Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 219:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Forhøjelse af det betingede bloktilskud og nedsættelse af bloktilskud ved budgetoverskridelser).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 27.05.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fru Sophie Løhde.

Lovforslaget her vedrører endnu et element i udmøntningen af aftalen om genopretningen af dansk økonomi og har overordnet til formål at styrke kommunernes incitament til at overholde de indgåede aftaler på udgiftssiden, dvs. dels at styrke kommunernes incitament til at lægge realistiske budgetter og dermed budgettere i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer, dels at styrke kommunernes incitament til at gennemføre en økonomistyring, der sikrer, at kommunernes egne budgetter rent faktisk bliver overholdt.

Med lovforslaget foreslås det for det første, at den del af bloktilskuddet, der siden 2009 har været betinget af, at kommunerne har budgetteret deres udgifter i overensstemmelse med det aftalte, forhøjes fra det nuværende beløb på 1 mia. kr. til 3 mia. kr. med henblik på at skærpe kommunernes tilskyndelse til at budgettere udgifterne inden for de aftalte rammer.

Med lovforslaget foreslås det for det andet, at man med virkning fra 2011 indfører en ordning, hvorefter 3 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at de kommunale budgetter vedrørende serviceudgifterne bliver overholdt, hvormed der vil kunne ske en tilsvarende kollektiv nedsættelse af bloktilskuddet for 2012, såfremt kommunerne overskrider deres egne budgetter for 2011.

Med »Aftale om genopretning af dansk økonomi« gennemføres der endvidere en lang række budgetforbedringer, så kommunerne i perioden 2011-2013 kan have et uændret højt forbrug inden for rammerne af et historisk højt offentligt forbrug. Et uændret højt niveau forudsætter i sig selv, at kommunerne er i stand til at styre deres økonomi på en sådan måde, at målsætningen om et uændret forbrug også bliver realiseret inden for rammerne af den samlede »Aftale om genopretning af dansk økonomi«.

Lovforslaget her vil give kommunerne et kollektivt incitament igennem aftalesystemet til i fællesskab at leve op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi i såvel budgetterne som regnskaberne, og jeg skal på den baggrund meddele, at vi i Venstre støtter det fremsatte lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Prehn som ordfører for Socialdemokraterne.

På linje med det foregående forslag vil jeg gerne fra socialdemokratisk side fastslå, at vi naturligvis har det sådan, at når man laver en aftale, skal den holdes. Det gælder også, når Kommunernes Landsforening laver en aftale med staten. Det, der bare er pointen, er, at når en aftale ikke overholdes, kan man grundlæggende gå to veje. Man kan kigge på: Var forudsætningerne for at overholde aftalen i orden? Eller er det simpelt hen bare et spørgsmål om at tvinge kommunerne til at overholde den her aftale? Der tror vi fra socialdemokratisk side at det er klogt at kigge på, om ikke man kunne finde nogle mere realistiske rammer. Der er simpelt hen i de her straffesanktionsforslag for meget ufrihed og for meget mistillid, og derudover er hele udgangspunktet for regeringens måde at styre kommunernes økonomi på forkert, al den stund man satser på nulvækst, hvilket vi ved kommer til at betyde massive besparelser i landets kommuner.

Man kan snakke en masse om, at der bare kan findes noget på administration og på andet, men sagen er simpelt hen den, at kommunerne, hvis man netop kigger på administration, i høj grad har været gode til at overholde de budgetter, der er lagt, og de aftaler, der er indgået, og man bruger mindre på administration, end man har gjort tidligere. Derudover er det værd at bemærke, at regeringen jo selv bryder de budgetter, der er lagt for deres egen ministerielle styring, så jeg synes, det er lidt patetisk, at man kommer og er så hård i filten over for landets kommuner.

Selve forslaget her lægger op til at gøre en endnu større del af kommunernes bloktilskud betinget. Hvor det betingede bloktilskud i dag udgør 1 mia. kr., vil regeringen gøre til 3 mia. kr. Der er altså helt konkret for 2 mia. kr. mindre kommunalt selvstyre og lokalt demokrati i dette lovforslag. Men ikke nok med det; regeringen vil også have mulighed for at reducere kommunernes bloktilskud, hvis de undervejs i budgetåret ikke makker ret i forhold til regeringens centralistiske diktat.

