Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 3. behandling af lovforslag nr. L 215:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 28.04.2010. 1. behandling 04.05.2010. Betænkning 19.05.2010. 2. behandling 01.06.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ingen beder om ordet. Jo, det gør hr. Thomas Jensen som ordfører.

Med det her lovforslag giver VKO endnu 0,5 mia. kr. i skattelettelser til dansk landbrug, og det er jo meget barokt i en tid, hvor der spares rundtomkring i kommunerne.

Efter den afslutningsdebat, vi havde i går, hvor statsministeren løb langt, langt bort fra det ansvar, som statsministeren har for de ufinansierede skattelettelser, der er givet i de forløbne år, kan vi jo se nu her, hvad konsekvenserne er af de her ufinansierede skattelettelser. I den her uge er der f.eks. i Silkeborg Kommune blevet sparet 250 mio. kr. Det har haft stor, stor betydning for 656 ansatte i Silkeborg Kommune, som i den her uge har fået en fyreseddel. Men alligevel vil VKO give yderligere skattelettelser, og det er, uden at finansieringen i det her lovforslag er fuldt ud på plads. Derfor er det langt hen ad vejen endnu en gang ufinansierede skattelettelser. Man kan sige, at VKO med det her forslag tager fra børnene og giver til bønderne.

Under behandlingen af det her forslag har vi stillet en lang række spørgsmål, fordi forslaget er fremsat i al hast, på trods af at der har været forlig på området i 3 måneder. Der har ikke været klare forklaringer i forslaget på, hvilke konsekvenser det her vil få for dansk landbrug, hvilke konsekvenser det her vil få for kommunerne generelt, og hvilke konsekvenser det vil få for udkantskommunerne.

Med hensyn til landbruget skal der ikke være nogen tvivl om, at det er en meget, meget ulykkelig situation, som dansk landbrug står i i dag. Spørgsmålet er bare, om VKO med det her forslag har den rette medicin til at løse dansk landbrugs problemer. Og nej, det tror jeg ikke på.

Med det her forslag bliver der givet en skattelettelse, der bliver smurt bredt ud over dansk landbrugs 14.000 fuldtidsbedrifter, og på den måde er det en ganske, ganske lille økonomisk kompensation, der gives til dansk landbrug. Jeg tror ikke på, at man med det her forslag vil hjælpe en eneste landmand til overlevelse.

I forhold til konsekvenserne for kommunernes økonomi har vi stillet en lang række spørgsmål. De første par år vil der være fuld kompensation til kommunerne for den her skattelettelse, men derefter skal det løses over bloktilskuddet, og vi ved jo godt, at når det skal løses over blokken, bliver der kun kompenseret med 85 pct., og så er der nogle kommuner, der selv skal til at holde for med hensyn til den her skattelettelse.

Derudover er der de kommuner, som det bliver postuleret at man også vil hjælpe eller redde med det her forslag, nemlig udkantskommunerne. Vi ved jo også godt, at når man regulerer på grundskyldspromillen, er det dem, der bliver hårdest ramt på indtægtssiden. Det er de kommuner, som har de største landområder, har flest landbrugsbedrifter, har flest gartnerier, der med det her lovforslag bliver ramt hårdest økonomisk. Så påstanden om, at det her forslag skulle hjælpe Udkantsdanmark, er et postulat, der overhovedet ikke er blevet underbygget i udvalgsbehandlingen.

Samlet set kan jeg fra Socialdemokraternes side sige, at vi ikke kan støtte det her forslag.

Tak, der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen. Og det foregår heroppefra.

Tak. Igen er vi så vidne til en række falske påstande, som bliver fremført her. Der bliver sagt, at det er skattelettelser, og at de er ufinansierede. Det er lidt den samme falske fupfremstilling, som vi har været vidne til nu igennem længere tid.

Fakta er, hvis vi dykker ned i sagen, at de 500 mio. kr., der bliver givet nu, er en række kompensationer for en række byrder, som er blevet pålagt erhvervet. Det undrer mig jo, at det er den måde, Socialdemokraterne vil hjælpe erhvervet på, og hvorfor så det? Vi kan jo alle sammen følge med i, at hele fødevaresektoren og hele landbrugserhvervet er i en særdeles vanskelig situation i øjeblikket. Det undrer mig, at man i Socialdemokratiet er fuldstændig ligeglade med de næsten 150.000 arbejdspladser, som er på spil i det her.

Vi ser jo nu arbejdspladser, der flager ud, slagterilukninger og andet, og derfor er jeg på Venstres vegne meget tilfreds med, at regeringen nu har sikret, at man giver en kompensation for nogle af de byrder, som landbruget er pålagt og har påtaget sig for også at kunne være med til at videreudvikle erhvervet.

Hr. Thomas Jensen, kort bemærkning.

Det lyder jo meget imponerende, at der skulle komme falske påstande heroppefra. Lad os tale om finansieringen først. Der ligger ikke nogen finansiering i år 2011 for det her forslag. Det er baseret på, at der skal være en kvælstofplan i 2013, en pesticidplan nu her i 2011, og så er der lønsumsafgiften fra den finansielle sektor.

Det er især kvælstofplanen, jeg godt vil stille spørgsmål til. Kan hr. Erling Bonnesen her fra talerstolen garantere, at den kvælstofplan er fuldt ud på plads, så vi ved, hvad den vil give i finansiering til det her forslag?

Hr. Erling Bonnesen.

Det undrer mig, at man fortsætter med at fremture med disse falske påstande, for det er meget nemt at sætte de ting på plads. Det er blot at slå op i de papirer, som foreligger om det. Der ligger en klar dokumentation for fuld finansiering af det. Så enkelt er det. Der er ingen grund til at lave mere polemik om det.

Stadig væk bidrager man jo til at skabe usikkerhed for et erhverv, skabe usikkerhed for en masse danske arbejdspladser, og det er det modsatte, der er brug for på nuværende tidspunkt. Der er brug for at skabe tryghed omkring erhvervet og skabe tryghed omkring fødevaresektoren og ligesom styrke den i stedet for at skabe den usikkerhed, som vi er vidne til her.

Hr. Thomas Jensen.

Venstres ordfører vil åbenbart ikke tale mere om finansiering, kan jeg forstå, men jeg vil altså stadig væk fastholde den påstand, og det er vel underbygget i de spørgsmål, der er stillet til det her lovforslag, nemlig at der ikke er nogen klar finansiering for de her 502 mio. kr., der bliver givet i skattelettelser med det her forslag.

Om landbrugserhvervet og følgeindustrierne vil jeg bare sige, at med den lille hjælp for den enkelte landbrugsbedrift, der ligger i det her forslag, hjælper man ikke nogen landmand til overlevelse. Jeg har ikke fra Venstre hørt nogen konkret plan for, hvordan man vil imødekomme den ulykkelige situation, som dansk landbrug står i. Man kommer med en skattelettelse på 0,5 mia. kr., fordi vennerne ovre på Axelborg ringer over og siger, at de gerne vil have en skattelettelse. Det er da ikke ansvarligt over for dansk landbrug.

De slagteriarbejdere, der er blevet fyret de seneste år, kan jo godt se tilbage på de slagteriarbejdere, der fortsat er i beskæftigelse, og hvordan de kan miste deres arbejdspladser, fordi man er begyndt at køre danske slagterikreaturer og -grise ud af landet for at blive slagtet. Jeg tror ikke på, at det her forslag vil hjælpe dansk landbrug, og jeg tror heller ikke, at det vil have en nævneværdig effekt i følgeindustrierne.

Hr. Kristian Jensen for en kort bemærkning.

Når man nu ved, at Socialdemokraterne planlægger at hæve beskatningen af landbruget med over 1 mia. kr., kan vi så ikke blive fri for den der falske omsorg, som hr. Thomas Jensen forsøger at få frem?

Når jeg beder om ordet, er det på grund af påstanden om, at det er ufinansierede skattelettelser. Det er lige så fejlagtigt her, som det er andre steder, for det, der sker, er, at i 2011 og 2012 fremrykkes det tidspunkt, hvor bankerne skal betale en forhøjet lønsumsafgift, sådan at det er finansieret i 2011 og 2012. Fra 2013 og fremefter kommer pesticid- og kvælstofafgiften ind og finansierer resten. Det ved hr. Thomas Jensen sikkert godt, hvis hr. Thomas Jensen har læst de aftaler, der er indgået.

Så skal jeg bare vide: Når påstanden kommer om, at det er ufinansieret, skyldes det så uvidenhed eller et ønske om vildledning?

Hr. Thomas Jensen.

Jeg kan berolige hr. Kristian Jensen med, at jeg selvfølgelig som ordfører for forslaget har sat mig ind i det. Jeg har også udmærket godt læst, at der er en påstand om, at pesticiderne og kvælstoffet skal give så og så meget til det her forslag. Men når vi under behandlingen spørger ind til, hvor meget det vil give, så tror jeg, jeg vil bruge et udtryk, som er brugt meget af Venstre her på det sidste: Så er der virkelig fugle på taget. Det er ikke direkte anvist, hvor mange millioner kroner der vil blive tilvejebragt fra kvælstof- eller pesticidplanen. Fra lønsumsafgiften er der heller ikke sat beløb på.

På den måde har vi ikke fået en fuldstændig sikker plan fra regeringens side for, hvordan det her er fuldt finansieret, så jeg fastholder min påstand om, at det her forslag ikke er fuldt finansieret.

Hr. Kristian Jensen.

Så må jeg konstatere, at det er uvidenhed, der gør, at hr. Thomas Jensen kommer med den påstand, for det ligger klart i aftalen om, hvordan man fremrykker lønsumsafgiften m.v., hvorledes finansieringen ligger på plads i 2011 og i 2012. Og det er klart, at vi har bedt om, at der bliver lavet et arbejde omkring en kvælstofmodel, som enten kan være kvoter, der skal købes, eller en afgift, der skal pålægges, eller en tredje model. Og før man har gennemarbejdet, hvilken model det skal være, kan jeg godt forstå, at man ikke kan sige, præcis hvordan det skal lande. Men at det giver et bestemt beløb til at sikre finansieringen for, ligger klart i den aftale, der er mellem partierne.

