Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 211:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (Nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer og for opgørelsen af årsløn, ændring af anmeldelsesfrist og ophævelse af underretningspligt).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 16.04.2010).

Forhandlingen er åbnet, og det er Venstres ordfører, fru Marion Pedersen.

Dette lovforslag er fremsat for at ligestille mennesker, der får erstatning fra arbejdsskadeforsikringen, uanset om de vælger at få udbetalt et beløb hver måned, eller om de beslutter sig for at få det hele som et engangsbeløb.

Tilbage i 2007 fik vi med lovforslaget L 194 gennemført en tiltrængt modernisering af kapitaliseringsfaktorererne. Ja, ordet kapitaliseringsfaktorerne er faktisk på hele ti stavelser, og det er lige så kompliceret at forstå, som det er at udtale det. Jeg ved ikke, om mine ordførerkolleger på lovforslaget med det samme vidste, hvad ordet betød. Jeg må i hvert fald tilstå, at jeg måtte slå det op for at være sikker på, hvad det faktisk dækkede over. Jeg sidder ikke i Skatteudvalget, og derfor er det ikke en term, jeg normalt beskæftiger mig med.

Jeg fandt frem til, at ordet dækker over nogle særlige metoder til at beregne erstatningen, når den udbetales på én gang. Her skal der tages højde for forrentning af pengene, for personens levetid og meget andet. Desuden skal der også tages hensyn til skattebetalingen, da man løbende betaler skat af sin månedlige indkomst, også hvis den består af erstatning, men ikke, når man får den som et engangsbeløb. Den metode, man bruger til at omregne fra løbende erstatning til engangserstatning er altså det, man kalder det underlige ord kapitaliseringsfaktor.

Med lovforslaget i 2007 sikrede man en langt mere retfærdig erstatningsberegning, fordi den som sagt ligestillede de skattepligtige løbende erstatninger med de skattefri engangserstatninger. Det betød som sagt, at man fremover fik det samme i erstatning, uanset hvordan man valgte at få sin erstatning udbetalt.

I mellemtiden har skattereformen fra 2007 om lavere skatter på arbejde og forårspakken fra 2009 haft den utilsigtede konsekvens, at personer, der får udbetalt deres erstatning på månedsbasis i gennemsnit får udbetalt 490 kr. mere efter skat pr. måned end før de nævnte skattereformer. De personer, som derimod får deres erstatning udbetalt på én gang, får ikke mere end før. Sammenholder man de to situationer, kan man se, at der ikke længere er ligestilling mellem de to måder at få udbetalt erstatning på, som ellers var det, man lige netop opnåede ved lovændringen i 2007.

Denne ligestilling vil vi i Venstre gerne sikre. Vi anser det for at være et vigtigt princip, at værdien af erstatning er den samme. Derfor er Venstre positiv over for den løsning, der er indeholdt i det lovforslag, vi behandler her, en løsning, der medfører en ændring i arbejdssikringsloven, der skal råde bod på den ubalance, der er opstået i henhold til erstatningsberegningen.

Kort fortalt indeholder løsningen følgende ændringer: Mellemskatten fjernes i beregningen af kapitaliseringsfaktorerne, arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra i den indtægt, erstatningen beregnes ud fra – dette har hele tiden været gældende for alle andre overførselsindkomster – erstatningsniveauet, det vil sige den procent af sin løn, man får erstattet, ændres, så man fremover får 83 pct. mod i dag 80 pct. Det betyder, at den ulighed, der på grund af skatteændringen er opstået mellem de to former for udbetaling, ophæves igen.

For at der skal være helt klare linjer, vil jeg gerne sige, at forslaget kun vil have virkning for nye skader, det vil sige, at kun arbejdsulykker og erhvervssygdomme, der indtræder fra den 1. januar 2011 og frem, bliver berørt af dette lovforslag. Der er altså ingen, der har fået eller får tilkendt erstatning før den 1. januar 2011, der får nedsat eller ændret deres erstatning.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Lennart Damsbo-Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Hvis jeg må bede om ministerens opmærksomhed, vil jeg allerførst godt tillade mig at kritisere ministeren for den måde, det her lovforslag bliver behandlet på med en høringsfrist på 5 dage, oversendelse af høringssvar i fredags og behandling her i salen i dag. Det er overhovedet ikke acceptabelt ved et så kompliceret lovforslag.

Jeg har forståelse for, at der skal fremsættes lovforslag i den her samling, men der har absolut ikke været noget til hinder for, at det her lovforslag kunne have fået en langt bedre behandling. Lovforslaget er ualmindelig teknisk kompliceret, og derfor har jeg allerede i torsdags anmodet om, at Arbejdsmarkedsudvalget får en teknisk gennemgang af lovforslaget. Jeg finder det ikke acceptabelt at skulle medvirke til en behandling, der kan ende med lovsjusk.

I forhold til det indholdsmæssige i lovforslaget kan jeg allerede nu meddele, at Socialdemokratiet ikke kan stemme for forslaget, som det foreligger. Når en ansat bliver udsat for en arbejdsskade og mister en del af arbejdsevnen, er det afgørende, at der er en tryghed i, at der som kompensation for tabet bliver udbetalt erstatning. På den måde er der mulighed for at føre et anstændigt liv, også efter at en arbejdsskade er indtrådt. Det er også afgørende, at den erstatning, der udbetales, er beregnet på en måde, så det er økonomisk lige attraktivt, om man vælger løbende ydelse eller en kapitalisering af den løbende ydelse og dermed udbetaling af et engangsbeløb. Det er også praktisk, at der er så hurtigt svar som overhovedet muligt, eller at der så hurtigt som muligt sker anmeldelse af eventuelle skader. De tre ting tager L 211, som vi her behandler, højde for. Derfor er den del af lovforslaget da også glimrende og har både Socialdemokratiets og alle de høringsberettigede parters støtte.

