Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
L 206 Bilag 33
Offentligt
§ 3-beskyttede naturområder indenfor testcentret i ThyDette notat forsøger at belyse, hvilke konsekvenser etablering af et nationalt testcenter for vindmøller i Thy kan få forde § 3-beskyttede naturområder, som er beliggende indenfor det planlagte testcenterområde (testområde + vindfelt jf.fig. 1). Notatet indeholder:1. En generel beskrivelse af de typer af påvirkning, som vil kunne finde sted i forbindelse med etablering af ettestcenter,2. En oversigtlig gennemgang af områdets beskyttede naturtyper.3. En gennemgang af de enkelte naturområder med beskrivelse af deres nuværende tilstand og vurdering af denfremtidige tilstand efter etablering af et testcenter.
Figur 1– Kort over testcentret med testområde og vindfelt samt § 3-områder. Røde områder (nr. 1-22) er statsejede,gule områder (23-37) er privatejede.
Typer af indgreb og påvirkninger1. Næringsstofbelastning og ændret hydrologiOmrådets naturtyper er alle betinget af en næringsfattig jordbund, og de er derfor særligt følsomme overfor øgettilførsel af næringsstoffer. Allerede med den nuværende atmosfæriske deposition af først og fremmest kvælstof månaturtypernes tålegrænser vurderes at være nået eller overskredet. De planlagte skovrydninger kan give anledning tiløget næringsstofbelastning af og/eller ændret hydrologi i § 3-områderne på flere måder:1. Ved rydning af skov/plantage vil ske en øget nedbrydning og omsætning i skovbunden. De næringsstoffer somherved frigives kan med overfladevand, overfladenært grundvand og via plantagernes grøftesystemertransporteres til naturområderne.
2. Efter skovrydning kan naturområder blive udsat for øget N-deposition fra landbrugsarealer. Det skyldes, atskoven i mange tilfælde har udgjort et filter omkring naturområderne, som opfangede en stor del af det kvælstof,som med vinden føres fra markerne til omgivelserne i forbindelse med især udbringning af husdyrgødning.Afstanden til og beliggenhed af nabomarker i forhold til de fremherskende vindretninger har stor betydning forpåvirkningens størrelse.3. Efter skovrydning vil den lokale grundvandstand stige og områdets nettoafstrømning øges, hvilket i sig selv kanvære positivt for mange naturtyper og desuden føre til opståen af nye områder. Visse naturtyper, f.eks. enge ellerlavvandede områder med særlig flora, vil dog kunne tage skade af øget vandstand. Øget tilstrømning tilnaturområder i den indledende fase efter skovrydning, hvor der sker frigivelse af næringsstoffer, vil desudenkunne forøge næringsstofbelastningen.De statsejede plantager (Østerild, Hjardemål, Madsbøl og Tømmerby Kær) har alle omfattende grøftesystemer. Demange, ofte meget lange, snorlige og dybe grøfter vil ikke længere være nødvendige for skovdriften. Det vil derforvære oplagt at sløjfe dele af grøftesystemet så ny natur i form af søer, våde enge og moser kan opstå. Hovedparten afvandet fra området strømmer til enten Østerild Fjord eller Vullum Sø, som begge er natura 2000 områder. En mulighedfor at undgå belastning af naturaområderne ved den øgede udvaskning er at etablere vådområder, som vil kunnetilbageholde og omsætte næringsstoffer.2. Direkte fysiske indgrebOpstilling af vindmøller, måle- og lysmaster, vejanlæg, terrænregulering mm., som berører § 3-områder, vil i enkeltetilfælde medføre direkte forsvinden af beskyttet natur. I andre tilfælde vil der være tale om marginal påvirkning,selvom det altid bør tages i betragtning, at det i anlægsfasen kan dreje sig om et betydeligt større areal som forstyrres.
3. Landskabelige påvirkningerEt § 3-områdes landskabelige fremtoning og sammenhæng med omgivelserne vil naturligvis blive stærkt påvirket, nåromgivende skov fældes. Områdets heder, moser og enge har eksisteret længe før plantagerne blev anlagt og varoprindelig en integreret del af et stort, sammenhængende klithedelandskab. De ligger i dag som isolerede rester af dette
landskab, som har mistet deres oprindelige sammenhæng og som oprindelig kun blev bevaret, fordi de var forvanskelige at tilplante, eller fordi der var bedre økonomi i at bevare dem som landbrugsarealer.Ud fra et landskabssynspunkt må det derfor overordnet vurderes positivt, at områdets § 3-natur bliver mere åbentbeliggende. Det er desuden en fordel ud fra et biologisk synspunkt, at de beskyttede naturområder genvinder nogle afderes oprindelige sammenhænge.
