Det næste punkt på dagsordenen er:

36) 2. behandling af lovforslag nr. L 210:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udvidelse af miljøzoneordningen, krav om miljøzonemærker for udenlandske køretøjer, mulighed for tilbageholdelse af transportmidler m.v.).

Af miljøministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 16.04.2010. 1. behandling 27.04.2010. Betænkning 19.05.2010. Tilføjelse til betænkning 25.05.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Det gør hr. Benny Engelbrecht.

Socialdemokraterne ønsker naturligvis at støtte miljøzoneordningen, og vi vil meget gerne være med til at udvide den. Men for at vi kan støtte en udvidelse, skal den have et reelt indhold, og det har ministerens fremsatte lovforslag ikke. Af samme årsag har vi valgt ikke at stille ændringsforslag. Vi mener simpelt hen ikke, at det forslag, ministeren har lagt på bordet, er til at rette op på. I stedet har vi stillet et stort antal spørgsmål til ministeren i håbet om at afklare, hvorfor ministeren har fremsat et forslag, der er så ringe i dets udgangspunkt.

Det naturlige spørgsmål er så: Er vi blevet klogere på ministerens intention? Ikke rigtig. Vi har fundet ud af, at ministeren i hvert fald ikke har haft danskernes sundhed for øje. Ministeren har insisteret på, at lovforslaget blot skal stille minimumskrav om de ineffektive åbne filtre – åbne filtre, som ministeren selv har indrømmet langtfra opfanger lige så mange af de sundhedsfarlige partikler som de langt mere effektive lukkede filtre. Åbne filtre vil i forhold til de lukkede kun resultere i en tredjedel færre tabte danske leveår, en tredjedel færre sygedage og en tredjedel færre tilfælde af lungekræft. Det er elementært set fakta.

Ministeren har lagt fakta frem for os – først dog modvilligt – men efter vedvarende pres har ministeren gjort det i svar på spørgsmål og senest i et samråd. Lige meget har det dog hjulpet, og det må danskernes sundhed lide under.

Vi har også fundet ud af, at det ikke er det kæmpestore danske erhvervspotentiale, der ligger i at indføre skrappere krav, ministeren har haft i tankerne – ærgerligt nok, og det til trods for at ministeren netop i sin egen handlingsplan for at fremme dansk miljøteknologi understreger, og jeg citerer:

En ambitiøs og fremsynet lovgivning kan være med til at skabe nye markeder og efterspørgsel efter danske miljøteknologiske løsninger.

Jeg gentager lige: »en ambitiøs og fremsynet lovgivning«. Igen viser regeringens ambitioner sig at være tomme løfter på et stykke papir. Ikke nok med at de åbne filtre sundhedsmæssigt er mindre effektive end de lukkede, de bliver også produceret i udlandet. Hvorfor ikke vælge en løsning, der både skaber bedre sundhed og skaber danske arbejdspladser? Samtidig vil de minimumskrav for filtre, som ministeren selv foreslår, efter ministerens eget udsagn snart være forældede, fordi man selv i EU har intentioner om skrappere grænseværdier. Det kan ikke ligefrem siges at være fremsynet; det kan ikke ligefrem siges at være erhvervsfremmende. Det er meget ærgerligt, ikke mindst i en økonomisk krise, hvor danske højteknologiske job ikke ligefrem hænger på træerne.

Det har heller ikke været et ønske om at give kommunerne større selvbestemmelse og mulighed for at værne om deres borgeres sundhed, der har drevet ministeren. Ministeren stiller kommunerne over for en lang, omkostningsfuld og bureaukratisk ansøgningsproces. De skal helt unødvendigt spørge ministeren om lov til at indføre miljøzoner. Det må da være op til borgerne i den lokale kommune at bestemme via deres valg af politikere.

Hvad er det så, der har fået ministeren til at fremsætte forslaget, når det ikke er danskernes sundhed, når det ikke er det danske erhvervspotentiale, og når det ikke er det kommunale selvstyre – for blot at nævne et par muligheder? Er det i virkeligheden blot et spin i regeringens valgkamp? Regeringen ved, at danskerne er meget bekymrede over miljøet og deres egen sundhed. Regeringen ved, at de derfor må have noget grønt at vise frem i en valgkamp.

Det er et symbol på regeringens fordækte grønne intentioner, det er et lovforslag med den rette miljøvenlige overskrift, nemlig om udvidelse af miljøzoneordningen. Det lyder grønt, men det er i sandhed et tomt symbol. For hvad vi står med her i dag, er et tomt lovforslag. Det bliver en lov, som ikke vil være det papir værd, den er skrevet på; det bliver en lov, som vil være forældet, den dag Hendes Majestæt Dronningen sætter sin underskrift på den. Det er sjusk, og derfor vil vi i sidste ende naturligvis ikke stemme for lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Ida Auken som ordfører for SF.

