: Fint nok, så vedtager vi det på det næste gruppemøde? Er det sådan, man tænker i Socialdemokratiet? Det kan da ikke være rigtigt, at man kan stå her foran den danske befolkning og sige, at man ingen politik har på det her område, før man har talt med fagbevægelsen, eller sige: Vores politik er, at vi skal tale med fagbevægelsen først. Er man på den måde i lommen på fagbevægelsen?

Altså, det er jo til grin, når vi den ene dag efter den anden skal stå og høre om, at fordi vi har fået 0,5 mio. kr. fra Saxo Bank, er vi i lommen på storkapitalister og alt muligt andet. Her står der gudhjælpemig en ordfører fra Socialdemokratiet og siger, at han ikke mener noget, før han har konfronteret og talt med fagbevægelsen. Er det politik?

Ordføreren.

Det, hr. Anders Samuelsen er ude i nu, er jo det rene og skære vås. Altså, jeg har forsøgt at sige indtil flere gange, at vi vil sætte os ned sammen med dem på arbejdsmarkedet, der har forstand på det her, dvs. DA og LO, og få en snak med dem om, hvordan vi kan gøre det her bedre.

Men det, som hr. Anders Samuelsen i hvert fald kan gå ud og sige på vælgermøderne om det her, er, at Socialdemokratiet ikke deltager i besparelser på dagpengeområdet, punktum.

Den sidste korte bemærkning er fra hr. Peter Juel Jensen.

Jeg er lidt ked af, at jeg er sidst i rækken, for jeg kan høre, at ordføreren hidser sig mere og mere op, og nu skal alt det gå ud over mig. Men sådan er det.

Jeg kan forstå, at ordføreren mener, at det forslag, vi behandler nu, er usympatisk. Jeg finder det meget sympatisk, at man betaler, når man får en regning for at tage de værste slag fra krisen, efter at man har brugt for mange penge. Så der er ordføreren og jeg ikke enige. Og vi ved også, at hvis renten bare stiger ½ pct., koster det 20.000 arbejdspladser i Danmark. Derfor er man i mine øjne tvunget til at få ro omkring dansk økonomi og leve op til de krav, som EU stiller, således at vi ikke mister økonomisk anseelse. Det finder jeg sympatisk og ansvarligt.

Jeg kan så forstå, at ordføreren synes, det er meget usympatisk. Men hvis Socialdemokratiet ikke vil rulle det her tilbage – og det kan jeg forstå på ordføreren at man ikke vil – fører Socialdemokratiet så med ordførerens egne ord usympatisk politik?

Ordføreren.

Tak. Vi fører bestemt ikke usympatisk politik. Det kan man se, hvis man ser på »En Fair Løsning« og »Fair Forandring«, hvor vi jo netop har forsøgt at give vores bud på, hvordan vi kommer ud af krisen, og hvor vi beder danskerne om at arbejde lidt mere. Vi vil forsøge at investere os ud af krisen. Det bud, der ligger fra regeringens side her, er usympatisk i forhold til dagpengemodtagerne, det er usympatisk i forhold til børnefamilierne, og det går ind og klipper i voksen efter- og videreuddannelse, statens voksenuddannelsesstøtte osv. Det er ikke noget, der gør det her samfund rigere, tværtimod gør det det her samfund fattigere og måske også en lille smule dummere, end det var i går. Det synes vi er usympatisk politik, og det dagpengeforslag, der ligger her, er sådan set bare en forlængelse af det.

Hr. Peter Juel Jensen for anden og sidste korte bemærkning.

Ja, jeg kan så forstå, at vi ikke er helt enige, for jeg synes jo, det også er usympatisk bare at skubbe regningen foran sig og så sende den videre til de næste generationer, og så kommer der en borgerlig regering igen, der så skal rydde op efter det overforbrug.

Men jeg kan så forstå, at en 2-års-dagpengeperiode er usympatisk. Hvor lang skal en dagpengeperiode være, før den bliver sympatisk?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg kan forstå, at nu fortsætter man i samme rille, og det er glimrende. For det første synes vi, det her er usympatisk, og for det andet kan man jo se, at med forslaget, som det ligger i dag, sender Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti tusindvis ud af dagpengesystemet og direkte ud på kontanthjælp. Man har direkte budgetteret med det og skrevet det i forudsætningerne, og oven i det vil der falde tusindvis ud, som ikke har en chance for på nogen som helst måde at få noget forsørgelse bagefter. Det synes Socialdemokratiet er usympatisk.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere til korte bemærkninger til Socialdemokraternes ordfører, hvorfor vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Forslaget er jo, kan man sige, selv om det ikke fylder så meget som forslag, alligevel et stort forslag, og det går kort og godt ud på, at dagpengeperioden …

Det var hurtigt, at taletiden løb ud, fru formand; jeg går ud fra, at jeg har 5 minutter.

