L 213 - 2009-10 - Bilag 5: Henvendelse af 9/5-10 fra Kurt Ærenlund Pedersen, Sabro

Lovforslagets motiveringI bemærkningerne til lovforslaget anføres det, at personer med store pensionsudbetalinger harkunnet ”indskyde beløb med meget høj fradragsværdi” (side 3, nederst i pdf-udgaven af lovforslagog bemærkninger).Regeringen begrunder således forslaget til udligningsskat med, at indskuddene kan have haft en”meget høj fradragsværdi”.Der ses bort fra, at den aktuelle marginale skatteprocent på opsparingstidspunktet ingen betydningkan have haft for pensionskontienes indhold på udbetalingstidspunktet. Indbetalingerne fandt jonetop sted uden beskatning på indbetalingstidspunktet.Ved alligevel at begrunde skatten med den marginalskatteprocent, der var gældendeopsparingstidspunktet, tillægger man derfor alle pensionsopsparerne uden undtagelse etskattespekulationsmotiv. Det er muligt, at nogle pensionsopsparere kan have haft et sådant motiv,men det gælder bestemt ikke alle.Blandt andet kan de mange, der har været tvunget ind i en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, ikkehave haft et sådant motiv. De har ganske enkelt været tvunget til at foretage pensionsopsparingen!Det samme gælder personer med tilsagnspensioner.Men heller ikke alle med private pensionsopsparinger har haft motivet. De fleste pensionsopspareremå da antages at have haft et rent pensioneringsmotiv til oprettelse af private ordninger!Da gjalt blandt andet små forretningsdrivende, som ikke kunne have en arbejdsgiverbetalt ordning.

Og når lønmodtagere oprettede supplerende private ordninger, skete blandt andet på baggrund af, atnogle fandt, at de arbejdsgiverbetalte pensionsordninger i for høj grad var indrettet på alderspensionog ikke tilsvarende indrettet på en i givet fald nødvendig, men tidlig pensionering.Jeg mener derfor, at oprettelse af private pensionsordninger var udtryk for en ansvarlighed overforbåde familier og samfund, som var langt større end den, mange andre mennesker udviste.De pågældende bliver nu straffet for deres ansvarlighed! Det sker også, hvor skattemæssigeovervejelser overhovedet ikke har været inde i deres overvejelser!Jeg finder det derfor ganske uanstændigt, at man med dette lovforslag tillægger allepensionsopsparere et skattespekulationsmotiv, som langt fra alle har haft, og at man vil beskattedem på et sådant grundlag.Det er i det hele taget yderst betænkeligt at beskatte indkomst på grundlag af et antaget og tillagtmotiv til erhvervelse af denne indkomst! Det er ikke et retssamfund værdigt.Og det vil givetvis virke særdeles ødelæggende for borgernes retsopfattelse og for tilliden til båderegeringen og hele det politiske system, at man på denne måde mistænkeliggør ansvarligesamfundsborgere.

Opsparingen er sket i tillid til gældende reglerDe fleste af dagens pensionister, har foretaget en stabil opsparing igennem ca. 40 år i tillid til, at deregler, der var gældende ved oprettelsen af pensionsopsparingsordningerne, også ville væregældende på udbetalingstidspunktet.Opsparerne opfattede reglerne som udtryk for en ”kontrakt” med samfundet. Denne kontrakt bestodi, atopsparerneville foretage en langvarig opsparing af en del af deres arbejdsindkomster mod atsamfundettil gengæld ville beskatte pengene ved udbetalingen som anden arbejdsindkomst villeblive beskattet på samme tidspunkt.Denne reelle ”kontrakt” har pensionsopsparerne overholdt. Men med det foreliggende lovforslagbryder staten ”kontrakten”.Uanset, hvilke begrundelser man vil give for dette brud, kan det kun af pensionsopsparerne opfattessom et alvorligt tillidsbrud og som lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket er en måde atlovgive på, som man hidtil har afstået fra i Danmark med, vist nok kun en enkelt undtagelse.Det at bryde ”kontrakten” og erstatte den med en lov med tilbagevirkende kraft, er en hån modpensionsopsparerne og vil medvirke til, at retsbevidstheden i samfundet vil blive undergravet, og attilliden til det politiske system nedbrydes.

De forskellige pensionsopspareres opsparing har fundet sted over lange tidsrum og i kommunermed vidt forskellige marginale skattesatser. Derfor er det særdeles betænkeligt at belægge alle meden ensartet skat uanset opsparingstidsrum og uanset bopæl. En sådan skatteudmåling har ingenrelationer til virkeligheden og skatten opleves derfor som helt tilfældigt udmålt.Det sætter disse meget problematiske forhold endnu mere i relief, at pensionsopsparernesrenteafkast i mellemtiden er blevet pålagt afgifter i form af ”realrenteafgift” og senest ”PAL-afgift”.På trods af disse afgifter bliver det tilbageværende renteafkast alligevel allerede beskattet medpensionsopsparerens marginalskatteprocent ved udbetalingen.At pålægge yderligere en skat på 6% nu, vil betyde en samlet beskatning af renteafkastet på op mod64%! Det er en helt utilstedelig måde at behandle en lille gruppe af de mest ansvarligesamfundsborgere på, blot fordi de har vist vilje til opsparing!