NaturtyperIndenfor testcenterområdet er der identificeret 37 § 3-beskyttede naturområder. Nogle af områderne er småenkeltforekomster, som kun rummer én naturtype, mens andre udgøres af større, sammenhængende områder med flerenaturtyper.
Figur 2– kort over testcentret med beliggenheden af områder til rydning, vandløb, grøfter og vandskel.
Moser.14 af de 37 § 3-områder rummer mose, i alt 42,5 ha. Naturtypen indgår desuden som mosaikforekomst i hederog enge, men fremstår da ikke selvstændigt i arealstatistikken. Den almindeligste type er Blåtop-/Porsmose, som entener, eller indtil for nylig har været, under tilgroning med især pil, birk og fyr. Der findes også lavtvoksende, lysåbnemosetyper i form af hedekær på tidvis oversvømmet bund, som rummer en række sjældne arter (omr. 5 og 6). Endeligfindes et sekundært rigkær med flere arter af orkidéer (omr. 8).Enge.13 af § 3-områderne rummer eng, i alt 131,2 ha. Nogle af engene er kulturenge, som tidligere har været omlagtog gødsket, mens de øvrige er naturenge af mager, hedepræget type på fugtig sandjord og mager tørvebund. Den størstedel af engarealet sommergræsses af kvæg, mens 4 mindre enge (omr. 9-12) drives med høslæt. Da naturenge medhøslæt i dag er en overordentlig sjælden naturtype i Danmark, og da områdets høenge rummer særlige botaniskeværdier, er deres bevaring højt prioriteret.
Heder.17 af § 3-områderne rummer hede, i alt 251,2 ha. De fleste er mindre heder på klitpartier, men der er også et parstørre, flade heder på hævet havbund. Hederne plejes overvejende ved rydning af opvækst af Bjerg-Fyr mfl.; 3 heder erkvæggræsset og 1 hede er slået, delvis med afhøstning. På statens del er det hensigten, at mosaikafbrænding desudenskal indgå i hedeplejen fremover.Søer.Området rummer ca. 25 søer på tilsammen 10,5 ha, som alle er kunstigt gravede. De største er opstået eftergrusgravning og ligger omtrent på linie øst for Klastrup by. I den aktive grusgrav lige øst for sørækken ligger områdetsstørste sø, men da den endnu er stærkt forstyrret af graveaktivitet og stadig undergår forandringer, kan den ikkebetegnes som § 3-beskyttet. De øvrige søer er generelt små og for de flestes vedkommende anlagt til jagtformål. Søernei områderne 5, 6, 18 og 37 rummer særlig værdifuld vegetation. Nord for Klastrup by ligger den udtørrede Klastrup Sø.Vandløb.Der er registreret ca. 21 km § 3-beskyttet vandløb i testcenterområdet. Det drejer sig udelukkende om stærktregulerede, kanalagtige vandløb af lav biologisk interesse. Der gøres dog opmærksom på, at vandløbsbrinker oggrøftesider - også hvad angår de ikke § 3-beskyttede skovgrøfter – rummer voksesteder for bl.a. sjældne og rødlistedebregner som Bjerg-Dunbregne og Guldskæl-Mangeløv.
Gennemgang af § 3-områderneOmråde-ArealStednavn/nummer(hektar) betegnelsejf. Figur 2Statsejede § 3-områder (røde på kort)165,34AbildkærBeskrivelse af § 3-områdetsnuværende tilstand og pleje.Vurdering af § 3-områdetstilstand efter etablering aftestcenter.Områdets størrelse ogallerede i dag åbnebeliggenhed gør, at detnæppe vil ændre tilstandvæsentligt. Naboskab tildyrkede marker mod bådeøst og vest gør, at det næppeer muligt at hæve områdetsvandstand yderligere.
