Skatteudvalget 2009-10
L 221 Bilag 21
Offentligt
J.nr. 2010-311-0047Dato: 9. juni 2010
TilFolketinget – Skatteudvalget
L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, lig-ningsloven og børnefamilieydelsesloven (Ingen regulering afbeløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for fag-lige kontingenter.)
Hermed sendes kommentar til henvendelse af 7. juni 2010fra Foreningen Rejsearbejdere.dk. (L 221 – bilag 19).
Troels Lund Poulsen/SørenSchou
Foreningen Rejsearbejdere.dk finder ikke, at skatteministerens svar på en tidligere henven-delse fra foreningen (L 221 – bilag 3) stemmer overens med de vilkår, som lovforslagetlægger op til.Foreningen finder ikke, at lovforslaget er socialt afbalanceret, men at det tværtimod ram-mer lavtlønnede lønmodtagere og arbejdsløse, der er medlem af en fagforening.Foreningen foreslår i stedet en række andre stramninger, herunder at børnechecken ind-komstreguleres.Foreningen anfører, at loftet over fradrag for fagforeningskontingenter vil medføre en dår-ligere service over for medlemmerne. Foreningen anbefaler, at der indføres et bundfradragfor alle fagforeninger, så discount-fagforeninger også rammes.Endelig bemærker foreningen, at rejsearbejderne har bidraget rigeligt med genopretning afdansk økonomi med henvisning til den allerede gennemførte nedsættelse af skatteværdienfor rejsefradrag.
Hertil bemærkes, at aftalen om genopretning af dansk økonomi er udtryk for en nødvendigstramning af dansk økonomi, hvor alle skal bidrage til at få genskabt balancen i den offent-lige økonomi.Som jeg også nævnte i min forrige kommentar til foreningen, skal elementerne i aftalen omgenopretning af dansk økonomi ses som en del af en samlet plan – det giver ikke mening, attrække enkelte dele ud. Jeg fastholder endvidere, at det er min vurdering, at aftalen er enrealistisk, rimelig og socialt velafbalanceret måde at håndtere den økonomiske udfordringpå.Jeg mener ikke, at en indkomstdifferentiering af børnefamilieydelsen er vejen frem, i ogmed det vil svare til en højere marginalskat på arbejdsindkomst, som vil mindske incita-mentet til at arbejde mere.Med hensyn til foreningens forslag om at indføre et bundfradrag for fagforeningskontingen-ter, hvorefter der ikke gives fradrag for kontingentsbetaling op til en vis beløbsgrænse, harjeg svært ved at se, hvordan dette forslag stemmer overens med foreningens kritik af loftetover fradrag for fagforeningskontingenter, som foreningen mener, særligt rammer arbejds-løse, der er medlem af en fagforening. En fuldstændig fjernelse af fradragsretten op til etvis beløb, forekommer at være et hårdere indgreb end regeringens forslag om at indføre etloft over fradraget for kontingenter.Det skal også holdes for øje, at loftet over fradrag for fagforeningskontingenter, som jo eren del af den samlede aftale om genopretning af dansk økonomi, samtidig skal styrke til-skyndelsen til at nedbringe omkostningerne og dermed kontingentet i de faglige organisati-oner.Endelig bemærkes, at foreningen synes at fokusere lidt ensidigt på stramninger – og glem-mer, at Forårspakke 2.0 også bør ses som en samlet helhed. Nedsættelsen af skatteværdienSide 2
af de ligningsmæssige fradrag – herunder rejsefradrag - ved Forårspakke 2.0 er jo med til atfinansiere de af regeringen gennemførte betydelige lettelser i indkomstskatten, som for-eningens medlemmer også har glæde af.
Side 3