L 206 - 2009-10 - Bilag 43: Diverse notater, fra miljøministeren

IndledningI relation til emnet afværgeforanstaltninger og fuglekollisioner er der nog-le generelle betragtninger som det er vigtigt at forholde sig til. Genereltfindes der tre måder, at undgå at fugle kolliderer med en planlagt vind-mølle eller mast og det er ofte beskrevet som tre-trins-hierarki’et(Langston & Pullan 2003, Desholm 2006). Første skridt vil være at prøveatundgåkonflikten ved at placere konstruktionen hvor der ikke er storeforekomster af følsomme fuglearter. Hvis dette ikke er muligt kan manprøve atafværgekonflikten ved at igangsætte diverse afværgeforanstalt-ninger (se de to efterfølgende afsnit). Endelig hvis de igangsatte afværge-foranstaltninger heller ikke har den ønskede effekt kan man så som sidsteudvejkompenserefor den øgede dødelighed ved en given mast ellervindmøllepark ved at øge overlevelsen for den samme fuglebestand et an-det sted. Det bør pointeres at rækkefølgen af disse tre trin er meget vigtigikke mindst fordi der hersker udbredt enighed i forskningsverdenen om atdet første skridt, at undgå konflikten ved en seriøs planlægning, klart erdet tiltag der vil have den største effekt. Det vil dog være en god ide, alle-rede i startfasen af et projekt, at lægge en plan for mulig igangsætning afafværgeforanstaltninger. Dette fordrer dog, at man efter opførelsen afmøllerne moniterer størrelsen af de negative effekter så man ved overskri-delse af en forudbestemt grænseværdi kan igangsætte de planlagte afvær-geforanstaltninger. En sådan dynamisk risikohåndteringsplan bør udar-bejdes helt fra starten i projektforløbet.Bemaling af vindmøllevingerNår en fugl kolliderer med en vindmølle kan det enten skyldes at den ikkeså møllevingen eller at den ikke opfattede den som udgørende nogen fare(tilsyneladende det der afstedkommer den store dødelighed blandt havør-ne på den norske ø Smøla, Bevanger et al. 2009). Begge scenarier kan re-sultere i at fuglen kommer for tæt på konstruktionen og dermed kollide-

rer. Idéen med at bemale en eller flere af møllevingerne vil være at øgefuglenes mulighed for at opdage møllen i tide, men det forudsætter stadigat fuglen gerne vil undgå at flyve tæt på møllen – altså at den er bange forden.Fugle kan ikke se lys fra det infrarøde spektrum men nogle arter kan tilgengæld se lys fra det ultraviolette (UV) spektrum (især dagaktive arter;Rajchard 2009). Så hvis man, vha. bemaling af møllevinger, vil prøve atafværge fuglekollisioner med de foreslåede testmøller i Thy, må man væreopmærksom på at det udelukkende vil kunne påvirke de fugle der flyver idagslys. Når de roterende vinger ikke kan ses skyldes det, hvad man påengelsk kalder for, ”motion smear” som betyder at vingens bevægelse ud-visker vingens konturer. Det er altså øjets opdateringsrate der ikke kanfølge med hastigheden når afstanden til møllen er lille. Mange har foreslå-et lignende tiltag men relativt få studier har testet om det virker og her eret af de amerikanske studier et af de bedste (Hodos 2002). Her udførteman laboratorieforsøg på bedøvede fugle og flere af bemalingerne viste sigat have en positiv motion-smear-eliminerende effekt. Men de forskelligemønstre (fra zebrastribet til møller hvor et enkelt blad blev malet heltsort) virkede ikke generelt og altså kun specifikt på forskellige størrelsemøller og afstande til disse. Men forfatteren konkluderer klart, at feltstu-dier bør efterprøve laboratorieresultaterne.Mht. til UV-bemaling af møllevinger så er der også i USA foretaget en un-dersøgelse af effekten på fuglekollisioner (Young et al. 2003). Studietfandt ingen evidens for at UV-bemalede møller resulterede i at fuglenebrugte nærområdet mindre eller at de kolliderede i et mindre antal meddisse møller, men den generelt lave kollisionsfrekvens resulterede i at destatistiske tests var usikre.Som konklusion vil bemaling af møllevinger med almindelige farver ogmåske med UV-maling meget sandsynligt have en positiv men størrelses-mæssig ukendt effekt på fugle der flyver om dagen og på arter som opfat-ter møllerne som en fare. Men med den viden vi har omkring havørnes ad-færd i forhold til vindmøller på Smøla, er det nok ikke sandsynligt at detvil have en reducerende effekt på kollisionsrisikoen for denne art, der til-syneladende ikke opfatter vindmøller som nogen trussel.