Jeg kommer lige til at give en praktisk bemærkning til orientering: Vores 5-minutter-lampe virker ikke, så vi tager 3 og 2 minutter. Så ordføreren skal nok få 5 minutter. ( Bent Bøgsted (DF): Til formanden vil jeg oplyse, at det kun er derovre, det ikke virker; herovre virker det godt nok.) Ja, men det virker ikke her. ( Bent Bøgsted (DF): Det er vigtigt, at ordføreren kan se, hvor lang tid der er tilbage. Man bliver helt forvirret, når lamperne pludselig begynder at lyse. Vi starter forfra.) Værsgo. Og minutterne starter nu.

Tak. Forslaget her om dagpengeperioden går ud på, at dagpengeperioden nedsættes fra 4 år til en 2-årig periode inden for 3 år. Det er et forslag, der kom i forbindelse med genopretningspakken, hvor vi stod over for at tage beslutninger om, hvordan vi skulle få landet på ret køl igen. Der var mange forslag i spil; på det tidspunkt var bl.a. også et forslag om at fastfryse overførselsindkomsterne. I den forbindelse havde vi også store overvejelser i Dansk Folkeparti om, hvad vi skulle gøre. Det er altid en svær beslutning, når man skal tage ansvar for noget, og det er der nok også nogle her i Folketingssalen der finder ud af på et tidspunkt. Skal man tage ansvaret, kan det godt koste noget; det er ikke en nem beslutning, man skal træffe, og det vil give meget modstand.

Men Dansk Folkeparti har taget ansvaret for, at vi skal have genoprettet landets økonomi. Vi skal kort og godt have landet på fode igen, og vi skal også have fremtidssikret landet med hensyn til arbejdskraft, set i lyset af at vi kommer til at mangle arbejdskraft om nogle ganske få år, hvor der er store årgange, der forsvinder fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse begyndte vi så at se på, hvordan det ville se ud med at få folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet og mere aktivt søge de job, der er, og der kom en forkortelse af dagpengeperioden så ind i spillet. Vi tog så den beslutning, at vi godt kunne være med til at sætte dagpengeperioden ned fra 4 år til 2 år – dette vel at mærke i lyset af at vi samtidig siden februar havde arbejdet på en pakke vedrørende langtidsledighed, hvor vi ville gøre en stor indsats for at få de langtidsledige ud i virksomhederne, ud i job. I den forbindelse skal jeg da gøre opmærksom på, at der i den pakke ligger rigtig mange gode tiltag, bl.a. en virksomhedsrettet indsats over for de langtidsledige, hvor en konsulent direkte opsøger virksomhederne og finder ud af, hvor de ledige job er, og tager hånd i hanke med de langtidsledige. Derfor kom vi så også til den beslutning, at vi godt kunne være med til at forkorte dagpengeperioden, når vi samtidig ydede en ekstraordinær indsats for at få de langtidsledige ud i job igen. Havde vi ikke haft en indsats over for de langtidsledige, ville det have været noget sværere at komme til den beslutning.

Men der er jo så også en del, vi skal have set på i forbindelse med det her. Bl.a. vil jeg bede ministeren om at se lidt mere på den lov om seniorjob, vi vedtog i 2008, der giver alle ret til et seniorjob, når de kommer over 55 år. De får på den måde ret til et job, som gør, at de ikke falder ud af systemet, og de kan have et seniorjob, indtil de kan få efterløn. Det er en vigtig ting, vi skal have op at køre. Jeg er ikke sikker på, det fungerer helt, som det skal ude i kommunerne, og derfor håber jeg, at ministeren vil være med til at se positivt på at få noget mere oplysning ud om, hvordan det kan fungere.

Men når alt kommer til alt, er vi ikke så nervøse for, at der skal blive rigtig mange, der falder ud af systemet, for vi kan nemlig se, at mange, når de kommer til grænsen, begynder at få job. Og vi kan da også se på de historier, der har været i avisen her de sidste par dage, hvor der har været folk, der har snakket om, at de nu måtte sælge huset, at der er utrolig mange misforståelser i forbindelse med det her. Bl.a. er det sådan, at dem, der pr. 1. juli har gået ledige i under 2 år, har en dagpengeperiode på 2 år. Dem, der har gået ledige i længere end 2 år, når vi kommer til 1. juli, kører kort og godt videre på den gamle ordning med en dagpengeperiode på 4 år. Det vil jo sige, at hvis der er nogle, der i dag har gået ledige i 2½ år, som falder ud af systemet, fordi de falder for grænsen for dagpenge, så er det ikke på grund af de nye regler, så er det på grund af den 4-års-periode, de er i i forvejen. Det er sådan nogle misforståelser, som findes, og som vi selvfølgelig også skal have gang i oplysningerne om. Det er jeg sikker på at ministeren også vil sætte gang i. Og nu kan jeg se, at den røde lampe lyser.

