Skatteudvalget 2009-10
L 213 Bilag 15
Offentligt
847196_0001.png
847196_0002.png
847196_0003.png
15/5-2010Henrik SpliidTil Folketingets SkatteudvalgChristiansborg
Vedrørende: Udligningsskat (særskat) af pensionsudbetalingerNærværende notat har til hensigt at henlede skatteudvalgets opmærksomhed på tre problemer, somSkatteministeren burde have belyst i forbindelse med fremlæggelsen af lovforslaget L 213.Imidlertid er de ikke i rimeligt omfang fremlagt eller diskuteret i hverken bilag eller i dettilgængelige oplysningsmateriale på Skats hjemmesider.

Effekter af opsparingsforløb og tilbagetrækningsalder

I dette notat sammenlignes fradragsværdien for staten af pensionsopsparing med store beløb i få årmed opsparing med mindre beløb i mange år, som det typisk er sket i de overenskomstbaseredepensionskasser siden 60'erne. Det vises, at statens skatterabat ved det korte opsparingsforløb kanvære nær ved een million kr højere end rabatten ved en sædvanlig pensionskasseopsparing ved etdepot på 5 mill. - regnet i faste priser. Samme særbeskatning af udbetalingerne er derfor urimelig.Endvidere vurderes udligningsskattens berettigelse i forhold til at forblive på arbejdsmarkedet. Detvises, at den merpension, man, isoleret set, opnår alene ved at udsætte sit pensionstidspunkt, ikkekoster staten en krone. Ikke desto mindre pålignes pensionisten særskat også af dette beløb. Især forpersoner, der snart skal eller allerede er alderspensionerede, er særskatten her bådealdersdiskriminerende og beskatning med tilbagevirkende kraft.Ved fremlæggelse af lovforslaget L 213 og beskrivelse af dets virkninger har regeringenomhyggeligt undgået at diskutere eller tage stilling til de beskrevne problemer. Herunder erkonkrete informationer om skattens virkninger for typiske lønmodtagere og tilsvarendealderspensionister og disses opsparingsforløb stort set fraværende på Skats hjemmeside(r).Det er tankevækkende, at det er en borgerlig og angiveligt meget skatte- og rimelighedsbevidstregering, der lægger navn til en så arbitrær og sjusket skat.

