Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. behandling af lovforslag nr. L 211:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (Nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer og for opgørelsen af årsløn, ændring af anmeldelsesfrist og ophævelse af underretningspligt).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 16.04.2010. 1. behandling 26.04.2010. Betænkning 26.05.2010.).

Hr. Lennart Damsbo-Andersen har bedt om ordet som ordfører.

Skattelettelser til alle, godt nok mest til de rige, men alligevel, det er den borgerlige regerings politik og løfte til alle danskere. Men til forskel fra tidligere gælder nu en helt anden udlægning af den politik, for efter nytår træder nye skatteregler i kraft, og de skal naturligvis også have betydning for de erstatninger, der udbetales for arbejdsskader.

Men som man siger, så kommer en ulykke sjældent alene, og til nytår bliver det virkeligheden. Hvis man som fyrværker skulle være så uheldig at få en skade efter nytår i stedet for før nytår, mister man efter beskæftigelsesministerens egne tal mere end 6.000 kr. om året i erstatning, vel at mærke efter skat. Logik, siger ministeren, tyveri, siger jeg, for det reelle i den her sag er, at det bliver de arbejdsskadede, der kommer til at betale for, at regeringen har glemt dette lille hjørne i forbindelse med gennemførelsen af den seneste skattelettelse. Det koster 150 mio. kr., og hvem bliver regningen sendt til? De arbejdsskadede. Så ikke nok med, at de bliver skadede på deres arbejde, de mister også deres erstatning. Men det stemmer jo meget godt med regeringens øvrige politik, at de svage må betale for skattelettelser til de rige.

Hvor var det så lige at Dansk Folkeparti, de såkaldte beskyttere af de svage, blev af? Jeg bliver nødt til at spørge en gang til på vegne af de mange tusind, der hvert år får en arbejdsskade. Hvor blev Dansk Folkeparti af? De stemmer sammen med V og K og straffer endnu en gang de svage og viser med tydelighed, at de ikke regner dem for noget. Man vil gerne have stemmerne, men lave realpolitik, der lever op til det, man lover, nej, det vil man ikke, det bruger man i hvert fald ikke. Så ikke nok med, at den her lov er udtryk for lovsjusk og hastværk, den er også fuldstændig asocial og på ingen måde noget, vi kan støtte i Socialdemokratiet.

Tak. Hr. Eigil Andersen som ordfører.

I denne uge er det desværre blevet kraftigt understreget, at regeringen og Dansk Folkeparti vil ramme svage grupper i det danske samfund. Først og fremmest vil man fra borgerlig side ramme arbejdsløse, der i forvejen har fået et hårdt slag, ved at de er blevet fyret. De har mistet deres job, deres funktion i samfundet, de har mistet fællesskabet med kollegaerne, og når man skal leve af dagpenge, så udgør de i mange tilfælde kun 60 pct. af den indtægt, som man tidligere har fået som løn, så de har også økonomiske problemer.

Arbejdsløse er derfor mennesker, der desværre i forvejen billedlig talt ligger ned, og det, som regeringen gør med sit udspil i den her uge, er så, at man også træder på disse medmennesker, som altså i forvejen ligger ned, ved at man vil halvere deres dagpengeperiode.

Arbejdsskadede er så en anden udsat gruppe. Det er dem, som dagens lovforslag handler om, og som man vil behandle på samme dårlige måde. De arbejdsskadedes arbejdsgivere har ikke sørget for, at arbejdspladsen er sikker og sund, og derfor er de lønmodtagere så enten blevet ramt af en ulykke, eller de har fået en meget alvorlig erhvervssygdom. For nogle medfører det, at de aldrig kommer i arbejde igen, at de bliver stødt ud af arbejdsmarkedet på grund af et dårligt arbejdsmiljø, der som nævnt er arbejdsgiverens ansvar.

Alle ved, som den foregående ordfører også nævnte, at vi har fået en skattereform, hvor mellemskatten er væk. Man skulle jo så tro, at en sådan skattereform også skulle gælde for arbejdsskadede. Folk med løbende arbejdsskadeerstatninger ville så i praksis få lidt flere penge til rådighed, og så skulle de erstatninger, der udbetales som engangsbeløb, forhøjes tilsvarende efter det system, der er – såre naturligt. Et eksempel er, at hvis man har en årsløn på 200.000 kr. og man desværre kommer ud for et erhvervsevnetab på 50 pct., så ville erstatningen som engangsbeløb med uændrede regler skulle forhøjes med 73.000 kr. Men nej, det vil regeringen ikke gøre. Den laver forskellige forringelser, så erstatningen kun bliver forhøjet med 18.000 kr. Den arbejdsskadede går altså glip af 55.000 kr., som han eller hun ellers skulle have haft med de nuværende regler.