Derfor er der peget helt præcist på finansieringen. Derfor er hr. Thomas Jensens påstand forkert. Og derfor må jeg konstatere, at det må være uvidenhed, der gør, at hr. Thomas Jensen påstår, at det er ufinansieret.

Hr. Thomas Jensen.

Nu har Venstres gruppeformand virkelig kastet sig op på den helt høje hest og er begyndt at udpege, hvem der er uvidende og vidende her. Jeg kan forstå, at hr. Kristian Jensen har en opfattelse af, at han selv er meget vidende om det her.

Jeg må sige det sådan, at det jo er udtryk for selverkendelse fra hr. Kristian Jensens side, når han står heroppe på talerstolen og siger, at det er noget, man har aftalt, og at det er noget, man ikke har helt på plads endnu. Med andre ord ligger der ikke en fuldt ud klar beregning på, hvad kvælstofplanen vil bidrage til i forbindelse med finansiering af det her forslag. Så jeg vil sige til hr. Kristian Jensen: Det her er godt nok en ommer.

Hr. Hans Kristian Skibby med en kort bemærkning til hr. Thomas Jensen.

I og for sig er det lidt tragisk, at vi står i dag i Folketinget og skal debattere det her endnu en gang med vores gode venner i Socialdemokraterne, som synes, at det er en utrolig dårlig idé, at man i det her tilfælde prøver på at støtte og hjælpe et erhverv i Danmark, som har det meget, meget skidt – jeg synes ikke, man behøver at grine eller smile af det. Jeg synes faktisk, at vi har et erhverv her i Danmark, som har det meget skidt. Man har alle arbejdsbetingelser imod sig. De værdier, man har, falder. Gælden er stor.

Det betyder selvfølgelig, at hvis vi har en interesse i at hjælpe de mange, mange tusinde medarbejdere, som sidder i den forarbejdende industri og i det danske landbrug og de danske gartnerier osv., skal vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe dem. Vi kan ikke komme med meget store poser med mange, mange milliarder kroner, medmindre Socialdemokraterne ønsker at låne pengene og trykke dem selv ovre i Nationalbanken.

Vi vælger bare at komme her med et af mange andre initiativer, som er med til generelt at gøre arbejdsbetingelserne bedre for det danske landbrugserhverv.

Så er det hr. Thomas Jensen.

Det er da meget godt, at hr. Hans Kristian Skibby kan sige nogle flotte ord om det danske landbrug heroppefra. Mit modspørgsmål er så til hr. Hans Kristian Skibby: Er der i udvalgsbehandlingen kommet noget frem, som styrker hr. Hans Kristian Skibbys tro på, at en skattelettelse på få tusinde kroner hjælper danske heltidslandbrugsbedrifter, som har en kæmpe, kæmpe gæld?

Vi har fået nogle gennemsnitsberegninger her under udvalgsbehandlingen på, hvor stor skattelettelsen vil være for de her bedrifter, i forhold til hvor stor en gæld de har. Tror hr. Hans Kristian Skibby virkelig, at den her skattelettelse, som er kæmpestor, når den tages ud af statsbudgettet, men som for den enkelte landmand er meget lille, vil hjælpe synderlig mange heltidslandbrugsbedrifter til overlevelse?

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det, der er kendetegnende for Socialdemokraterne, er, at den eneste løsning, man har, er at sende mange penge af sted, at sende rigtig mange penge af sted. Vi så jo tilbage i 2008, hvordan man foreslog en ufinansieret såkaldt vækstpakke til 36 mia. kr., som skulle sætte gang i Danmark, ikke kun som i det her tilfælde i landbruget, men generelt i Danmark.

Så vil jeg sige, at der er så mange ting, som er så skinhellige hos Socialdemokraterne, at det gør helt ondt. Jeg tænker på, at der i starten af ordførerens indlæg bliver sagt, at så har nogle af de gode venner ovre fra Axelborg ringet. Så tænker man lidt på, hvem det er, der har ringet fra LO. Hvem er det, der har ringet? Hvem ringer først? Er det Socialdemokraterne, eller er det Harald Børsting? Og så synes man, det er sjovt at lave en masse fikumdik i pressen om ting, som slet ikke hører hjemme i virkeligheden.

Der er ikke nogen, der har ringet til Dansk Folkeparti. Vi synes bare, at det er sund fornuft, at vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe de mange, mange mennesker, som arbejder i det her erhverv, og som faktisk har det ret hårdt med de arbejdsbetingelser, der er: konkurrence, rentebyrder, faldende værdier osv. Vi synes faktisk, at det, der foregår, er meget, meget alvorligt, og derfor synes vi ikke, at det klæder os her i Folketinget at gøre grin med det.

Hr. Thomas Jensen.

Der er såmænd ikke nogen, der gør grin med noget her. Vi peger bare på, om det er den rette medicin til den ulykkelige sygdom, som dansk landbrug lider af.

Hr. Hans Kristian Skibby kommenterer Socialdemokraternes vækstpakke fra sidste år. Der vil jeg bare sige, at det er udtryk for rettidig omhu. Når man kan se, at dansk økonomi er på vej ned i en bølgedal, når vi virkelig er nede og væksten er faldende – vi har haft en faldende vækst på 5 pct. det seneste år – må man jo sætte gang i økonomien. Så når Socialdemokraterne ser, at der er massefyringer i byggeriet, skal der selvfølgelig sættes gang i investeringerne i byggeriet. Der skal sættes gang i renoveringen af offentlige ejendomme. Der skal sættes gang i renoveringerne i den almene sektor af alle de boliger, der godt kunne trænge til en kærlig hånd. På den måde kunne vi have fået folk tilbage i arbejde, sådan at de ikke skulle have gået rundt på passiv forsørgelse det seneste år.

Lad mig sige det sådan her: Socialdemokraterne har spillet ud med nogle konkrete tiltag for at redde de brancher, der er ramt af arbejdsløshed. Min anke mod det her forslag er, at med den her skattelettelse til landbruget redder man hverken dansk landbrug eller de følgeindustrier, der er i tilknytning til dansk landbrug – desværre.

Så går vi til ordførerrækken, og den næste er hr. Flemming Bonne som ordfører for SF, og så har jeg noteret fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten. Korte bemærkninger er der også mulighed for her.

Ved førstebehandlingen kunne jeg på SF's vegne sige, at det her forslag var sådan engang hverken-eller. Man tager ½ mia. kr. og spreder ud med rund hånd og forgylder de store jordbesiddere, og det er A.P. Møller og andre, som har rigtig mange hektar liggende derude i landet. Det er dem, der får glæde af det her.

Regeringen har så forsøgt at sælge forslaget som en redningsplanke i forhold til nye arbejdspladser ude i udkantsområderne. Vi er bare nødt til at sige: Der er ikke dokumenteret så meget som en eneste ny arbejdsplads med den her halve milliard kroner. Når vi ser på, hvordan skattelettelserne falder, er der jo i et af de svar, der er givet på de mange spørgsmål, vi har stillet, givet et eksempel på, at et heltidslandbrug på 137 ha med et driftsunderskud på 564.000 kr. giver en skattelettelse på 14.926 kr. Der er jo ikke nogen fremdrift i den her ordning. Hvis man ville bruge ½ mia. kr. til at sætte skub i en ny udvikling inden for landbruget, var man naturligvis gået helt anderledes målrettet til værks og brugt ½ mia. kr. til at fremme en omstilling fra det traditionelle landbrug over til mere økologi og nye typer forædlingsvirksomheder osv. Vi bliver nødt til at konstatere, at i de svar, vi har fået her mellem første- og andenbehandlingen, er der ikke noget, som dokumenterer, at forslaget her kan skabe en ny udvikling og nye arbejdspladser.

Endelig vil jeg gerne have lov at gentage også fra førstebehandlingen, at der altså er en række kommuner, som er meget afhængige af de skatteindtægter, som de har fået fra landbruget. Min egen kommune Lolland står til at miste 17 mio. kr., og den ligger i øjeblikket og kæmper med et underskud på 170 mio. kr., 17 mio. kr. oveni, lidt her og lidt der. Det er en helt håbløs situation, der er derude. Der bliver jeg bare nødt til at sige at det her ikke er godt nok.

Lovforslaget indeholder en passus om, at indtil der kommer et nyt bloktilskudssystem, er kommunerne fuldt ud finansieret. Men hvad der kommer til at foregå derefter er ret uklart. Der er en væsentlig risiko for, at de kommuner, som virkelig mangler penge, kun bliver kompenseret via et bloktilskud med 85 pct., og det er ikke godt nok.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Socialistisk Folkeparti sender nogle signaler om, at man gerne vil hjælpe landbrug og fødevareerhverv. Hvordan vil man så gøre det? Det vil man gøre ved at pålægge erhvervet en ekstra beskatning på over 1 mia. kr. Jeg må sige, at det er en underlig form for hjælp.

Hvad vil det medføre? Det vil jo medføre ekstra belastninger. Det vil medføre reduktioner af konkurrenceevnen. Og så vil det helt klart give slutresultatet: færre danske arbejdspladser og mindre dansk eksport. Det er da en underlig form for hjælp.

Der går vi en helt anden vej i Venstre og bakker selvfølgelig regeringen op, for erhvervet har en meget vanskelig situation nu, og så giver vi nogle kompensationer for nogle af de byrder, som erhvervet er pålagt og påtager sig. Det er det, som sagen handler om. For så vidt angår finansieringen af det, er det blot at slå op i papirerne. Der kan man se, hvordan de her kompensationer bliver betalt.

Hr. Flemming Bonne.

SF vil meget gerne være med til at understøtte dansk landbrug. Især vil vi gerne være med til at understøtte en helt nødvendig omstilling til mere økologi, til nye typer af arbejdspladser ude i landbruget.

