L 206 - 2009-10 - Bilag 44: Betænkningsbidrag fra miljøministeren, V, S, DF, SF og KF samt ændringsforslag fra miljøministeren

Betænkningsbidrag vedrørende L 206 (Østerild)Udtalelse til betænkningen:”Danmark skal have et nationalt testcenter for store vindmøller. For det første fordi vi skal fastholdeog udbygge den danske førerposition inden for vindsektoren for at sikre arbejdspladser og indtje-ning. For det andet fordi vi skal have mere vindenergi i vores fælles bestræbelser på at gøre Dan-mark uafhængig af fossile brændsler. Dér hvor man tester møllerne, bliver også dér, hvor man ud-vikler dem og et langt stykke hen ad vejen producerer dem. Derfor skal Danmark have et nationalttestcenter, som giver både industrien og forskningsinstitutionerne de optimale muligheder for atvære og blive i front. Testcentret kan dermed være med til at sikre danske arbejdspladser inden forudvikling og produktion af vindmøller både for vindmøllevirksomheder og for rækkenaf underleverandører.Det har været afgørende vigtigt, at der samtidig med etablering af testcentret tilrettelægges en pro-ces for en helhedsløsning, der omfatter de yderligere testmøller, der skal placeres indtil 2020, såplaceringen af testmøller sker ud fra en samlet afvejning. Som led indgår i aftalen et arbejde med atundersøge muligheden for yderligere at reducere de gældende afstandskrav til store veje og jern-baner.Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har indgået aftale om,at Danmark får et nationalt testcenter for store vindmøller, og at det bliver placeret i Østerild. Afta-len er et udtryk for en afvejning mellem nødvendigheden af at etablere et nationalt testcenter ogden påvirkning, som et så stort anlægsprojekt har på omgivelserne, og er resultatet af partiernesbestræbelser på, at etablering af centeret kan blive så skånsomt for naturen og miljøet som muligt.Placering af et nationalt testcenter i ØsterildDet har været afgørende vigtigt for aftaleparterne at sikre, at der er fundet den mest hensigtsmæs-sige placering af det nationale testcenter efter vægtning af alle de forskellige forhold, der gør siggældende, og at de overordnede energi-, forsknings- og erhvervshensyn er blevet afbalanceret iforhold til miljø- og naturhensyn.Aftaleparterne ønsker både at skabe det nødvendige fundament for Danmarks fortsatte førerpositi-on i udviklingen af vindteknologi og grøn IQogat sikre natur og miljø.Derfor er der som supplement til projektet ved Østerild på foranledning af Socialdemokraterne,Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti blevet foretaget yderligere undersøgelser af to områder– nemlig et område ved Kallesmærsk Hede, som kan præstere de optimale vindforhold for industri-en, og et område ved Stauning, som Danmarks Naturfredningsforening har foreslået.