Tak, fordi ordføreren var så venlig at være sharp på det.

Jeg har foreløbig 12 indtegnet til korte bemærkninger, og til Tingets oplysning vil jeg lige tage navnene i den rækkefølge, jeg har registreret dem. Det er først fru Line Barfod, så hr. Eigil Andersen, hr. Rasmus Prehn, hr. Nick Hækkerup, fru Maja Panduro, fru Kirsten Brosbøl, hr. Magnus Heunicke, hr. Per Clausen, hr. Lennart Damsbo-Andersen, fru Julie Rademacher, hr. Frank Aaen og hr. Carsten Hansen.

Den første er således fru Line Barfod. Og jeg kan se, at der er hænder oppe – hold dem lige lidt, så skal jeg nok få dem med. Fru Line Barfod.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti synes, det er fuldstændig rimeligt, at de mange skolelærere, SOSU'er, HK'ere, gartnere og mange andre, der lige nu fyres ude i kommunerne, højst skal kunne få dagpenge i 2 år. Jeg skal bare høre, hvad Dansk Folkepartis smertegrænse er for, hvor mange af de mennesker der kommer til at miste dagpengene og ryger over på kontanthjælp – og nogle af dem måske ud i ingenting, fordi de er gift, eller fordi de har en ejerbolig med lidt friværdi. Synes Dansk Folkeparti, det er rimeligt, at det måske er 10.000-15.000 mennesker, som det fremgår af de økonomiske beregninger i lovforslaget, som kommer på kontanthjælp og dermed endnu flere, som ryger helt ud af systemet og må gå fra hus og hjem?

Værsgo til ordføreren.

Jamen selvfølgelig er det ikke rimeligt, at man bare siger: O.k., det er i orden, de kan bare ryge ud af systemet. Selvfølgelig er det ikke det. Det er også derfor, vi i Dansk Folkeparti har arbejdet hårdt for at lave en indsats over for langtidsledige. Det startede vi allerede på i februar måned – noget af det, der ligger i pakken, er noget, vi har haft i gang også forrige år, men vi startede her i februar måned med forhandlinger om, hvordan vi skulle gøre en ekstraordinær indsats over for langtidsledige. De beregninger, der ligger i forslaget her, har ikke taget højde for den pakke om langtidsledighed, og derfor er vi sikre på, at de tal heller ikke vil holde. Jeg er ret overbevist om, at vi, når vi får pakken med indsats mod langtidsledighed sat i gang, vil se, at der er rigtig mange, vi kan hjælpe i beskæftigelse igen.

Derudover kan vi også se, at kurverne viser, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Vi skal ikke ret langt hen – bare tag et tal fra Nordjylland f.eks.: Der kan vi se, at arbejdsstyrken er faldet med 5.000 fra 2000 til 2010, og den vil fortsætte med at falde. Sådan er det over hele landet, så vi kommer til at mangle arbejdskraft, når de store årgange forsvinder.

Fru Line Barfod for den anden korte bemærkning.

Hvis hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti virkelig troede på, at vi var i en situation, hvor vi manglede arbejdskraft, var der jo ingen grund til at skære i dagpengeperioden, for så ville der ikke være nogen, der kom til at gå så længe, før de fik arbejde. Så det må jo være, fordi Dansk Folkeparti er enig med regeringen i, at der er flere tusinde mennesker, der skal gå fra dagpenge og over på kontanthjælp. Er det, fordi Dansk Folkeparti faktisk ønsker at medvirke til social dumping, ønsker, at de her mennesker skal gå ud og acceptere arbejde på langt dårligere løn- og arbejdsvilkår end det, overenskomsten giver, og dermed er med til at undergrave alt det, som man har opnået gennem mange års arbejdskamp?

Værsgo til ordføreren.

Tak, formand. Man kan sige, at det komiske i det her er, at det ikke er Dansk Folkeparti, der går ud med en skræmmekampagne om, at der er så og så mange, der havner på kontanthjælp eller ryger helt ud af systemet. Tværtimod har vi sagt, at vi vil gøre en massiv indsats for at hjælpe de langtidsledige, og det vil vi gøre med langtidsledighedspakken.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Eigil Andersen. Værsgo.

Der er mange mennesker i landet, som tror, at Dansk Folkeparti vil gavne de svage og udsatte grupper. Nu står vi så igen igen med et eksempel på, at det gør Dansk Folkeparti ikke. Det er klart, at Dansk Folkeparti går tilbage i meningsmålingerne, for man siger et og gør noget andet.

