1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 27. maj 2010 og var til 1. behandling den 31. maj 2010. Lovforsla-get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.Dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, i Folketingets forretnings-orden, således at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagetsfremsættelse.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.Sammenhæng med andre lovforslagLovforslaget er en udmøntning af en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 25.maj 2010 om genopretning af dansk økonomi. Der henvises i øvrigt til L 218 (forslag til lov omændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunaleskatteudskrivning), L 219 (forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelletilskud til kommuner), L 220 (forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. forministre), L 222 (forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.), L 223 (for-slag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)) og L 224 (forslag til lovom ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.).HøringLovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 2., 3. og 4. juni 2010 sendteskatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Et forældrepar til tvillinger,Foreningen Rejsearbejdere.dk,Claus Kirstejn Jensen, Holte, ogHenrik Lund Jensen, Randers.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse af1 henvendelse, som forventes kommenteret inden 2. behandling.DeputationerEndvidere har Foreningen Rejsearbejdere.dk mundtligt over for udvalget redegjort for deres hold-ning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 35 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret med undtagelse af 4 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (S, SF, RV, EL og LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behand-ling. Flertallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforsla-get, som er en del af regeringens asociale og økonomisk ukloge spareplan. De to partier anerkender,at Danmark står med en økonomisk udfordring, som partierne i lighed med regeringen vil løse. Par-tierne mener ikke, at regeringen i dette lovforslag viser en farbar vej ud af krisen, og henviser i ste-det til Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis fælles udspil »En Fair Løsning«. Med spare-planen vil regeringen øge skellene i det danske samfund, ramme enkeltgrupper på urimelig vis ogikke magte at skabe beskæftigelse og vækst.Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti hæfter sig især ved, at begrænsningerne i børnefami-lieydelsen er en forringelse af børnefamiliernes og børnenes vilkår i Danmark. Forringelsen tageringen sociale hensyn, hvorfor flere familier vil blive fattige som følge af den generelle begrænsningaf ydelsen, og ikke mindst familier med mere end to børn vil blive hårdt ramt. Den udvikling er deto partier imod. Endvidere er disse begrænsninger ikke, hvad Danmark har brug for−tværtimod erdet nødvendigt med gode forhold for børnefamilierne, både af sociale hensyn og af hensyn til frem-tiden. Med forslaget løber regeringen fra sine løfter til børnefamilierne og fra løfter og tilkendegi-velser i forbindelse med den nylige forhøjelse af børnefamilieydelsen til de mindste børn.Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vender sig også imod loftet over fradraget for fagfor-eningskontingentet. Loftet svarer til en mærkbar skattestigning for f.eks. lavtlønnede i den privatesektor, og det er et asocialt og forkert tiltag. En høj organiseringsgrad på det danske arbejdsmarkeder en forudsætning for, at den danske model virker, og forslaget er en del af et ensidigt angreb pålønmodtagersiden. Fradragsretten for arbejdsgivere til disses organisationer vil kun delvis blive be-grænset, og virksomheder organiseret som selskaber har fortsat fuld fradragsret.Med dette lovforslag udskydes den vedtagne forhøjelse af topskattegrænsen. Dette forslag er tidli-gere kommet fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti selv, og de to partier støtter, at develstillede dele af befolkningen bidrager til at få underskuddet på statsbudgettet ned de kommendeår. Det noteres samtidig, at topskattegrænsen allerede er blevet hævet ved årsskiftet til 2010 og vilblive det igen fra 2014.

Etmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede æn-dringsforslag.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,at man efterhånden kan se enden på den økonomiske krise. Danmark er i kraft af den fornuftigeøkonomiske politik, der har været ført forud for krisen, kommet relativt bedre igennem denne. Dethar imidlertid ikke været uden omkostninger.Den internationale krise har slidt på den offentlige økonomi, hvorfor Danmark i dag har et stortunderskud på statens budget.Underskuddet vil uundgåeligt medføre gældsætning, og såfremt vi ikke griber ind, vil dennegældsætning blive drastisk forøget. Større gæld vil ligeledes medføre øgede renteudgifter – en ud-giftspost, der i givet fald skal finansieres ved at spare andre steder på det offentlige budget, herun-der på velfærdsydelser.Endvidere er der risiko for, at et varigt og uforholdsmæssigt stort underskud og øget gældsætningvil svække tilliden til dansk økonomi og dermed medføre, at renten på Danmarks statsgæld hæves,hvilket ligeledes vil øge Danmarks udgifter til renter.Af den grund finder Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at der allerede numå udvises rettidig omhu og iværksættes en række initiativer, der kan reducere det offentlige under-skud− enholdning, der i øvrigt deles af de økonomiske vismænd.Derfor kan Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget og de afskatteministeren stillede ændringsforslag. Forslagene er en udmøntning af to aftaler indgået af de trepartier om genopretningen af dansk økonomi. Det er i alle danskeres interesse, at den danske øko-nomi bliver genoprettet, hvorfor alle i et vist omfang må bidrage.Den i forårspakke 2.0 aftalte hævelse af bundgrænsen for topskattebetaling udsættes til 2014, ogden automatiske regulering af beløbsgrænser på personskatteområdet suspenderes. Endelig ændresvilkårene for udbetaling af børnefamilieydelse.For alle familier sænkes børnefamilieydelsen med 5 pct., og der indføres et loft på 35.000 kronerover den maksimale ydelse, der kan udbetales til en familie. Forslaget om et loft skal ses i lyset af,at børnefamiliers udgifter i overvejende grad knytter sig til det første barn på grund af store en-gangsanskaffelser af diverse former for udstyr. Ligeledes er de økonomiske omkostninger i forbin-delse med de efterfølgende børn lavere på grund af daginstitutionernes søskenderabatter.Af hensyn til store børnefamiliers mulighed for at tilpasse deres privatøkonomi til de ændrede vil-kår indfases loftet gradvis ved at indføre en maksimumgrænse over nedgangen i børnefamilieydelsepå 12.000 kr. pr. familie for 2011, 2012 og 2013. Herefter udfases denne maksimumgrænse fremmod 2020.Det er Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis opfattelse, at nærværendelovforslag yder et omfattende bidrag til at genoprette Danmarks økonomi, samtidig med at det ersocialt velafbalanceret. De tre nævnte partier kan derfor tilslutte sig lovforslaget.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt af etmindretal(V, DF og KF):Til titlen1)Titlen affattes således:»ForslagtilLov om ændring af personskatteloven, ligningsloven, børnefamilieydelsesloven ogejendomsavancebeskatningsloven(Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenterog loft over børnefamilieydelsen)«.[Konsekvens som følge af ændringsforslag nr. 5]Til § 32)Indledningen affattes således:»I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, som ændretved lov nr. 318 af 30. april 2008, § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 1411 af 27.december 2008 og § 2 i lov nr. 537 af 26. maj 2010, og som ændres ved § 1 i det af Folketinget den4. juni 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskelligeandre love. (Ungeydelse for 15-17 årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.), foretages føl-gende ændringer:«.[Konsekvens af vedtagelsen af L 201]3)Den undernr. 1foreslåede§ 1affattes således:»§ 1.For børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse. Børneydelsen udgør 16.992 kr. år-ligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.452 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og meddet fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.584 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med detfyldte 7. år og indtil det fyldte 15. år.Stk. 2.For børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri ungeydelse. Ungeydelsen udgør 10.584kr. årligt (2011-niveau).Stk. 3.Den samlede udbetaling pr. ydelsesmodtager, jf. § 4, kan højst udgøre 35.000 kr. (2011-niveau) årligt, jf. dog stk. 4 og 5.Stk. 4.Overstiger den samlede børne- og ungeydelse efter stk. 1 og 2 beløbsgrænsen i stk. 3, udbe-tales der i 2011 tillige et beløb svarende til to tredjedele og i 2012 et beløb svarende til en tredjedelaf forskellen mellem den samlede børne- og ungeydelse og beløbsgrænsen i stk. 3.Stk. 5.Uanset begrænsningen af den samlede ydelse efter stk. 3 og 4 udgør udbetalingen pr. ydel-sesmodtager i 2011-2019 mindst et beløb svarende til den samlede ydelse efter stk. 1 og 2 med pro-centtillæg efter 2. pkt. fratrukket beløbet efter 3. pkt. Procenttillægget udgør 1,3 pct. i 2011, 3,3 pct.i 2012 og 5,3 pct. i 2013 til og med 2019. Beløbet, der fratrækkes efter 1. pkt., udgør 12.000 kr. i