struktioner, i modsætningen til de roterende møllevinger, anses kollisi-onsrisikoen at være klart størst om natten og hvis masterne ligeledes ud-styres med belysning vil de direkte kunne tiltrække et signifikant størreantal nattrækkende fugle. Men fugle kolliderer også med bardu-ner/ledninger om dagen og det er især hurtigt flyvende og tunge (lav ma-nøvredygtighed) arter der er udsatte (Bevanger 1998). Mht. til markeringaf barduner i forbindelse med høje master findes der ikke mange undersø-gelser, hvorimod el-kabler har været studeret i større grad og det forventesat effekterne vil være af samme størrelsesorden idet forskellen mellem deto kun udgøres af vinklen hvormed de er spændt ud. Et studie af en ame-rikansk traneart har vist, at el-ledninger udgør den største mortalitetsfak-tor men også at markeringstiltag, der har øget synligheden af ledningernesignifikant, kunne nedsætte konflikten (Morkill & Anderson 1991).I USA findes der guidelines for opsætning af høje master (Drewitt & Lang-son 2008), og generelt anbefales det at konstruere master under 61m ogundgå barduner for at minimere kollisionsrisikoen. Hvis man planlæggermaster med barduner i områder der er kendt for høje koncentrationer afrovfugle og vandfugle, anbefales det at udstyre bardunerne med tydeligemarkeringer (Drewitt & Langson 2008). Mht. hvilken slags markeringerder virker bedst findes der et par udmærkede videnskabelige publikatio-ner (Alonso et al. 1994, Janss & Ferrer 1998), hvor især PVC-spiraler harvist sig at være effektive.Endelig har man forsøgt sig med en ’rovfuglelignende’ afmærkning af el-master, men her kunne man ikke se nogen skræmmeffekt generelt, hvrio-mod andre rovfugle forsøgte i høj grad at skræmme rovfuglemarkeringervæk og udsatte dermed sig selv for en relativ høj kollisionsrisiko. Det kon-kluderes, at hvis barduner ikke kan undgås bør markeringer påsættes, idetdet vil reducere kollisionsrisikoen om dagen – dog i en ukendt grad.

ReferencerAlonso, J.C., Alonso, J.A. and Munoz-Pulido, R. 1994. Mitigation of birdcollisions with transmission lines through groundwire marking. BiologiclaConservation 67: 129-134.Bevanger, K. 1998. Biological and conservation aspects of bird mortalitycaused by electricity power lines: a review. Biological Conservation 86: 67-76.Bevanger et al. 2009. Pre- and post-construction studies of conflicts be-tween birds and wind turbines in coastal Norway. NINA Report.Desholm, M. 2006. Wind farm related mortality among avian migrants –aremote sensing study and model analysis. PhD thesis, NERI and Univer-sity of Copenhagen.

Drewitt, A.L. & Langston, R.H.W. 2008. Collision effects of wind-powergenerators and other obstacles on birds. Ann. N.Y. Acad. Sci. 1134: 233-266.Janss, G.F.E. & Ferrer, M. 1998. Rate of bird collision with power lines: ef-fects of donductor-marking and static wire-marking. F. Field. Ornithol.69: 8-17.Langston, R.H.W. & Pullan, J.D. 2003.Windfarms and Birds: An analy-sis of the effects of windfarms on birds, and guidance on environmentalassessment criteria and site selection issues.Report to the StandingCommittee on the Convention on the Conservation of Wildlife and NaturalHabitats. Council of Europe: Strasbourg.Morkill, A.E. & Anderson, S.H. 1991. Effectiveness of marking powerlines toreduce sandhill crane collisions. Wildl. Soc. Bull. 19: 442-449.Rajchard, J. 2009. Ultraviolet (UV) light perception by birds: a review. Vet-erinarni Medicina 54: 351-359.Young et al. 2000.Comparison of Avian Responses to UV-Light-ReflectivePaint on Wind Turbines. Report for the National Renewable Energy Lab.