De yderligere undersøgelser har været yderst nyttige. Dels fordi de har gjort det muligt for partierneat foretage en afbalanceret vægtning af flere placeringer, dels fordi de har vist visse muligheder iforhold til det fremadrettede arbejde omkring placering af de yderligere testmøller frem mod 2020.Området ved Kallesmærsk Hede er ikke umiddelbart egnet til placering af et nationalt testcenterpga. Forsvarets interesser, EF-fuglebeskyttelsesområder og de mange skovarealer. Området vedStauning er ikke fundet egnet, fordi Ringkøbing-Skjerns borgmester ikke finder det nødvendige an-tal ekspropriationer acceptabelt, på grund af indvirkning på Stauning Lufthavn, og fordi en placeringher vil påvirke ind i et EF-fuglebeskyttelsesområde. Ringkøbing-Skjern Kommune vil derfor alenesatse på, at der i området kan etableres testpladser, som industrien har behov for udover det natio-nale testcenter frem mod 2020.Efter en samlet vægtning er aftaleparterne således enige om, at det mest hensigtsmæssige sted,der kan opfylde industriens og forskningsinstitutionernes krav til et nationalt testcenter samtidigmed, at antallet af ekspropriationer holdes på et absolut minimum, er Østerild. Samtidig har partier-ne aftalt en lang række ændringer, som betyder en mere skånsom påvirkning af natur og miljø. Par-tierne har bl.a. på baggrund af målinger gennemført i området nedbragt omfanget af skovrydning tilen tredjedel af det oprindelige worst-case. Aftaleparterne er endvidere opmærksomme den dyna-mik, som projektet rummer i og med, at testcentret etableres over en årrække parallelt med udvik-lingen i nye teknologiske løsninger, hvilket kan muliggøre, at omfanget af skovrydningen reelt bliverendnu mindre.Helhedsløsning for placering af testmøller frem mod 2020Aftaleparterne er enige om, at etablering af et nationalt testcenter i Østerild skal ses som en del afen fremadrettet helhedsløsning for placering af testmølle-pladser frem mod 2020.Partierne har aftalt en konkret proces, hvorefter parterne drøfter- antal møller,- kriterier,- proces og- tidsplan, der skal føre til konkrete forslag inden årets udgang til videre handling for identificeredearealer med henblik på imødekommelse af vindmølleindustriens behov.En tværministeriel arbejdsgruppe er i gang med at gennemgå mulighederne for at finde egnedearealer til opstilling af testmøller. I forbindelse hermed er alle landets kommuner blevet bedt om atmelde områder ind, som kommunerne finder relevante i denne sammenhæng. Følgende 10 kom-muner har meldt positivt tilbage i forbindelse med at finde yderligere testpladser frem mod 2020:Aalborg, Frederikshavn, Randers, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Vesthimmerland, Esbjerg,Varde, Læsø og Tønder kommuner, heraf 8 med konkrete arealer, jf. bilag 1 med kortbilag (L 206 –bilag <>).Områderne ved Kallesmærsk og Stauning, som Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Sociali-stisk Folkeparti har foranlediget yderligere undersøgt, har vist muligheder for placering af fleretestmøller.Industrien har tilkendegivet, at der også er behov for pladser til 200 meter høje testmøller, hvilket vilskabe flere muligheder for placering.Den tværministerielle arbejdsgruppe har i tæt samarbejde med KL, de kommuner som byder indmed arealer, Risø DTU og Vindmølleindustrien igangsat arbejdet for at søge at efterleve industri-ens behov for yderligere testpladser til op til 10 møller i perioden frem til 2020. Planlægningen for

prototypemøllerne prioriteres, således at der er sket udpegning af konkrete arealer senest 1. januar2011, som kan indgå ind i den kommunale planlægning, mens pladser til serie-0-møller først skalvære udpeget 1. juni 2011, hvorefter også disse kan indgå i den kommunale planlægning.Aftaleparterne har aftalt, at den videre proces sker i et samarbejde, som sikrer politisk balance oginddragelse af KL, Danmarks Naturfredningsforening, Risø DTU og Vindmølleindustrien i en hel-hedsløsning for testpladser frem mod 2020:Inden sommer 2010- Miljøministeriet fastlægger sammen med Risø/DTU og Vindmølleindustrien de renttekniske kriterier, dvs. arealbehovet (antallet af møller) og spørgsmålet om f.eks.vindhastighed, udstrækning af vindfelt og ruhed i terræn omkring testpladsen.-Miljøministeriet undersøger de arealer, som er fundet under screeningen, i forhold tilarealbehovet og de tekniske kriterier. Risø DTU og Vindmølleindustrien vurderer devindmæssige forhold. Miljøministeriet udarbejder på den baggrund materiale til brugfor drøftelse med forligsparterne.