Men når vi så kommer til de andre parametre i lovforslaget, går det galt. Det gælder både ophævelse af underretningspligten, så det fremover kun bliver elektronisk, og ændring af opgørelsen af årslønnen, der danner grundlag for udregning af erstatning, ved at arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra.

Ophævelse af underretningspligten vil helt klart stille de arbejdsskadede, der ikke har adgang til en computer, ringere. Selv om der efterhånden er pc'er i mange hjem, er der stadig en del, der ikke har og ikke vil få sådan en tingest installeret i deres hjem. Og derfor vil de med denne lov miste muligheden for at følge deres sag. Det mener vi er en forkert vej at gå, og hvis der skal ske en ændring, vil jeg foreslå, at man i forbindelse med anmeldelsen af en skade kan gøre opmærksom på, om man ønsker, at kommunikationen vedrørende skaden skal foregå elektronisk eller pr. brev. Det vil jeg anmode ministeren om at stille som ændringsforslag til lovforslaget.

Så er der erstatningsopgørelsen tilbage. Der kan man jo spørge: Hvad i alverden har ministeren egentlig tænkt sig? At fremsætte et forslag, hvor det er dem, der har fået en arbejdsskade, der skal betale for, at regeringens skattereform ikke kommer til at ramme arbejdsgiverne, er en omvendt Robin Hood, der vil noget. Er virkeligheden ikke, at dengang regeringen lavede sit skævvridende forslag om skattelettelser, hvor de rige får langt mere end de almindelige borgere i dette land, glemte man at tage højde for udregningen af arbejdsskadeserstatninger? Det hul skal nu lukkes som lyn og torden, og det klares med et snuptag ved at ændre på opgørelsen af årslønnen, der er grundlag for erstatning, simpelt hen ved at trække værdien af arbejdsmarkedsbidraget fra. Nåh jo, så stiger erstatningsniveauet fra 80 til 83 pct., men er sandheden ikke, at det gør det kun, for at arbejdsgiveren ikke ligefrem skal tjene på, at arbejdsmarkedsbidraget fjernes fra opgørelsen af årslønnen?

Alt i alt holder regeringen arbejdsgiverne skadesløse ved at lade dem, der får en arbejdsskadeserstatning, få en mindre effekt af skattereformen end alle andre i dette land. Det er helt nøjagtigt 2.280 kr. på de løbende erstatninger hvert år efter skat. Det er penge, de skulle have brugt til at betale de øgede afgifter, der skal finansiere skattereformen. Og i høringssvaret fra Danske Advokater, som vi har modtaget i dag, fremgår det, at der vil være personer, der direkte taber på denne lov. Det står direkte i modstrid med ministerens egne forsikringer i lovforslaget om, at der ikke vil være nogen, der taber ved loven.

Hvis der er en regning, der skal sendes videre, var det så ikke bedre at sende den derhen, hvor der er nogle, der har råd til det? Ikke nok med at man som ansat kan få en arbejdsskade – med alt, hvad det nu indebærer – man skal også være med til at finansiere regeringens skattereform. Det er et ualmindelig beskidt trick, vil jeg sige til ministeren. Hvis ikke ministeren kommer op med en bedre måde at finansiere sin forglemmelse på, så det ikke går ud over de arbejdsskadede, stemmer Socialdemokratiet imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg er enig med de tidligere ordførere i, at forslaget her er kompliceret. Det kan være svært at sætte sig ind i, og som hr. Lennart Damsbo-Andersen sagde, blev der bedt om en teknisk gennemgang, hvilket jeg støtter, for det er ikke nemt at forstå, hvad det egentlig går ud på. Jeg skal også her i den forbindelse sige, at jeg er enig i kritikken af den korte høringsfrist. 5 dage er ikke lang tid, og det er selvfølgelig også derfor, at Danske Advokater ikke nåede at få deres høringssvar ind til tiden.

Det, som vi i Dansk Folkeparti har forstået er, hvad skal man sige, problemstillingen i det her, er, at man i forbindelse med afskaffelsen af mellemskatten glemte, at der også var noget, der hed beskatning af arbejdsskadeserstatning – hvis jeg vel at mærke har forstået det rigtigt, for det er indviklet. Havde man nu taget højde for det dengang, ville vi selvfølgelig nok ikke stå med problemet i dag. Det betyder jo så også, når man ikke tog højde for det dengang, at der faktisk er nogle, der har fået en højere erstatning i 2010, end de egentlig skulle have haft, og der er opstået en ulighed imellem kapitalisering og løbende udbetaling. Men det siger jeg altså med det forbehold, at jeg måske ikke har forstået det rigtigt, og jeg håber, at den tekniske gennemgang kan klarlægge noget af det.

