Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 215:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 28.04.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Dansk landbrug og fødevaresektoren er i en særdeles vanskelig situation i øjeblikket. Det er ikke klynkeri, det er blodig alvor. Dansk landbrug og fødevaresektoren samt følgeindustri m.v. med ca. 140.000 arbejdspladser betyder selvsagt rigtig meget for samfundsøkonomien beskæftigelsesmæssigt og bidrager med stor eksportværdi og valutaindtjening til medfinansiering af velfærdssamfundet. På den baggrund er vi i Venstre tilfredse med, at VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti har lavet aftalen Grøn Vækst 2.0, hvor der tages en række initiativer, der støtter op om landbrugets og fødevaresektorens udfordringer og styrker mulighederne for omstilling og udvikling.

Udfordringerne er nærmest dobbelte: Erhvervet skal overleve og samtidig sikre udvikling og fornyelse. Der er brug for flere gode fødevarer i fremtiden, og derfor er der også muligheder for udvikling og skabelse af merværdi gennem yderligere produktudvikling i takt med markedsudviklingen, og det gælder både det konventionelle landbrug, det økologiske landbrug og nicheproduktionerne. Dansk landbrug skal også i fremtiden være en større energileverandør og f.eks. gennem øget anvendelse af biogas m.v. deltage progressivt på den grønne dagsorden. For at erhvervet kan overleve, kræver det, at der sættes fokus på erhvervets rammevilkår og konkurrencevilkår i sammenligning med andre lande, som man konkurrerer med. Og samtidig skal der også tages miljøhensyn, således at man på en afbalanceret måde også sikrer miljøforbedringer og passer godt på naturen. Det ønsker landbrugserhvervet også selv.

Lovforslaget her er en håndsrækning til landbruget, en slags omstillingshjælp, for at erhvervet bedre kan tackle de omstillinger, som erhvervet er på vej igennem. Grundskylden, jordskatterne på produktionsjorden, sænkes med 500 mio. kr. pr. år med virkning fra 2011 og fremefter, og nedsættelsen er fuldt finansieret ved fremrykning af lønsumsafgiften samt ved pesticidafgift og kvælstofafgift. Samtidig sikres det, at kommunerne kompenseres, i det omfang de berøres af det.

Venstre ønsker og vil arbejde for, at erhvervet sikres konkurrencevilkår, der vil sikre et bæredygtigt landbrug og fødevareerhverv, og det vil også styrke aktiviteterne og beskæftigelsen i landdistrikterne generelt. Samfundet kan ikke undvære landbruget. Venstre støtter derfor lovforslaget. Tak.

Der er ønsker om en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg er fuldstændig enig i, at der skal skabes arbejdspladser overalt i Danmark og i høj grad også der, hvor der er landbrug. Men jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan Venstre kan gøre det så fuldstændigt hovedløst. For mig at se handler det mere om, at Venstre vil give skattelettelser til sine venner, end at man vil sikre arbejdspladser.

Hvis man for alvor skal ind at hjælpe landbruget, skal man da se på den kæmpe gældsbyrde, de har, og så skal man se på, hvordan landbruget kan blive omlagt til økologisk kvalitetsproduktion, i stedet for at landbruget laver en billig produktion, som skal konkurrere med en billig produktion andre steder. Der er da brug for at lave noget, der for alvor peger mod fremtiden, i stedet for bare ukritisk at dele skattelettelser ud.

Ordføreren.

Grøn vækst 2.0 peger klart, som jeg også markerede i min ordførertale, fremad og giver erhvervet nogle muligheder. Men det står lysende klart, at det bliver vi ikke enige med Enhedslisten om, og det er der sådan set ikke så meget nyt i.

Fru Line Barfod.

Jeg er enig i, at der ikke er så meget nyt i, at Venstres landbrugspolitik peger bagud ud fra, hvordan tingene var for 100 år siden, mens vi synes, at vi skal se fremad og se på, hvordan vi kan skabe et landbrug, som kan producere det, der er behov for.

Hvorfor ikke bruge det, at vi har brug for at få arbejdspladser i Danmark, til at sikre nogle gode fødevarer i Danmark, i stedet for fortsat at satse på en svineproduktion, som produceres under elendige vilkår, som er med til at sprede masser af gylleforurening i Danmark, og som bliver kørt til Tyskland og slagtet af rumænske kolonnearbejdere til 20 kr. i timen? Hvad med at se på, hvordan vi får lavet gode slagterier i Danmark, der kan producerer kvalitetsfødevarer til vores børn, syge og ældre, der har behov for dem?

Det ville være en fornuftig brug af midlerne, men det her med bare fuldstændig ukritisk at dele ud til vennerne hjælper da ikke noget.

Ordføreren.

Spørgeren forsøger her at opstille et fiktivt skræmmescenarium og argumentere ud fra det, men det er jo kilometer væk fra det, som jeg lige på Venstres vegne har stået og holdt en ordførertale om.

Derfor er jeg selvfølgelig også på Venstres vegne tilfreds med den aftale, der nu ligger, hvor vi lige præcis sætter fokus på de her ting, som jeg nævnte i ordførertalen, så landbruget fremover også kan blive en større energileverandører. Vi sætter fokus på konkurrencevilkårene, så landbruget bedre kan konkurrere og således, at produkterne kan skabe merværdi. Det er oven i købet også markeret i aftalen, at vi gør noget for den økologiske produktion. Så der er muligheder, der kan tages fat på.

Men det er jo en forudsætning, at vi får landbrugserhvervet til at overleve, således at de fortsat kan være leverandører af nogle råvarer. Det er sådan set også det, det her skal bidrage til.

Hr. Flemming Bonne for en kort bemærkning.

Vil ordføreren ikke prøve at forklare lidt mere præcist, hvorfor Venstre går ind og laver en bred støtte? Det er jo rent faktisk sådan, at det her forslag er til gavn for de store landbrug og skovbrug. Det er A.P. Møller, Lego, prins Joachim og alle de store landbrug, der får nytte af det her. Hvis ordføreren virkelig mener noget med, at der skal gives støtte og bedre konkurrencevilkår, ville det så ikke være en bedre idé at gå mere selektivt til værks?

Ordføreren.

Det er også her helt tydeligt, at spørgeren fra SF forsøger at opstille den lidt fiktive dagsorden om, at det er en skæv kompensation. Jeg tror, at det er rimelig tydeligt, hvis man følger med i dagspressen, hvordan landbrugserhvervet og fødevaresektoren rent faktisk har det. De balancerer som erhverv og sektor næsten på kanten af et kollaps. Derfor er det selvfølgelig vores ansvar at påtage os at prøve at hjælpe dem igennem krisen.

Derfor markerede jeg også i min ordførertale, at det her med kompensationen, som vi kan sige er en omstillingshjælp, faktisk er en lille håndsrækning til trods alt at holde fast i kanten, så landbruget fortsat kan være leverandør af råvarer til fødevaresektoren.

Det er også for at sikre de 140.000 arbejdspladser, der er i hele fødevaresektoren. Og det undrer mig da, at SF ikke interesserer sig mere for at prøve at sikre de 140.000 danske arbejdspladser, som er afhængige af det her. Men det gør man tilsyneladende ikke i SF. Det må jeg undre mig over.

Hr. Flemming Bonne.

Forskellen på Venstre og SF i den her sag er, at vi ikke et øjeblik tror på, at de her skattelettelser vil give øget vækst og vil skabe nye arbejdspladser.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Kan ordføreren ikke komme lidt tættere på, hvordan man forestiller sig, at der skal komme flere arbejdspladser ud af det her lovforslag? Og vil ordføreren ikke også godt prøve at fortælle lidt om, hvordan det her hænger sammen med den nye strategi for Udkantsdanmark, som der også peges på i lovforslaget? Vil det her medføre nye arbejdspladser i Udkantsdanmark? Og hvor mange nye arbejdspladser?

Ordføreren.

For at erhvervet kan overleve, skal man selvfølgelig have fokus på rammevilkårene og konkurrencevilkårene. Der er det helt tydeligt, at dansk landbrug i øjeblikket er dømt bagud på point. Derfor handler det selvfølgelig om at få sikret de aktiviteter, landbruget har, og det gør vi bl.a. ved at give den her kompensation.

Jeg kan så også forstå, at SF har en helt anden tilgang, faktisk den direkte modsatte tilgang. Det kan vi jo læse i den såkaldte »Fair Forandring« fra Socialdemokraterne og SF. De vil ikke sænke og lempe beskatningen, men vil øge den. Det vil da så at sige knockoute hele erhvervet, og det er da så også en klar besked til de 140.000 danskere, som nu er beskæftiget i sektoren. Hvad er svaret til dem fra S og SF? Det vil vi se frem til at høre.

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Jeg synes simpelt hen, at Venstres ordfører er nødt til at være mere præcis i forhold til det her. Sagen er jo den, at man tager et relativt stort beløb, som kommunerne skal undvære i indtægter. Man spreder det ud over et meget, meget stort område, så det bliver en lillebitte ting, de enkelte får ud af det. Det er jo landbrug, planteskoler og alt mulig andet, der skal have glæde af det her.

Hvor mange arbejdspladser er der i det her? Hvor meget vækst vil det give for dem, der får disse gevinster, i forhold til hvad det er, kommunerne rent faktisk mister i en situation, hvor der i forvejen bliver sparet?

Lugter der ikke lidt af, at partiet Venstre over for sin samarbejdspartner – i en frygtelig situation for dem, hvor man går tilbage i meningsmålinger og alt muligt andet – desperat prøver at købe en lille smule aflad?

Ordføreren.

Nej. Når man taler om kommunernes situation, vil det også klæde den socialdemokratiske spørger lige at kigge på hele siden, for et par afsnit længere nede står der, at kommunerne vil blive kompenseret fuldt ud for den virkning, de bliver berørt med. Så kommunerne mister ikke en eneste krone på det her. Man kan sige, at der samlet ikke går en eneste krone fra velfærden ved det her.

Forudsætningen for, at vi også kan betale vores fremtidige velfærd, er jo lige præcis, at vi har noget erhverv, nogle arbejdspladser og noget eksport. Når vi kigger på vores produktion og eksport, er det en af vores meget store kompetenceklynger, og derfor handler det selvfølgelig om at sikre den beskæftigelse, vi har nu, og den produktion, vi har nu, og bruge det som et springbræt til at få det yderligere forøget. Det er der præcis gode muligheder for, fordi der jo, når vi kigger ud over verdenskortet, bliver øget brug for gode fødevarer. Det er det, vi skal være klar til, men det er så en forudsætning, at vi får vores erhverv med os.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg har skam læst lovforslaget. Det er korrekt, at der lægges op til, at kommunerne skal kompenseres, men bliver det nu fuldt ud? Hvis det f.eks. bliver over blokken, ja, så vil det være sådan, at det i nogle tilfælde kun vil være 85 pct., man får dækket. Så der er nogle kommuner, der skal af med penge, der i en situation, hvor de står og skal spare på kernevelfærden, skal af med yderligere, fordi man hos Venstre har siddet og er blevet enige om: Nå, jamen vi må hellere finde på et eller andet, så i mangel af bedre giver vi en lille skattekompensation til dem, der har landbrug, planteskole og alt muligt andet.

Man prøver altså at købe sig aflad, men hvor meget vil det egentlig have i effekt? Kan Venstres ordfører nævne, hvor meget en gennemsnitlig landmand helt konkret vil få ud af det her? Vil det virkelig batte noget, eller er det bare at tage et relativt stort beløb af samfundets kage og smøre den ud som et tyndt lag i forhold til nogle for bare at købe aflad? Det er jo ikke noget, der rigtig batter noget, når det først bliver smurt så tyndt ud.

Ordføreren.

For så vidt angår virkningen på kommunerne, vil det også være nyttigt lige at læse et afsnit længere ned, for der står lige præcis, at den enkelte kommune bliver kompenseret så at sige krone til krone. Så der er ikke en eneste kommune, der taber en eneste krone på det her. Det lille forsøg på at lave et lille skræmmebillede af det må jeg tage afstand fra. Kommunerne bliver fuldstændig kompenseret, for det står meget klart og tydeligt markeret i lovforslaget. Det har også været hensigten, og det er på plads, så det kan afvises fuldstændig.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Der er siden 2002 givet 4,1 mia. kr. i skattelettelser til dansk landbrug, og det er jo penge, der er gået fra velfærden i Danmark. I forlængelse af svaret på hr. Rasmus Prehns spørgsmål vil jeg bare følge op og sige, at det slet ikke er fuldstændig klart formuleret, hvilken konsekvens det har for kommunerne. Der står direkte, at det kan blive over bloktilskuddet, der står direkte, at hvis ikke det finansieringsudvalg, som sidder og arbejder nu, kan finde frem til noget, er det over bloktilskuddet, det skal reguleres. Vi har jo tidligere troet, at det her finansieringsudvalg skulle kunne lave noget, der kunne træde i kraft i 2012, nu står der, at det allerallertidligst kan træde i kraft i 2012. Der er stor, stor forvirring om, hvad det her vil betyde for den kommunale økonomi og dermed muligheden for at sørge for ordentlig velfærd ude i kommunerne.

