I det lovforslag, vi her har til anden behandling, og som er en forlængelse af de bankpakker, der hidtil er vedtaget, er der en formulering, som lyder:
»Den foreslåede afviklingsordning indebærer ikke umiddelbart nogen økonomisk risiko for staten.«
Det er klart, at hvis man er en opvakt opposition, må man straks stille spørgsmål om, hvad »ikke umiddelbart« betyder.
Det har vi så gjort og fået det forunderlige svar, at der ikke vil være nogen risiko for staten.
Men så kommer tilføjelsen:
så længe pengeinstitutterne i forening formår at betale for eventuel afvikling af nødlidende pengeinstitutter.
Og så kommer det endnu mere forunderlige:
Den foreslåede afviklingsordning indebærer derfor kun i ekstreme tilfælde en økonomisk risiko for staten.
Der kan ikke meningsfyldt beregnes eller skønnes en maksimal økonomisk risiko for staten.
Se, sådan kan man altså ikke svare Folketinget.
Man kan ikke bede Folketinget om at vedtage et lovforslag, hvorom der står, at det muligvis kan komme til at koste staten penge.
Når vi så spørger til, hvor meget det kan blive, så siger man, at det overhovedet kun kan komme på tale i ekstreme tilfælde.
Men jeg vil sige til ministeren, hvis ministeren har tid, at der jo har været ekstreme tilfælde i 2008, 2009 og 2010.
Der er fortsat enorme uroligheder på de finansielle markeder.
Kun de mest håbløse naivister tror på, at den finansielle krise bare er overstået.
Sagen er jo, at i morgen kan det hele gå løs igen, og så er det, at vi kan få en ting at vide – en ting har vi dog trods alt fået at vide.
Hvis det gælder en bank som Danske Bank og den måtte gå ned, så kan vi ikke få at vide, hvad risikoen er, men vi får dog den gode information, at Danske Bank har en balance på 2.188 mia.
kr.
Alle pengene går selvfølgelig ikke tabt, det er klart, men det viser bare lidt om, hvilken størrelsesorden vi er oppe i, hvis f.eks.
en bank som Danske Bank, som bestemt ikke har klaret sig særlig godt i krisen, går ned.
Vi ved jo også, at da vi vedtog bankpakke 1, var regeringen så fornuftig at oplyse på spørgsmål, selvfølgelig fra os – det er klart, det kom ikke af sig selv – at der var en risiko på 4.000 mia.
kr.
i bankpakke 1, som skatteyderne stillede til rådighed for bankerne, og som ville være blevet udløst til betaling, hvis det var sådan, at det var gået helt galt på de finansielle markeder.
Jeg mener simpelt hen ikke – og jeg vil gerne have et svar på det fra ministeren – at man kan bede Folketinget om at vedtage et lovforslag, der vedrører så enorme milliardbeløb som dem, vi her har hørt om, som er på spil i den finansielle sektor, og så få at vide, at det ikke er sikkert, at det koster penge.
Det gør det kun ekstreme tilfælde, men man vil ikke skønne, hvor meget det kan blive.
Man kan ikke bede Folketinget om at vedtage et lovforslag, der kan give et enormt tab, uden at man oplyser Folketinget og dermed befolkningen om, at der er en risiko for, at staten kan tabe penge ved fortsat at lægge et sikkerhedsnet under bankerne, hvis det går helt galt.