Generel vurdering:Materialet er på ingen måde tilstrækkeligt for at Folketinget kan træffe beslutning om placering afet testcenter i Østerild eller andet sted. Snarere tværtimod.Der er ikke af myndighederne gennemført tilstrækkelige undersøgelser for placering af et testcenterved hverken Stauning, Kallesmærsk Hede eller Østerild / Hjardemål Klit, hvilket er dokumenteret.Rapporter om Ringkøbing (Stauning) og Kallesmærsk Hede er ikke gennemført på en måde, sådisse på nogen måde kan udgøre to undersøgte alternativer til regeringens forslag om at placere ettestcenter ved Hjardemål Klit og Østerild.IRapport om placering af et nationalt testcenter for vindmøller ved Ringkøbing Fjordsesindarbejdet etNotatfraDanmarks Miljøundersøgelser DMU dateret 7. maj 2010på 43 sider.DMU er i h.t. skrivelse fra By- og Landsskabsstyrelsen dateret 23. april 2010 bedt om en vurderingaf mulige effekter på Natura 2000-interesser for Stauning og Kallesmærsk Hede og harsammenholdt disse med Østerild-forslaget. Vurderingen er ikke sammenlignelig og erforetaget pået overordnet plan baseret på eksisterende viden og uden detaljerede oplysninger om denkonkrete forekomst af de pågældende arter og deres levesteder på de angivne opstillingsplace-ringer. For naturtypernes vedkommende er vurderingerne udelukkende baseret på eksister-

s. 2ende viden om habitattypernes udbredelse indenfor habitatområderne og de § 3 beskyttedenaturarealer på prøvestationerne. Naturarealernes aktuelle naturtilstand er derimod ikkeinddraget. Vurderingerne er derfor at betragte som en indledende screening af muligekonflikter mellem placeringerne af vindmøllerne og de arter og naturtyper, der formodes atforekomme i opstillingsområderne og DMU´s notat udgør således ikke en egentlig VVM-analyse.SomBilag 1 – s. 28 -sesNotatdateret 1. maj 2010 fra By- og Landskabsstyrelsen, hvori det eranført, at området ved Ringkøbing Fjord og Stauning er besigtiget d. 29. april 2010 af 3repræsentanter fra henholdsvis Vindmølleindustrien, Siemens og Vestas og 1 repræsentant fraBLST og senere – og uafhængigt af den første gruppes besigtigelse - er der også foretagetbesigtigelse af 2 Risø-folk. Der er således ikke gennemført en grundig og uvildig undersøgelse,ligesom den er alt for overfladisk.

Specifikke punkter i det foreliggende materialeOm hensyn til fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver (Natura 2000) under EUIRingkøbing-rapportenside 11 er der i afsnittetBeskyttelsesområder,1. Spalte anført følgende :”Områdeter beliggende tæt på Ringkøbing Fjord, som er både EF-fuglebeskyttelses- oghabitatområde, med mange ynglende og trækkende fugle. Der vil derfor skulle foretages en konkretvurdering af, om de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget, vil blive påvirketnegativt, hvis der etableres et testcenter i nærheden.

Hvis skade ikke kan afvises, kan der ikke

gives tilladelse”.

Det foreslåede vindmølleområde ligger ikke i noget beskyttelsesområde, men ertæt på / grænser op til sådanne.Bemærkning hertil :Når dette gælder for Ringkøbing-området, gælder dette jo også for forslagetomfattende Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage og regeringen skal dokumentere, at der er lavetvidenskabeligt baserede undersøgelser for at et testcenter ved Østerild / Hjardemål Klit ikke skaderEF-habitatområdet Vullum Sø og Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og habitatområdet Vejlerne, derbegge bliver påvirket. Ministerierne har i strid med Lov om offentlighed i forvaltningen nægtet atfremlægge dokumenter der kan beskrive, om der er gennemført undersøgelser og tilsidesætterderved bevidst lovgivningen.