Skattereformen er en skatteomlægning, ikke en skattenedsættelse.Det har fra starten været klart for alle, at den skattereform, der er trådt i kraft i 2010 ikke på nogettidspunkt har været udtryk for en skattenedsættelse, men derimod for en skatteomlægning fraindkomstbeskatning til bl.a. forbrugs- og miljøbeskatning.Når regeringen på denne baggrund kalder omlægningens skattenedsættelser for ”tilsigtede” for defleste, men ”utilsigtede” for en lille gruppe pensionister, kan det kun være udtryk for, at man meddenne skat ønsker at beskatte disse pensionister mere end alle andre. Også de pensionister, der harsparet op, skal jo betale de nye og forøgede afgifter.Der kan ikke være tvivl om, at denne skat i kombination med de nye og øgede afgifter for mangepensionister vil betyde et højere samlet skattetryk, end de var udsat for før skattereformen. Det står iklar modsætning til den behandling, man giver andre og til regeringens påståede skattestop.

Indholdet i det foreliggende forslagDet foreliggende forslag virker som vist ovenfor i dets helhed afstraffende og helt tilfældigtsammensat.På en række punkter ligner det, hvad der har været fremme i pressen tidligere. Men på i hvert fald etpar punkter er det også meget anderledes, end hvad pressen hidtil har oplyst.Det gælder blandt andet reglerne om overførsel af ikke udnyttet bundfradrag fra ægtefællen.Her har det ofte været anført i pressen, at den del af ægtefællens bundfradrag, som vedkommendeikke selv udnytter, ville blive overført til den anden ægtefælle. Og dette synes stadig at værepressens og offentlighedens opfattelse. Dette har uden tvivl sin begrundelse i, at der fraSkatteministeriets side har været henvist til denne overførsel som en slags begrænset erstatning for

den tidligere regel om overførsel af ikke udnyttet bundfradrag i forbindelse med opgørelse afmellemskat.Men i virkeligheden er reglerne i det foreliggende forslag udformet helt anderledes end reglerne omoverførsel af bundfradrag i forbindelse med opgørelse af mellemskat.I forslagets § 7a, Stk. 6. hedder det således:Er en gift persons udbetalte beløb efter stk. 1 lavereend grundbeløbet efter stk. 4, forhøjes den anden ægtefællesgrundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med 121.000 kr.(2010-niveau) med fradrag af personlig indkomst efter reguleringefter personskattelovens § 13. Det er en forudsætningfor fradrag efter 1. pkt., at ægtefællerne er samlevende vedindkomstårets udløb.For det første er det således ikke hele den ikke udnyttede del af ægtefællens bundfradrag, der vilkunne overføres, men kun 1/3 heraf, nemlig 121.000 kr.For det andet skal der i dette beløb foretages yderligere modregning, nemlig modredning medægtefællens personlige indkomst, hvori også indgår vedkommendes arbejdsindkomst. På dennemåde modregnes ægtefællens pensionsindkomst i realiteten to gange!Med dette forslag vil man beskatte den ene ægtefælles pension, men på en sådan måde, at denberegnede skat også vil komme til at afhænge af den anden ægtefælles arbejdsindkomst!Ses dette fra den anden ægtefælles side, vil det opleves som om vedkommendes arbejdsindkomstbliver beskattet ekstra, hvis ægtefællen er på pension.Dette må endnu engang rejse tvivl om det reelle motiv for indførelse af en udligningsskat!Også afviklingsreglerne er anderledes, end hvad der hidtil har været omtalt i pressen. Ændringerneher er dog udtryk for en udvikling i retning af det bedre.Men det er stadig således, at eksisterende pensionister, der ikke længere har nogen muligheder forat flytte eller udskyde deres pensionsudbetalinger, rammes fuldt ud i de første år. Desuden har de ensærlig stor risiko for at være afgået ved døden, før skatten afvikles.Det er de yngste pensionister og de pensionsopsparere, der endnu ikke er gået på pension, der isærtilgodeses ved de ændrede afviklingsregler. Disse grupper vil med stor sandsynlighed opleveafviklingen.Men det er også hævdet, at det netop er i denne gruppe, man især skal finde de mennesker, derangiveligt har foretaget særligt store pensionsopsparinger i de senere år.Dette betyder, at også på dette punkt rammer skatten ganske tilfældigt.

KonklusionDen foreslåede udligningsskat vil ramme de pensionister, der ikke forbrugte alt i de unge år, mensom med ders pensionsopsparing var ansvarlige både overfor deres familier og overfor samfundet.Samfundet spares jo for mange pensionstillæg og særlige tilskud til disse pensionister og deresfamilier.De pågældende pensionister har også vist den ansvarlighed og samfundsbevidsthed, der bestod i, atrette sig efter politikernes vedvarende og kraftige henstillinger om at spare op bl.a. under hensyn tilden i lange perioder overophedede samfundsøkonomi.At udpege netop denne lille gruppe pensionister til ekstra beskatning og oven i købet gøre det pågrundlag af tillagte og i meget høj grad forkerte motiver kombineret med en aldeles tilfældigudmåling forekommer mig at være så uforståeligt og så urimeligt, at det kun kan virkeundergravende for retsbevidstheden i vort samfund! At det i virkelighed er udtryk for enaldersdiskrimination, kan ingen være i tvivl om!På grundlag af ovenstående skal jeg hermed anmode skatteudvalget om, at dette forslag ikke nyderfremme, eller at det i det mindste ændres således, at det ikke tillægger samfundets borgere urigtigemotiver, ikke rammer mennesker, der igennem mange år har udvist den ansvarlighed overforfamilie og samfund, som dansk tradition tilsiger, at en god samfundsborger udviser, samt at skattenfor alle andre udmåles på en forståelig og retfærdig måde.Vedtages det foreliggende forslag, vil det virke stærkt undergravende på retsbevidstheden isamfundet og på borgernes opfattelse af at leve i et demokrati, hvor alle behandles ens. Det kaningen, hverken borgere, folketingsmedlemmer eller politiske partier være interesseret i!Med venlig hilsenKurt Ærenlund Pedersen