Skatteudvalget 2009-10
L 213 Bilag 3
Offentligt
Søren RasmussenNørrevangen 272610 Rødovre
Folketingets Skatteudvalg
Den 7. Maj 2010
Vedr. L 213 – Midlertidig udligningsskat og ægtefællepensionDet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den konkrete udformning af den midlertidigeudligningsskat på store pensionsudbetalinger skal neutralisere den utilsigtede gevinst for den eksisterendepensionsopsparing, der er fradraget med højere marginalskatter.Dette gælder også tjenestemandspensioner, hvor værdien af den optjente pensionsret ikke har skulletmedregnes til den skattepligtige indkomst, idet tjenestemanden har en form for bortseelsesret.Når man ser på ægtefællepensioner er der imidlertid ikke altid tale om en gevinst for den eksisterendepensionsopsparing/tjenestemandspension i forhold til værdien af bortseelsesretten. Jeg er bekendt med etkonkret tilfælde, hvor der udbetales en årlig ægtefællepension efter en tjenestemandsansat ægtefælle, derafgik ved døden i 1996. Ægtefællen havde været beskæftiget som folkeskolelærer på deltid og havde i endel år inden dødsfaldet modtaget sygepension. En gennemgang af lønsedler og slutopgørelser viser, at denskattemæssige værdi af bortseelsesretten har været ca. 53% i årene inden sygepensioneringen og ca. 45% iperioden, hvor der er udbetalt sygepension.Når man sammenligner med det nuværende skatteloft på 51,5%, er der altså tale om en beskeden gevinstpå ca. 1,5% før sygepensioneringen og et tab på ca. 6,5% i tiden , hvor der er udbetalt sygepension.Begrundelsen for indførelsen af den midlertidige udligningsskat kan derfor ikke anvendes påægtefællepensioner, hvor værdien af bortseelsesretten har været lidt højere end, på niveau med ellerlavere end det nuværende skatteloft.Jeg vil derfor foreslå, at man undtager ægtefællepension fra den midlertidige udligningsskat i lighed medundtagelsen vedrørende invalidepension, eventuelt begrænset til et beløb på kr. 121.000,- som jo erforeslået som begrænsning for overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller.
I øvrigt vil jeg henlede Skatteudvalgets opmærksomhed på et andet ”pensionslignende” område, nemligefterlønnen, hvor man har undtaget ægtefællepension fra den modregningsadgang i efterlønnen, der foreksempel anvendes vedrørende alderspension/ratepension.Når det drejer sig om en hovedsageligt offentligt finansieret ydelse som efterlønnen har lovgiver fundet detrimeligt at undtage ægtefællepension. Hvorfor ikke på tilsvarende måde tage et hensyn til at den afdødesbortseelsesret ofte har haft en lavere værdi end den udligningsskattepligtiges egen bortseelsesret?