Jeg vil bare gerne have Venstres ordfører til at bekræfte, at der ikke er nogen fuldstændig klare svar i lovforslaget på, hvad det her betyder for kommunerne.

Ordføreren.

Jeg kan fuldstændig afvise den usikkerhed, der forsøges tegnet her. Det står klart og tydeligt, sort på hvidt i det afsnit, som er lige før det, som den socialdemokratiske spørger her gik i gang med, nemlig at den enkelte kommune allerede fra dag et bliver kompenseret krone til krone. Så jeg vil lige anmode om, at man læser hele lovforslaget for dermed at fjerne enhver form for usikkerhed her fra starten af.

Det, der så står markeret, er, at man så hen ad vejen vil prøve at se, om man kan få det balanceret ind på lige fod med de andre regler, som generelt gælder for kommunerne. Der står også markeret, at hvis det så ikke kan lykkes, vil man fortsætte med den her direkte kompensation, som der er lagt op til.

Det er det, der er hensigten med det, og derfor kan jeg feje enhver tvivl af bordet, for så vidt angår den usikkerhed, der her søges tegnet.

Hr. Thomas Jensen.

Det er bare ikke sandt. Lad mig læse op fra lovforslaget: »Den individuelle kompensationsordning gælder alene for 2011.« Og videre står der, at hvis ikke Finansieringsudvalget kan finde ud af at finde en løsning på det her, vil kommunerne blive kompenseret for virkningen af provenutabet over bloktilskuddet. Her er det jo af hr. Rasmus Prehn blevet fremført, at vi er nede i nogle procenter, de kun bliver kompenseret.

Hvad vil det f.eks. betyde for udkantskommunerne, de kommuner, som har meget landbrugsjord, og som taber rigtig meget provenu på det her lovforslag? Det her er endnu et eksempel på, at Venstre trækker Danmark skævt. Udkantskommunerne bliver ramt hårdere af det her lovforslag end f.eks. København, Århus og Odense. Har Venstres ordfører noget svar på det? Det her er endnu et eksempel på, at Danmark bliver trukket skævt. Kan Venstres ordfører give mig ret i det?

Ordføreren.

Hvis det er den stærkeste argumentation, man kan komme med i forbindelse med påstanden om, at vi skulle trække Danmark skævt, så må jeg godt nok sige, at det ikke bare er slapt, så er det meget, meget slapt. Hvis man læser det her lovforslag grundigt, for så vidt angår den måde, kommunerne bliver kompenseret på, vil man læse, at de bliver kompenseret fuldt ud. Læs også lige høringssvarene, hvor der står, at det er fint nok, at det bliver tacklet på den måde.

Så det er hensigten, det vil blive gennemført, og kommunerne taber ikke en eneste krone på det her; der går ikke en eneste krone fra velfærden på grund af det her. Samlet set vil det her ikke medvirke til at brække Danmark over, tværtimod vil det styrke aktiviteten også i landdistrikterne, fordi man jo så kan fastholde noget beskæftigelse også i landdistrikterne.

Jeg må da så undre mig endnu mere over, at Socialdemokraterne så har skrevet i sit eget forslag, at man vil øge beskatningen. Det vil da om noget få Danmark til at brække over og koste arbejdspladser.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Mens regeringen med nulvækst og andre såkaldte planer tvinger kommunerne til at skære ned på velfærden, fordi der er givet ufinansierede skattelettelser, så stopper det desværre ikke ved det. Nu skal dansk landbrug have en skattelettelse mere.

Det virker jo fuldstændig barokt i 2010, at når Socialdemokraterne foreslog at hæve lønsumsafgiften for at finansiere vores børns uddannelse, så afviser regeringen det med, at Socialdemokraterne vil sende danske virksomheder til udlandet, men når dansk landbrug har fået en fod i døren, eller rettere et sæde i regeringen, så giver regeringen straks en skattelettelse på ½ mia. kr. til landbruget, som delvis – og kun delvis – finansieres af netop lønsumsafgiften. Det viser klart og tydeligt, at regeringen prioriterer landbruget højere end velfærden i Danmark. Det her lovforslag stjæler fra børnene og giver til bønderne.

Det er jo ikke første gang, at velfærden skal udsultes for at give skattelettelser til landbruget. Med det her lovforslag har dansk landbrug siden 2002 fået skattelettelser for 4,1 mia. kr. Og så er spørgsmålet, hvilke konsekvenser så store skattelettelser har for kommunernes økonomi. Det er desværre ganske uklart, hvilke konsekvenser det har. Skattelettelserne til landbruget giver færre penge til velfærden i Danmark, men det er uklart, hvor mange penge der helt præcis forsvinder. Det er nemlig nogle tvivlsomme finansieringskilder, der bliver trukket ind. F.eks. er det usikkert, om det med kvælstofkvoterne kommer på plads inden 2013.

Hvad betyder lovforslaget så for Udkantsdanmark? Her er det til gengæld ganske klart, at kommunerne i Udkantsdanmark bliver ramt rigtig hårdt, fordi de mister rigtig mange skatteindtægter fra jordbrug. Og når regeringen så vil træde til og kompensere over bloktilskuddet, ved vi godt, at det ikke bliver en fuldstændig kompensering. Det her vil udhule udkantskommunernes økonomi endnu mere, og på den måde viser det endnu en gang, at Venstres politik ikke hænger sammen, når det handler om velfærd, eller når det handler om Udkantsdanmark.

Hvad vil lovforslaget så betyde for landmændene? Det er jo ligesom formålet med det her lovforslag, at det skal hjælpe landmændene. Men virker det overhovedet? Redder det nogen landmænd at smøre en skattelettelse på ½ mia. kr. ud over Danmarks 14.000 landmænd – i øvrigt landmænd, som har en samlet gæld på 350 mia. kr.? Sikrer det dansk landbrug at komme med den her skattelettelse? De økonomiske vismænd siger nej. Den sunde fornuft siger også nej. For problemet i dansk landbrug er jo, ud over at afsætningspriserne er lave, at jordpriserne er høje, og det er jo velkendt for alle landmænd, at skattelettelser betyder stigende jordpriser. Med andre ord gør det her forslag ondt værre for dansk landbrug. Det rammer skævt på ejere og lejere af jord, og det rammer skævt på unge og ældre landmænd.

Det er klart, at regeringen ikke har nogen plan for for alvor at hjælpe dansk landbrug, og i den videre proces med det her lovforslag er der i hvert fald behov for at få afklaret en lang række uklarheder ved forslaget og få svar på, om det overhovedet virker med hensyn til at hjælpe landmændene.

Det her lovforslag er hastet igennem, og det grænser til lovsjusk. Der er ikke nogen dokumentation for, hvilken betydning det her vil få for forskellige landmænd. Der er heller ikke nogen konsekvensberegninger for kommunernes økonomi, og der er heller ikke nogen konsekvensberegninger for udkantskommunernes økonomi. Så begynder man at fifle ved kommissoriet for finansieringsudvalget omkring udligningssystemet, det skal også udskydes endnu længere tid. Der er flere uklarheder, end der er klarheder.

En klarhed, der dog er, er, at miljøet bliver den helt store taber. I skattelettelsen på ½ mia. kr. er der ingen miljøkrav til landbruget, og helt afgørende elementer fra Grøn Vækst er blevet skrottet eller helt udsat. Vi kan se, at 50.000 ha randzoner ikke er blevet etableret inden 2010, som det var lovet i aftalen, og natur- og vandplanernes skæbne kender vi endnu ikke. På den måde er der rigtig, rigtig mange miljømæssige ting, hvor det står ganske klart, at det går den forkerte vej. Det, der står klart, er, at der endnu en gang bliver delt skattelettelser ud. Pengene tages fra velfærden, og der bliver slået et ekstra hul i statskassen. Desuden må miljøet holde for.

Det, der er klart her fra talerstolen, er, at Socialdemokraterne ikke kan støtte forslaget, men vi vil i udvalgsarbejdet sørge for at bringe klarhed over forskellige ting: konsekvenser for landmænd, miljø, kommunernes økonomi og især udkantskommunernes økonomi.

Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det.

Det høres jo meget tydeligt på retorikken, om jeg så må sige, at der er skruet godt og grundigt op for skræmmebilledet her, og det er mange gange sådan omvendt proportionalt med de problemer, man har med at få forklaret den linje, man rent faktisk lægger.

Det er også helt tydeligt, at nu er det jo virkelig markeret, at der er forskelle i politik, for hvordan får man sikret valutaindtjeningen, og hvordan får man sikret noget beskæftigelse? Vi gør det, som vi nu har markeret det. Og det er jo helt tydeligt, at der i Socialdemokraternes eget forslag, det såkaldte »Fair Forandring«, på side 18 lægges op til en øget beskatning af landbrugserhvervet og dermed fødevaresektoren på 1,1 mia. kr.

Så jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, hvordan man vil forklare landbrugs- og fødevareerhvervet og de 140.000 arbejdspladser, som er afhængige af det her, at en øget beskatning og forringelse af konkurrencevilkårene vil sikre arbejdspladserne og eksporten.

Ordføreren.

Med den stigning, som Socialdemokraterne lægger op til, tror jeg ikke at vi vil kvæle dansk landbrug. Omvendt mener jeg heller ikke, at det her lovforslag med en kæmpe skattelettelse vil hjælpe dansk landbrug. De økonomiske vismænd siger det: 500 mio. kr., der skal fordeles mellem 14.000 landmænd, er ikke det, der løser problemerne i dag. Et forgældet dansk landbrug, der har en samlet gæld på 350 mia. kr., skal have helt andre håndsrækninger fra Venstre, hvis Venstre virkelig vil hjælpe dansk landbrug. Så desværre, jeg tror ikke på, at det her hjælper dansk landbrug til at komme på ret køl igen.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jamen det er jo tydeligt – og det er så også fair nok – at man står fast på de synspunkter, man nu bringer til torvs. Men jeg hæfter mig ved, at den socialdemokratiske ordfører selv lægger lidt vægt på, at landbrugserhvervet nu er oppe på en gældsbelastning på 350 mia. kr. Det indikerer ligesom, at der er behov for et godt øje på, hvordan vi kan få den her sektor hjulpet med ind i fremtiden. Og så er det jo faktisk en ren knockout at komme og sige: Jamen I har problemer i forvejen, nu giver vi jer lige et ekstra problem, endda et meget stort problem, ved at lægge ekstra skatter oveni.

Så jeg vil gerne spørge en gang til: Hvordan vil man prøve at forklare 140.000 danskere, hvis job er afhængige af det her, at man nu rammer dem direkte på deres erhverv med øget beskatning?

Ordføreren.

Med det lovforslag, som er fremsat her, hvor man giver en skattelettelse til dansk landbrug, ved alle godt hvad konsekvensen er. Det gør ondt værre. Det, der er galt for dansk landbrug i dag, er jo, at jordpriserne er på et helt, helt opskruet niveau. Når man giver en skattelettelse, stiger jordpriserne, og hvad betyder det for den unge landmand, som står med det grønne bevis i hånden og gerne vil købe en bedrift? Det betyder, at der skal endnu flere penge til. Med andre ord: Den unge landmand bliver fra starten af endnu mere gældsat.

Det her lovforslag hjælper ikke til at få unge landmænd til at give sig i kast med at bygge dansk landbrug op på ny. Så den der medicin, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen, der gives til vennerne ovre på Axelborg, virker desværre ikke.

Så er der korte bemærkninger, og det er fra hr. Tage Leegaard.

Vi kan jo tydeligt se, at i Socialdemokratiet er man mere optaget af at bruge penge, end man er af at skaffe indtjening til Danmark. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialdemokraterne egentlig er optaget af, hvordan rammebetingelserne for landbruget i Danmark skal være i forhold til andre lande, om ikke man synes, at det er en god idé, at den danske landmand har nogle rammer, så han kan konkurrere på lige vilkår med andre landes landmænd.

Ordføreren.

Hvis de lige vilkår, som hr. Tage Leegaard lægger op til, er at slække på miljøkravene og give yderligere skattelettelser, vil jeg sige: Nej, så er Socialdemokraterne ikke med.

Hr. Tage Leegaard.

