Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
L 211 Bilag 2
Offentligt
832507_0001.png
832507_0002.png
832507_0003.png
832507_0004.png
832507_0005.png
832507_0006.png
832507_0007.png
832507_0008.png
832507_0009.png
832507_0010.png
832507_0011.png
832507_0012.png
832507_0013.png
832507_0014.png
NOTAT
21. april 2010
Høringsnotat til L 211
J.nr. 2010-0011242ips/pkh
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning tiltilskadekomne værnepligtige m.fl. (Nye principper for fastsættelse af kapitalise-ringsfaktorer, af opgørelse af årsløn, ændring af anmeldelsesfrist og ophævelse afunderretningspligt) blev sendt i høring den 15. april 2010 med en høringsfrist tilden 21. april 2010.Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 16. april 2010.Der vedlægges en høringsliste.Der er modtaget høringssvar med bemærkninger til lovforslaget fra følgende orga-nisationer m.fl.
AnkestyrelsenArbejdsskadeforeningen AVSDansk Arbejdsgiverforening3 f - Fagligt Fælles ForbundFinanssektorens ArbejdsgiverforeningForsikring & PensionFTF – Funktionærernes og Tjenestemændenes FællesrådKLKrifa - Kristelig FagbevægelseLO – Landsorganisationen i Danmark
Advokatfirmaet Elmer & Partnere har efter aftale med FOA – Fag og Arbejde den21. april 2010 udsendt en pressemeddelelse med kommentarer til lovforslaget.En række organisationer og myndigheder, der har været hørt, har ikke haft be-mærkninger til lovforslaget.I dette notat gennemgås de modtagne høringssvar samt kommentarerne fra advo-katfirmaet Elmer & Partnere.Dette notat følger systematikken i lovforslaget. De fleste af de modtagne bemærk-ninger vedrører forslaget om nye kapitaliseringsfaktorer.Generelle bemærkningerDer er i en række af høringssvarene rejst kritik af den korte høringsfrist.
Beskæftigelsesministeriet skal naturligvis beklage den meget korte høringsfrist menbemærker samtidig, at det var nødvendigt at fremsætte lovforslaget i indeværendesamling. Baggrunden herfor er, at det fremgår af Arbejdsskadesikringsloven, atkapitaliseringsfaktorerne for 2011 skal offentliggøres inden udgangen af oktober2010, hvorfor lovforslaget nødvendigvis måtte fremsættes i indeværende samling.
2
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1, nr. 1 – 2, - nye kapitaliseringsfaktorer

Advokatfirmaet Elmer & Partnere

har i deres pressemeddelelse af 20. april 2010vedrørende lovforslaget anført en række betragtninger, der gentages i flere af hø-ringssvarene. Derfor indledes med bemærkninger til denne pressemeddelelse. Forde enkelte punkter anføres, hvilke andre høringsparter, der har haft samme be-mærkning. Der er ikke grundlag for at justere lovforslaget på baggrund af bemærk-ningerne fra Elmer & Partnere m.fl. på disse punkter.

LO – Landsorganisationen i Danmark, 3f – Fagligt Fælles Forbund, Elmer &

Partnere og Arbejdsskadeforeningen AVS

anfører, at lovforslaget vil medføreforringelse af erhvervsevnetabserstatninger (150 mio. kr.) til skadelidte, fordi ar-bejdsmarkedsbidraget skal udgå af årslønsberegningen.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget samlet set ikke indebærer en for-ringelse for de tilskadekomne. Det sikres ved, at erstatningsniveauet forhøjes fra80 pct. til 83 pct. Dette kompenserer sammen med skattelettelserne for, at arbejds-markedsbidraget fjernes. Herved bliver den samlede løsning udgiftsneutral.Et element i forslaget er, at den forøgelse af erstatningerne, som modtagere af lø-bende erstatninger har fået som følge af skattereformerne, skal deles med modta-gere af engangserstatninger – de såkaldte kapitalerstatninger.Modtagerne af engangserstatninger har ikke fået forøget værdien af deres erstat-ninger som følge af skattereformerne – og derfor er der opstået en ulighed mellemde løbende erstatninger og engangserstatninger. Denne ulighed retter lovforslagetop på, så modtagerne af begge typer af erstatninger reelt stilles bedre end indenskattereformerne.Forslaget sikrer, at der ikke er tilskadekomne, der stilles ringere end før skattere-formerne. Modtagere af kapitalerstatninger får med lovforslaget i gennemsnit17.000 kr. mere, mens modtagere af løbende erstatninger i gennemsnit får 300 kr.mere om måneden end før skattereformerne.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.