Så gør man det, da arbejdsmarkedsbidraget bliver fjernet, at man hæver erstatningsniveauet fra 80 til 83 pct., for så er det udgiftsneutralt. I høringssvarene kan man så også se, at beskæftigelsesministeren har skrevet, at det ikke indebærer en forringelse for de tilskadekomne. Det er så det, vi skal have afklaret i den tekniske gennemgang – om det er rigtigt, eller hvordan det hænger sammen. Det er det der med, at der er kommet høringssvar efter tidsfristen fra Danske Advokater, hvor de redegør for, at der er nogle, der vil miste noget. Men om det er i forhold til 2009, at der ikke er nogen, der mister noget, eller om det, som advokaterne er kommet frem til her, er i forhold til det beløb, der er udbetalt i 2010, fremgår ikke helt klart af Danske Advokaters høringssvar. Jeg tror, de har taget det, som ligger i 2010, og ikke, som det skulle have været, efter 2009. Men der er i hvert fald en hel del, vi skal have afklaret i forbindelse med den tekniske gennemgang, og i Dansk Folkeparti venter vi med at tage stilling til det, indtil den tekniske gennemgang er blevet foretaget.

Vi er så til gengæld enige med ministeren i, at der er et problem her, der skal løses. Vi skal have rettet op på, hvad der er sket i forbindelse med ændringen af arbejdsskadeserstatningen, men vi kan ikke rigtig gennemskue det, før vi har fået den tekniske gennemgang – også ud fra nogle af de høringssvar, der er kommet. Så Dansk Folkeparti venter med at tage stilling, indtil vi har været igennem den tekniske gennemgang.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at kommentere hr. Bent Bøgsteds ordførertale en lille smule. Jeg skal nok lade være med at gå ind i det tekniske. Som det er blevet sagt, er det jo ret vanskeligt.

Men det principielle er det jo ikke så svært at komme ind på, nemlig hvem det er, der skal bøde for, at der er lavet en skattereform, som måske ikke lige er blevet tænkt færdig. Er ordføreren ikke enig med Socialdemokratiet i, at det er betænkeligt, at man i den her situation kan stå på en sådan måde, at det reelt er den, der har fået en arbejdsskade og skal have en erstatning, der må bøde for det, at arbejdsgiverne ikke skal betale mere i præmie for deres forsikring?

Ordføreren.

Jo, det kan man sagtens sige. Men jeg synes, at det lige nu her er meget svært at gennemskue, hvad der egentlig ligger i det her, for når man ser på ministerens kommentarer til høringssvaret fra LO, hvor beskæftigelsesministeren bemærker, at forslaget samlet set ikke indebærer en forringelse for de tilskadekomne, får man jo det indtryk, at der ikke er nogen, der mister noget, og der er ikke nogen, der kommer af med noget, fordi det er udgiftsneutralt. Så har man godt nok fjernet arbejdsmarkedsbidraget, og spørgsmålet er så: Skulle det fjernes, eller skulle det ikke? Den skadelidte får jo ikke arbejdsmarkedsbidraget udbetalt, når vedkommende arbejder. Det er jo en skat, man skal af med, så det kan altid diskuteres, om det skal med det her i.

Så hæver man det fra 80 til 83 pct. for at kompensere for det, men jeg synes, det er svært at bedømme, før vi har fået en teknisk gennemgang.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Så vil jeg sådan helt enkelt spørge på en anden måde: Hvis nu det så viser sig efter den tekniske gennemgang, at det rent faktisk er de arbejdsskadede, der kommer til at betale eller undgælde for det her, vil Dansk Folkeparti så være med til at lave en løsning, der vil sikre, at det ikke bliver de arbejdsskadede, der kommer til at undgælde?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti venter vi med at tage stilling til, hvad vi vil, til efter en teknisk gennemgang.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

I forlængelse af flere af de foregående ordførere vil jeg sige, at vi her står over for noget, hvor der er stor, stor risiko for, at det ender med lovsjusk. Lovforslaget er fremsat den 16. april. Det er 10 dage siden i dag. Der er lavet en høringsfrist på 5-6 dage, og høringssvarene har vi, så vidt jeg husker, fået ind sidst på eftermiddagen i fredags, og nogle af høringssvarene er først kommet her i eftermiddag. Jeg mener ikke, at det kan betyde noget som helst andet, end at der er stor risiko for lovsjusk, og det vil jeg advare meget kraftigt imod. For som det er blevet sagt af nogle af de foregående ordførere, er der her tale om teknisk meget indviklet stof. Jeg sætter pris på Venstres ordførers ærlighed, når hun siger, at hun har været i en ordbog for at finde ud af, hvad kapitaliseringsfaktorer egentlig betød. Det eksempel illustrerer meget godt kompleksiteten i det her lovforslag.

Arbejdsskadeerstatning er, som navnet siger, en erstatning for manglende arbejdsindtægter, en erstatning for den arbejdsindtægt, som man ikke længere har mulighed for at få, fordi man er blevet slidt ned, har været udsat for en arbejdsulykke eller har fået en erhvervssygdom. Udgangspunktet er så, at arbejdsskadeerstatning er en løbende ydelse ligesom lønnen, men der kan være nogle tilfælde, hvor det er bedre, at den pågældende får udbetalt et engangsbeløb helt eller delvis. Så er det, at man har nogle regler for, hvordan det skal regnes om.

Der har man så to grundlæggende punkter, som regeringen vil ændre på. Man ændrer på regnestykket, når man skal beregne den årsløn, som erstatningen skal udmåles i forhold til. I dag er det sådan, at regnestykket på mange punkter er ens, uanset om man har fået en skade, som man går til byretten med, eller om man har fået en skade, som man går til Arbejdsskadestyrelsen med – altså selvfølgelig en arbejdsskade. I begge tilfælde bliver regnestykket vedrørende årslønnen lavet, uden at man modregner for arbejdsmarkedsbidraget. Det tæller altså med, og dermed hylder man princippet om symmetri mellem arbejdsskadeerstatningslov og erstatningsansvarslov, et princip, som blev politisk knæsat for 6-7 år siden.