Efter sommerferien 2010- På baggrund af det udarbejdede materiale drøfter forligsparterne, hvilke arealer, derifølge lov om miljøvurdering af programmer og planer skal gennemgå en miljøvurde-ring, der belyser de overordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladserne kanfå på nationalt plan. Som et led i denne proces vil berørte kommuner, myndigheder ogoffentligheden blive inddraget.Efteråret 2010- Drøftelse med forligsparterne om resultat af miljøvurderingerne med henblik på af-vejning af beskyttelsesinteresser (herunder landskabelige og rekreative hensyn) så-vel som arealets nuværende anvendelse og vindmøller for de konkrete arealer samten eventuel konkret besigtigelse.Ultimo 2010- Forligskredsen drøfter forslag til videre handling for de identificerede arealer, somkan imødekomme behovet, og beslutter den videre handling. Herefter iværksættesden videre kommunale planlægningsproces for de enkelte udpegede områder, her-under udarbejdelse af VVM-redegørelser, kommuneplantillæg og lokalplan for deenkelte arealer, der belyser helt konkrete forhold på lokalt plan.Forligsparterne lægger til grund, at den efterfølgende planlægning skal følge de almindelige prin-cipper i den kommunale planlægning. Herudover kan kommunerne gennemføre planlægning foralle typer vindmøller efter normale regler.Øvrige forhold omkring testcentret i Østerild:Maks loft over skovrydningen på 450 haPartierne bag aftalen lægger afgørende vægt på, at der ikke fældes mere skov end absolut nød-vendigt og ønsker at sikre, at skovrydningen i forbindelse med etablering af testcentret ikke bliver afdet omfang, der oprindeligt er antaget som worst case – 1.500 ha - heller ikke på sigt. Partierne harderfor fået gennemført tekniske undersøgelser, der afklarer, hvilket omfang der er absolut nødven-digt i forhold til at kunne drive det nationale testcenter optimalt. Herved er skovrydningen reduceret

til 6-800 ha. Desuden har vindmølleindustrien og Risø/DTU medvirket til en justering af projektet,der bevirker, at kravene til skovrydning i forhold til de 2 sydligste møller er mindre. På den bag-grund er partierne enedes om, at der i loven indsættes en bestemmelse, der lægger et loft overskovrydningen, så worst-case reduceres til en tredjedel. Partierne lægger vægt på, at skoven førstryddes i takt med, at møllernes højde kræver det. Efter bestemmelsen skal skovrydningen derforbegrænses til 450 ha. Der er dog mulighed for, at der på sigt - af hensyn til at sikre opfyldelse af deinternationale standarder for vindmålinger - kan ryddes yderligere 100 ha, men det forudsætter engodkendelse fra forligskredsen. En evt. yderligere rydning skal ses i lyset af den løbende skovdrift iområdet, hvor der bl.a. er planlagt etablering af lysåbne områder.Yderligere erstatningsskovFinansieringsmodelAftaleparterne lægger afgørende vægt på, at placeringen af det nationale testcenter i Østerild skerpå mindst mulig bekostning af natur og miljø. Parterne har derfor aftalt, at der skal etableres erstat-ningsskov i større omfang, end der er forudsat i lovforslaget. I stedet for 1:1 har partierne besluttet,at der skal etableres erstatningsskov i gennemsnit i forholdet 1:1,6.Partierne har aftalt en ”trappemodel” for betaling fra testcentrets brugere til erstatningsskov, derskaber yderligere incitament til at holde skovrydningen på et minimum. Ved det 1. trin erstattes optil 150 ha skov med 150 pct. svarende til praksis. Ved det 2. trin erstattes de næste 150 ha med160 pct., og ved det 3. trin erstattes fra 300 ha op til maks. 450 ha med 170 pct. Betalingen udgør40.000 kr. pr. ha.Hvis der af hensyn til at opfylde kriterierne for at gennemføre internationale vindmålinger bliver be-hov for at fælde yderligere 100 ha, kræver det godkendelse af forligskredsen. I så fald erstattes desidste 100 ha med 200 pct.UdmøntningDet er afgørende for aftaleparterne, at erstatningsskoven etableres ud over den eksisterende ind-sats med at rejse skov i Danmark, hvor den langsigtede målsætning er at fordoble skovarealet.Aftaleparterne lægger vægt på, at erstatningsskoven etableres på en måde, så de nye skove blivertil gavn for natur, friluftsliv, beskyttelse af drikkevand og grundvand, samt sker inden for en tidshori-sont på 5 år. Derfor vil indsatsen med at etablere erstatningsskov ske på følgende måde:Miljøministeriet foranstalter, at der rejses 100 ha bynær statslig skov i Thy, jf. bilag 3.1/3 af puljen til erstatningsskov, svarende til ca. 80 ha, etableres som bynær, offentlig skovmålrettet beskyttelse af drikkevand i samarbejde med kommunale vandværker. Miljømini-steriet gennemfører en informationskampagne herom.Den resterende 2/3 af puljen til erstatningsskov, svarende til ca. 480 ha, gennemføres somprivat skovrejsning med tilskud, finansieret af betaling fra brugerne af testcentret.