Stor kreaturgræsset, mager hedeengmed afvekslende fugtige og tørrepartier. Rummer en lille, gravet sø ogflere temporært vandfyldte lavninger.Flere store bestande af Plettet Gøgeurtog desuden voksested for bl.a. Klokke-Ensian og Bitter Mælkeurt. Der erforetaget delvis lukning af områdetsmange grøfter. Nåletræopvækst sidstryddet i 2009.Oprindelig en mindre blåtopmose medpors og en stor bestand af festgræs,som er udvidet væsentligt i 2004 vedafvikling af omgivende fyrrebevoks-ning. Ny opvækst ryddet i 2009.Afløbsgrøft lukket i vest i 2009.
2
7,75
Hjortekær
3
9,58
Hede ved ToftsPlantage
Kreaturgræsset hede domineret afBølget Bunke med lidt gammelHedelyng. Desuden bl.a. Hirse-Star,Engelsk Visse og Plettet Gøgeurt.
4
19,23
Hedekær nord
Tidligere kreaturgræsset hede og
Vil blive mere eksponeret forpåvirkning fra landbrugs-arealer, når de omgivendebevoksninger fældes. Kansandsynligvis gives højerevandstand ved komplettilkastning af grøft, hvilketvil være ønskeligt.Vil blive mere eksponeret forpåvirkning fra landbrugs-arealer mod nord og vest. Tilgengæld vil ophør afdyrkning i højspændings-tracéet, som skærer hedenssydøsthjørne, trække imodsat retning.Ligger åbent og vil ikke
5
3,08
hedemose, som nu plejes ved rydningaf opvækst af Bjerg-Fyr m.fl., sidstsket i 2009. Der er desuden planlagtmosaikafbrænding.Abildhave Dam Vinteroversvømmet hedemose medadskillige sjældne og karakteristiskearter, bl.a. Brun Næbfrø, SvømmendeSumpskærm og Strandbo. I sydøst-hjørnet ret uskønt udgravet til enpermanent sø, hvilket ønskes udbedret.Området vil blive genundersøgt i 2010.
for plantagen
blive eksponeret yderligere.Sydvesthjørnet vil bliveskåret af vejanlæg.Lokaliteten ligger i forvejenåbent og desuden beskyttetaf privat § 3-område modnord, hvorfor det næppe vilblive yderligere påvirket. Detskal dog tages i betragtning,at det er en naturtype, som ersærdeles følsom overfornæringsstofbelastning.Sammen med omr. 5 og 11testcenterområdets vigtigstebotaniske lokalitet. Megetfølsom overfor udvaskningaf næringsstoffer fraomgivelserne, hvilket frygtesat ville ske ved rydning afden omgivende skov. Somafværgeforanstaltningforeslås det at bevare denomgivende egeplantning somen form for lavt egekrat,f.eks. ved styning af træerne.Området ligger øverst igrøftesystemet, hvorfortilledning kun i megetbegrænset omfang vil ske viadette, men kun fra deumiddelbare omgivelser.Vil komme til at fremstå somet mere synligt
6
5,39
Stensig
Lang og smal, delvis vinteroversvøm-met hedemose med et par ældre,gravede småsøer. Omgivet af 40-årigegebevoksning. Området er udvidet ogefterryddet for opvækst af nåletræ i deseneste år. Voksested for adskilligesjældne arter knyttet til hedemoser oghedesøer, bla. Liden Ulvefod, Lobelie,Liden Soldug og arter af Blærerod.Tidligere er desuden fundet Pilledragerog Flydende Kogleaks og områdetsaktuelle status vil blive undersøgt i2010.
7
0,41
Lille klithedenord for Den
Lille, markant klitparti som i 2009 erryddet for tidligere fyrrebevoksning.