Det logiske symmetriske princip vil regeringen nu ændre på ved at indføre modregning for arbejdsmarkedsbidraget, når man yder erstatning for arbejdsskader. Erstatningen til de arbejdsskadede skal på den måde sættes ned, så det kan blive billigere for arbejdsgiverne, som har påført folk arbejdsskader. Man påstår bl.a., at man dermed har rettet en omkring 20 år gammel fejl, og det virker som en meget søgt argumentation. Som sagt bliver der nu forskel på arbejdsskadeforsikringsloven og erstatningsansvarsloven.

Jeg vil i øvrigt også nævne og kan fuldt ud støtte den kritik, som er kommet fra den socialdemokratiske ordfører, nemlig at Danske Advokater i deres henvendelse, som vi har fået i dag, skriver, at der bliver ret markante forringelser i erstatninger for erhvervsevnetab.

Så synes regeringen heller ikke, at de arbejdsskadede skal have gavn af, at regeringens egen skattereform fjerner mellemskatten, altså at mellemskatten sættes ned til nul. De nuværende regler er meget klare. Når man beregner årsindkomsten og skal omregne den til et engangsbeløb, skal man bl.a. trække mellemskatten fra, fordi der ikke betales mellemskat af engangsbeløbet. Når mellemskatten nu bliver nul, skal der modregnes nul – selvfølgelig. Så simpelt, så enkelt og så logisk er det. Men det vil regeringen så lave om, igen for at nedsætte engangserstatningen og dermed spare arbejdsgiverne for forsikringsudgifter.

Forslaget kan dermed siges at være udtryk for en klar og enkel klasse- og omfordelingspolitik. Man tager fra de arbejdsskadede og giver til arbejdsgiverne, og man giver mest til de arbejdsgivergrupper, som sender flest mennesker ud af arbejdsmarkedet med en arbejdsskade, fordi de har et dårligt arbejdsmiljø. Det er jo en grotesk hjælp til de arbejdsgivere, der har et dårligt arbejdsmiljø. I virkeligheden ville det være bedre, at netop de skulle betale noget mere, fordi det måske kunne animere dem til, at de forbedrede deres arbejdsmiljø. Sagen er også den, kan jeg da nævne i den forbindelse, at den tanke også ligger i Socialdemokratiet og SF's fælles skatteudspil »Fair Forandring«. Det indeholder bl.a. en arbejdsmiljøafgift, som mest skal betales af de brancher, hvor risikoen for, at man bliver udstødt på grund af dårligt arbejdsmiljø, er størst.

Jeg skal til sidst i forbindelse med det her forslag for at være en lille smule retfærdig nævne, at der gives en vis kompensation for den her omfordeling, ved at man giver nogle af de penge, man har taget fra folk, tilbage igen ved at forhøje en bestemt procentsats. Men det sletter ikke hovedindtrykket af, at det er et dårligt forslag for de arbejdsskadede.

Tak til ordføreren. Fru Helle Sjelle som konservativ ordfører.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at det skal kunne betale sig at arbejde hårdt og dermed også forsørge sig selv. Derfor er vi også glade for forårspakke 2.0, skattereformen, som regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte sidste år. Reformen letter nemlig indkomstskatten markant. Det kommer også personer, der har været ude for en arbejdsulykke, til gode. Lovforslaget fra beskæftigelsesministeren, som vi førstebehandler i dag, handler netop om at tilpasse loven om arbejdsskadesikring til skattereformen.

Hvis man er så uheldig at komme ud for en arbejdsulykke og skal have erstatning, kan det ske på to måder. Hvis man har tabt over 50 pct. af sin erhvervsevne, får man udbetalt erstatningen som et månedligt beløb frem til folkepensionsalderen. Hvis man derimod har tabt under 50 pct. af sin erhvervsevne, får man udbetalt erstatningen som et engangsbeløb. Skattereformen har dog gjort det nødvendigt at ændre den måde, som det engangsbeløb beregnes på. Skattereformen har nemlig fjernet mellemskatten, og det betyder, at værdien af de løbende udbetalinger til de arbejdsskadede personer nu overstiger værdien af engangsbeløbet. Med andre ord får personer, der får deres arbejdsskadeerstatning udbetalt månedligt, mere ud af skattereformen end personer, der får deres arbejdsskadeerstatning udbetalt som et engangsbeløb. Den urimelige forskel vil lovforslaget rette op på. Det er i hvert fald hensigten.

For at rette op på forskellen vil lovforslaget bl.a. hæve erstatningsbeløbet fra 80 til 83 pct. af årslønnen før arbejdsulykken. Det skulle gerne øge arbejdsgivernes udgifter. Samtidig vil forslaget betyde, at arbejdsmarkedsbidraget trækkes ud af den årsløn, som erstatningen bliver beregnet ud fra. Det vil sænke arbejdsgivernes udgifter. Endelig vil engangserstatningerne blive tilpasset til de nye skattesatser i 2011. Lovforslaget vil altså sikre en ligelig behandling af personer, der får deres arbejdsskadeerstatning udbetalt som et månedligt beløb frem til pensionsalderen, og personer, der får deres arbejdsskadeerstatning udbetalt som et engangsbeløb. Det synes vi Konservative er ret og rimeligt.