prioriteres højest. Der kan målrettes en særlig struktur om følgende kriterier, hvorder ydes et forhøjet tilskud, finansieret af betaling fra brugerne af testcentret, til:Skovrejsning i nationalparker, eller i tilknytning hertil, som binder naturområ-der sammen og skaber korridorer til gavn for flora og fauna.Større projekter, f.eks. at de nye skove bliver over 20 ha eller ligger i tilknyt-ning til eksisterende skov, samt er tilpasset det lokale landskab.Projekter, hvor publikums brug fremmes. Det kan f.eks. være, at der etable-res stiforløb, p-plads, eller at der tillades udvidet brug af skovene svarende tiloffentlige skove.Skovrejsning i områder, hvor grundvand og drikkevand beskyttes.-At der stilles krav til at etablere nye skove af god kvalitet, herunder:Krav til en tilplantnings- og forvaltningsplan.Krav til plantetal, samt krav om at flere træarter blandes, så der opnås varia-tion i naturindhold. Plantes der løvtræ, er satsen højest.Krav til at skovejeren plejer skoven forstmæssigt forsvarligt efterfølgende,hvilket ansøger skal dokumentere ved en eventuel kontrol.At der gennemføres en særlig informationsindsats på baggrund af rådgivning fraSkovrådet.

Forligspartierne vil blive indkaldt til midtvejsstatus om fremdriften i etablering af erstat-ningsskoven. Derudover orienteres aftaleparterne løbende om udviklingen af erstat-ningsskoven.Der vil blive afsøgt muligheder for at opnå medfinansiering fra EU, hvilket vil gøre det muligt at gea-re indsatsen med erstatningsskov yderligere.EUMiljøministeriet har gennemført undersøgelser af den eventuelle påvirkning, som etablering og driftaf testcentret måtte have på arter og naturtyper, der er beskyttet af habitat- og fuglebeskyttelsesdi-rektiverne samt de nødvendige afværgeforanstaltninger.Regeringen lægger vægt på, at EU’s naturbeskyttelsesdirektiver overholdes. Miljøministeriet harsammenholdt de gennemførte vurderinger med de EU-retlige krav og vurderer, at et nationalt test-center i Østerild ikke er i strid med EU-retten.Miljøministeren bærer, som en del af regeringen, ansvaret for, at disse undersøgelser og afværge-foranstaltninger lever op til de EU-retlige forpligtigelser om konsekvensvurderinger mv., herundersærligt forpligtelser i VVM-direktivet samt habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver.For at tydeliggøre, at der ikke med lovforslaget er intention om at fravige det beskyttelsesniveau,der gælder efter de almindelige regler i bl.a. naturbeskyttelseslovens § 29 a, har partierne aftalt etændringsforslag, så det fremgår helt tydeligt.NaturbeskyttelseRegeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti lægger afgørendevægt på, at der tages størst mulige hensyn til naturen ved en skånsom etablering af det nationaletestcenter, så negative påvirkninger af naturen undgås eller opvejes gennem udformning af projek-tet og målrettede afværgeforanstaltninger.