Senest er det i dag kommet frem, at ud af 44 lokalformænd i Dansk Folkeparti, som dagbladet Politiken har talt med, er der 21, der siger, at Dansk Folkepartis troværdighed er skadet, ved at man har været bannerfører for, at dagpengeperioden skal halveres til 2 år. Hvad er ordførerens kommentar til, at 21 lokalformænd inden for ordførerens eget parti mener, at partiets troværdighed er skadet?

Hr. Bent Bøgsted, værsgo.

Jamen jeg skal ikke vurdere, hvad hver enkelt er blevet spurgt om, og hvad de har svaret, for jeg har ikke læst den undersøgelse, som hr. Eigil Andersen har. Men jeg har da set, at aviserne også på et tidspunkt har lavet undersøgelser om SF's troværdighed, og om den er blevet skadet eller ikke er blevet skadet med det, som SF vil gøre.

Jeg kan garantere hr. Eigil Andersen for, at det er noget så nemt at love og love og sige: Hvis vi kommer til, får I alle de goder her, vi vil slet ikke stramme op eller nogen ting, vi vil bare give og give og give.

Det er det, SF har sagt de sidste mange år, nemlig at de bare vil give og give og give. Det er meget nemmere, men at tage ansvaret for en økonomisk politik kan somme tider være hårdt.

Hr. Eigil Andersen.

Det er vi absolut villige til i SF, og det kommer også til at ske efter næste valg, er jeg overbevist om.

Den 6. maj stemte vi her i Folketinget om at halvere dagpengeperioden. Dansk Folkeparti var et af de partier, der for 3 uger siden stemte imod, at den skulle halveres, og nu har man altså så en anden mening. Tydeligere kan det jo ikke belyses, at man har en dobbeltmoralsk holdning til de her ting.

I den debat, der var forud for afstemningen, det var så den 6. april, sagde hr. Bent Bøgsted som ordfører:

»I Dansk Folkeparti kan vi ikke se nogen grund til at halvere dagpengeperioden.«

»Dansk Folkeparti kan ikke støtte en halvering, netop fordi vi ikke kan se noget formål med det.«

»Man regner med, at bare man halverer dagpengeperioden, er man også sikker på, at de, der falder ud efter 2 år, har fået job. Sådan er virkeligheden ikke.«

Hvad er årsagen til, at det, som Dansk Folkeparti ikke mente der var nogen grund til at gøre for 3 uger siden, mener man nu pludselig er det eneste rigtige?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jamen jeg har tidligere sagt her fra talerstolen, at det ikke betød så meget, om dagpengeperioden var 2 eller 4 år, hvis man gjorde den rigtige indsats. For hvis man gjorde den rigtige indsats, var der ikke ret mange, der kom til at gå ledige i mere end 2 år. Det, vi gør i den her forbindelse, er efter vores mening, at vi laver den rigtige indsats med langtidsledighedspakken, og derfor er der ikke så mange, der kommer til at falde ud. Der er også nogle, der falder ud af systemet i dag efter de 4 år.

Det er jo ikke en grænse, som Dansk Folkeparti har lavet. Vi var med til at stemme for, at dagpengeperioden blev sat ned til 4 år i 1998, ja, det var alle partier i Folketinget med til.

Nej, SF har altid lovet, at man kun vil give og give og give. Man tager ikke ansvar, og det er også det, det viser, når hr. Eigil Andersen siger, at SF ikke stemte for i 1998, for SF vil ikke tage ansvaret for noget.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Vi skal lige have teknikken til at virke her; der er åbenbart lidt problemer med lamperne i dag.

Det, vi lige skal holde fast i, er, at Dansk Folkepartis ordfører nu står her på Folketingets talerstol og giver udtryk for, at det med dagpengeperioden ikke betyder så meget, hvis bare man laver den rigtige indsats. Så er det jo, jeg slet ikke kan forstå noget som helst af, hvorfor man så ikke bare nøjes med at lave den rigtige indsats i forhold til at få folk i arbejde og så lader være med at skære i dagpengeperioden. Det må da være så oplagt. Hvis det virkelig er sådan, at det med dagpengeperioden ikke betyder så meget, hvorfor så gøre en hel masse for at gøre en masse mennesker nervøse, og hvorfor bryde med et princip, man højt og helligt har lovet danskerne man vil overholde? For tre uger siden stod man her i salen og sagde det.

Vi har et udsagn her fra Dansk Folkepartis gruppeformand, hr. Kristian Thulesen Dahl fra den 9. januar 2010: »Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden.« Det udtaler han til Jyllands-Posten den 9. januar 2010.