Brede Vej
8
42,95
Området vedKlastrup Dam
9101112
1,101,791,741,84
Hølbæks AgerFolketingetLandstingetHedeagrene
Næsten sammenhængende § 3-områdeomkring en plantage af Sitka-Gran.Sydligst ligger Klastrup Dam, som ernæringsbelastet, da dengennemstrømmes af Klastrup Å. Søener omgivet af en bræmme af Tagrør oghar ingen undervandsvegetation. Vestfor søen et sekundært rigkær (tidligeregraveområde) med Sump-Hullæbe,Plettet, Maj- og Kødfarvet Gøgeurt.Øst for søen en lille hede med bl.a.Kattefod og Liden Ulvefod. De øvrigearealer er eng, græshede og sekundærtoverdrev/græshede på tidligere gødsketareal. Arealet omkring selve KlastrupDam (inkl. rigkæret i vest for og hedeni øst ) er ryddet for opvækst i 2009.Eng- og overdrevspartierne erkvæggræssede, mens græsheden i norddelvis er skydebane. Iflg. driftsplanenskal der etableres en sammenhængendegræsning på arealerneEt unikt islæt blandt projektområdets §3-områder er forekomsten af 4 småenge, som drives med korrekt høslæt.Det drejer sig om i alt ca. 6,5 ha, somslås årligt i juli/august med afsamlingaf høet. Engene har mager sand- og
landskabselement og vil somhøjtliggende område i godafstand fra marker næppeblive negativt påvirket afrydning af den omgivendeskov.Området bliver ikke påvirketaf de planlagte rydninger,men vil blive vådere, hvisden tørlagte Klastrup Sø vestfor genoprettes. Det vilkunne blive et flotnaturgenopretningsprojekt isig selv og samtidig kunneomsætte udvasket kvælstoffra en stor del af det areal,som planlægges ryddet ogsom afvander til Klastrup Å.En stor del af de eksisterende§ 3-områder vil stadig kunneafgræsses mens andre vilblive for våde.
Da engene afhøstes årligt erde robuste overfor udvask-ning fra ryddede plantage-arealer og overfor luftbårentkvælstof. Deres beliggenhedgør desuden, at det kun vil
tørvebund og gødskes ikke, hvorfor degiver lavt høudbytte og samtidig etenestående billede af de magre forhold,man oprindelig har drevet landbrugunder i hede- og klitegnene. Tilgengæld udvikler de en rig flora, seeksemplet i Figur 3, som viser enfloraliste fra den bedste af engene, hvorder er registreret 81 arter af vildeplanter, heraf flere sjældne og lokaltsjældne.
13
30,86
Vuttørvsletten
Kreaturgræsset hedeeng som rummerdele, der har været omlagt og gødsket i1999, hvilket jf. gældende driftsplanikke længere må finde sted. Områdetrummer ingen særlige botaniskeværdier.
14
6,08
Hedemose østfor Vullum SøKlithede i afd.1160Eng i afd. 1166
Klokkelynghede under tilgroning medBlåtop og Bjerg-Fyr.Klithede som er plejet og udvidet vedrydning af Contorta-Fyr.Lille, ugræsset eng.
1516
13,081,01
kunne ske i begrænsetomfang. Engene er alleforsynet med egnegrøftesytemer og noglegennemstrømmes desuden afstørre skovgrøfter. Enmindre hævning afvandstanden vurderes sompositiv, men det må ikke skei et omfang, så de tilføresstørre mængder kvælstof,bliver for våde til at kunnehøstes eller ændrervegetation i negativ retning.Området modtagergrøftevand fra en væsentligdel af rydningsområdet, ogvil delvis kunne omdannes tilet vådområde til omsætningaf kvælstof. Der skalanbringes en lysmast iområdet og østenden bliverskåret af servicevejen.Påvirkes ikke af projektet,men står i øvrigt overforrydning jf. driftsplan.Påvirkes ikke af projektet.Påvirkes ikke direkte afprojektet, men kan evt. indgåi et større, reetableretvådområde til reduktion afudvasket kvælstof fraskovrydninger.
171819
3,431,452,55+
Klithede i afd.1166Sø ved KlitvejMoser i afd.1175
Klithede på langstrakt klitparti.Gravet sø med ø. Renvandet ognæringsfattig med bl.a. 6 arter af Siv.3 Blåtop/Porsemoser under tilgroningmed pil og fyr. Der skal ske rydning oggrøftelukning i moserne jf. driftsplan.