LO – Landsorganisationen i Danmark, Elmer & Partnere og Arbejdsskade-

foreningen AVS

anfører videre, at lovforslaget urigtig prætenderer at være ennødvendig konsekvens af afskaffelse af mellemskatten, og at ministeriet urigtigtangiver, at ”Hvis der ikke fastsættes nye regler, vil det ikke være muligt at fastsættekapitaliseringsfaktorerne for 2011 og frem”.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er korrekt, at det ikke er nødven-digt at foretage en lovændring for at kunne udbetale kapitalerstatning. Skattere-formerne har ændret et væsentligt element for fastsættelsen af kapitaliseringsfakto-rerne, idet mellemskatten er bortfaldet ved den seneste skattereform.
3
Skattereformerne har altså medført, at et af de parametre, der indgår i beregnings-formlen for kapitaliseringsfaktorerne, er bortfaldet. Derfor kan den nuværende be-regningsformel ikke anvendes.Skattereformerne har samtidig medført, at forudsætningen om, at der skal værelighed mellem erstatningerne, uanset udbetalingsmåden, er fraveget.Det er derfor nødvendigt med en lovændring for at genoprette denne forudsætning,så der også fremover kan sikres, at værdien af en arbejdsskadeerstatning bliverden samme for modtageren, hvad enten den udbetales som en engangserstatningeller en løbende erstatning.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.

Elmer & Partnere

skriver endvidere i pressemeddelelsen, at manglende lovregule-ring tværtimod vil føre til ændrede kapitaliseringsfaktorer, der medfører en forhø-jelse af kapitalerstatningerne på mindst 150 mio. kr. ifølge ministeriets egne tal.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det som anført ikke vil være muligt uden enlovændring at gennemføre en umiddelbar tilpasning af skattesatserne til 2011, damellemskatten indgår i det gældende beregningsgrundlag for fastsættelsen af kapi-taliseringsfaktorerne.En umiddelbar tilpasning af kapitaliseringsfaktorerne til skattesatserne i 2011 –uden mellemskatten – vil medføre en merudbetaling til modtagere af kapitalerstat-ninger på 150 mio. kr. Det vil dog samtidig betyde en merudgift for arbejdsgivernepå 150 mio. kr., hvilket ikke er hensigtsmæssig i lyset af den økonomiske situationfor erhvervslivet.Der er derfor foreslået en udgiftsneutral løsning, der betyder, at de tilskadekomnestilles bedre end før skattereformerne. Samtidig sikrer løsningen, at der ikke skeren utilsigtet forskelsbehandling mellem tilskadekomne, som får udbetalt deres er-statning som løbende erstatning og engangserstatning.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.