2011-2013, 15.000 kr. i 2014, 18.000 kr. i 2015, 21.000 kr. i 2016, 24.000 kr. i 2017, 27.000 kr. i2018 og 30.000 kr. i 2019.Stk. 6.Såfremt betingelsen i § 2, nr. 5 og 6, ikke er opfyldt, skal beløbet, som barnet ville havemodtaget, indgå ved opgørelsen af, om den samlede børne- og ungeydelse overstiger beløbs-grænsen efter stk. 3, jf. dog stk. 4 og 5. Ved en eventuel beskæring af den samlede børne- og unge-ydelse reduceres ydelsen efter aldersrækkefølge med det yngste barn først. Først for børn, som op-fylder betingelserne, og derefter for børn, som ikke opfylder betingelserne.Stk. 7.De i stk. 1-3 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik of-fentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009. Reguleringen foretages på grundlagaf forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbe-tales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindek-set er ændret i forhold til niveauet i 2009. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes denberegnede ændringsprocent efter 3. pkt. med 1,9 procentenheder. I 2013 og efterfølgende kalenderårnedsættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt. med 3,9 procentenheder. Den procentviseændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundestil nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret2012.«[Nyaffattelse af lovens § 1 som følge af ændret reguleringsmekanisme og indfasning af loft overydelsen samt korrektioner som følge af vedtagelsen af L 201 den 4. juni 2010]4)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 4, stk. 2, 1. pkt.,ændres »ham« til: »ham, forudsat han ikke er samlevende med barnets mo-der«.«[Værn mod omgåelse af loftet over udbetaling af børne- og ungeydelsen]Ny paragraf5)Efter § 3 indsættes som ny paragraf:»§ 01I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningslo-ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj2008, § 6 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 18 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 525 af 12.juni 2009, foretages følgende ændring:1.I§ 5 A, stk. 1,ændres »ændringen fra indkomståret 2010« til: »ændringen fra indkomståret2013«.«[Regulering af anskaffelsessummer efter § 5 A, stk. 1]Til § 46)Istk. 2indsættes efter »§ 2«: »og § 01«.[Ikrafttræden for ændringsforslag nr. 5]

BemærkningerTil nr. 1Der er tale om en korrektion af lovforslagets titel som følge af ændringsforslag nr. 5.Til nr. 2Lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love. (Ungeydelse for 15-17årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.), blev vedtaget den 4. juni 2010 og træder i kraftden 1. januar 2011.Til nr. 3Det fremsatte lovforslag udmønter de ændringer i reglerne for modtagelse af børnefamilieydelsen,der er indeholdt i aftalen om genopretning af dansk økonomi af 25. maj 2010 mellem regeringen ogDansk Folkeparti.For at sikre en mere ligelig fordeling af ændringerne i børnefamilieydelsen har aftaleparterne den31. maj 2010 aftalt at revidere ændringerne af børnefamilieydelsen.Ændringerne i forhold til lovforslaget er følgende:– Der indføres en begrænsningsordning, hvor den maksimale årlige virkning af loftet begrænsestil 12.000 kr. frem til 2013. Begrænsningsbeløbet forhøjes med 3.000 kr. årligt fra 2014, såledesat begrænsningsbeløbet er forhøjet til 30.000 kr. i 2019. Med virkning fra 2020 bortfalder be-grænsningsordningen.– Loftet over den samlede børnefamilieydelse hæves fra 30.000 kr. til 35.000 kr. (2011-niveau).– Satserne for børnefamilieydelse nedsættes gradvist med 5 pct. frem mod 2013 i forhold til gæl-dende regler.Dette ændringsforslag udmønter den aftalte reviderede model for modtagelse af børnefamilieydel-sen.Ændringsforslaget indeholder endvidere nogle konsekvensændringer som følge af vedtagelsen aflovforslag L 201 om ændring af børnefamilieydelsen til en børne- og ungeydelse, som Folketingethar vedtaget den 4. juni 2010. Den samtidige behandling af L 201 og nærværende lovforslag harnødvendiggjort konsekvensændringer i dette lovforslag.Provenumæssige konsekvenserDe provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget i forhold til lovforslaget fremgår af ne-denstående oversigt.Provenuvirkning af de foreslåede ændringer af reglerne for børne- og unge-ydelsenIndkomstårFinansårVarig2011virkning 2011 2012 2013 2014Mio. kr. i 2010-niveauLoft over børne- og ungeydel-350 725 1.050 1.1003501.150sen, ændringsforslagLoft over børnefamilieydelsen,350 650 1.000 1.000350975lovforslagÆndring i provenu175075501000Anm.: Provenuvirkningen er opgjort før tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger.

