Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer samt tekniske justeringer af forårspakke 2.0).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 07.10.2009. 1. behandling 30.10.2009. Betænkning 25.11.2009).

Ønsker nogen at udtale sig?

Hr. Nick Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Det lovforslag, der er til behandling her, er et lovforslag, som efter sin egen ordlyd retter op på en række af de fejl, der er lavet med skattereformen, rødvinsreformen, fra foråret. Oppositionen har så benyttet lejligheden til at stille et ændringsforslag vedrørende det såkaldte konsolideringsfradrag.

Man kan sige, at selve navnet konsolideringsfradrag selvfølgelig kan fremstå lidt kønsløs, men kernen i det her er, at det er et fradrag, som er indført for at forhindre, at der sker en reel udhulning af foreningsformuer, herunder de formuer, der ligger i fagbevægelsens strejkekasser, altså penge, som medlemmerne har sparet sammen til den kamp for løn- og arbejdsvilkår, som er en del af den så højt roste danske model. Regeringen og Dansk Folkeparti har med rødvinsreformen fjernet konsolideringsfradraget til næste år, altså i 2010. Det fjernede fradrag giver så staten en ekstra indtægt i omegnen af 0,5 mia. kr., heraf kommer de omkring 200 mio. kr. fra fagbevægelsen.

Det vil sige, at det er de penge, som helt almindelige, hårdtarbejdende danskere har sparet op år for år for at kunne sikre og udbygge deres rettigheder på arbejdsmarkedet, der betaler for de skattelettelser, som gives til de allermest velstående i samfundet. En pengestrøm fra helt almindelige mennesker til de bedst lønnede i Danmark synes Socialdemokratiet ikke er rimeligt. Derfor har vi sammen med SF og den øvrige opposition stillet det ændringsforslag, at konsolideringsfradraget også skal bestå i 2010.

Jeg kan godt forstå, da Folketinget behandlede rødvinsreformen i forsommeren, at regeringen ikke var stolt af at fjerne konsolideringsfradraget. Derfor stod der heller ikke noget om det. Ikke et eneste sted i de flere tusind sider, som skattereformen samlet består af, er ordet konsolideringsfradrag nævnt. Socialdemokratiet stillede spørgsmål til skatteministeren, helt præcis spørgsmål 17 til L 195, om de provenueffekter, der ville være ved at fastholde de enkelte beløbsgrænser. Det var nemlig uklart, hvilke beløb, hvilke satser der blev reguleret. Skatteministeren svarede, og jeg citerer:

»En liste over de beløbsgrænser, der reguleres, findes på Skatteministeriets hjemmeside. Der er tale om mere end 70 forskellige beløbsgrænser.«

Der var med andre ord i ministerens svar en henvisning til en udtømmende opremsning. Konsolideringsfradraget var ikke med i den opremsning. Det var det heller ikke den 13. oktober i år på Skatteministeriets hjemmeside, men så lige pludselig var det med på oversigten den 21. oktober, pudsigt nok præcis samme dag, som der skulle være samråd i Skatteudvalget om netop det spørgsmål. Men det var, og det er det centrale her, ikke med i papirerne, der lå i sagen, i debatten, der var her i salen, eller i den henvisning, som der var til Skatteministeriets hjemmeside. Der var med andre ord ikke mulighed for at vide, at konsolideringsfradraget var omfattet af den regulering, som Folketinget vedtog.

Det vil sige, at vi står i en situation, hvor Folketinget er blevet misinformeret, hvis ministeriet vidste, at konsolideringsfradraget var omfattet af den manglende regulering, og ikke fortalte Folketinget om det. Det er i givet fald et brud på ministeransvarlighedsloven. Eller også er den manglende regulering af konsolideringsfradraget i virkeligheden først kommet til bagefter. Det er noget, man har opdaget efterfølgende. Hvis det er tilfældet, kræver det jo, som vi alle sammen ved, efter grundloven en specifik, særskilt hjemmel for at udskrive skat, en hjemmel, der så ikke var til stede.

Vi kan forudse, at et flertal, bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti ganske imod al anstændighed og i øvrigt imod de spilleregler, der er for, hvordan vi vedtager love her i Tinget, vil nedstemme det ændringsforslag, som oppositionen har stillet. Mit håb er, at der er nogen uden for den her sal, som vil gribe den bold, vil give det her et retsligt efterspil, for vurderingen må være, at hvis det her bliver prøvet, vil man kunne konstatere, at der så er et fradrag, der er fjernet uden hjemmel, altså en skat, der er opkrævet uden lov, og det må man ikke.

Tak til ordføreren. Hr. Jesper Petersen som ordfører for SF.

L 22 retter forskellige fejl i forbindelse med skattereformen på pensionsområdet. Men som der er blevet redegjort for nu, retter man altså ikke fejlen omkring konsolideringsfradraget til fagbevægelsen. LO skal nu betale ekstra – omkring 200 mio. kr. – for den meget asociale skattereform, som regeringen gennemfører; man udhuler simpelt hen fagbevægelsens medlemmers strejkekasser næste år med et beløb på ca. 200 mio. kr., der går direkte til at finansiere den skattereform, som alle er enige om er særdeles skæv. Reformen bliver altså mere skæv af det; nu er der endnu et eksempel på, at almindelige lønmodtagere må aflevere penge, for at de velstillede kan få store skattelettelser. Og hele det her kneb, som regeringen har lavet med hensyn til at fastholde de beløbsgrænser, reguleringsmekanismer, der er i personskattelovens § 20, virker simpelt hen fantastisk flot set ud fra en liberalistisk ideologi; det udhuler det personfradrag, som især de allerlavest lønnede har mest gavn af, og samtidig har man nu fået lavet en mekanisme til at få hånden langt ned i fagbevægelsens medlemmers kasser, penge, de selv har sparet op, en velerhvervet rettighed til et fradrag, de har fået, som man så pludselig suspenderer uden at fortælle om det.