Elmer & Partner og Forsikring & Pension

anfører, at der ikke er sammenhængmellem ændringerne i skattelovgivningen og forslaget om at afskaffe arbejdsmar-kedsbidraget som en del af årslønsfastsættelsen.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er korrekt, at forslagene om at trækkearbejdsmarkedsbidraget ud af den årsløn, der ligger til grund for beregningen aferstatningen, og om at forhøje erstatningsniveauet fra 80 pct. til 83 pct. har tilformål at gøre den løsning, der foreslås i lovforslaget, udgiftsneutral. Dette er fun-det nødvendigt under hensyn til den nuværende økonomiske situation. Hertil kom-mer, at løsningen fortsat sikrer de tilskadekomne en rimelig og retfærdig kompen-sation. Samtidig retter forslaget om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud af års-
4
lønnen op på en asymmetri med hensyn til beregning og udbetaling af erstatning.Beregning af erstatning for tab af erhvervsevne sker på baggrund af årslønnen in-klusive arbejdsmarkedsbidrag, hvorimod der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag afde løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og tab af forsørger.Endelig anfører

Elmer & Partnere,

at lovforslaget vildledende prætenderer at væ-re udgiftsneutralt.

Forsikring & Pension, FTF – Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd og KL

anfører, at man er usikre på, om forslaget er udgifts-neutralt. Der er i den forbindelse henvist til den korte høringsfrist, samt anført, atman fortsat vil vurdere forslaget og eventuelt vende tilbage med yderligerespørgsmål til økonomien i forslaget. FTF ønsker en redegørelse med typeeksemplerpå, hvad ændringerne i lovforslaget betyder for fordelingen af erstatningerne. KLefterspørger tilsvarende beregningerne for så vidt angår forslagets kommunaløko-nomiske konsekvenser. KL har videre rejst spørgsmål om forslagets økonomiskekonsekvenser i forhold til bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de beregninger, der er foretaget i Arbejds-skadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet og i Finansministeriet viser, at den sam-lede løsning er udgiftsneutral.Arbejdsskadestyrelsen vil sende grundlaget for beregningerne til Forsikring &Pension og KL i overensstemmelse med deres ønske. Ligeledes vil Arbejdsskade-styrelsen tage kontakt til FTF med hensyn til de efterspurgte eksempler.Bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beregnes på baggrund afatp-bidraget og arbejdsgiverens tilknytning til en branche. Bidraget til Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring påvirkes således ikke af dette lovforslag, somanført af KL.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.

FTF

har ligeledes bemærkninger om fratræk af arbejdsmarkedsbidrag. Man henvi-ser til, at forslaget om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud af årslønsfastsættelsentidligere er afvist politisk – sidste gang i 2005. FTF har i et bilag til høringssvaretanført 2 regneeksempler på, at tilskadekomne mister erstatning. Videre anførerFTF, at forslaget om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud af årslønnen ikke ram-mer højtlønnede i samme omfang som lavtlønnede, samtidig med at denne gruppefår den fulde fordel af det forhøjede erstatningsniveau. Endelig finder FTF, at for-slaget om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud af årslønnen fraviger bestræbelser-ne på at harmonisere arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at i det bilag, som FTF har vedlagt hørings-svaret, foretager FTF beregninger vedrørende løbende erstatning. Der er ikke ta-get hensyn til beskatningen af den løbende erstatning i beregningen. Beskatningenaf den løbende erstatning er et væsentligt element i forbindelse med de oplysningerom konsekvenserne for den enkelte, der er beskrevet i lovforslagets bemærkninger.De beregninger, som FTF har foretaget, kan derfor ikke lægges til grund ved vur-deringen af lovforslaget.
5
Det er ikke korrekt, at højtlønnede (tilskadekomne med indtjening over lovens års-lønsmaksimum, der i 2010 udgør 451.000 kr.) ikke rammes af reduktionen af års-lønnen med arbejdsmarkedsbidraget på samme måde som personer, der får bereg-net erstatningen på grundlag af den faktiske indtjening. Årslønnen før fradrag afarbejdsmarkedsbidrag begrænses af årslønsmaksimum og først derefter fratrækkesarbejdsmarkedsbidraget i årslønnen.Forslaget om arbejdsmarkedsbidrag kan i visse situationer indebære en forøgelseaf et eventuelt differencekrav efter erstatningsansvarsloven. Beregning og udbeta-ling af erstatning efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven kanikke umiddelbart sammenlignes. Det skyldes blandt andet, at der ikke indgår be-skatning ved fastsættelsen af erstatning efter erstatningsansvarsloven. Erstatningefter erstatningsansvarsloven for tab af erhvervsevne udbetales altid som en en-gangserstatning.Der er ikke grundlag for at ændre på lovforslaget i lyset af bemærkningerne fraFTF.