Den ændrede model medfører de første år besparelser på børne- og ungeydelsen af samme størrel-se som modellen i lovforslaget. Målt på varig virkning medfører den ændrede model en samlet be-sparelse, der er ca. 175 mio. kr. større end lovforslagets.I tabellen nedenfor vises en konsolideret udgave af oversigten i afsnit 4 i lovforslaget over de pro-venumæssige konsekvenser af lovforslaget inkl. ændringsforslaget.Provenuvirkning af lovforslaget inkl. ændringsforslagIndkomstårVarigMio. kr. i 2010-niveauvirkning 2011 2012 2013Nulregulering af beløbsgrænser6.400 2.100 4.200 6.600Udskydelse af forhøjelse af topskat-100 1.800 1.900 2.000tegrænsenBegrænsning af fradraget for faglige8508501.500 850kontingenterLoft over børne- og ungeydelsen iføl-725 1.050ge ændringsforslag1.150 350Lovforslaget inkl. ændringsforslag i9.150 5.100 7.675 10.500alt- heraf kommuneskat- 1.500 2.400 3.150Finansår201120146.6002.10008501.1008.5503.2001.8008003505.0500

Med forslaget vil alle ca. 685.000 modtagere af børnefamilieydelse få reduceret ydelsen i forholdtil gældende regler. For de fleste vil reduktionen være begrænset til den generelle satsreduktion på 5pct. i løbet af 2011 til 2013. For godt 50.000 modtagere vil reduktionen være større som følge afloftet over den samlede børnefamilieydelse, jf. tabellen. I 2013 vil det maksimale tab være 12.000kr. som følge af overgangsordningen, der begrænser beskæringen. I 2020 er der ingen begrænsningpå tabet.Modtagere af børnefamilieydelse, fordelt efter beskæringens størrelse (1.000 personer)20132020Heraf modta-Heraf modta-gere, hvorgere, hvorydelsen be-ydelsen be-grænses afgrænses afBeskæring af ydelsenAlle modtagere loftetAlle modtagere loftetUnder 6.000 kr.64713647136.000 - 12.000 kr.3939232312.000 - 18.000 kr.007718.000 - 24.000 kr.0044Over 24.000 kr.0044I alt6865268652

Det foreslås, at den aftalte generelle nedsættelse af børne- og ungeydelsen med 5 pct. over 3 årudmøntes gradvis med 1,3 pct. i 2011, 1,9 pct. i 2012 og 1,9 pct. i 2013.Det tilstræbes med denne indfasning, at ydelsesbeløbene i kommende år ikke bliver nomineltmindre end året forud.Efter gældende regler skulle børne- og ungeydelsen reguleres med 1,3 pct. pr. 1. januar 2011. Detforeslås derfor, at nedsættelsen med 1,3 pct. i 2011 udmøntes ved, at grundbeløbene i stk. 1 og 2 i2011-niveau fastholdes på samme nominelle beløbsstørrelser som i 2010.Som konsekvens af, at ungeydelsen fremover skal udbetales månedligt og den årlige ydelse derforskal være delelig med 12, forhøjes de fire ydelseskategorier med 4 kr. i forhold til 2010. Hidtil erydelsesbeløbene blevet oprundet til nærmeste beløb, der kan deles med 4.Ydelsesbeløbene foreslås som hidtil reguleret årligt svarende til udviklingen i forbrugerprisindek-set 2 år forud for kalenderåret, som ydelsen vedrører. Reguleringen reduceres dog i 2012 og fra2013 med den resterende del af den generelle nedsættelse på 5 pct., jf. den foreslåede affattelse afstk. 7 og bemærkningerne hertil.I L 201, forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love, somblev vedtaget den 4. juni 2010, fremgår det af § 7, stk. 2, at ungeydelsen for kalenderåret 2011 ud-gør 894 kr. om måneden. Da dette ændringsforslag tillige fastlægger ydelsesniveauet for 2011 forbørne- og ungeydelsen, vil der således være en dobbeltregulering af ydelsesniveauet for ungeydel-sen. Det er ikke hensigtsmæssigt, og der vil derfor blive stillet ændringsforslag til 3.-behandlingenaf dette lovforslag. Ændringsforslaget kan af lovtekniske grunde ikke stilles før til 3.-behandlingen,da lovforslaget, L 201, som vedtaget ved 3. behandlingen den 4. juni 2010 skal stadfæstes først.Ad stk. 3Det foreslås, at der indføres et loft på 35.000 kr. for den samlede årlige børne- og ungeydelse, somen ydelsesmodtager kan modtage. Der indføres dog samtidigt overgangsbestemmelser, der begræn-ser den årlige reduktion af ydelsen, jf. de foreslåede stk. 4 og 5 og bemærkningerne hertil.Beløbsloftet foreslås reguleret efter de samme regler som ydelsesbeløbene i stk. 1 og 2.Ad stk. 4Tilpasningen til det nye ydelsesniveau sker gradvis over en årrække ved to overgangsordninger ihenholdsvis stk. 4 og 5, der delvis supplerer hinanden.I stk. 4 foreslås det, at alle ydelsesmodtagere i 2011 modtager en kompensation på et beløb sva-rende til to tredjedele af den del af børne- og ungeydelsen opgjort efter stk. 1 og 2, der overstiger35.000 kr. I 2012 modtager de en kompensation på et beløb svarende til en tredjedel af forskellenmellem den