Derudover indeholder lovforslaget tre andre elementer, som jeg vil kommentere i korte træk. Det første element er, at reglerne for fastsættelse af indkomsten i året før arbejdsskaden ændres en smule. Ændringen vil betyde, at oplysninger om årsindkomsten som udgangspunkt skal stamme fra SKAT, da de oplysninger som regel er de mest præcise. Samtidig vil ændringen betyde, at årslønnen kan fastsættes ud fra et skøn i de situationer, hvor oplysningerne fra SKAT ikke giver et retvisende og rigtigt billede.

Det andet element er en afskaffelse af den særlige underretningspligt, som Arbejdsskadestyrelsen har i de arbejdsskadesager, hvor den ikke kan træffe afgørelse inden for fristen. Underretningspligten er nemlig blevet overflødig, fordi Arbejdsskadestyrelsen er begyndt løbende at orientere sagens parter undervejs i behandlingen af sagen.

Det tredje og sidste element er en fremrykning af tidspunktet for anmeldelse af nogle typer arbejdsulykker. I dag er det sådan, at hvis en arbejdsgiver forventer, at en arbejdsulykke vil give ret til erstatning, skal vedkommende anmelde ulykken senest 9 dage efter ulykken. Den praksis vil det her lovforslag ikke ændre på. Lovforslaget vil derimod ændre på praksis i de sager, hvor den tilskadekomne 5 uger efter arbejdsulykken fortsat er sygemeldt. I dag skal arbejdsgivere anmelde de ulykker, 9 dage efter at de 5 uger er gået. Med lovforslaget vil arbejdsgiveren skulle anmelde ulykken præcis 5 uger efter ulykken, hvis den tilskadekomne fortsat er sygemeldt. Det er der god grund til, da arbejdsgiveren er forpligtet til at holde en opfølgningssamtale med den sygemeldte efter 4 ugers sygemelding. Ved den lejlighed kan arbejdsgiver og arbejdstager så passende drøfte, hvorvidt arbejdstager kan genoptage sit arbejde eller ej, inden de første 5 ugers sygemelding er gået.

Alt i alt kan vi Konservative bakke op om lovforslaget fra ministeren – et lovforslag, som først og fremmest er en konsekvensændring som følge af skattereformen.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører for De Radikale.

For et år siden færdigbehandlede Folketinget aftalen om regeringens og Dansk Folkepartis skattereform, forårspakke 2.0.

I dag førstebehandler vi så et lovforslag, som fremsættes under dække af at være en teknisk konsekvens heraf. Forslaget regulerer fastsættelsen af arbejdsskadeerstatning. Angiveligt skyldes det ændringer i skattesatserne i forårspakke 2.0, at loven nu ændres. Regeringen har altså brugt det meste af et år på dette konsekvensforslag. Alligevel har man kun kunnet finde tid til 5 dages høring, og alligevel har man ikke kunnet overholde Folketingets frister for fremsendelse af høringssvar og notater.

Det er dybt pinligt og i modstrid med retningslinjerne for god kvalitet i lovgivningen. Bedre bliver det ikke, når man så læser høringssvarene, for der synes at være en afgrundsdyb uenighed mellem regeringen og bl.a. Danske Advokater om, hvorvidt forslaget forringer de økonomiske vilkår for arbejdsskadede. Danske Advokater mener desuden ikke, at der er behov for at lovgive på ny, da der allerede er bemyndigelse til at justere efter nye skattesatser.

Men djævelen ligger som bekendt i detaljen. For at gøre forslaget udgiftsneutralt laver man nemlig også en ændring omkring arbejdsmarkedsbidraget, som fremover ikke indgår i årslønsfastsættelsen. Til gengæld forhøjes så erstatningsniveauet fra 80 pct. til 83 pct., og herved bliver, og jeg citerer: den samlede løsning udgiftsneutral. Den samlede løsning, ja, men for den enkelte arbejdsskadede er det interessante jo, om lovforslaget forringer de økonomiske vilkår i deres tilfælde. De kan jo ikke leve af, at den samlede løsning er udgiftsneutral.

Værre bliver det, når beskæftigelsesministeren reagerer på en pressemeddelelse fra et advokatfirma om, at de skadelidte mister 150 mio. kr. på forslaget. For pludselig er argumentet ikke forårspakken, men de seneste skattereformer, altså både forårspakke 2.0 og forårspakke 1.0 fra 2007, og som ministeren skriver, stilles ingen ringere end før reformerne. Men sådan kan man da vist ikke regne, altså pludselig at rykke udgangspunktet tilbage til 2007. Det gør det jo så selvfølgelig endnu mere bizart, at lovforslaget først kommer nu. Men det er altså ikke let at blive klog på forslaget, og der har dårlig været tid til at blive klog på det.

Normalt vil vi ikke forhindre en konsekvensrettelse som følge af en aftale, som vi ikke er med i, men usikkerheden ved det her lovforslag er så stor, at hvis vi ikke kan få klarhed over det i udvalgsbehandlingen, ønsker vi ingen andel i det og vil så stemme imod.

Tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Jeg vil også gerne indgå i koret af kritikere over, at man kommer med det her lovforslag så sent og efter en så urimelig kort høringsfrist.

Ministeren skriver i høringsnotatet, at det var nødvendigt, fordi man skal offentliggøre kapitaliseringsfaktorer inden udgangen af oktober 2010, men det er der jo ikke noget nyt i. Det er ikke et krav, der pludselig er dumpet ned fra himlen. Ministeren kunne jo sagtens have fremsat det her lovforslag langt tidligere, sådan så man havde haft ordentlig tid til behandlingen.