Dansk Arbejdsgiverforening

støtter forslaget om justering af kapitaliseringsfakto-rer for så vidt angår princippet om, at værdien af erstatningen skal være den sammeuanset udbetalingsmåden. DA kan imidlertid ikke støtte det element, der indebærer,at erstatningsniveauet hæves fra 80 pct. til 83 pct. DA støtter, at de årlige kapitali-seringsfaktorer alene fastsættes på grundlag af de elementer, der blev indført i2007.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget om at hæve erstatningsniveauetskal ses i sammenhæng med forslaget om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud afden årsløn, der ligger til grund for beregning af erstatning. Disse forslag sikrer iforening, at forslaget samlet set bliver udgiftsneutralt.Bevares det nuværende erstatningsniveau på 80 pct. bliver der tale om en min-dreudgift for arbejdsgiverne på 130 mio kr., og dermed en tilsvarende mindreudbe-taling til tilskadekomne på 130 mio. kr.Med hensyn til bemærkningen om, at DA finder, at kapitaliseringsfaktorerne aleneskal fastsættes på grundlag af de elementer, der blev indført i 2007, bemærkes, atdette ikke er muligt. Det skyldes, at mellemskatten er bortfaldet ved den senesteskattereform.Bemærkningerne fra DA indebærer ikke behov for at justere lovforslaget.

3f – Fagligt Fælles Forbund

kan ikke tilslutte sig forslagene om arbejdsmarkeds-bidrag og erstatningsniveau. 3f anfører, at justeringer af beregningsgrundlaget og ierstatningsniveauet bør gennemføres med grundigere høring og konsekvensbereg-ninger.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslagene om arbejdsmarkedsbidrag ogerstatningsniveau skyldes ønsket om at gøre forslaget udgiftsneutralt samlet set.
6
Det har beklageligvis ikke været muligt at gennemføre en længere høringsprocedu-re i forbindelse med dette lovforslag. Der henvises til indledningen til dette notat.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

tilslutter sig den samlede løsning vedrø-rende kapitaliseringsfaktorer.

Krifa – Kristelig Fagbevægelse

støtter for så vidt den samlede løsning vedrørendeny kapitaliseringsfaktorer. Krifa peger imidlertid på to særlige forhold; At erstat-ningen nedsættes for tilskadekomne, der modtager en midlertidig erstatning underfor eksempel en revalidering, og forholdet til erstatning for tabt arbejdsfortjenesteefter erstatningsansvarsloven.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er korrekt, at forslagene om arbejds-markedsbidrag og erstatningsniveau, der får betydning for både løbende erstatnin-ger og kapitalerstatninger, også får betydning for de midlertidige erstatninger, derudbetales i forbindelse med for eksempel revalidering. Reglerne om beregning afmidlertidige erstatninger er de samme som for endeligt fastsatte erstatninger.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.Ændring af erstatningsansvarsloven hører under Justitsministeriet. Det bemærkes,at Justitsministeriet for tiden overvejer en justering af erstatningsansvarsloven forså vidt angår den periode, hvor der kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortje-neste. Tilskadekomne kan kun rejse krav efter erstatningsansvarsloven, når der eren ansvarlig skadevolder.