Jamen det synes jeg da er dejlig klar tale, og det synes jeg da man skal notere sig, og jeg synes, at man skal notere sig, at Socialdemokraterne så heller ikke er optaget af de der op til 150.000 arbejdspladser, som er i landbruget. Og så kan jeg slet ikke forstå den her fordrejning af tallene, for man siger: Jamen det gør frygtelig ondt på de 5 millioner mennesker, som bor ude i kommunerne, men det gavner ikke de 14.000 ude i landdistrikterne. Den sammenligning kan jeg altså slet ikke få til at hænge sammen.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at der heldigvis bor flere end 14.000 mennesker i udkantsområderne i Danmark, og det vil sige, at de her penge, der bliver spredt så meget ud, over 14.000 landmand, ikke er det, der sætter gang i udkantsområderne. Til gengæld betyder det her lovforslag jo, at kommunerne i udkantsområderne mister penge på det, og dermed gør man ondt værre for Udkantsdanmark. Så på den måde synes jeg egentlig at det her lovforslag skaber langt flere problemer end det løser.

Så er det fru Birgitte Josefsen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det er dejligt at høre, at Socialdemokratiet har opfundet en ny politik: Dem, der ligger ned, tramper vi bare en ekstra gang på. Så når det bliver sagt, at det ikke har nogen indvirkning at fordele 500 mio. kr. på 14.000 landmand, så må jeg i hvert fald sige, at det da i hvert fald har den virkning, at man så fordeler en skattestigning på 1,1 mia. kr. på 14.000 landmænd, på et landbrugserhverv, som på trods af en global krise, har formået at sørge for en stor eksportgevinst til Danmark på over 100 mia. kr. Og jeg vil høre, om ikke Socialdemokratiet mener, at der skal nogen i det her land til at skaffe nogle indtægter til det velfærdssamfund, som vi alle sammen er optaget af at vi har, og som vi også gerne skulle have i fremtiden. Så hvordan vil man sikre det ved at brandskatte et erhverv, som i den grad lever op til at skaffe penge til Danmark?

Ordføreren.

Dansk økonomis vækst skal på fode igen, helt sikkert, og det er ikke kun landbruget, der skal hjælpe til med det, det skal mange andre erhverv også. Så derfor har Socialdemokraterne spillet ud med en lang række tiltag. Allerede dengang vi kunne se, at dansk økonomi var på vej ned ad bakke, handlede vi i tide, og vi handlede i et omfang, som ville kunne gøre, at man kunne bremse dansk økonomis nedtur. Dengang fokuserede vi f.eks. på at investere benhårdt i byggeriet, sådan at de bygningsarbejdere, der var blevet sendt hjem med en fyreseddel i hånden, kunne komme i arbejde. Vi lagde frem, hvordan vi ville investere i et grønnere Danmark, i væksterhverv inden for vedvarende energi, men alle de tiltag blev hældt af brættet af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Så hvis man vil prøve at foregøgle den danske befolkning, at Socialdemokraterne ikke klart og tydeligt går ud og siger, hvordan vi vil skabe mere vækst i Danmark, er det decideret usandt.

Fru Birgitte Josefsen.

Jeg har sådan set ikke fået noget svar på, hvordan man fra Socialdemokratiets side vil være med til at sikre, at et erhverv, der henter over 100 mio. kr. hjem i eksportgevinst, skal klare sig i fremtiden, når man vil brandskatte det med 1,1 mia. kr. fordelt på 14.000 landmænd. Det kan jeg altså ikke rigtig se giver vækst. Det er jo heller ikke det, vismændene siger. Men jeg kan så også forstå, at Socialdemokratiet har taget elementer ud af vismændenes rapport og kun forholdt sig til det, som man i Socialdemokratiets optik synes er nødvendigt at forholde sig til. Så jeg vil gerne have svar på, hvordan man vil sikre, at det her erhverv, som hjælper os til at sikre et velfærdssamfund, skal overleve i fremtiden med brandskatning.

Ordføreren.

Nu forholder vi os til det her lovforslag, som virkelig er Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis klare løsning på, hvordan dansk landbrug skal overleve. Min holdning til det er så, at det her ikke kommer til at hjælpe dansk landbrug med at overleve. Der vil være rigtig mange bedrifter rundtomkring i landet, som i de kommende år må lukke ned og bliver overtaget af naboen, og når naboen skal overtage, så er der stadig væk et meget, meget højt prisniveau for jorden, og på den måde vil de landmænd, der eventuelt skal i gang med at stifte et brug, komme fra start med en meget, meget stor gæld, fordi det her forslag er med til at drive priserne op. Og på den måde synes jeg ikke at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er med til at skabe nogle klare og gode, positive udsigter for det danske landbrug, desværre.

Tak til hr. Thomas Jensen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet for korte bemærkninger, og så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det fremsatte lovforslag er et forslag, som går ud på, at grundskyldspromillen kan sættes ned for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og skovbrug. Det er en del af en udmøntning af aftalen »Grøn Vækst«, som blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti den 9. april i år, og den del, der er i det her lovforslag, omhandler så nedsættelsen af skatten på produktionsjord. Det betyder, at en ramme på 500 mio. kr. gældende fra årene 2011 og frem vil blive fjernet som en regning til det danske landbrug, og det vil derefter selvfølgelig betyde en forbedring af deres likviditet, i og med at de ikke skal betale den her skat på deres produktionsjord.

Det er en håndsrækning til nogle erhverv, som er hårdt ramt af de konjunkturer, vi p.t. er vidne til, og svigtende afsætningsmuligheder og dårlige afregningspriser udgør en utrolig giftig cocktail for hele det danske landbrugserhverv. Fra Dansk Folkepartis side synes vi, at vi har en forpligtelse til at stimulere erhvervets økonomiske situation, så den i hvert fald ikke bliver værre, men derimod bedre. Der er i alt 139.000 beskæftigede i branchen, hvoraf de 77.000 er ansat i landbruget og de 62.000 er ansat i fødevareerhvervet. Dertil skal så lægges en række følgeindustrier i energisektoren, agroindustrien og hele bygge- og anlægsbranchen, som også nyder godt af forskellige anlægsinvesteringer, som der i løbet af årene er foretaget. Dertil skal lægges, at på netop det her område er der vitale interesser på spil, og ikke mindst yderkantsområderne har en pæn andel af arbejdspladserne.

Bruttogælden i landbrugssektoren udgør omkring 350 mia. kr., sådan som det også tidligere i dag er blevet sagt fra Folketingets talerstol, og derfor er den samlede branche også særdeles sårbar over for de nyeste konjunkturer, idet værdien af eksempelvis produktionsjord og produktionsudstyr er kommet under ekstremt pres. Det er et pres, der har medført, at truslen om teknisk insolvens for den enkelte erhvervsdrivende er mere end overhængende faretruende.

Fra Dansk Folkepartis side er vi derfor meget tilfredse med den her aftale. Det er en delaftale, som nedsætter erhvervets grundskatter med 500 mio. kr., og det er absolut et lovforslag, som går i den rigtige retning. Men vi anerkender stadig væk, at der skal mange, mange andre incitamenter og virkemidler til for at redde erhvervet og hjælpe og bidrage til, at det hele ikke falder på gulvet for den her meget store industri, hvor man jo kan se, at der er et utrolig stort antal danske arbejdspladser på spil. Så Dansk Folkeparti kan på den baggrund støtte det fremsatte lovforslag.

Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger, og først er det fra fru Line Barfod.

Jeg kunne forstå, at Dansk Folkepartis begrundelse for at stemme for 0,5 mia. kr. i gaver til Venstres venner er, at man gerne vil sikre nogle arbejdspladser. Nu mangler der jo i den grad også arbejdspladser i byggeriet, så vil Dansk Folkeparti også sikre, at der kommer nogle penge til f.eks. at få gang i klimarenoveringer, som for alvor kunne være med til at sikre arbejdspladser i byggeriet?

Dansk Folkeparti lægger jo stemmer til, at regeringen kræver nedskæringer af kommunerne, så masser af mennesker bliver fyret i ældreplejen og på skolerne og mange andre steder. Vil Dansk Folkeparti også være med til, at der bliver sendt nogle penge dertil, så man kan sikre de arbejdspladser, der skal sørge for, at der er nogen til at tage sig af vores børn og vores syge og vores ældre?

Ordføreren.

Jamen det er jo den sædvanlige klagesang, som vi hører fra Enhedslistens ordfører. Det er den sædvanlige sang om, at det går ad Pommern til, og at det sådan set er regeringens og Dansk Folkepartis skyld; vi gør ikke det rigtige, vi trykker ikke på de rigtige knapper, vi hjælper ikke befolkningen, vi hjælper ikke virksomhederne, vi er med til at ødelægge landets økonomi, og det hele går sådan set fløjten. Det hænger simpelt hen ikke sammen, vil jeg sige til fru Line Barfod. Det, som ordføreren skildrer i det spørgsmål, som bliver stillet til mig, er ikke virkeligheden.

Det her er ét lovforslag, som konkret går ind ét sted og gør, at en øm tå måske kunne få det lidt bedre. Men Dansk Folkeparti har jo netop støttet incitamenter til, at vi skal have mange forskellige små initiativer sat i gang for at sikre, at det ikke går så galt, som det kan gå, og som vi kan se det gør i rigtig, rigtig mange af vores nabolande. Derfor støtter vi også det her forslag.

Fru Line Barfod.

Det er meget muligt, at Dansk Folkepartis ordfører ikke mener, at det er virkeligheden, at der er voldsomt stor arbejdsløshed i øjeblikket i byggeriet, men så synes jeg, at Dansk Folkepartis ordfører skulle komme ud og snakke med nogle af de mange arbejdsløse. For det er altså deres virkelighed, at der ikke er nogen job, og at de i den grad godt kunne tænke sig at komme i gang med at lave de mange klimarenoveringer, som der er behov for. Det er også muligt, det ikke er Dansk Folkepartis ordførers opfattelse, at det er virkeligheden, at der er mange, der bliver fyret i den her tid ude i kommunerne, men så burde ordføreren tage ud og snakke med de mange skolelærere og hjemmehjælpere og mange andre, der bliver fyret.

Der er det bare, jeg spørger: Hvad er det, der gør, at Dansk Folkeparti i stedet for målrettet at gå ind med nogle penge, som kunne sikre arbejdspladser, så er med til at dele 0,5 mia. kr. ud til Venstres venner?

Ordføreren.

Venstres venner, Enhedslistens venner – jeg går ud fra, at vi alle sammen har en fælles interesse i, at det danske samfund skal komme igennem den her krise så godt og velafbalanceret som overhovedet muligt. Så ved jeg godt, at Enhedslisten har en helt anden dagsorden, og den går så ud på, at man skal udstede endnu flere kreditobligationer, landet skal forgældes, vi skal kaste en kæmpestor pose penge ud, for Enhedslisten har jo bl.a. foreslået, at vi skulle opkøbe huse på tvangsauktioner i Danmark og så lade folk bo i husene efterfølgende. Man kan ikke købe huse gratis på tvangsauktion uden penge – det er ganske simpelt nonsens, det kan ikke hænge sammen.

Derfor er man nødt til at have en velafbalanceret samfundsøkonomi, og det får man bedst ved det, vi har været med til at støtte her, nemlig at man laver en masse små delelementer, som samlet set kan være med til at gøre branchen bedre stillet til at imødegå de meget store økonomiske udfordringer, som ligger i, at hele verden oplever en recession, som mange selvfølgelig har set komme som noget af en overraskelse. Men det er selvfølgelig nødvendigt, at vi ikke bare sender en stor ballon op og smider alle pengene ud på en gang, men går ind og kigger på tingene. Det gør vi med det her forslag, og det er der en god idé i.

Så er det hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Historien gentager sig. År efter år, siden VK-regeringen kom til og Dansk Folkeparti støt og roligt har bakket op hele vejen igennem, har vi set skattelettelser, skattelettelser og skattelettelser. I år 2010 kan vi for alvor se, hvilke konsekvenser det har med de nedskæringer, der nu skal gennemføres i de danske kommuner og regioner. Så mit spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører er: Hvor skal der spares med den her yderligere skattelettelse på ½ mia. kr., når nu Dansk Folkeparti går over i Finansministeriet til november eller december og skal lave en finanslovaftale med Venstre og Konservative? Hvor skal der spares på velfærden i Danmark?

Ordføreren.

Ordet skattelettelser var jo det ord, jeg hørte flere gange i spørgerens indlæg, og jeg vil gerne sige, at mange af de skattelettelser, der bliver nævnt, ikke er skattelettelser, det er skatteomlægninger. Det ville man også kunne læse, hvis man var socialdemokrat og gad læse de ting, som der ligger. Hvis man kigger på den seneste skatteomlægning, vil man over årene kunne se, at den faktisk medfører en forbedret likviditet på 5½ mia. kr., som så bl.a. kan bruges målrettet til nogle initiativer, som kan gavne det danske samfund efterfølgende. Så det er ikke en skattelettelse, vi har fået, det er en skatteomlægning, som i de første 2-3 år giver en skattelettelse, men på sigt er det en skatteomlægning, og det er der sådan set sund fornuft i, og det er noget, som vi ikke har haft nogen som helst kvaler med at indgå i fra Dansk Folkepartis side.