Jeg synes, at det er vigtigere at få behandlet det her forslag ordentligt, og hvis det ikke kan nås inden sommerferien, må vi nå det efter sommerferien.

Jeg er også enig med de mange ordførere, der har sagt, at vi må have en teknisk gennemgang og få det her forklaret. Jeg har meget svært ved at forstå ministerens argumenter for, at det skulle være nødvendigt. Men meget af det, der er kommet, er meget teknisk, og jeg håber, at vi undervejs også kan få ministerens holdning til de mange forskellige beregninger, der er fremme. Umiddelbart har jeg det jo sådan, at når man får en arbejdsskadeerstatning, skal den jo erstatte den indkomst, man ellers ville have haft, og når regeringen har lavet nogle skattereformer, der betyder, at man ville have fået en større del udbetalt, skal det samme jo ske for de arbejdsskadede.

Derfor har jeg svært ved at forstå, at skattereformen skulle være et argument for, at det er nødvendigt at ændre i forhold til arbejdsskadeberegningerne. Det håber jeg at vi kan få afklaret under den tekniske gennemgang, men umiddelbart ud fra de høringssvar, der er kommet fra Danske Advokater, og det, der er kommet fra Elmer & Partnere, kan jeg meget dårligt se for mig, at Enhedslisten skulle kunne stemme for det her forslag, fordi det meget klart virker, som om man skærer ned i forhold til de arbejdsskadede, hvilket jo også fremgår af de økonomiske konsekvensberegninger af lovforslaget, som siger, at man vil spare på, hvor meget man udbetaler i arbejdsskadeerstatninger.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Tak for debatten og for de bemærkninger, der er kommet til lovforslaget. Jeg vil gerne her fra start beklage, at høringsfristen har været så kort, og at det dermed naturligvis også har været svært for nogle ordførere at nå at få læst det hele godt igennem inden førstebehandlingen. Derfor er jeg glad for, at der allerede, som jeg har fået det fortalt, er aftalt en teknisk gennemgang, og at den skulle ligge den 4. maj. Det er jeg meget tilfreds med, og jeg håber naturligvis, at det vil opklare de spørgsmål, som der helt rimeligt er blevet stillet.

Med forslaget sikres det, at vi fortsat opfylder de forudsætninger for fastlæggelsen af kapitaliseringfaktorerne, som vi indførte i 2007. Flere af høringsparterne har gjort indsigelser mod den samlede løsning med hensyn til kapitaliseringfaktorer. Denne holdning er også kommet til udtryk under vores behandling af forslaget her i dag. Jeg er ikke enig i kritikken. Den løsning, der er foreslået, er efter min klare opfattelse en afbalanceret og fornuftig løsning, som på den ene side er rimelig og fair over for de tilskadekomne og på den anden side ikke belaster vores i forvejen hårdt trængte erhvervsliv med betydelige og utilsigtede ekstraudgifter.

Med løsningen sikrer vi, at modtagerne af løbende erstatning deler gevinsten af skattereformen med modtagere af kapitalerstatning, og vi sikrer, at værdien af erstatningen samlet set bliver større for begge parter end før skattereformerne. Alle tilskadekomne bliver således samlet stillet bedre end før skattereformerne. Jeg mener, at det er en god løsning for de tilskadekomne, og jeg vil fremhæve, som også andre ordførere har fremhævet, at lovforslaget kun har virkning for fremtidige sager. Der er således ingen, der har fået tilkendt erstatning før den 1. januar 2011, der får nedsat deres erstatning som følge af forslaget.

Lovforslaget indebærer desuden en justering af reglen om fastsættelse af den årsløn, der ligger til grund for beregningen af erstatningen. Lovens nuværende hovedregel om fastsættelse af årsløn til tilskadekomne opretholdes. Med det præciseres, at årslønnen fremover kan fastsættes på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT. Hvis disse oplysninger i enkelte situationer ikke giver et retvisende billede af årslønnen, vil det dog fortsat være muligt at fastsætte årslønnen efter et skøn. Herved sikres, at erstatningen fortsat afspejler de tilskadekomnes reelle indtjeningsevner.

Det foreslås også at rykke fristen for arbejdsgiverens anmeldelse af visse arbejdsulykker frem, så vi hurtigere kan komme i gang med at behandle de tilskadekomnes erstatningskrav. Fremrykningen sikrer også større sammenhæng med de nye samtaleforløb, som regeringen har indført i syge-/dagpengereglerne. Endelig ophæves en obligatorisk underretningspligt for Arbejdsskadestyrelsen i de sager, hvor der ikke er behov for en underretning. Med forslaget vil de tilskadekomne selvfølgelig fortsat blive underrettet om status for sagen i de sager, hvor det er nødvendigt, men fremover vil det ske, når det har en værdi for de tilskadekomne, og ikke bare, fordi der er et krav i loven.

Jeg kvitterer for de fremførte bemærkninger til lovforslaget, og så ser jeg frem først og fremmest til den tekniske gennemgang, men naturligvis også til den udvalgsbehandling, som skal finde sted.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for en kort bemærkning.

Det er jo rigtigt, som ministeren siger, at der er en række positive effekter af det lovforslag, som bliver fremsat, uanset at det nu er en hastelov og alt muligt andet. I bund og grund handler det om for ministeren og regeringen, at det skal holdes udgiftsneutralt i hvert fald for arbejdsgiverne. Men vil ministeren så ikke bare lige bekræfte over for mig, at den der lille handling med at pille arbejdsmarkedsbidraget ud af det beregningsgrundlag, man skal lave for at finde erstatningen, faktisk betyder, at den enkelte arbejdsskade får en mindre erstatning fremover – altså, at de, der får arbejdsskader fremover, får en mindre erstatning, end de ellers ville have gjort?