Samtidig, for at ramme hovedet på sømmet, gør den borgerlige regering og Dansk Folkeparti oven i købet det, at man også nedsætter den løbende erstatning, som i stedet kan gives ved et erhvervsevnetab på 50 pct., og den løbende erstatning bliver sat ned med 4.000 kr. pr. år. I øvrigt gælder det så, at det for dem med de laveste indtægter, som ikke betaler mellemskat, ender med, at der bliver tale om et decideret minus i forhold til den hidtidige situation.

Hvad er konklusionen på det her?

Konklusionen er, at regeringen og Dansk Folkeparti hugger penge, som de arbejdsskadede har et naturligt krav på at få. Hvorfor gør man det? Det gør man, fordi man fra borgerlig side ikke er solidarisk med de arbejdsskadede, men er solidarisk med arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne skulle nemlig, som hr. Lennart Damsbo-Andersen var inde på, have betalt en forøget arbejdsskadeforsikring, som ville koste 150 mio. kr. om året, hvis man var fortsat med de nuværende regler. Man kan selvfølgelig også godt sige – det kan jeg også godt se – at den forøgede udgift for de danske virksomheder måske ikke er det bedste at komme med i en krisetid som den, de danske virksomheder har for øjeblikket.

Men hvad burde regeringen så have gjort? Den burde jo så gennem sin skattereform, som er årsagen til det her, have fremskaffet 150 mio. kr., som den kunne have brugt som kompensation til arbejdsgiverne, sådan at man kunne køre videre med de nuværende arbejdsskadeforsikringsregler. Det ville have været den rigtige løsning. Men det gør man ikke. Nu tager man i stedet pengene fra de arbejdsskadede, og det må jeg da sige jeg er meget forarget over. Det er fuldstændig urimeligt. Men som nævnt er det i klar forlængelse af den linje, man for øjeblikket fører over for bl.a. arbejdsløse. Jeg kan da godt forstå, at folk vender sig mod en sådan asocial politik, og derfor forstår jeg da også godt, at dagens meningsmålinger viser, at oppositionen har fået et kæmpe flertal.

Dem, der er særlig interesseret i det her emne, arbejdsskadeforsikring og den dårlige lovgivning, der er på vej, vil jeg meget opfordre til at læse beskæftigelsesministerens svar på vores spørgsmål nr. 4 og nr. 29, som vi har fået optrykt i betænkningen til lovforslaget. Her kan man simpelt hen i tabelform se, hvor mange penge de arbejdsskadede går glip af, og det er to tabeller, som jeg må sige viser en skammelig politik.

Afslutningsvis vil jeg også fremhæve, at det har været en meget særpræget oplevelse at behandle det her lovforslag. Regeringen har haft et helt år, siden den vedtog sin skattereform, til at forberede det i. Alligevel kommer lovforslaget her i allersidste øjeblik. Høringsfristen for de organisationer, som det blev sendt til, var helt nede på 5 dage – 5 dage, hvoraf de to var en weekend. Sådan kan man altså ikke arrangere en ordentlig, demokratisk høringsproces. Det er fuldstændig urimeligt og meget amatøragtigt, at det kommer så sent, når man har haft så lang tid at forberede det i.

Generelt må jeg også med hensyn til de beskrivelser, der er lavet af, hvad det her lovforslag går ud på, sige, at regeringen har lagt et stort røgslør ud for, hvad det egentlig går ud på. Men heldigvis er det lykkedes at trænge igennem de uklare beskrivelser og finde ind til kernen af, hvad det handler om, og som jeg har beskrevet, er det ikke noget kønt syn, der åbenbares, når man finder ud af, hvad det i virkeligheden går ud på. Og jeg må sige, at det er mig en stor, stor gåde, at Dansk Folkeparti på den her måde vil medvirke til at ramme en udsat gruppe som de arbejdsskadede. Jeg er sikker på, at der er mange arbejdsskadede i Danmark, som vil blive dybt rystet over, at Dansk Folkeparti svigter dem på den facon.

Tak til ordføreren, og så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Jeg skal ikke lægge meget mere til debatten, da jeg er enig med både S’s og SF’s ordførere. Dog var der en ting, som jeg syntes Socialdemokraternes ordfører fik præsenteret skævt, nemlig at det her lovforslag var udtryk for hastværk, og det synes jeg trods alt ikke man kan beskylde regeringen for. Det er nu snart et år siden, at Folketinget vedtog skattereformen, og det har taget enormt lang tid at finde ud af, hvordan man nu skulle strikke det her lovforslag sammen, så det har jo faktisk gjort, at man nu først et år efter er klar til at præsentere løsningen. Og i forbindelse med debatten og udvalgsbehandlingen er det jo blevet belyst, at problemet måske ikke så meget ligger i, hvordan man skulle indrette det, men hvordan man skulle få pengene til at passe.

