Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
L 206 Bilag 1
Offentligt
MyrupgårdKlitvejen 139Glæde7741 FrøstrupFebruar 2010Høringssvar til ”Forslag til Lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild” og VVM-redegørelse for samme.
Myrupgård er én af de meget få ødegårde i Danmark, beliggende i Lild Klitplantage. Når manforlader den asfalterede landevej og tilbagelægger de sidste 2 km gennem klitplantagen ud tilgården lægger man civilisationen bag sig og overvældes af stilheden. En stilhed så intens, at selvlærkernes trillen over heden forår og sommer opleves øresønderrivende. Her kan blikket vandrehorisonten rundt uden forstyrrende elementer.Når solen går ned er der intet generende baggrundslys. Derfor ses stjernehimlen med stjerneskudhelt uforstyrret af lys eller støjkilder. Myrupgård er kort sagt et enestående frirum for sjæl oglegeme.Gården, som er en landbrugsejendom på 60 ha, blev erhvervet af Kristen og Marie Knudsen i 1956af rekreative årsager, og er siden blevet benyttet som ferieejendom for familien Knudsens 4generationer. Der er ikke indlagt vand eller el på ejendommen. Der arbejdes – med udgangspunkt iden pågående liberalisering af landbrugslovgivning - på at omdanne stedet til en natur- ogfamiliefond for at sikre familiens fortsatte mulighed for bevarelse og benyttelse af denne eneståendeperle.Vi har med interesse fulgt med i og deltaget i tilblivelsen af Thy Nationalpark og håbet atnationalparken med tiden ville brede sig mod nord og dermed inddrage Myrupgård i nationalparken.Vi har derfor med gru erfaret om planerne om opførelse af et testcenter for 7 mega vindmøller med7 tilhørende målemaster og 2 meteorologimaster. 16 snurrende og/eller blinkende elementer medhøjintensivt lys i op til 250 meters højde vil være ødelæggende for den uforstyrrethed oguberørthed, som i dag er et særkende og unikum på Myrupgård og for området generelt. At der ertale om et testcenter med udskiftning med brug af kæmpekraner, helikoptere mv. for at kunne testemøller i forskellige højde og udformning, bidrager yderligere til den negative påvirkning aflandskabet.Vi har meget svært ved at se, hvordan opførelse af et sådant testcenter harmonerer med den nyenærliggende Thy Nationalpark. Vi har noteret os, at der skal ryddes et meget betragteligt statsligtfredskovareal, og at kun mellem 7-10 % bliver gentilplantet i Thy, samt at det overlades til privatinitiativ at gennemføre en ikke nærmere bestemt andel af den lovpligtige erstatningsskov. Vi harogså noteret os, at lovforslaget indeholder hjemmel for ministeren til at ophæve en rækkelovbestemmelser i bl.a. naturbeskyttelsesloven uden, at der er nærmere redegjort for i hvilketomfang, eller konkret hvor eller hvordan, der vil blive etableret erstatningsbiotoper.
1
Med henvisning til VE-lovens bestemmelser om værditabsordning skal vi gøre opmærksom på, atopførelse af vindmøller i op til 250 meters højde og med skiftende udseende, samt op- ognedtagninger vil påvirke landskabet og landskabsoplevelsen mv. langt udover en kommercielvindmøllepark. Grænsen for gratis anmeldelse bør derfor hæves ud over de i ordningen sædvanlige6 x 250 m. Myrupgård ligger knap 5 km fra det foreslåede testcenter, og vil som ovenfor beskrevetblive endog meget kraftig påvirket af en opførelse af det foreslåede testcenter.Såfremt der fortsættes med planerne om etablering af testcentret, skal vi anmode om at derudarbejdes visualiseringer og konsekvensbeskrivelser set fra Myrupgård, og om at blive orienteretskriftligt til nedenstående adresse om tid og sted for det orienterede møde, som driftsherrenforpligtes til at afholde inden udgangen af 2010.
På familien Knudsens vegneGertrud KnudsenFeldskovvej 284180 SorøTlf.: 46 36 25 34e-mail: [email protected]
2
25. februar 2010CDP
Høringssvar vedr. lov om etablering af et nationalt testcenter forstore vindmøller ved ØsterildDI og DI Energibranchen takker for høringen af udkast til lov om etablering af test-center for vindmøller ved Østerild.Danmark har i dag en række spidskompetencer inden for udviklingen af energitek-nologi, og vindmølleindustrien har en central rolle i denne sammenhæng. Etable-ringen af et nationalt testcenter er en vigtig forudsætning, hvis Danmark skal fast-holde sin førerposition inden for vindmølleteknologi. Samtidig vil testcenteret kun-ne hjælpe med at fastholde og tiltrække virksomheder inden for vindmølleindustri-en, og vi byder testcenteret velkommen.Udviklingen af ny, klimavenlig energiteknologi er også vigtig, hvis Danmark skal nåsine langsigtede målsætninger om vedvarende energi og større uafhængighed affossile brændsler. Samtidig vil en stærk vindmølleindustri i Danmark bidrage tilvækst og beskæftigelse. Det er på den baggrund overraskende, at lovforslaget læg-ger op til, at centrets brugere finansierer alle udgifterne forbundet med testcenteretjf. lovforslagets § 2 stk. 2. Det er nærliggende med den fælles interesse, der er i ud-viklingen af ny klimavenlig energiteknologi, at etableringen af testcenteret oprettessom et offentlig-privat samarbejde. I denne forbindelse bør det ligeledes overvejes,om det offentlige ikke i højere grad også bør bidrage til finansieringen af centeret.I er velkomne til at kontakte undertegnede for uddybning af ovenstående bemærk-ninger.
Med venlig hilsen
Camilla Damsø Pedersen
19. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapportUndertegnede gør hermed indsigelsen mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketinget fremlagteforslag til lov for store vindmøller ved Østerild og den tilhørende VVM-undersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:---atder foreligger en mangelfuld screening.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.Der er f.eks ikke omtalt sikkerhedszoner v/ møllekollaps med ikke typegodkendte møller. Der ermøllekollaps med vragdele fundet længere væk fra møllen end 10 x møllehøjde på typegodkendtmølle!Støjgener i vindfeltet over 8 m/sec.? Muligheden for baggrundsstøj forsvinder v/skovrydning.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelser.F.eks. stigning af grundvandshøjde og problemer i forhold til bestående byggeri i området medsætningsskader, nedsivningsanlæg, private drikkevandsboringer og adkomstforhold.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også delodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store beskyttelseszone, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tæt vedet stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område. Ettestområde i varig forandring, i takt med opstilling af nye mølletyper.Som følge heraf børsamtlige lodsejere inden for beskyttelseszonen tilbydes mulighed for ekspropriation.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceretoktober 2009) ikke er fulgt.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjortherfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedre placeringer,der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdigenatur.
------
-----
Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andet steds.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljø fremsendteindsigelse dateret 3. februar 2010, samt til den af Nephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse tilFolketingets Miljøudvalg.Med venlig hilsenMari-Ann KristensenKarsten Høeg-MikkelsenKlitvejen 207700 ThistedC/C kystvejen 1178400 EbeltoftMail: [email protected]
Side1af2
Side2af2
Høringssvar.Vedrørende forslag til:
”Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild”.
Følgende indsigelser:
Ad §15. Ekspropriation.•Såfremt der via ekspropriation pålægges deklarationer så som rydning af skov/beplantning,bygningsrestriktioner, opsætning af vindmøller, skal ejerne af ejendomme, hvor bygningerherunder beboelse, er beliggende i vindfeltet eller i umiddelbar nærhed her af , tilbydesmulighed for at lade hele ejendommen ekspropriere.
Bemærkninger:•Man kan anstændigvis ikke gennemføre en rydning af en skov/beplantning omkring enejendom, en skov/beplantning som gennem årtier er etableret/vedligeholdt med det sigtet atopnå bare en smule læ i det ellers forblæste Thy.Såfremt dettemåtteaf nationaløkonomiske årsagervære nødvendigt,vil det være rimeligtat ejerne stilles i en situation hvor han/hun får økonomisk mulighed for valg af anden bolig.En sådan ændring af lovforslaget vil kun omfatte 6 - 8 husstande.
••
Ad §20, stk. 2. Værditabsbetaling•Ejere, der har fået tilkendt værditabsbetaling, eller har indgået aftale herom, har krav på at fåudbetalt denne ( ny tekst) ”senest tre måneder efter aftalens indgåelse”.
Bemærkninger:•En aftale vedrørende værditabsbetaling indgås mellem den lokale ejer og Miljøministeriet,(Kommisarius). Dvs. man kan ikke lade betalingstidspunktet være afhængig af ”tredjemand’s” adfærd. (Mølleproducenten).Scenario: ” Al skovrydning er gennemført, lysmaster opsat m.v. dvs. alle ulemper forlodsejer er gennemført, men vindmølleproducenterne udeblev”. ???Skal den lokale ejer være ”sorteper” i denne situation?
Ad § 19, Betaling af sagsomkostninger iht. VE-loven
•
Det foreslås at VE-loven bringes i anvendelse vedrørende betaling af sagsomkostninger foranmeldelse af krav for betaling af værditab. Dvs. at kun ejere af fast ejendom inden for maxseks gange vindmøllens højde, kan undgå disse omkostninger.
Bemærkninger:’•Her taler vi om et projekt som VE-loven på ingen måde dækker. Seks gange møllehøjdesvarer til 1500 m ud i vindfeltet på 4000 m. Altså ca. en tredjedel. Dvs. ejere som liggeruden for 1500 m grænsen selv skal betale sagsomkostningerne for at få lov til at fremsendekrav omkring værdiforringelse af deres ejendom.Dette kan naturligvis ikke være rimeligt.Derfor bør alle ejere af ejendomme i vindfeltet naturligvis være omfattet af enomkostningsfri mulighed for at gøre krav gældende omkring værditab af ejen ejendom.
Claus MelgaardHarboslettevej 30Hjardemål Klit7741 Frøstrup
ADVOKAT PETER KOEFOED (L)BRØDHØJ 6. DK-2820 GENTOFTE . TLF. *45 39 65 65 33. E-MAIL: [email protected]
4. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild ogtilhørende VVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild ogden tilhørende VVM-undersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:1.atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere etindustrianlæg med store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og HjardemålKlitplantager, da naturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som ogsåfremhævet i adskillige officielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest iDanmarks Naturkanon (2009).2.atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de iDanmark ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, somogså fremhævet af Danmarks Naturfredningsforening.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når detfaktisk drejer sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering afvindmølletestcenter på havet, hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller MiljøcenterÅrhus har ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter påhavet, og at eventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke ersammenholdt med de ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter vedØsterild vil medføre.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreliggerfyldestgørende dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis detfastholdes testcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattiglandbrugsjord, som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udeladerrelevante undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved envandstandshævning i området ikke er tilstrækkelig belyst.hensyn.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige
3.4.5.
6.
7.8.
9.10.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabeltomfang, bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
11.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store’beskyttelseszone’, og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere fordet ubehag, det vil være at bo så tæt ved et stort og støjende, illumineretindustrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtligelodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,derhar følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducereudledning fra skovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærkefjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabe positiveincitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af enmekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielleressourcer fra udviklede lande”.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved ØsterildKlitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines forEurope(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findesdokumenteret, at gældende støjgrænser kan overholdes.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigtikke har redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget tilOmbudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningenfor Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og denmangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse aftestcenter for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslåetalternative og bedre placeringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager ogden i dette område særligt bevaringsværdige natur.
12.
13.14.
15.
16.
17.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret børplaceres andet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.Med venlig hilsenPeter Koefoed
4. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørende VVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg medstore vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, da naturen herer af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskillige officielle rapportergennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon (2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganske fåstørre sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af DanmarksNaturfredningsforening.om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejer sigatalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt med deødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.6.
athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har ført
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende dokumentation
for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdes testcenteret skal etableres på
land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, som foreslået af DanmarksNaturfredningsforening.7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i området ikke ertilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.10.11.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tætved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smuktområde. Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydesmulighed for ekspropriation.12.ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning ogskovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og erenige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanne initiativer gennem enomgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobilisering affinansielle ressourcer fra udviklede land13.oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, at gældende støjgrænserkan overholdes.14.15.redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har følgende
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceret
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø
vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligtbevaringsværdige natur.
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter for
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andetsteds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsenNina og Tage SørensenRosenvænget 116710 Esbjerg Ve-mail:[email protected]
19. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Anne Marie SkaarupIndustrivej 47700 Thisted
Side2af2
19. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsen
Navn Lauge S. LarsenAdresse Vanløsevej 8, Store MerløsePostnr. 4370, Postby Store Merløse.e-mail: [email protected]
Side2af2
19. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsen
Side2af2
HøringssvarVedrørende forslag til:
”Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild”.
Følgende indsigelser: Vi har med indrykket tekst og fremhævet skrift, stillet spørgsmål vedindholdet og formålet med lovteksten.Venlig hilsenVibeke og Ulrik IversenFuglsangvej 5
7741 Frøstrup
UDKASTFORSLAGTilLov om et testcenter for store vindmøller ved ØsterildKapitel 1Formål m.v.§ 1.Loven fastlægger rammerne for etablering og drift af et nationalt testcenter for storevindmøller i et område ved Østerild Klitplantage i Thisted Kommune.Stk. 2. Testcentret skal skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye hav- og land-vindmøller med en totalhøjde op til 250 m.Stk.3. Loven vedrører det område, der er vist på kortbilag 1, og som består af enbeskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde og et testområde.•Ordet beskyttelseszone dækker vel kun i forhold til vindmøllerne. Er der enbeskyttelseszone eller sikkerhedszone for de omkringliggende beboere.Hvilke garantier er der i de støjgrænser, der er gældende p.t. Er man kendtmed de negative konsekvenser, når man taler om møller i den størrelse?Gælder forsigtighedsprincippet ikke her? Er der undersøgelser der visernoget om den lavfrekvente støjs påvirkning og i hvilken afstand.•Er det ansvarspådragende for beslutningstagerne, hvis menneskers sundhedog velfærd bliver påvirket at det påtænkte center?
Kapitel 2Anlæg af testcentret m.v.§ 3.Testcentret anlægges med møllepladser på en nord - syd gående linje, som vist påkortbilag 1.Stk. 2. Vest for møllepladserne kan der anlægges pladser til målemaster.Stk. 3. Nord og syd for møllepladserne kan der på den i stk. 1, nævnte linje, opstillesmaster til lysmarkering og to meteorologimaster.§ 4.Der anlægges vejadgang til testområdet gennem den sydlige del af området, og derkan anlægges serviceveje og arbejdsarealer.•Hvordan vil transporten af de store enheder være muligt på det eksisterendevejnet.Stk. 3. I testområdet kan der anlægges et fællesareal, der befæstes således, at der ikkekan ske nedsivning til jorden, hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olie,kemikalier, maling og lignende, og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank.§ 5.Veje og servicearealer anlægges med almindelig bundsikring og med et dæklag afstabilgrus.§ 6.Bygninger til besøgscenter, transformerstation, administration og lager m.v. itilknytning til testcentret kan opføres inden for de placeringer, der er vist på kortbilag 1.Miljøministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning.Stk. 2. Bygningernes højde må ikke overstige 8,5 m.2
Stk. 3. På befæstede arealer kan der placeres skure på op til 20 m til nødvendigeinstallationer.Stk. 4. Miljøministeren kan tillade, at stk. 1 og 2 fraviges, hvis der er en funktionelbegrundelse herfor.•Betyder dette at alt er muligt, afhængig af den til enhver tid siddendeministers lune?§ 8.Miljøministeren kan rydde skov og bevoksning m.v. i testområdet, måleområdet vestfor testområdet og i vindfeltet i det omfang, det er nødvendigt for at anlægge og drivetestcentret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.Stk. 2 Miljøministeren kan til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1, etablereerstatningsskov på statslige og private arealer.•Er dette foreneligt med fredskovsbegrebet?•Er dette foreneligt med hensigterne fra COP 15 om udvidelse af skovarealerog dermed begrænsninger af CO2 udslip. Skoven binder 3 gange så megetCO2 som atmosfæren(Iflg.Claus Felby, KU).•Er dette foreneligt med ønsket om at skabe mere sammenhængende natur.•Er dette foreneligt med bæredygtighed.§ 9.Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområderfor arter omfattet af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arteromfattet af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten ellerbestanden. Miljøministeren foretager endvidere afværgeforanstaltninger af hensyn til fuglesæg og reder.Stk. 3. Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.•Er dette foreneligt med Thisteds kommunes forpligtigelse overfor ”Count-down2010-erklæringen”, der omhandler biodiversitet, når man ved, at skovensøkosystem er mange årtier om at gendannes, men samtidigt et af de mererobuste.Kapitel 3Anvendelsen af testområdet§ 10.Møllepladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af 7 vindmøller med entotalhøjde på 250 m.Stk. 2. Der kan anlægges prøvepladser for mindre vindmøller på den i § 3, stk. 1, nævnte linjei perioden frem til, at behovet for at teste vindmøller med en totalhøjde på op til 250 m opstår.§ 11.Meteorologimast, lysmarkeringsmaster og målemaster, skal udføres sombardunmaster, der må være op til 250 m høje.§ 12.Vindmøllerne og bardunmasterne skal fremstå ensfarvede og må ikke belyses ellerpåsættes belysning udover hvad hensynet til flysikkerheden tilsiger.§ 13.Vindmøllerne under ét må ikke give anledning til mere end 10 timers reel skyggetidårligt ved omkringliggende boliger.§ 14.Flyvning med helikopter i forbindelse med afprøvning, servicering eller oplæring, måhøjst finde sted 10 dage om året for området som helhed.Er dette foreneligt med hensyntagen til områdets karakter når:?•Området af tidligere miljøministre er udlagt som bevaringsværdigt.•Området er af det gl. Viborg Amt udlagt som særligt beskyttelsesområde derskal være fritaget for vindmøller.•Området er iflg. GIS-kort på Thisted kommunes hjemmeside udlagt somområde, hvor der findes drikkevandsreserver.•Området indeholdes i miljøministeriets naturkanon.•Området er betegnet som et af Danmarks få ”stilleområder”•Området indeholder § 3 arealer•Området indeholder en stor bestand af kronhjorte.•Området rummer sjældne dyrearter, som er fredede. Ifølge By ogLandskabsstyrelsen hjemmeside er vindmøller en trussel mød ørne. Detsamme gælder anlæggelse af veje og skovrydning. Det påpeges også i dennesammenhæng at kommunerne spiller en central rolle i naturbevarelsen.•Området (Abilhave og området omkring Østerild) er af det forrige tekniskeudvalg blevet betegnet større sammenhængende og støjfrit område ogikke egnet til møller.•Små biotoper ikke har samme værdi som store.
Kapitel 4Arealerhvervelse, ekspropriation, udlejning/frasalg af arealer og værditabEkspropriation§ 15.Miljøministeren kan med henblik på etablering og drift af testcenteret erhverve fastejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling.Stk. 2. Miljøministeren kan ekspropriere fast ejendom til etablering og drift af testcenteret,herunder til nødvendigtnyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, ognødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom imåleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer afhensyn til driften af testcenteret. Ekspropriation kan endvidere ske til rydning afbeplantning, jf. § 8.Stk. 3. Ved ekspropriationen kan der:1) Erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet tilarealer eller bygninger, samt tilbehør hertil.2) Endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhvervesret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme.3) Endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begræns-ninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejen-domme.Stk. 4. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til ellerover det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2), skal de ved ekspropriation stiftederettigheder over en fast ejendom respekteres af indehaveren af alle andre rettigheder overejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.Stk. 6. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriationvedrørende fast ejendom.•Ekspropriation kan gøres gældende, når det gavner almenvældet. Der kanstilles spørgsmål ved om dette projekt gavner almenvældet, eller det gavnerprivate interesser. Statsskov gavner almenvældet. Rekreative områder fårstørre og større værdi for flere og flere.Udlejning, udstykning og frasalg af møllepladser§ 16.Arealer, der skal anvendes til møllepladser, kan udstykkes og sælges eller udlejes tilvindmølleproducenter.
Stk. 2. Arealerne må kun anvendes til afprøvning af prototyper af vindmøller og andre testsi tilknytning hertil.Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller på testcentret og grøn ordning§ 17.Vindmøller, som opstilles på testcentret, er omfattet af lov om fremme afvedvarende energi og regler udstedt i medfør heraf med de ændringer, der følger af §§ 18-21. Dette gælder dog ikke for ejendomme, der er erhvervet af miljøministeren ogeksproprieret i henhold til § 15 i denne lov.§ 18.Den driftsansvarlige, jf. § 2, indtræder i de rettigheder og pligter, som er tillagtopstilleren efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi.Stk. 2. Ved annoncering m.v. efter § 19, jf. § 9 i lov om fremme af vedvarende energi,og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme afvedvarende energi, skal det lægges til grund, at der opstilles 7 vindmøller med entotalhøjde på 250 meter, jf. § 10.§ 19.Den driftsansvarlige afholder efter annoncering i lokale aviser senest den 31.december 2010 det offentlige møde nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarendeenergi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af vindmøller på testcenteretfor de omkringliggende faste ejendomme.Stk. 2. Den driftsansvarlige giver individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet forafholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 3, og §10 i lov om fremme af vedvarende energi til ejere af fast ejendom, der helt eller delvis erbeliggende i en afstand af seks gange højden af vindmøllerne på testcentret, jf. § 10.Stk. 3. Energinet.dk skal godkende den skriftlige meddelelse i stk. 2.§ 20.Ejere der har fået tilkendt værditabsbetaling eller har indgået aftale herom kanikke rejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter denne lov ellerefter lov om fremme af vedvarende energi som følge af opsætning og nedtagning afvindmøller på testcenteret.Stk. 2. Ejere, der har fået tilkendt værditabsbetaling, eller har indgået aftale herom, harkrav på at få udbetalt denne, når den første vindmølle på testcenteret er opstillet.Stk.3. § 54 i lov om fremme af vedvarende energi finder ikke anvendelse på vindmølleropstillet på testcenteret efter denne lov.•Disse megamøller vil påvirke værdien af uhyggelig mange ejendomme. Ihvilken radius vil man kunne søge erstatning? Taler vi om 5, 10 eller 15km.?•Er det rimeligt at det skal være forbundet med udgifter at søge erstatning,hvis man har gener af møllerne og bor mere end 1,5 km derfra?Kapitel 6Forholdet til anden lovgivning§ 23.Der kræves ikke tilladelse efter reglerne i §§ 3 og 17, jf. § 65, stk. 2 og 3, i lov omnaturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning, til udførelse af arbejder efter kapitel2 og 3 i denne lov og til udstykning af arealer, der sælges efter § 16.Stk. 2. Reglerne i lov om planlægning om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner,Viborg Amts regionplan 2005 med tilhørende regionplantillæg, § 29a i lov omnaturbeskyttelse, § 6 a, stk. 1 og 2 og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning og §§ 8-13 og §§26-28 i lov om skove finder ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter kapitel 2 og 3 idenne lov.
§ 24.Reglerne i kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse om offentlighedens adgang tilnaturen finder ikke anvendelse i testområdet, der kan afspærres med bomme og skiltningm.v.•Naturen er områdets største aktiv. Indskrænkelsen af brugen af naturen iNordthy, vil kunne betyde øget fraflytning fra dette yderområde, damanges bevæggrund for at flytte hertil, netop er den unikke natur.Kapitel 7Delegation§ 25.Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til atudøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der ertruffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunnepåklages.Kapitel 8Fjernelse og ophør§ 26.Når den driftsansvarlige beslutter at nedlægge testcentret, skal testområdetryddes.Stk. 2. Arealer, der er erhvervet efter reglerne i § 16, skal overdrages til Miljøministeriet.Stk. 3. Miljøministeren bestemmer, hvordan den driftsansvarlige skal retableretestområdet til skov- eller naturformål.Kapitel 9Ikrafttræden§ 27.Loven træder i kraft den...Stk. 2. Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager efter lovgivningenom naturfredning inden for området.•Kan man virkelig tilsidesætte anden lovgivning i denne sammenhæng. Erdet i orden at en anlægslov overtrumfer naturbeskyttelsesloven, planloven,skovloven og jagt- og vildtforvaltningsloven? Love der er lavet for atbeskytte- ja i sidste ende os mennesker -, men som fuldstændignegligeres. Dette viser med al tydelighed demokratisk underskud.Har vi virkelig råd til denne massakre af vores natur. Måske skulle viindrette os mere efter naturlovene end afgiftslove , anlægslove og useriøsVVM-redegørelse etc. Skoven og naturen er i sidste ende vores størsteressource.
Jeg håber vore landspolitikere er mere visionære og ikke ødelægger voresnatur. Jeg håber endvidere at de har fulgt ”slagets gang”, og set forsøg påat undertrykke demokratiet og ladet hån om folks ret til at blive hørt ogtaget seriøs.
19. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelsen mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketinget fremlagteforslag til lov for store vindmøller ved Østerild og den tilhørende VVM-undersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:-------atder ikke foreligger en korrekt screening.atder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringer.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelser.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også delodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store beskyttelseszone, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tæt vedet stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område. Somfølge heraf bør samtlige lodsejere inden for beskyttelseszonen tilbydes mulighed forekspropriation.atvindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceretoktober 2009) ikke er fulgt.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjortherfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedre placeringer,der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdigenatur.
-----
Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andet steds.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljø fremsendteindsigelse dateret 3. februar 2010, samt til den af Nephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse tilFolketingets Miljøudvalg.Med venlig hilsen
Marianne SølundAvnbølvej 78240 Risskov
Side1af1
4. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild ogtilhørende VVM-rapportUndertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere etindustrianlæg med store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og HjardemålKlitplantager, da naturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhæveti adskillige officielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i DanmarksNaturkanon (2009).atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de iDanmark ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som ogsåfremhævet af Danmarks Naturfredningsforening.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når detfaktisk drejer sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenterpå havet, hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller MiljøcenterÅrhus har ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter påhavet, og at eventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke ersammenholdt med de ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter vedØsterild vil medføre.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørendedokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssigehensyn.
2.
3.4.5.
6.
7.8.
9.
Side 1 af 2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabeltomfang, bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB,men også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store’beskyttelseszone’, og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for detubehag, det vil være at bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i ethidtil stille og nattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’tilbydes mulighed for ekspropriation.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der harfølgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved ØsterildKlitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines forEurope(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikkehar redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget tilOmbudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen forBedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og denmangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse aftestcenter for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternativeog bedre placeringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i detteområde særligt bevaringsværdige natur.
12.
13.14.
15.
16.
17.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning og supplering af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen forBedre Miljø fremsendte bekymringsskrivelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den af Nephentes den 23.2.2010fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges som bilag 2).
Med venlig hilsen
Side 2 af 2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
19. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelsen mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketinget fremlagteforslag til lov for store vindmøller ved Østerild og den tilhørende VVM-undersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:-------atder ikke foreligger en korrekt screening.atder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringer.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelser.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også delodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store beskyttelseszone, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tæt vedet stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område. Somfølge heraf bør samtlige lodsejere inden for beskyttelseszonen tilbydes mulighed forekspropriation.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceretoktober 2009) ikke er fulgt.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjortherfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedre placeringer,der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdigenatur.
-----
Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andet steds.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljø fremsendteindsigelse dateret 3. februar 2010, samt til den af Nephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse tilFolketingets Miljøudvalg.Med venlig hilsen
Side1af1
19. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelsen mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketinget fremlagteforslag til lov for store vindmøller ved Østerild og den tilhørende VVM-undersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:-------atder ikke foreligger en korrekt screening.atder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringer.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelser.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også delodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store beskyttelseszone, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tæt vedet stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område. Somfølge heraf bør samtlige lodsejere inden for beskyttelseszonen tilbydes mulighed forekspropriation.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceretoktober 2009) ikke er fulgt.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjortherfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedre placeringer,der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdigenatur.
-----
Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andet steds.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljø fremsendteindsigelse dateret 3. februar 2010, samt til den af Nephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse tilFolketingets Miljøudvalg.Med venlig hilsen
Side1af1
19. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Jeg synes helt overordnet, at denne proces med fremsættelse af forslag til anlægslov er engrov tilsidesættelse af normal demokratisk dansk praksis. Hele processen bærer præg afhastværk og lastværk. Ikke noget at være stolte af!!!Jeg vil appellere til, at Danmark går foran med et godt eksempel, dvs trækker forslaget afbordet, begrunder tilbagetrækningen med de mange videnskabelige og godt dokumenteredeargumenter mod anlægget, der er kommet frem i høringsfasen. Det vil bringe Danmarktilbage på verdenskortet, som nationen der sætter demokratiske processer og miljøet højt.Brug så de eventuelt afsatte midler til at udvikle teststationer der kan placeres på moler ellerudbrugte olieboringsplatforme. Det vil andre lande kunne lære noget af.Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og at
Side1af3
eventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.10.11.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
14.
(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
15.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
16.
Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
17.
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Side2af3
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Side3af3
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
19. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Side2af2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Jeg synes helt overordnet, at denne proces med fremsættelse af forslag til anlægslov er engrov tilsidesættelse af normal demokratisk dansk praksis. Hele processen bærer præg afhastværk og lastværk. Ikke noget at være stolte af!!!Jeg vil appellere til, at Danmark går foran med et godt eksempel, dvs trækker forslaget afbordet, begrunder tilbagetrækningen med de mange videnskabelige og godt dokumenteredeargumenter mod anlægget, der er kommet frem i høringsfasen. Det vil bringe Danmarktilbage på verdenskortet, som nationen der sætter demokratiske processer og miljøet højt.Brug så de eventuelt afsatte midler til at udvikle teststationer der kan placeres på moler ellerudbrugte olieboringsplatforme. Det vil andre lande kunne lære noget af.Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og at
Side1af3
eventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.10.11.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
14.
(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
15.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
16.
Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
17.
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Side2af3
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side3af3
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsen
Side2af2
By og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Ø
Rønde, den 2. marts 2010
Vedrørende vindmølletestcenter i Østerild SkovI henhold til det udsendte materiale, herunder VVM-rapporten, vedrørende planen om placering af et testvindmøllecenter i ØsterildSkov gøres hermed indsigelse. Jeg repræsenterer ikke nogen institution eller NGO, men alene mig selv. Jeg er biolog og har arbejdetmed naturforvaltning i Danmark igennem 25 år, herunder siddet i Wilhjelmudvalget og Nationalparkfølgegruppen.Jeg har gennemgået VVM-rapporten, for så vidt angår mulige påvirkninger af natur og miljø og må konstatere, at der er tale om etforløbet taget i betragtning - forventeligt meget overfladisk arbejde, hvor der ikke er foretaget tilstrækkeligt detaljeretdataindsamling, hvilket også fremgår af rapporten. Der gives et hovedindtryk af, at projektet igennem en tilhørendenaturgenopretning på bundlinjen vil få en positiv indvirkning på biodiversitet og natur i området. En sådan konklusion bygger på, atman som parameter for naturværdierne overvejende anvender internationalt klassificerede og beskyttede naturtyper og arter.De beskrevne gevinster i form af mere lysåbne, næringsfattige og vådbundsprægede naturtyper er en konsekvens af den foreslåedenaturgenopretning og ikke af testvindmøllecentret som sådan. De kunne i princippet opnås uden centret, og de bør anskues somkompensationsmuligheder og ikke konsekvenser. Det er i øvrigt usandsynligt, at en naturtype som klithede vil indfinde sig. Der vilsnarere blive tale om mere plejekrævende naturtyper, og det er usandsynligt, at kronvildtet vil kunne holde området åbent (somnævnt i rapporten).En ting er imidlertid selve biodiversiteten, som vil kunne fremmes i forbindelse med næsten et hvilket som helst projekt, når der blotkobles tilstrækkelig naturgenopretning på. Noget andet er det rent landskabelige, og her ændrer det nye materiale ikke ved detfaktum, at et anlæg af denne størrelse vil få som en ubetinget konsekvens, at Østerild Skov vil få en industrikarakter, der vil påvirkelandskabet i meget store dele af landsdelen, herunder også de beskyttede og udpegede naturområder.Med projektet skal der tages en overordnet beslutning om, om hensyn til bevarelse af uforstyrrede landskaber og stille natur fortsatskal vige for udvikling af industrianlæg som dette, eller om man vil tage skridtet videre og placere anlæggene i områder, hvorlandskab og natur i dag allerede er stærkt nedprioriteret og også i fremtiden vil være det, f.eks. i stærkt industrialiseredelandbrugsområder. Der er for mig ingen tvivl: Der bør findes en alternativ placering.
Med venlig hilsen
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Side2af2
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller vedØsterild og tilhørende VVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
3. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning og supplering af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen forBedre Miljø fremsendte bekymringsskrivelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den af Nephentes den 23.2.2010fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges som bilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapportUndertegnede gør hermed indsigelsen mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketinget fremlagteforslag til lov for store vindmøller ved Østerild og den tilhørende VVM-undersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:---atder foreligger en mangelfuld screening.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.Der er f.eks ikke omtalt sikkerhedszoner v/ møllekollaps med ikke typegodkendte møller. Der ermøllekollaps med vragdele fundet længere væk fra møllen end 10 x møllehøjde på typegodkendtmølle!Støjgener i vindfeltet over 8 m/sec.? Muligheden for baggrundsstøj forsvinder v/skovrydning.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelser.F.eks. stigning af grundvandshøjde og problemer i forhold til bestående byggeri i området medsætningsskader, nedsivningsanlæg, private drikkevandsboringer og adkomstforhold.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også delodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store beskyttelseszone, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tæt vedet stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område. Ettestområde i varig forandring, i takt med opstilling af nye mølletyper.Som følge heraf børsamtlige lodsejere inden for beskyttelseszonen tilbydes mulighed for ekspropriation.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceretoktober 2009) ikke er fulgt.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjortherfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedre placeringer,der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdigenatur.
------
-----
Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andet steds.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljø fremsendteindsigelse dateret 3. februar 2010, samt til den af Nephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse tilFolketingets Miljøudvalg.Med venlig hilsenMari-Ann KristensenKarsten Høeg-MikkelsenKlitvejen 207700 ThistedC/C kystvejen 1178400 EbeltoftMail: [email protected]
Side1af2
Side2af2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsenGérard LehmannEngvejen 185874 Hesselager[email protected]NavnAdressePost.nr. Postbye-mail
Side2af2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
3. marts 2010
Høringssvar/indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild ogtilhørende VVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmarkganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejersig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.
atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus harført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørendedokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side 1 af 2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, menogså de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.
12.
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der harfølgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.
13.14.15.16.
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke harredegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for BedreMiljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.
17.
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenterfor vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010, samt til den af Nephentes den 23.2.2010fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg.
