Notat om fem opstillingsmønstre ved Ringkøbing Fjord – Stauning

På baggrund af forhandlingerne om et nationalt testcenter tirsdag den 18. maj 2010 blev det aftalt,at tilvejebringe en række oplysninger knyttet til fem forslag til opstillingsmønstre ved RingkøbingFjord – Stauning.Notatet har et indledende generelt afsnit med oplysninger om støj, berørte ejendomme, rådigheds-begrænsninger på private ejendomme i vindfeltet og notater med mail-korrespondance fra SLVvedlagt som bilag 6 - 9Herefter følger en kort gennemgang af 5 opstillingsmønstre. Opstillingsmønstrene fremgår af kortbi-lag 1 – 5 og benævnes

Opstilling 1 – 5.

Generelle forhold

Støj (Miljøstyrelsen)Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller fastsætter bindende grænser for støjbelastningen fra vind-møller. Bekendtgørelsen skelner mellem støjen ved enkeltliggende boliger i det åbne land og støjenved støjfølsom arealanvendelse, som bl.a. omfatter områder, der er planlagt til eller som faktiskanvendes som boligområde. Hvor der er tale om en samlet placering af flere end blot ganske fåboliger ("en håndfuld"), bliver der efter Miljøstyrelsens opfattelse tale om et område, der anvendestil boligformål.Ved støjfølsom arealanvendelse som f.eks. boligområder er støjgrænserne 5 dB lavere end græn-seværdierne ved enkeltliggende boliger i det åbne land. For at kunne overholde støjgrænserneskal vindmøller derfor opstilles i større afstand fra boligområder end fra enkeltliggende boliger i detåbne land. I forhold til etablering af testcentret betyder dette, at nedlæggelse af boliger, der er be-liggende i boligområder, også vil være nødvendig i større afstand fra testcentret end det vil for en-keltliggende boliger i det åbne land.Ved en vindhastighed på 8 m/s er støjgrænserne for henholdsvis enkeltliggende boliger og støjføl-som arealanvendelse 44 og 39 dB. "Ekspropriationsområdet" for enkeltliggende boliger i det åbneland afgrænses derfor af 44 dB støjkonturen, mens det for boligområder og anden støjfølsom are-alanvendelse afgrænses af 39 dB støjkonturen.

Generelt om berørte ejendommeUdgangspunktet for opgørelsen af antallet af ejendomme inden for de to støjkategorier sker på baggrund afen BBR registrering.Værdisætningen af bygninger sker på basis fra en mangfoldig registrering. Desuden anvendes bygnings- ogadresseoplysninger hyppigt af både offentlige myndigheder og private virksomheder. Endelig kan bygninger-ne placeres korrekt på byniveau.Det kan dog ikke afvises, at der er enkelte fejl og mangler i registreringen i BBR. Størst fejlkilde er, at der eren mindre tidsmæssig forskydning mellem at virkeligheden ændres og at virkeligheden registreres i BBR.Enhver registrering af virkeligheden er en forsimpling; men som helhed giver BBR et retvisende billede.Stauning Lufthavn (SLV)

Rådighedsbegrænsninger på private ejendomme i vindfeltetGenerelt vil etableringen af et stort vindmølletestcenter afføde rådighedsbegrænsninger på de om-kringliggende ejendomme. Lovforslaget for Østerild indeholder derfor generelle begrænsninger iThisted Kommunes kompetence til at planlægge for udlæg af f.eks. ny byzone i vindfeltet.Det indeholder endvidere en generel begrænsning for kommunen til at meddele tilladelse til anlægover 12 meter i vindfeltet. Nødvendige driftsbygninger i tilknytning til eksisterende byggeri kan fort-sat opføres i overensstemmelse med de sædvanlige regler for byggeri i landzonen.Beskyttelseszonen, som anvendt ved Østerild, udenom hele testfaciliteten skal ligeledes sikre debedste testbetingelser for testcenteret. Her må som udgangspunkt ikke opføres vindmøller.

5 Opstillinger

Støj (Miljøstyrelsen)Miljøstyrelsen har modtaget kortmateriale for forskellige scenarier for opstilling af testvindmøller ved Stau-ning.Kortmaterialet viser støjbelastningen fra vindmøllerne i form af 44 dB og 39 dB støjkonturer, som svarer til degældende støjgrænser for vindmøller for henholdsvis enkeltliggende boliger i det åbne land og støjfølsomarealanvendelse.Miljøstyrelsen er anmodet om for hvert scenarie at vurdere antallet af boliger, som er beliggende i områder,der kan betegnes som anvendt til boligformål, og hvor støjbelastningen er større end 39 dB.

Det er ud fra kortmaterialet ikke muligt med sikkerhed at afgøre, om der inden for 39 dB konturen er boliger,der er beliggende i områder, der må betegnes som anvendt til boligformål. Det skyldes blandt andet, at Miljø-styrelsen ikke på det foreliggende grundlag kan se, om de på kortet angivne bygninger rent faktisk anvendestil boligformål. Der er dog for hvert scenarie nogle områder, hvor Miljøstyrelsen skal anbefale, at kommunenforetager en konkret vurdering af, om der i de pågældende områder er tale om en samlet placering af boligeri et antal, der gør, at området må betegnes som anvendt til boligformål.