samlede børne- og ungeydelse efter stk. 1 og 2 (reguleret) og 35.000 kr. (reguleret).Eksempel:En ydelsesmodtager har i 2011 tre børn på henholdsvis 1 år, 4 år, og 8 år. Den beregnede børne-og ungeydelse udgør summen af 16.992 kr., 13.452 kr. og 10.584 kr. eller i alt 41.028 kr. Dette be-løb overstiger loftet med 6.028 kr. (41.028 kr. – 35.000 kr.). I 2011 ydes der kompensation svarendetil to tredjedele af denne forskel, dvs. 4.019 kr. Den samlede ydelse, der udbetales til modtageren i2011, udgør således 39.019 kr. (35.000 kr. + 4.019 kr.).Ad stk. 5Den foreslåede overgangsordning for 2011 og 2012 i stk. 4 foreslås suppleret med en ordning, derbegrænser beskæringen i ydelsen i 2011 til 2019.

I stk. 5 foreslås det, at beskæringen af den samlede børne- og ungeydelse pr. modtager opgjort ef-ter stk. 1 og 2 og begrænset efter stk. 3 og 4 maksimalt kan udgøre 12.000 kr. i hvert af årene 2011,2012 og 2013. Det beløb, som beskæringen højst må udgøre, forhøjes gradvis med 3.000 kr. årligt i2014 til 2019, således at beskæringen af den samlede ydelse i 2019 i forhold til nugældende reglerhøjst må udgøre 30.000 kr. Fra 2020 bortfalder denne begrænsningsordning.For at opgøre, hvad den samlede ydelse ville have udgjort efter de hidtil gældende regler, skalydelsen beregnet efter stk. 1 og 2 korrigeres for den generelle nedsættelse af ydelserne med 5 pct.,som dels sker ved den foreslåede fastsættelse af grundbeløbene i stk. 1 og 2, dels ved korrektion afreguleringen med 1,9 procentenheder i 2012 og med 3,9 procentenheder fra og med 2013, jf. stk. 7og bemærkningerne hertil.Ved at fastholde beløbsstørrelserne i 2011 på samme nominelle niveau som i 2010 undlades enregulering på 1,3 procent. Sammen med korrektionen på 3,9 pct. fra og med 2013 giver det en ned-regulering på 5,3 pct. beregnet som ((1/((1-0,013)*(1-0,019)*(1-0,019))-1)*100=5,3). For at derskal ske en reduktion af den hidtidige ydelse på 5,0 pct., skal korrektionen være på 5,3 pct. Detskyldes, at det er et spørgsmål, om reduktionen af børnefamilieydelse skal ses i forhold til den hid-tidige ydelse eller i forhold til den foreslåede ydelse. Set i forhold til de gældende beløbsstørrelserudgør reduktionen 5,0 pct. Set i forhold til de foreslåede beløbsstørrelser udgør reduktionen 5,3 pct.Beregningsteknisk er sammenhængen 1/1,053=0,95.Opgørelsen af de ydelsesbeløb, der ville have været gældende uden lovforslaget, kan således op-gøres som ydelsesbeløbene efter stk. 1 og 2 med tillæg af 1,3 pct. i 2011, 3,3 pct. i 2012 og 5,3 pct. i2013 til 2019. Tillægget skal udgøre 5,3 pct., idet det ses i forhold til niveauet for den nugældendeydelse.Eksempel:(Den forudsatte regulering og beløbsstørrelser er valgt af illustrative hensyn. De faktiske regule-rede beløbsgrænser fra 2012 og følgende år kendes ikke på indeværende tidspunkt).En ydelsesmodtager har i 2013 fire børn på henholdsvis 1, 4, 8 og 12 år. Inkl. regulering frem til2013 udgør den beregnede børne- og ungeydelse i alt 51.720 kr. Efter de hidtil gældende regler villeden samlede ydelse have udgjort 5,3 pct. mere eller 54.575 kr. Dette beløb overstiger loftet i 2013på 35.136 kr. med 19.439 kr. (54.575 kr. – 35.136 kr.). Beskæringen må dog i 2013 højest udgøre12.000 kr. Derfor udbetales der i 2013 i alt 42.575 kr. til modtageren (54.575 kr. – 12.000 kr.).Efter bemærkningerne til stk. 7 er vist et udbygget eksempel, der viser effekten af overgangsord-ningerne over en årrække.Ad stk. 6L 201, forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love, blev ved-taget den 4. juni 2010. Det vedtagne lovforslag opstiller en ny betingelse for at modtage børne- ogungeydelse, jf. børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 6. Efter bestemmelsen er det en betingelse forat modtage børne- og ungeydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har gi-vet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse afpligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17 årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov omvejledning, uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virk-ning, at ungeydelsen skal standse.Det foreslås med ændringsforslaget, at såfremt kommunalbestyrelsen har givet meddelelse i hen-hold til bestemmelsen, skal beløbet, som barnet ville have modtaget, indgå ved opgørelsen af, omden samlede børne- og ungeydelse overstiger den beregnede udbetaling. I så fald vil den samledeudbetaling pr. ydelsesmodtager kunne blive mindre end den beregnede efter kompensation.