Hr. Thomas Jensen.

Det lyder jo flot. Velfærden i Danmark kan sove trygt, der er slet ikke tale om skattelettelser, der er tale om skatteomlægninger. Var det bare så vel, fristes jeg næsten til at sige, for de finansieringskilder, der jo er nævnt i det her lovforslag, altså det, som hr. Hans Kristian Skibby kalder for skatteomlægninger, er nogle meget, meget uklare punkter. Tag nu f.eks. en ny grøn kvælstofregulering fra 2013. Det er fuldstændig uklart, om miljøministeren har styr på den, og om den overhovedet kommer i hus inden 2013. Så er der pesticidafgiften fra 2011. Kan hr. Hans Kristian Skibby garantere, at det er hundrede procent på plads og nagelfast, at den vil bidrage til at finansiere det her fuldt ud? Det samme med lønsumsafgiften fra de finansielle virksomheder. Kan hr. Hans Kristian Skibby garantere, at de her tre elementer krone for krone vil finansiere det her forslag?

Ordføreren.

Det er jo det, der en af de store forskelle på Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Når vi er med i en aftale, er tingene fuldt finansierede. Når Socialdemokraterne kommer med det ene oplæg efter det andet her i salen, på kryds og tværs med forskellige sammenlægninger med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti og andre, bruger man de samme penge flere gange. Det er ikke tilfældet, når man indgår en aftale, hvor man også har de korrekte regnestykker med ind i aftalen.

Jeg vil gerne sige, at Socialdemokraterne jo er kommet med en plan selv, »Fair Forandring«, hvor man går ind og vil øge afgifter og skatter markant, og det vil absolut betyde, at vi får en stærk forværret konkurrencesituation i Danmark, som vil medføre, at vores eksportgivende virksomheder og at meget industri vil være meget sværere stillet i forbindelse med det udbud og de tilbud, de giver til andre lande, og med hensyn til den danske eksport. Det vil koste danske arbejdspladser, hvis man går ind og støtter Socialdemokraternes »Fair Forandring«; det vil koste mange, mange milliarder kroner, og det vil koste mange, mange job, og de penge, man vil bruge, er penge, man vil låne sig til. Det skal nok blive en succes!

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Dansk Folkepartis ordfører sadler virkelig den høje hest i den her debat. Når Dansk Folkeparti er med, er der virkelig garanti for, at alt er finansieret krone til krone osv. Hvorfor er det så så uklart med finansieringen af det her lovforslag? Hvorfor bliver det ikke lagt mere åbent og ærligt frem? Hvorfor er det, at forslaget skal hastes igennem? Det virker da spøjst, at man ikke kan lægge det mere konkret frem. Hvordan finder man ud af det her, hvordan er finansieringen, og hvad giver det af muligheder for folk i landbruget? Det er der heller ikke lavet beregninger på.

Men sagen er jo den, at når alt kommer til alt, tager man penge fra fællesskabet, man tager penge fra samfundet, som kunne være brugt på vores børns skoler, på vores børns børnehaver og på ældreomsorg – nogle af de områder, som i øjeblikket er ramt af besparelser. De penge tager man så og bruger til målrettede skattelettelser til Venstres venner i landbruget. Det er jo det, det handler om. Der kunne jeg godt tænke mig at få et mere ærligt svar fra Dansk Folkeparti. Hvorfor er man med på den her galej, hvorfor er man med til at finansiere sådan en skattefest for landbruget, når man ikke vil gøre så meget andet?

Ordføreren.

Man kan jo i hvert fald konkludere, at Socialdemokraterne ikke har lyst til at være venner med de mange, mange medarbejdere, der er ansat i den forarbejdende industri, og med de mange mennesker, der er ansat inden for landbruget. Det her er jo faktisk et lovforslag, som gør arbejdsvilkårene langt, langt bedre og giver en større sikkerhed for, at vi kan bevare mange af de her virksomheder i Danmark, mange af de her arbejdspladser i Danmark og mange af de eksportindtægter, vi har i dag, som er med til at finansiere den samlede velfærd i Danmark. Et af de helt grundlæggende elementer i, at man selvfølgelig skal støtte det her lovforslag, er, at vi med det er med til at understøtte de danske virksomheder og deres muligheder for at gå ud på eksportmarkederne og bevare den konkurrencesituation, som de har.

Der er det, man godt kan undre sig over, at Socialdemokraterne står her og kalder dem Venstres venner og Dansk Folkeparti's venner i stedet for at være seriøse om det, der faktisk er hele målsætningen, nemlig at skabe bedre vilkår for de her virksomheder, som har 140.000 ansatte her i Danmark. Jeg synes ikke, Socialdemokraterne kan være det bekendt.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg synes heller ikke, at Dansk Folkepartis ordfører kan være bekendt ikke at svare på det, der bliver spurgt om. Der var et meget klart spørgsmål om, om vi virkelig skal ud at reducere yderligere i den offentlige velfærd, om vi skal til at skære endnu mere ned på folkeskolen, på børnepasning og på ældreområdet, fordi der skal være råd til en målrettet skattelettelse til landbruget, vel at mærke en skattelettelse, som andre erhverv ikke får glæde af. Hvorfor skal der være den forskelsbehandling, hvorfor er det kun landbruget, planteskoler og skovbrug og nogle andre, der skal have den her skattelettelse, mens hele byggebranchen ikke skal have nogen gunstige vilkår? Det forklarer Dansk Folkepartis ordfører overhovedet ikke, og det synes jeg ikke Dansk Folkepartis ordfører kan være bekendt.

Ordføreren.

Det her lovforslag omhandler ét element ud af en lang række forskellige elementer, hvorved vi prøver at stabilisere det danske samfund og sikre os så godt, som vi nu kan, i den grimme situation, som landet står i på grund af en masse udefrakommende konjunktursvingninger. Jeg går ud fra, at Socialdemokraterne er klar over, at krisen ikke bare er i Danmark, men at den faktisk er international. Det håber jeg Socialdemokraterne er klar over, når de nu mener at være så egnede til at overtage hele landets styring.

Det, der er det grundlæggende, er selvfølgelig, at tingene skal være fuldt finansierede, og det her forslag er fuldt finansieret. Vi har fået mange andre delelementer igennem, bl.a. forhøjelse af de anlægsinvesteringer, der ligger i kommunerne, og det var netop for at tilgodese byggeri og for at tilgodese energirigtige renoveringer osv. osv. Der ligger en lang række delaftaler andre steder i den samlede samfundsøkonomi, som er til gavn og glæde for de pågældende områder.

Men det her lovforslag omhandler den her industri, og det er landbrug, det er skovbrug osv., og det er 140.000 arbejdspladser, og jeg kan så bare konstatere, at Socialdemokraterne ikke ønsker at bakke op om det, men ønsker at snakke om, hvem der er venner med hvem og så ellers være fløjtende ligeglad med danske arbejdspladser, som går til grunde på grund af dårlige konkurrenceforhold, og det er ikke rimeligt.

Så er det hr. Flemming Bonne for en kort bemærkning.

Jeg tror da, Dansk Folkepartis ordfører er ved at skrue sig lidt for højt op i sine forventninger til, hvor mange arbejdspladser der kommer ud af det her. Jeg går ud fra, at ordføreren er fuldt opmærksom på, at det her jo primært vil gavne de store jordbesiddere, dem med de store arealer. Det er prins Joachim, det er A.P. Møller-fonden, det er LEGO, og det er de store herregårde, der ligger ude i udkanten af Danmark, som i forvejen driver nogle meget rationelle brug, og som har været med til at formindske antallet af job ude i yderområderne.

Så kan ordføreren ikke sådan lige prøve at forklare, hvad det helt præcis er for en forventning, der er til arbejdspladserne? Hvad er det for en type arbejdspladser, vi får flere af nu? Hvordan vil det forholde sig med slagteriarbejdspladserne f.eks., får vi flere af dem?

Ordføreren.

Altså, jeg har indtryk af, at det tilsyneladende ikke er gået op for Socialistisk Folkeparti, at danske arbejdspladser gennem de senere år er forduftet ud af Danmark. Vi har på 1 år mistet ti gange så mange, som vi ellers har oplevet at miste på 1 år. Nu er det så kommet til, at konjunktursituationen har gjort, at hele vores forarbejdningsindustri, hele vores landbrugssektor kører, hvad skal man sige, på maven. De ligger nærmest ned, og mange af dem er tæt på at måtte dreje nøglen om. Her er så et forslag, som prøver at give dem en hjælpende hånd, og det ønsker Socialistisk Folkeparti ikke.

Jeg vil sige til hr. Bonne, at det her ikke drejer sig om at skabe nye arbejdspladser. Det vil vi selvfølgelig meget gerne, men det, der er grundlæggende i det her forslag, er at forsvare og bevare de job, vi allerede har. Det er faktisk det allerførste succeskriterium for, at det her overhovedet skulle kunne forsvares og forklares. Og det kan det heldigvis, for alt andet lige vil 500 mio. kr. mindre i regning til landbruget være 500 mio. kr. mere på bundlinjen til at sikre arbejdspladserne og sikre en god konkurrenceevne, også på eksportmarkederne.

Hr. Flemming Bonne.

Kan ordføreren ikke være enig med mig i, at hvis vi virkelig skal have skabt nye job og forbedret vilkårene for landbruget, skal vi altså i gang med en større omstilling i forhold til helt andre typer af produkter, forædling af økologi osv.?

Det lægger det her lovforslag jo ikke op til. For mig at se taler vi her om noget, som ikke engang er en redningspakke, for det strøs jo ud med bred hånd. Det strøs ud til nogle af de store jordbrugere og landbrugere, som ikke lider nød.

Ordføreren.

Som jeg har svaret flere, vil jeg sige, at det vel er bedre at give 500 mio. kr. i lettelser, end det er at inddrive 1,1 mia. kr. ekstra hos et erhverv, som det jo står klart defineret i S og SF's »Fair Forandring«, hvor man ønsker at tage penge fra de her virksomheder for at finansiere andre ting i det danske samfund. Det må da være bedre at give penge til en sektor frem for at tage penge fra den.

Så vil jeg gerne sige, at når man ender med at tage penge fra en sektor, betyder det jo også, at sektoren har færre penge til netop at produktudvikle de varer, som de gerne vil sælge på eksportmarkederne. Og man har selvfølgelig også færre penge til at omstille sin produktion til økologi.

Tingene hænger altså sammen, det er sund fornuft, og derfor er det her lovforslag også sund fornuft. Vi hjælper en lang række danske virksomheder, vi hjælper et stort eksporterhverv, vi hjælper 140.000 medarbejdere, og det synes jeg også at oppositionen burde lære og tage til sig.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det hr. Flemming Bonne som ordfører for SF.

Så skal vi til det igen. Regeringen fremsætter et lovforslag, 6 dage før det skal førstebehandles i Folketinget. Og de høringsberettigede parter modtager det, 7 hverdage før det skal førstebehandles. Det sker, på trods af at hovedlinjerne i lovforslaget blev præsenteret allerede for ca. 3 måneder siden. Det er ikke godt nok.

Det er udemokratisk, det er lovsjusk og mangel på rettidig omhu for at citere en af regeringens faste støtter. Men det bliver formentlig ikke fra hr. Møller, vi kommer til at høre nogen kritik denne gang. For det vil typisk være A.P. Møller-Fonden, LEGO, prins Joachim og en række store jordbesiddere, bl.a. Skov- og Naturstyrelsen, som vil blive begunstiget ved regeringens lovforslag. Derfor er regeringens bemærkninger om, at det skal sammentænkes med regeringens mange initiativer i forhold til Udkantsdanmark mildt sagt upræcise.

Men spørgsmålet er også, om det i virkeligheden vil betyde noget særligt for de gældsramte landmænd. Vil det betyde noget, når provenuet spredes ud med let hånd over landbrug, gartneri og skovbrug? Det er i hvert fald noget, vi vil forsøge at forske i i det kommende udvalgsarbejde. Vi vil søge klarlagt, hvilke dele af landbruget der bliver tilgodeset med lovforslaget. Vi vil også søge klarlagt, hvilke dele af Danmark der bliver tilgodeset med lovforslaget.

Endelig mener vi også, at den økonomiske krise i landbruget bør bruges til at fremtidssikre og udvikle landbrugserhvervet frem for at yde stadig støtte til en i forvejen problematisk landbrugsstruktur, som vi i dag ved er storleverandør til forurening af luft, grundvand og af vores vandløb og have.

SF foreslår, at vi i stedet satser på at forhøje støtten til nye biogasanlæg med 20 øre pr. kilowatt-time frem til og med 2015, samtidig med at der gives statsgaranti for lån, at vi afsætter yderligere midler til omlægningsstøtte til økologi, og at vi afsætter midler til udvikling, markedsmodning og markedsføring af højkvalitetsfødevarer.