Med venlig hilsen
Henning Staalc/o John StaalSolbakken 77730 HanstholmHenning-peder.staalitemail.dk
Side 2 af 2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Karen Margrethe og Knud MunksgaaardAdresse:Egevænget 10,Post.nr. Postby: 9430 Vadume-mail:[email protected]
Navn:
Side2af2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.10.11.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
Side1af2
Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).Med venlig hilsenJette Tikjøb Olsen Kærvej 19 9530 StøvringThorkil HørlykKærvej 19 9530 StøvringA Birgitte BechMester Eriksvej 33 9000 AalborgRegnar Simonsen Kammerherrevej 9 9530 StøvringHanne Jeppesen Bentesvej 46 9520 SkørpingJørgen GreveSt Algade 133 0240 NibeGunnar Christensen Ved Bjerget 37 9530 StøvringMarianne Steffensen Slugten 16 9530 StøvringHelle Simonsen Kammerherrevej 9 9530 StøvringBirgitte Stougaard Skibstedsvej 2 AalborgSteen Madsen Smallegade 18 9520 Skørping
Side2af2
By- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Ø
3. marts 2010
Vedr. høring over udkast til lovforslag om testcenter for store vindmøller vedØsterild, Thy.
DOF ser generelt meget positivt på udbygningen af vindkraft, men på baggrund af detforeliggende forslag om placering af et testcenter i skov- og naturområdet i Thy, måforeningen tage skarpt afstand fra placeringen af testcenteret for store vindmøller i ØsterildPlantage. Den endnu igangværende VVM-høring er baseret på en forhastet og stærktmangelfuld rapport, og der savnes fuldstændigt forundersøgelser til dokumentation ogbelysning af konsekvenserne for de trækkende fugle i området. VVM-redegørelsenmangler fx konsekvensvurdering af de høje lysmaster, der skal markere rækken af 250meter høje vindmøller, og hvad der er endnu mere bekymrende, så er der ikke foretagetnogen som helst konkret undersøgelse af fuglenes trækbevægelser over testcentretsprojektområde. Dette på trods af, at vindmøllerne ønskes placeret ganske nær nogle afDanmarks vigtigste Natura 2000-områder med fugleforekomster af internationalbetydning. Yderligere ligger området midt mellem Vejlerne og Thy Nationalpark, derbegge er inkluderede i den danske naturkanon blandt landets allermest værdifulde ogsæregne naturområder. Testcenteret foreslås placeret i et potentielt udvidelsesområde forsåvel nationalparken som Natura 2000-områderne.I forhold til fugleinteresserne i området er DOF især bekymret over de store usikkerheder,der er med hensyn til den betydelige kollisionsrisiko med trækkende fugle, herunder isærmed gæs, svaner, traner og store rovfugle som fx Havørn og Kongeørn, der sandsynligviser under etablering som ynglefugle i Thy. Den lokale forekomst af den fåtallige og sårbareskandinaviske bestand af tajgasædgæs forekommer hyppigt overflyvende og rastende inetop dette område. I Østerild Klitplantage yngler 5 % (25 par) af den danske bestand afnatravne (bilag 1-art), 2-3 par hedelærker (bilag 1-art) og 3-4 par duehøge.
Kort med særligt væsentlige trækruter over Danmark om efteråret (Sund og Bælt:http://www.femernmiljo.dk/Forside/Land/Fugle):
Når vindmøller og master bliver højere end 150 meter forøges kollisionsrisikoen betydeligtifølge amerikanske undersøgelser. Når høje master forsynes med barduner samt medkonstant og meget synlig belysning, forøges kollisionerne med fugle yderligerebetragteligt, og DOF frygter, at både master og møller med højder op mod 250 meterkommer op i de hyppigt benyttede trækkorridorer for langdistancetrækkende fugle, bådeom dagen og om natten.DOF er meget kritisk overfor, at testcentret placeres i et øde og hidtil relativt uforstyrretnaturområde i stedet for at placere det i et landbrugsområde eller evt. på havet. Foreningenser gerne, at et testcenter for store vindmøller, såfremt det absolut skal placeres i Danmark,bliver placeret på landbrugsjord, der generelt rummer langt færre naturværdier, og hvorman ikke berøver befolkningen et skov- og naturområde med offentlig adgang. DOFsavner i den grad en vurdering af realistiske alternativer til den nu foreslåede placering ioffentlig fredskov, og vi er meget gerne behjælpelige i forbindelse med vurderinger afalternativer set ud fra en fuglemæssig synsvinkel.DOF er meget kritisk og betænkelig ved, at testcentret med de 7 megastore vindmøller oghøje måle- og lysmaster placeres som en ’teknologisk barriere’ mellem Thy Nationalparkog Natura 2000-områderne ved Vejlerne og Bulbjerg. Hermed ødelægges muligheden for, iløbet af en årrække, at forbinde disse internationalt enestående naturområder til et samletnaturområde af meget stor bevaringsværdi.DOF finder, at proceduren omkring områdeudvælgelsen og efterfølgende VVM-proceduren har været højst kritisabel, dels fordi der fra starten kun har været fremlagt étområde i forslag, dels fordi lovforslaget nu er sendt i høring, inden VVM-høringen erfuldført.
Såfremt Folketinget på trods af de tungtvejende argumenter imod, alligevel skulle beslutteat lægge testcentret i Østerild Plantage, skal vi nødtvungent komme med nogle forslag:DOF lægger stor vægt på, at der inden for både måleområdet og vindfeltet etableres et stortsammenhængende naturområde af gedigen kvalitet, der understøtter de naturlige naturtyperi Thy, herunder især atlantisk klithede. Folketinget bør sikre, at naturgenopretningen indenfor området planlægges og gennemføres i henhold til en samlet naturplan for hele området.DOF deltager gerne i en interessentgruppe omkring udarbejdelsen af en sådan naturplan,ligesom DOF meget gerne deltager i en følgegruppe for testcentret. Der bør fx ikke’efterlades’ landbrugsenklaver inden for naturområdet, da disse vil vanskeliggøre ellerdirekte forhindre en genopretning af den naturlige hydrologi i området samt tilsvarendenaturtiltag, og da landbrugene uvægerligt vil medføre forøget næringsstofbelastning afnaturområderne.Kompensationsfaktoren ved rydning af fredskov er 1,5, hvilket er ensbetydende med 1,5 x15 kvadratkilometer = 22,5 kvadratkilometer erstatningsskov, jf. VVM-redegørelsen.Skovrejsningen, der forestilles at kompensere for rydning af fredskovsarealerne i ØsterildKlitplantage, bør i videst muligt omfang etableres som selvgroet naturskov pånæringsfattige landbrugsjorder. Rejsning af relativt lysåben skov på sandede jorder medvæsentligt indslag af Skov-Fyr bør prioriteres, da dette er en foretrukken ynglehabitat fornatravne, hedelærker og andre sårbare danske ynglefuglearter, som vil blive berørt afrydningerne i Østerild (især naturligvis bilag 1-arter og rødlistede arter). Arealet medskovrejsning, der skal kompensere for rydningen af offentlig tilgængelig fredskov, børudpeges samtidig med vedtagelsen af loven, idet der ellers ingen sikkerhed er for, at derrent faktisk etableres en tilstrækkelig stor erstatningsskov.Det bør sikres, at der på testcentret – uanset hvor det måtte blive etableret - gennemføresgrundige undersøgelser og forskning i konflikter mellem store vindmøller og fugle,flagermus og anden biodiversitet.Diverse nye og gamle afværgeforanstaltninger til minimering af kollisioner mellem fugleog vindmøller bør afprøves, og resultaterne dokumenteres. Det samme gælder møllernesøvrige forstyrrende effekter på fugle og anden biodiversitet.
I det omfang kollisioner og forstyrrelser ikke kan undgås, skal der stilles krav omgennemførelse af kompenserende foranstaltninger i form af forbedringer for de berørtearter i naboområder i Thy.
Med venlig hilsenDansk Ornitologisk ForeningBirdLife DanmarkChristian HjorthFormand for DOFJan S. KristensenFormand for DOF Nordvestjylland
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
18.
Som jeg ser det, er der ikke fremlagt beviser for, at et testcenter vedØsterild, ikke på nogen måde kan komme i konflikt medhabitatdirektivet, eller andre internationale konventioner som Danmarkhar tiltrådt.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsen
Side2af2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
med store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).2.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.3.4.5.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejersig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.
hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område. Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noise Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Side2af2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Side 1 af 3
Århus d. 04.03.2010Ref. TNS
Indsigelse vedr. forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved ØsterildDanmark har brug for et nyt nationalt testcenter, hvor vi kan afprøve fremtidens havvind-møller - både prototyper og serie-0 møller.Det skal være let at servicere møllerne og foretage udskiftninger af mølledele, og ideeltset bør man have mulighed for at teste alt, hvad der knytter sig til fremtidens havvindmøl-leparker - styrke og holdbarhed af vindmøllerne i et meget aggressivt miljø, turbulensfor-hold ift. bølger og øvrige møllers påvirkning, mølleparkens nettilslutning, is, bølger oghavstrømmes påvirkning af fundamenterne, oplagring af energi, offshore serviceringsmu-ligheder m.m.Fremtidens vindmøller bliver gigantisk store. Det vil kræve meget store åbne landområ-der, hvis det skal være muligt at opsætte møllerne på land. I Danmark vil det nok ikkevære realistisk at opsætte produktionsmøller af denne størrelse på landjorden. Derforskal den fremtidige udbygning af vindenergi foregå på havet.Jeg vil foreslå, at man indstiller planlægningen af det nationale testcenter for store vind-møller i Østerild Klitplantage og i stedet igangsætter planlægningen af et nationalt test-center på en kunstigt skabt ø på en af de placeringer som ”Udvalget for fremtidens hav-vindmøller” offentliggjorde i rapporten "Fremtidens Havmølleplaceringer - 2025" i april2007.Hele Danmarks energiøEn af de store udfordringer ift. at anvende vindmøller i energiproduktionen er, at det ersvært at opbevare overskudsenergi fra vindmøllerne til tidspunkter, hvor det blæser min-dre eller slet ikke.
Havvand pumpes frem og tilbage mellem havet og et kunstigt anlagt bassin. Illustration af Gottlieb Paludan.
Et dansk arkitektfirma, Gottlieb Paludan, har skitseret på muligheden for at lagre energipå en meget simpel måde. Havvand pumpes frem og tilbage mellem havet og et kunstigtanlagt bassin og giver på denne måde mulighed for at opbevare energi med et tab på kun25 %. Man kan fx opbevare energi genereret i løbet af natten og anvende den i dagtimer-ne, hvor energibehovet stiger.Se evt. mere på:http://www.greenpowerisland.dk/
Side 2 af 3
Århus d. 04.03.2010Ref. TNS
Denne teknik kunne på meget fornem vis kombineres med et testcenter for nye vindmøl-ler - både prototypemøller og såkaldte serie-0 møller.
Energiøen med serie-0 møller placeret i havet. Illustration af Gottlieb Paludan.
Prototypemøllerne kunne opføres på selve øen, hvor det er muligt at servicere disse ogproblemfrit udskifte enkeltdele i testøjemed. I umiddelbar nærhed af energiøen kunneopføres en havvindmøllepark med en blanding af produktionsmøller og serie-0 møller.Herved ville det være muligt at opnå viden omkring forskellige typer af fundamenter, is,bølger og havstrømmes påvirkning af fundamenterne, holdbarhed af vindmøllerne i etmeget aggressivt miljø, offshore serviceringsmuligheder, turbulensforhold i vindmøllepar-ken og store vindmølleparkers tilslutningsforhold til el-nettet.
Side 3 af 3
Århus d. 04.03.2010Ref. TNS
En kunstigt skabt energiø vil opfylde alle de ønsker, vindmølleindustrien har fremsat iforhold til et nationalt testcenter for vindmøller. Specielt problematikken om den lette ad-gang til testsitet vil blive opfyldt. Vindmølledelene må forventes i løbet af få år at blive såstore, at de ikke længere problemfrit kan transporteres over land. Mølledelene vil derformed fordel kunne sejles fra produktionssted til testsite. De fleste vindmølleproducenterhar da også erkendt dette og har anlagt deres produktionsfaciliteter i nærheden af eksi-sterende havne.
Mølledele kan transporteres med landingsfartøjer til energiøen. Megawatt, marts 2009
Det vil selvfølgeligt være optimalt at opføre den nye nationale energiø med alle de nød-vendige faciliteter til servicering af vindmølleindustrien, så som havne, kraner, hotelfacili-teter for ansatte og forskere, helikopterlandingsplads m.m., men mindre kan også gøredet. Det er fx muligt at transportere mølledelene med landingsfartøjer til energiøen.Testcentret vil kunne rumme samtlige testpladser for kommende havvindmøller - bådeprototypemøller og serie-0 møller - så vi helt og aldeles kan undgå opstilling af disse gi-gantiske industrianlæg på land.KonklusionDanmark vil blive placeret i en helt anden klasse internationalt set, ved anlæggelse af enenergiø som beskrevet i forhold til at placere et testcenter i en fredsskov i Thy. En place-ring, som oven i købet er indeholdt i Danmarks nye naturkanon.Vi vil med det skitserede forslag kunne fremvise de nyeste teknologier for omverdenen,løse et af de helt store problemer omkring lagring af strøm samt undgå at forurene densparsomme danske natur med store industrianlæg, hvis påvirkning af landskabet hargigantiske omkostninger.En placering af testcenteret på havet kan endvidere kombineres med andre former forvedvarende energi, så som bølgeenergi, solenergi, biomasse og lign.Lad os nu gøre det rigtigt denne gang og ikke vælge de kortsigtede og forkerte løsninger.
Med venlig hilsenTine Nøhr StenildSøskrænten 170, Stavtrup8260 Viby J[email protected]
4. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved ØsterildUndertegnede ejere af Esdal Plantage gør hermed indsigelse mod det af By- og Land-skabsstyrelsen til Folketinget fremlagte forslag til lov om et testcenter for store vindmøl-ler ved Østerild.Vi mener, at testcenteret bør placeres et andet sted end det foreslåede, hvor denødvendige indgreb i naturen kan gøres mindre end ved det nu udpegede områ-de. Alternativt, at vindfeltet reduceres på en sådan måde, at afgrænsningen afvindfeltet mod nord udføres på samme vis som afgrænsningen mod syd.
Reduktionen af vindfeltet begrundes med følgende:By- og Landskabsstyrelsen har undervejs i processen valgt at flytte testområdet meddet tilhørende vindfelt. Flytningen af vindfeltet mod nordvest har haft stor betydning forEsdal Plantage. Næsten hele skoven er nu omfattet af det nye vindfelt, og store, nye§3 områder er desuden blevet inddraget heri.I forhold til det planlagte testcenter ligger Esdal Plantage bag ved de 20-25 meter højeklitter i Hjardemål Klitplantage. Klitterne skal ikke fjernes i forbindelse med rydning afvindfeltet. Derfor mener vi, at Esdal Plantage og nærliggende områder kun vil haveminimal eller ingen indflydelse i forhold til turbulens og vindhastighed og derfor ikke vilpåvirke kvaliteten af testcenterets måleresultater.Vi finder bl.a. belæg for at reducere vindfeltet i VVM redegørelsen for det nationaletestcenter side 28, hvor det bl.a. fremgår, at:”Betydningen af hindringer for en jævn vind er størst i den indre del af vindfeltetog aftager, når man nærmer sig kanten af vindfeltet. På baggrund af en gennem-gang af den nye nationale højdemodel var det klart, at forholdene sydvest for Ru-te 29, Hjardemålvej, ikke ville genere målingerne med den nye placering. Områ-det er derfor fjernet fra vindfeltet, og det samme er gårdene ved Klastrup og påHjardemålknuden.”Det har med andre ord været muligt at kalibrere forsøgsområdet i forhold til det nyevindfelt og stadig opnå tilfredsstillende måleresultater i forsøgsområdet, også selv omden sydlige del af det oprindelige vindfelt bl.a. indeholdt den over 30 meter høje knudeved Hjardemål. Knuden er ikke en del af det nye vindfelt.
Side1af4
Vi mener, at vindfeltet mod nord skal tilpasses på samme vis, som det er sket mod syd.Herved opnår man, at store naturværdier bevares, behovet for erstatningsskov reduce-res, og vindmølleindustriens ønsker om varierende turbulensforhold fra forskellige ret-ninger tilgodeses. Vindfeltet vil med afskæring afbådeden nordlige og den sydlige delendvidere opnå en symmetri omkring den fremherskende vindretning fra vest.
Forslag til nyt vindfelt med symmetri omkring den fremherskende vindretning fra vest
Henvisninger:Muligheden for at reducere vindfeltet mod nord underbygges af diverse publikationerog rapporter, bl.a. følgende (vores understregninger):
Side2af4
Vindmølleindustriens bemærkninger til idéoplæg omkring etablering af prøvepladser tilprototyper i Østerild Klitplantage, 19. oktober 2009:”Vindforhold skal være kendte og veldefinerede, der skal være gode vindforhold(høj middelvind), og der skal gerne være varierende turbulensforhold fra forskelli-ge vindretningssektorer.”Afprøvning og demonstration af vindmøller, Rapport fra Megavind, juni 2008:”Industriens behov for demonstration af prototyper•Vindforhold og andre klimabetingelser skal være kendte, komplekse og velde-finerede•Samtidigt bør de udvalgte pladser give mulighed for, at der i visse vindretnin-ger er komplicerede vindforhold med højere turbulens, så de kraftigere påvirk-ninger kan bidrage til at påvise eventuelle svagheder i dimensioneringen”By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, ”Screening af arealer til brug for en prøve-station for vindmøller”, bilag ”Notat om kriterier for arealer til testvindmøller” fra Vind-mølleindustrien, ”Kriterier for arealer til testvindmøller, Vindmølleindustrien d. 15. april2009”:”Beskrivelse af hvilken ruhed som er optimal i landskabet fra forskellige vindret-ninger. Hvordan forstås/omsættes ruhed i forhold til landskabselementerEn ideel site er en site med én sektor med en ruhedsklasse 1 og en anden sektormed en ruhedsklasse 2. Ruhed fra vest på 1-1,3, ruhed fra andre retninger på ca.2.”Vindmølleindustriens nyhedsmagasin, Megawatt nr. 2, maj 2009I artiklen side 12, ”Turbulens er et trækplaster” udtaler Per Hessellund Lauritsen, Ud-viklingskoordinator i Siemens Wind Power A/S, at:”Vi mangler testpladser med mere turbulens, så vindmøllerne kan få nogle tæskog gøre det lettere for os at finde fejl.”
Fakta om Esdal Plantage:Esdal Plantage er et på alle måder enestående og meget varieret naturområde, sombesidder en ualmindelig stor herlighedsværdi.Selve placeringen af testcentret for store vindmøller så tæt på vores naturområde vilnaturligvis have stor indflydelse på herlighedsværdien, og det, at Esdal Plantage erblevet placeret i testcentrets vindfelt med deraf følgende krav om fældning af skoven,vil ødelægge området fuldstændigt.Esdal Plantage er anlagt tilbage i 1921 og blev i 1951 overtaget af vores morfar. EsdalPlantage bærer meget lidt præg af plantage, da den sidste egentlige beplantning blevforetaget i 1954. Siden da er al nyvækst sket via naturlig selvforyngelse. Selve ejen-dommen Esdal Plantage udgør et areal på 124,8 ha, hvoraf de ca. 44 ha er egentlig
Side3af4
skov. Resten af arealet udgøres af klithede, mose og udyrkede overdrev og engarea-ler. Ejendommen består af tre matrikler, 1d og 1e Vigsø By og Sogn samt matr. nr. 1eEsdal Sletning.De 44 ha skov ligger alle på matr. nr. 1e Esdal Sletning og udgør et relativt samletskovområde med lysåbninger. For at fremme den lysåbne skov har vi to gange foreta-get en egentlig renafdrift, fortrinsvis af arealerne med sitkabevoksning (ca. en ha i 1997og ca. 1,5 ha i 2007). Skoven bærer naturligvis præg af at være nærmeste nabo tilNordsøen, og set fra et skovdyrkersynspunkt er Esdal ikke nogen høj, flot produktions-skov og bliver det naturligvis heller aldrig under de naturgivne rammer. Dette erkendtevores forældre for mange år siden, og derfor har Esdal Plantage være drevet efterprincippet om naturnær skovdrift de seneste ca. 50 år.3,5 ha af skoven er lav bjergfyr, oprindeligt plantet tilbage i 1921. Bjergfyr opnår hos osmaks. en højde på fem til syv meter. Den resterende del af skoven består af en blan-ding af hvidgran, enstammet fransk fyr, skovfyr, contatafyr og en lille rest af sitkagran.Ingen af disse træarter opnår i Esdal Plantage en højde over ca. 10 meter.
KonklusionSom følge af ovenstående bør testcenteret for store vindmøller placeres andetstedseller som et minimum have vindfeltet reduceret mod nord som foreslået.
Med venlig hilsen
Side4af4
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
med store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).2.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.3.4.5.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejersig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.
hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsen
Navn: Lise Maria SvanholmAdresse: Peter Fabers Gade 18, 1.thPostnr., Postby: 2200 København Ne-mail: [email protected]
Side2af2
By – og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Øe-mail :[email protected]Hjardemål Klit 4. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved ØsterildUndertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for testcenter for store vindmøller ved Østerildndersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:1.atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg medstore vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, da naturen herer af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskillige officielle rapportergennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon (2009).atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganske fåstørre sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af DanmarksNaturfredningsforening.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejer sigom, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet ellerpå dårlig landbrugsjord.athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har førtdokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og at eventuellemeromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt med deødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende dokumentationfor fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdes testcenteret skal etableres påland – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, som foreslået af DanmarksNaturfredningsforening.atVVM-redegørelsen, som danner grundlag for lovforslaget, ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser. Se vores indsigelser til VVM-rapporten, vedlagt som bilag.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men ogsåde lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tætved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smuktområde (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf børsamtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.Undertegnede ønsker ekspropriation.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd:”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning ogskovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og erSide1af3
2.
3.4.5.
6.
7.8.9.10.
11.
enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanne initiativer gennem enomgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobiliseringaf finansielle ressourcer fra udviklede lande”.Den danske regering og den danskebefolkning har ingen interesse i at komme til at fremstå i et dårligt lys mhtm miljøet så korttid efter det fejlslagne COP15.12.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage. Denforetrækker testcenter placeret tæt på udviklingsafdelingerne cf. MEGAVIND 2008rapporten. Østerild-placeringen giver en række logistiske problemer for vindmølleindustrienog fordyrer driften af testpladserne. Desuden vil modstanden mod placeringen i Østerildmedføre, at den folkelige opbakning til vindenergi falder.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljøtil EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager og d. 4. marts 2010 har fremlagt en seriøsscreeningsrapport, der påviser muligheden for placering af testcentre andre steder, hvorvedØsterild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdige naturkan skånes.atdet fremlagte lovforslags bemærkninger har udeladt væsentlige oplysninger fra denmangelfulde VVM-redegørelse, f.eks. kan nævnes, at bemærkningen i VVM-redegørelsen p.89: ”På den baggrund er der en risiko for, at de meget store møller….kan blive en trusselmod områdets havørne”ikkeer medtaget ibemærkningerne til lovforslaget (§8.2,Påvirkning af fugle). Døde havørne er tilsyneladende et så følsomt emne, at vore politikereskal skånes for det i deres oplysnings- og beslutningsgrundlag for vedtagelse af dennenationale anlægslov.atgængs lovgivning, direktiver og cirkulærer omkring opstilling af produktionsmølleranvendes som lovgrundlag ved opstilling af noget helt nyt: Et stort industrielt anlæg medmaster og møller i en kvart km. højde. Der bør tilvejebringes et nyt lovgrundlag for testcentreog testpladser, da det nuværende lovgrundlag slet ikke tager højde for de nyeproblemstillinger og udfordringer, der knytter sig til så store anlægatden politiske proces åbenbart er så langt fremme, at Risø DTU under høringsperioden forsåvel VVM-redegørelse og som for lovforslag opstiller 3 målestationer i området – den eneved et redested for et ynglende tranepar – og dermed demonstrerer at ”løbet er kørt”. Det eren uhørt arrogance i forhold til en demokratisk proces.athele processens kommunikation med undertegnede har været ikke-eksisterende. Vitilhører kategorien ”nærmeste naboer”, er altså helårsbeboere inden for nærområdet. Vi harpå intet tidspunkt modtaget breve, VVM-redegørelse, invitationer, lovforslag mv. Endefinition af hvad ”berørte lodsejere” betyder i forbindelse med så stort et anlæg erønskeligt. Det er uhørt, at vi ikke er blevet inddraget i kommunikation med myndigheder,når vores tilværelse kan ændres så radikalt, at vi må flytte/flygte.atdet demokratiske underskud i hele processen har været skandaløst stort for et danskdemokrati: Det lokale diskrete forarbejde med byrådet og hemmelig møder mellemmiljøminister og borgmester, den ultrakorte høringsfrist for – 19 dage – i idefasen, heraf 10dages efterårsferie, den ultrakort høringsfrist for lovforslaget – 23 dage, heraf 2vinterferieuger, fremlæggelsen af VVM-redegørelsen dagen før borgermødet om den,fremlæggelse af lovforslaget dagen før borgermødet om det, manglen på kommunikationmed nærmeste naboer samt det generelle hemmelighedskræmmeri i processen.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
Side2af3
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres på det foreliggende grundlag. Ogtestcenteret bør placeres andet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager. Vedlagt sombilag vores indsigelse mod VVM-redegørelsen.
Side3af3
Miljøcenter ÅrhusLyseng Allé 18270 Højbjerge-mail :[email protected]Hjardemål Klit 4. marts 2010Indsigelse vedr. VVM-rapport til testcenter for store vindmøller ved ØsterildUndertegnede gør hermed indsigelse mod den af By- og Landskabsstyrelsen fremlagte VVMredegørelse til testcenter for store vindmøller ved ØsterildIndsigelsen begrundes med følgende:1.atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganske fåstørre sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af DanmarksNaturfredningsforening. Det er beskyttet af regionplan og landsplandirektiv. Plantagen erfredskov.atder ikke offentligt foreligger en korrekt screening og at VVM-redegørelsen ikkefremlægger fyldestgørende dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvisdet fastholdes testcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattiglandbrugsjord, som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.atforudsætningen i VVM-redegørelsen er gældende lovgivning, cirkulærer og direktiver, deranvendes omkring produktionsvindmøller. Disse kan IKKE anvendes som grundlag for atVVM-redegøre for så stort og i dansk sammenhæng helt nyt industrielt testanlæg, som erusammenligneligt med normale produktionsmøller af lavere højde. Der bør derforudarbejdes et nyt lovgivningsmæssigt grundlag, som en VVM-redegørelse for storetestcentre og testpladser kan tage udgangspunkt i – både nu og fremover. (se MEGAVIND-rapporten 2008). Såvel afstandskrav som værditabsordning er slet ikke tilstrækkelige ved såstore industrielle anlæg, der også i visuel henseende adskiller sig markant alene ved sinstørrelse og uæstetiske karakter fra gængse mølleopstillinger.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig. Der er alt for mange forhold, der ikke erbelyste, bl.a. omkring havørne, traner, fremtidig grundvandsstigning mm.. Det er ikke nokmed monitorering opsat på møllerne. Heller ikke støjgener er tilstrækkeligt belyst og deomtales i vage vendinger og med anvendelse af ord som ”kvalificeret skøn” omkringlavfrekvent støj p. 170.atVVM-redegørelsen ikke følger VVM-direktivet.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, de ernedtonede og der mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning. Dethøjintensive hvide lys er ikke anvendt ved normale produktionsmøller, men der gås let henover beskrivelsen af, hvad anvendelsen af dette lys kan få som konsekvens på nattehimlenog i naboernes huse. Der foreligger erfaringer fra Høvsøre, hvor naboerne er stærktlysplagede og har måttet skifte ruder i vinduerne - fra 3-lagsglas til 2-lagsglas - pga. stærktgenerende reflekser i vinduer med 3 lagsglasruder.at deri det hele taget IKKE er redegjort for lysplagerne i VVM-redegørelsen.atvisualiseringerne i det hele taget er stærkt æstetiserede og overalt bl.a. nedtonermasteskoven.atder i VVM-redegørelsen er for mange uklarheder og svævende formuleringer omkringantallet af møller, som i worst case kan udgøre 14, ligesom antallet af målemaster er uklartog frekvensen af op- og nedtagning af møller står helt hen i det uvisse. De store kraner, somhelt er udeladt i visualiseringerne, vil få en meget voldsom visuel betydning i testanlægget.
2.
3.
4.
5.6.
7.8.9.
Side1af2
10.
atprojektet i VVM-redegørelsen fremstilles som et naturgenopretningsprojekt og lanceressom genskabelse af klithede. Et udsagn der er modsagt af DanmarksNaturfredningsforening, der påpeger, at denne ”nye” klithede IKKE kan sammenlignes medde for DN interessante kystnære nordatlantiske klitheder.atVVM-redegørelsen ikke indeholder sikre facts for støjpåvirkning fra så store anlæg. Manhar helt oversetWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceret oktober 2009).atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljøtil EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod den mangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager og d. 4. marts 2010 har fremlagt en seriøsscreeningsrapport, der påviser muligheden for placering af testcentre andre steder, hvorvedØsterild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdige naturkan skånes.atden politiske proces åbenbart er så langt fremme, at Risø DTU under høringsperioden forsåvel VVM-redegørelse og lovforslag opstiller 3 målestationer i området – den ene ved etredested for et ynglende tranepar – og dermed demonstrerer at ”løbet er kørt”. Det er enuhørt arrogance i forhold til en demokratisk proces.atundertegnede ikke som nærmeste nabo er anført på VVM-redegørelsen kort p. 163, påtrods af vores ejendom mod nordøst er beliggende tættere på anlægget end nabo A(stikvejen ned til stranden 1. ejendom)athele processens kommunikation med undertegnede har været ikke-eksisterende. Vitilhører kategorien ”nærmeste naboer”, er altså helårsbeboere inden for nærområdet ca.2.500 nordøst for nordligste mølle - med udsigt, der svarer til fotostandpunkt N1. Vi har påintet tidspunkt modtaget breve, VVM-redegørelse, invitationer, lovforslag mv. En definition afhvad ”berørte lodsejere” betyder i forbindelse med så stort et anlæg er ønskeligt. Somnævnt i VVM-redegørelsen p. 142 ”vil de nye møller stå særdeles markant frem” fra voresejendom. Det er uhørt, at vi ikke er blevet inddraget i kommunikation med myndigheder, nårvores tilværelse kan ændres så radikalt, at vi må flytte.atdet demokratiske underskud i hele processen har været skandaløst. Det lokale diskreteforarbejde med byrådet og borgmester, den ultrakorte høringsfrist, fremlæggelsen af VVM-redegørelsen dagen før borgermødet om den, manglen på kommunikation med nærmestenaboer – og et for lille oplag af VVM-redegørelsen, så undertegnede, der selv måtterekvireret den, måtte vente længe på den. Den var end ikke fremlagt på Thisted bibliotek.
11.12.13.
14.
15.
16.
17.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør der foretages en ny screening og nye VVM-redegørelser medhenblik på at tilvejebringe et sagligt grundlag for store testcentre. De skal ikke lægges i et så stortog uberørt område, som området ved Østerild plantage. Testcenteret bør placeres andet stedsend i Østerild og Hjardemål Klitplantager. For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til denaf Landsforeningen for Bedre Miljø fremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 og til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg samt til den afDanmarks Naturfredningsforening fremlagte screeningsrapport af 4. marts 2010.
Side2af2
Risskov4/3‐10
IdetfølgendepegespåcentraleaspekteriForslagtilLovomettestcenterforstorevindmølleriØsterildsomFolketingetsmedlemmerbørværekendtmed.1.Dererikkeudarbejdetprojekterforalternativeplaceringer.DeterklartatmeddenmegetkontroversielleplaceringiØsterild,såvildetværeiallesinteresseatalternativerudredesordentlig.Manmåsepåområderhvorlandbrugsjordinddrages,hvorstrandområderbenyttesogendeligmåetableringtilhavsellerpåkunstigeøerogsåvurderes.2.Hvemerprojektlederogøversteansvarligemyndighed?TilidaghardetværetMiljøministeriet.Deterimidlertidenfejl.AnsvaretbørsnarestoverdragestilMinisterietforVidenskab,TeknologiogUdvikling.Herharmanerfaringmedstørreforskningscentreoghartilgangtilekspertisesomvilværeafuvurderligbetydningnåretnyttestcenterskalbyggesop.Miljøministerietbørspilleencentralrollevedrørendedemiljømæssigeaspekterrundtetableringenafdetnyecenter.3.Hvembetalerregningen?Intentioneneratcenteretudelukkendeskalværebrugerfinansieret.Detteerikkefornuftigt.Aftogrunde.Fordetførstemådetikkeværetvivlomatdeterstatenogikkevindmølleindustriendersidderforbordendennårloveneventueltervedtaget.Fordetandetåbnerenmedfinansieringfradetoffentligefordyrereplaceringeraftestcenteret.4.Stilderigtigespørgsmåltilvindmølleindustrien.DetharblevetsagtatiØsterildharvindendenrigtige”ruhed”ogtilhavsvilletestmøllerneikkefånok”tæsk”.Mankanikkeandetendatværesærdelesutilfredsmedsådanneintetsigendeudsagn.Ogdekanoverhovedetikkeværebestemmendeforettestcentersplacering.Detmanforeksempelmåvideerhvilkevindmølleparametredererafhængigeaftæsk,hvormangetæskfårdetilhavsoghvormangefårdetillands!Ogihvilkengradvillemankunnetestetæsk‐parameterentilhavs;måskeligesågodthvismanbareforlængettestperioden?DetervigtigatgøresigklartatdetblæseriheleDanmarkogframangeretninger.Detrelevantespørgsmålerderfor:Medetgivettestcenterhvorlangtidkrævesderforattestedenogdenparameter.Alternativt,hvorpræcistkanenparametermålesindenforengiventidsramme.Derskaluvildigeekspertertilbådeforspørgsmålogsvar!Minkonklusioneratlovenikkeskalvedtagesidensnuværendeform.Deternødvendigtmedetlangtgrundigereogbredereforarbejdeforatsikreatetsådantforskningscenterbliverensucces.KimKirsebomAvnbølvej78240RisskovMangeårserfaringsomforskerihøjenergifysik(fraCERN,Saclay,INFNofÅrhus)
HøringssvarVedrørende forslag til:
”Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild”.
Følgende indsigelser: Vi har med indrykket tekst og fremhævet skrift, stillet spørgsmål vedindholdet og formålet med lovteksten.Venlig hilsenVibeke og Ulrik IversenFuglsangvej 5
7741 Frøstrup
UDKASTFORSLAGTilLov om et testcenter for store vindmøller ved ØsterildKapitel 1Formål m.v.§ 1.Loven fastlægger rammerne for etablering og drift af et nationalt testcenter for storevindmøller i et område ved Østerild Klitplantage i Thisted Kommune.Stk. 2. Testcentret skal skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye hav- og land-vindmøller med en totalhøjde op til 250 m.Stk.3. Loven vedrører det område, der er vist på kortbilag 1, og som består af enbeskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde og et testområde.•Ordet beskyttelseszone dækker vel kun i forhold til vindmøllerne. Er der enbeskyttelseszone eller sikkerhedszone for de omkringliggende beboere.Hvilke garantier er der i de støjgrænser, der er gældende p.t. Er man kendtmed de negative konsekvenser, når man taler om møller i den størrelse?Gælder forsigtighedsprincippet ikke her? Er der undersøgelser der visernoget om den lavfrekvente støjs påvirkning og i hvilken afstand.•Er det ansvarspådragende for beslutningstagerne, hvis menneskers sundhedog velfærd bliver påvirket at det påtænkte center?