Folketinget er ikke blevet oplyst ordentligt om det; man er nødt til at læse Ugebrevet A 4 for at finde ud af, hvad den her lov egentlig ender med at betyde. Det fremgår ikke af provenuoversigterne, som regeringen har fremlagt, at konsolideringsfradraget giver det her provenu til skattereformen.

Hvis vi tager regeringens egen fremsættelse til lovforslaget, kan vi ikke se, at der står noget om, at der skulle være forskelle på de forskellige år, de umiddelbare provenuvirkninger, så vi altså burde kunne se, at der i 2010 var et højere provenu end i 2011, hvis det var sådan, at man på forhånd havde regnet med, at man altså hev pengene op af fagbevægelsens kasse. Samtidig bør man da også af egen drift oplyse, at man gør sådan her – det bør da ikke være sådan, at det kun er dem, der kommer helt ned i materien og opdager det, der har nogen chance for at blive behandlet ordentligt i det her land – man bør af egen drift oplyse, at det er sådan. Under det afsnit, der står i regeringens egen fremsættelse om fastholdelsen af de her beløbsgrænser, står der også kun »beløbsgrænser«; der står intet om, at fagbevægelsen ikke vil få sit konsolideringsfradrag næste år.

Vi har holdt samråd, og der har været skrevet stolpe op og stolpe ned. Nu stiller vi ændringsforslag. Regeringen og Dansk Folkeparti har en sidste chance for at gøre skattereformen lige knap så asocial, som de har fået den til at være med den her yderligere konsekvens af loven, og de har chancen for en redde en smule af æren og stå ved, at de ikke har oplyst Folketinget ordentligt, og altså tage det her ud af skattereformen.

Tak til ordføreren. Skatteministeren.

Det er glædeligt, at vi har fået et politisk flertal bag den skattereform, der på dato træder i kraft om præcis 1 måned. Om præcis 1 måned træder en stor og god skattereform i kraft, og det betyder, at danskerne får flere penge til rådighed. Uanset om man kigger på lavtlønsgruppen, mellemindkomstgruppen eller højindkomstgruppen får danskerne flere penge mellem hænderne, fordi der kommer skattelettelser på arbejdsindkomsten, men der kommer også skattelettelser til folk, der er arbejdsløse, folk, der er førtidspensionister, folk, der er SU-modtagere, og folk, der er folkepensionister. Det får de, fordi vi også sætter bundskatten ned.

Disse lettelser skal finansieres af en række elementer, og en række af de elementer bygger på, at vi strammer reglerne for erhvervsbeskatningen og strammer reglerne for beskatning af forurening og energiforbrug. Det er alt sammen noget, som er med til at give noget af den nødvendige finansiering til, at vi på sigt har fuld finansiering bag skattereformen.

Et lille hjørne af finansieringen er så også, at vi i 2010 ikke gennemfører den sædvanlige § 20-regulering. En lang række forskellige satser og beløbsgrænser bliver normalt bliver reguleret i takt med inflationen, men vi har valgt at sige, at med den skattereform, der gennemføres her, lægger vi de samme tal til grund i 2010, som var gældende i 2009, bortset fra de steder, hvor vi går ind og decideret ændrer dem.

Beslutningen om ikke at gennemføre en § 20-regulering har nogle følgevirkninger, herunder en følgevirkning, som har betydning for det, som Socialdemokraterne og SF's ordførere var inde på. Det var jo stort set det samme, der kom fra begge ordførere, så jeg tillader mig at svare i sammenhæng.

Ordførerne talte om et konsolideringsfradrag, og det kunne jo godt lyde, som om regeringen her har begået et hårdt ideologisk overgreb mod fagbevægelsen, hvis man kun lytter til det, som ordførerne siger, og ikke er opmærksom på, at konsolideringsfradraget jo også omfatter hele arbejdsgiversiden, så der også her er den samme opstramning af reglerne. De fonde og andet, som arbejdsgiversiden har, er underlagt præcis de samme regler, så de ikke får et konsolideringsfradrag i 2010, men først i 2011 vil få et fradrag, der betyder, at de har mulighed for at udeholde lidt af deres skattepligtige indtægt fra den almindelige beskatning.

Derfor er det her ikke et forsøg på at gå ud og tage fagbevægelsens penge. Det er et spørgsmål om at kigge bredt på, hvad det er for en finansiering, der skal til for at sikre, at fagbevægelsens medlemmer jo får en enorm fordel ud af en skattereform, der sænker beskatningen på arbejde og giver dem flere penge til rådighed i deres privatøkonomi i 2010.

Vi har ikke skjult noget, vi har ikke skubbet noget under stolen. Der har været høringssvar, der har peget på, hvilke konsekvenser der er af § 20-reguleringen, og vi har åbent svaret, at der vil være konsekvenser af, at § 20-reguleringen ikke finder sted, og som også ligger ud over de beløbsgrænser, der er. Det konkrete tilfælde var, at landbruget var bekymret over et nedslidningsfradrag, og her må vi også sige: Ja, det fradrag bliver der ikke ændret på i 2010, og det må man acceptere for at være med til at finansiere en nødvendig skattereform.

Derfor er der ikke stukket noget under stolen. Det hele er lagt åbent frem, det er en nødvendig del af en god skattereform, og derfor har vi fra regeringens side ikke tænkt os at ændre den finansiering, der ligger i skattereformen.

Tak til skatteministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 1-6, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et andet mindretal (RV og EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 45 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 55 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 10, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 8 og 9, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.