Ministeren.

Jeg vil gerne prøve at begrunde det med arbejdsmarkedsbidraget. For det er jo sådan, at ved den seneste skattereform forsvandt mellemskatten. Mellemskatten indgår i den beregningsformel, som fastsætter kapitaliseringfaktorerne, og herved er forudsætningen for den økonomiske lighed imellem de to erstatningsformer jo så bristet. Den forudsætning blev indført ved ændring af arbejdsskadesikringsloven i 2007, hvor man senest ændrede hele principgrundlaget for kapitaliseringsfaktorerne.

Så forslaget om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud af den årsløn, der lægges til grund for beregningen af erstatningen, og om at forhøje erstatningsniveauet til de 83 har jo i det væsentligste netop til formål at gøre lovforslaget udgiftsneutralt. Det er sådan set det vigtige, synes jeg. Hertil kommer jo så hele spørgsmålet om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud af årslønnen, fordi det samtidig indebærer, at modtagere af erstatning af arbejdsskade jo får beregnet erstatning på baggrund af at være modtagere af overførselsindkomst. Det er jo sådan hele årsagen til, at arbejdsmarkedsbidraget bliver trukket ud.

Spørge- og svartiden er 1 minut. Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er interessant, at ministeren nu vælger at tage overførselsindkomster med ind i debatten, for så vidt jeg er orienteret, er en erstatning jo ikke en overførselsindkomst; de ligger jo ovre i en helt anden slags lovgivning. Det her er jo en erstatning for tabt løn, fordi man har haft en arbejdsskade, så det er jo sådan lidt underligt at tage den del ind.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor vi skulle have den tekniske gennemgang eller i hvert fald noget af den her fra talerstolen nu, men o.k., lad det så være; det er måske for at snakke en lille smule udenom.

Er realiteterne i det her ikke, at de arbejdsskadede skal betale for eller bøde for, at regeringen har lavet en skattereform, og at arbejdsgiverne ikke må komme til at betale ekstra i præmie for det? Det må det jo være. Det er den ene ting.

Den anden er så: Vi kunne jo sagtens finde ud af det her, hvis vi kunne lave en ordning, der betyder, at de arbejdsskadede ikke skal miste noget ved det, og at arbejdsgiverne heller ikke skal. Det må jo være muligt at finde en anden måde at gøre det på, sådan at ingen af de to parter bliver berørt af det.

Ministeren.

For det første vil jeg gerne sige, at jeg virkelig mener, det her er den bedst mulige måde at gøre det på. Og jeg kan godt betro både hr. Lennart Damsbo-Andersen og andre, at det har været en rimelig kompliceret affære at finde frem til den løsning, som var den bedste. Jeg mener, det her er den bedste løsning.

Hvis vi kigger på, hvad man så får ud af det, hvis man nu er så uheldig at komme til skade, hvordan ser det så ud efter de her regelændringer? Så er det sådan sammenlignet med tiden før skattereformen, at hvis man får engangserstatning, får man med det her lovforslag 17.000 kr. mere udbetalt, og får man løbende erstatning, får man i gennemsnit 300 kr. mere om måneden. Og så er det så, at vi jo også får de to erstatningsformer sidestillet ved at hæve procenten fra 80 til 83. Derfor mener jeg, det er den rigtige måde at gøre det på.

Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Nu kunne man jo have finansieret det her på en anden måde i stedet for at lade de arbejdsskadede betale. Man kunne eksempelvis i skattereformen have afsat penge til at kompensere arbejdsgiverne, hvis man ville det, eller man kunne have ladet arbejdsgiverne betale det. Men det har man så valgt ikke at gøre, man vælger at lade de arbejdsskadede betale.

Hidtil har der været enighed om, at der skulle være de samme principper i erstatningsansvarsloven, hvor man medregner arbejdsmarkedsbidrag, når man beregner de her ting, og arbejdsskadeforsikringsloven, hvor man nu trækker arbejdsmarkedsbidraget fra. Hvorfor mener regeringen, at man nu efter arbejdsskadeforsikringsloven skal have en lavere erstatning, end man kan få efter erstatningsansvarsloven, når der hidtil har været enighed om, at de burde beregnes på samme måde?

Ministeren.

Til det første, hr. Eigil Andersen nævner, at man bare kunne have finansieret det på en anden måde, vil jeg sige, at man jo kan finansiere sådan noget på mange måder. Men jeg må sige, at jeg synes, det her er den mest rimelige og den helt rigtige måde at gennemføre de her ændringer på – ændringer, som jo er helt nødvendige, fordi mellemskatten nu er væk, og derfor siger det sig selv, at det er nødvendigt, at vi ændrer de her regler nu.

Når jeg så synes, at det er den rigtige måde at gøre det på, er det vitterlig, fordi jeg ikke synes, man skal pålægge erhvervslivet øgede udgifter nu. Men jeg synes på den anden side heller ikke, at vi skal tage noget fra de arbejdsskadede. Derfor er det jo, at man har fundet den her udgiftsneutrale måde at gøre det på, og derfor er det, at man nu har ændret forudsætningerne, sådan at man, på trods af at mellemskatten er fjernet, får lige meget udbetalt.

Hr. Eigil Andersen.

