Henrik Spliid24/5-2010Til Skatteudvalget,ChristiansborgJeg har fra Dem modtaget skatteministerens kommentar til min skrivelse til Dem af 15. maj d.å.Tak for det.Inden jeg kommenterer skatteministerens svar, vil jeg tillade mig den påstand, at såfremt det ikkelige havde været fordi, Dansk Folkeparti insisterer på at straffe en lille gruppe 'rige' pensionister,som mange er misundelige på, havde denne skat ikke haft nogen gang på jorden. Desuden, V&Kville have protesteret højlydt, hvis oppositionen havde fremlagt den (ligesom mht.'millionærskatten').

Helt forskellige skattefradrag, men samme skat:

Ministeren bestrider, at lang tids opsparing beskattes langt hårdere end kort tids opsparing (beggeresulterende i samme pension), selv om jeg med et klokkeklart eksempel viser, at der er sådan, detforholder sig. Ministeren forholder sig ikke til, hvor mange pensionsopsparere der er, om hvem mankan sige, at deres pensionsopsparing er i kategorien ”spekulation”, fordi han ingen anelse har omdet. Og hans ministerium har ikke undersøgt det. I stedet skærer man alle over en kam og iforbindelse med fremlæggelsen anfører samtidig skatteministeren en række vildt overdrevnepostulater, som er helt irrelevante i forhold til de typiske pensionister, der har enarbejdsmarkedspension, og som udgør det helt store flertal. Men ministeren har altså ikke ulejligetsit ministerium med at lade det undersøge, hvordan det hænger sammen.Ministerens argument for udligningsskatten er at, opsparingen er sket med ”store skattemæssigefradrag” og der derfor sker en ”utilsigtet gevinst”. Særskatten er dermed ikke en almindeligindkomstskat, som pensionsopspareren har kunnet forudse eller har kunnet indrette sig på. Den erensærskat,der alene begrundes i tidligere tiders fradrag. Hvis den overhovedet skal have mening iforhold til dens begrundelse, må den da have relation til de fradrag, man åbenlyst og tilskyndet afstaten har haft i tidens løb (men som regeringen og Dansk Folkeparti nu har så ondt af).Ministeren erkender i sit brev, at man simpelthen ikke kan beregne en sådan fradragsbegrundet skat,da der ikke findes et historisk datagrundlag, men han har mig bekendt heller ikke , for eksempel,bedt pensionskasserne om at gøre rede for det, så godt det evt. kunne. Men han har måske slet ikkevillet kende svaret. I stedet skriver han lakonisk, at man benytter den ”antagelse, at der til grund forstore pensionsudbetalinger normalt også vil ligge store pensionsindbetalinger, som er fratrukket tilden højeste marginalskatteprocent”. Ja, hvis to personer har samme indbetalingstid og får densamme pension, kan det være en rimeligantagelse,men selv under antagelse af sammeindbetalingsperiode kan den være falsk: Hvis en person har benyttet et (meget) bedrepensionsinstitut end en anden person og over en lang periode (fx 40 år), kan udbetalingerne blivesom 2:1. Desuden: Med forskellige indbetalingsperioder og samme pension kan forskellen iskatterabatten være måske 1 mill. for et depot på 5 mill. Udligningsskatten er simpelthen 100%summarisk og arbitrær, og det tilbageviser skatteministeren ikke. Tværtimod.

Aldersstraf:

Ministeren nægter at forstå mit eksempel, hvor to personer har fuldstændig samme indbetalinger ogover samme tidsperiode og i samme pensionsinstitut. Hvis den ene person af en eller anden grund eret år ældre (kom senere i skole fx), vil hans pension forventeligt løbe over færre år, og den udbetalteårlige pension bliver større. Ministeren skriver, at det er ligesom med al anden progressiv skat: Manbetaler mere, når man tjener mere (får højere pension). Det har pensionsopspareren forudset oghan/hun har indstillet sig på det i hele den tid (40 år fx) han/hun har sparet op med åbne øjne, kan

man sige. Men udligningsskatten er en særskat, der entydigt er begrundet i ”store fradrag iforbindelse med pensionsindbetalinger”, så med de samme indbetalinger og fradrag må rationaletvære, at pensionister skal af med samme særskat. Ikke desto mindre beskattes de to personer i miteksempel med 100% samme fradrag helt forskelligt. Begrundelser som, at marginalskatten er nedsatså og så meget, er sympatiske, men irrelevante. Det er grundlaget for særskatten, nemlig fradragene,der er tale om her, ikke uvedkommende omstændigheder som alder, samfundssind, progression ellermisundelse.