For at sikre at naturhensynene tilgodeses bedst muligt ved lovens udmøntning har partierne aftalt,at der umiddelbart efter lovens vedtagelse og inden iværksættelse af anlægsaktiviteter udarbejdesen samlet implementeringsplan. Planen skal i detaljer beskrive krav til naturforholdene ved anlægog drift af testcentret, herunder tilrettelæggelsen af skovrydningen og etablering af afværgeforan-staltninger for arter og naturtyper.Formålet er at sikre en effektiv og målrettet implementering og formidling af de afværgeforanstalt-ninger, der er besluttet af hensyn til naturinteresser. Formålet er tillige at udarbejde en plan, derkan bidrage til på lang sigt at skabe det bedst mulige sammenhængende naturområde i projektom-rådet samt danne grundlag for en optimal fremtidig drift af de omkringliggende skove af hensyn tilisær flagermus og fugle.Udkast til implementeringsplan drøftes med aftaleparterne med henblik på, at endelig plan forelig-ger senest den 1. oktober 2010. Implementeringsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem Miljø-ministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser.Partierne lægger i den anledning også vægt på, at arealer, der eksproprieres, ikke automatisk vide-resælges, før der er foretaget en vurdering af områdets eventuelle muligheder i forhold til områdetsreetablering.Derudover lægger aftaleparterne vægt på, at det er sikret, at arealerne genetableres til naturformåli tilfælde af, at testcenteret nedlægges. Testcentrets brugere forpligtes til at anvende området tilforskning og udvikling på testcentret og skal dokumentere dette årligt.OvervågningPåvirkningen af fugle ved opstilling af vindmøller på op til 250 meter er ikke tidligere undersøgt.Med etableringen af et nationalt testcenter ved Østerild åbnes der derfor nye muligheder for at op-nå ny og supplerende viden om vindmøllers påvirkning af fugle. Desuden findes der begrænsetviden om vindmøllers påvirkning af flagermus, og overvågning i forbindelse med etablering af test-centret kan derfor også generere ny viden.Derfor har partierne aftalt, at der i forbindelse med etablering af testcentret i Østerild igangsættes etovervågningsprogram, der kan medvirke til, at Danmark bliver verdensførende ikke bare på forsk-ning i vindenergi, men også på viden om vindmøllers påvirkning af naturen.Tiltag med speciel fokus på lokalområdet i Thisted:Anlæg af testcentret vil ifølge Thisted Kommune have en understøttende effekt på Thisted Kom-munes profil som ”Klima-kommune”. Partierne har med henblik på at underbygge dette og i øvrigtkommunen generelt aftalt følgende:oForskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og DTU RisøAftaleparterne er enige om at Miljøministeren retter henvendelse til Aalborg Universitet og DTURisø for at afklare muligheden for et samarbejde om forskning i forbindelse med testcentret. Her-udover er der enighed om, at testcentrets brugere skal forpligtes til at indgå i forskningsprojektermed offentlige forskningsinstitutioner, som f.eks. bl.a. Aalborg Universitetscenter..