LO – Landsorganisationen i Danmark

kritiserer forslaget om nye kapitalise-ringsfaktorer (for så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag) og henviser blandt andet til,at erstatningsmodtagere deltager i finansieringen af skattereformerne ved højereafgifter m.v. Videre anfører LO under henvisning til lovforslagets bemærkninger,at erstatning efter arbejdsskadesikringsloven ikke er en overførselsindkomst og øn-sker fortsat harmoni med erstatningsansvarsloven.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget om at trække arbejdsmarkedsbi-draget ud af årslønnen er et element i den samlede løsning for så vidt angår nyeprincipper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer.Det er korrekt, at erstatning efter arbejdsskadesikringsloven ikke er en overførsels-indkomst, men erstatning. Af lovforslagets bemærkninger fremgår det da heller ik-ke, at erstatningen skulle være en overførselsindkomst.Der er ikke grundlag for at ændre forslaget i lyset af bemærkninger fra LO.
7
Til § 1, nr. 2 – 5, og nr. 7, justering af reglen om opgørelse af årsløn

Ankestyrelsen

finder den foreslåede systematisering af bestemmelsen hensigts-mæssig. Ankestyrelsen foreslår samtidig en præcisering af bestemmelsen med hen-syn til situationer, hvor tilskadekomne modtager overførselsindkomst.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke er grundlag for denne præcisering,idet forslaget giver hjemmel til at fastsætte årslønnen skønsmæssigt i den situation,som Ankestyrelsen nævner.

Arbejdsskadeforeningen AVS

støtter forslaget om at lægge oplysningerne fraindkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT til grund ved opgørelsen af denårsløn, der lægges til grund ved beregning af erstatning.

Forsikring & Pension

finder, at det vil være hensigtsmæssigt med et eksempel ilovbemærkningerne, idet man ikke finder, at der er tale om en kodificering af prak-sis. Der henvises til forslagene til ny affattelse af § 24, stk. 1 og stk. 2.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er konkretiseret, hvorledes Forsik-ring & Pension finder, at der ikke er tale om en kodificering. Der er ikke grundlagfor justering af lovforslaget på grundlag heraf. Arbejdsskadestyrelsen vil gå i dia-log med Forsikring & Pension om bemærkningen.Bemærkningen giver ikke grundlag for justering af lovforslaget.

Forsikring & Pension

foreslår, at det overvejes, om den gældende grænse formaksimal årsløn skal ændres som følge af, at arbejdsmarkedsbidraget ikke frem-over indgår i årslønnen.

LO - Landsorganisationen i Danmark

ønsker en præci-sering af forslaget med hensyn til maksimal årsløn.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at spørgsmålet har været overvejet i forbin-delse med lovforslaget. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt justere på beløbet formaksimal årsløn, idet det vil forrykke grundlaget for regulering af erstatningerne.Beskæftigelsesministeriet bemærker for så vidt angår ønsket fra LO om præcise-ring, at højtlønnede (tilskadekomne med indtjening over lovens årslønsmaksimum,der i 2010 udgør 451.000 kr.) rammes af reduktionen af årslønnen med arbejds-markedsbidraget på samme måde som personer, der får beregnet erstatningen pågrundlag af den faktiske indtjening. Årslønnen før fradrag af arbejdsmarkedsbi-drag begrænses af årslønsmaksimum og først derefter fratrækkes arbejdsmarkeds-bidraget i årslønnen. Dette fremgår imidlertid ikke tydeligt af lovforslaget.Der vil blive udarbejdet et ændringsforslag til L 211, der tydeliggør dette.

FTF – Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

kan ikke tilslutte sigændringen med hensyn til, at oplysninger fra indkomstregisteret eller andre oplys-ninger fra SKAT kan lægges til grund ved opgørelsen af årslønnen. FTF anfører, atden nuværende praksis med at indhente lønsedler 12 måneder forud for skaden børopretholdes.
8
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget ikke ændrer på lovens hovedregelom, at det er indtjeningen i 12 måneder forud for skaden, der er grundlaget forfastsættelsen af årslønnen. Forslaget indebærer alene, at Arbejdsskadestyrelsenkan indhente oplysningerne fra indkomstregisteret eller via SKAT. Giver oplysnin-gerne i SKAT ikke et retvisende billede af tilskadekomnes indtjeningsevne forud forskaden, vil det fortsat være muligt at indhente lønsedler 12 måneder forud for ska-den, ligesom det ved lovforslaget bliver muligt at fastsætte årslønnen skønsmæs-sigt, således at årslønnen bliver så retvisende som muligt.Bemærkningen fra FTF giver ikke anledning til at justere lovforslaget.