Kapitel 2Anlæg af testcentret m.v.§ 3.Testcentret anlægges med møllepladser på en nord - syd gående linje, som vist påkortbilag 1.Stk. 2. Vest for møllepladserne kan der anlægges pladser til målemaster.Stk. 3. Nord og syd for møllepladserne kan der på den i stk. 1, nævnte linje, opstillesmaster til lysmarkering og to meteorologimaster.§ 4.Der anlægges vejadgang til testområdet gennem den sydlige del af området, og derkan anlægges serviceveje og arbejdsarealer.•Hvordan vil transporten af de store enheder være muligt på det eksisterendevejnet.Stk. 3. I testområdet kan der anlægges et fællesareal, der befæstes således, at der ikkekan ske nedsivning til jorden, hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olie,kemikalier, maling og lignende, og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank.§ 5.Veje og servicearealer anlægges med almindelig bundsikring og med et dæklag afstabilgrus.§ 6.Bygninger til besøgscenter, transformerstation, administration og lager m.v. itilknytning til testcentret kan opføres inden for de placeringer, der er vist på kortbilag 1.Miljøministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning.Stk. 2. Bygningernes højde må ikke overstige 8,5 m.2
Stk. 3. På befæstede arealer kan der placeres skure på op til 20 m til nødvendigeinstallationer.Stk. 4. Miljøministeren kan tillade, at stk. 1 og 2 fraviges, hvis der er en funktionelbegrundelse herfor.•Betyder dette at alt er muligt, afhængig af den til enhver tid siddendeministers lune?§ 8.Miljøministeren kan rydde skov og bevoksning m.v. i testområdet, måleområdet vestfor testområdet og i vindfeltet i det omfang, det er nødvendigt for at anlægge og drivetestcentret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.Stk. 2 Miljøministeren kan til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1, etablereerstatningsskov på statslige og private arealer.•Er dette foreneligt med fredskovsbegrebet?•Er dette foreneligt med hensigterne fra COP 15 om udvidelse af skovarealerog dermed begrænsninger af CO2 udslip. Skoven binder 3 gange så megetCO2 som atmosfæren(Iflg.Claus Felby, KU).•Er dette foreneligt med ønsket om at skabe mere sammenhængende natur.•Er dette foreneligt med bæredygtighed.§ 9.Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområderfor arter omfattet af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arteromfattet af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten ellerbestanden. Miljøministeren foretager endvidere afværgeforanstaltninger af hensyn til fuglesæg og reder.Stk. 3. Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.•Er dette foreneligt med Thisteds kommunes forpligtigelse overfor ”Count-down2010-erklæringen”, der omhandler biodiversitet, når man ved, at skovensøkosystem er mange årtier om at gendannes, men samtidigt et af de mererobuste.Kapitel 3Anvendelsen af testområdet§ 10.Møllepladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af 7 vindmøller med entotalhøjde på 250 m.Stk. 2. Der kan anlægges prøvepladser for mindre vindmøller på den i § 3, stk. 1, nævnte linjei perioden frem til, at behovet for at teste vindmøller med en totalhøjde på op til 250 m opstår.§ 11.Meteorologimast, lysmarkeringsmaster og målemaster, skal udføres sombardunmaster, der må være op til 250 m høje.§ 12.Vindmøllerne og bardunmasterne skal fremstå ensfarvede og må ikke belyses ellerpåsættes belysning udover hvad hensynet til flysikkerheden tilsiger.§ 13.Vindmøllerne under ét må ikke give anledning til mere end 10 timers reel skyggetidårligt ved omkringliggende boliger.§ 14.Flyvning med helikopter i forbindelse med afprøvning, servicering eller oplæring, måhøjst finde sted 10 dage om året for området som helhed.Er dette foreneligt med hensyntagen til områdets karakter når:?•Området af tidligere miljøministre er udlagt som bevaringsværdigt.•Området er af det gl. Viborg Amt udlagt som særligt beskyttelsesområde derskal være fritaget for vindmøller.•Området er iflg. GIS-kort på Thisted kommunes hjemmeside udlagt somområde, hvor der findes drikkevandsreserver.•Området indeholdes i miljøministeriets naturkanon.•Området er betegnet som et af Danmarks få ”stilleområder”•Området indeholder § 3 arealer•Området indeholder en stor bestand af kronhjorte.•Området rummer sjældne dyrearter, som er fredede. Ifølge By ogLandskabsstyrelsen hjemmeside er vindmøller en trussel mød ørne. Detsamme gælder anlæggelse af veje og skovrydning. Det påpeges også i dennesammenhæng at kommunerne spiller en central rolle i naturbevarelsen.•Området (Abilhave og området omkring Østerild) er af det forrige tekniskeudvalg blevet betegnet større sammenhængende og støjfrit område ogikke egnet til møller.•Små biotoper ikke har samme værdi som store.
Kapitel 4Arealerhvervelse, ekspropriation, udlejning/frasalg af arealer og værditabEkspropriation§ 15.Miljøministeren kan med henblik på etablering og drift af testcenteret erhverve fastejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling.Stk. 2. Miljøministeren kan ekspropriere fast ejendom til etablering og drift af testcenteret,herunder til nødvendigtnyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, ognødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom imåleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer afhensyn til driften af testcenteret. Ekspropriation kan endvidere ske til rydning afbeplantning, jf. § 8.Stk. 3. Ved ekspropriationen kan der:1) Erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet tilarealer eller bygninger, samt tilbehør hertil.2) Endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhvervesret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme.3) Endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begræns-ninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejen-domme.Stk. 4. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til ellerover det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2), skal de ved ekspropriation stiftederettigheder over en fast ejendom respekteres af indehaveren af alle andre rettigheder overejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.Stk. 6. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriationvedrørende fast ejendom.•Ekspropriation kan gøres gældende, når det gavner almenvældet. Der kanstilles spørgsmål ved om dette projekt gavner almenvældet, eller det gavnerprivate interesser. Statsskov gavner almenvældet. Rekreative områder fårstørre og større værdi for flere og flere.Udlejning, udstykning og frasalg af møllepladser§ 16.Arealer, der skal anvendes til møllepladser, kan udstykkes og sælges eller udlejes tilvindmølleproducenter.
Stk. 2. Arealerne må kun anvendes til afprøvning af prototyper af vindmøller og andre testsi tilknytning hertil.Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller på testcentret og grøn ordning§ 17.Vindmøller, som opstilles på testcentret, er omfattet af lov om fremme afvedvarende energi og regler udstedt i medfør heraf med de ændringer, der følger af §§ 18-21. Dette gælder dog ikke for ejendomme, der er erhvervet af miljøministeren ogeksproprieret i henhold til § 15 i denne lov.§ 18.Den driftsansvarlige, jf. § 2, indtræder i de rettigheder og pligter, som er tillagtopstilleren efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi.Stk. 2. Ved annoncering m.v. efter § 19, jf. § 9 i lov om fremme af vedvarende energi,og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme afvedvarende energi, skal det lægges til grund, at der opstilles 7 vindmøller med entotalhøjde på 250 meter, jf. § 10.§ 19.Den driftsansvarlige afholder efter annoncering i lokale aviser senest den 31.december 2010 det offentlige møde nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarendeenergi, hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af vindmøller på testcenteretfor de omkringliggende faste ejendomme.Stk. 2. Den driftsansvarlige giver individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet forafholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 3, og §10 i lov om fremme af vedvarende energi til ejere af fast ejendom, der helt eller delvis erbeliggende i en afstand af seks gange højden af vindmøllerne på testcentret, jf. § 10.Stk. 3. Energinet.dk skal godkende den skriftlige meddelelse i stk. 2.§ 20.Ejere der har fået tilkendt værditabsbetaling eller har indgået aftale herom kanikke rejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter denne lov ellerefter lov om fremme af vedvarende energi som følge af opsætning og nedtagning afvindmøller på testcenteret.Stk. 2. Ejere, der har fået tilkendt værditabsbetaling, eller har indgået aftale herom, harkrav på at få udbetalt denne, når den første vindmølle på testcenteret er opstillet.Stk.3. § 54 i lov om fremme af vedvarende energi finder ikke anvendelse på vindmølleropstillet på testcenteret efter denne lov.•Disse megamøller vil påvirke værdien af uhyggelig mange ejendomme. Ihvilken radius vil man kunne søge erstatning? Taler vi om 5, 10 eller 15km.?•Er det rimeligt at det skal være forbundet med udgifter at søge erstatning,hvis man har gener af møllerne og bor mere end 1,5 km derfra?Kapitel 6Forholdet til anden lovgivning§ 23.Der kræves ikke tilladelse efter reglerne i §§ 3 og 17, jf. § 65, stk. 2 og 3, i lov omnaturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning, til udførelse af arbejder efter kapitel2 og 3 i denne lov og til udstykning af arealer, der sælges efter § 16.Stk. 2. Reglerne i lov om planlægning om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner,Viborg Amts regionplan 2005 med tilhørende regionplantillæg, § 29a i lov omnaturbeskyttelse, § 6 a, stk. 1 og 2 og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning og §§ 8-13 og §§26-28 i lov om skove finder ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter kapitel 2 og 3 idenne lov.
§ 24.Reglerne i kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse om offentlighedens adgang tilnaturen finder ikke anvendelse i testområdet, der kan afspærres med bomme og skiltningm.v.•Naturen er områdets største aktiv. Indskrænkelsen af brugen af naturen iNordthy, vil kunne betyde øget fraflytning fra dette yderområde, damanges bevæggrund for at flytte hertil, netop er den unikke natur.Kapitel 7Delegation§ 25.Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til atudøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der ertruffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunnepåklages.Kapitel 8Fjernelse og ophør§ 26.Når den driftsansvarlige beslutter at nedlægge testcentret, skal testområdetryddes.Stk. 2. Arealer, der er erhvervet efter reglerne i § 16, skal overdrages til Miljøministeriet.Stk. 3. Miljøministeren bestemmer, hvordan den driftsansvarlige skal retableretestområdet til skov- eller naturformål.Kapitel 9Ikrafttræden§ 27.Loven træder i kraft den...Stk. 2. Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager efter lovgivningenom naturfredning inden for området.•Kan man virkelig tilsidesætte anden lovgivning i denne sammenhæng. Erdet i orden at en anlægslov overtrumfer naturbeskyttelsesloven, planloven,skovloven og jagt- og vildtforvaltningsloven? Love der er lavet for atbeskytte- ja i sidste ende os mennesker -, men som fuldstændignegligeres. Dette viser med al tydelighed demokratisk underskud.Har vi virkelig råd til denne massakre af vores natur. Måske skulle viindrette os mere efter naturlovene end afgiftslove , anlægslove og useriøsVVM-redegørelse etc. Skoven og naturen er i sidste ende vores størsteressource.
Jeg håber vore landspolitikere er mere visionære og ikke ødelægger voresnatur. Jeg håber endvidere at de har fulgt ”slagets gang”, og set forsøg påat undertrykke demokratiet og ladet hån om folks ret til at blive hørt ogtaget seriøs.
5. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:
1.Ligesom DN og mange andre er jeg skarp modstander af at man vælger at inddragenatur i stor skala til et projekt som dette. Der er så mange oplagte alternativer i nogleDanmarks store landbrugsområder, at det virker helt ugennemtænkt eller at placeredet ved Østerild.
2.Jeg er stor tilhænger af vindkraft. Men natur- og landskabsødelæggelserne for at giveplads til møllerne vil helt sikkert øge modstanden mod vindkraft generelt. For ganskevist er der med den planlagte placering kun få direkte berørte lodsejerene, men demder rammes indirekte skal ikke glemmes. Det er de mange tusinder, der brugerområdet rekreativt og besøgende der nyder de næsten uspolerte landskaber i Thy. Fordem vil møllecentret blive som et betændt ar i landskabet.- Som en stor grim flænge i et smukt maleri.
3.Vejlerne ligger lige op af det planlagte center. Alene det burde være årsag nok til sletikke at overveje denne placering. VVM redegørelsen klarlægger absolut intet omkonsekvenserne for fuglelivet i Vejlerne. Men i stedet lyder det nærmest som omcentret også skal fungere som testcenter for påvirkning af fuglene. Så vejlernes fugleskal altså være testobjekter. Vejlerne huser i nogle måneder om året op mod 30.000gæs. De trækker til og fra Vejlerne hver dag. Og de bevæger sig ofte i flokke på fleretusinde. Hvad sker der hvis flokkene i diset vejr passerer vingemøller der er 100 meterlange og som ved spidsen bevæger sig med flere hundrede km/t? Hvad medhavørnene i området. Tranerne der yngler lige der hvor centret skal placeres. Og denattrækkende fugle, der vil blive tiltrukket at de oplyste møller osv. osv.
Side 1 af 3
4.Er det kun et vindmølletestcenter, der kan retfærdiggøre fældningen af over 12000hektar skov? Hvad hvis det var et amunitions-testcenter, der skulle findes plads til, forat hjælpe dansk våbenindustri. Hvad er forskellen egentlig. Ville en miljøminister monforære sådanne arealer til andre industrier også?Den største forskel er nok at modstanderne har betydeligt sværere ved at få ørenlyd,når der protesteres mod vindmøller. Fortalerne for centret modargumenterer konstantmed at ”vi jo er nødt til at gøre noget ved Co2 udslippet”, ”At Danmark bør udvikle sinandel af vedvarende energi” osv.. Men der er jo næppe nogen af modstanderne, der erimod at vi skal have meget mere vindenergi. Vi er ene og alene imod den valgteplacering.
5.Der snakkes meget om fordelene for lokalsamfundet ved dette center. Der kan blivetale om lidt ekstra arbejdspladser, Der kan være turister der kommer for at sekæmpemøllerne, og det kan være, at det vil bidrage til en udvidelse af Hanstholmhavn.De negative konsekvenser er også svære at måle på. Nogle er umiddelbare mensandre vil opstå efterfølgende:- Der er en lille snes lodsejere, der skal flyttes fra deres hjem og livsværk. Det vil derjo være uanset hvor centret placeres. Med mindre det placeres på havet. Så det måvel accepteres.- Der er en hel del lodsejere, der bor udenfor støjgrænsen, der helt sikkert vil flyttefrivilligt, - hvis de kan sælge deres bolig. For deres anledning til at slå sig ned iområdet har været den uspolerte natur og stilheden. Mange af dem er tilflyttere ogfolk, der til daglig arbejder i travle jobs udenfor kommunen. For dem handler det ikkeom hvorvidt der er lidt eller meget støj fra møllerne. Lidt støj vil være for meget.- Der er mange hundrede mennesker, der bor udenfor hørevidde af møllerne, men somnyder stilheden og ensomheden i skovene i fritiden. For den vil centret betyde enforringelse af deres tilværelse og igen sikkert medføre at nogen kan finde på at flyttefra området og måske tættere på deres arbejdsplads.- Der er vel lidt skovarbejdere, der ikke længere er behov for, når skoven ikke længereskal vedligeholdes.- Vejene i området er ikke lavet til transport med store maskiner og mølleelementer,så der vil helt sikkert blive en del gener for lokaltrafikken mens vejnettet udvides. Ogigen… det et veje i naturskønne områder der er tale om.Jeg tvivler meget på at regnskabet giver en gevinst for lokalsamfundet, når alleparametre tages med. Tvært imod.
6.Igennem de seneste 2-3 år er der forsvundet natur fra det danske landskab i et tempouden sidestykke i dansk historie. To tørre forår har gjort det muligt at dræne enormearealer, der hidtil ikke har var været tilgængelige med store maskiner og mange afdisse arealer har været områder, som faktisk var $3 områder, og dermed beskyttede.Der er tale om titusinder af hektar. Det er sket som følge af lempet lovgivning ogflytning af ansvar fra amterne til kommunerne.Så hvis ikke landbruget skulle kunne sælge små 500 hektar til en god pris for at laveet testcenter, så er der altså noget helt galt.
7.Placeres centret på landbrugsjord, så vil antallet af indirekte berørte være meget lille.Det omkringliggende areal vil kunne dyrkes som hidtil og der kan helt sikkert findes enplacering der ligger tættere på infrastruktur med kapacitet til de store maskiner.Og man ville undgå at ødelægge noget af det sidste store natur i Danmark.
Side 2 af 3
Konklusion:Flyt placeringen af centret til havet eller til landbrugsjord med god afstand til følsom natur, ogfå derved en goodwill, der er lige så stor som modstanden er ved den valgte placering.Lad os i stedet hjælpes ad med at værne om de sidste rester af naturområder i Danmark, forhver gang der ødelægges natur går det noget tabt, - for altid.
Med venlig hilsen
Side 3 af 3
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelsen mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketinget fremlagteforslag til lov for store vindmøller ved Østerild og den tilhørende VVM-undersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:-------atder ikke foreligger en korrekt screening.atder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringer.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelser.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også delodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store beskyttelseszone, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tæt vedet stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område. Somfølge heraf bør samtlige lodsejere inden for beskyttelseszonen tilbydes mulighed forekspropriation.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceretoktober 2009) ikke er fulgt.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjortherfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedre placeringer,der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdigenatur.
-----
Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andet steds.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljø fremsendteindsigelse dateret 3. februar 2010, samt til den af Nephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse tilFolketingets Miljøudvalg.Med venlig hilsen
Navn:Adresse:e-mail:
Side1af1
TilBy – og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Ø
4. marts 2010Side 1
Sendt med mail:[email protected]med ’Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for storevindmøller ved Østerild og tilhørende VVM-rapport” i emnefeltet&Miljøcenter ÅrhusAtt. Testområde til vindmøllerLyseng Allé 18270 Højbjerg
’Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for storevindmøller ved Østerild og tilhørende VVM-rapport” i emnefeltet
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM rapportIndsigelsen begrundes med følgende:1. Danmarks Naturkanon dokumenterer, at Østerild klitplantage ligger midt i et områdemed særlig bevaringsværdig natur. I forlængelse af Østerild klitplantage liggerendvidere et af Danmarks skønneste, frodigste, bedste og mest sammenhængendenaturområder: Vejlerne, Hannæs, Limfjorden, Hjademål Klitpantage og Bulbjerg.Området er et af Danmarks ganske få større sammenhængende stille og nattemørkeområder.2. Det drejer sig ikke blot om fældning af 3.500.000 mill. træer (som om det ikke var nokbegrundelse i sig selv).3. Hvis man opfører et industrianlæg med 250 meter høje vindmøller og dertil hørendelysanlæg i Østerild klitplantage, vil det medføre en katastrofal forringelse af værdien afområdet. Anlægget vil dominere et stort område – det vil kunne ses i 55 km afstand.4. Egnen har en udpræget kvalitet: Dyb stilhed og kun naturens lyde. En af de storerigdomme ved at bo eller opholde sig i naturen, er den dybe stilhed. For at illlustrerehvor meget man kan høre, når der er stilhed: Landsbyen Amtoft ligger 5 km væk fraØsterild Klitplantage. Dengang jernbanen imellem Thisted og Ålborg eksisterede, kunnejeg ligge i min seng i Amtoft sent om aftenen og høre toget mere end 5 km væk - en finlyd som inkluderede oplevelsen af et stort rum. Det var et lydsvagt tog. Det viser hvorlangt en lyd kan høres, når der er helt stille. En enerverende lyd fra kæmpe vindmøllervil være højere end lyden fra toget var, og derved være frustrerende samt ødelæggestilhedens sjældne kvalitet i mere end 5 km afstand til alle sider (mere end 100 km2).5. De planlagte master med blinkende lamper for at advare flytrafikken om kæmpevindmøllerne, vil ødelægge nattemørket. Derved forsvinder vores stjerneklare nættermed åben adgang til universets dyb.
Side 2.6. Ved at fælde træerne i Østerild Klitplantage (1.500.000 mil træer), fårnordvestenvinden fri adgang til Sydhannæs. Kun Vejlerne ligger imellem. Amtoft, derligger på Sydhannæs, har en ekstra fin idyl ved, at der er læ for nordvestenvinden.Fældning af træerne vil samtidig åbne for havgus. Før plantagen blev plantet, trængtehavgus hele vejen ind til Amtoft.7. Installationer af kæmpevindmøller med lyde og lys, vil påvirke den frodigetilstedeværelse af fugle og andre dyr, inklusiv havørne som nu har et ideelttrivselsområde med mest mulig fravær af unaturlige installationer fra den modernecivilisation8. For Danmark er det en kvalitet at bevare en sådan rigdom af oprindelig og uforstyrretnatur. Den globale udvikling gør, at den slags egne bliver mere og mere sjældne,værdifulde og oven i købet nødvendige. Klima og naturen er integreret og et sammen-hængende hele.9. I den moderne stressede, digitale, elektroniske og mediedominerede verden, er det afden største værdi at bevare et sådant område i Danmark. Stilhed, naturoplevelser ogåben uforstyrret stjernehimmel. Hvor mennesker kan finde ro, tage på vandreture ogcykelture – det perfekte område til ferie og rekreation.10. Ved at sende folk på ophold i området vil store dele af sygehus, medicin ogsundhedsudgifter kunne spares væk.11. Det er det perfekte område til kunstnerisk og anden åndelig fordybelse. Beethovenelskede at tage på landet og fandt der dyrebar inspiration. Led Zeppelin skabte deresbedste albums langt ud på landet. Jeppe Åkær, Ingemann, Thøger Larsen, H.C.Andersen og mange flere var og er dybt inspireret af naturen.12. Det er et udpræget godt område for studerende, børn og unge at tage på ekskursioner,både for naturstudier og for at fremme friluftslivets værdier.13. Naturligvis er jeg ikke imod vindmøller (tværtimod), men det vil være forkasteligt ikkeat ofre tid og penge på fortsatte undersøgelser, indtil man finder en placering som ikkeindebærer en tilsvarende destruering og devaluering af et område. Det er placeringen,der er helt forkert. Så godt et naturområde bliver mere og mere værdifuldt forDanmark som verden udvikler sig. Og selvfølgelig i højeste grad betydningsfuldt forlokalbefolkningen, for os der finder stor værdi i området og for alle dem, der vil kunnefinde disse værdier i fremtiden.14. Når verden står over for klimaproblemer skyldes det jo, at mennesker har været foruvidende kombineret med at være fikseret på kortsigtet økonomisk ofte egoistiskgevinst, på bekostning af større værdier.15. Ødelæggelsen af et så enestående naturområde, som det vil være, at opføre testcentersom fremlagt i lovoplægget, er også i 100 % modstrid med miljøministerietserklæringer på dets hjemmeside, om værdien af at bevare Danmarks natur.16. Statsministeren har for nylig fremlagt at det vigtigste mål for Danmark er, at viindenfor 10 år opnår at være blandt verdens 10 rigeste nationer. Målet er fint nok, mendet er indlysende at økonomi kun giver mening i det omfang, at det er for at fremmehøjere værdier. Økonomi er et middel til at opnå formål med eller fremme værdier.fortsætter side 3.
Side 3.17. Sidst og ikke mindst: VVM-redegørelsen er i højeste grad mangelfuld og helt uacceptabelt.Det er vildt bekymrende at den lovgivende magt forsøger, at omgå reglerne og ærligeundersøgelser. Troværdigheden står i høj grad på spild. Det vil være forkasteligt ikke atfortage undersøgelser, indtil man finder en placering, som ikke indebærer en tilsvarendedestruering og devaluering af et område. Det er placeringen, der er helt forkert. Det kunnei stedet være et sted ved eller ude i havet.
Konklusion:Testcentret bør placeres på et sted i henhold til ovenstående.Testcenteret bør ikke placeres i Østerild Klitplantage. Anlægsloven bør ikke gennemføres.Jeg beder om en kvittering for modtagelsen.
Med venlig hilsenSven IngvartsenHolsteinborvej 18, 2 th2720 Vanløsee-mail: [email protected]
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
Dato
4. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller vedØsterild og tilhørende VVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabssty-relsen til Folketinget fremlagte forslag til anlægslov for industrianlægmed store vindmøller ved Østerild og den tilhørende VVM-undersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:1.atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om atplacere et industrianlæg med store vindmøller i naturen i og om-kring Østerild og Hjardemål Klitplantager, da naturen her er af ensærlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskillige of-ficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Dan-marks Naturkanon (2009).2.atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er etaf de i Danmark ganske få større sammenhængende stille og nat-temørke områder, som også fremhævet af Danmarks Naturfred-ningsforening.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv,når det faktisk drejer sig om, at loven primært tjener vindmølle-industriens interesser.atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vind-mølletestcenter på havet, hvor de for havvindmøller reelle forholdforefindes.athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen ellerMiljøcenter Århus har ført dokumentation for, at det er for dyrt ogbesværligt med testcenter på havet, og at eventuelle merom-kostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdtmed de ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenterved Østerild vil medføre.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyl-destgørende dokumentation for fravalg af alternative placeringer,der – hvis det fastholdes testcenteret skal etableres på land –
3.
4.
5.
6.
C:\Documents and Settings\kfo\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\OLK22F\0 møllecenter i Østerild.doc
2/3
bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, som foreslået afDanmarks Naturfredningsforening.7.8.9.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udela-der relevante undersøgelser.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttel-sesmæssige hensyn.
10.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger iacceptabelt omfang, bl.a. mangler helt visualisering af industrian-læggets natlige belysning.11.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzo-nen 44-39 dB, men også de lodsejere der bor inden for ’vindfel-tet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og at en økonomiskerstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vilvære at bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrian-læg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følgeheraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydesmulighed for ekspropriation.12.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens §6,der har følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betyd-ning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbryd-ning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser medskove og er enige om behovet for at skabe positive incitamentertil sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en me-kanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobilisering af fi-nansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved ØsterildKlitplantage.14.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guide-lines for Europe(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.15.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring omaktindsigt ikke har redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, ogat dette er indklaget til Ombudsmanden.16.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Lands-foreningen for Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsi-gelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.17.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod op-rettelse af testcenter for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klit-plantager samt foreslået alternative og bedre placeringer, derskåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områ-de særligt bevaringsværdige natur.Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og test-centeret bør placeres andet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplan-tager.
C:\Documents and Settings\kfo\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\OLK22F\0 møllecenter i Østerild.doc
3/3
For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforenin-gen for Bedre Miljø fremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010(vedlægges som bilag 1), samt til den af Nephentes den 23.2.2010fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges som bi-lag 2).
Med venlig hilsen
C:\Documents and Settings\kfo\Lokale indstillinger\Temporary Internet Files\OLK22F\0 møllecenter i Østerild.doc
HøringssvarudkasttillovforslagtillovometableringafetnationalttestcenterforstorevindmøllervedØsterildForhenværendemiljøministerTroelsLundPoulsenharfleregangelovetudkasttillovforslagskulledannesudfraresultaterneafidéfasenogVVM‐redegørelsen.VVM‐redegørelsenshøringsperiodeforløberfremtil5.marts.HøringssvarskalindarbejdesidenendeligeVVM‐redegørelse,derførstherefterkanbetragtessomettroværdigtmateriale.Alligevelfremsættesalleredenuudkasttillovforslag.Dennearbejdsgangsignalererpolitiskarroganceogtotalligegyldighedmedborgernesbidragoginteresser.Enpolitiskfremgangsmetodederikkebørtolereresietdemokrati.Alenederforbørlovforslagettrækkestilbageogudformesudfra‐ogioverensstemmelsemedVVM‐vurderingen,nårdenendeligeudgaveforeligger.DerermithåbFolketingetsMiljø‐ogplanlægningsudvalgogEnergipolitiskUdvalgvilpåsedettesker.Iøvrigtmenerjeglovforslagetbørændrespåadskilligepunkter:§2,stk.2:Brugereafmøllepladserneskalafholdealleudgifter.JegharfåetoplystogbekræftetvindmølleindustrienikkeerparattilatafholdeudgifterisammestørrelsesordensompåtestcenteretiHovsør.LejenfortestpladserneiHovsøroverstigerlangtudgifterneforatfåafprøvetlignendemølleriudlandet.DerbørudarbejdesetlikviditetsbudgetoverheleprojektetiØsterildogindgåslejeaftalerforudforlovforslagetvedtages.Elleralternativtkanstatensomkostningerberegnes,hvispladserneefteretableringikkekanudlejes.§3,stk.1:Placeringafmøllerpånord‐sygdgåenderetning,harmonerertvivlsomtmeddenlokaledominerendevindretning.Vindmålingeriområdetforetagesførstiforår2010.§6,stk.4:Dettepunktbørbortfalde,dadetgiverenhversiddendeministerfritspiloverområdet.§8,stk.2:Ordlydenændrestil;Miljøministerenskaltilerstatning…ellersfravigesårhundredersdansktraditionforbeskyttelseaffredsskov.§9:Præciseringafafværgeforanstaltningersudformningogomfang.IdenforeløbigeVVM‐redegørelseomtalesdisseafværgeforanstaltningerogsåkunoverfladisk.§12:IfølgedenforeløbigeVVM‐redegørelseharvindmøllefabrikanternerettilatbrugemøllehattenetilreklamelogoer(tilstorvisuelgene).Jegønskertilføjet;”Vindmøller,bardunmasterogbygningeritestområdetmåikkeanvendestillogosellerreklamer”.§13:Skyggetidenkanmindskesogkontrolleresvedpåsætningafmiljøstoppåmøllerne.Jegønskertilføjet;”Vindmølleproducenternepåmonterermiljøstoppåmøllerne”§14:Støjfrahelikopterekanfåfatalefølgerforlandbrugmedanimalskproduktion,spec.underreproduktion.Derbørtilføjes”Flyvningmedhelikopter,kankunskeefterforudgåendetilladelsefraområdetslandmænd”§15:Beholdersnuværendeordlyd,kanmiljøministerentilenhvertideksproprieresamtligearealeriNordthy.Detvilfåuoverskueligekonsekvenserforerhvervogbosætningiområdet,ogøkonomiskruinfor
lodsejerelangtudoverdeskitseredeområderilovforslaget.Reeltvildetbetydeenophævelseafejendomsretten.EkspropriationerbørKUNkunneforetagesiforbindelsemedanlæggetaftestcenteret,ogKUNindenfordefineredearealer.Formuleringenistk.3.1.giveringenmening–hvadindeholderlovforslagether?§16:Arealernekanikkevideresælges.Ellerserdetenhistoriskbeslutning,atstatenekspropriererognedlæggerprivateejendomme,foratvideresælgedeterhvervedetiludvalgtevirksomheder.§17‐§20.Anlæggelsenaftestcenteretogopstillingafforsøgsmøllerpå250m,kanikkesammenlignesnedopstillingafkonventionellemøller.Derforkanerstatningsudmålingenikkeforegåefterværditabsordningenfra”Lovomfremmeafvedvarendeenergi”.Værditabetforlodsejerederliggeritestcenteretsnærområdeerenorm.Ejendommeoglandbrugsarealererusælgeligepga.pålagterestriktioner,lysogstøjpåvirkningetc.Alleredepånuværendetidspunktharrealkreditinstitutionermeddeltdeikkelængereønskeratbelåneejendomme,deikkekanværdisættedadetfremtidigeværditaberuoverskueligt.ErstatningsudmålingenbørvurderespåbaggrundaferfaringerfranaboertiltestcenteretiHovsørogtilpassesdeøgedeulemperfradestørremølleriThy.Erstatningsudmålingenbørprøvesveddomstolene,dadetvildannepræcedensfordefremtidigetestcentreregeringenplanlægger.§22:IdenforeløbigeVVM‐redegørelsegivesløfteomborgereharmulighedforatsøgebindendeforhåndstilsagn.Denmulighedskalmedtagesilovforslaget.§23:Enmiljøministerbørikketilsidesætteallenaturbeskyttelseslove,foratgennemtrumfeetlovforslag,derudelukkendetilgodesetenenkeltindustri.Lovforslagetbørtilrettessåividestmuligtomfangfølgerhensigtenmednaturbeskyttelseslovene.Naturhensynkanimplementeresilovforslaget,hvisdererpolitiskviljetilstede.§27.stk.2:Deteruhørtderhenvisestilenspecifikinteresseorganisationssagietlovforslag.Stk.2måfjernes.Helelovforslagetisinnuværendeformhartilhensigtatbeskyttetestcenteret,DTU/RISØ´sogvindmølleindustriensinteresser.Ikkeetordombeskyttelseafdemenneskerderidagboriområdet.Deropstillesmøllermedvingelængdepå100m.Minimumsomdrejningshastighedener9omd./min.Maksimumshastighedenerendnuikkekendt,ellerogsåønskesdenikkeoffentliggjort.Jegfårforskelligeundvigendesvar,nårjegspørger.Simpelmatematiskudregningviservingespidsernebevægersigmedenhastighedpå340km/t,nårmøllernekørermedlavestehastighed.Møllerneerprototyper,derikkeerafprøvet,indendesendesirotationiThy.Gennemtestedemøllermistervingespidser,prototypergørsikkertogså.Hvadskerder,nårvingespidsersendesindoverbeboelser,medenminimumsfartpå340km/t?Hvadskerder,nårfartenøges?Skallokalebeboereevakueresnårnyemølleropstartes?Jordbundenitestområdeterprægetafmegethøjvandstand,medstoreeng‐områderoghøjmose.Etheltskovområdevæltedeundersidstestorm.Arealetvaroversvømmetogtræernesrodnetløsnedesigderforfraundergrundenveddenstorevindpåvirkning.Dererikkeforetagetjordbundsundersøgelseridefelter,hvormøllerneplanlæggesplaceret.Hvordansikresdet,møllernesfundamentikkegørdetsamme?
StøjberegningerfradenforeløbigeVVMerudokumenterede,kritiskeekspertudtalelsererikkemedtaget.Dererbevistundladtberegningafinfralyd,derharstoresundhedsmæssigekonsekvenser.Hvordansikresområdetmodstøjforurening,deriværstefalderødelæggendeforhelbredet?Lys‐ogreflekspåvirkningframøller,måle‐oglysmastererikkekendt,ogingenvedhvordandetpåvirkerdenmenneskeligeorganisme.Denpolitiskeinteresseerikketilstede.Lovforslagetbørindeholdeengarantifor,lokalbefolkningenssundhedikkepåvirkes,ellersbliverviretsløse.Ihåbometkonstruktivtsamarbejde.LeneOvergaardLodsejerGl.Aalborgvej9,7741Frøstrup.