Hvorfor rode sig ud i sådan et løftebrud, hvorfor gøre så mange mennesker nervøse for at skulle gå fra hus og hjem, hvis det er sådan, at Dansk Folkepartis ordfører har ret i, at man bare kunne lave en ordentlig indsats? Det siger ordføreren jo man er i gang med.

Hr. Bent Bøgsted, værsgo.

Der er blevet sagt meget i forbindelse med dagpengeperioden, også tidligere. I Information fra den 27. maj står der, at S og SF vil skrue dagpengeperioden tilbage, når de kommer til magten, og at de er sikre på, at De Radikale har rettet ind, når man kommer til forhandlingsbordet. Det er lidt forbavsende. Der står, at det er Hækkerup, der har sagt: De Radikale skal nok rette ind, når vi kommer til forhandlingsbordet. Hvilken Hækkerup, der har sagt det, kan jeg ikke sige, for der står bare »Hækkerup« i artiklen. Der er jo mange i den gode familie, der sidder i Folketinget.

Det er ikke sikkert, at det, der er blevet sagt tidligere, passer til den situation, der er nu, for situationen kan ændre sig. Det gjorde den også for Socialdemokratiet i 1998, dengang Nyrup lavede indgreb i efterlønsordningen. Der var også opstået en ny situation dengang, og så ændrede S holdning. Der sker en udvikling hele tiden, og i den her forbindelse er der sket det, at vi har arbejdet på en pakke om langtidsledighed, som vi nu har fået på plads, og i den forbindelse skulle vi tage en beslutning, om vi ville tage ansvar for at genoprette Danmarks økonomi eller ej.

Dengang hr. Kristian Thulesen Dahl udtalte, at vi ikke ville røre ved dagpengeperioden, var den pakke ikke lavet, og der var ikke udsigt til, at vi skulle have en genopretningspakke.

Hr. Rasmus Prehn, værsgo.

Jeg tror, man må sige, at Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, i virkeligheden virkelig gør sig fortjent til pokalen for 100 m udenomssnak. Det er sjældent, man hører så meget udenomssnak på så kort tid, det må jeg sige.

Men vi fik ikke ordførerens helt klokkeklare forklaring på, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at skære i dagpengeperioden, hvis man gør den reelle indsats, der skal til for at få folk i arbejde. Hvorfor ikke bare nøjes med at få folk i arbejde? Det har ordføreren jo selv stået og argumenteret for her i Folketingssalen, og det bruger han nu igen som argument. Hvorfor er det så, vi ikke bare kan nøjes med det? Lad os få folk i arbejde. Det er jo alle sammen enige om.

Værsgo til ordføreren.

Jamen til det der med udenomssnak, det der med korttidshukommelsen vil jeg sige, at det ikke er ret lang tid siden, at Socialdemokratiets ordfører stod heroppe. Så det der med udenomssnak kan man så diskutere. Jeg kan også erindre nogle gange, hvor hr. Rasmus Prehn har stået på talerstolen med udenomssnak, så man kan altid diskutere, hvad der er udenomssnak, og hvad der ikke er. Det her er også udenomssnak, jeg kommer med, i stedet for at komme frem til at svare på det spørgsmål, som hr. Rasmus Prehn har stillet (munterhed) . Jamen det er jo en kendsgerning, det skal man ikke rende fra.

Men det, der ligger i … ja, nu mister jeg helt tråden (munterhed) – jeg skal lige have lov at svare. Det, der ligger i det med dagpengeperioden, er også det her med, at hvis man har en ubegrænset dagpengeperiode, gør det jo noget ved ens samvittighed. Det betyder, at man kan tænke: O.k., der er alligevel nogle år, til jeg mister dagpengene, så jeg kan godt tage den lidt mere med ro.

Så kan vi se på statistikken, at når vi så kommer hen mod slutningen af perioden, er dagpengemodtagerne meget mere aktive, og der er mange flere, der kommer i beskæftigelse. Det er det, der ligger i, at vi så går ind og siger, at vi afkorter dagpengeperioden til 2 år.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Nick Hækkerup, værsgo.

Jeg synes, at navnlig den sidste udtalelse var interessant, nemlig den om, hvad det egentlige motiv for at afkorte dagpengeperioden er, og det er, at så tager de arbejdsløse sig sammen og ser at få fundet sig et job. Det er jo en særlig holdning at have til mennesker, som er ramt af arbejdsløshed i en krisesituation. Det er jo en særlig holdning at have, at de, som er ressourcesvage, de, som ikke har så meget, nok laver mere, hvis vi pisker dem – og det er, samtidig med at Dansk Folkeparti er med i en skattereform, hvor man giver udtryk for, at de, som befinder sig på livets champagneside, laver mere, hvis de får historisk store ufinansierede skattelettelser.