Sammenligning af kort og lang indbetalingsperiode

For at illustrere forskellen for staten ved en kort og en lang opsparingsperiode foretages følgendeforenklede beregning, idet der ses bort fra pristal m.v. så alle beløb skal betragtes som henført til nu.Alle tal er runde, men størrelsesordenen er realistisk. Som skatteprocenter er (for at forenkleberegningerne) benyttet fast 60% svarende til topskat, og 50% ellers.A og B er lige gamle, og de har begge et depot på 5.0 millioner i dag, hvor de går på pension. De fårdermed principielt samme pension.A er velhavende og har de sidste 10-15 år indbetalt 450.000-300.000 kr hvert år på enpensionsopsparing. I løbet af samme tid er der tilskrevet renter/afkast på i alt ca 500.000 af det
endelige beløb, så A har nu et depot på 5.000.000 kr. For A ser regnestykket således ud:4.5 mill. til høj løn med fradragsværdi ca 60% = skatterabat ca 2.70 mill.0.5 mill. afkast efter PAL skat ca 0.09 mill.= skatterabat ca -0.09 mill. (PAL skat)Depot = 5.0 mill. og samlet skatterabat= ca 2.61 mill.Hvis A kun har indbetalt 4.0 mill. , men hans pensionsinstitut har været meget dygtigt og har skaffetham et afkast på 1.0 mill. i løbet af de 10-15 år, bliver statens skatterabat lidt mindre, nemlig 2.4mill. - 0.18 mill. (PAL) = 2.22 mill.Argumenterne for udligningsskatten knytter sig især til personer som A, selv om han repræsentereren undtagelse, og ud af de 31.000 personer, som rammes nu af særskatten nu, udgør hans typeantagelig højst 1000-1500 personer. I skatteministerens argumentation er A imidlertid den typiskepensionist, som skatten skal ramme, uagtet han altså udgør et klart mindretal.B er modsætningsvis en typisk pensionist, der som lønmodtager har været medlem af en solidariskpensionskasse, og han har sparet sine penge op over, måske, 40 år, startende med en lavere løn, mensenere med en højere løn. Undervejs er hans depot øget med et samlet afkast på 2.0 mill, som fx forhalvdelens vedkommende er PAL beskattet (realrente/PAL skat kom til i 1987).B har etableret sit depot på 5.0 millioner, således:1.5 mill. til lavere løn med fradragsværdi ca 50%= skatterabat ca 0.75 mill.1.5 mill. til højere løn med fradragsværdi ca 60%= skatterabat ca 0.90 mill.2.0 mill. (afkast over 40 år, halvdelen PAL beskattet) = -0.16 mill. (PAL skat)Depot = 5.0 mill. og samlet skatterabat= ca 1.49 mill.Afkastet på 2 mill. svarer til en realforrentning på omkring 2-3% p.a., hvilket næppe er megetforkert.I dag har staten altså ydet, hvad der svarer til omkring 2.6 mill. til A's depot, men kun 1.5 mill. tilB's depot.Der er altså ydet 1.1 mill. mere i skatterabat til etablering af A's depot end til B's depot.Selv hvis A's pensionsinstitut har været ekstremt dygtigt, har A stadig modtaget ca 0.7 mill. mereend B i skatterabat.Benytter man højere skatteprocenter end de 60% og 50%, bliver resultatet tæt ved det samme. Deter forskellen på de ca 10%, der betyder noget.Hvis man (på trods af det tilbagevirkende element) går ind på, at staten vil have nogen af sine pengetilbage (udlignet), er det så rimeligt at forlange lige mange tilbage fra A og B? Det synes jeg ikke.Overslagsberegningen illustrerer, at særskatten især rammer lang og ønsket opsparing imodsætning til kort og spekulativ opsparing.

Effekt af senere tilbagetrækning

C er kollega med B, og de har haft samme ansættelser mm. Og de har samme pensionsinstitut, ogbegge har et depot på 5.0 mill. Men C var et år ældre end B, da de startede i skole i 1952. De går nualligevel på pension samme år, men C er som sagt et år ældre på det tidspunkt. Da C's forventederestlevetid er et år kortere end B's, er hans pensionstilsagn 30-40.000 kr højere. Det betaler han
selvfølgelig indkomstskat af, som alle andre og som forudset.Men hvorfor skal C betale særskat af den del af hans pension, som den er forøget med ved, at hanudsætter sit pensionstidspunkt. Det har ikke kostet staten en eneste krone i fradrag eller på andenmåde. Tværtimod har C i løbet af det år, han har udsat sin pension i forhold andre, med alsandsynlighed tjent penge og har betalt skat – præcis som regeringen ønsker.Det er urimeligt, at C skal betale særskat af hans rent aldersbetingede øgede pension, som ikke erafledt af ’store fradrag’ eller bevirker en ’utilsigtet gevinst’, men alene afspejler, at han var ældre,da han gik på pension.

Aldersdiskriminering

I skatteministeriets kommentar til fx DIP's høringssvar til L 213 blandes den aldersbetingede øgedepension grundigt sammen med forøgelsen som følge af forøget opsparing ved senere pensionering.Endvidere kommenteres der alene på hypotetisk ændret adfærd, på trods af, at problemet primærtvedrører nuværende alderspensionister, som straffes særskilt og alene, fordi de er/var ældre påpensioneringstidspunktet. Og, hvis man i dag er fx 70 år, har man jo disponeret for mange år siden,og man har ikke mulighed for, så at sige, at ’ændre adfærd’, dvs. blive længere på arbejdsmarkedet,som skatteministeren argumenterer for (!).Derfor er særskatten for nuværende alderspensionister aldersdiskriminerende, og den ertilbagevirkende, da den er beskatning, der er en følge af allerede foretagne, bindende, dispositioner.
Henrik SpliidGisselfeld Alle 142820 Gentofte