Fejlagtig info om ingen beskyttelsesinteresser nær Østerild-placeringIRingkøbing-rapportenside 26 har By- og Landskabsstyrelsen i strid med fakta vedr. Østerildoplyst, at der ikke findes beskyttelsesinteresser (EF-fuglebeskyttelsesinteresser) i eller i nærheden aftestcenteret.EF-habitatområdet Vullum Sø samt habitat- og Ramsar-området Vestlige Vejler påvirkes klart,hvilket ses dokumenteret afBilag 5 – Notatdateret5. maj 2010fra By- og Landskabsstyrelsen dernetop dokumenter påvirkningen jfr. ordlyden :

De planlagte rydningsområder ligger i forskellige

vandoplande og afvander til forskellige recipienter. De to Natura 2000-områder der kan blive

berørt er område nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg” mere præcist Østerild og

Lønnerup Fjord og nærliggende dele af Limfjorden samt område nr. 23 ”Vullum Sø”.

Endeligt afvander en mindre del af den nordøstlige del af rydningsområdet i Østerild

Klitplantage mod øst via Tømmerby Kær til Tømmerby Å, der forløber omkring Tømmerby Fjord

og Aarup Vejle til Limfjorden. Ved de to skovrydningsscenarier industrien har angivet, vil der

ved det mest omfattende scenarium på rydning af 750 ha skov forventeligt maksimalt udvaskes

ca. 11 tons kvælstof pr. år.

IfølgeRingkøbing-rapportenside 26 ses det ligeledes fejlagtigt anført, at der alene skal ryddes714 ha skov ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Ifølge lovforslaget ses dette beskrevetsom omfattende yderligere 500 ha skov, d.v.s. i alt ca. 1.200 ha skov.

Lyspåvirkning – modstridende informationerIfølgeRingkøbing-rapportenside 32 – Bilag 3 – oplyser Statens Luftfartsvæsen følgende om lys :

”Erfaringer med højintensive hvide lys er dog, at disse vil give gener, især om natten, hvor disse

vil være særligt iøjefaldende”.

Bemærkning hertil :Denne beskrivelse om påvirkning af nattemørket er ikke gengivet i VVM-redegørelse for det planlagte testcenter ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvorpåvirkningen af nattemørket bagatelliseres og hvor det ses anført, at der kun vil være en begrænsetvisuel påvirkning. Da området i Thy i særlig grad er kendt som et særlig støjfølsomt og nattemørkt

Trækfuglebevægelser og manglende viden om særlige dyr og fugle, krybdyr mv.IfølgeRingkøbing-rapportens DMU-delrapportside 4 er det anført, at der for både Stauning,Kallesmærsk Hede samt Hjardemål Klit / Østerild

”ikke foreligger data på trækfuglebevægelser”.

Bemærkninger hertil :Eftersom det bekræftes, at derikkehaves kendskab til trækfuglebevægel-ser vurderes det at være misvisende at påstå, at placeringen af et testcenter ved Østerild ikke kan sesat have indflydelse på de fugle, der bl.a. er kendetegnet ved udpegningsgrundlaget for Vullum Søog Vejlerne. Ramsar- og Natura 2000 området Vejlerne er internationalt kendt som et af devæsentligste fuglebeskyttelsesområder i Nordeuropa, hvis betydning er helt afgørende for en langrække fugle. Desuden rummer det som EF-habitatområde en række arter, der er optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV, men også pattedyr ifølge bilag II, nemlig

Myotis dasycneme –

damflagermus,

der kendes med en forekomst ved Østerild.IDMU´s delrapportside 7 ses det netop for flagermus oplyst følgende :

”Der mangler generelt

forskningsbaseret viden om vindmøllers effekt på såvel trækkende som lokale bestande af

flagermus. Efterhånden er der rapporteret om dødsfald af mange forskellige flagermus arter ved

vindmøller fra andre europæiske lande og Nordamerika. Flagermus jager i meget forskellige

højder, som også kan variere inden for den enkelte art. Nye europæiske undersøgelser har vist, at

der kan samle sig store insektforekomster omkring møller på både land og hav, som tiltrækker

jagende flagermus med øget kollisionsrisiko til følge. Selv arter, der normalt jager i meget lav

højde over vandflader kan findes jagende oppe omkring vindmøller. For arter med langsom

bestandsomsætning – som flagermus – kan selv tab af et mindre antal individer have betydning

for en lokal bestands trivsel og bevaringsstatus”.