Må jeg ikke bare høre hr. Bent Bøgsted bekræfte, at det er det livssyn, som ligger til grund for Dansk Folkepartis politik, og at det er derfor, man selv har bragt det her forslag ind på bordet. Det er jo ikke noget, Venstre og De Konservative er kommet med; de havde nogle andre, som de hellere ville ramme. Det var Dansk Folkeparti selv, der bragte det her med, og nu har vi også fået motivationen for det.

Værsgo til ordføreren.

Det her vedrørende dagpengeperioden er lidt svært, når man ser på at skabe utryghed i forbindelse med dagpengeperioden og på, at vi skulle være ligeglade med, om folk ryger ud over kanten. Jeg kan ikke lade være med at tænke på dengang i 1998, da Socialdemokratiet lavede et indgreb i dagpengeperioden. Da var ledigheden altså meget høj – nu kan jeg ikke huske det nøjagtige tal, men var den ikke ved at være dobbelt så høj, som den er i dag? Det var mere kritisk. Da man i 1995 ændrede den fra 7 år til 5 år, havde vi også ret høj ledighed. Så kan man altid sige, at det var i en periode med højkonjunktur. Og så er der det med, at vi har haft en krise. Vi har haft en krise, ja, og det er krisen, der er årsag til, at vi skal have genopretningspakken.

Men vi kan se, at krisen er ved at klinge af, arbejdsløsheden falder, væksten stiger, og det er det, der også gør, at vi siger: O.k., vi skal være sikre på, at vi også fremtidssikrer arbejdskraften. Det er det, vi mener vi gør i den her forbindelse. Og til det her med at tage højde for, at der kan være nogle, der falder ud over kanten, og være ansvarlig vil jeg sige, at det gør vi ved at fremlægge pakken om langtidsledighed.

Hr. Nick Hækkerup for anden korte bemærkning.

Så det er utrygheden, der får folk til at lave noget. Det er utrygheden ved at vide, at man snart taber det her, der får folk til at lave noget. Det er det, der er Dansk Folkepartis holdning. Hvis vi skubber til dem, hvis vi sparker til dem, hvis vi piner dem, der ligger ned, skal de nok få lavet noget. Det er det, der er den egentlige motivation for, at man bragte det her til forhandlingsbordet – ikke opfordret af Venstre og De Konservative. Men i Dansk Folkeparti selv mærkede man efter inden i og konstaterede, at jo, de ressourcesvage, jo, de, der befinder sig på kanten af samfundet, laver noget, hvis vi presser dem, hvis vi gør dem utrygge i deres hverdag.

Værsgo til ordføreren.

Det her har ikke noget med at gøre dem utrygge at gøre. Det, der ligger i det, er, at alle undersøgelser viser, at når man kommer til slutningen af en dagpengeperiode, er man mere aktiv, og så er der mange flere af dem, der er ved at falde ud over kanten, der sikrer sig og får et job. Det er fakta. Det er en faktaoplysning, som jeg ved at tidligere socialdemokratiske regeringer også har brugt i den forbindelse.

Til det her med utryghed vil jeg sige, at vi netop gør noget for at sikre os, at folk ikke skal være alt for utrygge, for vi har jo ordningen med seniorjob, der kører videre. Er man over 55 år, har man ret til at få et seniorjob. Det var det, jeg sagde i min tale: Vi skal være sikre på, at der er oplysning nok om den mulighed for folk, der kommer op i alderen. Der er mange i alderen fra 55 til 60 år, hvor de kan gå på efterløn, der spørger: Mister vi nu dagpengeretten? Det er bl.a. den skræmmekampagne, som Socialdemokratiet har været i gang med, der er årsagen til, at folk har den opfattelse. Der har vi seniorjobordningen, som de har ret til, plus det, at vi laver en massiv indsats over for langtidsledige, hvilket også bliver sat i værk for at hjælpe dem tilbage til et arbejde.

Den næste for en kort bemærkning er fru Maja Panduro, værsgo.

Så konklusionen på hr. Bent Bøgsteds svar må altså være, at man tror på, at det hjælper at tæve folk, at man tror på, at det hjælper at slå folk, der ligger ned – så dukker der pludselig et arbejde op til dem. Jeg synes, at Dansk Folkeparti skylder vælgerne at gå ud og sige, hvilke job det er, man bare sådan kan gå ud og få, når nu man pludselig har fået en økonomisk pisk bagi, som giver en lyst til at søge arbejde. For er realiteten ikke, at vi stadig væk har massive arbejdsløshedsproblemer i Danmark? F.eks. kan vi i Østjylland, hvor jeg kommer fra, se, at vi har fem ledige pr. ledig stilling, der bliver slået op. Hvilke job er det, Dansk Folkeparti forestiller sig folk nu bare kan gå ud og plukke, efter at de har fået nogle gode økonomiske incitamenter af Dansk Folkeparti og deres venner i regeringen?