oUdbygning af Hanstholm HavnDer er udarbejdet og vedtaget en meget ambitiøs udviklingsplan for Hanstholm Havn med stor fo-kus på vedvarende energi – der planlægges indbygget bølgeenergi i og opstillet 6-8 vindmøller - ogarbejdet med realisering af 1. og 2 etape til ca. 725 mio. kr. er igangsat.Hanstholm Havn vil søge om EU-støtte på op til 20 mio.kr. til forberedelse af en samlet udviklings-plan for havnen, og partierne har noteret sig, at Transportministeriet vil understøtte og fremme hav-nens arbejde med at formulere en ansøgning, som ministeriet kan fremsende til EU-kommissionenKlima- og Energiministeriet oplyser, at der i princippet vil kunne være mulighed for at støtte et så-dant projekt gennem enten EUDP, de nye Green Lab-midler eller i form af driftsstøtte. Det frem-sendte materiale er imidlertid meget sparsomt, og det er derfor vanskeligt at udtale sig særlig præ-cist om mulighederne, da en vurdering af disse muligheder vil basere sig på en grundig evalueringaf teknologi, projektorganisering m.m.oBesøgscenterI tilknytning til det nationale testcenter i Østerild etableres et besøgscenter, som skal informere omprojektet og vindenergiens mange aspekter og herudover skal behandle emner som natur og miljø,herunder informere om projektets forløb med afværgeforanstaltninger m.m. Hensigten er at givebesøgene et indblik i testanlægget, herunder dets formål og funktionalitet samt indblik i vedvarendeenergi generelt. Samtidig bør et besøgscenter levere information om området, dets flora og faunasamt overblik over øvrige anlæg for publikum; vandre- og cykelruter, udkigstårne m.v.Vindmølleindustrien har tilbudt at finansiere besøgscenteret og i samarbejde med Thisted Kommu-ne at drøfte den konkrete udformning.oGrøn OrdningPartierne lægger vægt på, at Den Grønne Ordning efter VE-loven gælder i forbindelse med test-centret i Østerild. Testcentret kan rumme vindmøller med en samlet effekt på op til 140 MW, hvilketindebærer, at kommunen kan søge om tilskud på op til 12,3 mio. kr.oDialog om indretning af områdetPartierne lægger desuden vægt på, at der sammen med Thisted Kommune drøftes, hvordan områ-det bedst muligt kan tilrettelægges for at give de bedste muligheder for oplevelser, friluftsliv og tu-risme.Lysmarkering af vindmøller over 150 mAf hensynet til møllernes omgivelser – både mennesker, dyr og fugle – har partierne besluttet, atder skal igangsættes en undersøgelse af mulighederne for en mindre markant lysmarkering påtestmøller generelt over 150 m, herunder mulighederne for at overflødiggøre bardunerede målema-ster, som udgør en risiko for fuglekollisioner. Undersøgelsen skal bl.a. beskrive kravene og bag-grunden for de eksisterende krav til afmærkning af vindmøller, analysere eksisterende erfaringermed lys på møller over 150 m i Danmark og udlandet og vurdere alternative løsninger til markeringaf møller over 150 m. I arbejdet vil udover den tværministerielle arbejdsgruppe deltage StatensLuftfartsvæsen, KL, Danmarks Naturfredningsforening, Risø DTU og Vindmølleindustrien. Der skalvære fokus på både lys og master. Hvis undersøgelsen viser, at bardunerede målemaster kanoverflødiggøres, skal en alternativ løsning gennemføres. De foreløbige resultater af arbejdsgrup-pens arbejde afrapporteres i efteråret 2010 samtidig med den tværministerielle arbejdsgruppesendelige afrapportering. Risø DTU er forpligtet til løbende at overvåge den teknologiske udviklingog afrapportere løbende, således at den mest skånsomme teknologi til enhver tid anvendes, ogmed henblik på, at alternativ til bardunerede målemaster indføres, så snart det bliver teknisk muligt.