Videre på side 21 ses specifikt om flagermus ved Østerild anført følgende :

”På det foreliggende

grundlag kan det ikke afvises, at bevaringsstatus lokalt kan blive påvirket negativt, men

formentligt ikke i et omfang, så det overordnet ændrer arternes regionale status. Påvirkninger af

trækkende flagermus kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag”

Bemærkninger hertil :Det er i VVM-redegørelse for et testcenter ved Østerild på side 93 anført,at der næppe er væsentlige bestande af flagermus i plantagerne, der består af forholdsvis ungebevoksninger. Da store dele af det ældste skovområde i Hjardemål Klit i driftsplanen er udlagt somurørt skover det særdeles betænkeligt – og forkert – i VVM-redegørelsen at påpege, at der næppeer væsentlige bestande af flagermus i området. Man har jo ikke foretagetvidenskabeligt baseredeundersøgelser herom.Området med urørt skov er beliggende relativt tæt på EF-habitatområdetVullum Sø i Hjardemål Klit, hvorfor der glimrende kan være flere damflagermus i området.

s. 5I den forbindelse er det slet ikke undersøgt, i hvilket omfang områdets mange betonbunkers fra 2.Verdenskrig udgør tilholdssteder for flagermus.Da myotis dasycneme – damflagermusen er omfattet af EF-habitatdirektivets Bilag II samt Bilag IVogda der kendes en forekomst af damflagermus ved Østerildskalder derfor være gennemført envidenskabeligt baseret undersøgelse med bl.a. feltstudier i hele området, hvilket ikke er sket.Med udgangspunkt i By- og Landskabsstyrelsens egen fortolkning iRingkøbing-rapportenside11 kan styrelsens ord derfor her gengives særligt fremhævet : ”HVIS

SKADE IKKE KAN

AFVISES, KAN DER IKKE GIVES TILLADELSE”.

I DMU´s delrapport side 7 er der omBirkemusanført, at ”Det vestlige limfjordsområde rummerden ene af artens to hovedbestande i Jylland. Østerild Klitplantage ligger inden for artens naturligeudbredelsesområde i regionen og en undersøgelse af dens eventuelle tilstedeværelse vil værepåkrævet, såfremt der etableres vindmøller i området”.I VVM-redegørelse for testcenter ved Østerild er der side 93 anført, at der er observeret birkemustæt på vindfeltet men ikke i selve feltet,

der dog heller ikke er undersøgt.

Bemærkninger hertil :Eftersom Birkemusen også er omfattet af EF-habitatdirektivet Bilag IV ogifølge Dansk Pattedyr Atlas har en ukendt bevaringsstatus, skal man i det mindste forud for en lovom evt. rydning af en skov foretages tilbundsgående og videnskabeligt baserede feltundersøgelseraf forsigtighedshensyn. Alt andet er uansvarlig forvaltning og klart i strid med habitatdirektivet.I DMUs delrapport side 20 tilRingkøbing-rapportener der om et testcenter i Østerilds påvirkningpåodderoplyst, at odder forekommer i Østerild-området. Følgende er anført :”Rydning

af store

områder vil dog kunne gøre arten mere følsom for forstyrrelse gennem tab af skjulemuligheder”.

Det er i forlængelse heraf oplyst, at aktiviteterne i forbindelse med større bygnings- og vejanlæg ianlægsperioden kan have en væsentligt forstyrrende effekt på oddere. Dette er ikke undersøgt medudgangspunkt i de konkrete planer for etablering af et testcenter i Hjardemål Klit / Østerild.Bemærkninger hertil : Eftersom odder er omfattet af habitatdirektivet bilag II og IV ses detklart i strid med direktivet, at der ikke er i VVM-redegørelsen er fremkommet en grundigundersøgelse af oddernes forekomst i Østerild- området. Der savnes en videnskabeligundersøgelse af konkrete påvirkninger og hvorledes skovrydningen agtes gennemført uden atdette påvirker odderbestanden negativt.

s. 6Bemærkninger hertil :Med andre ord er der ikke foretaget en egentlig grundig undersøgelse ogdette er da også tidligere dokumenteret ved offentliggørelse af By- og Landskabsstyrelsens vice-direktør Sven Koefoed-Hansens netop offentliggjorte mail-korrespondance med professor FredeHvelplund, Aalborg.DMU omtalerikkepå side 22 under Pkt. 5.2 med ét ord, at området ved Østerild også omfatterHjardemål Klit og området ved Vigsø Bugt, der i h.t. gældende landsplanlægning er udlagt somsærligt beskyttelsesværdigt område som følge af, at Viborg Amt d. 13. September 2004 ved sitRegionplanstillæg til Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt erklærede dette unikt og særligt.DMU omtaler på side 25 :

”Mulighederne for at kompensere for tabet af arealer med klit, hede,

mose, eng, overdrev og sø i testområderne kan ikke vurderes endeligt uden en naturkortlægning i

området og en mere detaljeret plan for rydninger og naturgenopretning i vindfelterne”.

