Gigavindmøllerne i Hanherred kan blive en uheldig historie ikke kun for Thy, men for heleDanmark. En fejl som eftertiden kan kommme til at betale dyrt for. Det ved vi, fordi Danmark påen pudsig facon har været i situationen før, og vi har vel historien for at lære af den.Efter nederlaget i 1864 var Danmark politisk, økonomisk og moralsk i bund. 2/5 af befolkningen og2/5 af landområdet var gået tabt. Rigtig mange tvivlede på, at Danmark fortsat kunne eksistere somen selvstændig nation.I denne situation formulerede digteren H.P. Holst de berømte linier:”Hvad udad tabes, skal indadvindes.” Det var i forbindelse med en stor industriudstilling i København, men for Enrico Dalgas oghans nystartede hedeselskab blev disse ord i befolkningens bevidsthed til overskrift for en voldsomindsats til gavn og glæde for Danmark og danskerne. Hederne blev tilplantet, åer rette ud, engdragopdyrket og søer og fjorde inddæmmede og tørlagte. Forståeligt, nødvendigt og umådeligt populært.Men på et tidspunkt var næsten alle vandløb rettet ud, og næsten al jord var opdyrket. Landbrugethavde imellemtiden ændret karakter. Det kunnne ikke længere betale sig at fortsætte ad detoprindelige spor, og selv de gamle drænede og inddæmmede områder voldte nu mest lodsejernebesvær. Alligevel fortsatte ikke mindst Hedeselskabet som det var begyndt. Især i 1940'erne, i1950'erne og i 1960'erne gik det galt. To jyske eksempler - netop i Vestjylland - taler for sig selv.Skjernå-projektet, hvor åen med katastrofale følger for natur og miljø blev rettet ud, og dendefinitive udtørring af Danmarks næststørste sø – Fiilsø. Beslutningen fra 1941 blev allerede isamtiden kaldt en ”national katastrofe.”Alligevel lykkedes det at køre videre endnu en tid, men omkring årtusindsskiftet stilnede det af. Detvar nu åbenbart, at Danmark ikke havde råd til at miste mere natur. Økonomien skrantede og isærfosforforurenengen eksploderede. Det var skidt for Danmark. Vi havde brug for naturområderne ogen regning i milliardklassen skulle betales. Skjernåen blev lagt tilbage – mange andre med den, ogFiilsø står måske foran sin - særdeles bekostelige – genfødsel. Vandhuller, søer og mangeinddæmmede områder blev igen de rensende naturperler, som både vi, grundvandet og den friskeluft ikke kan være foruden.Alt det var der folk med vilie, forstand og penge på lommen, der for længst havde indset.I 1960 blev Vejlerne i Thy fredet som Danmarks største naturvidenskabelige reservat og i 1993erhvervede AageV. Jensens Fonde området. Et enestående naturmiljø, som under ingenomstændigheder måtte gå tabt. Naboområdet var skov og vildmark, ejet af staten. Dermed varDanmarks største uberørte landskab med landets vigtigste område for vadefugle sikret for efter-tiden og beboerne var kronvildt i massevis, Danmarks største bestand af traner, havørne, rørdrum,osv. Alt dette – måske den smukkeste natur i Danmark – var nu sikret for eftertiden. Troede man.Desværre har panikken grebet os i et omfang, der tåler sammenligning med situationen efter 1864.Danmark er i fare. Krisen kradser. Landbruget fanget i en gældsfælde og vi har kun dansk olie ognaturgas til et par års forbrug. Derefter venter afhængighed af Rusland og tvivlsomme stater iMellemøsten. Hertil kommer truslen fra den globale opvarmning.Kan vi overhovedet overleve, hvis vi ikke omgående og med alle midler gør noget ved bådeklimaet, energisikkerheden og arbejdsløsheden ?Vores våben i dag er ikke landindvinding, men CO2- neutral energi : Vindmøller. Alle kan se detfornuftige i det. Gavmilde støtteordninger og kunstige afregningspriser for vindmølleproduceret el

har endda gjort det muligt for en hvilken som helst grundejer – eller grundejerforening – at opstilleegen vindmølle. Overordnet planlægning eller naturbeskyttelseshensyn har sjældent stillet sig ivejen.Det bedste er dog havvindmølleparker.Der er næppe noget menneske i Danmark, der ikke støtter dem. Derfor skal der også forskes iteknologien, og derfor skal der også etableres forsøgsanlæg. Det forstår alle og der er vel ingen, derikke synes, at vi skal udnytte den ekspertviden, som netop Danmark af alle har været i stand til atpræstere.Verdensmarkedet ligger og venter. Forventningerne, glæden og optimismen ville Dalgas kunnenikke genkendende til.Men også i dag er der en regning, der skal betales, hvis vi glemmer at koble forstanden påbegejstringen.Aage V. Jensen ville vende sig i sin grav, hvis han vidste, at staten, repræsenteret ved tidligeremiljøminister Troels Lund Poulsen har planlagt den største, enkeltstående naturødelæggelse idanmarkshistorien. (Ministeren brugte dog selv ordet ”landskabsforandring”). Ingen smålig skelentil naturbeskyttelsesloven, og til at ministerens egen naturkanon for blot et år siden pegede på netopdette område som