Det, der var udgangspunktet for øvelsen, var jo, at man egentlig ikke ønskede at ændre på vilkårene for folk, der får arbejdsskadeerstatning, og man har så underfinansieret skattereformen med 150 mio. kr., fordi man kommer til at mangle dem, hvis man bare fortsætter med de nuværende regler. Det er selvfølgelig uheldigt. Men det, der gør det her lovforslag uheldigt, er, at man så tørrer det af på dem, der får arbejdsskader, og det synes vi ikke er rimeligt. Og ministeren har så i sin forelæggelsestale regnet de tidligere skattereformer med og har på den måde ligesom kunnet lave et nyt regnestykke. Men det billede, der står tilbage, er altså, at man tilsyneladende har underfinansieret skattereformen med 150 mio. kr. og nu har besluttet sig for, at dem vil man så hente ved at sammensætte arbejdsskadeerstatningerne på en sådan måde, at man kan få de penge hjem, og erstatningerne bliver sat lidt lavere, end de ellers ville være blevet. Der må vi bare sige, at da vi ikke har lod og del i skattereformen, ønsker vi heller ikke at lægge stemmer til den side af sagen.

Til gengæld vil jeg meget gerne deltage i kritikken af, at efter man så har brugt et helt år på at finde ud af, hvordan man skulle rode sig ud af de her fiskale problemer, vælger man altså – for at føje spot til skade – en høringsfrist på 5 dage, hvor folk, der skal forholde sig det her ekstremt komplekse område om, hvordan man kommer frem til, præcis hvad en arbejdsskadeerstatning skal føre til i beløbsstørrelse, får usædvanlig kort tid til at forholde sig til det her meget tekniske lovforslag. Det er en uskik. Når man selv kan bruge et år på at lave et lovforslag, så bør man også kunne tilstå dem, der skal afgive høringssvar, mere end 5 dage til at gøre det i.

Tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

I denne tid bliver det jo trukket meget, meget klart op, hvad forskellen er på den politik, som regeringen og Dansk Folkeparti fører, og den politik, som oppositionen ønsker at føre, når vi får et nyt flertal. Man må sige, at det også fremgår meget klart af det her forslag. Vi kan konstatere, at man står med et problem efter skattereformen, nemlig at det vil koste – er det beregnet – 150 mio. kr. i forhold til arbejdsskadede. Så kan man jo vælge, hvem der skal betale den.

For regeringen og Dansk Folkeparti er det åbenbart indlysende, at det er de mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde, der skal betale for følgerne af regeringen og Dansk Folkepartis skattelettelser. I forvejen kommer de til at betale, ved at der er langt dårligere velfærd. Hvis de er afhængige af hjælp fra det offentlige, oplever de, at der bliver skåret ned på den ude i kommunerne. Der er dårligere forhold på sygehusene, og fremover kan de altså også se frem til, at det er dem, der skal betale regningen, ved at de får en lavere erstatning, end de ellers skulle have haft. Det bliver så tydeligt, som det kan blive, hvilken holdning man har til, hvem der skal bære byrderne i det her samfund. Det er dem, der har det sværest og hårdest, som skal bære de tungeste byrder. Vi er en del, der synes, at det bør være dem, der har de bredeste skuldre, der også skal bære de tungeste byrder. Men det har regeringen og Dansk Folkeparti altså ikke ønsket.

Det andet problem med det her lovforslag er, som flere andre også har været inde på, at man har haft så ultrakort en høringsfrist. Uden nogen som helst saglig begrundelse har der været en ultrakort høringsfrist. Jeg synes, det er imponerende, at de organisationer, der har haft forslaget i høring, alligevel så hurtigt har formået at lave de tekniske konsekvensberegninger, som jo ikke fremgik af det, der blev sendt ud fra ministeriet, og som viste, hvor galt det ville gå for de arbejdsskadede. Organisationerne var vedholdende og formåede dermed at hjælpe os til at stille alle de mange spørgsmål, der klart afslørede, hvilke konsekvenser det her kommer til at få for de mennesker, der kommer til skade på deres arbejde. Så stor ros til dem, der har indsendt høringssvar og har lavet arbejdet. Jeg synes, at man burde skamme sig i regeringen over det her forslag.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal (Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.