By- og LandskabsstyrelsenLandsplanHaraldsgade 532100 København ØAtt. Per Jul Hansen
Rosenørns Allé 9DK 1970 Frederiksberg CTlf: 35 300 400Fax: 35 300 401e-mail: [email protected]w w w .danskenergi.dkDok. ansvarlig: SGJSekretær: ILASagsnr: 04/182Doknr: 1125-02-2010
Høringssvar til udkast til forslag til lov om etablering af et nationalt testcenterfor store vindmøller ved ØsterildDansk Energi takker for det fremsendte udkast og fremsender hermed kommentarer ogbemærkninger til lovforslaget om etablering af testcenter ved Østerild.Dansk Energi finder det generelt vigtigt, at der fortsat udvikles på vindmølleteknologien iDanmark. Dette skal ikke kun ses i forhold til at styrke den danske konkurrencesituation indenforudvikling af vindmølleteknologi, men skal i højere grad sikre en brugbar og effektivteknologiudvikling til at imødekomme fremtiden forsyningssikkerheds- og klimaudfordringer.Denne udvikling kræver en stor indsats på demonstrationsfasen for prototyper, ikke mindst påstore vindmøller, som kommer til at få stor betydning for opfyldelse af den europæiskemålsætning om 20 % vedvarende energi i 2020.Det vigtigste for Dansk Energi er derfor, at der kan tilbydes omfattende faciliteter, somvindmølleindustrien skal bruge til at få afprøvet deres prototyper. Dette gælder både nationale oginternationale selskaber. Et testcenter er en forudsætning for, at vi kan fastholde udviklingen afvindmøller, så disse bliver i stand til at takle de udfordringer fremtidens energisystem byder på.Det offentlig-private samarbejde, der er mulighed for ved testcentret, bør udmøntes både når detgælder teknologiskudviklingen, men også med hensyn til finansieringen af centret, som ilovforslaget udelukkende finansieres af brugerne af centret, så samfundet får mest muligt ud aftestcentret.Af mere konkret karakter har Dansk Energi bemærkninger til lovforslaget i forbindelse medkabellægning af elledningerne i området:
2
§7Finansieringen af den fremrykkede kabellægning af de nævnte 150 kV- og 60 kV-luftledninger børses i sammenhæng med regler om forhøjelse af net- og transmissionsselskabersreguleringspris og rådighedsbeløb jf. bekendtgørelse nr. 1227 af 10.12.2009 (bekendtgørelse omindtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet afelforsyningsloven).Miljøministeriet bedes tilkendegive, at finansieringen af kabellægningen som udgangspunkt følgerreglerne i ovennævnte bekendtgørelse.Finansiering af nettilslutningen af testcenteret til det ovenfor nævnte net bør ses i sammenhængmed den eksisterende udligningsordning, der administreres af Energinet.dk.Ministeriet bedes tilkendegive, at finansieringen af nettilslutningen og eventuellemeromkostninger til forstærkning af fordelingsanlæggene samt de nettab der er forbundet medproduktionen på testcenteret sker efter de omkostningsmodeller i udligningsordningen, der erlavet i et samarbejde mellem Energinet.dk og Dansk Energi.Det er Dansk Energis umiddelbare opfattelse, at der ved brug af udligningsordningen kan tagesudgangspunkt i, at netselskabets tilslutningspunkt er kanten af testområdet jf.VVM-redegørelsens side 27.Dansk Energi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående bemærkninger.Med venlig hilsenDansk Energi
Stine Grenaa Jensen
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsen
Side2af2
By – og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Øe-mail :[email protected]Hjardemål Klit 4. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved ØsterildUndertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for testcenter for store vindmøller ved Østerildndersøgelse.Indsigelsen begrundes med følgende:1.atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg medstore vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, da naturen herer af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskillige officielle rapportergennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon (2009).atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganske fåstørre sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af DanmarksNaturfredningsforening.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejer sigom, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet ellerpå dårlig landbrugsjord.athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har førtdokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og at eventuellemeromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt med deødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende dokumentationfor fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdes testcenteret skal etableres påland – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, som foreslået af DanmarksNaturfredningsforening.atVVM-redegørelsen, som danner grundlag for lovforslaget, ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser. Se vores indsigelser til VVM-rapporten, vedlagt som bilag.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men ogsåde lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tætved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smuktområde (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf børsamtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.Undertegnede ønsker ekspropriation.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd:”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning ogskovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og erSide1af3
2.
3.4.5.
6.
7.8.9.10.
11.
enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanne initiativer gennem enomgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobiliseringaf finansielle ressourcer fra udviklede lande”.Den danske regering og den danskebefolkning har ingen interesse i at komme til at fremstå i et dårligt lys mhtm miljøet så korttid efter det fejlslagne COP15.12.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage. Denforetrækker testcenter placeret tæt på udviklingsafdelingerne cf. MEGAVIND 2008rapporten. Østerild-placeringen giver en række logistiske problemer for vindmølleindustrienog fordyrer driften af testpladserne. Desuden vil modstanden mod placeringen i Østerildmedføre, at den folkelige opbakning til vindenergi falder.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljøtil EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager og d. 4. marts 2010 har fremlagt en seriøsscreeningsrapport, der påviser muligheden for placering af testcentre andre steder, hvorvedØsterild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdige naturkan skånes.atdet fremlagte lovforslags bemærkninger har udeladt væsentlige oplysninger fra denmangelfulde VVM-redegørelse, f.eks. kan nævnes, at bemærkningen i VVM-redegørelsen p.89: ”På den baggrund er der en risiko for, at de meget store møller….kan blive en trusselmod områdets havørne”ikkeer medtaget ibemærkningerne til lovforslaget (§8.2,Påvirkning af fugle). Døde havørne er tilsyneladende et så følsomt emne, at vore politikereskal skånes for det i deres oplysnings- og beslutningsgrundlag for vedtagelse af dennenationale anlægslov.atgængs lovgivning, direktiver og cirkulærer omkring opstilling af produktionsmølleranvendes som lovgrundlag ved opstilling af noget helt nyt: Et stort industrielt anlæg medmaster og møller i en kvart km. højde. Der bør tilvejebringes et nyt lovgrundlag for testcentreog testpladser, da det nuværende lovgrundlag slet ikke tager højde for de nyeproblemstillinger og udfordringer, der knytter sig til så store anlægatden politiske proces åbenbart er så langt fremme, at Risø DTU under høringsperioden forsåvel VVM-redegørelse og som for lovforslag opstiller 3 målestationer i området – den eneved et redested for et ynglende tranepar – og dermed demonstrerer at ”løbet er kørt”. Det eren uhørt arrogance i forhold til en demokratisk proces.athele processens kommunikation med undertegnede har været ikke-eksisterende. Vitilhører kategorien ”nærmeste naboer”, er altså helårsbeboere inden for nærområdet. Vi harpå intet tidspunkt modtaget breve, VVM-redegørelse, invitationer, lovforslag mv. Endefinition af hvad ”berørte lodsejere” betyder i forbindelse med så stort et anlæg erønskeligt. Det er uhørt, at vi ikke er blevet inddraget i kommunikation med myndigheder,når vores tilværelse kan ændres så radikalt, at vi må flytte/flygte.atdet demokratiske underskud i hele processen har været skandaløst stort for et danskdemokrati: Det lokale diskrete forarbejde med byrådet og hemmelig møder mellemmiljøminister og borgmester, den ultrakorte høringsfrist for – 19 dage – i idefasen, heraf 10dages efterårsferie, den ultrakort høringsfrist for lovforslaget – 23 dage, heraf 2vinterferieuger, fremlæggelsen af VVM-redegørelsen dagen før borgermødet om den,fremlæggelse af lovforslaget dagen før borgermødet om det, manglen på kommunikationmed nærmeste naboer samt det generelle hemmelighedskræmmeri i processen.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
Side2af3
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres på det foreliggende grundlag. Ogtestcenteret bør placeres andet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager. Vedlagt sombilag vores indsigelse mod VVM-redegørelsen.
Side3af3
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerildog tilhørende VVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg medstore vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, da naturen herer af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskillige officielle rapportergennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon (2009).2.atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganske fåstørre sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af DanmarksNaturfredningsforening.3.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejer sigom, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.4.atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet, hvorde for havvindmøller reelle forhold forefindes.5.athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har førtdokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og at eventuellemeromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt med deødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.6.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende dokumentation forfravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdes testcenteret skal etableres påland – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, som foreslået af DanmarksNaturfredningsforening.7.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.8.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser.9.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.11.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også delodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tætved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smuktområde (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf børsamtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.12.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd:”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning ogskovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og erenige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanne initiativer gennem enomgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobiliseringaf finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.14.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceretoktober 2009) ikke er fulgt.15.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjortherfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.16.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø tilEU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.17.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligtbevaringsværdige natur.18.atdet er skadelig for mennesker at blive påvirket af lavfrekvent støj. Lavfrekvent støj kanforårsage pulsstigning, rystelser, nervøsitet og hjertebanken. Forskere fra universiteterne iManchester og Wales har konstateret at mennesker registrerer lavfrekvent støj gennemskelettet, og ikke kun gennem ørene som tidlligere antaget.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andetsteds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsenCordelia Kirsebom10, Howard GardensTunbridge WellsTN2 5SL KentUnited Kingdom[email protected]
Side2af2
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
By‐ogLandskabsstyrelsen,landsplanHaraldsgade532100KøbenhavnØFrøstrup,den4.marts2010BemærkningertillovforslagomettestcenterforstorevindmøllervedØsterild:HvorforligeetVindmølletestcenteriØsterild,‐oghvemharskjultedagsordner?Veddeafholdteborgermødererdergangpågangefterlystargumenterforhvorforhavvindmøllerskalplacerespåland.Vindmølleproducenterneønskerselvfølgelig“havvindmøllerne”pålandogafflereårsager,eksempelvis:LaveomkostningerLetadgangOgikkemindstat“havvindmøllerne”selvfølgeligovergårtilrenproduktionHvorforblanderproducenternesigikkeidebatten?Svareterenkelt,formeddenidagkendteIT‐teknologierfuldskalaforsøgmed“havvindmøller”reeltikkeaktuel.IRumfart‐fly‐ogskibsindustrienharmanlængeopereretmedcomputerprogrammeriproduktudvikling.EksempelvisTankforsøgmedskalamodellerafskibeogtilhørendefremdrivningspropellererforlængstafløstafcomputerprogrammertiloptimeringafdesignafskibe‐ogskibspropellersamtdimensioneringogsidstmenikkemindstoptimeringafdensamledevirkningsgrad.Tilsvarendesimuleringsprogrammermåselvfølgeligogsåbenyttesivindmøllebranchen.Hertilkommeratderidagogsåfindeskendteteknologiertilelektroniskovervågningogdiagnostiskfejlfindingpåenkompletvindmølle.Dissemulighederreklamererbranchenselvfølgeligikkemed,fordeterjodetsammesomatsavedengrenovermanselvsidderpå.Konklusion:Branchenønskerikkeatdeltageidebatten,ogderesskjultedagsordener,vibehøverikkeatkæmpedennekamp,detkommerafsigselv,altsågrøntlysforopførelseaflandbaseredeproduktionanlæghvori“havvindmøllerne”indgår.Miljøministerietsmotiverogsågennemskueligt,idetTestcenterproblematikkenfjernerfokusfraministerietsbehovforatfindeenhurtig,egnetogbilligløsningforetableringafCO2‐frienergiproduktion,‐idetalletestcentrenereeltbliverproduktionsenhederindførtadbagdøren.Derargumenteresogdokumenteresforetakutbehovforettestcenter,meddetformålatfastholdedendanskeførerpositionivindmølleindustrien,samtatdenneargumentationgørproblematikkenomrydningafplantagenogekspropriationmere“spiselig”
Konklusion:MiljøministerietsoverordnedeinteresseerenhurtigogbilligetableringafCO2‐frienergiproduktiondistribueretpådelandbaseredetestcentre.I1969kunnemanberegneogsendedenførstemandtilmånen,deterderforvorpåstand,atdeterindlysende,atfuldskalaforsøgforhavvindmøllerpålandikkeeretspørgsmålomtestmenudelukkendeetønskeomplaceringafproduktionsmøllerpåland.”Testcenter”eradgangsbillettentilnyplanlov,sommuliggørrydningaffredetklitplantageogannulleringafgældendelovogretningslinjerforområdet.MedvenlighilsenBirgitteogLarsBallebyeJensenGl.aalborgvej197741Frøstrup
4. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild ogtilhørende VVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen tilFolketinget fremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller vedØsterild og den tilhørende VVM-undersøgelse, bl.a. på baggrund af nedenståendepunkter.
•
I forbindelse med screening af alternative placeringsmuligheder er dokumentationenherfor stærk kritisabel! Med tanke om at der vil skulle fældes op til 1200 ha. skov iDanmark, der i forvejen ikke lever op til sine målsætninger om nyplantning af skov,virker dette både unødvendigt og overraskende. Miljøministeriet har lovet at genrejsefældede træer i størrelsesordenen 1-1, hvor 100 ha. blive bynær jord omkringThisted, mens de yderligere 1100 ha. vil blive forsøgt rejst rundt om i landet gennemprivat skovrejsning. Hvorvidt dette reelt vil ske er stærkt tvivlsomt, som ogsåDanmarks Naturfredningsforening har påpeget, jf. eksempelvis artikel i Jyllands-Posten 22. februar 2010. Derudover er der stor risiko for at evt. erstatningsskov kunvil blive små ”skove” af størrelsesordenen 5 ha. - fordelt over hele landet og udenadgang for offentligheden. Endelig må det nævnes, at 100 ha. skov i Thistedkommune på ingen måde vil kunne kompensere for god beskyttelse afKrondyrbestanden i området, med det til følge at denne vil blive reduceret kraftigt.Den overordnede screeningsproces er gennemført på et klart utilstrækkeligt grundlag,da der ikke er set på de bedste arealer for placering af et testcenter ud fra et hensynom at påvirke naturen mindst muligt. Ud af de foreslåede 17 placeringer til placeringaf et testcenter har de 14 været på statsejede skovarealer, som foruden at værefredskove tillige har været naturfredet. Der har ikke været gennemført en reelscreening, hvilket er begrundelsen for, at Ombudsmanden er anmodet om at fåfremskaffet den rigtige dokumentation for denne mangelfulde og forkerteadministration. Dette ses tillige af Jyllands-Postens artikel d. 19. februar 2010,
•
Side 1 af 6
herunder at Danmarks Naturfredningsforening er enig i kritikken og har forlangtgennemført en ny screening.•Det er ved gentagne lejligheder ved de afholdte møder i Østerild Multihal kommetfrem, at der er væsentlige mangler i VVM-redegørelsen i forhold til anlæggetspåvirkning på plante- og dyreliv. Dette er stærkt kritisabelt, eftersom detbevismæssigt er muligt at finde disse oplysninger, hvorved man må formode, atarbejdet på dette område ikke er gjort godt nok. Før en positiv stillingstagen tilprojektets anlæggelse på nogen måde kan træffes, er det derfor absolut nødvendigt,at dette forhold bliver afklaret, og dette inden at lovgivningen er vedtaget! Det måderfor som minimum kræves, at beslutningen om mulig ødelæggelse af så megennatur i det mindste bliver truffet på et oplyst grundlag.Som det fremgik af et indslag i Regionalnyhederne i TV2 Midt Vest 26. februar 2010kl. 19.30 kunne den tidl. Borgmester i Lemvig Kommune, Jørgen Nørby, her berette,at der ikke er kommet flere arbejdspladser til denne kommune som følge afplaceringen af et nationalt testcenter for vindmøller her. Herved vil resultatetforventeligt være, at Danmark ved en placering af et nationalt testcenter i Østerild ogHjardemål Klitplantager giver køb på særlig bevaringsværdig skov og natur af § 3klassificering i lov om naturbeskyttelse, uden at få den fulde forventede gevinst påbeskæftigelsesområdet. I denne forbindelse opfordres det til at følgende bliverundersøgt:oI rapport fra energistyrelsen af 2007 om placering af havvindmøller i Danmarkbliver det bl.a. nævnt, at det er muligt at placere testvindmøller på havet, ogJammerbugten nævnes som en mulighed. For samme omkostninger somfældning, bortkørsel og etablering af erstatningsskov svarende til 1200 ha skov villøbe op i, vil der kunne placeres adskillige testvindmøller på havet ét sted.Eftersom det for øjeblikket behandles om Hanstholm Havn skal udvides, vil dennehavn være en naturlig ”base” for transporten til og fra dette testcenter til havs.Herved vil vindmølleindustrien få sine pladser til testvindmøller samlet ét sted,frem for spredt 15-20 steder rundt om i landet som præsenteret afMiljøministeriet i en pressemeddelelse 3. februar 2010. Derudover ville ThistedKommune her kunne få lige så megen nytte og nye arbejdspladser som ved anlægaf et testcenter til lands, men påvirkningen af naturen vil være væsentlig mindre,samtidig med at lodsejere ikke ville blive berørt. For undertegnede at se vil dettevære en gevinst for alle!
•
•
Vindmølleindustrien har påpeget, at der er behov for en vis ruhed i området forantestvindmøllerne for at disse kan få mest mulig vind. Dette hænger dog ikke sammenmed at:oFørende tyske vindmølleproducenter tester vindmøller ved at placere dem direktened i havstokken. Hvorfor skulle de kunne gøre det i Tyskland, men ikke iDanmark?Etableringen af et testcenter på land vil kræve rydning af alt over 3 m. højde,inkl. læhegn for marker(!)og høje i vindfeltet. Denne nivellering af et så stortlandområde vil vel ikke betyde mere turbulens, så hvorfor er den nødvendig?
o
Side 2 af 6
o
Ved placering til havs kan der opnås vindhastigheder på op til 20 m/sek. Detteburde kunne give de pågældende vindmøller den vind de skal have.
•
Kriterierne for placering af et testcenter for megavindmøller er ifølge Jan Hylleberg,Vindmølleindustrien, i Politiken 13-02-2010:»Vi har brug for et sted med meget godvind og en passende turbulens, så møllerne populært sagt kan få nogle tæsk. Der erbrug for meget plads for at få flere møller samlet, og der skal gerne være så langt tilnaboer som overhovedet muligt. Efter disse tre kriterier er Østerild den bedsteplacering«.Disse kriterier vil alle blive overholdt, hvis testcenteret blev placeret tilhavs! Argumentationen mod dette er ifølge Vindmølleindustrien, at dette vil være foromkostningsfuldt, men hvordan kan dette argument blive lagt frem sagligt, når derpå nuværende tidspunkt ikke er præsenteret skyggen af en redegørelse for, hvad detvil koste at anlægge testcenteret? Det bør derfor kræves, at dette bliver præsenteretinden en stillingstagen til projektet bliver truffet, og at der her samtidig redegøres forfordelene ved at samle vindmølletestcenteret ét sted til havs.Ved placering af et testcenter i Østerild og Hjardemål Klitplantager vil langt flere endde berørte 5 lodsejere blive berørt! For det første kan der nævnes lodsejer Y i VVM-redegørelsen på s. 163, der uden forklaring er årsag til, at den nordligste vindmølleikke må være højere end 210 m. Derimod er det intetsteds nævnt, at der nord fordenne vindmølle vil være en 250 m. høj lysmast af typen bardunmast. Ved placeringaf denne mast 500 m. nord for den nordligste vindmølle, og hvis det antages at dissebarduner går mindst 100 m. ud fra masten, vil ejendom Y være placeret knap 200 m.fra testcenterets begyndelse – og samtidig vil testcenteret i forhold til lys værepåfaldende tæt ved både Hjardemål Klit Kirke, den eksisterende Campingplads, samtandre lodsejere. Ydermere er der støjmålingerne, der ved hver mølle angivesskønsmæssigt at være fastsat til 111-113 dB, men hvor det på oversigtstabellen på s.210-211 fremgår, at visse ejendomme støjmæssigt kun vil være 0,1-0,4 dB fra atskulle eksproprieres. Hvor stor skal en estimeringsfejl være, for at der burde væremulighed for ekspropriation? Disse er blot få af de problemer, der berører lodsejere inærheden af testcenteret.Der kan også stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt lodsejere i nærheden aftestcenteret overhovedet ønsker at blive boende i nærheden, hvilket er stærkttvivlsomt. Problemerne i denne forbindelse er mangfoldige: For det første vil detformentlig være umuligt at afstå sin ejendom i perioden op til testcenteretsetablering, da omfanget ved testcenteret ikke er på plads. Hvis det endeligt varmuligt, ville den pågældende lodsejer formentlig skulle bære et væsentligt prisafslag,for at andre ville købe ejendommen. For det andet vil det først være mulig at opnåkompensation for tab af ejendomsværdi, når den første vindmølle er etableret,hvorefter resten vil blive vurderet skønsmæssigt af en taksationskommission. Her erdet langt fra uvæsentligt hvilken vindmølle, der etableres først i forhold tilvurderingen. Samtidig vil den første vindmølle først blive placeret efter en årrække,hvorved nogle lodsejere stavnsbindes til området eller må afholde betydeligereduktioner i ejendomsværdien ved salg. Endelig fremgår det at møller på 250 m.først vil kunne produceres om nogle år, hvorved en etableret testvindmølle påeksempelvis 150 m. højde vil være udslagsgivende for kompensationsudbetalingen.
•
•
Side 3 af 6
Dette vil give en misvisende basis for denne kompensationsudbetaling, der i stedetprimært vil bygge på en stærkt kritisabel VVM-redegørelse.•Der er intetsteds redegjort for påvirkningen af lodsejere i vindfeltet, og hvad enrydning af 1200 ha. skov og nivellering af terræn vil betyde for disse. Idet flere afdisse lodsejere er landbrugsejendomme bør følgende som minimum undersøgesnærmere:ooHvordan vil rydning af skel og læhegn til 3 m. influere afgrøder og dyrehold?Hvordan vil støj, herunder rotorbladsstøj, fra testcenteret påvirke kreaturer ogandre dyr – og hvad vil der blive gjort for disse ejendomme, såfremt der skullevise sig at være gener? Dette sidste punkt er ikke nævnt i lovforslaget, blot harMiljøministeren mulighed for at træffe de foranstaltninger, der skal til for at sikretestcenterets fortsatte drift.
•
Når skoven fældes vil havgusen med stor sandsynlighed komme igen. Ældre borgereopvokset og boende i området har berettet, om den negative effekt havgusentidligere havde, da der ikke var skov. Havgusen var kold og klam og kunne varemange dage og hindrede landbrugsafgrødernes vækst. Da skoven var vokset opforsvandt havgusen inde i land. Hvad er risikoen for, at der igen kommer entenhavgus eller sandvandring som følge af, at et så stort areal af træer fældes – og ikkeblot fældes, men også at rodnettet pløjes op? Og hvordan vil de tilbageblivendelandmænd blive kompenseret for det reducerede udbytte? Det virker mere end naivtat tro, at hidtidige naturfænomener efter mere end 100 års strategisk beplantningikke vil opstå igen, på grund af den tidligere miljøministers insisteren på at det ikkevil ske.
Derudover gøres der opmærksom på følgende:1.at detvil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere etindustrianlæg med store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og HjardemålKlitplantager, da naturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som ogsåfremhævet i adskillige officielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest iDanmarks Naturkanon (2009).atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmarkganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som ogsåfremhævet af Danmarks Naturfredningsforening. Samtidig har DanmarksNaturfredningsforening i en artikel i Jyllands-Posten 22. februar 2010 redegjort for,at den forventede nye natur – klithede – ikke vil være af en god naturgenskabelse.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktiskdrejer sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørendedokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattiglandbrugsjord, som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
2.
3.4.
Side 4 af 6
5.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig. Der er ved gentagne lejlighederfundet deciderede mangler, forskønnelser og udeladelser i VVM-redegørelsen, dergør den meget lidt anvendelig som referenceramme. Der gøres her opmærksom påindslaget fra Deadline på DR 2, torsdag d. 4. marts 2010, hvor DanmarksNaturfredningsforening bl.a. tilkendegiver at der kan være grundlag for at anlæggeen sag ved Europa-Kommissionen mod Danmark for overtrædelse af VVM-direktivet!atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning iområdet ikke er tilstrækkelig belyst.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB,men også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store’beskyttelseszone’, og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere fordet ubehag, det vil være at bo så tæt ved et stort og støjende, illumineretindustrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtligelodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der harfølgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledningfra skovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen afdrivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamentertil sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udvikledelande”.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke harredegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget tilOmbudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen forBedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og denmangelfulde VVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse aftestcenter for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslåetalternative og bedre placeringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager ogden i dette område særligt bevaringsværdige natur.
6.
7.8.9.
10.
11.12.
13.
14.
15.
Side 5 af 6
Undertegnede vil gerne slutte af med et citat fra Hugo Mathiessens bog "Limfjorden" udgivetpå Nordisk Forlag, 1941, hvor der bl.a. kan læses følgende:"Under Torstenson-Fejden 1644 -1645 var alles hånd løftet mod skovene, hvor man fældedetræer i massevis til brændsel og skansepæle til Aalborg Slot og dag på dag mødte frem - ofte"udi Hundredtal med Slæder og Vogne". Svenskerne slæbte tømmer til de skuder, som lå foranker på reden... Ruineringen og rovhugsten tog fart påny under den næste store Svenskekrig,og i 1660 erklæredes skoven fuldstændig forhuggen... Hvor rydningen havde gjort lyst, varflyvesandet lokket ud af sit hu, vildsvinene rodede op alle vegne, og 1690 jamredes der over"den utrolige Sandflugt", som år for år voldte misvækst.... Forhen lå det meste i sump….., ogtykningens underskov afgav ypperlige tilholdssteder for de talrige dyr, som færdedes i skoven.Rådyrene findes endnu, men den gamle bestand af kronhjorte, som her på utilgængeligeskjulesteder havde formået at trodse al forfølgelse, gik efterhånden under og forsvandt for etpar menneskealdre siden..."
Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret børplaceres andet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning og supplering af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningenfor Bedre Miljø fremsendte bekymringsskrivelse til Folketingets Miljø- ogPlanlægningsudvalg, dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes d. 23. februar 2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg(vedlægges som bilag 2).
Med venlig hilsen
Side 6 af 6
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
22.marts2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Jeg vil udover nedenstående gøre opmærksom på, at ødelæggelsen af 12 km2 fredskov er en skændsel,især på dette meget kritiske tidspunkt i klimaforandringerne, og vi risikerer at såvel Danmarks ry, somvindmølleindustriens ry kan lide stor skade.
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon (2009).2.atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganskefå større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet afDanmarks Naturfredningsforening.3.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejersig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.4.atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.5.athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har førtdokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.6.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørendedokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdes testcenteretskal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, som foreslået afDanmarks Naturfredningsforening.7.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.
Side1af2
8.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i området ikkeer tilstrækkelig belyst.9.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.10.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.11.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men ogsåde lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og aten økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo såtæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørktsmukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følgeheraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed forekspropriation.12.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har følgendeordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydningog skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove oger enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanne initiativer gennem enomgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobiliseringaf finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.14.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.15.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke harredegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.16.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for BedreMiljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligtbevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning og supplering af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen forBedre Miljø fremsendte bekymringsskrivelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den af Nephentes den 23.2.2010fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges som bilag 2).Med venlig hilsenJean ThierryBispeparken 30, 2.th.2400 København NV[email protected]
Side2af2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Anna KvistHarrildvej 419240 Nibe
Side2af2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Jeg, Franciska Salling Sønder, gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen tilFolketinget fremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerildog den tilhørende VVM-undersøgelse.Jeg er 25 år gammel, bosat på Nørrebro i København, kandidatstuderende ved RoskildeUniversitet og med job i Videnskabsministeriet – nærmere bestemt Universitets- ogBygningsstyrelsen. Jeg er et bymenneske med hang til unik natur – og flere forlængedeweekender går med ture til smukke, fredfulde naturområder; områder, som står i dybkontrast til pulserende København. Én absolut favorit destination er Østerild og HjardemålKlitplantager!! Derfor denne indsigelse til et lovforslag, der i tilfælde af vedtagelse, er skyld iødelæggelsen af Danmarks mest enestående natur.Udover ovenstående argument, rummer denne skrivelse i nedenstående en rækkeargumenter for, hvorfor testcenterloven IKKE skal vedtages:Bevaringsværdig natur!Naturen i Østerild og Hjardemål Klitplantager er af en særlig bevaringsværdig type, som ogsåfremhævet i adskillige officielle rapporter gennem de sidste 50-60 år - senest i DanmarksNaturkanon (2009). Området er desuden et af de i Danmark ganske få størresammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af DanmarksNaturfredningsforening. Derudover har foreningen gjort indsigelse mod oprettelse aftestcenter for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative ogbedre placeringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.Hvem tjener loven i bund og grund?
Jeg finder det hverken troværdigt eller retfærdigt, når dethævdes, at anlægsloven
tjener almenvellets tarv - det drejer sig jo i stedet om, at loven primært tjenervindmølleindustriens interesser. Jeg mener, at man kan tale om en forbedring af almenvelletstarv, hvis vindmølletestcenter blev placeret på havet i stedet for på land. Hvorfor ikke testevindmøllerne i de forhold, de skal være rustet til?
Side1af2
VVM-redegørelsens utallige MANGLER!VVM-redegørelsen er ikke fyldestgørende. Den udelader flere relevante undersøgelser ogbelyser derved ikke afgørende forhold. Derudover foreligger der en svag screening ogdokumentation for netop FRAVALGET af alternative placeringer – DanmarksNaturfredningsforening foreslår naturfattig landbrugsjord, ja - hvorfor ikke?På baggrund af ovenstående mener jeg, at anlægsloven IKKE skal gennemføres ogtestcenteret bør placeres et andet sted end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.Med venlig hilsen
Side2af2
Dato:By- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Ø
Teknik & MiljøNatur og VandSøvej 2DK-8800 ViborgTlf.: 87 87 87 87Fax.: 87 76 12 84[email protected]www.viborg.dk
Flagermus og vindmøllerViborg Kommune har modtaget henvendelse fra DN-Fjends vedr. problemstillingmellem planlægning af vindmøller og trækruter for flagermus specielt fokuseretomkring Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber.Kommunen videresender henvendelsen, idet det er styrelsen, der har ansvaret forovervågning af flagermus. Kommunen vil gerne have kopi af eventuel viderekorrespondance mellem DN-Fjends og styrelsen i denne sag.Åben postlisteViborg Kommune har åbenhed om sin sagsbehandling. Offentligheden bliverorienteret om breve til og fra kommunen på en postliste på kommunenshjemmeside. Det betyder, at alle har mulighed for at se hvilken post der er i sagen.Har du spørgsmål, kan du kontakte mig på telefon 87 87 55 57 eller e-mail[email protected].VedlagtHenvendelse fra DN-Fjends af 26. februar 2010 (i alt 4 dokumenter)Kopi af brev sendt tilDN-Fjends v/Kaj Madsen, [email protected]
Dato: 5. marts 2010Sagsnr.: 2010/11599Sagsbehandler: snhDirekte tlf.: 87 87 55 57Direkte e-mail:
Med venlig hilsen
Søren Nordahl HansenBiolog
DN-FjendsFormand: Kaj Madsen / Nygårdsmark 1 – Daugbjerg. 8800 - ViborgTelefon: 29618458 - e-mail:[email protected]DN-Fjends er en underafdeling af Afdeling Viborg.
Dato: 26 februar 2010Adressat: Forvaltning for NaturForvaltning for TeknikViborg Kommune
Kære ForvaltningerVedr. flagermus og vindmøllerDanmarks Naturfredningsforening i Fjends er blevet opmærksom på, at der vedopsætning af vindmøller er en konflikt i forhold til flagermus. ( se vedhæftedeartikler)Problemet med flagermus og vindmøller er kort fortalt, at flagermus ikke erdesignede til at registrere vindmøllernes rotation, og når de flyver igennemrotationsfeltet og kommer ud på bagsiden af møllen, så dør de af indrekvæstelser i undertrykket.DN-Fjends og Viborg Kommune har en fælles interesse i at passe påflagermusene. I Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber overvintrer der rundt regnet30.000 flagermus. Derfor er koncentrationen af flagermus i Viborg Kommune ogdele af nabokommunerne meget høj, forår og efterår.DN-Fjends vil derfor henstille til, at flagermusenes trækkorridorer kortlægges,således at kommunen i dens vindmølleplanlægning undgår at opsætte vindmølleri disse trækkorridorer.
Med venlig hilsenFormand for DN-FjendsKaj Madsen
Vindmøller smadrer flagermusenes lunger | Ingeniøren
Page 1 of 2
Vindmøller smadrer flagermusenes lungerTrykket falder pludseligt i flagermus' lunger, når de flyver forbi vindmøllersvingespidser. Derfor dør de af indre blødninger, viser canadisk undersøgelse.AfKent Krøyer, tirsdag 26. aug 2008 kl. 16:21
Flagermus dør på grund af pludselige trykfald i lungerne,når de flyver forbi vindmøllers vingespidser. Det har encanadisk forskergruppe ved University of Calgary fundet udaf.Flagermus ikke har det godt med vindmøller i nærheden afderes bosteder. Flagermus udgør 60 procent af allebevingede dyr, som slås ihjel af vindmøller, viser enamerikansk rapport fra sidste år.Men årsagen hertil har indtil nu været et mysterium, forflagermus er netop gode til at bedømme afstanden tilbevægelige genstande, takket være dyrenes medfødteevner for ekkolokalisering, skriver magasinet Newscientist.Flagermus, der er fundet ved foden afvindmøller, har blødninger i lungerne,som ligner dem, svømmedykkere kanfå efter en hurtig dekompression.
De canadiske forskere undrede sig over, at døde flagermus,som ligger på jorden ved vindmøller, ikke altid har kollisionsskader på kroppen, som denødvendigvis må få, hvis de bliver ramt af en møllevinge. Så forskerne indsamlede 188 dødeflagermus og underkastede dem en obduktion.Det viste sig, at kun halvdelen havde brudskader som fra et sammenstød med møllevinger. 90procent havde indre blødninger, som svarer til dem, dykkere får i lungerne, når de udsættes foren hurtig dekompression, også kaldet barotrauma.Kun otte procent af flagermusene havde ydre skader og ingen indre blødninger, sådan som detsker, når fugle kommer for tæt på vindmøller.Grunden til, at fugle ikke får skader på lungerne, er ifølge forskerne, at de har et specieltåndedrætssystem, som er mere robust end pattedyrs.Flagermus lever af nattens insekter, blandt andet dem, der skader afgrøderne. Den canadiskeforsker Erin Baerwald mener, at vindmøller muligvis er i stand til at påvirke flagermusenes antalså meget, at det har indflydelse på hele økosystemer.»De flagermus, vi har undersøgt, er dyr, som trækker sydpå. Hvis flagermus dræbes i Canada,kan det påvirke økosystemer så langt væk som Mexico,« siger hun.Men problemet eksisterer også i Europa, hvor der allerede findes en politisk aftale om at gøremølleproducenterne opmærksom på problemet. En byggetilladelse til en møllepark ved Bidefordi North Devon i England er således blevet afslået på grund af bekymring for dyrelivet, skriverBBC.Der er flere tanker fremme om, hvordan man forhindrer, at flagermus kommer tæt påvindmøller. En ide går ud på at undgå at aktivere vindmøllerne, når vindhastigheden er lav.Flagermus er nemlig mest aktive i svag vind.En anden ide er at bruge elektroniske skræmmemidler, såsom radar, som flagermus holder siglangt væk fra.Forskerrapporten er tilgængelig i dagens udgave af forskningspublikationen Current Biology.
http://ing.dk/artikel/90527-vindmoeller-smadrer-flagermusenes-lunger
30-01-2010
Vindmøller smadrer flagermusenes lunger | Ingeniøren
Page 2 of 2
S P Ø R G SC IE N T AR I E T
Hvorfor er det så koldt lige nu, hvis vi har global opvarmning?
http://ing.dk/artikel/90527-vindmoeller-smadrer-flagermusenes-lunger
30-01-2010
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning og supplering af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen forBedre Miljø fremsendte bekymringsskrivelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den af Nephentes den 23.2.2010fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges som bilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
3. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørende VVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg medstore vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, da naturen herer af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskillige officielle rapportergennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon (2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganske fåstørre sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af DanmarksNaturfredningsforening.om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejer sigatalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt med deødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.6.
athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har ført
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende dokumentation
for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdes testcenteret skal etableres på
land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, som foreslået af DanmarksNaturfredningsforening.7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i området ikke ertilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.10.11.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tætved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smuktområde (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf børsamtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.12.ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning ogskovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og erenige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanne initiativer gennem enomgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobilisering affinansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har følgende
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, at gældende støjgrænserkan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceret
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø
vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligtbevaringsværdige natur.