Vi er i gang med en udvikling, som baserer sig endnu mere på discount. Det er stordrift, og det er stordrift, som ikke skaber nye arbejdspladser, men som vil rationalisere endnu flere arbejdspladser væk. Det er det, vi får ud af forslaget, som det ligger nu.

Hvis man vil gavne dansk landbrug og en omstilling, skal man, som jeg sagde i mit første indlæg, gå meget mere målrettet til værks.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Jamen jeg er liberal, og jeg synes, at det er fint, at der er plads til både økologisk landbrug og konventionelt landbrug. Sådan skal det være. Der er det jo netop, at vi skal sætte nogle rammer. Det er det, vi har ansvaret for. Vi skal sætte nogle rammer, så erhvervet har mulighed for at udvikle sig i forskellige retninger med forskellige produktioner. Det er lige præcis også det, der bliver peget på i »Grøn Vækst«, nemlig at man ønsker at styrke både konventionelt landbrug og økologisk landbrug. Jeg kan bare stadig væk forstå, at den måde, Socialistisk Folkeparti og venstrefløjen vil gøre det på, er at pålægge erhvervet ekstra skatter på over 1 mia. kr., hvilket faktisk trækker tænderne ud af erhvervet. Det hænger simpelt hen ikke sammen.

Hr. Flemming Bonne.

Jeg må bare gentage, at den måde, man nu strør 0,5 mia. kr. ud til dansk landbrug, ikke gavner skabelsen af nye arbejdspladser. Der kommer ikke nye arbejdspladser ud af det her forslag. Det er sådan, at det er de store jordbesiddere, at det er A.P. Møller fonden m.fl., som ejer meget jord. De får nogle skattebegunstigelser her, og de bliver ikke omsat til en omstilling af landbruget. De bliver formentlig omsat til yderligere at rationalisere og udpine landbruget, og derfor er det en helt forkert medicin.

Der er nu en kort bemærkning fra hr. Tage Leegaard, og det er fortsat til hr. Flemming Bonne.

Tak. Jeg kan kun sige, at regeringen i foråret jo har været meget optaget af at give landbruget nogle bedre rammebetingelser. Det her er en af dem. Men jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man i oppositionen ikke kan følge, at en halv milliard til et trængt erhverv er en god håndsrækning, og at det er en gestus, som det er værd at tage imod. Jeg forstår ikke, at man hellere vil modarbejde erhvervet end arbejde sammen med det.

Så er det hr. Flemming Bonne.

Så vidt mig bekendt var det egentlige krav fra dansk landbrug, at man skulle tilføres flere milliarder, hvis det ligesom skulle nytte noget med at få midlertidig kunstigt åndedræt. Nu kommer man så med en halv milliard, og det er, som jeg siger, en gang hverken-eller; det virker overhovedet ikke. De penge kunne have været anvendt meget mere effektivt og meget mere fornuftigt.

Hr. Tage Leegaard for en kort bemærkning.

Jeg kan kun sige, at vi i regeringen er optaget af at give bedre rammer. Den her halve milliard er en del af en større plan, en plan for at sikre, at vi stadig væk har et landbrugserhverv. Vi er meget optaget af at sikre, at der stadig væk er de her op til 150.000 arbejdspladser, som er afhængige af dansk landbrugs produktion. Det kan jeg så forstå at man er ligeglad med SF.

Hr. Flemming Bonne.

Jeg må jo bare konstatere og gentage, at de bedre rammer, regeringen gerne vil give, giver man til de store jordbrugere, i sikker forvisning om, at her kommer der ikke ret mange nye arbejdspladser, hvis der overhovedet kommer nogle. Det er den forkerte medicin.

Hvis man vil hjælpe landbruget, bliver man nødt til at gå meget mere målrettet til værks og have en idé om, hvor vi vil hen med dansk landbrug, og hvad der skal ske ved omstillingen, og så sætte ind med målrettede investeringer. Det er noget helt andet og meget mere kvalificeret.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, og det er stadig til hr. Flemming Bonne.

I og for sig vil jeg da gerne kvittere for hr. Flemming Bonnes bekymring med hensyn til det her med at skaffe nye arbejdspladser, for det er jo selvfølgelig noget, som vi utrolig gerne vil gøre, også for de her erhverv. Det kan vi sagtens blive enige om, vil jeg sige til hr. Flemming Bonne.

Jeg vil bare sige, at det her ikke drejer sig så meget om at få nye job. Det drejer sig faktisk lige så meget om at bevare og forsvare de job, vi allerede har nu, og bevare og forsvare den konkurrenceevne, vi har, for dermed også at bevare de job, vi har i dag.

Det gør man ikke ved at lægge milliardafgifter på det her erhverv og så i øvrigt negligere og halvvejs gøre grin med, at der faktisk med det her lovforslag bliver givet en kompensation til det her erhverv på ½ mia. kr., som selvfølgelig gør, at det på sin drift og sine regnskaber og på sine udgifter kan se en tilsvarende mindre regning at skulle betale i de kommende år. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det virker en kende utroværdigt.

Hr. Flemming Bonne.

Jamen det sidste er jeg jo helt enig i. Det er da ret utroværdigt, hvis man vil prøve på at bilde folk ind, at man med en skattelettelse på ½ mia. kr. til de store jordbesiddere redder resten af dansk landbrug. Den er der ikke ret mange, der hopper på.

Jeg bliver bare nødt til at gentage, at når vi kritiserer forslaget, er det, fordi den halve milliard kunne have været brugt meget mere intelligent, meget mere målrettet, og med nogle mål for, hvad det her skulle betyde i forhold til at skabe nye arbejdspladser i den anden ende – hvilke typer af arbejdspladser, hvem skulle investere, hvor meget skulle der investeres osv.?

Ja, det her er for dårligt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Man kan jo så omvendt spørge: Hvad er det, Socialistisk Folkeparti vil gøre for at hjælpe det her trængte erhverv? Hvad er det, man vil gøre? Indtil videre har vi set, at man vil komme med en finansieringsplan, som gør, at man vil hugge endnu flere penge fra erhvervet. Det er det, man vil hjælpe med, det er det, man vil hjælpe de 139.000 medarbejdere inden for landbruget, forarbejdningsindustrien for landbruget osv. med. Er det virkelig den form for hjælp, man vil stille i udsigt til de mange, mange danskere, hvis de skulle finde på at stemme på det såkaldte regeringsalternativ, som vi de senere dage har kunnet se mener at kunne se deres eget forår og lys forude?

Hr. Flemming Bonne.

Jamen jeg er da egentlig glad for, at jeg fik det sidste spørgsmål, for vi har jo en plan med dansk landbrug, og en af de ting, der indgår i den plan, er, at dansk landbrug fremover skal begynde at finde andre muligheder for indtjening. En af de ting, vi peger på, er jo, at dansk landbrug skal være energileverandør, og derfor vil vi gerne være med til at støtte omstillingen og støtte opførelse af nogle biogasanlæg og nye energiformer ude på landet, som landmændene skal tage integreret og aktiv del i. Det er der noget perspektiv i.

Vi tror stadig væk ikke på, at man bare bevidstløst tordner derudad med et landbrug, som enhver kan se ikke holder i længden. Vi kan ikke klare os i konkurrencen med udlandet, vi bliver nødt til at foretage et eller andet. Og så gentager jeg bare, at den halve milliard er ligesom smidt lidt ud af vinduet.

Så er det hr. Jens Kirk for en kort bemærkning.

Her er et forslag, som er fuldt finansieret. Det betvivles, men det er ikke nemt at forklare det anderledes, end at det er fuldt finansieret. Og så kommer hr. Flemming Bonne og SF med den idé, at man kan hjælpe et jordbrug, som gerne vil fastholde de arbejdspladser, der er, og allerede nu får en højere pris for mange af de produkter, der produceres i udlandet, fordi man gør det under særlige vilkår og under mere miljøvenlige former, end der findes i de fleste andre lande.

Dertil kommer så, at for at hjælpe erhvervet skal der bruges 1,1 mia. kr. ekstra for ligesom at pålægge erhvervet afgifter. Jeg ved ikke rigtig, hvordan det er skruet sammen i SF's terminologi, at det skulle hjælpe med flere afgifter på et erhverv, som allerede nu har meget hårde rammebetingelser i forhold til den globale verden rundtomkring. Det synes jeg man skulle tage ind i sine betragtninger. Tak.

Hr. Flemming Bonne.

Jamen det tror jeg nok vi har haft med i vores overvejelser.

Jeg synes, det er lige flot nok, at hr. Jens Kirk nu kommer herop og påstår, at forslaget her er fuldt finansieret, for det er det jo ikke. Det er fugle på taget, som man er begyndt at sige her i Folketingssalen. Det er altså nogle afgifter, som skal tage over, når vi når til 2012-2013 osv., men vi ved ikke, om de afgifter kommer. Vi ved ikke, om landbruget endnu en gang vil stå med hatten i hånden og sige: Det her kan vi ikke magte, vi skal have endnu flere penge for at kunne betale de her afgifter. Så det er i den grad fugle på taget, det bliver jeg nødt til at påstå.

Hr. Jens Kirk for en kort bemærkning.

Jeg må jo sige til hr. Flemming Bonne, at efterhånden kan der ikke være mange flere fugle på det tag, vi snakker om, for i det, vi hørte i går om »Fair Forandring«, var der jo så mange fugle, at de efterhånden må falde ud over enderne. Jeg kunne ligefrem se, at der var lige gavlender.

Det er en mærkelig form for hjælp, når man siger, at 1,1 mia. kr. skulle hjælpe et jordbrug, som har nogle rammebetingelser, der er meget, meget anderledes end dem i den øvrige verden omkring os. Det er derfor, vi siger i Venstre, at vi bør give de samme rammebetingelser. Hvis vi gør det, kan vi producere varer og vil gøre det under miljø- og dyrevenlige forhold. Det kan lade sig gøre, men det kan ikke være rigtigt at sende det signal, at der skal en ekstra afgift på 1,1 mia. kr. på det erhverv, og jeg kunne godt for mig selv til at spørge: Hvor kommer de 1,1 mia. kr. i grunden fra? Er de en ekstra omkostning til f.eks. andet erhvervsliv, der også skal være med til at betale, eller hvor kommer pengene i grunden fra?