særligt

bevaringsværdigt. Allerede d. 5 marts slutter høringsfasen. Er krisenvirkelig så alvorlig, at det er nødvendigt i

den

grad at forcere beslutningsprocessen? Eller er det enmaneuvre, hvor det gælder om at demonstrere politisk handlekraft i en krise- og begyndende valgtid?30 km2 med 7 gigamøller på ubegribelige 250 m (Danmarks højeste bygning, rådhustårnet i Kbh. eri sammenligning kun 107 m), med tilhørende servicebygninger og vejanlæg vil være en sandkatastrofe. 4-5 millioner træer skal fældes, og møllerne vil være synlige – i oplyst tilstand også omnatten – i hele Thy.Ministerens begejstring for projektet var stor – kun overgået af hans mangel på omtanke. Skjernå-skandalen er småting ved siden af dette, og han så tilsyneladende ikke det paradoksale i at bekæmpeklima- og miljøproblemer med naturødelæggelse. Jeg håber den nytiltrådte miljøminister er nogetmere klarsynet.Hvis dette testanlæg i Thy tillades, hvem vil da kunne sige nej til en uheldig placering af fremtidigetestanlæg, til nye landbaserede vindmølleparker eller til fremtidens store enkeltvindmøller ? ForDanmarks natur kan dette blive en meget alvorlig konsekvens.Det hele er så småt i gang. Se blot på den vestlige del af Limfjorden som pga. 100'vis af tilfældigtplacerede og yderst skæmmende vindmøller mere ligner et industriområde end det unikkenaturområde det engang var. Vi kan snart nærme os den fase, hvori også Hedeselskabet engangbragte os : Til gavn og glæde for os alle var vi tæt på at spolere landet, og nu koster det os storesummer at reparere på fortidens synder.I vestjylland, hvor den aktuelle vindenergi er så rigeligt repræsenteret, er der massevis af mere ogisær mindre givtige landbrugsområder, som Dalgas og hans efterfølgere aldrig burde have lagtunder plov. (Iøvrigt kan landbrugsproduktion i vid udstrækning fortsætte på trods af testcenteret).Til den nye minister og til miljøudvalget er der blot at sige : Find dog et bedre sted til dette projektog find gererelt gennemtænkte løsninger på den fremtidige placering af alle andre vindmøller.Kunsten må jo være at undgå at spille klima, miljø og natur ud mod hinanden.Det er en meget vanskelig opgave for jer landspolitikere, men nu da amternes muligheder for atlægge den nødvendige distance til de lokale politiske og erhvervsmæssige interesser er væk, er detnetop

jeres

opgave, at tænke i helheder. Svært, men ikke umuligt. Måske lidt indiansk livsfilosofikan hjælpe jer lidt på vej.Den store høvding Chief Seattle så i midten af 1800-tallet med forfærdelse på de hvides tankeløseødelæggelse af naturen. I en situation hvor de hvide ville presse indianerne til at afstå deres land,skrev han et brev til den amerikanske præsident. Et brev som FN's miljøudvalg har kaldt ”detsmukkeste og mest dybtgående, der nogensinde er sagt om mennesker og miljø.”Chief Seattle skrev bla.:

Vi ved, den hvide mand ikke forstår vor indstilling...Han behandler sin mor, jorden, og sin bror,himlen, som ting, der skal købes, plyndres, sælges som får eller glasperler. Hans appetit vil fortæreog kun efterlade en ørken...Og hvad er der ved livet, hvis man ikke kan høre natteravnens ensommeskrig eller frøens argumenter ved søen om natten..Hvad er mennesket uden dyrene? Hvis alledyrene forsvandt, ville menneskene dø af en stor sjælelig ensomhed. For hvad der end sker fordyrene, vil snart ske for mennesket. Alt står i forbindelse med hinanden...Dette ved vi: Jorden tilhører ikke mennesket; mennesket tilhører Jorden. Dette ved vi: Alle ting erforbundet med det blod, som forener én familie. Alle ting er forbundne. Hvad der end hænderJorden, hænder Jordens sønner. Mennesket har ikke vævet livets spind: det er blot en tråd i det.Hvad han end gør mod spindet, gør han mod sig selv.Hvor er krattet ? Borte. Hvor er ørnen ? Borte. Enden på livet og begyndelsen til overlevelse.Sentimentalt pjat ?Næppe. Ikke kun gamle indianere også højst nutidige filosoffer hævder, at den største ressourse, denstørste kapital, vi har, meget vel kan være naturen selv.Lær af Chief Seattle at arbejde med naturen og ikke imod den, og tænk på, at Danmark er deteuropæiske land, der er rigest på landbrugsjord og fattigst på natur.