L 206 - 2009-10 - Bilag 48: Henvendelse af 28/5-10 fra Peter Rørdam, Viborg

Den dag det danske demokrati dødeAf fhv. landsdommer Peter Rørdam, ViborgDet er uforståeligt, at der er politisk flertal for at ofre et af de fineste naturområder i Danmark til fordelfor et industrianlæg (testcenter for vindmøller), som vil være totalt 'ødelæggende. Hvad der næsten erværre, er imidlertid den måde, det er foregået på. Fra starten har offentligheden været fyldt med løgnfra miljømyndighedernes side, og det ved de politikere, der står bag ødelæggelsen, udmærket, men dehar lukket øjnene for det.Forberedelserne til projektet foregik i fuldstændig lukkethed, og da forslaget blev præsenteret, skete detmed så kort varsel, at der blev mindst muligt grundlag for at gøre indsigelse. Sådan fortsatte det.Hver gang der skulle være borgermøde, blev det materiale, som skulle diskuteres, udsendt dagen indenmøderne.

Det skulle nødvendigvis laves en VVM-redegørelse, der skulle belyse konsekvenserne for fugle- ogdyreliv m.v., men den fik miljøministeren mingeleret således, at alt, hvad der var kontroversielt, blevudeladt eller bagatelliseret. Det står efter alle sagkyndiges opfattelse klart, at der vil blive tale omalvorlige indgreb, som ikke er kommet frem i redegørelsen, men det negligerer man. Der blev desudensnydt med de visualiseringer, der skal vise, hvor dominerende møllerne bliver i forhold tilomgivelserne.Myndighederne har fra starten sagt, at man indgående har undersøgt alle alternative placeringer i helelandet. Når der blevet bedt om aktindsigt i det materiale, der skulle vise, at alternative placeringer ikkevar anvendelige, er man blevet holdt hen med den ene undskyldning efter den anden, og det har førstefter hårdnakket insisteren vist sig, at man reelt ikke har undersøgt alternativer til Østerild-placeringen.Støjgenerne fra vindmøllerne er konstant blev underdrevet. Man hævder, at Østerild har den fordel, atkun 5 ejendomme skal eksproprieres på grund af støjgener, men efter sagkyndiges opfattelse passerdette ikke. Støjgenerne er værre, og det vil utvivlsomt vise sig, at der er flere end de 5 ejendomme, derskal eksproprieres. Hertil kommer, at miljømyndighederne konsekvent benægter, at der er problemermed lavfrekvent støj, selvom erfaringer fra allerede opsatte møller viser noget andet.Da Folketingets miljøudvalg skulle have området forevist for at kunne danne sig et indtryk af, hvad detdrejede sig om, sørgede miljøministeren for, at politikerne blev præsenteret for området fra enrasteplads, der ikke på nogen måde kunne give indtryk af, hvilke naturværdier der stod på spil. Ovenifik de oplyst, at der i virkeligheden var tale om en naturgevinst, fordi man efter træfældningen villegenskabe, hvad man kaldte den oprindelige atlantiske klithede. Dette til trods for, at man ved, at detikke kan lade sig gøre. Den nuværende naturtilstand, som byder på en enestående mangfoldighed afvækster, fugle- og dyreliv, betegner miljøministeren som en række grantræer i sand. Man undlader ogsåat omtale den betydning for sandflugt, CO2-optagelse og grundvand, som en fjernelse af dennuværende naturtilstand vil have.Da der rejste sig krav om mere indgående undersøgelser, erklærede miljøministeren at ville afholde eneksperthøring. Til den blev stort set kun indkaldt miljøministerens egne håndgangne folk, og det blevikke muligt at få formuleret alternativer til de krav, vindmølleindustrien havde opstillet. Ikke nok meddet. Da miljøministeren efter nogen tøven accepterede, at Danmarks Naturfredningsforening deltog ihøringen, modsatte man sig, at foreningen blev repræsenteret af vicepræsidenten, som er den person,der har det mest indgående kendskab til problemerne. Der skulle helst ikke komme alt for sagligeindvendinger.Under det videre forløb har ministeriets oplysninger om det alternativ, som har været mest i spil -området ved Stauning - været præget af en fortsat undertrykkelse af alt, hvad der kunne siges positivtom det og en ekstrem overdrivelse af de negative sider.Dette er kun et udpluk af de manipulationer, myndighederne har foretaget, for at få gennemtrumfetdette vanvittige projekt. Det værste er, at det ved politikerne fra de andre partier udmærket, og alligevelrider de fleste af dem med på vognen. Hvad er det for en råddenskab, der præger dansk politik. Findesder ikke en eneste anstændig politiker indenfor de bestemmende partier, der tør sige fra.

Skal man virkelig i dagens Danmark være totalt samvittighedsløs for at kunne begå sig som politiker.Storeslem er blevet præsteret af Dansk Folkeparti, som først skinhelligt bedyrer, at der ikke er blevetindgået bindende forhåndsaftaler med regeringen, derefter på skrømt siger, at man mangler afgørendeoplysninger om mulige alternative placeringer og så uden plausibel begrundelse svinger om og støtterregeringens forslag. Det er det værste politiske hykleri, man kan forestille sig.På forhånd er det en absurd tanke at placere et stort industrianlæg med 7 250 m høje vindmøller og alt,hvad det trækker med sig, i et område, som myndighederne selv flere gange har udråbt til at væreyderst bevaringsværdigt. Hvad grunden hertil er, kan man kun gisne om, men jeg har et kvalificeretbud. Vindmøllerindustrien har presset regeringen til hurtigt at få placeret et testcenter. For at få dethurtigt og smertefrit igennem har man udset sig Østerild, hvor det kun bor ganske få mennesker. Manhar så haft en forventning om, at det ville der ikke komme meget blæst ud af. Der forregnede man sig.Der rejste sig en orkan, og myndighederne er i den blevet presset ud i yderligere løgne ogbortforklaringer. Senest har miljøministeren frimodigt gentaget, at hele landet er blevet undersøgt foralternativer, og at hver sten er blevet vendt, men at Østerild har vist sig at være det eneste mulige sted.Her sker der noget ejendommeligt. Miljøministeren ved selv, at det ikke passer, hvad hun siger, og depolitikere, hun taler til, ved det også. Ministeren er desuden klar over, at de andre ved, at hun lyver.Dette mummespil får således lov at træde i stedet for den åbne, ærlige debat, som skulle være et affolkestyrets bærende elementer, og kun de indforståede ved, hvad der foregår.I øvrigt ville ethvert fornuftigt menneske kunne sige sig selv, at det er umuligt, at Østerild skulle væredet eneste sted i landet, hvor et testcenter kan placeres. Men af hensyn til industrien har man ikke villetsinke projektet med de grundige undersøgelser af alternative placeringer, som selvfølgelig skulle væreforetaget. Så langt ud kan man altså komme, når man vil pleje industriens interesser på bekostning afnaturen. Og det er naturens minister, der står for en af de største naturødelæggelser iDanmarkshistorien.Som almindelig borger i Danmark må man føle sig prisgivet. Her troede man, at vi levede i etvelfungerende og oplyst demokrati, hvor man følger nogle anerkendte spilleregler. Nu er vi blevet såmeget klogere. Det danske demokrati døde om ikke før så den 26. maj 2010.