Hr. Flemming Bonne.

Ingen skal være i tvivl om, at vi i SF gerne vil være med til at skabe nogle gode rammer for dansk landbrug – nogle rammer, som gør, at dansk landbrug kan tjene nogle penge, at det kan overleve, og at det kan skabe nogle arbejdspladser. Men jeg bliver bare nødt til at sige, at det her er altså en helt forkert medicin. Man skal gå meget striks og målrettet efter, hvad det er, vi vil, hvad vi gerne vil støtte, og hvad vi gerne vil have ud af det. Det her er maling med den brede pensel, og det er penge, der tilfalder de forkerte, vil jeg sige. De landbrug, der virkelig er i klemme, er nok dem, der får mindst ud af det her forslag.

Så er det hr. Kristian Jensen med en kort bemærkning til hr. Flemming Bonne.

Det er noget vrøvl at påstå, at jordskattelettelser kun tilfalder de store jordbesiddere, de tilfalder jo alle jordbesiddere og dermed alle landbrug.

Man kan stille sig selv det spørgsmål, om landbruget har mere behov for en lettelse på ½ mia. kr. eller for en stramning på over 1 mia. kr. Hvis landbrugserhvervet er trængt, hvis der er en branche, der er klemt og dermed mange tusinde arbejdspladser, der både er i erhvervet og i følgeindustrien, har de så brug for at få en lempelse, eller har de brug for at få en yderligere beskatning? Det giver næsten sig selv.

Men det, der egentlig fik mig op, var hr. Flemming Bonnes ord om, at SF ønskede at støtte en omstilling af landbruget til at være energileverandør. Så vil jeg gerne spørge, om SF vil støtte det oplæg, der er i »Grøn Vækst 2.0« om at lave frit brændselsvalg for de mindste kraft-varme-anlæg, så vi kan få noget mere biomasse ind i vores kraft-varme-sektor, sådan at vi kan få omstillet landbruget til at være energileverandør. Vil SF støtte det konkrete forslag?

Hr. Flemming Bonne.

Det overlader jeg trygt og gerne til vores energiordfører. Det har hun vistnok helt styr på.

Jeg bliver bare også nødt til at sige, at vi må fastholde, at hvis man vil give ½ mia. kr. mere til at fremme dansk landbrug, til at redde nogle arbejdspladser, skabe nogle arbejdspladser, så er det den forkerte medicin.

Hr. Kristian Jensen.

Jeg kan godt forstå, at hr. Flemming Bonne gerne vil snakke udenom. Alt det her, som hr. Flemming Bonne stod heroppe og sagde om, at SF gerne ville være med til, at landbruget skal omstilles til at være energileverandør, holder jo i virkeligheden ikke stik. Hidtil har været sådan, at SF har været blandt de partier, der blokerede for, at landbruget kunne blive energileverandør ved at levere mere halm ind til vores kraft-varme-sektor.

Vi har i Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stillet et forslag om, at nu skal de mindste kraft-varme-værker have mulighed for at kunne føre mere afgiftfrit halm eller biomasse ind i stedet for afgiftsbelagt naturgas og andet CO 2 -udledende materiale. Så er spørgsmålet bare: Kan hr. Flemming Bonne holde sin politik bare i de 4 minutter, der er gået, fra hr. Flemming Bonne stod heroppe på talerstolen og sagde, at SF vil understøtte landbruget som energileverandør, til at han nu om lidt får ordet for at svare på, om han vil støtte det konkrete forslag om, at landbruget kan levere biomasse ind? Kan SF holde en politisk linje bare i 4 minutter?

Hr. Flemming Bonne.

Det vil jo forudsætte, at jeg er hundrede procent inde i, hvad det forslag præcis vil indebære. Derfor henviser jeg til, at det har vores energipolitiske ordfører fuldstændig styr på. Men jeg kan gentage, at vi er meget optaget af, at vi vil have landbruget til at være energileverandør. Vi vil gerne være med til at understøtte opførelse af nye energianlæg. Det er det, man kan forholde sig til.

Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Det forslag, som vi her diskuterer, er et forslag om at give en skattelettelse på 0,5 mia. kr. til først og fremmest godsejerne, til dem, der har de store jordbesiddelser, og som derfor får de fleste af de penge, man vil komme med. Men det, vi mangler at få at vide, er, hvordan det vil skabe arbejdspladser.

Ordførerne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti går op og tager korte bemærkninger, men der er jo endnu ikke en, der har villet gå på som ordfører, så vi andre ville have mulighed for at tage korte bemærkninger og få svar på spørgsmålet om, hvordan man konkret forestiller sig, at de skattelettelser vil skabe arbejdspladser. Det, vi hidtil har set med alle de mange skattelettelser, der er givet i denne regerings tid til landbruget, og al den megen landbrugsstøtte, der bliver givet, er, at det er statsstøtte til at flytte arbejdspladser ud af landet. Når man siger, at det vil skabe arbejdspladser, så kom med konkrete eksempler på, hvordan det vil ske.

Det, vi oplever, er jo f.eks., at slagterierne i Danmark bliver lukket, og at svinene bliver kørt til Tyskland. Der har de rumænske kolonnearbejdere til at slagte dem for 20-30 kr. i timen. Hvordan vil Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti have, at danske slagteriarbejdere skal konkurrere med det? Hvordan skal skattelettelsen til godsejerne sikre, at man kan konkurrere med kolonnearbejdere til 20-30 kr. i timen?

Det, vi også har set, er, at masser af landmænd i Danmark importerer ukrainske landbrugselever eller rettere ukrainere, der tror, at de skal være landbrugselever og lære noget om landbrugserhvervet, men som i stedet for bliver groft udnyttet på slavelignende vilkår. Hvordan mener Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, at det her forslag og den her skattelettelse skulle betyde, at der vil blive ansat mennesker i dansk landbrug på danske løn- og overenskomstvilkår?

Vi mangler i øvrigt også at få svar på, om de arbejdspladser, som Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti siger de vil sikre med den her halve milliard kroner i skattelettelser, skal være på danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, eller om de arbejdspladser skal være med importeret udenlandsk arbejdskraft på slavelignende vilkår.

Det er jo diskussionen om, hvad det er for et landbrug, vi vil have. Den helt grundlæggende diskussion, som hr. Flemming Bonne også tog op, om, hvad det er for et landbrug, man ønsker i Danmark, mangler jo. Det har vi ikke fået noget som helst bud på fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

I Enhedslisten har vi mange gange meldt meget klart ud, at vi ønsker en stærk landbrugsproduktion i Danmark. Vi ønsker at sikre, at vi i Danmark er i stand til at skabe gode økologiske produkter til vores eget behov og også gerne lidt til eksport. Men vi ønsker først og fremmest, at vi begynder at sikre, at vi kan producere fødevarer til os selv, at vi holder op med at sende svinene til Tyskland og holder op med at sende fisk tre gange rundt om jorden og i stedet for begynder at tænke ikke bare på miljø og klima, men også tænker på at have kvalitetsfødevarer og sikre rigtig god mad til vores børn og os selv.

Det er det, der er behov for, men det kræver en politik for, hvilket landbrug man vil have. Det kræver, at man giver kommuner, regioner og statslige institutioner mulighed for at lave aftaler med lokale landmænd, mejerier, slagterier osv. om at aftage deres produkter. Hvis man gav de muligheder, kunne man droppe de her skattelettelser. Så kunne man sikre, at der var et lokalt marked til at aftage de gode fødevarer, som de dygtige landmænd i Danmark kunne producere, hvis det, man gik efter, var at lave kvalitetsfødevarer i stedet for discountfødevarer.

Det, vi nemlig lidt kan udlede af de korte bemærkninger, der kommer fra ordførerne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, er, at det, man vil konkurrere på, ikke er kvalitet, men discount, fordi man siger, at landbruget skal konkurrere på de vilkår, der er i landene omkring os. Det er altså discountproduktion, man så vil konkurrere på og på slavelignende vilkår. Der er spørgsmålet: Hvorfor er det dét, man ønsker i stedet for kvalitet?

En anden ting, der også har været lidt fremme i debatten, desværre ikke fra de borgerlige ordførere og Dansk Folkeparti, er hele det kæmpe gældsproblem, som man har fået dansk landbrug ud i. Det er hele den kæmpe kapitalisering, som man har lavet af jorden, hvor rigtig mange almindelige små landbrug har et enormt problem, hvor det slet ikke kan hænge sammen, og hvor det nærmest er umuligt for nye landmænd at komme ind. Hvad har man der af planer for, hvad vi gør ved det?

Vi mener fra Enhedslistens side, at man skulle lave en kæmpe gældssanering og sikre en helt anden form for finansiering, så vi sikrer, at det faktisk er muligt for landmænd med små landbrug, og sikrer, at det er muligt for nye landmænd at komme ind, frem for at vi kun har de store godser og fabrikslandbrug. Det er ikke den vej, vi ønsker at gå.

Endelig mangler vi et klart svar fra Dansk Folkeparti. Jeg er med på, at Dansk Folkeparti ikke er særlig optaget af vilkårene for mennesker, men de går tit og ofte meget op i vilkårene for svin. Hvilken udvikling ønsker de egentlig, at der skal være i landbruget med hensyn til svineproduktionen? Mener dansk Folkeparti fortsat, at vi skal have et landbrug, hvor svinene skal køres til Tyskland for at blive slagtet på slagterier der? Eller ønsker de faktisk at tage hensyn til dyrevelfærden og sikre, at der er mange små lokale slagterier rundtom i landet, så svinene skal fragtes ganske korte afstande, i stedet for de mange, mange timer de skal transporteres i dag?