Hvad kommer det så til at betyde i virkeligheden? Kommunerne, der allerede landet over er i fuld gang med at spare på folkeskoler, børnepasning, ældrepleje, socialt udsatte og på andre kernevelfærdsopgaver, vil nu blive tvunget til at skære endnu dybere med sparekniven. Forslaget om at hæve det betingede bloktilskud vil bl.a. tvinge kommunerne til at budgettere med en buffer, der kan anvendes i tilfælde af overforbrug, og det vil dermed betyde lavere bloktilskud fra staten. I Københavns Kommune vil det f.eks. betyde en buffer i størrelsesordenen 300 mio. kr. Det er penge, som permanent må afsættes i tilfælde af eventuelle sanktioner, hvorfor de jo ikke kan bruges på velfærd. Lovforslaget her betyder derfor indirekte en nedskæring på velfærden.

Forslaget betyder endvidere en ret besynderlig incitamentsstruktur. Reduktionen i bloktilskuddet sker nemlig, hvis regnskaberne overstiger budgetterne, også selv om regnskabstallene faktisk overholder den indgåede aftale. Det betyder med andre ord, at kommunerne kan risikere at blive straffet for at overskride deres budgetter, selv om de reelt har forbrugt mindre end det aftalte. Man kan derfor frygte, at nogle kommuner vil føle sig tvunget til at budgettere med mere, end de føler er rimeligt, alene for ikke at risikere straf. For at anskueliggøre de uhyggelige konsekvenser af dette forslag er det værd at bemærke, at hvis den foreslåede sanktionsmekanisme om at reducere bloktilskuddet, hvis budgetterne overskrides, gjaldt i dag, så skulle kommunerne ud at spare 3 mia. kr. i velfærden lige nu og her.

Kommunerne straffes med dette forslag kollektivt, det vil sige, at kommuner, der har kæmpet for at overholde budgettet, stadig væk vil kunne risikere at skulle hoste op med op til 500 kr. pr. indbygger, hvilket også fremgår af Kommunernes Landsforenings høringssvar.

Endelig er der hele spørgsmålet om evalueringen af det her. Hvor man sådan set, da man introducerede de første sanktioner, lagde op til en evaluering her og nu, så udskyder man det nu 2 år, hvilket reelt betyder, at man fuldstændig uden at vide, hvad konsekvenserne er af de her sanktioner, bare fortsætter. Man sidder uden udsyn, træder på speederen og skruer op for sanktionerne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Andre ordførere før mig har jo været inde på, hvad det her lovforslag drejer sig om. Det er selvfølgelig også er en del af den aftale, som er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, om genopretningen af dansk økonomi. Formålet er at gøre aftalesystemet mellem regeringen og KL mere forpligtende. Formålet er også at understøtte kommunernes fælles ansvar for at sikre aftaleoverholdelse, således at årsresultaterne i de enkelte kommuner, også på sigt, vil komme til at ligge tættere på de vedtagne budgetter.

Der er to delelementer i det. Det ene er, som andre har sagt før, at det betingede bloktilskud forhøjes fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. med det formål at skærpe kommunernes tilskyndelse til at budgettere udgifterne inden for de aftalte rammer mellem regeringen og KL i den kommuneaftale, som er gældende.

Det andet er, at der indføres en ordning, hvorefter 3 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at de kommunale budgetter vedrørende serviceudgifterne bliver overholdt. Formålet med dette element er jo at sikre en markant større træfsikkerhed med hensyn til at skabe sammenhæng mellem de vedtagne budgetter i de enkelte kommuner og de realiserede årsregnskaber.

Indenrigsministeren var lidt inde på det her forslag i forbindelse med kommentarerne til det foregående punkt, hvor ministeren nævnte noget med bolt og jern og bål og brand. Jeg håber selvfølgelig, at det hverken bliver nødvendigt med bolt eller jern eller bål eller brand, overhovedet. Jeg tror, at det her faktisk er et ganske brugbart instrument, og jeg synes egentlig også, man kan se, hvis man kigger på det med de positive briller og kigger på de udmeldinger, der hvert fald er kommet fra den nye formand for KL, at de enkelte kommuner faktisk, i hvert fald efter de citater, der er kommet, er godt i gang med at sikre en langt, langt bedre budgetprocedurehåndtering, hvor de også laver flere opfølgninger osv. for netop at sikre, at de ikke står med alt for store overraskelser midt på året, eller når året er helt omme.