Påvirkes ikke af projektet.Berøres ikke af projektet.Da moserne ligger nærvandskel øverst i de lokalegrøftesystemer og da derikke er landbrug mod vest ognord forventes de kun svagtpåvirket ved rydning afomgivelserne. Den største afmoserne rammes af anlæg afservicevej, hvorved ca. 0.5ha mose vil forsvinde.Vil ikke blive påvirket afrydning, men der skalanbringes betonankre tilfæste af Wirer fra lysmast iområdet.Ligger i rydningsområde ogvil formentlig blive påvirket,hvilket kan modvirkes vedpleje, særlig høslæt.Området hænger sammenmed privatejet hede oghedemose, se nærmere underlok.Søerne ligger vest forplantagen og nær udkantenaf vindfeltet, og de vil ikkekunne blive påvirket afskovfældning mm.Det vurderes kun at være den
20
6,69
Indlandsklit iafd. 1177
Klithede som er ca. 50 % dækket afselvsået Bjerg-Fyr. Skal ryddes til åbentilstand jf. driftsplan.
21
4,52
Eng i afd. 1263
Ugræsset natureng, tilstand ikke kendt.
Hede og mose i Den vestlige ende af to heder/vestenden afhedemoser, som er devis indbyrdesTømmerby Kær adskilt af plantage. Området er ryddetfor opvækst jf. driftsplan.Privatejede § 3-områder (gule på kort)232,75Grusgravsøer4 ældre grusgravsøer medøst for Klastrup tilsyneladende god vandkvalitet.bySøerne gennemstrømmes ikke af detnærliggende tilløb til Klastrup Å, menhar sandsynligvis afløb til dette.2433,39Enge mm. i den Bunden af den udtørrede Klastrup Sø
22
18,76
udtørredeKlastrup Sø
(afvandet i 1913), består heltovervejende af kreaturgræssede,gødskningspåvirkede enge, uanset ca.halvdelen er § 3-registreret som mose.I nordranden findes et lille stykkegræshede på klitterræn, og områdetrummer flere lavvandede, tidvisudtørrende småsøer, som sandsynligviser egnede yngledamme for padder.
25
2,09
Lille hede sydfor Klastrup Sø
Kreaturgræsset hede domineret afsandstar og græs. Dværgbuske ses kunlige uden for hegn.
26
3,42
Ungegrusgravsøer iØsterildPlantage
3 færdiggravede grusgravsøer med retklart vand og bredvegetation af tagrørog pil.
27
22,98
Hede vest forAbildhave
Flad hedemose med dominans afBlåtop, men endnu med Klokkelyng,Tue-Kogleaks, Katteskæg, SmalbladetKæruld, Alm. og Hirse-Star. Heleområdet er slået, den nordlige deltilsyneladende med afsamling. To
lille græshede, som vil kunnepåvirkes i mindre grad vedrydning af plantage. Hedener allerede sprunget i græsssv. pga. tilskudsfodring (derer dværgbuskvegetation ibunden af plantagen lige vedsiden af). Ophør aftilskudsfodring ognæringseksport vedafbrænding vil være egnedeafværgeforanstaltninger.Ligger åbent mellemdyrkede marker og vil ikkeblive påvirket af projektet.Er ssv. ligesom heden i lok.2 blevet til græshede pga.ensidig kvæggræsning medtilskudsfodring og/ellernæringspåvirkning franabomarker.Områdets grøftesystemerleder udenom graveområdet,men søerne vil måske kunneblive svagerenæringspåvirket vedfældning af de nærliggendeplantage arealer.Vurderes ikke at blivepåvirket af projektet. Detmeste af hedemosen liggerudenfor projektområdet.
28
18,95
Heder øst forDamsgård
29
3,89
Eng vedBlovsgårdeHedestrimmelsyd forBlovsgårde
30
3,98
31
12,71
Hede mm. østfor Røgildgård
tilsyneladende ulovligt opdyrkedebræmmer og et par gravede andehullermed fodring.Hede på kltterræn med høj andel afdværgbuske, dog græs-/sandstardomineret længst i hhv. vestog øst. Dele af dette § 3-områder ertilsyneladende blevet opdyrket sidenområdet blev registreret. Desuden enlille, firkantet hede i sydøst.Kultureng. Vestenden tilplantet mednåletræ, som for en stor del er gået ud.Meget lavt naturindhold.Smal strimmel i plantagen, som harværet holdt træfri af jagthensyn. Harssv. tidligere været dværgbuskhede,men der nu sprunget helt i græs; østligedel er blevet opdyrket.Dværgbuskhede med opvækst afnåletræ på klitterræn i vest. I øst åbenhedemose med naturlig, lavvandet sø.Desuden engravet sø mod nord ihedemosen og et hjørne kultureng vestfor denne. Hedemosen værdifuld medbl.a. Benbræk. Ynglested for traner.Lille, ugræsset Lyse-Siv/Rørgræs-engmed tørrere dele og to gravede huller. INV-hjørnet deponering af jord oghugstaffald.Stort, varieret område med klithede,hedemose og gravede søer nord og sydfor Esdal Plantage og ved EsdalSletning. Thisted Kommune udfører
Den lille hede bliver ramt afmølle 4 og den større hedebliver skåret af anlægsvejen.Herved forsvinder ca. ? ha §3-natur.