Det sidste, jeg vil spørge om, er: Ønsker man et landbrug og en følgeproduktion til landbruget, som er spredt ud over hele landet, hvor vi skaber gode arbejdspladser over alt i landet og laver de produkter, som vi faktisk har behov for i Danmark? Eller ønsker man i Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, at det skal være et fabrikslandbrug, der er koncentreret ganske få steder, og hvor en stor del af det ligger i udlandet i stedet for i Danmark?

Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger. Det er først hr. Erling Bonnesen.

I Venstre støtter vi op om hele fødevaresektoren og de mange arbejdspladser, og vi bakker også op omkring den store indsats, der gøres i hele landbrugserhvervet. I Venstre er vi meget optaget af at prøve at få sat fokus på at skabe mere lige konkurrencevilkår for fødevaresektoren og for dansk landbrug sammenlignet med mange af de lande, man konkurrerer med. Det er jo lige præcis det, det handler om. Landbrugserhvervet og fødevareerhvervet siger jo også selv: Giv os de samme konkurrencevilkår – og gør konkurrencen mere lige – som dem, vi konkurrerer med, har. Så skal vi nok klare os. Så kan vi skabe arbejdspladser, så kan vi skabe eksport og dermed være med til at finansiere den fortsatte velfærd her i Danmark.

Det er jo lige præcis det, det handler om. Hvorfor har vi så diskussionen nu? Det har vi jo, fordi Folketinget igennem mange, mange år har pålagt både fødevaresektoren og landbrugserhvervet rigtig mange ekstra byrder, således at konkurrenceevnen er blevet stærkt forringet. Det er også derfor, at erhvervet simpelt hen er ved at synke i knæ, og derfor kalder det på handling, og derfor er jeg glad for, at der også nu er blevet handlet, og at der er ved at blive handlet.

Hvad er det så, vi ser fra f.eks. Enhedslistens side? Jamen svaret på det har vi set i nogle beslutningsforslag: De vil lade staten overtage jorden, og der har vi jo set i det tidligere Østeuropa, hvordan det går.

Fru Line Barfod.

Jeg håber meget, at Venstres ordfører også tør gå op som ordfører og ikke kun kommer med korte bemærkninger, så vi kan høre, hvad Venstres sådan lidt større visioner egentlig er for landbruget. Jeg håber virkelig ikke, at det eneste, man er optaget af i Venstre, er det, som ordføreren lige sagde her, nemlig at man skal have de samme konkurrencevilkår som i udlandet.

Mener Venstre virkelig, at danske slagteriarbejdere skal arbejde for 20-30 kr. i timen? Mener Venstre virkelig, at den udvikling, vi skal have i landbruget, er den, som vi er begyndt at se i de senere år, hvor det er ukrainske landbrugselever og andre, der på slavelignende vilkår skal gøre arbejdet? Eller mener Venstre faktisk, at de arbejdspladser, vi skal have i landbruget i Danmark, skal være på danske, overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og at det skal være kvalitetsprodukter, vi laver, og ikke discount?

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg markerede tydeligt, at man skulle i retning af mere lige konkurrencevilkår; jeg sagde ikke, at det skulle være præcis på de samme måder. Derfor ligger der jo ikke nogen målsætning om at få sænket de danske lønninger, tværtimod. Man skal have kigget på mere lige konkurrencevilkår samlet set, det er jo lige præcis det, det handler om. Det er også derfor, vi er gået ind og har kigget på en række af de her ting i forbindelse med den kompensation, som nu gives, og som vi så er ved at behandle nu. Selvfølgelig skal man ikke have lønnedsættelser, det fører ikke nogen steder hen.

Det skal tværtimod gå den anden vej, så man får lagt vægt på nogle udviklingsmuligheder, og det er jeg også stærkt tilfreds med at man tager godt hånd om i Grøn Vækst og den landbrugsaftale, der følger. Det kunne f.eks. være dansk landbrug som en større energileverandør. Man skal foretage noget udvikling på forskellige områder og stadig væk være med til at skabe både eksport og arbejdspladser og dermed være med til at finansiere velfærden fremover. Og det er jo præcis også det, der flugter meget godt med de meldinger, som kommer fra hele fødevaresektoren og altså også dermed landbrugserhvervet selv. De ønsker nogle mere lige konkurrencevilkår samlet set, ikke ved at reducere lønningerne, men ved at gøre de andre rammer mere lige. Så skal de nok klare den. Og det er præcis det, der bliver taget hånd om. Så vi vil ikke følge Enhedslistens vej.

Fru Line Barfod.

Venstres ordfører siger jo ikke et ord om, hvad det er, man helt konkret vil gøre, når man siger »mere lige konkurrencevilkår«. Hvad betyder det konkret? Så siger Venstres ordfører, at det ikke betyder, at man skal ned på 20-30 kr. i timen og have lønnedsættelser. Hvad betyder det så? Det er det, der er konkurrencevilkårene for slagteriarbejderne: Det er rumænske kolonnearbejdere til 20-30 kr. i timen. Hvordan er det så, Venstre helt konkret vil sikre mere lige konkurrencevilkår, hvis det ikke er ved at sætte lønnen derned?

Det, man reelt gør fra Venstres side med de her skattelettelser, er jo, at man giver statsstøtte til at flytte job til udlandet. Den politik, Venstre har, virker ikke. Tværtimod har vi set, at det, der virker på landbrugsområdet, er de økologiske landmænd, økologiske mejerier og flere andre, der i trods mod Venstres politik har fået indført, at de kan lave kvalitetsprodukter. De kan sælges, selv om de er dyrere. Der laves rigtig gode kvalitetsprodukter, og det er oven i købet til gavn for miljøet.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby med en kort bemærkning.

Det er jo kendetegnende for Enhedslisten, at man har en løsning på alle samfundets problemer. Det drejer sig som regel, når man går ned i substansen, om penge. Flere penge, flere penge og atter flere penge. Så har Enhedslisten løsningen på alt. Men sådan er det jo ikke alle steder. Vi har ikke alle sammen så gode venner at kunne ringe til, som Enhedslisten har i LO, og så er alt fryd og gammen. Nej, det her drejer sig faktisk om, at vi har kunnet høre på fru Line Barfod fra Enhedslisten i alle de ord, der er kommet fra talerstolen i dag, stille spørgsmål frem for selv at give svar som ordfører for sit eget partis politik. Man har stillet en masse spørgsmål til andre partier og brugt sin ordførertaletid på det.

Nu vil jeg gerne stille nogle spørgsmål til Enhedslisten. Enhedslisten har f.eks. foreslået, at vi i Danmark skulle opkøbe alle danske tvangsauktioner og lade borgerne blive boende i ejendommene. Om så det var en direktør på Strandvejen, skulle vi købe den. Vi skulle finde pengene, statens penge, og købe strandvejsvillaen og lade direktøren blive boende. Det samme skulle vi, hvis det var en fattig hytte oppe i Vrå.

Jeg vil gerne spørge Enhedslistens ordfører: Gælder det også for landbrugene? For hvis de bliver påført de her mange milliarder i øgede afgifter, kan vi se frem til en række tvangsauktioner i det danske landbrugserhverv, og så tror jeg nok, at Enhedslistens ønskeliste om flere milliarder bliver endnu længere.

Fru Line Barfod.

Jeg tror simpelt hen ikke, at hr. Hans Kristian Skibby hørte efter under min ordførertale. Jeg sagde ikke et eneste ord om, at der skulle gives flere penge til landbruget. Tværtimod talte jeg imod, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti bliver ved med at ville give flere penge til landbruget.

Jeg sagde, at jeg mente, det var den forkerte vej at gå. Jeg sagde, at jeg mente, at kommuner, regioner og statslige institutioner skal have lov til at lave aftaler med lokale landmænd, mejerier, slagterier osv. om at aftage deres produkter, og at vi skal satse på kvalitetsprodukter i stedet for på discount. Det er den vej, jeg synes at man skal gå. Og så synes jeg, at man i den grad skal satse på økologi og på, at vi har et landbrug, der kan skabe de produkter, vi har brug for i Danmark, i stedet for at vi sender fødevarer tre gange rundt om jorden.

Så sagde jeg, at jeg mener, at vi er nødt til at se på hele finansieringen af landbruget. Vi er nødt til at se på nogle muligheder for gældssanering og på nogle ordninger, der kan sikre, at vi får et landbrug, der også finansielt hænger sammen. Det var det, man gjorde i 1980'erne, da alle i landbruget gik på tvangsauktion; så lavede man muligheden for gældssanering. Og jeg mener, at vi er nødt til at se på en endnu voldsommere gældssanering med den situation, som landbruget er i i dag.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg siger bare helt, helt ydmygt, helt spagfærdigt, så det overhovedet ikke kan misforstås, at vi altså er ved en tredje behandling af et forslag, som har været igennem første behandling og anden behandling med synspunkter og lignende. Synspunkter kan fastholdes, og det skal de også, men om man skal gentage dem 25 gange, ved jeg ikke. Jeg siger det bare helt ydmygt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes jo faktisk, debatten for en gangs skyld var meget morsom, for fru Line Barfod sagde jo selv igen ordet gældsætning og ordet gældssanering. Der er en stor gældsætning i landbruget, og nu skal man så lave en stor gældssanering. Det er jo penge, vi taler om, som jeg sagde i mit første spørgsmål til ordføreren. Enhedslisten vil finde en lang række milliarder, for hvis man giver en gældssanering, betyder det selvfølgelig også, at pengene skal tages et andet sted fra. Der er jo en lang række danske banker, som har de her penge til gode hos det danske landbrug, og hvis der så skal gennemføres en gældssanering, mangler pengene jo et eller andet sted i samfundsøkonomien. Derfor er det jo penge, vi taler om, og derfor nytter det jo ikke noget, at man fra Enhedslistens side ikke vil svare på det.

Ønsker Enhedslisten så, at vi skal opkøbe alle danske tvangsauktioner, også når det drejer sig om det danske landbrug, som Enhedslisten har sagt de vil gøre, når det drejer sig om parcelhuse – ja eller nej?

Fru Line Barfod. Jeg kan høre, at tiltaleformen er den kærlige, og det er nok fordelen ved at tale så meget sammen.