Opstilling 1

(2 + 5 møller)Mulige ekspropriationerBoliger i 44 dB zoner som bliver direkte berørt (eksproprieres): 19 boligerBoliger i 39 dB zonen som på det foreliggende grundlag vurderes at udgøre et boligområde: 18boliger.Vindfelt vurdering (Risø DTU)Vindfeltet ligger delvist i vandet og det vil medføre for lav turbulens ved møllerne. Dette kan kunløse ved at rykke møllerne mod øst. Problemet er størst ved de 2 nordligste møller, men en flytningmod øst vil skabe et nyt problem, med de mange eksisterende møller nord for Stauning lufthavn.Disse mange møller vil komme til at stå i vindfeltet.Stauning by ligger i vindfeltet kun lidt over 2 km fra den sydligste af de 2 nordlige møller. Byen vilpåvirke vinden på nogenlunde samme måde, som hvis det var en skov og konsekvenserne for ind-byggerne kan blive omfattende i form af restriktioner på bygninger og store træer i haverne.De 2 nordligste møller vil påvirke vinden ved de nordligste af de 5 møller i rækken bagved. En 250m høj vindmølle med en rotordiameter på 200 m vil skabe en ukontrollabel forstyrrelse af vinden i etstort område bagved møllen. Derfor er det ikke nok med en vinkel på 45 grader i vindfeltet til sådanen stor mølle. For at sikre vinden er upåvirket i vindfeltet på 45 grader skal møllerne være udenforen vinkel på 60 grader. Der er derfor ikke plads til alle de foreslåede 7 møller i 2 forskudte rækkerog den ovenfor beskrevne flytning mod øst er ikke mulig at gøre stor nok pga. jernbanen.I rapporten for Ringkøbing Fjord under bilag 1(besigtigelse) beskrives området yderligere.”Der er enkelte skovbevoksninger hvoraf det vurderes, at Stauning plantage kan influere på mulig-heden for at foretage effektkurvemålinger. De resterende læhegn og andre enkelte skovbevoksnin-ger er af varierende højde. Hvorvidt bevoksning vil skulle fjernes vil afhænge af det endelige opstil-lingsmønster og placering af møllerne. De små trægrupperinger som er i området er med til at giveturbulens og opfattes derfor ikke at have negative konsekvens for vindfeltet.”

Opstilling 2

(2 + 4 møller)Mulige ekspropriationer:Boliger i 44 dB zoner som bliver direkte berørt (eksproprieres) 15 boligerBoliger i 39 dB zonen som på det foreliggende grundlag vurderes at udgøre et boligområde: 8 boli-gerVindfelt vurdering (Risø DTU)Der gælder de samme kommentarer, som beskrevet under opstilling 1.Dog er problemet med de 2 rækker bag hinanden lidt mindre ved dette forslag. Men behovet formøllerne står udenfor en vinkel på 60 grader er stadig ikke opfyldt. Dette kan kun løses ved færremøller eller at de 2 nordligste møller rykkes 1 til 1,5 kilometer mod øst, hvor de vil komme i konfliktmed jernbanen.

I rapporten for Ringkøbing Fjord under bilag 1(besigtigelse) beskrives området yderligere.”Der er enkelte skovbevoksninger hvoraf det vurderes, at Stauning plantage kan influere på mulig-heden for at foretage effektkurvemålinger. De resterende læhegn og andre enkelte skovbevoksnin-ger er af varierende højde. Hvorvidt bevoksning vil skulle fjernes vil afhænge af det endelige opstil-lingsmønster og placering af møllerne. De små trægrupperinger som er i området er med til at giveturbulens og opfattes derfor ikke at have negative konsekvens for vindfeltet.

Opstilling 3

(5 møller)Mulige ekspropriationer:Boliger i 44 dB zoner som bliver direkte berørt (eksproprieres) 15 boligerBoliger i 39 dB zonen som på det foreliggende grundlag vurderes at udgøre et boligområde: 5 boli-gerVindfelt vurdering (Risø DTU)Kanten af vindfeltet rækker ud over vandet mod syd. Dette er kritisk, da vi fra erfaringerne i Høvsø-re ved, at turbulensen bliver meget lav og den vind der rammer rotoren i toppen er meget forskelligfra den der rammer for neden på rotoren. Problemet med vand i vindfeltet kan ikke løses ved atfælde noget, kun ved at fylde op og inddæmme vand. Det vurderer vi ikke er en realistisk mulighed.Der er kun plads til 5 møller i forslaget.

Opstilling 4

(6 møller)Mulige ekspropriationer:Boliger i 44 dB zoner som bliver direkte berørt (eksproprieres) 16 boligerBoliger i 39 dB zonen som på det foreliggende grundlag vurderes at udgøre et boligområde: 10boligerVindfelt vurdering (Risø DTU)Der gælder samme kommentarer, som beskrevet under opstilling 3.Dog er der nu medtaget 6 møller i forslaget.

Opstilling 5

(7 møller)Mulige ekspropriationer:Boliger i 44 dB zoner som bliver direkte berørt (eksproprieres) 16 boligerBoliger i 39 dB zonen som på det foreliggende grundlag vurderes at udgøre et boligområde: 16boligerVindfelt vurdering (Risø DTU)Der gælder samme kommentarer, som beskrevet under opstilling 3.Dog er der nu medtaget 7 møller i forslaget.Fra et rent vindmæssigt synspunkt er opstilling nr. 5 det eneste af de 5 foreslåede opstillingsmøn-stre, der lever op til alle kravene, samt ønsket om plads til 7 store møller på et Nationalt vindmølle-testcenter, for også at kunne lave storskala el- og nettilslutningstest på centret.Bilag 1 – 5Bilag 6Bilag 7Bilag 8Bilag 9Kortbilag på opstillingsmønstreNotat fra SLV af den 7. majNotat fra SLV af den 12. majMail korrespondanceNotat fra SLV af den 19. maj