Så er det ordføreren.

Jeg ved jo ikke lige, om jeg vil kalde det, vi har i dag, massiv ledighed. Når vi har lavere ledighed, end vi havde i 2006, når vi har lavere ledighed, end vi havde i 1998, hvor Socialdemokratiet lavede et indgreb i dagpengene, når vi har lavere ledighed end i 1995, hvor Socialdemokratiet lavede et indgreb i dagpengene, så ved jeg ikke rigtig, om man så kan kalde det massiv ledighed.

Men når vi ser på tallene fra jobnet, som er dem, der blev henvist til, og undersøgelserne af hvilke job der ligger på jobnet, så er det rigtigt, at der er fem om hvert job, der er i Østjylland. Det er fuldstændig korrekt, for det er det, undersøgelsen viser. Men det, undersøgelsen ikke viser, er jo, at arbejdsgiverne ikke er særlig flinke til at lægge deres job på nettet. De venter på, at der kommer nogle ud og spørger efter et job. De venter på, at de får den rigtige kontakt, og det er derfor, vi laver den indsats mod langtidsledighed, hvor vi skal have virksomhedskonsulenter ud og snakke med virksomhederne og finde ud af, hvor de ledige job er, og så matche de ledige til de job. Det er den indsats, vi også laver.

Fru Maja Panduro for anden korte bemærkning.

Så der er altså ingen som helst problemer med at finde et arbejde. Enhver kan, hvis man har lyst, gå ud og få sig et arbejde. Det er udelukkende et udtryk for dovenskab og ugidelighed, hvis man er arbejdsløs i det her land og har brug for dagpenge, også ud over 2 år. Er det det, som er Dansk Folkepartis holdning?

De ord ville jeg aldrig nogen sinde bruge om en ledig. Jeg ved, at de ledige søger mange job, og at det ikke altid er lige let at finde et job. Det har været svært her i en periode, hvor der har været krise, og hvor der har været mange afskedigelser. Nu kan vi så se, at det går fremad igen. Krisen er ved at klinge af, og forhåbentlig er der ikke et eller andet sydeuropæisk land, der kollapser, så det forstærker krisen. Det har vi ikke så stor indflydelse på, men hvis Grækenland skulle gå nedenom og hjem, eller hvis Spanien skulle kollapse, har vi en helt anden situation. Så er der ingen, der kan forudsige, hvad der vil ske. Der har åbenbart ikke været nogen økonomer, der har kunnet forudse den her krise.

Nu er vi så på vej fremad. Vi skal gøre en indsats for at få de ledige i beskæftigelse, og det er det, vi gør. Men det er absolut ikke nemt bare lige at gå ud og finde et arbejde. Det er mange gange et spørgsmål om at have de rigtige kontakter, at gøre den rigtige indsats fra jobcentrenes side. Det kan heller ikke hjælpe noget, at der sidder en formand for Arbejdsmarkedsudvalget ude i kommunerne og siger: Nej, det kan vi ikke; det må vi ikke; det har vi ikke penge nok til; vi kan ikke gøre en ekstra indsats. Det hører man tit, og det er også det, vi skal have rettet op på.

Den næste for en kort bemærkning er fru Kirsten Brosbøl. Værsgo.

Jeg synes jo, at vi igennem de sidste par spørgsmål har fået klarlagt lidt, hvad Dansk Folkepartis motiv til at bringe det her ind til forhandlingsbordet har været. Nu sagde hr. Bent Bøgsted i sin ordførertale, at Dansk Folkeparti sådan gik med til at halvere dagpengeperioden. Jeg skal først bede hr. Bent Bøgsted om at bekræfte, at det vel var Dansk Folkeparti, der havde det her med ind til forhandlingsbordet og derfor traf et meget bevidst valg om, at det var det her, man ville, frem for at foretage nogle andre nedskæringer. Derfor skal jeg bare høre: Hvad er det, som har overbevist hr. Bent Bøgsted om, at det her tjener et klart formål, nemlig at piske de ledige i arbejde? For den 6. april 2010, siger hr. Bent Bøgsted følgende:

»Dansk Folkeparti kan ikke støtte en halvering, netop fordi vi ikke kan se noget formål med det. Vi er ikke overbevist om, at der skulle være nogle fordele ved en halvering, altså at det skulle give flere i beskæftigelse.«

Hvad er det, der har overbevist hr. Bent Bøgsted om, at det hjælper at piske de ledige?