Det glæder mig, at hr. Hans Kristian Skibby har fundet ud af, at en gældssanering går ud på, at man afskriver nogle penge, man har til gode. Bankerne har nogle penge til gode, men hvis landmanden ikke er i stand til at betale de penge, så får bankerne alligevel ikke de penge. Det er derfor, man har indført muligheden for gældssanering. Det gælder både for landmænd, og det gælder for mange andre mennesker, der kommer ud i uoverstigelig gæld. En gældssanering går ud på, at man konstaterer, at man ikke kan få inddrevet de her penge, og derfor fordeler man så tabet mere ligeligt mellem kreditorerne, end man ellers ville have gjort. Det er det, en gældssanering går ud på. Så er det på plads.

Det andet var spørgsmålet om tvangsauktioner. Enhedslisten har både i forhold til boliger og i forhold til landbrug den holdning, at vi ikke synes, man skal sætte mennesker fra hus og hjem. Vi synes, det er fornuftigt at se på, hvilke muligheder der er. Det er også det, man har gjort i Island efter den kæmpe krise, de har været igennem deroppe. Der er det faktisk lykkedes at sikre nogle kriseløsninger, så stort set ingen mennesker har måttet gå fra hus og hjem. Det kan godt være, de ikke længere ejer deres bolig, men de har kunnet blive boende. Vi synes, det er fornuftigt at se på, hvordan man kan få det til at hænge sammen, og der er faktisk lavet modeller, der hænger sammen finansielt.

Ja tak. Så har jeg hr. Johs. Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre. Jeg har hr. Bjarne Laustsen som privatist efterfølgende.

Nu hedder det lovforslag, vi behandler, jo forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. Selvfølgelig vedrører det landbruget, for det handler naturligvis om, at man ønsker en nedsættelse eller fjernelse af den skat, som landbruget betaler i kommunal ejendomsskat.

Når jeg tager ordet, er det egentlig for at sige, at jeg synes, det er en lillebitte smule ærgerligt, at det tilsyneladende – ud fra det, jeg har hørt i debatten – ikke længere er muligt at tage en diskussion om, hvorvidt et tiltag rent faktisk er virksomt i forhold til det, man gerne vil, og hvad konsekvenserne af det er, uden at det bliver til sådan en slagordspræget diskussion. Det er blevet fremført adskillige gange under behandlingen af det her lovforslag, at man stærkt kan betvivle, hvorvidt sådan en generel lettelse af skatterne i landbruget rent faktisk har en positiv virkning. Jeg tror, det ville være rigtig, rigtig gavnligt, hvis man rent faktisk lavede en uvildig undersøgelse af, om det også har en gavnlig virkning. Jeg tilhører dem, der tvivler stærkt på, at det her har nogen væsentlig betydning i forhold til at udvikle de dele af landbruget, som vi med forskellige indgangsvinkler gerne vil udvikle, og i forhold til at skabe sorte tal på bundlinjen. Jeg tror altså ikke, det her forslag har nogen særlig betydning med hensyn til det. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der specielt fra Venstres og Konservatives ordførere har været talt om, at skattenedsættelsen, altså det at man fjerner den kommunale ejendomsskat, jo kun er en kompensation for, at man senere skal betale nogle afgifter på pesticidområdet og på kvælstofområdet. Der må man bare sige, at de af os, der også sidder i Miljøudvalget og følger med i debatten på det område, jo har konstateret, at selv fødevareministeren har sagt, at man endnu ikke ved, om det bliver kvælstofafgiften, der rent faktisk skal regulere kvælstofforbruget fremover, eller hvordan og hvorledes man vil indrette det. Så det svæver i hvert fald i bedste fald i vinden, kan man sige.

Vi må sige, at vi heller ikke på pesticidområdet endnu ved, hvordan man vil indrette en eventuel kommende pesticidafgift. Det eneste, vi ved, er, at forbruget af pesticider er gået i den forkerte retning i en lang, lang årrække, og at alt det, der med frivillige aftaler har været aftalt skulle leveres fra erhvervets side på det her område, slet ikke er blevet leveret. Det betyder, at man også i de her uger endnu en gang konstaterer flere og flere giftfund i vores grundvand, altså noget, der vil have omkostninger, som langt overstiger de beløb, vi i øvrigt står og diskuterer her.

Se, hvordan virkningerne af de der ting og hvordan sammenhængen er, havde jo været en relevant diskussion at tage i stedet for blot at sige, at man nu laver en generel skattelettelse for et erhverv, som det her jo i virkeligheden er.

Så er der den anden hovedproblemstilling, som hr. Flemming Bonne i al fald har været inde på nogle gange, nemlig at det på sigt betyder, at de kommuner, som har flest landbrug, muligvis kommer i den situation, at de kommer til at mangle penge i bloktilskudssammenhæng. Der må man jo sige, at der er en vis sammenhæng mellem det, man så malerisk kalder Udkantsdanmark, og de kommuner, som har en væsentlig del af landbrugene. Det vil sige, at hvis forslaget føres ud i livet, som det ligger og med den langsigtede virkning, det har, vil det alt andet lige være med til at svække økonomien i de dele af Danmark, som måske i forvejen har det økonomisk set dårligste udgangspunkt. Og vi har svært ved at se, at det er en hensigtsmæssig fremgangsmåde, og derfor burde vi i langt højere grad sætte os ned og finde ud af løsninger også på det her område, som rent faktisk målrettet hjalp det erhverv, man gerne vil hjælpe, og som samtidig ikke havde den virkning, at det gav et negativt og dårligere økonomisk udgangspunkt i de dele af Danmark, der måske har det sværest i forvejen.

Så er det hr. Bjarne Laustsen som privatist.

Jeg benytter mig af den ret, næsten som statsministeren gjorde i går, og har et ønske om at gå op og sætte nogle ting på plads. Når jeg nu gør det, er det, fordi jeg synes, at Venstres ordfører, De Konservatives ordfører, hr. Erling Bonnesen, hr. Tage Leegaard og ikke mindst hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti godt kunne have gået op som ordførere, for så havde der været plads til, at vi kunne få en reel diskussion og nogle spørgsmål omkring det her.

Det er også, fordi man slynger om sig med påstande om, at venstrefløjen vil fjerne en masse job i landbruget, og det vil koste. Det er sådan, at den, der er mest tæt på sandheden, nok er hr. Hans Kristian Skibby, som siger, at der er 139.000 job i fødevareklyngen. Vi har spurgt til tallene i Fødevareudvalget. I 2004 var der godt 171.000 job, i 2008 var det faldet til 154.000 job. Den 26. april spurgte vi fødevareministeren, om han kunne oplyse, hvor mange job der var i sektoren. Da var tallet faldet til 135.000. Det er svært at finde en regering i nyere tid, der har fjernet flere job fra landbruget end den regering, vi har nu. Derfor lyder det jo lidt hult, når det er, at man påstår, at det er venstrefløjen, der vil fjerne en masse job. Det er også de tre partier, der har lavet en aftale om »Grøn Vækst«, hvor de end ikke har fundet ud af at implementere den fuldt ud og har anvist, hvordan man skal reducere op til 19.000 t, som det står deri.

Det, der også er spørgsmålet ud fra i dag, er jo, at vi i Fødevareudvalget har haft mange gode deputationer inde fra landbruget, og de har også fortalt os lidt om, hvad det er, de synes, der skal ske, i forhold til hvordan vi fra lovgivernes side kan hjælpe et trængt erhverv. Der vil jeg da gerne spørge Venstres, De Konservatives og Dansk Folkepartis ordførere, om det er sådan, at de deputationer, der har været inde, som førsteprioritet har nævnt, at det lige nøjagtig var klogt at lette på jordskatterne. Det er der ingen af dem der har. De har talt om rammevilkår og en lang række andre ting.

En af de ting, som også er problematisk, er noget, som også andre har været inde på, nemlig at hvis man skal hjælpe nogle, om det så er klogt at give skattelettelser. Hvad er det, der sker med skattelettelser? Det siger vismændene noget om, og de har gået flere år i skole, end jeg har. De siger – og det kan vi alle sammen se – at det, der er sket ved at støtte et landbrug så massivt, som man har gjort, er, at det hele er blevet kapitaliseret. Det er lige meget, om det er jordskatter, det er mælkekvoter eller noget som helst andet, så er det blevet kapitaliseret i ejendomme og i jorden. Hvem er det godt for? Det er godt for dem, der har, og det er skidt for de nye landmænd, der skal ud at investere, for de skal låne rigtig mange penge. De bliver født med gæld, og de sidder i gældsfælden.

Derfor kan man se, at alt det, der er sket med stigende jordpriser osv., er noget, der har været med til at fordre, at vi har fået den her udvikling, der har gjort, at man har lånt. I Danmark har vi haft et system – det er måske ikke, fordi man har betalt overpris for jorden efter de tal, vi har fra Fødevareministeriet – der siger, at op til 6 mia. kr. er der betalt i overpris. Det vil sige, at der er landmænd, der er blevet hjulpet ud af erhvervet på en ordentlig måde, kan man sige, med en høj betaling for jorden, måske op imod 300.000 kr. pr. hektar. Det er så unge landmænd, der skal betale den gæld tilbage. Men naboejendommen og landmanden ved siden af har brugt de tal på jordpriserne til at gå op og sige til sit pengeinstitut eller hvor nu, han har lånt pengene: Kan jeg ikke låne, for nu er vi i den situation, at der er blevet handlet jord her på egnen til den pris, kan jeg ikke lige få lov at låne? Det er så det, der har ført til, at vel omkring 300 mia. kr. er det, man skylder.

Det er det billede, vi har af de diskussioner omkring det her. Vi kan jo ikke gøre ved, at vi blev smidt ud af forhandlingerne om »Grøn Vækst«. Vi kan se, at noget af det, der var klogt, som også den tidligere skatteminister var oppe om, var jo, at vi kunne have sat os ned og have lavet en aftale om det. Men vi kan se, at man har sendt regningen videre til kommunen ved at sige, at det er kommunen, der skal give en kommunegaranti for, at vi kan få biogasanlæg op. Jeg synes, det ville være klogt.

