Skatteudvalget 2009-10
L 213 Bilag 10
Offentligt
844439_0001.png
Lovforslaget om udligningsskatBemærkninger fra P. GrønborgI forårspakke2 indgår, at der tages hensyn til pensionistægtepar, som bliver særlig hårdt ramt af bortfaldet affradraget for beregning af mellemskat, i.e. adgangen til at overføre uudnyttede fradrag mellem ægtefæller.De hårdest ramte er dem, hvor der er en meget skæv fordeling af pensionsindtægterne. Hensynet er sat til121.000 kr. i maksimal overførsel af fradrag. En person, der kun får ATP og folkepensionens grundbeløb,”beslaglægger” ca. 85.000 kr. heraf. Her er det reelle hensyn således 36.000 kr. Det er nærmest en tomgestus.Hvis den ene ægtefælles pension er mindre end 121.000 kr., er parret i i særlig risiko for at blive ramt afudligningsskatten. Det sker maksimalt, hvis ægteparrets samlede pension er 700.000 kr..Så udløser det enudligningsskat på knap 14.000 kr. Alt andet lige betalte dette ægtepar ikke mellemskat i 2009, og detopnåede en skattelettelse på 15.000 kr. i 2010. Det umiddelbare resultat er således, at skattelettelsen stort setbliver spist op af udligningsskatten. Men så kommer de øgede punktafgifter oveni med nogle tusinde kroner.Resultatet er, at ægteparrets samlede skat bliver højere end før skattereformen. Politisk vil man måskehævde, at det er umuligt at tage hensyn til alle, at folk med så gode indtægter kan bære en lille ekstra udgift,og at der er tale om helt specielle omstændigheder i det nævnte eksempel. Jeg kan blot konstatere, at der ikkeer tale om fiktion, og at de, som rammes, føler det som en uretfærdig behandling.