SF fremsatte for nogen tid siden nogle præcise bud på, hvordan vi kan skabe nye arbejdspladser inden for fødevareindustrien og i forbindelse med biogasanlæg frem for at give passive skattelettelser, som ingenting løser.

I SF mener vi, at der skal gives aktiv støtte, hvis man vil udvikle landbrugserhvervet, ikke bare til gavn for fremtidens landmænd, men også for klimaet og samfundsøkonomien. Landbruget skal ligesom alle andre erhverv hele tiden inddrage innovation og nye tiltag for at sikre sin overlevelse. Det er en nødvendighed i den globale virkelighed. Det betyder omstillingsparathed og en tilpasning mod nye udviklingstendenser. Lige præcis derfor vil vi styrke landbrugets rolle som leverandør af vedvarende energi.

Samtidig skal tilskyndelsen til økologisk landbrug styrkes til gavn for miljøet, men også for at sikre en fortsat kvalitetsudvikling af vores fødevarer. Efterspørgslen efter økologiske varer stiger og stiger. Selv i en krisetid som den, vi står i i øjeblikket, bliver de lidt dyrere økologiske varer i stigende omfang lagt ned i vores indkøbskurve. Vi har altså her et marked i fortsat vækst.

Samtidig betyder økologi bedre dyrevelfærd og mindre forurening. Økologisk landbrug skal desuden udnyttes aktivt i forbindelse med beskyttelse af følsom natur. Derfor skal økologien selvfølgelig styrkes yderligere. Det bliver den ikke, hvis vi giver skattelettelser over en bred kam, som det er foreslået i lovforslaget.

Der er ønske om korte bemærkninger. Det er først hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Socialistisk Folkeparti forsøger lidt at tegne et billede af, at man gerne vil hjælpe landbrugserhvervet. Det står bare fuldstændig i skærende kontrast til, hvad man selv skriver i sit oplæg, det såkaldte »Fair Forandring« fra Socialdemokraterne og SF. Der står midt på side 18, at man vil pålægger erhvervet yderligere byrder, man vil direkte beskatte erhvervene ekstra med over 1 mia. kr. Det er jo en ren knockout for erhvervet og giver overhovedet ikke mulighed for den udvikling, der ellers er tegnet.

Hvordan vil man fra Socialistisk Folkepartis side forklare de 140.000 danskere, at mange af dem står til at miste deres job, hvis Socialistisk Folkeparti får magt, som de har agt?

Ordføreren.

Så vidt jeg husker teksten i vores oplæg »Fair Forandring«, handler det her om, at vi ruller nogle afgifter tilbage til et niveau, de har været på tidligere.

Vores tilgang til nye job og til at redde landbruget er, at vi skal i gang med en omstilling, således at vi både sikrer bedre natur og bedre dyrevelfærd og laver højkvalitetsprodukter. Der tror vi ikke på, at det lovforslag, der ligger her, vil have nogen som helst virkning, tværtimod.

Hr. Erling Bonnesen.

Kære ordfører fra SF, det svar holder jo overhovedet ikke. Hvis vi kigger midt på side 18 i Socialistisk Folkepartis eget forslag, står der:

»S og SF vil derfor forbeholde sig ret til at pålægge landbruget øgede skatter og afgifter …«.

Klarere kan det jo ikke siges. Og i det ovenstående afsnit lige før står 1,1 mia. kr. Det kan jo ikke siges klarere. Det er en ren knockout fra Socialistisk Folkeparti til landbrugserhvervet og fødevaresektoren.

Så jeg vil spørge en gang til: Hvordan vil man forklare 140.000 danskere, at mange af dem står til at miste deres arbejde, hvis Socialistisk Folkeparti får magt, som de har agt? For det er jo det, der er fakta.

Ordføreren.

Venstres ordfører overser jo, hvordan vi vil gå ind og støtte erhvervet, og hvordan vi vil være med til at sikre, at der er midler til en omstilling af landbruget i retning af mere økologi, mere kvalitet og endnu flere arbejdspladser. Det synes jeg da er en afgørende pointe.

Så er det fru Birgitte Josefsen for en kort bemærkning.

Jeg blev så glad, da ordføreren startede sin ordførertale, for jeg kunne jo høre, at SF er parat til at støtte op om den landbrugspakke, der er vedtaget, og hvori der er indskrevet, at man både skal kigge på prisen på biogas og hjælpe landbruget til at få omstillet produktionen. Men jeg må sige, at min glæde ikke holdt så lang tid, for jeg kan forstå, at SF ligesom Socialdemokratiet vil brandskatte 14.000 landmænd med 1,1 mia. kr. Nu så jeg så også ved SF’s landsmøde, at man vil hjælpe dansk erhvervsliv, og derunder hører jo også landbruget. Så hvordan hænger SF's politik sammen? Man står og siger et, når man holder skåltaler, men nu står vi så her med et konkret forslag, som skal støtte op om et erhverv, og så skubber man simpelt hen til dem, der ligger ned.

Ordføreren.

Det synes jeg nu ikke vi gør. Nu er det ikke os, der har fremsat det her lovforslag, som med rund hånd spreder nogle skattelettelser ud over store jordbrug, som i virkeligheden ikke behøver de her skattelettelser. Vi havde meget hellere set, at provenuet af de her skattelettelser blev investeret i en omstilling af dansk landbrug i retning af økologi og mere kvalitet.

Fru Birgitte Josefsen.

Hvis man nu skal lave en hurtig matematisk beregning, kan man se, at det her omhandler 500 mio. kr., og SF vil så brandskatte med 1,1 mia. kr. Der er sådan set et spænd derimellem, så det hænger jo ikke rigtig sammen, når man siger, at man alene vil kigge på omlægning. Det skal landbruget så selv betale for ved en yderligere skattetildeling på 1,1 mia. kr.

Men jeg vil gerne spørge om, hvordan det hænger sammen, at man ved et landsmøde står og siger, at nu vil man understøtte dansk erhvervsliv, og så lægger man så 1,1 mia. kr. på 14.000 landmænd. Altså, jeg ville i hvert fald sidde og ryste i bukserne, hvis jeg var industrimand, for hvad er så summen sammen med det, der skal lægges på de øvrige erhverv? Det tegner sådan set ikke godt for dansk erhvervsliv, må jeg sige, hvis SF får lov til at regere i det her land.

Ordføreren.

Jeg tror såmænd, at fru Birgitte Josefsen kan være helt tryg sammen med de 14.000 landmænd. For samlet set, når regeringen skifter og vi skal i gang med en omstilling af landbruget, så er det da rigtigt, at der er tale om afgifter, men der er jo i den grad også tale om, at SF er parat til at sætte penge af til en målbar omstilling af hvervet.

Det, der er problemet med de her generelle løsninger, er, at vi ingen vegne kommer. Vi vil opleve et landbrug, som stadig væk bliver forgældet. Som en tidligere ordfører har sagt, vil jordpriserne fortsat stige, og vi vil få tvangsauktioner osv. Det her er lidt som at tisse i bukserne. Problemerne opstår igen, når der er gået 3 måneder eller ½ år, og så kan vi tage diskussionen en gang mere. Der skal en meget mere målrettet indsats til, og den er vi parat til at deltage i.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Ordføreren var inde på nogle meget grundlæggende ting, som hører til den måde, man produktudvikler på i bl.a. dansk landbrug. Det var jo noget om økologi og noget om biogas, det var nogle af de der ønsker, man havde, til at bruge nogle penge. I stedet for at bruge dem på det her ville man hellere gå ind og kigge på biogasanlæg.

For at kunne udbygge vores biogasanlæg i Danmark – også det, som egentlig er regeringens intentioner i forbindelse med »Grøn Vækst« osv., nemlig at vi skal have mere CO 2 -neutral energi i Danmark – skal vi selvfølgelig også have nogle svin til at producere gyllen. Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvis man nu, sådan som ordføreren siger, får en ny regering i Danmark, som så lægger sig i selen for at ødelægge det, sådan som vi i hvert fald har kunnet tolke det i dag – man vil brandskatte produktionserhvervet, bl.a. grisebønderne, som mange af dem vil opleve at gå fra hus og hjem – hvordan vil ordføreren så tilvejebringe al den gylle, altså når svineproducenterne har lukket og slukket og staldene står tomme?

Ordføreren.

Jeg tror, at man vil komme til at opleve en situation, hvor svineproduktionen får en anden status. Den vil få status som industriproduktion og blive underlagt nogle helt nye krav. Den udvikling er jeg sikker på kommer under alle omstændigheder, men vi vil bare sparke gang i den, når vi kommer til magten.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det lyder da meget betryggende, at SF vil sparke gang i den, når de får magten. Så kan vi andre jo glæde os til at se, hvad det betyder. Den røde katekismus har i hvert fald aldrig i mine øjne rummet ret meget af en sund landbrugspolitik.

Men jeg vil gerne sige, at et af de steder, hvor vi i Danmark har gennemført en stor økologisk omlægning, jo er i forbindelse med vores økologiske mælk. Der endte det jo med, at der kom så mange økologiske mælkeproducenter, at man faktisk ikke kunne få mere for sin økologiske mælk, end man kunne for almindelig konventionel mælk.

Så spørger jeg: Hvis det samme så ender med at ske i andre brancher, altså at man tvinger landbruget til at lave en masse investeringer i omlægninger, til at gå over i økologi osv., også i forbindelse med andre typer landbrugsproduktion, end hvad angår almindelig mælk, hvad så, når udbuddet bliver større end efterspørgslen? Har SF så et bud på, hvordan man vil se på det, når man samtidig har valgt at brandskatte landbruget, sådan som vi kan se det nu, med i hvert fald 1,6 mia. kr. ved at annullere det her tilskud på 500 mio. kr. og så i øvrigt finde 1,1 mia. kr. oveni ved at sætte afgifter på over for det danske landbrug?

Ordføreren.

Som jeg ser det, er et af landbrugets grundlæggende problemer, at man ikke er i stand til hurtigt at tilpasse sig nye markedssituationer. Man er alt for fastlåst i sin produktion. Vi ser jo også, hvorledes vi gang på gang får overproduktion af forskellige produkter, og det er jo med til at sænke priserne. Så derfor skal vores landbrugsstruktur være meget mere fleksibel og hurtig til omstilling og have mange flere forskellige afgrøder og produkter at spille med. Så tror jeg på, at dansk landbrug går en gylden fremtid i møde.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Tage Leegaard.

Tak. Nu kunne jeg høre, at Socialistisk Folkepartis ordfører for lidt siden advarede mod at svinge sig op i nogle ideologiske højder. Jeg synes nok ikke, at der blev sparet på ideologien, da ordføreren begyndte at tale om landbruget som de store jordbesiddere. Jeg tror da, at det vil interessere de mange tusinde landmænd rundtomkring, som arbejder hårdt for at skaffe til dagen og vejen, at høre, at de bliver karakteriseret som sådan nogle typer af Socialistisk Folkeparti. De har åbenbart noget at se frem til.

Det, mit spørgsmål egentlig går på, er, om ikke man i SF er optaget af at skaffe dansk landbrug nogle rammer, så de kan konkurrere på lige fod med landmændene i deres nabolande, i de omgivelser, som svarer til den hverdag, de er ude i.

Ordføreren.

Jo, meget gerne. Det er sådan set det, jeg står og plæderer lidt for, men det kræver, at man i dansk landbrug viser omstillingsparathed, at man er parat til at blive mere fleksibel og arbejde med andre produkter. Så tror jeg altså nok, at der skal være en gylden fremtid for store dele af dansk landbrug. Jeg har kritiseret det her lovforslag for, at det ensidigt favoriserer de store jordbesiddere. Sådan er det jo i sagens natur. Det er dem, der ejer meget jord, som vil få størst gavn af forslaget, og derfor tror jeg ikke et øjeblik på, at de mindre brug får ret stor gavn af forslaget.

Hr. Tage Leegaard.

Tak. Nu har jeg hørt Socialistisk Folkeparti tidligere i dag været ude at snakke om, at regeringens politik vil være en massakre på velfærden. Jeg tror, at hvis vi ikke gavner dansk landbrug, vil der blive en massakre på arbejdspladser i landbruget, men det bekymrer åbenbart ikke ordføreren.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at jeg har brugt meget taletid heroppe på stolen for at forklare, at vi vil et helt andet landbrug, et mere effektivt landbrug, et omstillingsparat landbrug, et, der kan noget mere end det landbrug, vi ser i dag, som entydigt fokuserer på masseproduktion af discountvarer. Det er jo ikke ligefrem det, dansk landbrug skal sikre sin fremtid ved. Man bliver nødt til at blive enig med sig selv om, at man sammen med en kommende regering gerne vil være med til at indlede en omstillingsproces. Det vil vi gerne være med til.