Jeg kan jo begynde med at erklære mig fuldstændig enig med min socialdemokratiske kollega. Jeg ved ikke, om det, han sagde, var nok til at få miljøministeren på talerstolen, men der er jo nogle ting, vi gerne vil have svar på, for det her har været en meget mærkelig proces, og det har været virkelig underligt at kigge på, at der er blevet lagt et lovforslag frem, som stort set er uden indhold. Der er en lillebitte ting, som man da kan glæde sig over, og det er, at udenlandske biler nu skal have et klistermærke i ruden, når de skal køre ind i byerne, det kan vi da godt glæde os over, og ja, ellers er det her jo bare overflade.

Men for det første må man jo spørge sig om: Hvorfor kommer det her lovforslag nu? Hvorfor ikke vente, til vi har den viden fra den undersøgelse, som ministeren selv har sat i gang? Ministeren har sat en undersøgelse i gang om, hvorvidt det faktisk er teknisk muligt at sætte lukkede filtre på varebiler, og det har været svaret på, hvorfor vi ikke bare med det samme kunne beslutte, at der skulle være lukkede filtre på varebilerne, nemlig: Vi har ikke den tekniske viden. Godt, så har ministeren sat en undersøgelse i gang. Hvorfor venter man så ikke på den frem for at haste et lovforslag igennem nu, som alligevel er uden indhold?

For det andet forholder det her lovforslag sig kun til EU's grænseværdier. Det vil sige, at man er ligeglad med de helt ultrafine partikler, som er dem, vi bliver dødssyge af; man forholder sig kun til de store partikler, som EU har grænseværdier for, ikke til de små. Så man er altså ikke interesseret i folkesundheden, men i at leve op til EU's grænseværdier. Men hvis man så er så interesseret i EU's grænseværdier, hvorfor tager man så ikke dem begge to med? Hvorfor tager man ikke NO 2 -grænseværdien med? Hvorfor beder man om udsættelse i endnu 5 år i EU i stedet for at gå ind og få klarhed over, hvad vi skal gøre ved NO 2 -problemet? Det udskyder man til efteråret.

For det tredje undrer det mig, hvad der sker med det kommunale selvstyre. Hvorfor må en kommune ikke selv have lov til at vurdere, om den har behov for en miljøzone? Der er en masse forstadskommuner til København, og der er en masse kommuner i det vestjyske. Vi ved, at der er Esbjerg Kommune, vi har fået et brev fra Randers Kommune, vi fået et brev fra fem jyske borgmestre, som gerne vil have lov til at lave miljøzoner, men det højt besungne kommunale selvstyre spiller åbenbart ikke en rolle for miljøministeren i en sag som den her. Nej, så skal man gå ud og bruge 200.000 kr. på at se, om de nu overskrider, igen på de store partikler, der som sagt ikke er dem, der er de mest sundhedsskadelige.

Så har timingen været så interessant i det her forløb, at der bliver ved med at dukke undersøgelser op i den her tid. Vi fik en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der viste, at der altså er 50 pct. større risiko for at få cancer, hvis man bor tæt på en stor vej. Nu ved jeg ikke, om miljøministeren bor tæt på en stor vej, men jeg kender temmelig mange, bare her i København, der bor tæt på en stor vej, og som er rimelig trætte af, at de har 50 pct. større risiko for at få cancer. Måske skulle man tage det alvorligt. Derudover har vi set en tysk undersøgelse om, at folk, der bor i byer, får fortykket blod. Det her er et alvorligt problem. Vi mister mange menneskeliv, vi får mange sygedage, vi mister mange penge.

Så har vi fået nogle nye beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser, der viser, at det faktisk kan betale sig at sætte filtre på de ældste af varebilerne. Hvorfor tager man ikke den viden med, når man nu har den her på det her tidspunkt? Hvorfor haste et lovforslag, der er uden indhold, igennem nu i stedet for at få viden på bordet? Hvorfor ikke give kommunerne lidt kommunalt selvstyre, og hvorfor ikke forholde sig til sundhedsproblemerne, altså de ultrafine partikler? Og hvorfor ikke også tage EU's grænseværdier for NO 2 alvorligt, når vi nu står med det her? Det vil jeg meget gerne have ministeren på talerstolen for at svare på.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. For nu at tage den korte udgave vil jeg sige, at Det Radikale Venstre kan tilslutte sig alle de bemærkninger, der er fremkommet både fra den socialdemokratiske ordfører og fra SF's ordfører i den her sag, og vi vil derfor også meddele, at vi heller ikke har i sinde at støtte lovforslaget, som det ligger. Men jeg vil også gerne tilføje, at der i den her sag er alle tiders chance for rent faktisk at understøtte en række kommuners ønske om både at påtage sig et ansvar og sørge for at føre mulighederne for, at de i deres byer kan forbedre miljøet, ud i livet – fru Ida Auken var en lille smule inde på det – og jeg finder det meget, meget underligt, at man så at sige ikke tager imod det med kyshånd, at de lokalt i kommunerne ønsker at påtage sig det her ansvar, at de er klar til at gå i gang med det, og at de sådan set bare beder regeringen om muligheden for, at der sker noget.

Tak. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.