Når der sker et uheld, mens man er på arbejde, er det en arbejdsskade. Og når man får anerkendt en arbejdsskade, får man en erstatning, der er nøje afmålt i forhold til den indtægt, man har haft, før man fik skaden – eller sådan har det i hvert fald været indtil nu. For efter at regeringen har gennemført den seneste skattereform, skal der naturligvis som konsekvens af det udbetales større erstatninger. Nå nej, for det ville jo betyde større præmier for arbejdsgiverne til forsikring, alt i alt 150 mio. kr.
Hvor skal beskæftigelsesministeren da så sende regningen hen? Ja, hvis regeringen havde været lidt kvikkere, havde de jo indregnet de 150 mio. kr. i finansieringen af den seneste skattereform. Men så kvik var man ikke, så i stedet sendes regningen til alle de mange tusinde, der hvert år rammes af en arbejdsskade, med den konsekvens, at der bliver en lavere erstatning, end der ellers ville blive. Det har beskæftigelsesministeren indrømmet i sit svar på spørgsmål nr. 4 og nr. 29 til den her sag. Det er en ren tilståelsessag.
Jeg har så spurgt ministeren, om de, der får en mindre erstatning, også får udleveret nogle rabatkuponer, så de kan betale de afgifter, der skal betale for skattereformen, men jeg skal hilse fra ministeren og sige, at det får de ikke.
Så ikke nok med at de får en arbejdsskade, får en lavere erstatning, men de skal også til at betale fuld pris for de tiltag, der skal finansiere skattenedsættelserne for de velhavende i det her samfund. Det er simpelt hen tyveri ved højlys dag, og der er ingen undskyldninger, ud over at regeringen og Dansk Folkeparti har sovet i timen, da de aftalte skattereformen.
Den sag stemmer fint overens med alle de andre nye tiltag, som regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet sig for at udsætte de danske lønmodtagere for: halvering af dagpengeperioden, øgede krav i forbindelse med optagelse i a-kassen og loft over børnechecken. Man kan da sige, der er konsekvens: De rige forgyldes, og almindelige borgere og lønmodtagere må betale prisen.
Også i denne sag ville det klæde Dansk Folkeparti at leve op til sit tidligere motto og levere varen for at holde hånden under de svage. Men det er jo en saga blot, og heldigvis er det nu skåret tydeligt ud i pap, så selv de mest tonedøve kan fatte det: Dansk Folkeparti er de riges beskytter og de velbjærgedes parti.
Vi i Socialdemokratiet vil ikke være med til at begå tyveri, som der her er tale om, og vi stemmer imod forslaget.