Tak til hr. Flemming Bonne, og så er det hr. Henrik Rasmussen fra Det Konservative Folkeparti som den næste ordfører.

Landbrugs- og fødevareerhvervet skaber ikke bare beskæftigelse og vækst i fødevaresektoren, men også i energisektoren, engrosindustrien og en række følgeindustrier, herunder også i bygge- og anlægsbranchen. Denne beskæftigelse er i særdeleshed væsentlig for livet i udkantsområderne.

Dette lovforslag er en del af aftalen om »Grøn Vækst« og vedrører nedsættelse af skatten på produktionsjord ved nedsættelse af grundskyldspromillen, som sker, ved at der i 2011 bliver en samlet lettelse af jordskatterne på 500 mio. kr. for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskoler, frugtplantager eller skovbrug.

Aftalen om »Grøn Vækst 2.0« tager sigte på at forbedre vandmiljøet og naturtilstanden og sikre beskæftigelsen i landbrugs- og fødevareerhvervet. Formålet med dette lovforslag er at understøtte de enkelte bedrifter, og nedsættelsen betyder, at grundskyldspromillen på produktionsjord reduceres med 5,1 promillepoint i 2011. Kommunerne vil i 2011 blive kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskylden.

Der er sagt meget i salen om »Grøn Vækst«. »Grøn Vækst« indeholder en del punkter, som skal udmøntes af regeringen. Bl.a. indeholder »Grøn Vækst« meget om økologi, og med aftalen har man også sikret, at produktionen af økologiske varer forhøjes, endda fordobles, fra 2010.

Forskellen mellem den socialistiske del, vil jeg sige, af Folketinget og den borgerlige del er, at når vi fremsætter et forslag, er det selvfølgelig finansieret. Og det er finansieret, som det også tidligere er sagt, ved at pesticidafgiften hæves, og ved kvælstofregulering og lønsumsafgift for finansielle virksomheder.

Jeg synes, debatten her selvfølgelig er vigtig. Når vi taler om økonomisk politik i det marked, som vi er i øjeblikket, er det svært at sige, at det lige præcis er sådan, det ved vi alle sammen. Vi kan kigge ud ad vinduet og se den finansielle krise, men vi har da i hvert fald et værktøj og en formodning om, at det her er noget, der vil komme til at virke.

Det vil også virke i forhold til vækst, for det, vi bl.a. gerne vil skabe med det her, er et højere indkomstprovenu, og det er så der, hvor vi igen er meget forskellige i blokkene her i Folketingssalen. Det er også fint, at vi kan tilkendegive de politiske ståsteder, som vi har. Vi tror på, at ved at vi sænker afgifterne, skaber det også større incitament til at tjene flere penge.

Så må man sige, at landbruget jo er et erhverv i Danmark, hvor det ikke kun drejer sig om vækst i disse tider. Det handler altså også om at bevare de arbejdspladser, som allerede er der, og jeg synes, det er utrolig vigtigt at få det med i den her meget spændende debat. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti naturligvis dette lovforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Nu hørte vi jo før, at Dansk Folkeparti brugte det meget flotte ord om det her, at det her var en skatteomlægning, og at Dansk Folkeparti derfor var hundrede procent sikker på, at det her nok skulle hænge sammen økonomisk. Jeg synes nu, at der er nogle lidt uklare ting i det her lovforslag, nemlig om, hvordan det her skal finansieres.

Nu står den konservative ordfører så og fremfører, at det er helt sikkert, at pesticidafgiften og kvælstofreguleringen nok skal bære det hele hjem sammen med lønsumsafgiften. Jeg vil bare gerne høre den konservative ordfører garantere her fra talerstolen, at det, der er i »Grøn Vækst« om kvælstofregulering og om pesticidafgift, vil blive indført, som det er lovet, på rette tidspunkt, og dermed også vil garantere, at det her bliver fuldt finansieret.

Ordføreren.

Hvis hr. Thomas Jensen havde hørt godt efter under mit indlæg, havde han hørt, at jeg jo sagde, at netop med den økonomiske krise, der er i øjeblikket, er det vigtigt hele tiden at kunne styre. Vi har en målsætning, regeringen har en målsætning om, at det her er tre værktøjer, som kan bidrage til de ting. Der er også beskrevet en nødløsning for, hvordan og hvorledes det kan gøres, hvis der sker et eller andet.

Så jeg vil ikke i give nogen som helst garantier, men jeg fortæller, at det her er målsætningen, for det er det, regeringen vil gøre. Og det er da meget præcist at gøre det. Hvordan og hvorledes væksten så kommer til at ske, er meget svært at vide – det tror jeg at hverken du eller jeg har facitlisten på. Det ville jo være rart.

Slet ikke du (Henrik Rasmussen (KF): Undskyld).

Det er hr. Thomas Jensen.

Tak. Vi fik en fuldstændig tilståelse her. Ordføreren står og siger, at det kan bidrage til at finansiere. Altså, ordføreren står jo og redegør for, at vi har en økonomi, som hverken ordføreren eller jeg har overblik over, og at vi derfor ikke rigtig kan sige, præcis hvor meget det her vil bidrage til at finansiere det her forslag.

Det er da glædeligt, at den konservative ordfører er kommet hertil, for vi kan konkludere, at det her forslag ikke er fuldt finansieret. Det vil betyde, at der vil gå skattelettelser ud til borgerne, som vil være med til at underminere velfærden i Danmark. Så det var da en erkendelse, og det vil jeg også håbe at den konservative ordfører kan slutte op om.

Ordføreren.

Jeg fortæller – modsat andre – at det her er en klar økonomisk politik fra regeringens side, som vi naturligvis bakker op om. Vi er i Det Konservative Folkeparti ikke bange for at tage ansvar for den økonomi, der er derude. Vi er et økonomisk ansvarligt parti, og det er vi faktisk ganske stolte af. Det betyder også, at man en gang imellem skal gøre noget for at sikre nogle arbejdspladser i landet, og det gør vi bl.a. med det her lovforslag.

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Ansvarlige, siger den konservative ordfører, men man har jo her i Folketinget forsøgt at haste det her forslag igennem, og det, man så lægger frem med hensyn til finansiering, er jo først og fremmest og med den allerbedste vilje fugle på taget. Det er jo ikke noget, der er videre konkret, og ordføreren står selv på talerstolen her og sår tvivl om, om det er noget, vi kan regne med.

Kan ordføreren, der også er konservativ borgmester, ikke forstå de mange borgmesterkollegaer og de mange byrådsmedlemmer landet over, som synes, at det her da er lidt uklart? Hvor meget risikerer vi at skulle have op af vores lomme for at finansiere, at landbruget skal have skattelettelser? Hvor meget risikerer vi at skulle finde af besparelser andre steder – på børnehaveområdet, på folkeskoleområdet, på ældreområdet – fordi man vælger den her snuptagsløsning, altså tager penge fra kommunerne og siger, at man giver dem i skattelettelse til landbruget?

Ordføreren.

Når det her bliver hastet igennem, er det jo netop, for at det skal have en effekt for 2011. Det er jo netop, for at vi ikke nøler noget som helst igennem ved at sidde og vente på, hvordan og hvorledes udviklingen er. Vi handler, og det gør vi hurtigt med den her lovændring, fordi det så sker allerede for 2011. Og det er vel ganske indlysende at gøre det sådan.

Så deler jeg ikke opfattelsen af, at borgmestrene er meget usikre, i forhold til at man skal til at lave kompenserende besparelser på skolerne. Det er en helt anden diskussion i forhold til det her. Det er jo ikke noget med, at kommunerne skal til at spare på skolerne, fordi man laver det her. Tværtimod er det her en del af den vækstpakke, som de borgerlige partier her gerne vil have fremmet for at sikre, at der også er penge fra det private erhvervsliv, som kan sikre, understøtte og underbygge den offentlige sektor.

Hr. Rasmus Prehn.

Selv om det ikke er noget voldsomt stort beløb, betyder det jo alt andet lige, at det er nogle penge, kommunerne risikerer at skulle finde, hvis finansieringen ikke er på plads. Det må ordføreren kunne give mig ret i.

Så med hensyn til det her med, at man skynder sig, at man ikke vil lurepasse, altså at man nu vil skynde sig at få gjort noget, vil jeg spørge: Hvorfor var man så længe om at handle med hensyn til den store økonomiske krise? Hvorfor var man forbeholden over for at fremrykke offentlige investeringer og alt muligt, da det var nødvendigt for at sikre bygningshåndværkeres beskæftigelse?

Lige her, når det handler om landbruget, er man simpelt hen lynhurtig, og man haster noget igennem, også selv om man ikke har finansieringen på plads. Hvordan kan det hænge sammen? Altså, der er kun fugle på taget og hastværk – hvordan kan det hænge sammen?

Ordføreren.

Det eneste, jeg blot står og siger på denne talerstol om økonomien i forhold til finansiering, er, at vi er helt overbeviste om, at det her er fuldt dækket økonomisk. Jeg vil bare ikke give nogen garantier fra den her talerstol. Det vil jeg ikke med det økonomiske marked, som vi ser, og som vi har oplevet de sidste mange år. Jeg tror, det ville være ganske uklogt af en politiker at stå og give nogen som helst form for økonomiske garantier fra den her talerstol i øjeblikket.

Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg har stadig ikke forstået, hvordan det at dele 0,5 mia. kr. ud til Venstres venner skulle kunne sikre nogen som helst arbejdspladser. Kan den konservative ordfører ikke forklare mig det? Vil den slagteriarbejder, der er blevet fyret, fordi man nu i stedet kører svinene til Tyskland, hvor de så bliver slagtet af kolonnearbejdere til 20-30 kr. i timen, få sit arbejde tilbage, fordi man deler den her halve milliard kroner ud?

Ordføreren.

Det er jo igen en anden diskussion. Det, vi skal sikre her, er, at landbruget har nogle gode vækstbetingelser og også nogle betingelser for overhovedet at blive i landet. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi kan arbejde på det. Så hele diskussionen om slagteriarbejderne synes jeg ikke nødvendigvis hænger sammen med den her debat.

Fru Line Barfod.

Hele argumentationen fra både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er, at hvis man giver 0,5 mia. kr. til Venstres venner, sikrer vi en masse arbejdspladser både direkte i landbruget og i fødevareindustrien. Fødevareindustrien er bl.a. slagterier. Der er en masse slagteriarbejdere, der er blevet fyret, fordi de ikke kan konkurrere med priserne på slagterier i Tyskland, hvor man har kolonnearbejdere til 20-30 kr. i timen.

Derfor spørger jeg: Regner man med, at dansk landbrug skal ned på det niveau, og mener man, at man vil komme derned med den halve milliard kroner, man deler ud her? Hvad er det for nogen konkurrencevilkår, som man regner med at skulle konkurrere på? Vil man skaffe arbejde til de arbejdsløse slagteriarbejdere med den her halve milliard kroner?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om fru Line Barfod nogen sinde har været selvstændig erhvervsdrivende, men jeg kan i hvert fald meddele, at en af de ting, der gør det svært at være selvstændig erhvervsdrivende – også som landmand – bl.a. er skatter og afgifter. Derfor er det altså vigtigt, at de bliver reduceret, så man kan sikre, at der kommer et ordentligt provenu, så de folk kan få en ordentlig indkomst. Og det betaler man jo også skat af, så der kommer også penge ind ad den vej. Det er derfor, at vores vækstpolitik heldigvis ligger så langt fra, hvad Folketingets socialistiske sides vækstpolitik gør. Det skal der også være stor forskel på – heldigvis for det.

Tak til hr. Henrik Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre.

Da den radikale ordfører desværre ikke kan være til stede her, skal jeg gøre rede for den radikale folketingsgruppes opfattelse af lovforslaget her.

Jeg tillader mig alligevel at komme med en lille personlig betragtning som indledning. I 1987 blev jeg valgt til Folketinget første gang, og jeg kom straks i lære hos den daværende landbrugsordfører for det Radikale Venstre, hr. Hans Larsen-Ledet. Det var jeg rigtig glad for, og jeg lærte rigtig meget. Det, der står for mig som en virkelig markant oplevelse, som rystede mig noget, var, at selvejet i dansk landbrug var gældsat ud over alt. Derfor må jeg indrømme, at jeg, når jeg sidder og overværer forhandlingen her i dag, synes, det er umådelig trist, at dansk landbrug er kommet i en gældsat situation, som går ud over alle grænser, og som gør landbruget uhyre sårbart over for svingninger i konjunkturerne. Så jeg har sådan set meget stor forståelse for, at regeringen og dens flertal finder det nødvendigt at gøre et eller andet. Sådan ville jeg også have det, hvis det var mig, der sad i regeringen.