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter for
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andetsteds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning og supplering af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for BedreMiljø fremsendte bekymringsskrivelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,dateret 3.
februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den af Nephentes den 23.2.2010 fremsendteindsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges som bilag 2).
Med venlig hilsen
Karenmarie Simonsen & Lars Vibe-HansenSarasvej 2, Stenbjerg, 7752 Snedsted.email: [email protected]
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
DET ØKOLOGISKE RÅDFREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG
5. marts 2010Til By- og Landskabsstyrelsen
Høringssvar vedr. lovforslag om etablering af testcenter forstore vindmøller ved ØsterildDet Økologiske råd støtter varmt, at der etableres et sådant testcenter, men finder ikke, at det børplaceres på fredsskovsareal som ved Østerild. Vi finder, at det vil være muligt at placere centret påeksisterende landbrugsareal – selv om det vil kræve ekspropriation. Vi skal her henvise til den rapport,som er udsendt af Danmarks Naturfredningsforening d. 4.3.10. Rapporten viser, at der kan findesarealer, som både opfylder vindkravene og har få beboere, sehttp://dn.dk/Files/Billeder/Natur/Landskab/vindmoeller/Rapport_Alternativ_placering.pdf.DN gør selv opmærksom på, at der er svagheder i rapporten – den opererer bl.a. med en støjzone, derer mindre end den staten har opstillet. Til gengæld bygger statens støjzone på en forskelsbehandling,idet man stiller strengere støjkrav til vindmøller end man gør til f.eks. motorveje. Der vil således værestore arealer i Danmark, som allerede er belastet mere med støj fra motorveje, end man vil tillade fra etvindmølle-testcenter.Venlig hilsenChristian Ege, formandDet Økologiske Råd
_____________________________________________________________________________________________________Blegdamsvej 4B, DK 2200 København N. Telefon: 33 15 09 77.http://www.ecocouncil.dk/ e-mail: [email protected]Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt,og udgiver tidsskriftet Global Økologi
05-03-2010Til By- og LandskabsstyrelsenHøringssvar fra Natur- og miljøorganisationen Nepenthes, vedr. lovforslag om et testcenter for storevindmøller ved Østerild.
Nepenthes fraråder placering af testcenteret for vindmøller i et skovområde.Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret i nedenstående. Voresopfordring er klar: Træk lovforslaget tilbage i dets nuværende udformning, og find etegnet område at placere testcenteret i.Kære BLST.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild, som vilmedføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det os magtpåliggende at redegørefor hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres som planlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og denne henvendelse er hellerikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod. En vigtig pointe er at påpege atindustriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidig at ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latente konflikt mellemvindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov at udspille sig i lys lue, med denforeslåede placering i en skov.Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov er skovbrugets analogtil dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke en egentlig naturbeskyttelse, fx. er mangenaturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet med juletræsmarker på trods af fredskovspligt, menfredskovsstatus har dog formået at forhindre omdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling,industri etc. Det er m.a.o. kun en bagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtigén af slagsen. Men hvis der ikke skal andet til for at tilsidesætte status af fredskov end et i dennesammenhæng tilfældigt industrianlæg, så har begrebet mistet sin betydning. Og det vil have negativekonsekvenser for en i forvejen presset natur.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdi hvis de flyttesomkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks. insekter, urter, svampe, laver ogmosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov et andet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættetmed næringsstoffer i en så ekstrem grad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde omårhundreder inden den mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højtindhold af næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grunde til atfastholde de eksisterende naturområders placering.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med både Miljøministeriet ogindustrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at det retfærdiggør overgreb af dennestørrelse.Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. På klimatopmøderne erskovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Under biodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet ogWilhjelmudvalget har anbefalet at styrke skovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den størstemængde truede og sårbare arter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdeneforbedres målrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiske specialisterenstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af den som urørt. Og endelig harFolketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne et udpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er det os ubegribeligt, atMiljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købet er primære fortaler for det.FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Denne certificering er nutaget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerild plantage. Certificeringsorganet er osbekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaring på, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningengennemføres. Men alene det faktum, at der er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden afindgrebet, gør, at vi henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt atværne om skovene, og vi finder at ministeriet svigter sit ansvar i nærværende sag.Som minimum burde offentligheden oplyses om FSC-aspektet og uklarheden om certificeringen, men vi harintet kunnet finde om netop dette i sagens akter.Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- og støjkilder. Manmøder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen af uvurderlig national værdi. Områdetgrænser op til klitbæltet, og er dermed naturligt forbundet med en række andre naturområder via biologiskekorridorer, hvilket øger naturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, atpotentialet for stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et senere tidspunktønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- og klitområder.Erstatningsskov er bluffMht. erstatningsskov er det en graverende mangel i udkastet til lovforslag, at det eneste der nævnes er, at defældede skovarealer ”kan” erstattes. Der mangler i nævnte rækkefølge:1. forpligtigelse til at erstatte2. forpligtigelse til at erstatte i nødvendigt omfang set i forhold til den forvoldte skade, som minimum 2ha til erstatning for 1 ha ødelagt3. forpligtigelse til at levere sammehængende skov til erstatning for det mistede
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
4. konkrete planer for erstatningen, hvor og hvornår.Med den nuværende formulering køber man katten i sækken, da de eneste udsagn fra Miljøministeriet omerstatningsskov er af uforpligtende karakter.Om den planlagte erstatningsskov er der i øvrigt 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag først kommer i spil i detøjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at fornuften sejrer efter fornyet genovervejelse, så detaldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulært bluff.Miljøministeriet har luftet tanker om at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses som privat skovandre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løser problemet, men det er af flereårsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes i Østerild. De nyrejsteskove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, i sammenligning med naturen vedØsterild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove at opnå de gamle skoves naturværdier, målt i bådebiodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set er udsat for formegen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. Og de nye private skove fungerer primært somtømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofte af mindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vil være ny skov ogikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på at regeringen er langt bagud i forhold tilfolketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 % af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land, såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, og hvor stort etlandbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, er iøjnefaldende. Hele vindfeltet fårman foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skal rydde det aktivt med store naturmæssige ogøkonomiske konsekvenser. Størstedelen af testcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsatvil kunne dyrkes som hidtil. Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord,eller at rydde 1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj, lugt, rigeligelyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lys forekommer reglen om 1000 meter tilbeboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældet landbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisktilskyndelse til ekspropriation af landbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
er vores opfattelse at landegionerne må acceptere ikke blot deres egen produktion, men også andre formerfor vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændigheder fortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold til både deres egenpåvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havs eller i havstokI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering til lands blandt andetmed at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vil omfatte vinger op til 100 m lange ogandre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikke tilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstandeikke kan transporteres mere sikkert og mere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed og adgangsforhold underrealistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligt at de mest realistiske testforhold forhavmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligt at anvendeprøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil med energisystemet. Det vil derfor være enfordel, hvis den nationale prøvestation anlægges med et stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-center for havmøller påland, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildig undersøgelse af hvorvidt placering tilhavs bør komme i betragtning.
Natur- og miljøinteresser bør samtænkesI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængende opfordre til at erkendedet uholdbare i forslaget. Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. Der læggesop til en konflikt imellem miljø- og naturinteresser, idet miljøinteresser ønskes tilgodeset på bekostning afnaturværdier. Det er en konflikt som ingen kan være tjent med. Vindmøller bør aldrig placeres hvor detkompromitterer naturinteresser. Vi må nok en gang på det kraftigste advare imod at fremsætte dettelovforslag.Mvh.på vegne af NepenthesKristian Jørgensen. Formand. (51252319 / [email protected])Jørgen Muldtofte. Talsmand. (27208859 / [email protected])
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Amtoft den 5.3 2010
TilBy – og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØogMiljøcenter ÅrhusAtt. Testområde til vindmøllerLyseng Allé 18270 HøjbjergSendt med mail:[email protected]og[email protected]med ’Indsigelse mod Lov om testcenter forstore vindmøller ved Østerild’ i emnefeltetIndsigelse mod Lov om testcenter for store vindmøller ved ØsterildMed sort lovforslaget medrødtmine indsigelser og bemærkninger.Dette lovforslag bør ikkevedtages før der ligger en lovlig VVM-redegørelse.
UDKASTFORSLAGTilLov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild
Kapitel 1Formål m.v.§ 1.Loven fastlægger rammerne for etablering og drift af et nationalt testcenter for storevindmøller i et område ved Østerild Klitplantage i Thisted Kommune.Stk. 2.Testcentret skal skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye hav- og land-vindmøller med en totalhøjde op til 250 m.Stk.3.Loven vedrører det område, der er vist på kortbilag 1, og som består af enbeskyttelseszone, et vindfelt, et måleområde og et testområde.Det bør anføres at der maksimal kan opføres 6 møller med en totalhøjde på 250 meter og1 mølle på 210 meter.§ 2.Danmarks Tekniske Universitet (den driftsansvarlige) forestår anlæg af testcentret itest- og måleområdet og er ansvarlig for centrets drift i disse områder.Stk. 2.Brugerne af møllepladserne afholder alle udgifterne til anlæg og drift af testcentret.
1
Amtoft den 5.3 2010
Stk. 3.Miljøministeren varetager driften, herunder naturplejen af de statsejedenaturarealer. I testområdet varetages naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige.
Hvem betaler så for naturplejen skal det ikke også være vindmølleindustrien?Kapitel 2Anlæg af testcentret m.v.§ 3.Testcentret anlægges med møllepladser på en nord - syd gående linje, som vist påkortbilag 1.Stk. 2.Vest for møllepladserne kan der anlægges pladser til målemaster.Stk. 3.Nord og syd for møllepladserne kan der på den i stk. 1, nævnte linje, opstillesmaster til lysmarkering og to meteorologimaster.§ 4.Der anlægges vejadgang til testområdet gennem den sydlige del af området, og derkan anlægges serviceveje og arbejdsarealer.Stk. 2.Arbejdsarealerne må ikke anvendes til arbejder, der indebærer håndtering af olier,kemikalier, maling og lignende, bortset fra vedligeholdelse af vindmøllerne.Stk.3.I testområdet kan der anlægges et fællesareal, der befæstes således, at der ikkekan ske nedsivning til jorden, hvor der kan foretages reparationer, der kræver brug af olie,kemikalier, maling og lignende, og hvor spild og regnvand opsamles i en lukket tank.§ 5.Veje og servicearealer anlægges med almindelig bundsikring og med et dæklag afstabilgrus.§ 6.Bygninger til besøgscenter, transformerstation, administration og lager m.v. itilknytning til testcentret kan opføres inden for de placeringer, der er vist på kortbilag 1.Miljøministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning.Stk. 2.Bygningernes højde må ikke overstige 8,5 m.2
Stk. 3.På befæstede arealer kan der placeres skure på op til 20 m til nødvendigeinstallationer.Stk. 4.Miljøministeren kan tillade, at stk. 1 og 2 fraviges, hvis der er en funktionelbegrundelse herfor.Det skal være samme krav til bygningernes højde både for private og for testcenteret.§ 7.Bevillingshaveren af 150 kV-luftledningen mellem transformerstationerne Frøstrup ogNors og bevillingshaveren af 60 kV-luftledningen mellem transformerstationerne Frøstrup ogHanstholm, skal fremrykke kabellægningen af de delstrækninger, som krydser testområdet ogmåleområdet. Delstrækningerne skal demonteres og kabellægges senest samtidig mednettilslutningen af testcentret.Stk. 2.Dokumenterede meromkostninger ved kabellægningerne som nævnt i stk. 1,dækkes af Energinet.dk, jf. § 8, stk. 4, i lov om elforsyning.Det skal ikke være de lokale elselskaber der skal betale for dette.
2
Amtoft den 5.3 2010
§ 8.Miljøministeren kan rydde skov og bevoksning m.v. i testområdet, måleområdet vestfor testområdet og i vindfeltet i det omfang, det er nødvendigt for at anlægge og drivetestcentret. Rydningen kan ske i etaper. Disse områder kan holdes uden træbevoksning.Stk. 2Miljøministeren kan til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk. 1, etablereerstatningsskov på statslige og private arealer.I loven skal anføres at der er tale om skov og bevoksning over 3 meter. Hvilket erbeskrevet i VVM-redegørelsen.§ 9.Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til yngle- og rasteområderfor arter omfattet af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse.Stk. 2.Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger for at modvirke, at fugle eller arteromfattet af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse forstyrres med skadelig virkning for arten ellerbestanden. Miljøministeren foretager endvidere afværgeforanstaltninger af hensyn til fuglesæg og reder.Stk. 3.Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til naturbeskyttelsen i øvrigt.
Hvad med arter beskyttet af Habitatdirektivet og hvad med fredsskovs arealer oggenbeplantning.Kapitel 3Anvendelsen af testområdet§ 10.Møllepladserne kan anvendes til opstilling og afprøvning af 7 vindmøller med entotalhøjde på 250 m.Stk. 2.Der kan anlægges prøvepladser for mindre vindmøller på den i § 3, stk. 1, nævnte linjei perioden frem til, at behovet for at teste vindmøller med en totalhøjde på op til 250 m opstår.Det bør anføres at der maksimal kan opføres 6 møller med en totalhøjde på 250 meter og 1mølle på 210 meter.§ 11.Meteorologimast, lysmarkeringsmaster og målemaster, skal udføres sombardunmaster, der må være op til 250 m høje.§ 12.Vindmøllerne og bardunmasterne skal fremstå ensfarvede og må ikke belyses ellerpåsættes belysning udover hvad hensynet til flysikkerheden tilsiger.§ 13.Vindmøllerne under ét må ikke give anledning til mere end 10 timers reel skyggetidårligt ved omkringliggende boliger.Der bør også anføres grænser for støj.§ 14.Flyvning med helikopter i forbindelse med afprøvning, servicering eller oplæring, måhøjst finde sted 10 dage om året for området som helhed.Kapitel 4Arealerhvervelse, ekspropriation, udlejning/frasalg af arealer og værditab
3
Amtoft den 5.3 2010
Ekspropriation§ 15.Miljøministeren kan med henblik på etablering og drift af testcenteret erhverve fastejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling.Stk. 2.Miljøministeren kan ekspropriere fast ejendom til etablering og drift af testcenteret,herunder til nødvendigtnyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, ognødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom imåleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer afhensyn til driften af testcenteret. Ekspropriation kan endvidere ske til rydning afbeplantning, jf. § 8.Stk. 3.Ved ekspropriationen kan der:1) Erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealereller bygninger, samt tilbehør hertil.2) Endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves rettil at udøve en særlig råden over faste ejendomme.3) Endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begræns-ningeri brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejen-domme.Stk. 4.Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til ellerover det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.Stk. 5.I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2), skal de ved ekspropriation stiftederettigheder over en fast ejendom respekteres af indehaveren af alle andre rettigheder overejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.Stk. 6.Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriationvedrørende fast ejendom.Udlejning, udstykning og frasalg af møllepladser§ 16.Arealer, der skal anvendes til møllepladser, kan udstykkes og sælges eller udlejes tilvindmølleproducenter.Stk. 2.Arealerne må kun anvendes til afprøvning af prototyper af vindmøller og andretests i tilknytning hertil.Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller på testcentret og grøn ordning§ 17.Vindmøller, som opstilles på testcentret, er omfattet af lov om fremme af vedvarendeenergi og regler udstedt i medfør heraf med de ændringer, der følger af §§ 18-21. Dettegælder dog ikke for ejendomme, der er erhvervet af miljøministeren og eksproprieret i henholdtil § 15 i denne lov.§ 18.Den driftsansvarlige, jf. § 2, indtræder i de rettigheder og pligter, som er tillagtopstilleren efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi.Stk. 2.Ved annoncering m.v. efter § 19, jf. § 9 i lov om fremme af vedvarende energi, ogved taksationsmyndighedens vurdering af værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarendeenergi, skal det lægges til grund, at der opstilles 7 vindmøller med en totalhøjde på 250 meter,jf. § 10.§ 19.Den driftsansvarlige afholder efter annoncering i lokale aviser senest den 31.december 2010 det offentlige møde nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi,hvor der redegøres for konsekvenserne af opstilling af vindmøller på testcenteret for deomkringliggende faste ejendomme.
4
Amtoft den 5.3 2010
Stk. 2.Den driftsansvarlige giver individuel, skriftlig meddelelse om tidspunktet forafholdelse af det offentlige møde og om fristen for at anmelde krav m.v., jf. § 9, stk. 3, og § 10i lov om fremme af vedvarende energi til ejere af fast ejendom, der helt eller delvis erbeliggende i en afstand af seks gange højden af vindmøllerne på testcentret, jf. § 10.Stk. 3.Energinet.dk skal godkende den skriftlige meddelelse i stk. 2.§ 20.Ejere der har fået tilkendt værditabsbetaling eller har indgået aftale herom kan ikkerejse nye krav om værditabsbetaling mod den driftsansvarlige efter denne lov eller efter lov omfremme af vedvarende energi som følge af opsætning og nedtagning af vindmøller påtestcenteret.Stk. 2.Ejere, der har fået tilkendt værditabsbetaling, eller har indgået aftale herom, harkrav på at få udbetalt denne, når den første vindmølle på testcenteret er opstillet.Stk.3.§ 54 i lov om fremme af vedvarende energi finder ikke anvendelse på vindmølleropstillet på testcenteret efter denne lov.Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier§ 21.Kommunalbestyrelsen kan ansøge om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning somnævnt i § 18 i lov om fremme af vedvarende energi ved opstilling af vindmøller på testcentretsvarende til den forventede installerede effekt.Stk. 2.Uanset § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi kankommunalbestyrelsen ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning forvindmøller på testcentret fra og med [datoen for denne lovs ikrafttræden].Udover disse økonomiske kompensationer bør den strøm der produceres af vindmøllernestilles fri til rådighed for lokalbefolkningen.
Kapitel 5Planlægningsmæssige forhold§ 22.I beskyttelseszonen må kommunalbestyrelsen ikke meddele tilladelse efter den øvrigelovgivning til at opføre vindmøller, hvis beskyttelseszonens funktion derved ændres ellerpåvirkes.Stk. 2.I vindfeltet må kommunalbestyrelsen ikke meddele tilladelse efter den øvrigelovgivning til at opføre bygninger eller tekniske anlæg, der er mere end 12 m. høje, hvisvindfeltets funktion derved ændres eller påvirkes.Stk. 3.I vindfeltet må der ikke udlægges nye arealer til byzone, sommerhusområde,skovrejsning eller anden arealanvendelse, hvis det medfører ændringer af vindfeltetsfunktion.Stk. 4.Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2, kan påklages efter de reglerherom, der er fastsat i den lovgivning, som afgørelsen er truffet i henhold til.Kapitel 6Forholdet til anden lovgivning
5
Amtoft den 5.3 2010
§ 23.Der kræves ikke tilladelse efter reglerne i §§ 3 og 17, jf. § 65, stk. 2 og 3, i lov omnaturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning, til udførelse af arbejder efter kapitel 2og 3 i denne lov og til udstykning af arealer, der sælges efter § 16.Stk. 2.Reglerne i lov om planlægning om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner,Viborg Amts regionplan 2005 med tilhørende regionplantillæg, § 29a i lov om naturbeskyttelse,§ 6 a, stk. 1 og 2 og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning og §§ 8-13 og §§ 26-28 i lov om skovefinder ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter kapitel 2 og 3 i denne lov.Her bør anføres at man har tænkt sig at overholde de regler alligevel.§ 24.Reglerne i kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse om offentlighedens adgang til naturenfinder ikke anvendelse i testområdet, der kan afspærres med bomme og skiltning m.v.Kapitel 7Delegation§ 25.Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til atudøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der ertruffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunnepåklages.Kapitel 8Fjernelse og ophør§ 26.Når den driftsansvarlige beslutter at nedlægge testcentret, skal testområdet ryddes.Stk. 2.Arealer, der er erhvervet efter reglerne i § 16, skal overdrages til Miljøministeriet.Stk. 3.Miljøministeren bestemmer, hvordan den driftsansvarlige skal retablere testområdet tilskov- eller naturformål.Det bør tydeliggøres hvad der menes med ryddes.Kapitel 9Ikrafttræden§ 27.Loven træder i kraft den...Stk. 2.Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager efter lovgivningen omnaturfredning inden for området.Det er utilstedelig at indsætte § 27 stk. 2. Især når VVM-redegørelsen ikke lever op tilBekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) imedfør af lov om planlægning (BEK nr. 1335 af 06/12/2006).Med venlig hilsenNaturgeografSigne M. IngvardsenGl. Feggesundvej 103, Amtoft7742 Vesløs
6
2010-03-05
MiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Ø[email protected]
IndholdLovforslaget er helt uacceptabelt....................................................................................................................2Danmarks Naturfredningsforening foreslår ændringer .......................................................................................3Uddybning af synspunkter om anlægsloven .....................................................................................................3Screeningsproces – den bedste placering? ...................................................................................................4VVM-redegørelse i strid med VVM-direktiv? ..................................................................................................6Erstatningsskov ........................................................................................................................................6
Høringssvar på forslag til anlægslov: Lov om et testcenter for storevindmøller ved ØsterildDanmarks Naturfredningsforening afgiver hermed høringssvar på By- og Landskabsstyrelsensudkast til forslag til Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, dateret den 9. fe-bruar 2010. Se også foreningens høringssvar på udkast til VVM-redegørelse samt hjemmesi-den www.dn.dk/testcenter.Det skal slås fast, at Danmarks Naturfredningsforening bakker op om regeringens bestræbel-ser på at styrke den danske vindkraftsindustri. Vindkraft er en helt afgørende faktor i de næsteårtiers nødvendige omstilling til en energiforsyning baseret på vedvarende energi, og Dan-marks vindkraftsindustri har en vigtig funktion i denne omstilling.Danmarks Naturfredningsforening glæder sig i den forbindelse over, at der efter næsten etårtis stilstand så småt er kommet gang i opstillingen af vindmøller i Danmark igen, eftersom et
Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]
stærkt hjemmemarked ifølge industrien er en af de absolut vigtigste forudsætninger for atkunne afsætte produkterne internationalt.Foreningen anerkender også industriens udtrykte behov for at kunne teste nye vindmølletyper.Danmarks Naturfredningsforening kan bakke op om en testcenterplacering tæt på firmaernesudviklingsenheder i Vestdanmark som ønsket, hvis regeringen i stedet for Østerild vil pege påen placering som ikke ødelægger nationale naturværdier gennem en rekordstor skovfældningog omfattende påvirkning med støj, lys og tekniske anlæg samt vedvarende bygge- og testak-tivitet i et af Danmarks absolut største og mest uforstyrrede sammenhængende områder.
Lovforslaget er helt uacceptabeltDanmarks Naturfredningsforening anser det nuværende lovforslag for at være helt uaccepta-belt af fire grunde, som præsenteres i dette afsnit. I næste afsnit præsenteres foreningensforslag til, hvad regeringen bør gøre for at forbedre projektet og i slutningen af høringssvaretuddybes kritikpunkterne.1.Placeringen er katastrofal.Anlægsloven for et testcenter med placering i Østerild resul-terer i Danmarkshistoriens største skovrydning (anlægsloven siger op til 1200 ha, dvs. 12km2) og påvirker det måske mest stille, mørke og uforstyrrede store sammenhængendenaturområde i Danmark med støj, kraftigt lys og vedvarende konstruktionsaktiviteter om-kring 7 vindmøller med en højde op til 250 meter i et område på ca. to gange fem kilome-ter.2.Grundlaget for anlægsloven er i strid med EU-domstolens retspraksis for VVM-direktivet.Grundlaget for anlægsloven om et testcenter i Østerild, dvs. screeningen ogVVM-redegørelsen, er desværre et forhastet makværk. Screeningen har ikke formået atanalysere landskabet efter logiske parametre, veje forskellige samfundsinteresser mod hin-anden og forudsætningsløst finde de bedst egnede placeringer. VVM-redegørelsen er ogsågennemført så forhastet og ud fra så uspecifikke forudsætninger, at der mangler afgørendeviden om naturen i området i dag samt om, hvordan naturen påvirkes af testcentret oghvordan naturen skal erstattes og plejes for at fungere tilfredsstillende efterfølgende. Denslags viden, som giver overblik over projektets indvirkning på miljøet, skal forefindes, nårfolketinget behandler lovforslaget.3.Erstatningsskoven svæver i luften.Anlægsloven giver ingen som helst garanti for, atder faktisk rejses ny skov i stedet for den skov som fældes. I lovforslagets § 8 står der, atministeren kan etablere erstatningsskov. Formuleringen bør ændres til skal. Bemærknin-gerne til anlægsloven (s. 23) formulerer det som en hensigt at etablere erstatningsskov iforholdet 1:1. Dette er der altså heller ingen sikkerhed. Skovrejsningen i forholdet 1:1 erutilstrækkeligt og under niveauet for mange års dansk retspraksis. Skovrejsning i forholdet1:1,5, altså 150 % er nødvendigt med tanke på mange års tab af skovmiljø, kulstoflagringog oplevelsesværdi fordi det tager lang tid at etablere skov. Anlægsloven siger desuden in-genting om hvornår skoven skal etableres, og den lægger op til at sammenhængende, of-fentligt ejet skov med udpræget fokus på friluftsliv og naturværdi erstattes med små klat-ter privat skov spredt over hele landet, med ingen eller begrænset adgang og begrænsetfokus på naturværdi og friluftsliv. Der er behov for at stille krav til erstatningsskovens om-fang, sammenhæng, sammensætning samt tidsmæssige gennemførsel.4.Loven lader også den øvrige natur i området i stikken.I anlægslovens § 9 stk. 1 og 2står der at miljøministeren ”udfører afværgeforanstaltninger” af hensyn til diverse dyrear-ter. Der er ingen information om hvilke disse afværgeforanstaltninger er eller hvilken be-tydning de får; hverken i bemærkningerne eller i VVM-redegørelsen. Dette er ikke trovær-digt. I stk. 3 står der at ”Miljøministeren udfører afværgeforanstaltninger af hensyn til na-turbeskyttelsen i øvrigt.” I bemærkningerne specificeres det at § 3-områder (eng, hedemm) erstattes i forholdet 1:2, men der mangler totalt information om hvor store arealersom påvirkes samt hvor, hvordan og hvornår disse skal erstattes.2
Danmarks Naturfredningsforening foreslår ændringerMed baggrund i ovenstående fire overordnede kritikpunkter foreslår Danmarks Naturfrednings-foreningen at regeringen gør følgende:1. Gennemfører enny statslig screeningmed udgangspunkt i, at skov og anden nationalvigtig natur skal friholdes. Find gerne inspiration i den rapport som DN fremlagde torsdagden 4. marts, se bilag 1 og 2. Det er absolut muligt at finde ny placering på landbrugsjord.Foreningen opfordrer desuden til at screeningen gennemføres i et åbent samarbejde mel-lem relevante interesseparter og på baggrund af gennemtænkte, afbalancerede kriterier.Se også de uddybende kommentarer om alternative placeringer og screeningsproces ne-denfor.2. Når der foreligger en grundig og velbegrundet screening med efterfølgende kvalitetssikringsom peger på de bedst egnede områder uden for nationale naturområder, skal der gen-nemføres enbetydeligt grundigere VVM-procesfor de bedste af områderne. Den skalpå en videnskabeligt ansvarlig måde redegøre for de eksisterende naturværdier (inkl. un-dersøgelser af fugletræk), hvordan de helt konkret påvirkes af projektet (med arealangivel-ser, kort, kvalitetsvurderinger osv.) samt hvordan skadevirkningerne skal minimeres (af-værges) og kompenseres. Først når anlægsloven hviler solidt på et veloplyst grundlag ogen specifik projektbeskrivelse inkl. naturgenopretning, kan den anses opfylde kravene iVVM-direktivet. Se høringssvaret til VVM-redegørelsen.3. I det omfang en placering baseret på en ny screening gør det nødvendigt at rydde(stats)skov, hvilket dog ikke burde være nødvendigt, skal regeringen sørge for en anstæn-dig skoverstatning, det vil sigetydelige krav i anlægsloven om ny erstatningsskov.Pålæg miljøministeren at etablere erstatningsskov efter skovlovens regler, dvs. ændre for-muleringen i § 8 fra ”kan” til ”skal” og præciser i bemærkningerne at skovrejsning 1:1 ikkeer tilstrækkeligt når retspraksis er 110 – 200 %. DN mener at 150 % er rimeligt for denpågældende skov. Stil krav om at erstatningsskoven skal være statsejet, så udviklingen afnatur og friluftsliv sikres, ikke mindst fri adgang som til offentlige skove. Stil krav om aterstatningsskoven skal ligge i større samlede områder med maksimalt udbytte for natur ogfriluftsliv. Stil krav om hvornår skovrejsningen skal gennemføres. Der skal desuden givesen garanti for, at skoverstatningen tilkommer udover den normale skovrejsning som erfastsat i Grøn Vækst til 7800 ha frem til år 2015. DN skal i øvrigt henvise til, at miljømini-sterens to rådgivende organer, Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet, i slutningen af 2009har udtalt sig stærkt kritisk om en eventuel rydning af fredskov i Østerild og HjardemålKlitplantager.4. Fremlægger ensamlet natur, skov- og landskabsplan for projektet inden anlægslo-ven førstebehandles.Projektet er et voldsomt stort indgreb i et nationalt særdeles be-tydningsfuldt naturområde. Derfor er det helt afgørende med en samlet konkret plan forforvaltningen af naturen i området fremover, dvs. både den eksisterende natur, nye natur-typer, afværgeforanstaltninger og erstatningsnatur (også skovrejsning, selv om det foregårandetsteds) samt friluftsliv i hele det påvirkede område. Planen for genetablering af natu-ren, herunder skoven, skal specificere konkrete arealer, naturtyper, metoder, ansvarsfor-deling, finansiering, tidsplan, overvågning mm. Planen skal også skabe et overblik over på-virkningerne på friluftslivet, herunder mørke og stilhed samt adgang og faciliteter i den ek-sisterende natur sammenlignet med testcenter og erstatningsnatur og –skov. Kun hervedkan politikerne få indblik i projektets påvirkning og sikkerhed for at afværgeforanstaltnin-ger og kompensation for naturen gennemføres og virker.
Uddybning af synspunkter om anlægslovenI dette afsnit uddybes foreningens synspunkter om anlægsloven. Der henvises også til forenin-gens høringssvar på VVM-redegørelsen.
3
Screeningsproces – den bedste placering?Anlægsloven handler om en specifik placering af testcentret for vindmøller, nemlig ØsterildStatsskov i Thy. Danmarks Naturfredningsforening anser, at screeningsprocessen som har ledtfrem til placeringen har været helt utilstrækkelig. Kriterierne var fra starten forfejlede og me-toden har været amatøragtig.DN har fået en uvildig konsulent til at gennemføre et forstudie til en ny screening, som i mod-sætning til statens, tager udgangspunkt i at natur af national betydning skal bevares. Se bilag1 og 2. Resultaterne lever op til de samme krav som lovforslaget med hensyn til antal møller,størrelse på møllerne, nord-syd-orientering og undgår desuden fredskov, Natura 2000-områder og fredede områder.I Danmark er der heldigvis mange steder, hvor et stort testcenter kan placeres uden at kommei konflikt med naturen. Det skyldes at 62 % af landet består af landbrugsjord. Danmarks Na-turfredningsforening har lavet nogle enkle analyser af potentialet for at undgå naturområderneved placering af testcenteret. Jyllands vestkyst består nemlig ikke udelukkende af naturarea-ler, men i lige så høj grad af landbrugsarealer og andet, hvor et testcenter med fordel kan pla-ceres.Det er således ikke natur og landskab, der begrænser mulighederne for at finde hensigtsmæs-sige placeringer af testcentret. Det er derimod hensynet til byområder og den spredte bebyg-gelse i det åbne land, der gør det svært at finde et område med meget få boliger. DN arbejderløbende for at begrænse den ukontrollerede spredning af bebyggelse i landzonen og bevare enskarp grænse mellem by og land, som også er regeringens udtalte mål.Danmarks Naturfredningsforening er bevidst om, at der ved alle placeringer på land i Danmarksandsynligvis vil bo nogle mennesker så tæt på møllerne, at støjkravene ikke kan overholdes.DN mener, at staten og kommunerne i fællesskab skal kigge på forslagene og vurdere delshvor mange som bor der, dels om nogle vil købes ud til den rigtige pris, om støjgenerne kanmindskes eller om nogle ejendomme efter kommunens vurdering bør kondemneres.I øvrigt skal der naturligvis kigges endnu mere konkret på det enkelte areal både med hensyntil landskabsforhold og andre samfundsinteresser. Når staten på denne baggrund har gennem-ført en fornyet screening, kan det allerbedste testområde, både for naturen, industrien og be-folkningen udpeges.Problemer med den gennemførte statslige screening for placeringsmuligheder:Der er som udgangspunkt ledt efter et statsligt areal og et sted helt uden boliger. Det fremgåraf kommissoriet for den tværministerielle arbejdsgruppe, som har arbejdet med at finde egne-de områder. Staten ejer primært naturarealer, militærarealer og infrastrukturarealer. De tosidstnævnte arealtyper er normalt ikke mulige testpladser af praktiske grunde (ifølge Trans-port- og Forsvarsministeriet). Dermed har udgangspunktet for screeningen altså været at ledeefter et naturareal, selv om Skov- og Naturstyrelsen også tidligt i processen slog fast, at enplacering i fredskov ikke kunne anses for realistisk1.
1
”Praksis for dispensation er meget restriktiv. I praksis gives kun dispensation, hvis der ikke kan findes en place-
ring uden for statsskov, og hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet tilat bevare arealet som fredskov. Som udgangspunkt vil et nyt anlæg af fx opstilling af vindmøller altid kunne skeuden for fredskov. Det antages således, at der allerede ved projekteringen kan tages højde for, at arealer medfredskov ikke kan indgå i projektet”.Kilde: ”Bilag om beskyttelsesinteresser og opsætning af vindmøller” (By- ogLandskabsstyrelsen, 2. februar 2009) til Miljøministeriets ”Kommissorium for ny arbejdsgruppe om vindmøller påstatsligt ejede arealer” (Miljøministeriet, Departementet, Miljøpolitisk sekretariat, 4. februar 2009).