En tilsvarende opgørelsesmåde fremgår af det fremsatte lovforslag, for så vidt angår betingelsenefter børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 5, hvorefter det er en betingelse for at modtage børne- ogungeydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse ommanglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service.Ved beregningen af, hvorvidt den samlede ydelse er over det beregnede beløb til udbetaling, fore-slås det, at der tages udgangspunkt i beløbet for det ældste barn først. Hvis der eksempelvis er trebørn i en familie, der er henholdsvis 13 år, 10 år og 5 år, skal der således ved beregningen først ta-ges udgangspunkt i ydelsen til den unge, som er 13 år, dernæst ydelsen til barnet, som er 10 år, ogendelig fyldes der op til det beregnede beløb til udbetaling med den del af ydelsen til barnet, der er5 år, som kan rummes her inden for. Det vil med andre ord sige, at der skæres i ydelsen for det yng-ste barn først. Først for børn, som opfylder betingelserne, og derefter for børn, som ikke opfylderbetingelserne.Den foreslåede prioriteringsrækkefølge skyldes, at §§ 2-3 i børne- og ungeydelsesloven stiller enrække betingelser, som skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetalingvedrører, og det er således nødvendigt, at der er taget stilling til, hvilket barn ydelsen vedrører.Ad stk. 7Det foreslås at den resterende del af den generelle nedsættelse af ydelsen med 5 pct., der ikke blevindregnet ved fastsættelse af grundbeløbene i stk. 1 og 2, jf. bemærkningerne hertil, udmøntes med1,9 pct. i 2012 og 1,9 pct. i 2013 ved at korrigere den gældende reguleringsbestemmelse.Det fastholdes, at reguleringen af ydelsesbeløbene skal foretages svarende til udviklingen i for-brugerprisindekset 2 år forud for det kalenderår, som ydelsen vedrører. Reguleringen i 2012, dersvarer til udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2010, nedsættes dog med 1,9 procentenhe-der, og reguleringen i 2013, der svarer til udviklingen i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2011, ned-sættes med 3,9 procentenheder. Reguleringen i de følgende år, der tager udgangspunkt i forbruger-prisindekset for 2009 nedsættes ligeledes med 3,9 procentenheder.Eksempel:(Den forudsatte regulering er valgt af illustrative hensyn. Den faktiske udvikling i forbrugerpris-indekset efter 2009 kendes ikke på indeværende tidspunkt).Regneeksempel til illustration af reguleringsmekanismen i stk. 7Reguleringsår20112012201320142009201020112012År for forbrugerprisindeksForbrugerprisindeks (* = skøn)119,7 122,4* 124,9* 127,4*Stigning i forbrugerprisindeks (* = gæt)1,32,3*2,0*2,0*1)Forslag til korrektion i henhold til stk. 7-1,3-1,90-3,90-3,90Reguleringsprocent for børne- og unge-ydelsen= akkumuleret korrigeret stigning i for-brugerprisindekset i forhold til forbruger-prisindekset i 20090,00,40,42,51) Korrektionen er indregnet i fastsættelsen af grundbeløbene i stk. 1 og 2.