Det, vi behandler nu, er udmøntningen af en del af en aftale mellem Venstre og Konservative som regering og Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Det går så ud på, at grundskyldspromillen for ejendomme – og jeg citerer – »der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug« nedsættes med 5,1 promillepoint pr. 1. januar 2011. Og det er 500 mio. kr. værd. I virkeligheden er 500 mio. kr. jo i den her sammenhæng ikke mange penge. Det finansieres så af en fremrykning til 2011 af lønsumsafgiften for finansielle virksomheder.

Der må jeg komme med endnu en lille personlig bekendelse. Jeg har før haft rigtig meget med finansielle virksomheder at gøre, og det er første gang i mit politiske virke, at jeg må konstatere, at der ikke kommer nogen indsigelse fra den finansielle sektor imod, at man fremrykker eller rører ved deres lønsumsafgift. Jeg har siddet og funderet lidt over, hvad årsagen kan være til det, og måske er det i virkeligheden, fordi den finansielle sektor også holder vejret i disse tider og tænker på, at når man nedsætter skatten på landbrug, på jorden, så kapitaliseres det straks, og det vil sige, at der sker en vis form for værdistigning af jorden på papiret, i hvert fald så længe der ikke er nogen, der vil købe den, og det kan lette presset lidt på de lokale pengeinstitutter. Men jeg ved ikke, om det er sådan, det hænger sammen.

Der er også forhøjelser af pesticidafgifterne, og der er kvælstofregulering fra 2013 til finansiering, og kommunerne kompenseres. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at man vil bruge en løsning, der faktisk fører til en kapitalisering af jordpriserne, medmindre det er en indirekte sikring af, at pengeinstitutterne kan holde vejret lidt længere. Man kunne jo også have fundet andre måder at gøre det på, man kunne f.eks. have lavet en tidsbestemt nedsættelse af skatterne på jord, man kunne lave en indefrysningsordning, men nu er det altså blevet en blivende foranstaltning, og man kan spørge sig selv, om det er pengene værd, når det kommer til stykket. Det kan kun fremtiden vise.

Det, jeg vil slutte med, er den tredje personlige betragtning, nemlig at jeg ønsker dansk landbrug alt godt fremover. Men jeg vil da indrømme, at det ser svært ud, og Det Radikale Venstre kan ikke støtte det her forslag.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Erling Bonnesen.

Tak. Nu har jeg forståelse for, at den radikale ordfører startede med at redegøre for, at man ikke var den sædvanlige ordfører, så jeg skal vare mig for at komme ud i for mange detaljer.

Det er bare omkring sådan nogle personlige betragtninger, som jeg lige vil gå ind over lige præcis i forhold til den finansielle sektor, hvor det var, at den radikale ordfører ikke lige havde set, og det er fair nok, når man ikke lige arbejder med det til daglig, om den finansielle sektor havde reageret på det her. Det er min oplevelse, og jeg vil så på samme måde som ordføreren sige, at det så var min observation i hvert fald og personlige betragtning, at den finansielle sektor, da det her kom på banen, jo også sagde, at man måske ikke lige var sådan allermest begejstret for, at man skulle være med til at finansiere det her.

Men det lå sådan lidt i luften eller mellem linjerne – kald det, hvad man vil – at det nok var lidt i sektorens egen interesse. Man prøver så at sige at have is i maven, hvis man også skal have det her til at fungere fremadrettet. Så jeg vil også sige, at jeg faktisk har respekt for, at den radikale ordfører her siger, at vi sådan set står lige præcis på kanten af en knivsæg og skal prøve at have de her ting med frem.

Så bare lige et lille kort spørgsmål, for fru Marianne Jelved har jo også en fortid som økonomiminister, og så skal det korte spørgsmål være, at så kan vejen frem da slet ikke være en øget beskatning af erhvervet, som man siger fra anden side her i salen.

Ordføreren.

Nej, det kan man sige, så skal det i hvert fald følges af andre ting, også. Men Det Radikale Venstre har sådan set heller ingen planer om at lave en øget beskatning på jordbruget.

Dermed sluttede de korte bemærkninger til fru Marianne Jelved. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo bemærkelsesværdigt, at man i en tid, hvor regeringen går ud og kræver, at der bliver fyret i kommunerne, og siger, at nu skal der skæres på skoler, børnehaver, ældrepleje osv., så samtidig kommer med en gave til sine venner på 0,5 mia. kr. Det er jo i forlængelse af alle de mange gange tidligere under denne regering, hvor vi har oplevet, at man har delt skattelettelser ud til sine venner.

Man argumenterer så med, at det skal skabe arbejdspladser, men den arbejdsløse slagteriarbejder, der har mistet sit job til slagterierne i Tyskland, fordi man der henter østeuropæiske kolonnearbejdere og underbetaler dem med 20-30 kr. i timen, får ikke sit job igen af de her skattelettelser.

De økologiske bønder, som har nogle mindre jordbrug, og som producerer gode økologiske fødevarer, kommer jo heller ikke nemmere til at kunne konkurrere med discountfødevarer fra vores nabolande med det her forslag. I det hele taget er ideen om, at Danmark skal forbedre sin konkurrenceevne, ved at vi skal forringe hele samfundet og vi skal prøve at komme ned på niveau med nogle af de fattigste lande i verden, en utopi. Vi kommer ikke til at konkurrere med priserne fra de fattigste lande i verden. Vi skal ikke konkurrere med landbrug, der er baseret på ofre for menneskehandel, og vi skal heller ikke have det indført i landbruget i Danmark, selv om vi har set enkelte eksempler på det allerede. Det er ikke den vej, vi skal.

Hvis det havde stået til Venstre, så ville vi jo slet ikke have noget økologi i dag. Den landbrugspolitik, som Venstre står for og har stået for, handler jo om at støtte de største og en tro på, at man bare skal have så store enheder som muligt og lave masseproduktion så billigt som muligt, men det kan Danmark ikke konkurrere på. Når vi har fået udviklet et godt økologisk landbrug, som faktisk giver arbejdspladser, fordi der er mange flere arbejdspladser i økologisk landbrug, end der er i de store industrilandbrug, så er det jo, fordi der er nogle, der har sat sig ned og set på, hvordan vi udvikler kvalitet.

Det, at vi i dag har nogle superprodukter inden for ost, inden for forskellige typer mælk og yoghurt osv., og også på en række slagterivarer og andet, er jo, fordi der er nogle, der er gået op imod landbrugspolitikken fra Venstre. Det er jo, fordi der er nogle økologer – en del af dem bakket op af forskellige almennyttige fonde – som er gået ud og har sikret, at man faktisk fik lavet noget kvalitetsproduktion.

Hvis man for alvor ønskede at støtte det, ville det da være langt bedre at gå ud og sige, at kommunerne skulle have mulighed for at indgå nogle gode aftaler med de lokale landbrug, med de lokale fødevareproduktioner og sikre, at man kunne være med til at garantere en afsætning fra lokale slagterier, lokale mejerier osv., fordi man aftog de gode landbrugsprodukter til de lokale behov, til de lokale daginstitutioner, kantiner for kommunalarbejdere osv. Der er masser af muligheder, hvis man gerne ville sikre, at vi havde gode lokale arbejdspladser, så kunne man sørge for, at der var en god afsætning på kvalitetsprodukter, og nogle af de kvalitetsprodukter ville så også kunne eksporteres i et vist omfang. Man ville lære vores børn, hvordan god mad smager, så de også fik lyst til selv at købe det senere.

I stedet giver man her skattelettelser, som primært kommer de store godsejere til gode, og der er overhovedet ingen garanti for, at det giver arbejdspladser. Tværtimod risikerer vi, at det forstærker udviklingen med kæmpestore industrilandbrug, hvor produkterne enten bliver sendt til Tyskland eller til andre lande, hvor de kan blive forarbejdet af underbetalt arbejdskraft, eller også henter man underbetalt arbejdskraft hertil og laver det som sæsonsamarbejde, hvor de er her i ganske kort tid. Det giver ikke arbejdspladser i Danmark. Det er ikke med til at hjælpe nogle af vores yderkommuner. De har brug for reelle arbejdspladser, og det er en helt anden indsats, der skal til, end det, man lægger op til med den her skattelettelse, hvor pengene jo altså samtidig så tages fra det, der ellers skulle gives til at sikre velfærden, bl.a. i nogle af de kommuner, der er allerhårdest trængt i vores yderområder i de her dage. Tak.

En kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Grunden til, at jeg vil stille spørgsmålet, er sådan set det, som fru Line Barfod var inde på med hensyn til at give arbejdspladser. Der vil jeg gerne spørge ordføreren, om ikke ordføreren også er indstillet på, at der kunne være en vis sund fornuft i prøve at bevare og forsvare de arbejdspladser, vi allerede har nu.

Altså, ordføreren bruger sin argumentation på, at det ikke giver nye arbejdspladser. Kunne ordføreren ikke også prøve at give et billede af, hvad Enhedslisten synes om at bevare og forsvare allerede værende job. Vi har jo nævnt tidligere, at der er 140.000 job, der er på spil i det her.

Så vil jeg gerne spørge om en ting mere, hvis jeg kan nå det. Jeg tror faktisk, jeg vil vente – det tager lidt tid.

Ordføreren.

Jeg synes, at der skal være arbejdspladser i landbruget. Jeg ville meget gerne have, at vi fik mange flere arbejdspladser, både ved at forsvare de arbejdspladser, vi har i dag, og ved at få mange flere nye arbejdspladser. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi fik lokale mejerier, slagterier, grønsagspakkerier, ægpakkerier og alt det andet rundt i hele landet. Det ville i den grad give arbejdspladser lokalt, og det kunne sikre kvalitetsprodukter. Jeg ville også gerne have, at vi tog fiskeriet med, så vi fik masser af arbejdspladser i fiskeriet igen ved at satse på kystfiskeri og på at kunne få frisk fisk i Danmark.

Det ville da være fantastisk, men det kræver en fuldstændig anden holdning til fødevarer end den, man har i Dansk Folkeparti og regeringen. Det kræver, at vi sætter kvalitet i højsædet, og det kræver, at vi ser på, hvordan vi skaber arbejdspladser i Danmark, i stedet for kun at se på, hvordan man deler gaver ud til sine venner.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men man kunne jo også lave det sådan, at forbrugerne ikke har råd til at købe de produkter, der er på hylderne. Altså, hvis vi sætter afgifterne op og der bliver flere arbejdsløse på grund af konkurrenceudsættelse, så ender det med, at vi har færre job i Danmark. De her kvalitetsprodukter er der ikke nogen, der er i stand til at købe for den løn, de har til rådighed. Det er da også et problem, som jeg synes man skal have med.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren om noget helt andet, og det er med hensyn til de påbegyndte tvangsauktioner inden for landbrugssektoren, vi allerede har kunnet se. Der bliver der sådan typisk solgt landbrugsjord til priser på 90.000 kr. pr. hektar. Det kan vi se nogle af de steder, hvor vi har været inde at studere det. Man har jo tidligere købt den samme jord til omkring en kvart million kr. pr. hektar. Selvfølgelig er det et billede af, at priserne har været skruet alt, alt for højt op – det erkender vi blankt, men kan ordføreren ikke også prøve at anerkende, at der faktisk er et samfundsøkonomisk problem, som man er nødt til at tage hånd om? Og det gør man bedst, synes vi, ved at man giver branchen bedre handlemuligheder, større fleksibilitet, færre udgifter, frem for det, som ordføreren prøver på, nemlig at sætte afgifterne op med 1,1 mia. kr., hvis man ellers står ved sit ansvar, og det går jeg ud fra, for Enhedslisten har jo sagt, at man vil stemme for en S-SF-regering.

Ordføreren.

I forhold til det med at forbrugerne skal have råd: Jeg mener i den grad, at vi skal have nogle fødevarer, vi kan betale. Det er jo også derfor, jeg siger, at det er rigtig vigtigt, at man sikrer, at der er en ordentlig afsætning af fødevarerne. Det kan man bl.a. sikre ved at gå ind at lave nogle aftaler, der gør det muligt, at der kan ske en afsætning til lokale børnehaver, kantiner, ældrepleje osv. – altså til alle dem i lokalområdet, der har brug for at få god mad af en ordentlig kvalitet.

Så har Enhedslisten jo gang på gang foreslået, at vi skulle fjerne momsen på de økologiske fødevarer, så borgerne får råd til at købe den gode mad. Det ville da være et forslag, der battede noget. I forhold til den kæmpe gældsfælde, som regeringen og Dansk Folkeparti har været med til at lokke landbruget ud i, er der et kæmpe reelt problem, og det er der virkelig behov for, at vi gør noget ved. Men det gør vi jo ikke ved at give en skattelettelse – slet ikke, når den primært rammer de rigeste og de største jordbesiddere. Der skal en helt anden indsats til for at få landbruget ud af den gældsfælde.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg har bare lyst til lige at korrigere en af de bevidste misforståelser, som Enhedslistens ordfører udstiller. Jeg tror, at ordene faldt nogenlunde sådan, at Enhedslistens ordfører sagde, at hvis det havde stået til Venstre, så var der ikke nogen former for økologi overhovedet. Det har jeg da meget lyst til lige at få gendrevet, og det kan jeg også dokumentere med den aftale, vi står med nu, for det fremgår direkte af aftalen, at man også får understøttet nogle initiativer på det økologiske område.