Vi har også i Fødevareudvalget lyttet til landmænd, der har sagt: Jamen kan vi ikke blive energileverandører og kigge på, hvordan det er i Tyskland? Der er Fødevareudvalget blevet enige om her til efteråret at tage ned og besigtige forholdene, hvad det er, tyskerne gør. De er også i samme situation, de tjener ikke så mange penge på den primære produktion, men de tjener så penge på en produktion ved siden af, lidt ligesom svenskerne gør med deres skove.

Tak. Jeg har noteret hr. Kristian Jensens ønske om en kort bemærkning, før ministeren får ordet.

Jeg kan godt forstå, at Socialdemokratiet synes, at det var nødvendigt at hjælpe deres ordfører hr. Thomas Jensen med en yderligere kommentar, for så overbevisende var indlægget absolut ikke.

Men jeg forstod bare ikke helt den indstilling, som hr. Bjarne Laustsen havde på området her, nemlig at det at sætte skatten ned faktisk var en straf, og at det slet ikke var noget, nogen havde ønsket. Det var i hvert fald ikke førsteprioriteten, kunne jeg forstå, hos de udvalg, der havde været. Derfor ville Socialdemokratiet så hjælpe landbruget ved at beskatte hårdere. Det er jo i hvert fald en alternativ økonomisk indgangsvinkel til det. Jeg kunne sådan set bare godt tænke mig at spørge hr. Bjarne Laustsen: Hvor mange af de deputationer, der har været i Fødevareudvalget, er så som første prioritet kommet og bedt om, at skatten blev sat op?

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg synes jo, det er lidt fantastisk, at der er ordførere på området her, der ikke tager ordet, og at det er en tidligere skatteminister, der går op og forsvarer regeringens politik. Det er selvfølgelig fint. Han kommer også fra det område i landet, hvor der er flest Venstrebønder, der er utilfredse og vil lave nye lister, fordi de er utilfredse med den regering, vi har. Og derfor kan jeg da godt forstå, at man er trængt og har skiftet fødevareministeren ud og fået en anden, og at man er begyndt at give skattelettelser.

Det, vi diskuterer her i dag, er, om det er en hjælp til landbruget på længere sigt, at man giver nogle penge til dem, der har mest. Der er også rigtig mange landmænd, har jeg lagt mærke til, der siger, at det jo kun gavner de landmænd, der har jord. De unge landmænd, som lejer jorden og har været nødt til at gå ud og købe op for at have en stor bedrift osv., får jo ikke automatisk en nedsættelse, fordi ham, de lejer jorden af, får en skattelettelse. Det er nogle af de ting, vi har lagt mærke til, og som landmændene, der har været inde i deputation, har sagt til os.

Hr. Kristian Jensen for en kort bemærkning.

Så prøver vi en gang til, for det var jo kun sniksnak og vås.

Hr. Bjarne Laustsen fremstiller det sådan, at det nærmest er for at hjælpe landbruget, at Socialdemokratiet mener, at man skal beskatte det yderligere, altså at det ville være gavnligt, hvis man beskattede det yderligere. Og så er mit spørgsmål bare helt stille og roligt, næsten upolemisk: Hvor mange af de mange deputationer, der har været, har sådan set bedt om at få sat skatten op?

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg har siddet herinde i en del år, og jeg kan faktisk ikke huske, at vi har haft deputationer inde i noget som helst udvalg, som jeg har siddet i, som har sagt, at de gerne vil betale noget mere i afgift eller noget andet. Men vi har oplevet en lang række deputationer igennem de senere år, der er kommet og har sagt: Er det nu klogt, hvad Venstre og Konservative gør støttet af Dansk Folkeparti? Virker det i en positiv retning? Det har vi set masser af eksempler på.

Når hr. Kristian Jensen siger, at det er sniksnak og vås, og hvad det ellers bliver til, vil jeg sige, at det jo er sådan, at alle partier i Folketinget har en aftale igennem Europaudvalget om, at vi skal arbejde imod støtte til landbruget. Det er simpelt hen erklæret dansk politik igennem EU-systemet at sørge for, at landbruget bliver mindre afhængigt af subsidier, og vi skal også arbejde for, at de andre får dem sat ned. Der synes jeg at regeringen rigtig, rigtig meget skylder en forklaring i forhold til det, som fru Line Barfod var inde på, nemlig at det er en konkurrenceforvridning, der finder sted, og at vi kører grise ud af landet, fordi man ikke sørger for, at vilkårene er ens i EU. Der synes jeg at regeringen har svigtet.

Hr. Jens Kirk for en kort bemærkning.

Jeg kan godt se på Folketingets formand, at vi måske ikke skal forlænge debatten så meget mere, men hver eneste gang Venstre eller regeringen kommer med et forslag om, at vi kunne tilnærme os andre regler i EU, er det så VKO, der hindrer, at vi gør det, eller er det oppositionen med bl.a. hr. Bjarne Laustsen, der hver eneste gang siger: Det er ikke nok, vi skal have mere kontrol, vi skal have mere kontrol? Jeg spørger bare.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror, at hvis hr. Jens Kirk kan finde den tidligere fødevareminister, fru Eva Kjer Hansen, kunne hun fortælle, at Socialdemokratiet og andre partier og ordførere også har haft fat i ministeren i forhold til at udskrive en regning for kødkontrollen. Der har vi sagt, at det er noget af det, der skal arbejdes på, fordi der har været – og ministeren har ikke været i stand til at dokumentere det – en stigning i Danmark, der har modsvaret en ekstra kontrol. Bare fordi vi har et statsligt system, holder Socialdemokratiet ikke hånden over det, for man skal stadig væk kunne dokumentere, at den pris, man opkræver, står i forhold til den kontrolindsats, der bliver lavet. Det er noget, der er sket i Venstres regeringstid.

Hr. Jens Kirk.

Jeg må bare spørge hr. Bjarne Laustsen: Hvor mange gange har hr. Bjarne Laustsen stemt for, at vi får lavet nogle ting om bl.a. i fødevarekontrollen? Jeg ved, at hr. Kristen Touborg fra SF, som også sidder dernede, jo hver eneste gang, der har været bare en enkelt sag, og det kan nok ikke undgås i den verden, vi lever i, i den virkelige verden, er kommet med et forslag om, at nu skal vi have mere kontrol, for det der med kontrol hvert 20. år er jo ikke vovet. Vi ved allerede nu fra Vetstat og andre steder, hvem vi skal gå efter. Var det ikke noget, vi kunne reducere betragteligt og sige: Vi går efter dem, der ved, hvor problemet virkelig er, og letter så de andre steder? Der kunne vel findes nogle penge, så vi kom på lige fod med andre ude i den verden, vi konkurrerer med.

Hr. Bjarne Laustsen.

Vi har en kontrol i Danmark, fordi vi eksporterer ni ud af ti grise, vi producerer. Hvis ikke vi har en meget, meget god og effektiv kontrol, vil det være direkte til skade for landbruget og erhvervet selv. Vi skal være i stand til at dokumentere, at vi har god dyrevelfærd, at vi har lav medicinering, at vi har en kontrol, der viser, at det, der foregår i landbruget og hele følgeindustrien, er i orden. Det er grunden til, at vi er på et højprismarked i Asien. Ellers kunne vi slet ikke sælge vores produkter. Det er simpelt hen et selvmål af rang at tro, at vi kan deregulere og have en kontrol, der er ringere end den, man har i Brasilien, og ikke har styr på forskellige sygdomme. Det hjælper overhovedet ingenting. Det er jo derfor, at danske bønder er i stand til at få en meget, meget højere pris, end de andre kan, og der er en lang række lande, der afviser deres produkter, fordi de ikke kan dokumentere, at de er i orden. Jeg synes også, at vi mangler et indslag fra Dansk Folkeparti i debatten her i dag. Det er ikke så længe siden, de var fremme med at ville pålægge, at alle danske grise skulle bedøves, inden de skulle kastreres. Det ville koste flere hundrede millioner kroner. Det har vi heller ikke hørt noget om, men det må vi tage en anden god gang.

Kastration af grise er ikke umiddelbart med på dagsordenen … (Munterhed ). Så er det indenrigs- og sundhedsministeren.

Jeg vil bestemt ikke forlænge debatten, men som ansvarshavende forfatter til det lovforslag, vi behandler, vil jeg godt opsummere, hvad der står i aftalen, og hvad regeringen vil gøre.

Jeg har lige fået bekræftet fra skatteministeren, at han til efteråret vil fremsætte forslag om en fremrykning til 2011 af den forøgede lønsumsafgift for finansielle virksomheder – det blev aftalt i forårspakke 2.0 – og han vil fremsætte forslag om en forhøjet pesticidafgift fra 2011, det er aftalt i »Grøn Vækst«. Derudover vil der komme en ny grøn kvælstofregulering fra 2013, som ligeledes er aftalt i »Grøn Vækst«. Det ville jeg bare lige opsummere for at understrege den pointe, at lovforslaget er fuldt finansieret, og det sker her præcis 24 timer efter, at statsministeren på samme måde fik godtgjort, at skattelettelserne i 2004 og 2007 også var fuldt finansieret.

Så vil jeg sige, at kommunerne får fuld og individuel kompensation for de indtægter, de her mister, så der er ikke noget problem, hvad det angår. Og kan vi ikke finde en aftale med Kommunernes Landsforening, som kan være generel for det følgende år, så fortsætter vi med den fulde og individuelle kompensation.

Til allersidst: Jeg synes ikke, det er rimeligt gentagne gange at nævne A.P. Møller Fonden i den her sammenhæng. Jeg vil bare understrege, hvad lovforslaget hedder, nemlig lovforslag om landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Det er dem alle, som er inddraget her, og jeg tror ikke, at A.P. Møller Fondens jordbesiddelser udgør nogen stor andel heraf.

Så er det hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning til ministeren.