Til nr. 4Efter gældende regler i børne- og ungeydelsesloven udbetales børne- og ungeydelsen som ud-gangspunkt til barnets moder. Har faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales ydelsen tilham. Udbetalingssystemet for børnefamilieydelsen er dermed bygget op således, at ydelsen går tilen bestemt ydelsesmodtager, typisk moderen, forudsat at en række betingelser er opfyldt.Hvis eksempelvis en familie består af to voksne, der ikke er gift, men hver især har to børn fra tid-ligere forhold, og de begge er berettigede til at få børnefamilieydelse for disse børn, gælder grænsenpå 35.000 kr. for hver af de to voksne. Man ser således på hver enkelt ydelsesmodtager for sig. Detvil sige, at loftet er målrettet den, der er berettiget til ydelsen.For at sikre, at loftet over børne- og ungeydelsen på 35.000 kr. ikke omgås af samlevende foræl-dre med fælles børn, præciseres det med ændringsforslaget, at faderen ikke kan modtage børnefami-lieydelse, når han har forældremyndigheden, hvis han er samlevende med barnets moder.Det følger af forældreansvarslovens § 10, at forældre, der har fælles forældremyndighed, og somikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene. Aftalen skalanmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig.Af bemærkningerne til forslaget til forældreansvarsloven (Folketingstidende 2006-07, Tillæg Aside 4407 ff.) fremgår det, at bestemmelsen også omfatter situationer, hvor forældrene på aftaletids-punktet lever sammen, men agter at ophæve samlivet.Præciseringen følger således principperne i forældreansvarsloven. Den foreslåede præcisering skalsikre, at forældre, som lever sammen og har eksempelvis fire fællesbørn, ikke aftaler, at de hverisær skal være forældremyndighedsindehaver for to børn, og således omgår loftet over børne- ogungeydelsen på 35.000 kr.Til nr. 5 og 6Ændringsforslag nr. 5 skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af personskattelovens §20, stk. 3, hvorefter reguleringstallet fastholdes på 100,0 i årene 2011-2013, jf. forslagets § 1, nr. 2.Med ændringsforslaget foreslås det, at reguleringen efter personskattelovens § 20 af anskaffelses-summer efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, udgør den procentvise ændring i re-guleringstallet fra anskaffelsesåret til 2009 ganget med den procentvise ændring fra 2013 til afståel-sesåret.Eksempel:En ejendom er anskaffet i 2006 og afstås i 2015. Hvis det beregningsteknisk antages, at § 20-reguleringen sker med 3 pct. i 2014 og i 2015, vil den samlede regulering fra 2006 til 2015 udgøre15,6 pct. (ændringen fra 2006 til 2009: ((182,7/167,7)-1)*100 = 8,9445 pct. ganget med ændringenfra 2013 til 2015: ((106,1/100,0)-1)*100 = 6,1 pct.).

Torsten Schack Pedersen (V) Karsten Lauritzen (V) Mads Rørvig (V) Jacob Jensen (V)Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Rasmus Jarlov (KF)Anders Samuelsen (LA)nfmd.Nick Hækkerup (S) John Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S)René Skau Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Jesper Petersen (SF)Niels Helveg Petersen (RV)fmd.Frank Aaen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V)Socialdemokratiet (S)Dansk Folkeparti (DF)Socialistisk Folkeparti (SF)Det Konservative Folkeparti (KF)Det Radikale Venstre (RV)Enhedslisten (EL)474524231794Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311113

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 221Bilagsnr.123456789101112131415161718TitelLovudkast som sendt i høring, fra SkatteministerietHenvendelse af 31/5-10 fra Henrik Lund Jensen, RandersHenvendelse af 31/5-10 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk1. udkast til betænkningFastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar, fra SkatteministerietYderligere høringssvar, fra SkatteministerietKopi af PØU alm. del−svar på spm. 221, fra finansministerenYderligere høringssvar, fra SkatteministerietHøringsskema, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 31/5-10 fra HenrikLund Jensen, RandersSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 31/5-10 fra For-eningen Rejsearbejdere.dkKopi af svar på alm. del−spm. 496, 497, 499, 500, 509 og 511, fraskatteministerenHenvendelse af 5/6-10 fra forældrepar til tvillingerÆndringsforslag, fra skatteministeren2. udkast til betænkningHenvendelse af 7/6-10 fra Claus Kirstejn Jensen, HolteSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/6-10 fra forældre-par til tvillingerOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 221Spm.nr.1TitelSpm. om opdatering af tabel 2 i Finansministeriets notat af 31. maj2010 om »Nedsættelse af børnefamilieydelsen«, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om effekten af ændringer, som følger af forårspakke 2.0 fra for-året 2009, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om opgørelse af den udskudte skat ultimo 2008, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om forventet udvikling af opsparet overskud under virksom-hedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om