Men det er sådan nogenlunde det sædvanlige, man siger fra Enhedslistens side: Man stiller en række fiktive skræmmebilleder op i direkte modstrid med det, der er rent fakta. Sådan er det.

Ordføreren.

Vi kan vel ret hurtigt blive enige om, at det ikke er Venstre, der har været fortalere for økologi de sidste 30 år. Jeg er med på, at man nu har anerkendt, at økologi findes, og at det faktisk er noget, der kan sælges, men det er altså ikke Venstre, der har været drivkræften i, at der er økologisk landbrug i Danmark i dag; nøjagtig som det ikke er Venstre, der har været drivkraften i, at der er vindmøller og al den anden grønne energi, grønne job osv. i dag.

Det er noget, der i den grad er drevet frem af folk, der rundt omkring har været virkelig engageret i det, er gået i gang med det, og hvor en del af dem så også har haft almennyttige fonde til at bakke sig op. Mange af de små mejerier ville være bukket under for længst, hvis de ikke havde haft forskellige fonde, der bakkede dem op, for de har i den grad været oppe imod storlandbruget i form af Arla, der har gjort, hvad de kunne, for at få dem udslettet.

Det har absolut ikke været noget, hvor Venstre har været inde at bakke op om, at der skulle være mulighed for at have økologisk landbrug og små økologiske virksomheder i Danmark.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg er Venstremand, og jeg er liberal. Jeg går ind for frihed til, at man kan prøve at udvikle sine ideer. Vi støtter et konventionelt landbrug, vi støtter et økologisk landbrug, og vi støtter op om en nicheproduktion. Det er jo lige præcis op til initiativtagerne og ildsjælene at prøve at udvikle deres produkter og få dem afsat. Så vi støtter op om hele paletten.

Ordføreren.

Det er ikke frihed til at udvikle sig, når der er nogle ganske få store virksomheder, der har fået lov til at have monopol på hele markedet, og som får lov til at opføre sig, som det passer dem, som vi har set det på landbrugsområdet med de store landbrugsvirksomheder. Det er det, Venstre har stået for, og det er den politik, som Venstre stadig væk står for, når de nu deler skattelettelser ud til deres venner, som primært kommer dem til gavn, der har de allerstørste godser. Det her har intet at gøre med at sikre frihed og sund konkurrence mellem mindre virksomheder, for så ville man komme med en fuldstændig anden politik.

Der er behov for en anden politik. Der er i den grad behov for, at vi går ind og sikrer gode vilkår for landbruget i Danmark og får sikret nogle gode arbejdspladser i Danmark. Der skal også en gældspolitik til, men det handler først og fremmest om at få øjnene op for, at det med at tro, at det er et kæmpe industrilandbrug med underbetalt arbejdskraft, der er vejen frem, går ikke.

Tak til ordføreren. Så er det indenrigs- og sundhedsministeren.

Der er ikke så meget at tilføje. Jeg kan tilslutte mig, hvad ordførerne for Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har sagt. Jeg synes, at de både har svaret og spurgt godt.

Jeg vil blot her ved afslutningen tilføje, at der ikke, som nogen har antydet, er tale om, at kommunerne ud af deres budgetter skal finansiere en lettelse af jordskatterne. Det fremgår meget tydeligt af forslaget, at finansieringen sker gennem en fremrykning af lønsumsafgiften på finansielle virksomheder og en fremrykning af stramninger, når det gælder kunstgødnings- og plantegiftsafgifter. Det er det, der finansierer det. Det synes jeg at jeg lige vil understrege.

Med hensyn til at lettelsen skulle gavne de store brug, vil jeg gerne sige, at ingen har interesse i, at en række landbrug går nedenom og hjem. Store brug har som regel både absolut og relativt større gæld end små brug, og derfor er det ikke rimeligt at stille det op på den måde, at mennesker, som har store brug, slet ikke har brug for hjælp, mens de små brug har brug for hjælp. Det her handler om, at landbruget generelt er blevet gældsat, og det handler om at undgå en katastrofe for en række landbrug.

Finansieringen sker gennem de nævnte fremrykninger og ikke ved, at kommunerne skal ryste op med penge, som de ellers skulle have brugt til velfærd. Kommunerne vil blive kompenseret krone for krone for det provenu, som de her taber. Sådan vil det være det første år, og hvis det viser sig, at vi ikke kan forhandle os frem til en permanent ordning for kompensation de efterfølgende år, vil vi også i de efterfølgende år krone for krone kompensere det, som kommunerne taber ved denne omlægning. Derved skulle det være helt sikker, at forslaget ikke går ud over kommunernes velfærdsområder, og staten bliver som bekendt også kompenseret gennem de fremrykninger, som jeg lige har nævnt.

Selv om fru Marianne Jelved ikke kunne støtte forslaget, vil jeg dog takke hende for, at hun ikke gjorde sig skyld i de misforståelser, som jeg synes visse andre ordførere har gjort sig skyld i, men jeg vil ikke vække en ny debat til live.

Jeg vil takke for tilslutningen fra det flertal i Folketinget, som har aftalt disse forslag.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Nu siger ministeren jo, at det er krystalklart, hvad der står i det her lovforslag, og at kommunerne vil blive kompenseret krone for krone for de her tiltag. Det er jo rigtigt for 2011, det står der jo, men der står også: »Den individuelle kompensationsordning gælder alene for 2011.«

Så er det rigtigt, at der er lagt op til, at finansieringsudvalget skal prøve at finde en løsning for borgerne fremover. Og sluttelig står der, at hvis man ikke kan finde en løsning, vil kommunerne herefter blive kompenseret for virkningen af provenutabet over bloktilskuddet.

Mit spørgsmål til ministeren er: Kan ministeren bekræfte, at det bloktilskud så vil være 100 pct.s kompensation for det provenutab, kommunerne får?

Ministeren.

Ja.

Hr. Thomas Jensen.

Det var en dejlig erkendelse at få fra ministeren i dag.

Noget andet, som jeg håber at få et lige så klart svar på – men jeg forventer det ikke – er, at der jo i kommissoriet for finansieringsudvalget står, at det skal arbejde frem imod, at der i 2012 skal ligge noget, så vi kan få bragt de ubalancer, der er i udligningssystemet, på plads.

Det er også noget, KL har kommenteret i sit høringssvar, og derfor vil jeg spørge ministeren, om der i lovforslaget ved anden behandling vil komme en ændring, så der ikke længere står »tidligst fra 2012«. For jeg synes, vi begynder at bevæge os ud på en glidebane, hvor vi ikke ved, hvornår vi får reformeret det her udligningssystem.

Så jeg vil bare gerne høre ministerens svar på: Kan ministeren ved andenbehandlingen stille et ændringsforslag, der giver sikkerhed for, at det er fra 2012, vi får ændret udligningssystemet?

Ministeren.

Nej. Det, jeg svarede ja til, var, at kommunerne får fuld kompensation for de indtægter, som de mister ved denne lettelse af jordskatterne. Det får de krone for krone, sådan at det nøjagtig er det beløb, de mister fra de jordskatter, de skulle have haft i kommunen, som de får kompenseret af staten. Den ordning vil køre videre, medmindre der findes en model, hvor det kan køres ind i de generelle aftaler med kommunerne.

Så det, der altså kan ændre ved, at kommunerne krone for krone får kompensation, er, at regeringen og Kommunernes Landsforening finder en model, der på mere normal vis ordner forholdet mellem stat og kommune.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Jeg synes, der siges meget hvis og hvis, hvis og såfremt. Altså, først giver ministeren udtryk for – ganske vist nærmest sådan i en hviskende tone – at der er tale om 100 pct.s kompensation, men så får ministeren alligevel sagt, at det kun er det første år, og nu her direkte adspurgt må ministeren så indrømme, at det kun er det første år, og at det derefter skal til forhandling igen.

Så er der spørgsmålet angående bloktilskuddet. Kan ministeren ikke bekræfte, at det er sådan, at det i hvert fald i debatten er fremgået, at op til flere kommuner oplever, at de ikke får 100 pct.s kompensation, men kun en delvis kompensation, når de kompenseres over bloktilskuddet? Og kan ministeren ikke ud fra den betragtning forstå, at der er kommuner, der ryster i bukserne, når man begynder at bruge 0,5 mia. kr. til skattelettelser til landbruget uden at være helt sikker på, hvordan man skal finansiere det her i forhold til kommunerne?

Ministeren.

Hr. Rasmus Prehn kan jo altså gøre alting indviklet, gøre alting til et overgreb og fortolke alting som et angreb på velfærden – således også i dag. Det tror jeg at ingen kan få ham til at lade være med.

Jeg siger bare, at det første år får kommunerne krone for krone de penge af staten, som de her mister på jordskatterne, og det gør de også i de følgende år, medmindre staten og Kommunernes Landsforening finder en model for, hvordan man på mere normal vis ordner tingene. Og hr. Rasmus Prehn kan jo være fuldstændig sikker på, at Kommunernes Landsforening ikke går med til en ordning, som betyder, at kommunerne mister noget til staten. Så kender jeg Kommunernes Landsforening meget dårligt.

Hr. Rasmus Prehn.

Det er jo selvfølgelig meget kækt sagt, at jeg får næsten alt til at lyde som et overgreb på kommunerne, men det virker nu altså også, som om regeringen og navnlig landets nye indenrigsminister oplever alt som leg, som en fløjtende fest, så længe der er tale om, at pengene går til landbruget, og at det så er velfærden, der skal stå for.

Er det ikke situationen her? Dybest set kommer det her, hvis finansieringen ikke er på plads, til at betyde 0,5 mia. kr. mindre til velfærd og 0,5 mia. kr. mere til landbrugets lommer. Det er da en fløjtende fest for landbruget, men det er det bestemt ikke for velfærden.

Ministeren.

Jeg kan jo kun redegøre for, hvad der står i forslaget, hvordan lettelsen finansieres gennem fremrykninger af lønsumsafgift og pesticid- og kvælstofafgift, og hvordan kommunerne kompenseres, således at det hele går op. Og så er hr. Rasmus Prehn selvfølgelig velkommen til at betvivle og mistænkeliggøre alting, men mit svar er: Læs forslaget, for det er faktisk ikke så svært at forstå.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Når begrundelsen for forslaget er, at man skal sikre arbejdspladser, vil jeg gerne høre ministeren om, hvordan ministeren mener, at det her forslag om at give skattelettelser til Venstres venner vil sikre, at f.eks. slagteriarbejdere, landbrugsarbejdere og andre kan beholde deres job. Hvordan er det, at ministeren helt konkret forestiller sig, at det her skulle hjælpe, hvis det er konkurrencen med underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, der er problemet?

Ministeren.

Ingen har interesse i, at en række brug bliver insolvente. Dette forslag giver en hjælpende hånd på det rigtige tidspunkt, og det sker gennem fremrykninger af afgifter og en lønsumsafgift i den finansielle sektor. Det er en efter min mening en god måde at klare et øjeblikkeligt, temporært problem på.

Fru Line Barfod.

Nu prøvede jeg altså at lytte rigtig godt, men jeg kunne simpelt hen ikke høre, hvor svaret var til den slagteriarbejder, der er bange for at blive fyret, ligesom hans kolleger er blevet det, fordi man i stedet for i dag slagter svinene nede i Tyskland med billig, underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, eller hvor svaret var til den landbrugsarbejder, der godt kunne tænke sig at blive ved med at have et fast arbejde i landbruget i Danmark, i stedet for at man importerer billig arbejdskraft i sæsonen og så sender dem af sted igen.

Hvordan er det, det her forslag sikrer de arbejdspladser i Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår?

Ministeren.

Jeg tror, at det er klogt af fru Barfod at se den danske fødevaresektor som en helhed med de næsten halvanden hundrede tusinde arbejdspladser, der findes der. Hvis en del af den helhed bukker under, får det konsekvenser for andre. Når man så, hvis man er fru Line Barfod, vil sige, at så kan vi jo købe råvarer i udlandet, hvis de ikke produceres i Danmark, vil jeg spørge: Jo, det kan man godt, men er det til fordel for Danmark? Og hvad er det egentlig, der sker ved, at man laver den ordning her? Hvem er det egentlig, der lider skade ved den ordning, vi gennemfører her? Det kan jeg ikke se.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.