Det betyder altså, at regeringen har bestemt sig for, at arbejdsskadede skal have mindre gavn af skattelettelserne, end andre mennesker skal have. Det virker jo grotesk, og derfor vil jeg spørge igen, hvorfor det er sådan, at regeringen nu mener, at efter erstatningsansvarsloven skal der stadig væk udbetales erstatninger, hvor arbejdsmarkedsbidraget er indregnet, men efter arbejdsskadeforsikringsloven skal det nu være dårligere, sådan at arbejdsmarkedsbidraget skal fratrækkes og der skal udbetales lavere erstatninger.

Hvorfor skal der være den forskel mellem de to lovgivninger, som man hidtil har været enige om skulle være ens?

Ministeren.

For det første mener jeg ikke, at man kan sammenligne de to situationer, men det, der er det afgørende her, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen, er jo netop, at der ikke bliver taget noget fra nogen. Det er helt afgørende for mig, og derfor synes jeg også, at hr. Eigil Andersen fuldstændig svigter, når hr. Eigil Andersen slet ikke får nævnt, at det er sådan, at hvis man får en engangserstatning, får man i gennemsnit 17.000 kr. mere, og får man løbende erstatninger, får man i gennemsnit 300 kr. mere om måneden. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man slet ikke nævner det i debatten i dag, for jeg vil godt sige, at det er afgørende for mig, at man netop ikke tager noget fra nogen.

Det er jo også sådan, at de her ændringer først træder i kraft fra nytår, og det vil sige, at de, der allerede nu får udbetalt arbejdsskadeerstatning, slet ikke bliver berørt af det. Det er kun ved fremtidige erstatninger.

Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Ministeren bliver ved med at sige, at det er nødvendigt, men ministeren har stadig væk ikke forklaret, hvorfor det skulle være nødvendigt. Hvorfor er det nødvendigt, at de arbejdsskadede skal have en mindre erstatning, fordi regeringen har gennemført en skattereform? Hvad er det, der gør, at det er nødvendigt ? Ministeren siger, at det er et valg fra regeringens side, at man ikke vil have, at erhvervslivet skal betale så meget – det er et valg. Men hvorfor er det så nødvendigt at gennemføre den her reform, som går ud over de arbejdsskadede?

Så lige til det spørgsmål, hr. Eigil Andersen stillede et par gange og ikke fik svar på: Hvorfor mener ministeren, at der skal være forskel på de erstatninger, man får efter arbejdsskadeloven og efter erstatningsansvarsloven, når vi plejer at mene, at de skal følges nogenlunde ad?

Ministeren.

Når jeg siger, at det er nødvendigt, så er det jo, fordi mellemskatten er blevet fjernet med den skattereform, som vi har gennemført. Og derfor er det jo nødvendigt, vil jeg sige til fru Line Barfod, for jeg ved slet ikke, hvordan fru Line Barfod ellers ville få det til at fungere. Jeg synes jo egentlig, at det kunne være passende at tage en diskussion om, at mellemskatten er væk, for det er noget, der kommer alle til glæde, og det kommer netop også de arbejdsskadede til gavn fremover.

Fru Line Barfod vil vel ikke i dag afvise, hvis det er sådan, at vi gennemfører det her, at man, hvis man får det udbetalt på én gang, så får 17.000 kr. mere udbetalt, og at man, hvis det er løbende udbetaling, får 300 kr. mere i gennemsnit om måneden. Eller hvad? Altså, det er sådan set det, der står lidt tilbage nu, nemlig at fru Line Barfod fuldstændig kaster vrag på alt, hvad der ligger i det her lovforslag, og prøver på at få det til se ud af noget andet, end det egentlig er.

Fru Line Barfod.

Jeg synes, det er ministeren, der forsøger at få det til at se ud, som om det er nødvendigt. Det bliver ministeren ved med at sige, men hun er stadig væk ikke kommet med nogen forklaring på det. Ministeren svarer heller ikke på spørgsmålet om, hvorfor regeringen mener, at der skal være forskel på, hvad man får efter arbejdsskadeloven, og hvad man får efter erstatningsansvarsloven, når det hidtil har været holdningen, at de to erstatningslove gerne skulle følges nogenlunde ad. Det har ministeren ikke svaret på endnu, så det håber jeg at vi kan få svar på den her gang.

Ministeren.

Jeg svarede sådan set hr. Eigil Andersen på det spørgsmål, for jeg mener ikke, at man kan sammenholde de to ting helt præcist. Men når det så er sagt, har fru Line Barfod jo altså også fået svar på, hvorfor det er nødvendigt, medmindre fru Line Barfod er så meget imod skattereformen, at fru Line Barfod er helt imod, at mellemskatten er blevet fjernet.

Det er jo det, der er hele årsagen til, at vi står her i dag, vil jeg sige til fru Line Barfod. Nok kan man leve i en boble som medlem af Enhedslisten og prøve at se verden lidt anderledes end alle andre, men man kan jo altså ikke nægte fuldstændig, at vi har gennemført en meget, meget stor skatteomlægning ved en skattereform, der gør, at det kan betale sig for alle at arbejde.

Så fik jeg jo altså heller ikke svar på mit spørgsmål, nemlig om fru Line Barfod fuldstændig vil benægte, at det for fremtiden er sådan, at man, hvis man får det hele udbetalt på én gang, vil få 17.000 kr. mere, og at man, hvis man får det som løbende udbetaling, i gennemsnit vil få 300 kr. mere pr. måned. Så den del af sagen glemmer fru Line Barfod jo åbenbart fuldstændig.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget, hvor der, forstår jeg, forestår en større teknisk gennemgang. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.