bekræftelse af, at arbejdsmarkedssammenslutninger er om-fattet af fondsbeskatningsloven, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om det beregnede provenu ved, at der for 2010-2014 ikke erkonsolideringsfradrag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om virkningen af § 2, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om begrundelse for, at der ikke er beskæring af selskabers fra-drag for bidrag til arbejdsgiverforeninger, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om beskatning af en ansat i sundhedssektoren, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om beskatningen af en arbejdsgiver, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om børnefamilieydelse, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om reglerne om bundfradrag for topskat, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om loft på den samlede børnefamilieydelse, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om provenuvirkningen af de foreslåede ændringer, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om udskydelse af forhøjelse af topskattegrænsen, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om skatte- og afgiftsforhøjelser, til skatteministerenSpm. om at bekræfte, at provenuet frem til 2015 ved helt at aflyseforhøjelsen af topskattegrænsen er det samme, som der er beregnet atopnå ved at skære i børnefamilieydelsen, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om at beregne lovforslagets konsekvenser, når det er fuldt ind-faset i 2014 for en familie med 2 voksne, der arbejder som specialar-bejdere, er medlem af 3F og har 3 børn på 2, 4 og 8 år m.v., til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om for 2014 at forsyne tabellen side 7 i lovforslagets bemærk-ninger med en række, der viser den samlede skattestigning i procentaf indkomsten, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det vil være muligt at sikre kvoteflygtninge, som Danmarkselv har inviteret her til landet m.v., til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren vil udarbejde en redegørelse for de økonomiskevilkår, som. f.eks. en børnefamilie fra Rwanda ankommet til Danmarki 2010 med 10 børn på mellem 6 måneder og 14 år får at leve for un-der f.eks. de første 3 år i Danmark, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om at redegøre for familiens økonomiske muligheder, jf. hen-vendelse af 29/5-10 fra Jan og Inga Thomas, Ærøskøbing, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børn og

antallet af børn, der bliver ramt i 2013, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børn ogantallet af børn, der bliver ramt i 2020, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børnefami-lier og antallet af børnefamilier, der bliver ramt i 2013, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om en oversigt over det økonomiske tab for samtlige børnefami-lier og antallet af børnefamilier, der bliver ramt i 2020, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om en opgørelse over reduktionen af det gennemsnitlige rådig-hedsbeløb fordelt på indkomstdeciler for børnefamilier opgjort forårene 2013 og 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en opgørelse over den procentvise reduktion af det gennem-snitlige rådighedsbeløb for børnefamilier fordelt på landets kommu-ner opgjort for årene 2013 og 2020, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvorfor fradragsadgangen for selvstændigt erhvervsdriven-des og selskabers kontingenter til arbejdsgiverforeninger ikke be-grænses på lige fod med fradragsadgangen for lønmodtagernes kon-tingenter til faglige organisationer, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om at redegøre for det årlige økonomiske tab forårsaget af nul-reguleringen af pensionsfradraget i 2011, 2012 og 2013 for en person,der modtager folkepension, jf. den i lovforslaget bebudede suspensionaf den automatiske regulering af beløbsgrænser efter personskattelo-vens § 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, om ministeren er enig med Venstres skatte-ordfører hr. Mads Rørvigs udtalelse ved 1.-behandlingen af lovforsla-get den 21. maj 2010 om, at skattestoppet med lovforslaget er suspen-deret, eller om ministeren fastholder sin udtalelse til Ritzau den 21.maj 2010 om, at regeringens Genoprettelsesplan ligger inden forrammen af forståelsen af skattestoppet, til skatteministerenSpm. om, hvilken definition af skattestoppet ministeren henholder sigtil for nuværende, hvis lovforslaget ifølge ministeren ligger inden forrammerne af forståelsen af skattestoppet, men ikke er i overensstem-melse med definitionen fra 2001, til skatteministerenSpm. om at redegøre for, om suspensionen betyder yderligere skatte-og afgiftsstigninger frem til 2020, uden at eksisterende skatter og af-gifter sættes tilsvarende ned, til skatteministerenSpm. om en opdatering af tabel 1 frem til og med år 2012, men udenSP-suspensionen, jf. svar på SAU alm. del−spørgsmål 520 (2008-09), til skatteministeren, og ministerens svar herpå