Kommunaludvalget 2009-10
L 219
Offentligt
Folketingets Kommunaludvalg
DepartementetSlotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf. 72269000
Dato:
NMJ/ J.nr. 2010-2652
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 3. juni2010 følger hermed indenrigs- og sundhedsministerens endelige svarpå spørgsmål nr. 4 (KOU L 219).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Bonne (SF)
Spørgsmål nr. 4:”Kan ministeren bekræfte det store spænd, der er mellem højeste og lavesteskatteprocent (5 skatteprocenter) og forskellen på serviceniveauet på vel-færdsområderne folkeskole, børnepasning og ældreomsorg på omkring 40procent, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem skatteprocent ogden økonomi, den enkelte kommune har til rådighed til velfærden på denævnte områder, og at der som følge heraf fortsat vil være behov for, at enrække kommuner får mulighed for at justere skatten op?”Svar:Der eksisterer ikke en kommunal enhedsskat i Danmark. I overensstemmel-se med det kommunale selvstyre har kommunerne selv mulighed for at fast-sætte den kommunale skat.Der er forskelle i kommunernes beskatningsniveau og serviceniveau. En delaf disse forskelle skyldes, at de enkelte kommunalbestyrelser har valgt for-skellige kombinationer af skat og service, og en anden del skyldes, at kom-munerne har forskellige økonomiske vilkår. Forskelle i kommunernes øko-nomiske vilkår bliver i vidt omfang udlignet i det kommunale udligningssy-stem, som er baseret på udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og for-skelle i udgiftsbehov. Udligningen medfører en betydelig udjævning af disseforskelle, men udligningsniveauet er ikke 100 pct. Derfor vil der også efterudligning være visse forskelle i kommunernes økonomiske vilkår.Der er ikke en ensartet udvikling i hele landet. Det betyder, at nogle kommu-ner kan komme i en situation, hvor de har behov for at sætte skatten op. Ogdet er der også mulighed for, selv om den samlede kommunale skat ikke må
2
stige. Nogle kommuner kan sætte skatten op, hvis andre sætter den tilsva-rende ned.Det skal i den forbindelse bemærkes, at de årlige økonomiaftaler indebærer,at bloktilskuddet tilpasses, så der samlet set er finansiering af de aftalte ud-giftsrammer for kommunerne under ét.Samlet set er der således ikke behov for ekstra skattefinansiering i denkommunale sektor, men der kan som nævnt være forskelle, som betyder, atnogle vil have behov for at sætte skatten op, mens andre tilsvarende harmulighed for at sætte skatten ned.Spændet i mellem den højeste og laveste kommunale udskrivningsprocenter i dag på 5 procentpoint, det vil sige fra 22,8 pct. til 27,8 pct. For grund-skyldens vedkommende er spændet mellem 16 og 34 promille.
Bertel Haarder/ Nils Majgaard Jensen