Ligeledes fremkommer DMU på side 26 med anbefalinger til undersøgelser, som endnu ikke ses atvære gennemført.Kommentar hertil :Hvorledes kan Folketingets politikere vedtage en lov som foreslået, når derikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt kendskab til naturpåvirkningen, og politikerne ejheller kender omfanget af skovrydningen ?Flere undersøgelse kan være udmærkede, men burde have været gennemført inden eller senest iforbindelse med gennemførelse af screening og VVM-undersøgelse samt VVM-redegørelse.Undladelse af at have foretaget disse undersøgelser må nødvendigvis medføre, at anlægslov for ettestcenter ikke kan gennemføres, da dette vil stride mod gældende lovgivning og EU-direktiver.De økonomiske konsekvenser er heller ikke belyst tilstrækkeligt klart overfor politikerne.

Beslutningsgrundlag – behov for yderligere VVM-undersøgelserI forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens rekvirering af Danmarks Miljøundersøgelser til atlave en hurtig undersøgelse (rekvireringsskrivelse er dateret 23. april 2010, jfr. s. 36) er derbemærket følgende :

”Det skal for en god ordens skyld understreges, at DMU´s vurdering alene

er en første foreløbig vurdering af et evt. vindmølleprojekt. Såfremt det besluttes at arbejde videre

med en af de anførte placeringer, vil der skulle udarbejdes VVM mv. som grundlag for endelig

politisk stillingtagen til projektet”.

Bemærkninger hertil :Det virker ikke særligt velfunderet, at der i en rekvireringsskrivelse ses atvære angivet helt eksakte beliggenheder som forud præciserede krav for at gennemføre såkaldte”grundige undersøgelser” til en placering af et testcenter for vindmøller ved Østerild.Det må lægges til grund, at fremgangsmåde og metode for undersøgelsernes gennemførelse ikke erblevet til på en konstruktiv og rationel samt saglig vis.

s. 7De såkaldte ”alternative placeringsmuligheder” for et testcenter er ikke reelle alternativer såledessom undersøgelserne af området ved Stauning og Kallesmærsk Hede er rekvireret. Dette som følgeaf, at man fra myndighedsside har placeret opstillingsmønsteret for vindmøllerne på en måde, så defor Stauning-løsningens vedkommende er vinkelret på indflyvningsruten til Stauning Lufthavn ogfor Kallesmærsk Hedes vedkommende på tværs af indflyvningsruten til militære fly-bombemål somForsvaret på forhånd har erklæret ikke at ville ønske ændret.Der har således allerede i udpegningsmåden været reelle begrænsninger i, at disse løsninger kanudgøre et brugbart alternativ til en placering ved Østerild.Dette medfører således, at regeringen ikke har fremlagt rimelige alternativer til Østerild-løsningen,hvilket igen må medføre, at EU – Kommissionen må opfordres til at indlede en sag imod Danmarkfor krænkelse af gældende EU – lovgivning, herunder tilsidesættelse af EF-habitatdirektivet.Østerild-placeringen er alene fremkommet ved en stramt styret og politisk bestemt screening afstatslige arealer. Der har på intet tidspunkt fra myndighedsside været en reel screening af muligeplaceringer for testcenter på alternative arealer, herunder landbrugsarealer uden særegen natur.Der har heller ikke været udarbejdet en sammenhængende analyse af testcenter – behovet ?Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke er noget til hinder for, at vindmøllers afprøvningaf og testning af samspil med elnettet ikke allerede kan ske alle de steder, hvor der stør en størremængde vindmøller. Herefter er der heller intet til hinder for, at placere testcentre relativt langt frahinanden, f.eks. i to centre med 2-3 møller i hver gruppe, hvilket giver væsentligt flere muligheder.Da testkriterier ikke ses forankret i en fast norm, bør det afklares, hvilken institution, der har lavetdisse ? Måske er de oven i købet ikke relevante, når det drejer sig om havvindmøller ?Det er ej heller velbegrundet, at testmøller ikke kan stå i to rækker ? Faktisk har Risø-folkene selvtidligere beskrevet muligheden for opstilling af møller i to rækker, hvilket skulle fremgå af denkorrespondance med By- og Landskabsstyrelsen, som myndighederne imidlertid ikke vil udlevereuagtet, at der er begæret om aktindsigt for flere måneder siden.Turbulenskravet i forbindelse med selve opstillingsmønster m.v. er ej heller videnskabeligtdefineret og tilstrækkeligt undersøgt.Med henvisning til afgørelseC (2009) 3218 EU-Kommissionens udtalelse om udvidelse aflufthavnen Lübeck – Blankenseemå en evt. gennemførelse af regeringens planer for et testcenterved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage derfor nødvendigvis indebære en indhentet udtalelsefra EU-Kommissionen om etableringen af et testcenter som foreslået, og som ikke er begrundet ihensynet til menneskers sundhed, offentlig sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger formiljøet, er rimelig. Dette er omtalt i et ikke journaliseret notat fra By- og Landskabsstyrelsen dateret5. maj 2010, som er fremlagt som Bilag 14 til partiernes miljøordførere. I dette notat er det urigtigtoplyst, at etablering af et testcenter ved Hjardemål Klit og Østerild er anderledes i forhold til den