Så vi tror faktisk i Dansk Folkeparti, at vi med det her forslag vil kunne se frem til, at der bliver en større grad af troværdighed i de aftaler, som bliver indgået imellem KL og regeringen. Vi tror heller ikke, at det bliver nødvendigt med de her meget skrappe sanktioner, for vi anerkender, at der er tale om skrappe sanktioner, hvis der sker så store budgetoverskridelser, som der nogle steder har været meldt om.

Med de ord kan jeg sige, at vi anbefaler lovforslagets vedtagelse.

Tak til ordføreren. Hr. Flemming Bonne som ordfører for SF.

Jeg skal gøre det kort.

Jeg vil bare starte med at sige, at straffeforanstaltninger ikke hører hjemme i moderne ledelsesformer og heller ikke i moderne politiske ledelsesformer. Kollektive straffeforanstaltninger hører heller ikke hjemme, hvis vi har en intention om, at vi vil forny vores offentlige sektor.

Derimod kunne der være et stort behov for at undersøge, om ikke vi kan skabe et bedre forhandlingsklima, og om ikke vi kan være enige om at lave en modernisering af vores aftalesystem, så det bygger på fleksibilitet med overførselsadgang igennem flerårige aftaler osv. Det vil være en helt anden vej at gå.

Så vil jeg i øvrigt bare henvise til min første ordførertale, og inden jeg går ned, vil jeg lige bruge 1 minut på at give en brugeroplysning. Det var noget, jeg ville have haft med i mit forrige indlæg, og det handler lidt om den myte om, at der er skabt op til 30.000 nye job i den kommunale sektor. Jeg har godt hørt finansministeren sige »den offentlige sektor«, men i løbet af aftenen hørte jeg et par ordførere sige, at det også gjaldt i kommunerne. Det gør det ikke.

Sandheden er for kommunernes vedkommende, at når det handler om personalenormeringerne på kernevelfærdsområderne – og her taler vi om socialrådgivere, socialformidlere, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, sygeplejersker, pædagogisk personale i daginstitutioner, klubber osv. og folkeskolelærere – er der på de store velfærdsområder tabt 2.235 stillinger i den periode, vi har haft en VKO-regering. Det synes jeg bare man skal vide.

Hvor alle de her stillinger er forsvundet hen, synes jeg er et interessant spørgsmål, og det burde man nok dyrke. Jeg har en formening om, at langt, langt de fleste er gået til helt unødvendigt bureaukrati, til kontrolforanstaltninger og til at genere folk, der sidder og gerne vil lave et effektivt stykke arbejde ude i kommunerne. Min opfordring er, at det er noget, vi kunne arbejde videre med.

Tak til ordføreren. Hr. Henrik Rasmussen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Også dette lovforslag er et led i udmøntningen af »Aftale om genopretning af dansk økonomi«. Ved aflæggelsen af de kommunale regnskaber for 2009 blev der jo konstateret en overskridelse af de kommunale budgetter på næsten 5 mia. kr., og det er på den baggrund, det vurderes, at der er behov for en justering af ordningen, således at det betingede bloktilskud ikke kun er betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med aftalen, men også at kommunerne samlet set overholder de budgetter, som de har vedtaget.

Det foreslås, at det betingede bloktilskud forhøjes fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. I budgetåret vil det betingede bloktilskud som hidtil blive udbetalt til kommunerne, hvis de budgetterer inden for det aftalte niveau. Såfremt budgetterne ikke ligger inden for det aftalte, vil det betingede bloktilskud helt eller delvis blive reduceret.

Ordningen med det betingede bloktilskud bliver hermed udbygget, således at kommunerne ikke kun tilskyndes til at budgettere inden for det aftalte niveau, men også overholder det budgetterede. Udbygningen af ordningen med det betingede bloktilskud skal ses i sammenhæng med yderligere planlagte initiativer til justering af aftalesystemet, med henblik på at de kommunale budgetter skal holdes.

Det Konservative Folkeparti støtter dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre kan ikke støtte dette lovforslag. Den foreslåede ændring af sanktionsloven på udgiftssiden, det såkaldt betingede balancetilskud, er vi imod, og her er vi helt på linje med, hvad KL allerede har udtalt. KL fremhæver, at 3 mia. kr. er mange penge for kommunerne, og selv kommuner, der har lagt sig i selen for at holde udgifterne nede, kan risikere at miste mange penge med den ordning.

Der er efter vores opfattelse tale om et helt fundamentalt grundskud mod den måde, kommunerne fungerer på. Vi stemmer imod forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten er også imod forslaget. Vi synes, at det, man her lægger op til med yderligere sanktioner over for kommunerne og krav om, at der skal laves halvårsregnskab, altså yderligere bureaukrati, i stedet for at bruge ressourcerne på at tage sig godt af borgerne, er fuldstændig vanvittigt.