4
Skovloven er sammen med fredning det eneste instrument som ifølge en undersøgelse foreta-get af Ålborg Universitet har formået at forhindre byggeri i det åbne land. Når man så langsden jyske vestkyst leder efter et sted, hvor ingen bor, er det klart for enhver, at man bevidstkigger efter et statsligt skovareal. Formålet med statsskoven er ellers ifølge miljøministerenselv naturbeskyttelse, friluftsliv og i nogen grad træproduktion. DN ønsker derfor en redegørel-se for, hvordan denne indstilling fra By- og Landskabsstyrelsen er taget til efterretning i plan-lægningen for et nationalt testcenter for vindmøller.
Antal boliger: Statens screening er ifølge projektmaterialet udført med udgangspunkt i at findeet areal helt uden boliger, dvs. med en afstand af mindst 1000 m til nærmeste nabo. Det lyk-kedes øjensynligt ikke, eftersom ca. 5-6 ejendomme i Østerild-området skal eksproprieres.Hvorfor blev der ikke lavet en ny screening med udgangspunkt i at det kan accepteres at på-virke nogle boliger? Det ville have været den logiske konsekvens for at få et nyt sammenlig-ningsgrundlag.Nord-syd krav: Industrien vil af tekniske grunde gerne have alle møllerne liggende på en ræk-ke vinkelret på den fremherskende vindretning fra vest. Staten fandt 14 pladser i sin scree-ning, alle på statslig mark. Heraf blev 8 skrottet fordi de ikke opfyldt nord-sydkravet. Det villeellers have været let at lægge det krav ind i analysen. I VVM-redegørelsen står der at scree-ningen tog hensyn til nord-syd-kravet, men hvorfor blev 8 pladser så efterfølgende skrottetmed denne forklaring?Nærhed til havet: Fire screeningsresultater lå for tæt på havet (som ifølge industrien ikke harden rette struktur til at give optimale testforhold, men en forklaring på dette mangler i redegø-relsen). Det ville ellers også have været let at lægge ind i analysen.Størrelseskrav: I screeningen blev der ledt efter et areal på minimum 346 ha. To af områderneviste sig dog reelt at være for små. Det er ikke så mærkeligt eftersom kun syv møller i detnuværende projektforslag (mod de ti møller som industrien ønskede) fylder et testområde påca. 4.4x1 km, dvs. 440 ha.Fordi screeningskravene var mangelfulde og ikke fokuserede på at friholde naturarealer, fandtman 14 steder med store naturværdier, hvoraf de fleste dog øjeblikkelig kunne kasseres aftekniske grunde. Alligevel valgte staten ikke at evaluere metoden og starte forfra med andreog mere logiske screeningskriterier. Staten fandt 14 pladser og industrien foreslog yderligeretre. Heraf blev 8 øjeblikkelig skrottet fordi de ikke opfyldt nord-sydkravet, yderligere to varikke store nok, da det kom til stykket, og fire lå for tæt på havet (som ifølge industrien ikkehar den rette struktur til at give optimale testforhold, hvilket der dog ikke er argumenteret fori det fremlagte materiale).På baggrund af de umulige kriterier er det ikke så mærkeligt, at der kun dukkede nogle ganskefå steder op, som reelt kunne undersøges nærmere og at disse områder kolliderer med store,nationale naturinteresser. Det er ellers ret alarmerende, hvilke placeringer der var i spil: Ørke-nen på Anholt, store dele af den nye Nationalpark Thy, Skagen Odde m.m.De samme fejl ser ud til at gentage sig, når der inden august 2010 skal findes flere pladser tilprototyper (fabrikantspecifikke pladser) og serie-0-møller. Kommunerne er blevet bedt om atmelde egnede arealer ind til staten inden den 19. marts 2010. Desværre er kommunerne ikkeblevet bedt om at forsøge at undgå naturområder af national betydning.På baggrund af disse åbenlyse metodefejl og mangler ved den gennemførte screening, bør deriværksættes en ny screening som fokuserer på at undgå naturområder af national betydning,grundigt undersøger om en lavvands- eller kystnær placering trods alt er en mulighed samthar med som et undersøgelsesfokus, at en egnet placering kan være i et område, hvor boligerallerede er plaget af støj og derfor i praksis ikke vil blive plaget yderligere af et vindmølletest-5
center. Nuværende støj i den zone som har tilstrækkeligt med vind, bør altså indgå som en delaf en ny screening.
VVM-redegørelse i strid med VVM-direktivDanmarks Naturfredningsforening mener at grundlaget for anlægsloven, dvs. screeningen ogVVM-redegørelsen, er i strid med EU-domstolens retspraksis for VVM-direktivet. Hvis anlægs-loven vedtages på det nuværende grundlag, vil den være formål for klage over manglendeoverholdelse af EU-ret som gælder over dansk lovgivning.I den såkaldte Luxembourg-dom (19. september 2000, sag nr. C-287/98) slog EU-domstolenfast, at grundlaget for vedtagelsen af en anlægslov ifølge undtagelsesbestemmelsen skal op-fylde de normale kriterier til en VVM efter VVM-direktivet, selv om anlægslove ifølge direktiveter fritaget for kravet om en egentlig VVM. (Der findes dog et dansk krav om udarbejdelse afVVM for anlægslove). Domstolen pointerede, at grundlaget for en anlægslov skal indeholdeden nødvendige viden om anlæggets miljøkonsekvenser, og at undersøgelser og beslutningerom afværgeforanstaltninger ikke kan udskydes til senere. Det er efter forenings mening netophvad regeringen lægger op til i dette projekt.Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om naturen i området (inkl. trækfugle)eller hvordan den påvirkes, og der er ingen fast plan for, hvordan skadevirkninger skal afvær-ges og kompenseres. Det er derfor helt nødvendigt med nærmere undersøgelser og udarbej-delse af en specifik naturplan inden anlægsloven fremlægges i folketinget. Manglerne uddybesi høringssvaret til VVM-redegørelsen.Uddrag af dommen:“52 As is clear from Article 2(1), the Directive's fundamental objective is that, before consent is given,projects likely to have significant effects on the environment by virtue, inter alia, of their nature, size or loca-tion should be made subject to an assessment with regard to their effects.53 According to the sixth recital in the preamble to the Directive, the assessment must be conducted on thebasis of the appropriate information supplied by the developer, which may be supplemented by the authoritiesand by the people who may be concerned by the project in question.54 Thus, it is only where the legislature has available to it information equivalent to that which would be sub-mitted to the competent authority in an ordinary procedure for authorising a project that the objectives of theDirective may be regarded as having been achieved through the legislative process.55 It should be remembered that, under Article 5(2) of the Directive and Annex III thereto, the minimuminformation to be supplied by the developer is to consist of a description of the project comprising informationon the site, design and size of the project, a description of the measures envisaged in order to avoid, reduceand, if possible, remedy significant adverse effects, and the data required to identify and assess the maineffects which the project is likely to have on the environment.56 As regards the degree of precision required of the legislative act, Article 1(5) of the Directive requires it tobe a specific act adopting the details of the project. Its very wording must demonstrate that the objectives ofthe Directive have been achieved with regard to the project in question.57 The Court has thus held that the details of a project cannot be considered to be adopted by a Law, for the purposesof Article 1(5) of the Directive, if the Law does not include the elements necessary to assess the environmental impactof the project but, on the contrary, requires a study to be carried out for that purpose, which must be drawn up sub-sequently, and if the adoption of other measures are needed in order for the developer to be entitled to proceed withthe project.”
Foreningens høringssvar på VVM-redegørelsen indeholder de øvrige synspunkter som specifiktknytter sig til VVM-rapportens indhold.
ErstatningsskovRydning af op til 1200 ha skov for at stille vindmøller op er et voldsomt brud med den hidtidigeskovforvaltning gennem 200 år siden fredskovsforordningen i 1805. Alvoren i dette voldsommeog åbenbare paradigmeskift understreges af, at yderligere områder i statsskovene er i spil for6
placering af den stribe mindre testpladser, som miljøministeren vil melde ud om til sommer.Der lægges altså op til, at Østerild-projektet skal danne præcedens, således at statsskov skalvige for testvindmøller og andre tekniske anlæg som kan anses være samfundsvigtige.Erstatningsskov i forholdet 1:1 som bemærkningerne til lovforslaget lægger op til er hensigtenmed lovforslaget, er utilstrækkeligt. Der er ingen grund til at folketinget skal acceptere en af-vigelse fra den retspraksis som pålægger alle andre skovejere at erstatte indgreb med 110 -200 % efter en konkret vurdering. En anledning til at erstatningskravet ifølge gældende rets-praksis overstiger indgrebet er, at det tager lang tid at opnå skovkvaliteter.Udkastet til anlægslov pålægger ikke miljøministeren at etablere erstatningsskov. Formulerin-gen i § 8 er at ministeren KAN etablere erstatningsskov. Der er således ingen sikkerhed for aterstatningsskoven faktisk etableres. Formuleringen bør ændres til SKAL.Bemærkningerne til anlægsloven formulerer det desuden som en HENSIGT at etablere erstat-ningsskov i forholdet 1:1. Dette er der altså heller ingen sikkerhed for.100 ha af skovrejsningen bliver ifølge bemærkningerne til lovforslaget anlagt som offentligskov i Thisted Kommune. Resten gennemføres som privat skovrejsning over hele landet medtilskud. Det vil resultere i små, spredte klatter med skov, hvortil der kun er ingen eller yderstbegrænset offentlig adgang og mulighed for friluftsliv. Det er ikke en kvalificeret erstatning forto store statslige skovarealer i Østerild og Hjardemål beliggende i et endnu større sammen-hængende uforstyrret naturområde. I disse statsskove råder der døgnet rundt fri adgang, derer etableret publikumsfaciliteter og der gennemføres målrettede indsatser for at maksimereskovenes naturindhold. Der bør derfor stilles krav i loven om at erstatningsskoven skal etable-res som større sammenhængende områder med offentligt ejerskab, så fokus på friluftsliv ognaturværdier garanteres, og adgangen er sikres. I offentlige skove kan befolkningen færdesover hele arealet og hele døgnet. I private skove er adgangen begrænset til dagens lyse timerog til eventuelt eksisterende veje og stier.Det oplyses ingen steder, HVORNÅR erstatningsskoven kan/skal etableres. Der bør sættes entidsfrist. Det oplyses heller ingen steder om den tænkte skovrejsning kommer UDOVER denlovede i grøn vækst (7800 ha inden 2015). Dette bør garanteres.Østerild og Hjardemål Plantager er statslig fredskov. Det har hidtil betydet skov til evig tid, friadgang og gode faciliteter for besøgende og igangværende satsning på naturnær skovdrift forat maksimere naturværdien. Denne og efterfølgende testpladser betyder at områderne ryddesfor skov, spærres af for befolkningen og bebygges med dels vindmøller som støjer og lyser ogdels med veje, bygninger og andre master.De pågældende skove kaldes af historiske grunde plantager, fordi de er plantet på tidligereåbne arealer for 70-120 år siden. Men i Danmark skelner vi ikke mellem skov og plantage,hverken i lovgivning eller forvaltning. Og ja, de pågældende skove består til stor del af uden-landske nåletræer, hvilket gælder Danmarks skove generelt. Naturværdierne i Østerild ogHjardemål Statsskove er dog høje, trods den store andel af udenlandske nåletræer. I ØsterildStatsskov er der ifølge VVM-redegørelsen ”betydelige indslag af bøg, eg og birk og i HjardemålStatsskov ”har blandt andet nogle af de største tilbageværende arealer med den oprindeligtplantede skovfyr” og ”i de senere år er der sket en del indplantning af løvtræer, hovedsageligteg og birk”. Både skovfyr og de nævnte løvtræer regnes som hjemmehørende i Danmark oggiver endnu bedre mulighed for at udvikle naturen i området yderligere fremover. Her er kortsagt noget at bygge på, foruden de nuværende betydelige naturkvaliteter. VVM-rapporten for-tæller bl.a. om ynglesteder for den sjældne fugl natravn. Desuden forekommer her det enestepar territorie-hævdende havørne i hele den vestlige halvdel af Jylland, ligesom fiskeørn, kon-geørn og andre større rovfugle regelmæssigt forekommer i området. Klik ind på DanmarksNaturfredningsforeningen hjemmeside (www.dn.dk) for at ”gå tur” i den pågældende skov vedhjælp af Google Street View.Disse forhold gør fældning af skoven ved Østerild til fordel for et testcenter som kunne place-res på landbrugsjord, til et formidabelt svigt, især hvis der ikke sikres en meget høj kvalitet for
7
natur og befolkning på den erklærede erstatningsskov. Erstatningsskoven skal kvalitetsmæs-sigt minimum komme op på højde med de eksisterende skove.Danmarks Naturfredningsforening uddyber gerne høringssvaret yderligere og indgår gerne idrøftelser med myndigheder, politikere og interesseparter om forbedringer af grundlaget for etvindmølletestcenter og udformningen af dette.
Med venlig hilsen
Bilag 1: Rapport om alternative testcenterplaceringer udarbejdet af uvildig konsulent for Dan-marks Naturfredningsforening, fremlagt den 4. marts 2010.Bilag 2: Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening om rapporten i bilag 1, 4.marts 2010.
8
2010-03-05
IndholdManglende viden ..........................................................................................................................................2Nødvendige forbedringer af VVM-rapporten .....................................................................................................4Redegørelse for undersøgte alternativer ......................................................................................................4Skovrydning og erstatningsnatur ................................................................................................................6Påvirkninger på friluftsliv og natur udover skov i området ..............................................................................7Øvrige kommentarer til VVM-redegørelsen ......................................................................................................9
Høringssvar på VVM-redegørelse: Nationalt testcenter – for vindmøllerved ØsterildVVM-redegørelsen skal, som det fremgår af redegørelsens forord, ses i sammenhæng medforslag til anlægslov for projektforslaget. Dette høringssvar forholder sig til det konkrete ind-hold i VVM-redegørelsen.Danmarks Naturfredningsforening afgiver også et høringssvar på forslaget til anlægslov, hvormere overordnede synspunkter om processen og projektet samt specifikke synspunkter påanlægsloven fremlægges.Redegørelsen er, ifølge forordet, ”resultatet af VVM-undersøgelsen”. Danmarks Naturfrednings-forening kan overordnet konkludere, at undersøgelsen langt fra er afsluttet. Rapporten henvi-ser gentagne gange til manglende viden og yderligere undersøgelser som skal iværksættes forat kunne afgøre projektets indvirkning på miljøet. Foreningen mener derfor ikke at VVM-redegørelsen i sin nuværende form udgør et tilstrækkeligt grundlag for en lovgivningsproces.Dermed er planlægningsprocessen i strid med EU's VVM-direktiv, som er overordnet dansk lov.Dette synspunkt belyses nærmere i høringssvaret til anlægsloven.Anlæggelsen af testcentret for vindmøller i Østerild er ”en af de største landskabsforandringer,der er gennemført som enkeltprojekt i Danmark.” (VVM, s. 12). Der skal fældes op til 12 km2
Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]
statsligt ejet fredskov og rejses syv vindmøller dobbelt så høje som de allerstørste danskevindmøller i dag. I lyset af projektets omfang er foreningen forfærdet over hvor kortfattede,ukonkrete og svævende redegørelserne i rapporten er. Det gælder både beskrivelserne af pro-cessen forud for VVM-rapporten, naturværdierne i området, konsekvenserne af projektet og denødvendige afværge- og kompenserende foranstaltninger for at begrænse skaden på naturen.Redegørelsen kan nærmest anses for et forstudie til en VVM-redegørelse, absolut ikke en en-delig analyse med faktuelle konklusioner og anbefalinger. Manglerne kan nok forklares med, atrapporten er uarbejdet i løbet af nogle få efterårsmåneder ud fra en skitseagtigt projektbeskri-velse. Hastværket har bl.a. umuliggjort de nødvendige feltundersøgelser af flora og fauna,f.eks. fugletræk. De omfattende mangler ved rapporten, som foreningen redegør for i dettehøringssvar, bør der rettes op på inden anlægsloven fremlægges i Folketinget med VVM-redegørelsen som beslutningsgrundlag.Det er symptomatisk for VVM-redegørelsen at afsnittet Skovrydning og erstatningsnatur, somskal beskrive, hvordan projektet grundlæggende ændrer et helt landskab med høje naturvær-dier, fylder en halv side (s. 50) og ikke indeholder nogen som helst konkret informaton. Tilsammenligning er det slående hvor detaljeret beskrivelsen af transportadgang (s. 59) er, altsåhvordan mølletransporterne skal passere hvert enkelt vejkryds for at komme hen til området.F.eks. ved man, at det er nødvendigt at lægge en midterhelle ved Gl. Ålborgvej ned. Det erikke troværdigt, når et af de absolut primære problemer, skovrydning og erstatningsskov, bli-ver tildelt så lidt opmærksomhed i forhold til andre emner.
Manglende videnOm vind og skovrydningLokale vindmålinger er nødvendige for at bestemme anlæggets nøjagtige udformning og om-fanget af skovfældning i testområdet og i vindfeltet vest for møllerne. Målingerne er dog førstpåbegyndt omkring årsskiftet 2009/2010 og (foreløbige) resultater foreligger derfor angiveligtførst medio 2010. Uden denne for projektet helt afgørende viden, bliver både projektbeskrivel-se og vurdering af konsekvenser for omgivelserne ukonkret og reelt ubrugelig som grundlagfor politiske beslutninger. Således står der at ”De mere konkrete krav til rydning ligger dogendnu ikke fast, men afklares nærmere på baggrund af målinger og analyser, som udarbejdesmedio 2010.” (s. 10 og 22).Om klimapåvirkning og biodiversitetDet fremgår af klimaberegningen af skov kontra anden natur på s. 52 at skovrydningen vilmedføre en udledning af 0,44 mio. ton CO2. Det er altså 440.000 ton, og projektet modvirkerdermed indsatsen gennem det anbefalede ”et ton mindre” for knap en tiendedel af Danmarksbefolkning.Danmarks Naturfredningsforening anser det for en helt nødvendig del af en VVM at vurderenettoudledningen af klimagasser. Eftersom erstatningsnaturen ikke er planlagt, er dette endnuikke muligt: ”Hvor meget CO2der optages, vil afhænge af hvilke konkrete erstatningsprojek-ter, der gennemføres. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at beregne størrelsenaf dette CO2-optag.” (s. 52). ”Det er således heller ikke muligt at beregne, om den samledeeffekt af skovrejsning og erstatningsnatur (DN: og skovrydning) bliver øgede eller reduceredeudledninger.” Dette udgør efter foreningens mening ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.Det er sandsynligt at rydning af skoven først om flere årtier eventuelt kan opvejes af skovrejs-ning. Det bør fremgå, hvordan dette udslip af CO2skal kompenseres. Det bør også fremgå ty-deligere, at Danmarks skovareal indgår i allokeringsplanen for opfyldelse af Danmarks forplig-telser i forhold til Kyoto-protokollen om drivhusgasreduktion.Der savnes desuden kildehenvisninger i afsnit 2 om klima- og energipolitik, s. 46. Der savnes isamme afsnit (kapitel) et afsnit om projektets kobling til regeringens mål om en fordobling afskovarealet samt til 2010-målet om stop for nedgangen af biologisk mangfoldighed.
Om erstatningsnatur”Det er derfor et udgangspunkt for VVM, at der kommer erstatningsnatur”. (s. 22). Ja tak,men hvor, hvor meget, hvordan og hvornår? Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen. Eftersomdet er helt nødvendig viden for at kunne bedømme projektets samlede miljøkonsekvenser, erVVM-redegørelsen utilstrækkelig. Se foreningens krav om en samlet natur- og landskabsplan ihøringssvaret til anlægsloven.Om dyre- og planteliv i områdetPå grund af den korte tid, som VVM-redegørelsen er udarbejdet på, har det ikke været muligtat gennemføre det nødvendige feltarbejde med at indsamle viden om dyr og planter i området.”Der er en del oplysninger om dyre- og planteliv i området, men ingen samlet registrant. Detanbefales, at eksisterende oplysninger samles i vinteren 2009-2010, og verificeres i foråret2010, og at resultaterne heraf anvendes i den planlægning og forvaltning af landskabet, somforestår.” (s. 13). Efter foreningens mening er det helt nødvendigt for et sådant projekt, somhar så omfattende konsekvenser for naturen i området gennem skovrydning og anlægs- ogdriftsaktiviteter i vindmølletestcentret, at der er god viden om den eksisterende natur, når pro-jektet besluttes. Færdiggørelsen af VVM-redegørelsen kan derfor først ske når de nødvendigefeltundersøgelser, f.eks. fugletællinger er gennemført på videnskabelig forsvarlig vis. Tabellenpå s. 88 over fugleforekomster baseres på en enkelt kilde og mangler fortolkning samt angi-velse af observationspunkter og metode.”Rydningen af de nåletræsdominerede plantager vil betyde tab af ynglehabitat for natravn, ogandre mere almindelige skovfugle. Natravnen udgør en relativt stor bestand i Thy og er tilsy-neladende i fremgang, hvorfor det vurderes, at tabet af levesteder kun vil have lokal betyd-ning.” (s. 13). Det er grundlæggende viden, hvorvidt en bestand af en truet fugl er i fremgangeller ej, så når dette kun bedømmes som ”tilsyneladende”, er der brug for nærmere undersø-gelser.Rapporten beskriver, at der er foretaget en screening af diverse optegnelser over forekomsteraf beskyttede dyr og planter og konkluderer om vidensgrundlaget at ”Tabellerne kan på detforeliggende grundlag illustrere, men ikke give et fuldstændigt billede af alle relevante fore-komster”. (s. 71). Tabellerne s. 71 og 72 viser f.eks. at området er levested for arter af fla-germus, som er EU-beskyttede arter og knyttede til træer og skovområder. Redegørelsen vur-derer ikke hvordan disse arter konkret vil blive påvirket af den omfattende skovrydning. Detfremgår på samme måde af teksten side 71, at odder som også er en beskyttet art ses i plan-tagen (der er ingen kilde på denne angivelse), men det vurderes heller ikke hvordan denne artpåvirkes af projektet. Redegørelsen bør udbygges med konkrete vurderinger af projektets på-virkninger på beskyttede arter.På s. 84 står der, at supplerende undersøgelser kan identificere evt. behov for andre nødven-dige afværgeforanstaltninger af hensyn til dyrelivet, som er beskyttet i jagt- og vildtforvalt-ningsloven. Disse undersøgelser bør foretages inden projektet fremlægges i Folketinget. Derbør også stilles krav om et løbende overvågningsprogram over effekterne på dyrelivet m.m. såyderligere afværgeforanstaltninger kan iværksættes.Det slås på s. 12 fast at ”Møllerne kan udgøre en trussel for områdets havørne. Der savneseksakt viden om faren for kollisioner under danske forhold og for kollisioners betydning forbestanden.” … ”Desuden kan møller, hvis vingespidser rækker 250 meter op indebære en farefor kollisioner med især dagtrækkende fugle. Der foreligger dog ikke specifik viden, og de nyemøller er så store, at den eksisterende viden ikke direkte kan overføres til dem. Det er derforrelevant at der gennemføres en monitering af fuglekollisioner samt fugles adfærd i relation tilde store vindmøller samt målertårnene”. DN mener, at det er nødvendigt at foretage en bety-deligt mere detaljeret risikovurdering af kollisionsrisiko for bl.a. havørne med vindmøllevinger-ne og med bardunerne til målemasterne samt foretage grundige observationer af fugletræk iområdet under flere årstider og vejrforhold, inden projektet fremlægges i Folketinget.
Forud for tidligere danske anlæg af vindmølleparker tæt på EF-fuglebeskyttelsesområder, somder her er tale om ved Østerild, har det hidtil altid været krævet fra miljøministeriets, styrel-serne eller amterne, at der skulle foretages en forudgående undersøgelse af fuglenes lokaletrækmønstre baseret på detaljerede feltobservationer og undersøgelser; ofte suppleret medradar i et år eller mere. Det gælder f. eks. danske mølleparker som Rødsand, Rønland vedHarboøre, Tunø Knob, Overgård ved Mariager Fjord og Nørrekær ved Nibe.Modsat gældende dansk praksis ved etablering af mølleparker er der for det nationale testcen-ter ikke foretaget nogle egentlige og detaljerede undersøgelser. Dette normale krav forekom-mer så meget mere påkrævet, fordi der ved Østerild i givet fald er tale om vindmøller af dendobbelte størrelse sammenlignet med, hvad der hidtil på verdensplan er foretaget forundersø-gelser af.Endvidere forekommer det som nævnt ovenfor urimeligt, at der ikke er sket forundersøgelseraf den internationalt kendte kollisionsrisiko for fugle med de ni til elleve meget høje måle- ogmeteorologimaster (hver med seks sæt stålbarduner), som her vil blive opstillet i en tæthed oghøjde, der ikke hidtil er set i Danmark.VVM-redegørelsens påstand (s. 87 samt i bemærkningerne til anlægsloven s. 14) om at ” op-stillingslinjens placering ikke står på tværs af den normale flyveretning ved ind- og udflyvnin-gen til fuglenes foretrukne overnatningspladser i Vejlerne.” er totalt udokumenteret og ifølgeDN´s viden formentlig fejlagtig.Forekomsten af bilag IV-arter, herunder birkemus og flagermus er ikke undersøgt (s. 92). Det-te er en væsentlig mangel på viden.Vedrørende plantelivet forekommer VVM-redegørelsen sammenholdt med lovforslaget ogsåmangelfuldt, idet det hverken af redegørelsen eller lovforslaget fremgår, hvilken af de tre be-skrevne naturtype-scenarier (s. 80-81), der vælges til lovforslaget. Det sidste har naturligvisbetydning både for projektets biologiske konsekvenser og for den eventuelle erstatning forvarige driftstab hos involverede jordbrugere i området.Denne omfattende mangel på viden (se også VVM-redegørelsens egen oversigt over manglersom akut må udbedres s. 185 ff) om projektets konsekvenser for eksisterende dyreliv og øvrignatur i området viser et tungtvejende behov for undersøgelser og kvalificerede bedømmelseraf ovennævnte forhold, inden politikerne bedes tage stilling til projektet.
Nødvendige forbedringer af VVM-rapportenRedegørelse for undersøgte alternativerI planlovens VVM-regler er der krav om at redegøre for de undersøgte alternativer til det frem-lagte projektforslag. En VVM for en anlægslov hører ikke under planloven, men det fremgår afØsterild VVM-rapporten, at den følger kravene til VVM efter planloven.Derfor er det overraskende at VVM-redegørelsens afsnit om Kriterier for udvælgelsen (s. 20)ikke indeholder noget som helst nyt om udvælgelsesprocessen og de undersøgte områder,men udelukkende gentager de begrænsede oplysninger som fremkom i ídefasen. Bl.a. er deret stort behov for en argumentation for og kvalificering af de få kriterier i screeningen. På hvil-ken teknisk, økonomisk, juridisk eller videnskabelig baggrund er grænsen for vindstyrke sat?Hvorfor har man valgt lige netop den arealstørrelse, til trods for at det jo ikke var nær stortnok til de 10 ønskede møller? Hvorfor har man ikke brugt et kriterium om nord-syd-vendt op-stilling? Hvorfor accepterer man et område med 5-6 boliger trods et kriterium om 1000 m tilnærmeste nabo? Hvorfor undlader man at lede efter andre placeringer med samme antal boli-
ger? Ud fra hvilke kriterier, det kan være tekniske, økonomiske eller andre fravælger manhavplaceringer eller havnære placeringer?Rapporten savner fuldstændig en konkret redegørelse for, hvordan man er kommet frem tilØsterild som placeringssted. Det fremgår overordnet (s. 8) at man har ”Screenet hele landet”,”gennemgået potentielle områder” og ”Efter besigtigelsen af de bedst egnede områder er Øste-rild Klitplantage vurderet at være det eneste reelle forslag til placering af et nyt nationalt test-center for vindmøller.” Men der er ingen som helst redegørelser for disse påstande.Det fremgår af s. 20 at en der er foretaget en ”detaljeret gennemgang” af 14 områder fra denindledende screening samt ekstra områder som Vindmølleindustrien foreslog. DN ønsker enuddybning af, hvordan denne detaljerede gennemgang foregik. Vi vil også gerne have en del-taljeret forklaring på hvad udtrykket ”besigtigelserne viste” (s. 20) dækker over.Der savnes en forklaring på at kriteriet om 1000 meter til nærmeste nabo ikke overholdes (s.8). Dette krav til placering fremgår i øvrigt ikke af listen i det engelske sammendrag (s. 14).Der savnes en forklaring på hvorfor den eksisterende prøvestation ved Høvsøre ikke er til-strækkelig eller god nok. ”Danmark har allerede en prøvestation ved Høvsøre, men den rum-mer ikke de samme muligheder for test af store møller.” (s. 20). Der ønskes en uddybelse af”de samme muligheder”. På s. 24 står der, at landsplandirektivet for Høvsøre giver for snævrerammer for fleksibiliteten på testcenteret. Dette kunne vel ændres, evt. med en anlægslov,hvis arealet ellers er velegnet. Argumentet om, at der ikke er mulighed for at teste meget højemøller ved Høvsøre pga. naboer er heller ikke en tilstrækkelig forklaring, eftersom der jo iØsterild bliver eksproprieret ca. seks ejendomme. Høvsøre kunne derfor også udvides ved brugaf ekspropriation, hvis det i øvrigt var det bedst egnede område til et større testcenter.Der savnes en meget mere detaljeret redegørelse for hvorfor møllerne skal testes på land.Handler det udelukkende om gode adgangsforhold, hvilket er det eneste der fremgår afVVM’en (s. 20) og hvad ville acceptable adgangsforhold til møller på lavt vand koste? Eller erder også andre, tekniske grunde? Det bør omhyggeligt undersøges og redegøres for, hvorvidten lavvands- eller kystnær placering trods alt er en mulighed (i så fald bør Harboøre Tange vedCheminova og andre allerede påvirkede områder bl.a. undersøges nærmere).Efter høringsperiodens start har By- og Landskabsstyrelsen lagt et notat om de 14 plus 3 un-dersøgte områder ud på hjemmesiden. Notatet giver dog ingen svar på ovennævnte spørgs-mål, og DN savner stadig en metoderedegørelse og metodekritik samt en specifik gennemgangog sammenligning af de undersøgte områder, som stort set alle afvises på grund af problemersom en smartere gennemført screening med mere velgennemtænkte kriterier nemt kunne ha-ve undgået.Rapportens konklusion efter de ekstremt overordnede betragtninger om screeningsprocessener at ”På den baggrund vurderes Østerild Klitplantage at være det eneste reelle forslag til pla-cering af det nye nationale testcenter for vindmøller” (s. 20). Men hvad er ”på den baggrund”?– vi har jo ikke fået nogen forklaring?! På s. 52 findes i øvrigt en anden formulering af konklu-sionen: ”Placeringen af et testcenter i Østerild Klitplantage er det sted i Danmark, som bedstlever op til de kriterier…”. Det tolker vi som en indrømmelse af, at Østerild faktisk hverkenopfylder statens eller industriens krav og desuden påvirker naboer i større grad end screenin-gen udgik fra og samtidig, som alle kunne forudse, havnede i et nationalt naturområde. Argu-mentationen for udvælgelsen af testcenterplacering vidner om en ukritisk brug af statens(skov og natur)arealer til industrianlæg: ”I det nye testcenter ved Østerild kan ønsket om stør-re fleksibilitet efterkommes, da staten ejer betydelige arealer indenfor testområdet.” (s. 34).Se yderligere kommentarer til screeningsprocessen og DN’s forslag til at kigge på nye arealer ihøringssvaret til anlægsloven.
Skovrydning og erstatningsnaturSkovrydningen bringer ifølge DN’s oplysninger statsskovenes FSC-certificering om bæredygtigskovdrift i fare. Dette er et meget alvorligt forhold, som bør belyses indgående i VVM-redegørelsen. I øvrigt henvises til høringssvaret fra Nepenthes.Rapporten kan gøres tydeligere ved at samle oplysningerne om skovrydningen ét sted. Nu erde opdelt på henholdsvis testområde (s. 56-57) og vindfelt (s. 60-61). Det bør fremgå at skov-rydningen totalt omfatter 200.000 m3 fastmasse på 4.800 lastvognstog.Skovene har i dag betydelige værdier (s. 54). En stor del af Hjardemål Klitplantage liggerf.eks. hen uden drift og der er i de senere år sket indplantning af løvtræer. Også Østerild Plan-tage rummer betydelige indslag af bøg, eg og birk. Østerild Plantage bynær skov hundeskov,skovlegeplads, cykelruter mm. Det fremgår på s. 81 under beskrivelse af 0-alternativet at”Plantagedriften fortsættes, men vil i de kommende årtier indeholde noget mere naturskov ogflere rydninger end i dag jfr. driftsplanerne”. Dvs. en mere lysåben og divers skov med fleretræarter, mere fri udvikling, mere dødt ved og alt i alt et endnu bedre levested for skovtilknyt-tede arter. Det er dette scenarie, som projektforslagets skadevirkninger skal vurderes i forholdtil og det kunne fremgå tydeligere af rapporten, hvilket udviklingspotentiale, som forsvindermed rydning af skoven.Det slås fast, at anlæggelsen af testcentret medfører ”en af de største landskabsforandringer,der er gennemført som enkeltprojekt i Danmark.” (s. 12). Videre på s. 12: ”Med den rettelandskabsplan er der mulighed for en større naturgenopretning af klitheden end tidligere gen-nemført i Danmark”. Denne landskabsplan er der desværre ikke redegjort for i rapporten. Denbør indgå som en tydelig, selvstændig del af VVM-redegørelsen således at der ikke blot er taleom en mulighed, men således at der i stedet er sikkerhed for at den påtænkte naturgenopret-ning gennemføres i praksis på en så skånsom og effektiv måde som muligt. Konstateringernepå s. 24 ”Med den rigtige naturpleje kan dette landskab holdes lysåbent med en god naturtil-stand” og på s. 80 ”…der er ikke fastlagt strategi og handleplan for forvaltningen af landska-bet.” kalder også desperat på en samlet natur- og landskabsplan! ”Den kommende landskabs-planlægning vil sandsynligvis kombinere løsninger fra de tre scenarier, hvilket kan gøres påforskellige dele af det store projektområde og på forskellige tidspunkter over de kommendeårtier.” (s. 80). Dette er helt ufattelig ukonkret. Se endvidere høringssvaret til anlægsloven.Rapporten (s. 82) omtaler muligheden for at skabe en mere naturlig hydrologi ved sløjfning afdræn og grøfter, men det fremgår ikke, hvorvidt dette er praktisk foreneligt med testvindmøl-ler eller med fortsat landbrugsdrift i området. Det bør også belyses, hvorvidt en mere naturlighydrologi kan gennemføres uden at forøge risikoen væsentligt for at vandfugle og flagermuskolliderer med anlægget. På s. 38 omtales det, hvorledes overfladevand fra servicearealerneledes væk i nye grøfter. Der ønskes en vurdering af, hvordan dette harmonerer med tankerneom at genoprette den naturlige hydrologi i området.Af det engelske sammendrag fremgår det på s. 17 at ”the cleared plantation land will probablybe returned to its original natural state as dune heath.” Denne formulering giver ingen sikker-hed for naturens tilstand fremover og dermed ikke heller noget grundlag for vurdering af pro-jektets miljøpåvirkning. s. 17. Af s. 22 fremgår det at ”Arealer med skov, som nødvendigvismå fældes i vindfeltet, påregnes genetableret med erstatningsnatur”. Heller ikke formuleringen”påregnes” giver nogen sikkerhed for hvad der skal ske med området. Desuden bør erstatnin-gen for skov være skov selv om skov er meget længe om at opnå samme kvalitet. Klithedekan så eventuelt på meget lang sigt, hvis det lykkes at etablere den, hvilket naturligvis skaltilstræbes, blive en ekstra bonus.Der er en reel risiko for, at områdets placering langt fra kysten og påvirkningen fra luftbårenkvælstof samt tidligere sedimenter fra de nærliggende kalkskrænter vil modvirke dannelsen afen typisk klithedevegetation, men snarere fremme en stærkt plejekrævende indlandshede.