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg skal da gerne bekræfte, at Dansk Folkeparti har bragt dagpengene i spil. Vi stod med en genopretningspakke, og vi skulle tage ansvar for, hvordan vi fik Danmark rettet op igen. Der ligger nogle krav fra EU’s side. Socialdemokratiet går jo varmt ind for EU, Socialdemokratiet går varmt ind for, at vi skal være tilknyttet EU, og at vi også skal være tilknyttet euroen. Det er det, der ligger i det. Så kommer der et krav om, at vi skal finde besparelser på 24 mia. kr., og i den forbindelse bliver en pakke om at fastfryse overførselsindkomsterne bragt på banen, hvilket vi absolut ikke var vilde med.

Vi var heller ikke vilde med at se på dagpengene. Det er ikke noget, vi har været vildt begejstret for. Vi skulle træffe en beslutning om, hvorvidt vi skulle rette Danmark op, eller vi bare skulle lade det sejle. Socialdemokratiet traf den beslutning, at de ikke ville være med til at rette Danmark op, og så var man færdig med forhandlingerne, og det var det. Dansk Folkeparti har taget ansvaret for, at vi skal rette Danmark op. Det kan koste nogle klø, og det kan det gøre i den her forbindelse, men vi tager ansvaret for at rette Danmark op igen.

Fru Kirsten Brosbøl for anden korte bemærkning.

Hr. Bent Bøgsted stiller det jo op, som om der er to veje ud af den her krise: Enten sparer vi på dagpengene og generer de ledige ved at sige, at nu skal de piskes gennem systemet, eller også sparer vi på overførselsindkomsterne gennem det, som regeringen har lagt frem om at fastfryse satserne. Det var ligesom de to veje, der var, ifølge hr. Bent Bøgsted. Det kunne jo være, at der var andre veje ud af krisen, og det kunne være, at hvis Dansk Folkeparti ikke havde medvirket til de ufinansierede skattelettelser, der er blevet givet over flere omgange under den her regeringsperiode, så ville man ikke stå med de samme store og massive problemer i dag, som nu gør, at Dansk Folkeparti altså ifølge hr. Bent Bøgsted har stået over for det her meget svære valg.

Men hr. Bent Bøgsted har altså skiftet mening siden den 6. april 2010, hvor man sagde, at der ikke var noget formål med en halvering af dagpengene, og at man ikke var overbevist om, at det skulle give flere i beskæftigelse. Hvad er det, der har overbevist hr. Bent Bøgsted om, at nu er det at halvere dagpengeperioden altså det, der virker; at nu er det altså virkelig det, der kan få flere i beskæftigelse?

Værsgo til ordføreren.

Jamen det, der ligger i det, er jo, at vi samtidig her i foråret har arbejdet med pakken om en massiv indsats over for langtidsledige, og en langtidsledig er en, der har gået ledig i mere end 1 år. Den pakke har vi så fået overbevist ministeren om at vi skal have, og ministeren har været meget lydhør over for, hvad vi er kommet med på det område.

Da vi så så på, hvad vi kunne gøre i den forbindelse, hvad vi skulle gå med til for at rette Danmark op, så var vi absolut ikke begejstrede for at skulle lave et indgreb og fastfryse overførselsindkomsterne. At lade forkortelsen af dagpengeperioden stå alene uden at gøre en indsats for at bringe de ledige beskæftigelse ville også være meget betænkeligt og noget, vi ikke ville bryde os om. Nu kommer så den her pakke om en massiv indsats over for langtidsledige, og så mener vi absolut, at vi kan forsvare, at dagpengeperioden bliver sat ned til 2 år. Sådan blev det bragt på banen.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Magnus Heunicke, værsgo.

Tak. Det er jo interessant nok at få et indblik i forhandlingerne mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om, hvordan det sådan var. Vi kan så få slået fast, at det var DF, som bragte det her forslag op for at komme af med nogle andre forslag, som partiet åbenbart endnu mindre kunne lide end det her forslag.

Vi har et spørgsmål, som jeg har lovet at bringe videre. Det er fra et ægtepar, som jeg mødte i Næstved her i weekenden, som var utrolig nervøse netop over det her Dansk Folkepartis forslag, som man har fået regeringen med på, om at halvere dagpengeperioden. Konkret var spørgsmålet, hvad det betyder for optjeningen til efterløn, hvis man ryger ud af dagpengesystemet, og hvis man bliver ledig i årene op til, at man kan gå på efterløn. Der var det tidligere sådan, at der kunne man fortsætte optjeningen, mens man var på dagpenge. Men hvis man ryger ud af dagpengesystemet med de nye regler, den nye nedskæring, hvad betyder det så?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil anbefale hr. Magnus Heunicke at sende spørgsmålet over til ministeren til besvarelse.