s. 8ovenfor omtalte afgørelse vedr. lufthavnen ved Lübeck – Blankensee, da Østerild-projektet ifølgenotatet ikke vurderes at påvirke et Natura 2000 område.Da By- og Landskabsstyrelsen imidlertid ifølge et andet Notat af 5. maj 2010 som er journaliseretunder J.nr. BLS-101-01442 fra Landsplan/Natur og omdelt til partierne miljøordførere som Bilag 5har oplyst, at der er risiko for en øget næringsstofudvaskning fra skovrydning og at rydningsarealeri Hjardemål Klitplantage fører vand til EF-habitatområdet Vullum Sø mod vest og Vejlerne mod østses det herved klart dokumenteret, at sagen rettelig bør indbringes for EU-Kommissionen som enforespørgselssag og med anmodning om tilladelse til at videreføre projektplanerne for evt. placeringaf et testcenter ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage.Eftersom regeringen ikke har indhentet denne tilladelse, kan regeringens planer om at etablere ettestcenter ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage og gennemføre en anlægslov herom alleredeaf denne grund ikke videreføres.Regeringens planer og projekt om testcenter i Thy som foreslået bør derfor straks trækkes tilbagesom værende i strid med EU-lovgivningen og gældende EU-retspraksis.Der er intet til hinder for, at der kan arbejdes videre med de alternative placeringsmuligheder for ettestcenter for vindmøller, hvilket dog forudsætter nærmere og mere grundige VVM-undersøgelser.Det skal endeligt afslutningsvist bemærkes, at der i den fremlagte rapport med beskrivelse af evt.placering af et testcenter ved Kallesmærsk Hede ses fremført tekniske informationer, derunderstøtter tidligere fremsatte bekymringer om ukorrekt resultater om støjpåvirkning i VVM-redegørelsen for et testcenter ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage side 210 – 211.I nævnte VVM-redegørelse ses det således bl.a. s. 211 oplyst, at der fra den nordligste vindmølle ogtil området ved campingplads ved Hjardemål Klit Hotel, og hvor støjgrænsen er 36,7 dB ifølgeberegningerne, er en afstand herimellem på 1.320 meter.Ved den fremlagte rapport for Kallesmærsk Hede ses ligeledes et støjkort, hvor der ved måling påtilsvarende vis fra den nordligste mølle og til 39 dB zone ses at være ca. 1.800 meter ? Denneberegnede unøjagtighed ses ganske tankevækkende og synes tillige at dokumentere, at der ikke iVVM-redegørelse for vindmøller ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage er fremlagt de rigtigeinformationer.Det skal i relation til sådanne opdaterede og relevante støjundersøgelser oplyses, at Aalborg Univer-sitets akustiske afdeling netop har skrevet en artikel om den seneste opdaterede viden på området.Denne viden bør naturligvis være kendt forud for gennemførelse af så omfattende lovindgreb, sometablering af et testcenter for vindmøller - på et klart ufuldstændigt grundlag – kan have betyde forændring af folks tilværelse. Aalborg Universitets rapport er endnu ikke trykt og offentliggjort, mener færdigredigeret og i trykken og kan snart erhverves.Henrik Svanholm, næstformand - Landsforeningen for bedre Miljø[email protected]