Påvirkes ikke af projektet.
Vil komme til at indgå i etstørre, genskabt hedearealved rydning af plantage påbegge sider af arealet.Den tørre, vestlige del afområdet bliver skåret aftestcentrets sevicevej ogmølle 6 kommer til at ligelige nord herfor. Ynglestedetfor traner kan næppeopretholdes så tæt på enmølle.Påvirkes ikke af projektet.
32
1,15
Eng vest forLanghov
33
110,58
Harboslettemm.
Ligger helt i NV i vindfeltetog berøres ikke af projektet,da der ikke skal ryddesplantage hverken i eller i
34
1,38
Sø og mose sydfor ByengsRimme.Hede og mose iHvidkærHede nordvestfor Abildgård.
pleje i området.Gravet sø og pilemose med lysningermed Blåtop og Pors.
35
3,66
Pilemose i nordenden, resten erugræsset græshede.Græshede som tidligere (1987) harrummet pletter af lyng.
36
1,99
37
2,57
Hede, hedekær,sø og mose vedvindmøllernordøst forHjardemål.
Området rummer dels græshede medlidt lyng og pors, dels et fint, lavvandethedekær med bl.a. Dynd-Padderok ogGul Iris, en gravet sø med Bukkebladog en strimmel kultureng mod øst.
nærheden af området.Berøres ikke af projektet, dader ikke skal ryddes plantagehverken i eller i nærheden afområdet.Berøres ikke af projektet ogligger i forvejen helt åbentomgivet af dyrkede marker.Ved rydning af omgivendeplantage vil arealet kommetil at indgå i et større, samlethedeareal, hvilket vurderespositivt.Ligger helt åbent og berøresikke af projektet.
Karsporeplanter
Mangeløv, BredbladetMangeløv, SmalbladetMånerude, Alm.Padderok, Ager-Padderok, Dynd-Ulvefod, Alm.KragefodKørvel, VildMosebølleMælkebøtte sp.Mælkeurt, Alm.Nælde, StorOkseøje, HvidPerikon, PrikbladetEnkimbladede
Pileurt, Vand-Tokimbladede
BlåtopPotentil, Gåse-AngelikBunke, BølgetRanunkel, BidendeBorst, Høst-Bunke, Mose-Ranunkel, Kær-Forglemmigej, Forskfv. Ranunkel, LavFestgræsFredløs, Dusk-FløjlsgræsRundbælgFrytle, Mangeblomstret FølfodRøllike, Alm.HedelyngGulaks, VellugtendeSkjaller, LidenHøgeurt, HåretGøgeurt, PlettetSkræppe, KrusetHøgeurt, Pomerans-KatteskægSneglebælg, Humle-KlokkelyngKvik, Alm.Snerre, Kær-Kløver, Hvid-Rapgræs, Eng-Snerre, Lyng-Kløver, Rød-RørgræsSnerre, TrenervetKongepen, Alm.Kæruld, SmalbladetSyre, Alm.Siv, Knop-Siv, Lyse-Star, Alm.Star, Hirse-Star, Sand-Star, Stjerne-Svingel, Rød-Tagrør
Tidsel, Ager-Tidsel, Kær-TormentilTrævlekroneVandnavleVejbred, Lancet-Vikke, Muse-Viol, Eng-Viol, Hunde-Visse, EngelskÆrenpris, Læge-Ærenpris, TveskæggetTræer og buske
Birk, Dun-Gran, Sitka-Hvidtjørn, EngrifletPil, Grå-Pil, KrybendePil, ØretPorsRøn, Alm.
Figur 3.Floraliste for Landstinget (Østerild Plantage Afd. 1066c. SNS 23.05.2003 og 23.06.2005)