Dertil kommer, at nedsivning af næringsstoffer efter skovrydningen vil forhindre dannelse afklitvegetation i årtier eller måske for altid, samt true drikkevandet (området er udpeget somsærligt drikkevandsområde). Disse forhold bør belyses nærmere.Med hensyn til erstatningsskov henvises der (s. 22) til en senere aftale om erstatningsskovmellem Miljøministeriet og Thisted Kommune. Kommunen skriver og på sin hjemmeside, at derallerede er indgået en aftale om skoverstatning i forholdet 1:1 i Thisted Kommune. Dette har-monerer ikke med anlægsloven som spreder skoven ud i hele landet og lever desuden ikke optil skovlovens regler om skovareal. Se DN’s krav om anstændig erstatningsskov i høringssvarettil anlægslov.På s. 81 fremgår det at ”Der vil ske inddragelse af naturarealer til tekniske anlæg i testområ-det, heraf en del af de arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.” Rapporten børkunne besvare spørgsmålene hvor meget? Hvad? Erstattes i hvilken grad og af hvad og hvor-når?Se også bemærkningerne i høringssvaret til anlægsloven om manglende krav om erstatnings-natur og afværgeforanstaltninger og behovet for en samlet natur- og landskabsplan.
Påvirkninger på friluftsliv og natur udover skov i områdetFriluftslivRapporten mangler helt en redegørelse for områdets nuværende friluftsliv og for hvilke konse-kvenser projektet får samt hvilke afværgeforanstaltninger og erstatningsforanstaltninger derplanlægges. Konklusionerne fra en sådan redegørelse burde indarbejdes på siderne 180-182om sikkerhed, socioøkonomiske forhold og sundhed. Det fremgår af s. 10 at ”Testområdet(DN: 1x4,4 km, dvs. 440 ha) vil være et arbejdsområde, hvor der ikke vil være adgang foroffentligheden” og af s. 35: ”Af sikkerhedsmæssige grunde ønskes uvedkommende færdsel påtestområdet reduceret til et minimum”. Det kalder på en samlet plan for områdets friluftsliv.Den bør bl.a. indeholde en analyse af forekomsten af stille og mørke områder som har en ufor-styrret karakter i landet som helhed og en vurdering af projektområdet i denne kontekst. På s.11 slås det fast at ”Områdets uberørte karakter vil dog påvirkes væsentligt af testområdetstekniske præg.”Kortet på s. 167 viser at et stort areal med rekreativt anvendt, bynær skov (som efter planer-ne ikke skal fældes) nordøst for Østerild By (mellem de to støjkurver, syd for testområdet) vilblive belastet med mere støj end tilladt, dvs. mere end de 37 dB(A) ved vindstyrke 6 m/s, somifølge bekendtgørelse BEK nr 1518 af 14/12/2006 om støj fra vindmøller er det maksimalt til-ladte for områder, der anvendes til støjfølsom arealanvendelse. DN mener, at det er megetvigtigt at grænseværdier for støj i naturområder overholdes og mener så absolut, at VVM-redegørelsen skal belyse dette emne grundigt, da støj i høj grad kan påvirker naturområdersrekreative værdier. Den korte beskrivelse på s. 165 mangler helt at forholde sig til skovrekrea-tionen. Desuden ses det, at støjanalysen ikke har forholdt sig til at skoven fældes og at støjeni sydvestlig retning derfor vil sprede sig længere ud end angivet.VisualiseringerVVM-redegørelsen har et langt afsnit om visualiseringer. Alligevel er afsnittet mangelfuldt oguigennemskueligt. DN anbefaler at vurderingskategorierne specificeres, at der laves en samlettabel over visualiseringspunkter og konsekvensvurdering for det enkelte punkt samt at beskri-velsen og vurderingen af den enkelte visualisering vises i direkte tilknytning til billederne.VVM- redegørelsen kun i få tilfælde valgt højtliggende steder som udgangspunkt for de frem-lagte visualiseringer på trods af at landskabet typisk opleves fra bakker og udsigtspunkter. Detstore flertal af visualiseringspunkter er ligefrem placeret på lavtliggende steder, hvorfra møl-lerne i sagens natur ikke dominerer indtrykket.
Som et eksempel kan nævnes visualiseringen fra Feriecenter Vigsø (s. 141). Her har man valgtat tage billedet helt nede fra stranden, med en lokalt skærmende bjergfyrreplantning i for-grunden, og så fremstår møllerne godt nok som beskedne. Men hvis alle de mange tusinder afbesøgende på Feriecenter Vigsø rigtig vil nyde udsigten over landskaberne mod øst over Vul-lum Sø mod Bulbjerg, så går de jo ikke ned til stranden. Nej, de går hen på den ca. 40 meterhøje stenalderkystskrænt Hesseldalbjerg lige bag ved feriecentret. DN mener, det er relevantat udforme en visualisering af udsigten herfra.Tilsvarende er visualiseringen fra Nationalpark Thy (s. 123) henlagt til kystvejen allerlængstmod vest i parken, hvorimod det havde været mere relevant med en visualisering fra det ca.40 meter høje udsigtspunkt Rosbjerg i den allerøstligste (og nærmeste) del af nationalparken.Visualiseringen fra Hjardemål (s. 161) er valgt, således at eksisterende møller i forgrundendominerer billedet, men visualiseringen burde i stedet have været foretaget fra det lokalt me-get værdsatte udsigtspunkt over stenalderkystskrænten på Korsø-knudens nordvesthjørne, derligger 2 km nordvest for Hjardemål Kirke. DN anbefaler, at redegørelsen suppleres med denævnte visualiseringer.RegionplanenDet undrer foreningen at regionplanens retningslinjer (og tillæg nr. 2) for området der i sinhelhed er omfattet af udpegningen særligt beskyttelsesområde (s. 96) behandlet så overfla-disk. DN anser at det er vigtigt at beskrive, hvilke planlægningsmæssige hensigter med områ-det, det er som brydes med denne anlægslov.FugleDet nævnes på s. 84, at natravnen mister sine levesteder i plantagerne som skal ryddes. Detfremgår at natravnen er fåtallig i Danmark. Det kan tilføjes i rapporten, at arten har sit danskekerneområde netop i Thy og specielt holder til i hedeplantager med lysninger og på heder medstore træer. Begge dele forsvinder i et område af ca. 5x6 km pga. testcentret.Nye, åbne naturområder (hvor skoven bliver ryddet) beskrives på s. 24 som en mulighed forindvandring af sjældne fugle som natravn, hedelærke og rødrygget tornskade. Men natravnfindes jo netop allerede i området og yngler i skovene som skal fældes. Hvordan passer dettesammen?Til omtalen af kollisionsrisikoen under punkt 1 på side 84 kan tillægges kollision med wirernetil målemasterne og meteorologimasterne.Det fremgår af s. 88 at unge traner trækker gennem området. Det bør nævnes at unge fuglegenerelt har en meget større risiko for at kollidere med master og lignende.Det fremgår af s. 91-92 at nattrækkende fugle ved normale forhold kan forventes at undgåkollision med møller og master. Forekomsten af unormale forhold og den heraf følgende risikofor fuglekollisioner bør analyseres i redegørelsen.Ramsar-områderDet bør tilføjes på s. 64, at Danmark ikke alene er forpligtet til at udlægge og beskytte Ram-sar-vådområderne, men faktisk også til at forbedre tilstanden i dem. Anlægget konsekvenserog risici for fuglelivet i Ramsar-områderne bør analyseres i denne kontekst af et krav om for-bedring.TerrænændringerPå s. 8 fremgår det at ”I vindfeltet skal terræn og vegetation tilpasses særlige krav i forhold tilvind- og turbulensforhold”. I rapporten findes ingen information om de terrænændringer somplanlægges eller kan risikeres at blive nødvendige. Terrænændring er et væsentligt indgreb inaturen og landskabet og derfor et miljøforhold, som bør belyses i rapporten.
Støj og støjfri områderProjektområdet er et af de mest stille i Danmark og området er udpeget som ”støjfri områder”.Der mangler dog helt en definitionen af ”støjfri områder”, en redegørelse for hvordan forekom-sten er på landsplan og hvordan projektet påvirker udpegningen. Se også synspunktet om støji friluftsområder under afsnittet Friluftsliv ovenfor.LysforureningLysmarkeringen på meteorologimaster og vindmøller er beskrevet på side 9 og s. 36, som”hvidt blinkende lys”. Rapporten undlader at gengive Luftfartsværkets tidligere skriftlige udta-lelse til By- og Landskabsstyrelsen om det hvide, højintensive lys på op til 200.000 cd, somhidtil så vidt vides kun findes på Øresunds- og Storebæltsbroens pyloner: ”Erfaringer med dethøjintensive hvide lys er dog, at disse vil give gener, især om natten, hvor disse vil være sær-ligt iøjefaldende”1. DN opfordrer til, at testcentret bruges til en afprøvning af ny teknik med etradarsystem, som kun aktiverer lyset når det er nødvendigt.2På s. 109 fremgår det overraskende, at der også vil være krav om fast, rødt lys på målemasterog vindmøller. Dette fremgår ikke af sammenfatningen.Befæstede arealerI afsnittet om Arealanvendelse s. 176 påstås det at ”De befæstede arealer inklusiv veje, ar-bejdspladser og særlige opbevaringspladser forventes således at udgøre ca. 6 hektar”. Dette erhelt misvisende. På s. s. 9 og 37 fremgår det nemlig, at der skal befæstes 200 x 200 m (4 ha)ved hver testmølle og 100 x 100 m (1 ha) ved hver målemast. Det bliver altså mindst 35 haplus servicearealer og veje.
Øvrige kommentarer til VVM-redegørelsenHvor længe er det planen, at testcentret skal blive stående. Der savnes generelt en specifikati-on af den levetid, som er nævnt flere steder. På s. 51. savnes et afsnit om hvad der skal ske,når testcenteret skal nedlægges. s. 58 findes en kort bemærkning om, at det forudsættes atanlægget afmonteres og alle dele fjernes. Hvad med genetablering af diverse arealer?Er det realistisk at stoppe testmøllerne, når der er for mange gener fra skyggekast som anta-get på s. 13?Der mangler en figurfortegnelse og mange af kortene og figurne i rapporten kan forbedres be-tydeligt. F.eks. mangler der arealangivelser på de viste zoner og områder. Og alle kortenesmålestok er tilsyneladende lavet til at passe udskrift i A3, men det fremgår ikke af kortene ogde færreste borgere har nok adgang til en A3-printer hjemme.1
Projektkortet s. 27 mangler arealangivelser af områderne og målestokken er forkert i A4-format.Terrænkortene på s. 45 bedes forsynet med signaturforklaring og øvrig fortolkningshjælp.Kortet over Østerild Plantage s. 49 mangler en markering af vindfeltet/projektområdet og kunne med fordelhave information om bevoksningstyper mm.Det historiske kort s. 51 savner også signaturforklaring. Det kan ikke forventes at alle almindelige borgerekan læse den slags kort.Kortet over internationale naturbeskyttelsesområder s. 63 kunne med fordel tilføjes navne og numre på deviste områder.Kortet over skovvegetation s. 79 kunne med fordel tilføjes arealangivelser på de enkelte træarter.
Statens Luftfartsvæsen 29. april 2009: ”Notat vedr. forespørgsel om opstilling af 5 prototypevindmøller meden totalhøjde af 250 meter over terræn i et 150 hektar stort område ved Østerild 8 km fra Thisted Lufthavn”.2Ideen med det nye produkt er, at man installerer et radarsystem i forbindelse med en vindmøllepark, somovervåger luftrummet lokalt. Sikkerheds-/advarselslyset vil så kun blive aktiveret, såfremt det er nødvendigt iforbindelse med potentielle farlige indtrængende objekter i det nærliggende luftrum. Dvs. at man undgår alform for unødig lysforurening både nat og dag. Radarsystemet er pt. godkendt af myndighederne i USA,Canada, Norge mv.Kontakthttp://www.hansbuch.dk for nærmere information.
Der mangler generelt dato på mange oplysninger, f.eks. kort s. 101 og faktaboks s. 102.For tabellen om fugleobservationer s. 88 mangler der information om hvorfra og i hvilke retninger observatio-nerne er foretaget.Kort s. 103 og tekst side 104: Hvad er definitionen af ”støjfri områder”, hvordan er forekomsten på landsplanog hvordan påvirker projektet udpegningen?Kort s. 179 mangler markering af testområdet.Det ville være rart med en kildehenvisning til rapporten om rammevilkår for en udviklingsproces for fleretestpladser omtalt på s. 32.Angående tabellen på s. 72: Hvad betyder observation i Folketinget? Og hvornår er observationerne foretage?
Dette høringssvar løfter en række eksempler på manglende viden og en i øvrigt mangelfuldVVM-redegørelse frem i lyset. Der er særdeles mange flere eksempler at hente i det fremlagtemateriale. Danmarks Naturfredningsforening håber, at dette høringssvar sammen med for-eningens høringssvar på forslaget til anlægslov fører til genovervejelse af hele projektet og enkraftig forbedring af beslutningsgrundlaget for en eventuelt kommende fremlæggelse af an-lægslov til folketingsbehandling.Danmarks Naturfredningsforening uddyber gerne høringssvaret yderligere og indgår gerne idrøftelser med myndigheder, politikere og interesseparter om forbedringer af grundlaget for etvindmølletestcenter og udformningen af dette.
Med venlig hilsen
Placering af Vindmølle-testfelt [2010]-en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøllerJan Kloster Staunstrup
Indhold
Indhold ............................................................................................................ 2Indledning ....................................................................................................... 3Undersøgelsens metoder ............................................................................... 4Baggrund for undersøgelsen ..................................................................... 4Undersøgelsens data ................................................................................. 4Undersøgelsens metoder ........................................................................... 5Undersøgelsens resultater ............................................................................. 6Analyse 1 ................................................................................................... 6Analyse 2 ................................................................................................. 11Analyse 3 ................................................................................................. 12Analyse 4 ................................................................................................. 13Analyse 5 ................................................................................................. 14Konklusion & Perspektivering ....................................................................... 15
2
Indledning
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse derhar til formål at identificere mulige lokaliteter for placeringen af ettestfelt for store vindmøller. Rapporten tager sit afsæt i ’Udkast til1forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild ’der er i høring indtil d. 5. marts 2010.Rapporten er bestilt af Danmarks Naturfredningsforening.Undersøgelsen dokumenterer, hvilke muligheder der er for place-ring af et nord-syd orienteret vindmølle-testfelt på 4,4 x 1 km pådansk landjord, når følgende data tages i betragtning:VindressourcekortBolig-adressetemaZonekortFredskovFredede arealerNatura 2000 områder
Det er ovenstående data der ses på forside-illustrationen.
1
http://kortlink.dk/blst/7fme
3
Undersøgelsens metoder
Baggrund for undersøgelsenVerdens største industrielle testcenter for store vindmøller skalifølge Miljøministeriet placeres i Østerild Klitplantage. Der skal fæl-des 12 kvadratkilometer skov, vindmøllerne bliver 250 m høje ogkan ses i en radius af 55 km. Området ligger imellem NationalparkThy og Vejlerne – der er Nordeuropas største yngleplads for træk-fugle.Formålet med denne undersøgelse er, ud fra objektive målbare kri-terier, at pege på eventuelle alternativer til placeringen i ØsterildPlantage.
Undersøgelsens dataUndersøgelsen anvender eksisterende forvaltningsinitierede datader anvendes i den offentlige planlægning, samt et vindressource-kort og et bolig-adressetema.
VindressourcekortI 1999 afsluttede Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø endetaljeret kortlægning af Danmarks vindressource. Der blev til ana-lyserne benyttet et kvadratisk beregningsnet med en maskestørrel-se på 200 meter. Beregningerne blev verificeret med produktions-data fra mere end 1200 vindmøller fordelt over hele landet.Vindressourcekortet for hele Danmark er lagret i felter på 200x200meter, og til brug for denne undersøgelse er der anvendt den be-2regnede vindhastighed i 100 meters højde fra dette datasæt .
Bolig-adresserAdressedata fra OSAK er kvalificeret med informationer fra BBR-4registret , således at det anvendte adressetema udelukkende be-står af adresser hvortil der er registreret boligareal.3
ZonekortDet seneste zonekort fra By- og Landskabsstyrelsen anvendes.Kortet indeholder landsbyafgrænsninger, sommerhusområder ogbyzone. Landzonen er pr. definition restarealet.
Fredede områderTemaet indeholder primært de arealer eller lokaliteter der er fredetved gennemførelse af en fredningssag efter bestemmelserne i na-5turbeskyttelseslovens kapitel 6 .
23
4
http://kortlink.dk/emd/7fp7http://kortlink.dk/ebst/7fp94http://kortlink.dk/ebst/7fpa5http://kortlink.dk/arealinfo/7fpf
FredskovLangt den største del af de danske skove er fredskovspligtige .Fredskovspligten blev indført for over 200 år siden for at sikreDanmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i Danmarkvar blevet ryddet. Skovdrift er en meget langsigtet dyrkningsformog med fredskovspligten følger en række regler, der tilsammen sik-rer den langsigtede skovdyrkning, så skovene også bliver til gavnfor efterfølgende generationer.6
Natura 2000Medlemslandene i EU har udpeget en række naturområder fordi devurderer, at de rummer vigtig og værdifuld natur. De udvalgte om-7råder benævnes Natura 2000-områder og består af fuglebeskyt-telsesområder, habitatområder og Ramsar-områder.
Undersøgelsens metoderBeregningerne udføres udelukkende for et testfelt på ca. 4,4 x 1,0km., som det i høringsmaterialet udpegede område.Der er ikke analyseret på mindre områder, og dermed på antalletaf egnede vindmølle testområder hvis møllerne blev fordelt på me-re end ét areal.Beregningerne i modellen udføres i et cellebaseret Geografisk In-formations System, Raster-GIS, hvilket medfører at de enkelte da-tasæt konverteres fra deres oprindelige vektor-form til celler. Detteer nødvendigt for at kunne udføre beregningerne der ligger tilgrund for udpegningen af alternative testfelter. Et eksempel kanses her:
Figur 1 Fredskov konverteret til raster.
Denne konvertering kan udnyttes til at mindre, og sandsynligvisubetydelige, områder, ikke medtages i de videre analyser. Konver-teringen sker for alle temaer i undersøgelsen.
67
http://kortlink.dk/arealinfo/7fpnhttp://www.blst.dk/Natura2000plan/
5
Undersøgelsens resultater
Analyse 1I den første analyse gives et trinvist billede af hvor ekskluderendede forskellige valgte temaer er for mulige testfelters udpegning.
VindressourceDet er en forudsætning for test-området, at den gennemsnitligevindhastighed i 100 meters højde er minimum 8 m/s.
BeboelseZonekortDK anvendes på den måde, at der kun udvælges test-områder hvori derikkeer landsbyer, byer og sommerhusområdersom defineret i ZonekortDK.Følgende arealer i Danmark opfylder ovenstående to betingelser:
Figur 2 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind- og landzo-nekriteriet.
6
FredningerFredningstemaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.
Figur 3 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og fredningskriteriet.
7
FredskovFredskov-temaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.
Figur 4 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og fredskovskriteriet.
8
Natura 2000Natura 2000-temaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.Hvis denne parameter kobles medde to forrige (vind og landzone) er følgende mulige placeringer:
Figur 5 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og Natura 2000-kriteriet.
9
Hvis ovenstående betingelser alle skal være opfyldt, vil følgendeområder opfylde kravet til vindmølle testfelter:
Figur 6 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-,fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet.
10
Analyse 2Hvis zonekortet udskiftes med adresse-temaet, er det muligt at be-stemme hvor mange af disse adresser der maksimalt må være in-den for test-feltets område på 4,4 x 1 km. Hvis maksimum sættes8til 6 adresser opfylder disse områder kriterierne:
Figur 7 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 6 bolig-adresser -der opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet. Analyse 2.
8
Bolig-adresser.
11
Analyse 3Hvis maksimum øges til 10 adresser inden for testfeltet, opfylderdisse områder kriterierne:
Figur 8 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 10 bolig-adresserder opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet - Analyse 3.
12
Analyse 4Hvis maksimum øges til 20 adresser inden for testfeltet, opfylderdisse områder kriterierne:
Figur 9 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 20 bolig-adresserder opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet - Analyse 4.
13
Analyse 5Hvis maksimum øges til 30 bolig-adresser inden for testfeltet, op-fylder disse områder kriterierne:
Figur 10 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 30 bolig-adresser, der opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet -Analyse 5.
14
Konklusion & Perspektivering
Med en geografisk modellering på national skala, og med så relativfå temaer som i denne undersøgelse, er det ikke muligt at udpegedenbedste placering af et testfelt. Hensigten har da også været, atvise hvilke steder i Danmark, der ud fra de valgte forudsætninger,ermuligeområder for testfelter.Det viser sig, at det tilsyneladende er muligt at placere testfelter iområder med nok vind og med minimal påvirkning af naturen be-skrevet ud fra de valgte temaer.Undersøgelsen kunne kvalificeres yderligere på flere måder, eks.:Med data fra Danmarks Statistik kan adresse-temaet kvali-ficeres med antallet af beboere pr. adresse og dermed og-så sletning af evt. ubeboede adresser.Data fra den offentlige ejendomsvurdering kan give etoverslag over omkostningerne ved ekspropriering/køb,hvilket dog kræver en prissætning af eksempelvis statsejetfredskov.Nogle af de arealudpegninger der tidligere blev foretaget afamterne, eks. uforstyrrede landskaber, er endnu ikke ud-peget af kommunerne og/eller tilgængelige via miljøporta-len. Når disse er tilgængelige kan det kvalificere udpeg-ningen yderligere.
15
PRESSEMEDDELELSEDato: 4. marts 2010
DN finder alternative placeringertil testcenter for vindmøllerDanmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen til at genovervejebeslutningen om at placere et testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.Ny rapport dokumenterer, at der er findes alternative placeringer på landbrugsjord.Danmarks Naturfredningsforening har fået udarbejdet en rapport, der viser alternativeplaceringer af et omfattende testcenter for havvindmøller. Baggrunden for bestillingen afrapporten er regeringens manglende vilje til at diskutere præmisserne bag placeringen af ettestcenter, der vil betyde, at op mod 12 kvadratkilometer statslig fredskov skal fældes.- Undersøgelsen viser netop, at der er et antal mulige placeringer på landbrugsjord – uden forfredskov, fredede områder og Natura 2000-områder. Samtidig viser rapporten, at testcenteretkan placeres steder, hvor kun få husstande berøres, siger Ella Maria Bisschop-Larsen,præsident i Danmarks Naturfredningsforening.Rapporten gennemgår på baggrund af en række relevante kriterier, herunder regeringensegne, de mulige lokaliteter i Danmark for placering af et testcenter for havvindmøller. DNforventer, at regeringen læser rapporten, og foreningen vil opfordre den nye miljøministerKaren Ellemann (V) til at revurdere beslutningen.En ny beslutning bør ske på baggrund af nye miljøvurderinger, de såkaldte VVM-undersøgelser, og at der vil blive taget hensyn til bl.a. landskabelige forhold før en ny muligplacering udpeges som reelt egnet til et testcenter af denne kaliber.- Vi har dokumenteret, at der ikke findes et eneste rimeligt argument for, at der skal fældes12 kvadratkilometer skov i Østerild. Regeringen bør gøre arbejdet færdigt, så vi får mere afden nødvendige grønne energi, uden at naturen skal holde for, siger Bisschop-Larsen.I forbindelse med en revurdering af det store testcenter kan regeringen passende undersøgepræmissen for, at test af havvindmøller skal ske på land.- Har vindmølleindustrien f.eks. ret i, at det er nødvendigt at teste på land? Helebeslutningsprocessen trænger til at blive underkastet en uvildig vurdering, fastslår Ella MariaBisschop-Larsen.
Yderligere informationer:Rapporten: Placering af Vindmølle-testfelt [2010]- en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller.Tema om Østerild Klitplantage påwww.dn.dk/testcenterKontakt:Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DNmail[email protected]telefon 20 40 23 10Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Alexander BrelandFensmarkgade 43 st. tv.2200 København Nalexbreland@gmail.com
Side2af2
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon (2009).atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmarkganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejersig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.athverken Vindmølleindustrien, By- og Landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus harført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørendedokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, somforeslået af Danmarks Naturfredningsforening.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
2.
3.4.5.
6.
7.8.
9.10.11.
atfundamentale naturbeskyttelsesmæssige hensyn er tilsidesat.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, menogså de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgendeordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydningog skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skoveog er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanne initiativer gennemen omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøremobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke harredegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for BedreMiljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
12.
13.14.
15.16.
17.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres, og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af2
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
22. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg medstore vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, da naturen her eraf en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskillige officielle rapportergennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon (2009).atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganske fåstørre sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af DanmarksNaturfredningsforening.atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejer sigom, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet, hvorde for havvindmøller reelle forhold forefindes.athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har førtdokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og at eventuellemeromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt med de ødelæggelserfor natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende dokumentation forfravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdes testcenteret skal etableres på land– bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, som foreslået af DanmarksNaturfredningsforening.atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelser.atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også delodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tætved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smukt område(se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtligelodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd:”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning ogskovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og erenige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanne initiativer gennem enomgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobilisering affinansielle ressourcer fra udviklede lande”.atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligtbevaringsværdige natur.
Med venlig hilsen
Niels Erik FischerGl. Ålborgvej 227741 Frøstrup
Miljøcenter Århus,Lyseng Allé 1,8270 Højbjerg
Lejre, den 5. marts 2010Indsigelses-skrivelse vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur i forbindelsemed planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,herved tilkendegive en stor bekymring for det forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministerietsog By- og Landskabsstyrelsen hidtidige arbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen forBedre Miljø indgår ligeledes i den fælles sammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,der blev startet i november måned 2009 og nu består af 31 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmereinfo herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !Det gøres samtidigt gældende, at den af By- og Landskabsstyrelsen foretagne screening er lavet på baggrundaf et stærkt politisk styret ønske om at fravælge evt. placeringer på landbrugsarealer eller delvise landbrugs-arealer samt at det på et forkert grundlag er fremhævet, at der kan etableres atlantisk klithede på de arealer,hvor Østerild Klitplantage p.t. er beliggende. Dette er imødegået af ledende biologer og skovfolk, der menerat skovens placering op til 10 km. fra kysten ikke er en ideel beliggenhed til en sådan naturgenopretning.By- og Landskabsstyrelsens forslag til en naturgenopretning har derfor den stik modsatte effekt end ønsketog er et udpræget skrivebords-projekt, der ikke bør nyde fremme på nogen måde, - og af mange grunde !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med acceptable informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsen side 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendtorientering herom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor derhenvises hertil, -MPU Bilag 284.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper for
Side 3harmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.Kystlandskabet ved Vigsø Bugt besidder netop særlige markante karakteristika, som vil blive visuelt stærktpåvirket af de planlagte testmøller og omfattende måle- og meteorologimaster, samt natlig lyspåvirkning.Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget er opfordret til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlæg somveje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Det er forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, at der ikke er nogle andrealternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annonce fra 9. oktober 2009 tilfulde dokumenterer dette. Annoncering efter nye yderligere opstillingsområder er også netop igangsat !Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavtliggende arealer foropstilling af vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket taler stærkt imodprojektet i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvand mange steder kun står 1 spadestik nede.
Ny screeningsrapport dokumenterer alternative placeringsmulighederDervedlæggeshoslagt en detaljeret videnskabeligt udfærdiget dokumentationsrapport med titlen :Placeringaf Vindmølle-testfelt (2010)som envedhæftet fil.Denne rapport er udfærdiget af Jan Kloster Staunstrup forDanmarks Naturfredningsforening og offentliggjort d. 4. marts 2010.Undersøgelsen viser, at der er et antal mulige placeringer på landbrugsjord – udenfor fredskov,fredede områder og Natura 2000-områder. Samtidigt viser rapporten, at testcenteret kan placeres påsteder, hvor kun få husstande berøres. Rapporten gennemgår på baggrund af en række relevantekriterier, herunder regeringens egne, de mulige lokaliteter i Danmark for placering af et testcenter forvindmøller. Det forventes, at denne nye screening følges op af miljøvurderinger – VVM-undersøgelser– og at der her også tages hensyn til blandt andet landskabelige forhold før en ny mulig placeringudpeges som reelt egnet til et testcenter af denne kaliber.Det er derfor nu dokumenteret, at der ikke findes ét eneste rimeligt argument for, at der skal fældes12 millioner kvadratmeter skov i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage.
Det kunne være muligt at placere testvindmøller iJAMMERBUGTEN,der som følge af at være knapt sådybt farvand også skønnes at kunne rumme testvindmøller. En opstilling af testmøllerne dér vil som følge af
Side 4den lave vandstand kunne ske uden særlige fordyrelser til etablering af fundamenter og ilandføring afelkabel.Energistyrelsens Udvalg for fremtidige havmølleplaceringer har i april 2007 udfærdiget en rapport, hvor detses anført, at udvalget anbefaler en placering af vindmøller dér på havdybder mellem 15 og 25 meters dybde.En placering i Jammerbugten vil med ca. 15-20 km. til kysten ikke have nogle visuelle negative aspekter.Vindmølleindustrien har offentligt tilkendegivet, at vindmøller i farvandet mellem Grenå og Anholt burdebetragtes som testmøller. Der skønnes derfor ikke at være noget praktisk til hinder for, at testmøller kan sesopstillet i Jammerbugten.Udskibning og service kan foregå via Hanstholm Havn. Dette vil kunne skabe mange flere arbejdspladserend en placering ved Østerild Klitplantage, - og tillige være meget billigere og bedre for miljøet.Det skal i den forbindelse fremføres, at det via nye teknikker kan være meget mere spændende metoder atforetage en kombination af energifremstilling og fremme test af store møller på særlige energi-øer, der kanses omtalt på hjemmesidenwww.greenpowerisland.dksom netop kunne undersøges placeret i Jammerbugtender i forvejen er udpeget som et kommende sted for placering af havvindmøller.
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A. FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,hvilket jeg har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af den manglendeviden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i Smøla Vindpark iNorge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dettegælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.
Side 5Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.De manglende undersøgelser for projektets påvirkning af fugle ses ligeledes at være en klar tilsidesættelse afEuropa-Parlementets og Rådets Direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle.Ifølge dette direktiv beskrives det indledningsvist, at det er absolut nødvendigt at beskytte og opretholdelevesteder for fuglearter, hvis disse skal bevares. Endvidere ses det i indledningen beskrevet (pkt. 13) atbeskyttelse af fuglene, herunder særligt trækfugle, bør undersøges videnskabeligt.Det nævnte direktiv om beskyttelse af vilde fugle fastsætter bl.a. klare regler for fuglenes levesteder. Tilligeskal der i h.t. direktivets Artikel 4 træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger fora)arter, der er følsommeover for bestemte ændringer af deres levesteder,b)arter, der anses sjældne, fordi bestanden er ringe eller denlokale udbredelse begrænset,c)andre arter, der kræver speciel opmærksomhed på grund af deres levestederssærlige beskaffenhed. Medlemsstaterne og herunder Danmark har ifølge direktivet forpligtet sig til at undgåforurening eller forringelse af levesteder, -også uden for disse beskyttede områder.De fugle, der er omfattet af direktivets Bilag 1 er bl.a.Trane(latinsk : Grus grus),Blå Kærhøg(Circusaeruginosus),Havørn( Haliaeetus albicilla),Natravn(Caprimulgus europaeus) for blot at nævne visse afde beskyttelsesværdige arter. Samtlige disse arter findes i det område, hvor et testcenter er planlagt placeretog tilstedeværelsen af disse fuglearter kræver såledessærlige grundige undersøgelserjfr. direktivet !Disse undersøgelser er ikke foretaget. Danmarks Naturfredningsforening har i den anledning også offentligtmeddelt lørdag d. 13. februar 2009, at projektet derfor hviler på et klart ulovligt grundlag og kræver derfor enny screening og mere grundige undersøgelser.De ovenfor nævnte 4 fuglearter er alle fåtallige i området, og traner er set yngle i selve opstillingsområdet.B. Krybdyr, padder, pattedyr og planter samt forhold til EU-direktiverFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.
Side 6På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”VVM-redegørelsen har udelukkende omtalt dyr og fugle omtalt i EF-Habitatdirektivets Bilag IV, men harikke med ét eneste ord beskrevet de arter, der findes i EF-Habitatdirektivets Bilag II, hvilket er en direkte ogklar krænkelse af direktivet ! En art somDamflagermusen(latinsk : Myotis dasycneme) er omfattet af denmeget stærke beskyttelses i h.t. Bilag II, og der kendes en forekomst på ca. 50 individer ved Østerild.Det ses i Dansk Pattedyr Atlas anført, at damflagermus flyver ud sent om aftenen og følger ledelinjer i land-skabet som f.eks. et lille vandløb, et levende hegn eller en skovvej til den nærmeste større sø eller å, hvor dennatlige insektjagt begynder. Herfra vil de ofte besøge andre søer og åer i nabolaget. Eftersom der ikke i denfremlagte VVM-redegørelse er omtalt nogle undersøgelser for denne helt specielle flagermusart, vil dette sesat være i strid med EU-lovgivningen. Det er kendt blandt lokalt bosiddende, at der om sommeren også sesmange flagermus ved vandoverfladerne ved Vullum Sø og omkringliggende vandoverflader.Der er indsendt en klage til EU-Kommissionen over Danmarks klare krænkelse af disse regler, og enopfølgende klage vil i anledning af flytningen af projektplaceringen på knap ½ kilometer mod vest ogsåblive indgivet til EU-kommissionen.Da der ikke foreligger undersøgelser, der på bedste videnskabelige grundlag kan udelukke, atprojektet påvirker området negativt, bør projektet af denne grund ikke tillades, de dette er i strid medhabitatdirektivets krav.Da det ifølge vedhæftede rapportPlacering af Vindmølle-testfelt (2010)ses klart dokumenteret, at derfindes alternativer til en foreslået placering af et testcenter i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage,vil dette skærpe kravene til overholdelse af habitatdirektivet væsentligt og fravigelse af beskyttelsen ogtilladelse til projektet kan derfor ikke gives af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfunds-interesser.Testcenterets beskyttelsesområde rækker helt ind til Ramsarområdet Vejlerne og har en grænse tildette særlige internationale beskyttelsesområde jfr. VVM-redegørelsen side 27 (ses angivet heltutilstrækkeligt med en lysgul og næsten usynlig farve, hvilket anses at være tendentiøst).