Krifa – Kristelig Fagbevægelse

støtter forslaget.
9
Til § 1, nr. 6, - fremrykning af en anmeldelsesfrist for visse arbejdsulykker

Arbejdsskadeforeningen AVS

foreslår en række justeringer af reglerne om an-meldelse af arbejdsskader, herunder at arbejdsgiveren og lægen/tandlægen forplig-tes til at udlevere kopi af anmeldelsen til tilskadekomne, og at der indføres en an-meldelsespligt for alle offentlige ansatte, der får kendskab til, at en arbejdsskadeikke er anmeldt samt udlevere kopi til tilskadekomne.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de gældende muligheder for at anmelde ar-bejdsskader giver mulighed for at den anmeldelsespligtige kan orientere tilskade-komne om at arbejdsskaden er anmeldt.Med virkning fra 1. juli 2010 bliver det obligatorisk at anmelde arbejdsskader digi-talt via Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsens fælles anmeldelsessystem EASY.Hertil kommer, at reglerne for dispensation ved for sen anmeldelse af arbejdsska-der er blevet justeret i 2007, således at der kan dispenseres, når det er dokumente-ret, at tilskadekomne har været udsat for en arbejdsskade, og at der er ret til er-statning efter loven som følge af arbejdsskaden.Det vurderes, at der ikke er behov for en udvidelse af anmeldelsesreglerne på nu-værende tidspunkt.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

tilslutter sig forslaget om, at anmeldelses-fristen rykkes frem.

Krifa – Kristelig Fagbevægelse

støtter forslaget om, at anmeldelsesfristen rykkesfrem.
10
Til § 1, nr. 8, og § 2, nr. 1, ophævelse af underretningspligt

Arbejdsskadeforeningen AVS, 3f - Fagligt Fælles Forbund, FTF – Funktionæ-

rernes og Tjenestemændenes Fællesråd og LO – Landsorganisationen i Dan-

mark

finder, at pligten til at underrette tilskadekomne skal bevares. Man henvisertil, at Arbejdsskadestyrelsen ikke kan forvente at tilskadekomne kan følge sin sagvia Internettet. 3f anfører, at deres medlemmer ikke generelt er fortrolige med brugaf digital sagsbehandling. 3f anfører videre, at underretningspligten tillige har denvirkning, at myndigheden fastholdes på fristen for at træffe afgørelse rettidigt. Og-så

Forsikring & Pension

finder ophævelsen af underretningspligten uhensigts-mæssig. Det anføres at forsikringsselskaberne anvender underretningen til at vurde-re den resterende sagsbehandlingstid.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at som det fremgår af lovforslagets bemærk-ninger vil Arbejdsskadestyrelsen fremover orientere sagens parter, når der er be-hov for det i overensstemmelse med reglerne om ”god forvaltningsskik.” Der erderimod ikke behov for en obligatorisk underretning på et bestemt tidspunkt.Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen fortsat skal træffe afgørelse inden for defrister, der er nævnt i lovens § 39. Underretningen sikrer ikke, at Arbejdsskadesty-relsen overholder fristerne. Sikringen af, om Arbejdsskadestyrelsen overholder dis-se frister, styres i dag og fremover på anden måde.Bemærkningerne giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.