Det er da dejligt, at ministeren går på talerstolen vedrørende den her skattelettelse til dansk landbrug. Indenrigsministeren påstår så herfra, at statsministeren i går fuldstændig fik manet i jorden, at skattelettelserne i 2004 og 2007 ikke var ufinansieret. Jeg må sige, at jeg tror, at vi var mange i salen og mange ude ved tv-skærmene i går, der er fuldt ud enige med Socialdemokraterne i, at statsministeren overhovedet ikke fik manet noget i jorden vedrørende de skattelettelser. Skattelettelserne i 2004 og 2007 var ufinansierede, og den nuværende skattereform er også ufinansieret.

Med hensyn til det konkrete forslag er det jo sådan, at de finansieringskilder, som ministeren anviser, er en fuldstændig tilståelsessag. Lønsumsafgiften, pesticidafgiften og kvælstofplanen er nogle ting, der ligger ude i fremtiden, så derfor vil jeg gerne herfra konkret spørge ministeren: Hvis vi skal have en fuldstændig vished for, at det her er et finansieret forslag, hvor mange kroner bidrager hver af de tre med ud af de 502 mio. kr., som gives i skattelettelse til dansk landbrug med det her forslag?

Ministeren.

Det fremgår af det skema, som ledsager aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om »Grøn Vækst«. Der kan man se, at fremrykningen af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder indbringer 500 mio. kr. ekstra i 2011 og 500 mio. kr. ekstra i 2012, for den skulle jo først være trådt i kraft senere. Den forhøjede pesticidafgift indbringer 75 mio. kr. i 2011 og 150 mio. kr. i 2012, og sådan kunne jeg fortsætte. Jeg vil gerne overlade hr. Thomas Jensen skemaet.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Det var jo en ren tilståelse af indenrigsministeren. Det her er ufinansierede skattelettelser til dansk landbrug. Vi hørte det jo lige. Der er tre finansieringskilder, men ministeren kan kun nævne, hvor meget de to første, nemlig lønsumsafgiften og pesticidafgiften, bidrager med.

Nu har vi også miljøministeren i salen i dag, kan jeg se, og det er jo den kvælstofplan, som miljøministeren skal have gennemført, og som vi ikke ved om miljøministeren kan få gennemført, som skal bidrage som den tredje finansieringskilde. Så det er jo en fuldstændig tilståelsessag fra indenrigsministerens side. Når man ikke kan sige, hvor meget kvælstofplanen skal bidrage med af de 502 mio. kr., som bliver givet i skattelettelse til dansk landbrug, så ved vi jo ikke, om det er fuldt finansieret.

Så mit spørgsmål til indenrigsministeren her til sidst er: Kan indenrigsministeren sige, hvor mange millioner kroner ud af de 502 mio. kr., der gives i skattelettelse til dansk landbrug med det her forslag, kvælstofplanen kommer til at bidrage med?

Ministeren.

Jeg kan godt læse videre op fra tabellen, og det sidste punkt i tabellen lyder: Provenuet ved den grønne kvælstofregulering er i 2011 på 75 mio. kr. og i 2012 på 150 mio. kr.

Men det var jo ikke nødvendigt at have med, for det første, jeg nævnte, var jo nok til at give den fulde finansiering i 2011 og 2012.

Jeg tror egentlig, at vi her har med noget at gøre, der minder om, hvad tidligere statsminister Knud Kristensen på et tidspunkt sagde: »Hvis det er fakta, så benægter a fakta«.

For hvis Thomas Jensen har en anden forståelse af, hvad fuld finansiering er, synes jeg han skal sige det. Regeringen opfatter fuld finansiering, som at når man vedtager noget, der koster noget, skal man samtidig vedtage noget, der giver de penge, medmindre pengene er der i forvejen. Og i 2007 var pengene der i forvejen. Det kan vi også se af, at Socialdemokraterne ville bruge pengene til noget andet, ergo må de have været der. Regeringen brugte dem altså til skattelettelser. Det er det, vi forstår ved fuld finansiering, men jeg kan forstå, at hr. Thomas Jensen har en anden forståelse af, hvad fuld finansiering betyder, og det er vist gået op for os alle sammen, og skal vi så ikke lade det ligge der?

Så er det fru Line Barfod med korte bemærkninger. Derefter har jeg noteret hr. Bjarne Laustsen med korte bemærkninger, og så håber jeg, at vi kan nærme os afstemningen. Jamen det er bare en oplysning om, hvem der kommer efterfølgende. Værsgo.

Jeg synes, det er fint, ministeren går op. Jeg håber, at ordførerne for Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti også tør gå op som ordførere og ikke kun med korte bemærkninger, så vi kan få en redegørelse fra de partier for, hvad det egentlig er, man ønsker at opnå med det her forslag.

Jeg mangler stadig at få svar fra ministeren på, hvordan man mener at det her lovforslag helt konkret vil skaffe arbejdspladser eller sikre arbejdspladser. Ønsker man fra regeringens side, at de arbejdspladser, der skal være i dansk landbrug, skal være på danske løn- og overenskomstmæssige vilkår, eller mener man, at man skal ned og konkurrere med de rumænske kolonnearbejdere på slagterierne i Tyskland til 20-30 kr. i timen og med de ukrainske landbrugselever, som nogle danske landmænd importerer og så misbruger til at arbejde under slavelignende vilkår? Hvad er det helt konkret for nogle arbejdspladser, man ønsker i Danmark, på hvilke vilkår ønsker man dem, og hvordan mener man at det her forslag skulle kunne medvirke til at skaffe de arbejdspladser?

Ministeren.

Fru Line Barfod plejer jo at være meget optaget af, om folk mister deres arbejde. Kunne hun ikke også være en lille smule optaget af, om folk på grund af gældsbyrder skal gå fra hus og hjem? Det synes jeg hun skulle tænke lidt på.

Fru Line Barfod.

Jeg er rigtig optaget af, at folk ikke skal gå fra hus og hjem eller fra deres lille landbrug på grund af gæld. Det er jo derfor, jeg foreslår, at man gør noget ved den enorme gældsætning, som regeringen og Dansk Folkeparti har fået dansk landbrug ud i. Det er jo regeringen og Dansk Folkeparti, der fører en politik, der gør, at gældsbyrden er blevet kolossalt stor i landbruget.

De skattelettelser, man kommer med nu, medvirker jo bare til, at gældsbyrden bliver endnu større. Det hjælper jo på ingen måde de landmænd, der risikerer at måtte gå fra deres landbrug og fra hus og hjem, og derfor spørger jeg igen: Hvordan mener ministeren helt konkret at det her lovforslag vil sikre, at folk ikke må gå fra hus og hjem? Hvordan mener ministeren helt konkret at det her lovforslag vil sikre arbejdspladser? Og ønsker ministeren, at de arbejdspladser, der skal være i dansk landbrug, skal være på danske løn- og overenskomstmæssige vilkår, eller skal man ned og konkurrere med de rumænske kolonnearbejdere?

Ministeren.

Jeg er glad for, at fru Line Barfod i indledningen bekendte sig til det synspunkt, at det ikke blot er vigtigt, at folk bevarer deres arbejde, det er også vigtigt, at selvstændige ikke skal gå fra hus og hjem. Det er et formål i sig selv.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg tror da ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at jeg er socialdemokrat og går ind for fællesskab og solidaritet og sådan noget. Ligesådan har jeg det med indenrigsministeren, som jeg betragter som en ægte liberal, der står for det synspunkt, at støtte er noget skidt.

Derfor vil jeg gerne høre ham, om han er enig med vismændene i, at alt det, der er blevet givet igennem tiderne med forskellige begrundelser, er blevet kapitaliseret og har forplantet sig i jordpriserne og som udgangspunkt kun er godt for dem, der har jord, men rigtig skidt for dem, der skal ud at erhverve jord, og at det er årsagen til, at vi har den kæmpestore gældsætning, der er i landbruget i dag.

Derfor skylder indenrigsministeren, når vi diskuterer det der med ufinansierede skattelettelser, stadig væk at fortælle om det. Og det kunne være, at vi kunne få oversendt det papir, som jeg ved ligger i Skatteministeriet, om, at man siden 2001, hvor den nuværende regering lovede at kompensere for alle de steder, hvor man satte EU-støtten ned, selv om man er imod det, har overkompenseret ret betydeligt i Danmark. Det ville være ret interessant at få det oversendt til Skatteudvalget, til Kommunaludvalget og til Fødevareudvalget. Tak.

Så er det ministeren.

Hvis man sammenligner vilkårene for dansk landbrug med vilkårene for landbrug i udlandet, har man en udmærket begrundelse for det forslag, vi behandler.

Så vil jeg gerne bekræfte over for fru Line Barfod, at der i Danmark selvfølgelig skal gælde danske overenskomstvilkår.

Hr. Bjarne Laustsen for en sidste kort bemærkning.

Det er jo fint, at ministeren svarer en tidligere ordfører; det er der også behov for. Men jeg spurgte jo bare til det kloge i det, og til, om ministeren som ægte liberal er enig med vismændene i, at det har vist sig til alle tider, at hvis man giver støtte, skattelettelser, har det en vis evne til at forplante sig og blive kapitaliseret som det f.eks. er sket inden for landbruget med jordpriserne.

Vi har været helt oppe at vende med 300.000 kr. for 1 ha jord. Det er godt for dem, der har det. Det er godt for dem, der ejer jorden, men det er ikke særlig godt for dem, der er ude at leje jorderne. Det er heller ikke særlig godt for de unge landmænd, der vil etablere sig. Er indenrigsministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Det er jo en fin teoretisk betragtning, men det handler også om familier, om kød og blod, om folk, som er selvstændige, og som kan være lige så truede på deres levebrød som folk, der er lønmodtagere. Det er det, jeg synes at der nogle der ikke rigtig vil tage med i betragtning her.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så går vi lige om et øjeblik til afstemning.

Vi stemmer her om lovforslagets endelige vedtagelse. Og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For lovforslaget stemte: 60 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.