Det er fuldstændig absurd at se, hvordan regeringen og Dansk Folkeparti bliver ved med at kræve, at der skal skæres ned på velfærden, samtidig med at man lader milliarderne fosse ud af statskassen til de rigeste. Man opretholder jo også de skattelettelser, man lige har givet til godsejerne. Her synes man ikke at der er nogen grund til at gribe ind. Men når de ude i kommunerne er nødt til at skære ned på den mest basale velfærd til de ældre, de udsatte børn, de handicappede og på alt det andet, så synes regeringen og Dansk Folkeparti ikke, at det er et problem.

Der bliver i de her dage talt meget om en regning, der skal betales, men det er jo en kæmperegning, regeringen kommer til at efterlade sig. Når man lader bygninger forfalde, koster det langt, langt mere at sætte dem i stand. Når man lader være med at lave forebyggende arbejde for at hindre sociale problemer, kommer det virkelig til at koste meget, når der skal rettes op på det.

Når man ikke tager sig ordentligt af børnene i børnehaverne, når børnene ikke har en ordentlig voksenkontakt, ikke får mulighed for at lære deres sprog ordentligt og ikke får mulighed for at udvikle ordentlige sociale kompetencer, så koster det langt mere, når de kommer i skole og ikke har lært de basale ting, der skal til, for at kunne håndtere tingene i skolen. Når børnene ikke får de grundlæggende skolekundskaber, koster det langt mere, når de så får svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse. Når man ikke sørger for, at de unge får praktikpladser og erhvervsuddannelser osv., kommer det til at koste.

Så det er en kolossal regning, regeringen efterlader sig, og det kommer til at tage lang tid at bygge det op igen, for slet ikke tale om den regning, der ligger i form af al den sagkundskab og faglighed, der går tabt, fordi der i den grad bliver skåret ned på alle dem, der sidder med fagligheden, og som skulle sørge for løbende at udvikle den viden og sørge for, at tingene kunne foregå på en ordentlig måde. Så det er en kæmperegning, regeringen har oparbejdet igennem de her år, og som bliver endnu større med det forslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg kan gentage, hvad jeg sagde i min indledning til det forrige forslag, nemlig at Liberal Alliance ikke er en del af aftalen om genopretningspakken, men dette lovforslag stemmer Liberal Alliance for.

Vi synes egentlig, at det her forslag er et udtryk for det gode princip om, at en aftale er en aftale, og at en aftale skal holdes. Jeg er sikker på, at det her lovforslag vil gøre det muligt, at de aftaler, der bliver indgået, med større sandsynlighed vil blive overholdt – eller skulle vi sige, at de ikke vil blive misligholdt i samme grad som ellers.

Vi kan støtte begge de elementer, der er i forslaget, nemlig at forhøje det betingede bloktilskud fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. og den stramning med, at det er de reelle tal, der er det afgørende, og ikke bare de budgetterede tal. Det er sådan set fornuftige tiltag. Hvis de er budgetteret, er det jo for nu at sige det pænt ret nemt at overholde en sådan aftale. Så alt i alt stemmer Liberal Alliance for og støtter regeringen i denne sag.

Tak til ordføreren. Så er det indenrigs- og sundhedsministeren.

Jeg skal ikke forlænge debatten. Vi har jo mildest talt drøftet dette forslag under det tidligere punkt, og derfor vil jeg bare lige kort kommentere tre af ordførerne.

Det er først til hr. Flemming Bonne. Hvis der er noget om det, han siger om den kommunale personalevækst, som er gået til andet end velfærd, så understreger det jo behovet for grundige drøftelser med kommunerne i de kommende uger om, hvordan vi får vendt den udvikling.

Til fru Line Barfod: Der har heldigvis aldrig været investeret så meget i bygninger som netop i år, og det glæder selvfølgelig også mig.

Til sidst til hr. Rasmus Prehn, som under det forrige punkt kom med en bemærkning, som jeg ikke fik svaret på, hvor han antydede, at Grundtvig ville have været imod disse forslag: Jeg kan oplyse, at Grundtvig gik meget ind for at overholde aftaler undtagen med tyskerne.

Grundtvig sidder ikke længere i Folketinget. Det gjorde han en gang, og vi kan sige heldigvis for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.