Aldersdiskrimination:

90% af de personer, der rammes af udligningsskatten er i dag over 65 år, og de har ingen mulighedfor at omgøre deres pensionisttilværelse ved at udskyde deres pension, blive på arbejdsmarkedeteller lignende. De nuværende personer på arbejdsmarkedet, der ifølge ministerens svar skulle havereel mulighed for at udskyde deres pensionstidspunkt (mere end et enkelt år fx) udgør etforsvindende mindretal. For det store flertal fanger bordet. På samme måde som retorikken omkringde fantastisk store beløb, folk har indbetalt (og trukket fra) for at få en hæderlig pension, erministerens påstand heller ikke her underbygget med data, kun løse påstande. Men mindst 90% afde, der rammes af udligningsskatten er altså i dag 65 år eller mere. Ministeren taler, som om det erhele befolkningen, der nu lokkes/trues til at forblive på arbejdsmarkedet. Derfor er der tale omaldersdiskrimination.Man kan sidst, men ikke mindst, tilføje, at særskatten præcist kun rammer gamle mennesker, mensder er mange flere yngre (alle under 60 i praksis) der til nu har haft nøjagtigt de samme fradrag ogfremover vil få samme ”utilsigtede gevinst”, når de pensioneres. Det gælder f.eks. skatteministerenselv. Men de særbeskattes ikke. Det er diskrimination.

Tilbagevirkende kraft:

Ministeren afviser, at loven om udligningsskatten er tilbagevirkende. Det er naturligvis rigtigt, at enlov om penge, du skal betale i morgen ikke er tilbagevirkende, men det væsentlige er ikketidspunktet for, hvornår pengene skal falde. Hvis man betaler sit vandværk et aconto beløb for detvand, man agter at bruge næste år, er man indforstået med at betale (eller få penge tilbage), når detendelige forbrug viser sig ved afregningsperiodens udløb. Det er ikke en afregning medtilbagevirkende kraft, man får her. Man har nemlig indgået en kontrakt, der fortæller, hvordan man(eventuelt) skal efterbetale. Der foreligger enaftale,som regulerer forholdet, og man kan f.eks. igod tid spare på vandet ved hjælp af at aflæse sit forbrug.I modsætning hertil er denlovgivning,der er grundlaget for særskatten, det, der betegnes som uægtetilbagevirkende, fordi denændrerden aftale, som staten indgik med borgeren, da borgerenindvilligede i at spare op til sin pension på bestemte nøje beskrevne vilkår (lod sig ansætte under enstatsoverenskomst, pensionsindkomstbeskatning, osv).På Skats hjemmeside:http://www.skm.dk/publikationer/skat/1560/1561/er det bl.a. anført, at”Enlovændring, der griber ind i løbende retsforhold, kan siges at have uægte tilbagevirkende kraft.Sådanne lovændringer kan give anledning til samme betænkeligheder som lovgivning med ægtetilbagevirkende kraft.”Og videre ”Deter imidlertid også et grundlæggende lovgivningsprincip, at en skærpende lov kuntillægges tilbagevirkende kraft, hvis det er bydende nødvendigt. Ved bydende nødvendigt kanindlægges et krav om, at der for det første skal være afgørende hensyn, der gør lovændringenpåkrævet, og for det andet at den tilbagevirkende tid er så lidt indgribende som muligt.”og”Princippetbygger på almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger, hvorefter borgerne på

forhånd skal kunne sætte sig ind i de retsregler, der har betydning for deres adfærd, således at dekan indrette sig derpå.”I bemærkningerne til lovforslaget til beskatning af kursgevinster (L122, side 22) forklares, hvorfornuværende obligationsejere fortsat ikke skal beskattes: ”Dermed beskyttes privates eksisterendedispositioner, idet investorer, der har handlet i tillid til gældende regler, ikke rammes”. Mht. L122har skatteministeren åbenbart indset, at der ville være tale om lovgivning med (uægte?)tilbagevirkende kraft, og han har derfor, rimeligt nok, friholdt investorer, der har "handlet i tillid tilgældende regler". Men den slags finføleri er åbenbart ikke relevant overfor folk, der har fulgt årtiersregler og opfordringer til at spare op for at kunne være selvforsørgende, når de bliver medlemmer afældrebyrden. Dem peger man nu i stedet fingre af.Afslutningsvis vil jeg erindre skatteudvalget om, at til dato foreligger (tilsyneladende) kunskatteministerens (egne embedsmænds) ord for, at L 213 ikke er lovgivning med (ægte eller uægte)tilbagevirkende kraft (virkning), mens et stort antal juridisk kyndige har anført det modsatte. Detville klæde regeringen og Dansk Folkeparti, hvis de kunne fremlægge en autoritativ og uafhængigvurdering af spørgsmålet, som giver dem ret.Endelig: Det burde vække til eftertanke, at det kun er LO og AE, der støtter udligningsskatten, mensalle andre høringsberettigede, der har svaret, tager afstand fra den.Jeg undskylder, hvis det blev lidt langt. Jeg håber, jeg ikke har overforbrugt skatteudvalgetstålmodighed.Venlig hilsen, Henrik SpliidGisselfeld Alle 142820 Gentofte.Telefon 39624230, mobil 23447801Email: [email protected]