Krifa – Kristelig Fagbevægelse

støtter forslaget om at fjerne underretningsplig-ten.
11
Øvrige bemærkninger

Arbejdsskadeforeningen AVS

anfører, at erstatningsniveauet skal være 100 pct.for tilskadekomne, der tjener indtil 700.000 kr. årligt.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at erstatningsniveauet aldrig har været 100pct. efter arbejdsskadesikringsloven. Begrundelsen er, at der er en række udgifter,der forsvinder, når man ikke længere arbejder. Erstatningsniveauet er løbende for-højet gennem årene og foreslås ved dette lovforslag hævet fra 80 til 83 pct.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening

har tilkendegivet, at en forsikringstager (arbejdsgi-ver) kan opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene erbegrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov. På den andenside har

Forsikring & Pension

efterspurgt en tilføjelse til lovforslaget, hvorefterdet fremgår, at en sikringspligtig arbejdsgiver ikke kan opsige en forsikring pågrund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgif-terne efter loven.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget samlet set er økonomisk neu-tralt for arbejdsgiverne. Det indebærer, at der kun undtagelsesvis vil være ar-bejdsgivere, der oplever en præmiestigning som følge af lovforslaget. Det kanimidlertid ikke udelukkes, at forsikringsselskaberne kan hæve præmierne i forholdtil enkelte arbejdsgivere. Dette vil forudsætte, at forsikringsselskaberne vurderer,at der er en høj andel af tilskadekomne hos de pågældende arbejdsgivere, der vilmodtage engangserstatninger (kapitalerstatninger) ved arbejdsskade i forhold tilgennemsnittet.Det bemærkes, at arbejdsskadesikringsloven indeholder en generel bestemmelseom, at en sikringspligtig arbejdsgiver ikke kan opsige en forsikring på grund af enforhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en forøgelse af udgifter, der er enfølge af loven.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.

Forsikring & Pension

anfører, at metoden til fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerer afhængig af det gældende skattesystem. Man finder på denne baggrund, at detskal anføres i lovbemærkningerne, at fremtidige ændringer af skattesystemet kunhar virkning for fremtidige skader, således at ændringer af skattereglerne ikke in-fluerer på størrelsen af erstatninger i tidligere trufne skader.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det foreliggende lovforslag imødekommerønsket fra Forsikring & Pension, idet de nye principper alene vil få betydning forskader der indtræder fra 1. januar 2011, jf. forslaget til ikrafttrædelsesbestemmel-se.Der er derfor ikke grundlag for justering af lovforslaget på baggrund af bemærk-ningen fra Forsikring & Pension.
12

Krifa – Kristelig Fagbevægelse

finder, at det bliver uoverskueligt, hvis der kom-mer mange af disse lovændringer, som følge af ændringer i skattelovgivningen.Der henvises til, at professionelle aktører skal operere med mange forskellige re-gelsæt, afhængig af skadetidspunktet.Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den foreslåede ikrafttrædelsesregel inde-bærer, at de nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer alene skalanvendes for nye sager. Det vil sige sager fra 1. januar 2011.Bemærkningen giver ikke grundlag for at justere lovforslaget.
13

Høringsliste

AdvokatrådetForsikring & PensionAkademikernes CentralorganisationFrederiksberg kommuneAnkestyrelsenFrie FunktionærerArbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikringArbejdsskadeforeningen AVSGrønlands HjemmestyreBusiness DanmarkHåndværksrådetBørnerådetDanmarks Frie FagforeningDansk ArbejdsgiverforeningDanske AdvokaterDanske RegionerDansk IndustriDatatilsynetDen Kooperative Arbejdsgiver og In-teresseorganisation i DanmarkDen Kristelige FagbevægelseFagligt Fælles ForbundFinanssektorens Arbejdsgiverfor-eningFinanstilsynetKommunernes Arbejdsskadeforsik-ringKLKristelig ArbejdsgiverforeningKøbenhavns kommuneLandsforeningen af ArbejdsskadedeLandsorganisationen i DanmarkLægeforeningenSammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgiverorganisationerTandlægeforeningenSamtlige ministerierFunktionærernes og Tjenestemænde-nes Fællesråd
14