Test af tilslutning af vindmølleparker til el-nettetPå samme måde som etablering af et nationalt testcenter skaber rammerne for industriens og for-skernes muligheder for at teste fremtidens møller, er det en væsentlig forudsætning for partierne, atder samtidig skabes rammerne for, at der kan etableres de nødvendige faciliteter til at teste vind-mølleparkernes tilslutning til el-nettet.I forbindelse med planlægning og godkendelse af testcentret er der skabt mulighed for, at der nueller senere kan etableres en avanceret nettilslutningsfacilitet, som gør det muligt at afprøve møl-lerne under varierende netforhold, uden at dette påvirker det overordnede elnet. Det er forventnin-gen, at behovet herfor vil stige i takt med, at en større del af elproduktionen kommer fra vindkraft,og vindmøllerne derfor i højere grad skal kunne medvirke til at opretholde et driftssikkert elnet.Med Risø DTU som lead partner er der samlet et konsortium bestående af - udover Risø DTU -bl.a. Vestas, Siemens (vind), Suzlon, Gamesa, DONG Energy, Vattenfall, ABB og Siemens, som ifællesskab har indgivet en ansøgning om et forprojekt til EUDP-programmet. EUDP-bestyrelsenhar valgt at give penge til forprojektet, der nu er igangsat og forventes afsluttet i begyndelsen af2011. Disse selskaber har udtrykt interesse i at bruge testfaciliteten. EUDP-forprojektet har til for-mål at komme nærmere en teknisk/økonomisk vurdering af forskellige specifikke løsninger af enavanceret nettilslutningsfacilitet. Forprojektet skal afklare, hvad der er af muligheder, samt hvordanevt. brugerinteresser orienterer sig i forhold til stationære eller flytbare løsninger. Som udløber afforprojektet og drøftelserne af tekniske, økonomiske og organisatoriske muligheder, må det vurde-res, hvordan et projekt kan realiseres, samt hvordan mulige finansieringsmodeller kan se ud.Risø DTU har samtidig gennemført en serie interviews med de enkelte interessenter, som har be-kræftet den kommercielle interesse i at kunne få adgang til en testfacilitet. Efter gennemførelsen afforprojektet forventes det, at netfaciliteten vil kunne etableres på 2 år og således stå klar i begyn-delsen af 2013. Testcenteret er designet til 7 møller á 20 MW eller i alt 140 MW. Der planlæggesderfor en nettilslutning til 150 kV-nettet.Tilbud til borgere udenfor 44 dB-støjzonen til sikring mod økonomisk tab vedejendomssalg og mulighed for naboer for at sælge deres ejendom til statenFor at tilgodese de mennesker i området, som bor udenfor 44 dB-støjzonen og derfor ikke skaleksproprieres, men som ønsker at sælge deres ejendom, lægger partierne bag aftalen særlig vægtpå, at VE-lovens værditabsordning sikrer, at ejere af fast ejendom, der lider et værditab som følgeaf opstilling af vindmøllerne, kan få dækket tabet, når det er over 1 pct. af ejendommes værdi.Parterne lægger i den forbindelse vægt på, at der dermed er taget højde for det maksimale værdi-tab, som en ejer af en fast ejendom kan risikere at måtte lide, og at udbetalingen af værditab skerallerede ved opstillingen af den første mølle, selv om møllerne forventes at være mindre end 250 mfrem til omkring år 2015.I tilknytning hertil har partierne aftalt en ordning, hvorefter naboer i en radius af 1,5 km fra den en-kelte vindmølles placering har mulighed for at sælge deres ejendom til staten på linje med den ord-ning, som blev anvendt ved Metroen, jf. bilag 2 (L 206 – bilag <>).Afstand til overordnede veje og jernbanerForligspartierne bag energiaftalen satte i 2009 fokus på en række emner vedrørende planlægningfor vindmøller. Et af emnerne var det gældende krav om, at vindmøller ikke placeres nærmereoverordnede veje end fire gange møllens totalhøjde bl.a. af hensyn til trafiksikkerhed.

Aftaleparterne ønsker at reducere afstandskravet for vindmøller til overordnede veje og jernbaner.Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt, atTransportministeriet, Klima-og Energiministeriet og Miljøministeriet nedsætter en arbejdsgruppe,der ser på muligheden for at reducere afstandskravet yderligere både for så vidt angår afstands-kravet på 1,7 gange møllernes totalhøjde og reglen om minimum 250 meter fra offentlig vej, idetder som en del af arbejdet vil indgå undersøgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den se-neste ekspertviden på området. Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bagaftalen senest ultimo 2010.IkrafttrædenLoven forventes at blive vedtaget den 4. juni 2010.Under henvisning til partiernes aftale om udarbejdelse af en implementeringsplan, jf. ovenfor, erpartierne enige om, at lovforslagets ikrafttræden fastsættes til den 1. oktober 2010. Herved givesmulighed for, at implementeringsplanen kan sikre åbenhed, gennemsigtighed og lokal forankringom gennemførelse af projektet.Finansiering af aftalenDer henvises til bilag 3, (L 206 – bilag <>).”