L 206 - 2009-10 - Bilag 27: Henvendelse af 23/2-10 fra Nepenthes

Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.

Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.

Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.

FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi

henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.

Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.

Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.

Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.

Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.

Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.

Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.