Side 7Den udfærdigede VVM-redegørelse fremtræder ikke som en videnskabelig konsekvensvurdering, derdokumenterer, at der ikke kan ske skade. Som det ses anført af By- og Landskabsstyrelsens juridiskeafdeling i notat af 15. juni 2009, skal der foretages en egentlig konsekvensvurdering, der skal doku-mentere, at der ikke kan ske skade. I en sådan vurdering skal alle tænkelige forhold, som projektetkan påvirke med, kunne afvises at skade (omvendt bevisbyrde gælder).Det gøres gældende at der ikke er foretaget en korrekt vurdering, da det i VVM-redegørelsen ses klartanført, at der mangler at blive foretaget flere undersøgelser. Vurderingen skal efter EF-domstolenspraksis foretages på bedste videnskabelige grundlag og skal fortages forud for evt. beslutning.EF-Habitatområdet Vullum Sø ses også at ligge indenfor projektets beskyttelseszone,De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.Arealvendelsesplan for Vigsø Bugt, vedtaget af Viborg Amt :Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at projektet tilsyneladende ikkerespektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelse med vedtagelseaf Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området, som unikt ogsamtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde ved Vigsø Bugt.Dette planlægningsgrundlag er stadigt gældende for området.C. Arealanvendelses, grundvand, overfladevand og hydrologiOmkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurderer jeg atden manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er en mangel vedVVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavlandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå medbekymring, da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D. Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf.
Side 8”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samtomfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang, ligesom dette nu fremgår af fremlagt lovforslag. De mangelfulde præciseringer ogbeskrivelser i VVM-redegørelsen og lovforslag om genplantning af ny skov bør også af den grund medføre,at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig. En planlagt privat skovrejsning for ca. 9/10 af detområde, der planlægges ryddet for skov er en helt utilstrækkelig kompensation for en fjernelse af storesammenhængende skovarealer, og vil derfor være i strid med international aftale, som Danmark har tiltrådt idecember 2009 –Københavner-aftalen § 6og principperne i de seneste mere end 200 års skovforvaltning,jfr. nedenfor.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.De store og sammenhængende skovområder ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage ødelægges såvel forde rekreative oplevelser samt for dyr og fugle. Det synes helt uacceptabelt, at disse store sammenhængendeskovområder for 9/10-deles vedkommende skal genplantes på Fyn og Sjælland og andre steder som led i enprivat skovrejsning, hvor de enkelte små skovparter på gennemsnitligt ca. 5 ha bliver uden offentlig adgang.Det er usædvanligt - og krænkende, at befolkningens adgang til de rekreative skovarealer nu indskrænkes ogfor store deles vedkommende ligefrem forbydes. Dette vil påvirke turisterhvervet i Thy negativt.Eftersom det endnu ikke er 3 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.
Side 9Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af vil ske, og herunder hvor dette skal ske, børforeligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer samt medlemmer af Thisted Byråd kantræffe en beslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer ernødvendige for at borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deresrettigheder. Dette er også et lovkrav i h.t. forskellige EU-direktiver, der således menes overtrådt.E. Støjmåling og lovgivning om planlægning for vindmøller.Projektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods aftidligere miljøminister Troels Lund Poulsens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville bliveoverholdt jfr. ministerens svar på spørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Det gøres som følge heraf gældende, at en gennemførelse af projektet ved en knægtelse af fundamentalebeskyttelsesprincipper som bl.a. er lovfæstet via EU-direktiver er udtryk for etFLERTALSDIKTATUR.Udtrykket er bl.a. anvendt af Erling Olsen i artiklen ”Interessegrupperne og den økonomiske politik” iNationaløkonomisk Tidsskrift 1959, hvor han i en drøftelse af ulige interessegrupper og deres muligeindflydelse på den førte økonomiske politik bl.a. skriver : ..”Den økonomiske politik udformes til gavn for demange og skade for de få, fordi de manges organisationer er mere slagkraftige end de fås. Muligheden forflertalsdiktatur er imidlertid en systematisk fejl ved demokratiet. Den kan rettes ved mindretalsgarantier”.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.
Side 10Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.I VVM-redegørelsen er angivetforkerte informationer omkring afstand til de berørte bebyggelser.Det ses således anført på side 211 i VVM-redegørelsen, at der skal være 220 meter mellem ejendommene”Hedegaardsminde” og den ejendom, hvorpå Hjardemål Klit Camping ligger. Det ses ved at sammenligneafstand mellem ejendommene ”A” og ”B” til mølle nr. 1. Der er kun reelt 5 meter imellem de 2 ejendomme,da det kun er en lille skovvej, der adskiller disse ejendommes matrikulære grænse, - og ikke 220 meter !Da støjgrænserne på 37 dB og 39 dB er overskredet for ejendommen ”Hedegaardsminde” er det særdelesbetænkeligt at VVM-redegørelsen oplyser, at støjgrænserne er overholdt for Hjardemål Klit Camping, derligger kun 5 meter fra ”Hedegaardsminde”. Det gøres gældende, at det ud fra et forsigtighedshensyn er dematrikulære afgrænsninger, der skal lægges til grund for beregningerne. Klithotellets bygning ligger ogsåtættest på skel ind mod ”Hedegaardsminde”, hvorfor støjgrænserne derfor bliver overtrådt. Målinger skalnormalt tages 15 meter fra bygninger, hvorfor disse målinger for Hjardemål Klit Camping derfor kan ses atskulle beregnes i f.t. skellet ind mod ”Hedegaardsminde”.IfølgeVindmøllebekendtgørelsenr. 1518 af 14. december 2006 må støjbelastningen iflg. § 3 ikke overstigehenholdsvis 37 dB ved en vindhastighed på 6 m/s og 39 dB ved en vindhastighed på 8 m/s og dette gælderogså rekreative områder, hvilket Viborg Amt klart udpegede området til at være for kun 5 år siden, nemlig d.13. september 2004 i forbindelse med vedtagelse af Regionplantillæg nr. 2 for Regionplan 2002-2012 forViborg Amt, som stadig er gældende for området.Ifølge Vindmøllebekendtgørelsen § 5 skal den, der ønsker at etablere eller ændre en vindmølle, indgive enanmeldelse herom til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at vindmøllernekan overholde støjgrænserne i § 3.Evt. konsekvenser ved overtrædelse af gældende lovgivning og erstatningsforbehold.Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der ifølge § 10etablerer en vindmølle uden anmeldelse eller behørig dokumentation, jfr. § 5. Straffen kan dog ifølge § 10stk. 2 stige til fængsel i 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis derved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet enøkonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Denne straf kan ifølge § 10stk. 3 også pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) efter reglerne i Straffelovens 5. Kapitel.Det gøres her gældende, at Thisted Kommune skal påsé, at lovgivningen bliver fulgt. Thisted Kommune ogmedlemmer af Byrådets er gjort opmærksom på dette regelsæt og konsekvenserne af en tilsidesættelse.
Side 11Såfremt der måtte blive gennemført et beslutningsgrundlag, der senere måtte vise sig at være i strid med dengældende lovgivning og gældende EU-direktiver, vil dette kunne medføre et såvel strafferetligt ansvar og vilogså blive fulgt op med efterfølgende økonomisk erstatningsansvar, som vil blive gjort gældende mod deansvarlige beslutningstagere. Der er allerede indgivet klage til EU-Kommissionen, som vil blive fulgt op afyderligere klager. Der tages herved på vegne af de berørte lodsejere i hele testcenterområdet – som måttevære medlemmer af Landsforeningen for Bedre Miljø - et forbehold om også at gøre et erstatningskravgældende overfor Staten i den anledning. Landsforeningen for Bedre Miljø er repræsenteret med medlemmeri hele landet og foreningen er således klageberettiget og kan føre processuelle retssager som mandatar for ogpå vegne af foreningens medlemmer.Lavfrekvent støjEftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen har gennemført høring for nye metoder for beregning af lavfrekventstøj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøller træffes pået rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil være større generved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods af opfordringherom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand for selvstændigdetaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted. Det ses således ikke dokumenteret, at lavfrekvent støj ikkekan have en negativ virkning på fugles yngleaktivitet i det nærliggende Ramsar-område Vejlerne.Da Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med at udfærdige en ny detaljeret redegørelse omstøjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, bør denne kommende rapport således indgå som led ibeslutningsgrundlaget. Aalborg Universitet besidder den absolut førende ekspertise på området !WHO´s anvisninger for maksimal støjDet fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorfor de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjerNIGHTNOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfikke er overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig .Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Folketing-ets Miljø- og Planlægningsudvalg er blevet opfordret til at påse, at lovgivningen på dette område bringes ioverensstemmelse med WHO´s anvisninger ligesom Sundhedsstyrelsen tilsvarende er anmodet herom.Det bør fremføres, at de nærtboende naboer til testcenteret ved Høvsøre af sundhedsmæssige årsager som enfølge af for megen støj i lange perioder har måttet kontakte Risø for at få stoppet møllerne ved Høvsøre, dadisse ved fortsat drift forstyrrede deres barns sundhed og trivsel. Fugle og dyr er forsvundet fra Høvsøre ogdette dokumenterer, at støj påvirker dyrelivet i meget stor negativ grad, og dementerer VVM-redegørelsensfremstillling om, at der ikke synes at være problemer med støjen. VVM-støjmålingerne er intetsigende !Hensyn bør også tages til at området i gældende planlægning er et stille og rekreativt område !
Side 12F. Forhold til EF-habitatområdet Vullum Sø og Ramsar-området Vejlerne + lys- og målemasterNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med Thy-områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. Da samtlige skovområder, der ønskes ryddet også ønskesjordfræset af h.t. fjernelse af træstubbe og organist materiale, vil denne handling isoleret set have meget storog naturødelæggende effekt, og vil også have indflydelse på udvaskning af uønskede næringsstoffer tilvandet. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt strider imod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvises tildirektivets artikel 6 stk. 4.By- ogLandskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”stor samfundsmæssig interesse”, hvilketikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, at projektet alene gennemføres af hensyntil menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende. Den manglende undersøgelse afvandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt på side 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor yderligere opfølgende henvendelse til EU-Kommissionen iform af en supplerende klageskrivelse vil ske i forlængelse af nærværende skrivelse, som indgår som del afklageskrivelse til EU-kommissionen.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering af testcenteret, hvis beskyttelseszonegrænser direkte op til det internationalt kendte Ramsar-fuglebeskyttelsesområde Vejlerne meget betænkelig.Der foregår langt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger erikke kun nordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerneog de pågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertiligennem mere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen, der således også på dette grundlag er klart utilstrækkelig og misvisende.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor. Det er ikke lovligt at gennemføre en sådan bemyndigelsesadgang ogblot uddelegere en adgang til yderligere udbygning af industrianlægget, som testcenteret rettelig er, uden atder samtidigt laves en omhyggeligt dokumenteret konsekvensundersøgelse for påvirkning af omgivelserne.
Side 13Den landskabelige påvirkning heraf vil medføre, at landskabet vil få en edderkoppe-lignende karakter, der vilvære afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur, som præger området. Alene af den grund,vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydelig påvirkning af landskabet, således somVindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.Der er ikke foretaget én eneste visualisering for projektets indflydelse og påvirkning af nattemørket.Der er heller ikke foretaget en visualisering af, hvorledes markerings- og lysmast, som skal placeres nord forden nordligste mast kommer til at påvirke ejendom Y, som ligger 840 meter herfra. Da markerings- og lys-masten ventes placeret 500 meter nord for nævnte vindmølle i en højde på 250 meter, og da denne ventesopført som en bardunmast, vil den visuelle og fysiske konsekvens for ejendom Y blive ganske voldsom, dabarduner, der skal fastholde markerings- og lysmasten i realiteten vil blive sat i ejendom Y´s baghave. Dettevil have stå store negative konsekvenser for den pågældende ejendom, at vedkommende ejendom skønnesusælgelig og ubeboelig, uagtet VVM-redegørelsen på klart forkert grundlag postulerer noget andet.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er opfattelsen, at ”miljø”-ministeren forsøgte at undlade atforetage yderligere samlet skovrejsning for derved at spare penge og dermed også klart tilsidesætter tidligerepolitisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning. Såfremt skovrejsningen gennemføres som privatskovrejsning, vil dette betyde at et samlet skovområde vil blive splittet op i småbidder på gennemsnitligt 5ha, hvor der ikke vil være offentlig adgang, hvilket er tilfældet med de nuværende skovarealer, der derfor sesat have en stor rekreativ værdi for befolkningen.
Side 14Ifølge vismand, professor Eirik Schrøder Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, København foreslås det atværdisætte naturen, så politikerne også tager højde for landskabets herlighed når nye projekter skal besluttes.Konkret foreslår vismændene, at der ved ændringer og reguleringer i landskabet laves VVM-undersøgelsermed cost-benefit-analyser, som inddrager værdien af de rekreative områder. Gør man ikke det, så risikererman, at de rekreative områder bliver fortrængt af industri og beboelse med et samfundsmæssigt tab til følge.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Hertil kommer, at det bør overvejes, om det ikke er mere hensigtsmæssigt at foretage delvise forpagtnings-aftaler med større enkelte landbrugere om brugsrettigheder på op til 20 år, med mulighed for en evt.yderligere forlængelse på 5-10 år,, således at de enkelte landbrug kompenseres økonomisk fordelagtigt for atstille jord til rådighed for forsøgsmøller. Landbrugsjord i de alternativt anviste områder jfr. ovenfor kanfortsat dyrkes. Rent driftsmæssigt vil dette også for producenterne være mere fordelagtigt, da udgifterneskattemæssigt kan fratrækkes i den løbende drift.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter,jfr. opfattelsen ovenfor om, at en vedtagelse af projektet ses at være baseret på etFLERTALSDIKTATUR.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarige profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.
Side 15Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Folketingets politikere opfordres til at tage afstand fra.For Thisted Kommune vil en gennemførelse af projektplanerne få den direkte økonomiske konsekvens, atskattegrundlaget forringes markantsom følge af, at ressourcestærke lokalt bosiddende borgere ventes atfraflytte området. Dette medfører ifølge et forsigtigt skøn, at skattegrundlaget minimum bliver 25 mio. kr.lavere. Hertil kommer, at ejendoms- og grundværdier i området vil falde drastisk og derved medføre et storttab ved lavere ejendomsskatter.De lokale borgere vil opleve væsentlige værdiforringelser, som ikke skønnes dækket via de kompensationersom der lægges op til at ville blive ydet fra statens side. Ifølge de erfaringer, der haves fra gennemførelse aftilsvarende gennemtrumfede vindmølleopstillinger andre steder i landet, vil det være særdeles svært at sælgeen ejendom, der vil have udsigt til vindmøller og målemaster m.v. eller på anden vis være påvirket af disse.Købere vil som oftest end ikke deltage i en detaljeret gennemgang af en ejendom, der har disse negativepåvirkninger fra vindmøller, der også kan påvirke sundhedsforhold i form af dårlig søvn og forstyrrelser.Såfremt man ikke kan sælge sin ejendom uden væsentligt tab, vil der være risiko for at flere ejendomme vilgå på tvangsauktion ligesom grundlaget for udlejning til knapt så ressourcestærke personer vil være en følgeaf projektets gennemførelse. Det vil derfor betyde, at der må ventes en klar forøgelse af de sociale udgifter iThisted Kommune. En evt. ekstra beskæftigelse vil derfor kunne forventes indenfor socialområdet, hvilketklart er medvirkende til at skatteprocenten må hæves yderligere. Dette vil igen have anden negativ effekt.Det må ventes, at lokale håndværksvirksomheder også vil blive ramt negativt på indtjeningen, da der ikkefremover vil være samme fokus på at anvende lokale håndværkere til reparation og vedligeholdelse.For de grundejere, der måtte blive direkte økonomisk berørt ved en gennemførelse af dette industrianlæg fortestvindmøller, vil eventuelle tab herved kunne gøres gældende som et erstatningskrav, - rettet imod deansvarlige myndigheder, men også mod de beslutningstagere, der måtte træffe beslutning i strid med lovenog gældende EU-direktiver.Det gøres endeligt gældende, at VE-loven ikke bør finde anvendelse som grundlag for at yde erstatning tilberørte grundejere i lokalområdet, da den gældende lovgivning alene er beregnet på produktionsmøller ogikke så enorme testmøller, som projektets karakter beskriver. De negative konsekvenser herved er lige såstore som møllerne er høje. Derfor bør samtlige berørte grundejere – også dem udenfor konsekvenszonen –tilbydes en ekspropriationserstatning svarende til ejendommens værdi i handel og vandel. Alt andet er ikkerimeligt og acceptabelt. Dette gælder også berørte ejere af skovejendomme, der ikke skal acceptere en lilleskønsmæssig erstatning for at få påført nogle klare rådighedsindskrænkninger, der klart forringer disseejendommes rekreative indhold og karakter.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes,atDanmarks Naturfredningsforening er i fuld gang med at forberede enfredningssag for området. Det er vurderingen, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.Og den vil medvirke til at fremme den turismepolitik, som Thisted Kommune tidligere har fremlagt somfølge af, at Thisted Kommune selv har beskrevet områderne i Thy som særdeles unikke. Det er vigtigt at
Side 16fastholde dette, således at der på den led kan skabes flere arbejdspladser indenfor oplevelsesturismen, somslet ikke er udviklet og derfor er fraværende i området.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, herunder at VVM-redegørelseoffentliggørelse i umiddelbar forbindelse med gennemførte borgermøder. Ligeledes at lovforslag som agtesgennemdrøftet på borgermøde offentliggøres dagen før et møde uden mulighed for, at borgerne kan sætte sigind i materialet. Der savner i den grad et demokratisk overskud i hele processen, hvilket i sig selv er så stærken anstødssten, at hele projektet isoleret set bør trakkes tilbage alene af denne årsag.Processen kan indgå i en lærebog som eksempel på, hvorledes man ikke skal agere imod befolkningen ogdemokratiet.Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen opfordres til at kræve foretaget en helt ny screening af påbaggrund af samtlige mulige placeringer, hvor et testcenter kan opstilles. I den forbindelse bør supplerendetekniske VVM-undersøgelser foretages som følge af, at der dels er påvist klare faktuelle og juridisk fejl veddet nuværende projekt og dels som følge af, at hele tankegrundlaget for et testcenter på det pågældende sted iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage hviler på et fundamentalt forkert hensyn til mennesker, dyr og natursamt ikke mindst landskabelige interesser. Hertil kommer, at en evt. gennemførelse af dette projekt vil virkestærkt krænkende i forholdet til udlandet, og kan medføre langt stærkere negative konsekvenser for landet ogbeskæftigelsen.Landsforeningen for Bedre Miljø vil holde skarpt øje med sagen.Vi vil gerne medvirke til en bedre dialog omkring tilblivelse af et testcenter for vindmøller, men det kræverat der fra planlægningsmyndighedens side er en væsentlig større grad af lydhørhed, hvilket ikke har prægethele processen til dato. Derfor vil Landsforeningen for Bedre Miljø ikke ændre fokus og vil fortsat holde øjemed overholdelsen af de interesser, som må opfattes som værende af fundamental vigtighed for danskeborgere med særlig interesse i naturspørgsmål og sundhed.
Med henvisning til ovenstående fremstilling, kan det således sammenfattes :------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet ikke foreligger afklaret, hvorfor WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatindskrænkning i dispositionsfrihed i vindfelt og i hele ”beskyttelsesområdet” er krænkende
------
-------
Side 17atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt og sagligt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort på entroværdig måde herfor, hvilket blev bekræftet af professor Hvelplund, Aalborg i aftes på TV (DR2)aten alternativ placering af et testcenter bør placeres på andre steder, hvor der ikke foretages klarekrænkelser af naturområder og dyreliv, hvilket nu ses dokumenteret ér muligt jfr. rapport heromatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelseog eksempler herpå ses bl.a. på hjemmesidenwww.greenpowerisland.dkatsådan nytænkning kunne være medvirkende til at skabe flere arbejdspladser i kommunen / landetatThisted Kommune vil miste skatteindtægteratThisted Kommune vil få flere sociale udgifter og deraf følgende højere kriminalitet / problemeratThisted Kommune vil få samme problemer med svage tilflyttere som kendes fra Nord Morsatder som følge heraf sandsynligvis vil komme flere hårde stoffer i områdetatStaten og kommunen ikke skal medvirke til at gennemføre lovbrud og krænke EU-direktiveratStaten og kommunen vil miste goodwill, når det bliver kendt, at kommunen ønsker produktions-møller i et sårbart naturområde, hvorved kommunen beviser sit klart manglende hensyn til naturen.
Der kan i øvrigt henvises til hjemmesidenwww.nationalttestcenter.dkfor flere informationer.På hjemmesiden ses en opdatering af de faktuelle forhold og debatindlæg og læserbreve viser til fulde, atdette overgreb på naturen har befolkningens fulde opmærksomhed.Samtidigt hermed fremsendes nærværende skrivelse til EU-Kommissionen, Generalsekretæren, Rue de laLoi 200, B – 1049 Bruxelles, Belgien som opfølgning på den tidligere registrerede klage, der er indgivet tilEU-Kommissionen d. 15. november 2009 og som behandles under nummeret CHAP (2009)00645.EU-Kommissionen opfordres til at tillægge klagen opsættende virkningsom følge af de særdeles stærktkrænkende overtrædelser af såvel demokratiske regler, gældende EU-direktiver og internationaleforpligtelser om ikke at fælde store sammenhængende skovområder.Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstformand, e.b.Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 70 20 06 18Tlf. 20 72 93 33www.nationalttestcenter.dk
Placering af Vindmølle-testfelt [2010]-en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøllerJan Kloster Staunstrup
Indhold
Indhold ............................................................................................................ 2Indledning ....................................................................................................... 3Undersøgelsens metoder ............................................................................... 4Baggrund for undersøgelsen ..................................................................... 4Undersøgelsens data ................................................................................. 4Undersøgelsens metoder ........................................................................... 5Undersøgelsens resultater ............................................................................. 6Analyse 1 ................................................................................................... 6Analyse 2 ................................................................................................. 11Analyse 3 ................................................................................................. 12Analyse 4 ................................................................................................. 13Analyse 5 ................................................................................................. 14Konklusion & Perspektivering ....................................................................... 15
2
Indledning
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse derhar til formål at identificere mulige lokaliteter for placeringen af ettestfelt for store vindmøller. Rapporten tager sit afsæt i ’Udkast til1forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild ’der er i høring indtil d. 5. marts 2010.Rapporten er bestilt af Danmarks Naturfredningsforening.Undersøgelsen dokumenterer, hvilke muligheder der er for place-ring af et nord-syd orienteret vindmølle-testfelt på 4,4 x 1 km pådansk landjord, når følgende data tages i betragtning:VindressourcekortBolig-adressetemaZonekortFredskovFredede arealerNatura 2000 områder
Det er ovenstående data der ses på forside-illustrationen.
1
http://kortlink.dk/blst/7fme
3
Undersøgelsens metoder
Baggrund for undersøgelsenVerdens største industrielle testcenter for store vindmøller skalifølge Miljøministeriet placeres i Østerild Klitplantage. Der skal fæl-des 12 kvadratkilometer skov, vindmøllerne bliver 250 m høje ogkan ses i en radius af 55 km. Området ligger imellem NationalparkThy og Vejlerne – der er Nordeuropas største yngleplads for træk-fugle.Formålet med denne undersøgelse er, ud fra objektive målbare kri-terier, at pege på eventuelle alternativer til placeringen i ØsterildPlantage.
Undersøgelsens dataUndersøgelsen anvender eksisterende forvaltningsinitierede datader anvendes i den offentlige planlægning, samt et vindressource-kort og et bolig-adressetema.
VindressourcekortI 1999 afsluttede Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø endetaljeret kortlægning af Danmarks vindressource. Der blev til ana-lyserne benyttet et kvadratisk beregningsnet med en maskestørrel-se på 200 meter. Beregningerne blev verificeret med produktions-data fra mere end 1200 vindmøller fordelt over hele landet.Vindressourcekortet for hele Danmark er lagret i felter på 200x200meter, og til brug for denne undersøgelse er der anvendt den be-2regnede vindhastighed i 100 meters højde fra dette datasæt .
Bolig-adresserAdressedata fra OSAK er kvalificeret med informationer fra BBR-4registret , således at det anvendte adressetema udelukkende be-står af adresser hvortil der er registreret boligareal.3
ZonekortDet seneste zonekort fra By- og Landskabsstyrelsen anvendes.Kortet indeholder landsbyafgrænsninger, sommerhusområder ogbyzone. Landzonen er pr. definition restarealet.
Fredede områderTemaet indeholder primært de arealer eller lokaliteter der er fredetved gennemførelse af en fredningssag efter bestemmelserne i na-5turbeskyttelseslovens kapitel 6 .
23
4
http://kortlink.dk/emd/7fp7http://kortlink.dk/ebst/7fp94http://kortlink.dk/ebst/7fpa5http://kortlink.dk/arealinfo/7fpf
FredskovLangt den største del af de danske skove er fredskovspligtige .Fredskovspligten blev indført for over 200 år siden for at sikreDanmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i Danmarkvar blevet ryddet. Skovdrift er en meget langsigtet dyrkningsformog med fredskovspligten følger en række regler, der tilsammen sik-rer den langsigtede skovdyrkning, så skovene også bliver til gavnfor efterfølgende generationer.6
Natura 2000Medlemslandene i EU har udpeget en række naturområder fordi devurderer, at de rummer vigtig og værdifuld natur. De udvalgte om-7råder benævnes Natura 2000-områder og består af fuglebeskyt-telsesområder, habitatområder og Ramsar-områder.
Undersøgelsens metoderBeregningerne udføres udelukkende for et testfelt på ca. 4,4 x 1,0km., som det i høringsmaterialet udpegede område.Der er ikke analyseret på mindre områder, og dermed på antalletaf egnede vindmølle testområder hvis møllerne blev fordelt på me-re end ét areal.Beregningerne i modellen udføres i et cellebaseret Geografisk In-formations System, Raster-GIS, hvilket medfører at de enkelte da-tasæt konverteres fra deres oprindelige vektor-form til celler. Detteer nødvendigt for at kunne udføre beregningerne der ligger tilgrund for udpegningen af alternative testfelter. Et eksempel kanses her:
Figur 1 Fredskov konverteret til raster.
Denne konvertering kan udnyttes til at mindre, og sandsynligvisubetydelige, områder, ikke medtages i de videre analyser. Konver-teringen sker for alle temaer i undersøgelsen.
67
http://kortlink.dk/arealinfo/7fpnhttp://www.blst.dk/Natura2000plan/
5
Undersøgelsens resultater
Analyse 1I den første analyse gives et trinvist billede af hvor ekskluderendede forskellige valgte temaer er for mulige testfelters udpegning.
VindressourceDet er en forudsætning for test-området, at den gennemsnitligevindhastighed i 100 meters højde er minimum 8 m/s.
BeboelseZonekortDK anvendes på den måde, at der kun udvælges test-områder hvori derikkeer landsbyer, byer og sommerhusområdersom defineret i ZonekortDK.Følgende arealer i Danmark opfylder ovenstående to betingelser:
Figur 2 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind- og landzo-nekriteriet.
6
FredningerFredningstemaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.
Figur 3 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og fredningskriteriet.
7
FredskovFredskov-temaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.
Figur 4 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og fredskovskriteriet.
8
Natura 2000Natura 2000-temaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.Hvis denne parameter kobles medde to forrige (vind og landzone) er følgende mulige placeringer:
Figur 5 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og Natura 2000-kriteriet.
9
Hvis ovenstående betingelser alle skal være opfyldt, vil følgendeområder opfylde kravet til vindmølle testfelter:
Figur 6 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-,fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet.
10
Analyse 2Hvis zonekortet udskiftes med adresse-temaet, er det muligt at be-stemme hvor mange af disse adresser der maksimalt må være in-den for test-feltets område på 4,4 x 1 km. Hvis maksimum sættes8til 6 adresser (som i Østerild) opfylder disse områder kriterierne:
Figur 7 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 6 bolig-adresser -der opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet. Analyse 2.
8
Bolig-adresser.
11
Analyse 3Hvis maksimum øges til 10 adresser inden for testfeltet, opfylderdisse områder kriterierne:
Figur 8 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 10 bolig-adresserder opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet - Analyse 3.
12
Analyse 4Hvis maksimum øges til 20 adresser inden for testfeltet, opfylderdisse områder kriterierne:
Figur 9 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 20 bolig-adresserder opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet - Analyse 4.
13
Analyse 5Hvis maksimum øges til 30 bolig-adresser inden for testfeltet, op-fylder disse områder kriterierne:
Figur 10 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 30 bolig-adresser, der opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet -Analyse 5.
14
Konklusion & Perspektivering
Med en geografisk modellering på national skala, og med så relativfå temaer som i denne undersøgelse, er det ikke muligt at udpegedenbedste placering af et testfelt. Hensigten har da også været, atvise hvilke steder i Danmark, der ud fra de valgte forudsætninger,ermuligeområder for testfelter.Det viser sig, at det tilsyneladende er muligt at placere testfelter iområder med nok vind og med minimal påvirkning af naturen be-skrevet ud fra de valgte temaer.Undersøgelsen kunne kvalificeres yderligere på flere måder, eks.:Med data fra Danmarks Statistik kan adresse-temaet kvali-ficeres med antallet af beboere pr. adresse og dermed og-så sletning af evt. ubeboede adresser.Data fra den offentlige ejendomsvurdering kan give etoverslag over omkostningerne ved ekspropriering/køb,hvilket dog kræver en prissætning af eksempelvis statsejetfredskov.Nogle af de arealudpegninger der tidligere blev foretaget afamterne, eks. uforstyrrede landskaber, er endnu ikke ud-peget af kommunerne og/eller tilgængelige via miljøporta-len. Når disse er tilgængelige kan det kvalificere udpeg-ningen yderligere.
15
5. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere etindustrianlæg med store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og HjardemålKlitplantager, da naturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhæveti adskillige officielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i DanmarksNaturkanon (2009).
2.
Danmark ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som ogsåfremhævet af Danmarks Naturfredningsforening.3.4.5.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når detfaktisk drejer sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.
atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenterpå havet, hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller MiljøcenterÅrhus har ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter påhavet, og at eventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke ersammenholdt med de ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter vedØsterild vil medføre.
6.
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.7.8.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.M I K A L A L Æ S S Ø E K I R S E B O M arkitekt maaSkovvej 9 – Taarbæk 2930 Klampenborg[email protected]tlf.: 30 13 13 66
9.hensyn.10.11.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssigeatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabeltomfang, bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB,men også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store’beskyttelseszone’, og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for detubehag, det vil være at bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i ethidtil stille og nattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’tilbydes mulighed for ekspropriation.
12.
har følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledningfra skovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen afdrivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter tilsådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.Klitplantage.
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerildatdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for
Europe(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.15.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikkehar redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget tilOmbudsmanden.
16.
Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og denmangelfulde VVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse aftestcenter for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternativeog bedre placeringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i detteområde særligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning og supplering af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen forBedre Miljø fremsendte bekymringsskrivelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den af Nephentes den 23.2.2010fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges som bilag 2).
Med venlig hilsen
Mikala Læssøe Kirsebom
M I K A L A L Æ S S Ø E K I R S E B O M arkitekt maaSkovvej 9 – Taarbæk 2930 Klampenborg[email protected]tlf.: 30 13 13 66
5. marts 2010Høringssvar vedr. forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved ØsterildVindmølleindustrien takker for muligheden til at afgive høringssvar til lovforslag om etableringaf testcenter i Østerild.Vindmølleindustrien i Danmark har en stærk position inden for forskning, udvikling og produk-tion af vindmøller. Den danske vindmølleindustris bidrag til vækst og beskæftigelse hviler på etstærkt samspil mellem forskningsafdelinger, afprøvningsfaciliteter og produktionsenheder. Op-stilling af forsøgsmøller og dertil knyttede aktiviteter er derfor en vigtig forudsætning for atfastholde den danske styrkeposition. Der er i dag et stort behov for nye muligheder for afprøv-ning af nye prototype vindmøller, og forslaget om etablering af et testcenter til prototyper iØsterild er derfor af stor betydning for branchen. Vindmølleindustrien hilser på den baggrundlovforslaget velkomment.Vindmølleindustrien har følgende konkrete bemærkninger til lovforslagets indhold og dertilhø-rende bemærkninger til lovforslaget.Bemærkninger til § 2Forskning, udvikling, afprøvning og demonstration af grøn teknologi udgør et vigtigt element iopfyldelsen af den europæiske målsætning om 20 % vedvarende energi i 2020 og i opnåelsen afen større andel af vedvarende energi i det danske energisystem. Regeringens oplæg til GrønVækst lægger op til et tæt samarbejde mellem stat, virksomheder og videninstitutioner om testog demonstration af grøn teknologi. Et samarbejde om testinfrastruktur kommer almindeligvistil udtryk gennem offentlig-privat samfinansiering af testfaciliteter. Denne samfinansiering af-spejler en fælles interesse i udvikling af ny teknologi.Det fremgår af lovforslaget § 2, stk. 2, at alle udgifter til anlæg og drift af testcentret betales afbrugerne. Dette står i kontrast til finansieringsstrukturen af øvrige testfaciliteter i Danmark ogafspejler ikke den offentlige interesse i styrket dansk teknologiudvikling. Vindmølleindustrienhar i drøftelserne af testcentrets etablering anbefalet, at der etableres et offentligt privat partner-skab, hvor de involverede virksomheder og forskningsinstitutioner ligeværdigt investerer i etab-lering og drift af testcentret. Da udkast til lovforslag forudsætter en dominerende position tilRisø DTU uden en samtidig offentlig medfinansiering af driften, anbefaler Vindmølleindustrien,at lovforslaget ændres på dette punkt.
Som det er By- og Landskabsstyrelsen bekendt, pågår der stadig en række drøftelser af den en-delige indretning, organisering og finansiering af testcentret, hvorfor Vindmølleindustrien tagerforbehold for foreningens endelige stillingtagen til resultatet af disse drøftelser og dermed forlovforslagets endelige indhold.Bemærkninger til § 7Det er Vindmølleindustriens forståelse, at nettilslutningen til testcenteret vil finde sted i henholdtil udligningsordningen under Energinet.dk. Der skal i forbindelse med nettilslutning under ud-ligningsordningen etableres klarhed over placeringen af netselskabets tilslutningspunkt til test-centret. Vindmølleindustrien anbefaler, at tilslutningspunktet fastlægges hensigtsmæssigt i for-hold til testcentrets etablering og drift, og at fastlæggelsen sker i dialog med de kommende bru-gere.Bemærkninger til § 10Det fremgår af lovbemærkningerne, at den nordligste standplads er underlagt en højdebegræns-ning på 210 meter. Vindmølleindustrien finder dette misvisende og indstiller, at bemærkninger-ne ændres, så det fremgår, at testcentret skal overholde gældende lovgivning i forhold til afstandog støj.Øvrige bemærkningerDet er Vindmølleindustriens opfattelse, at formuleringer i lovforslag og lovbemærkninger om-kring adgangsforhold i testområdet bør fremstå mindre restriktive. Det er samtidig Vindmølle-industriens indstilling, at det i lovforslag og -bemærkninger præciseres, at der ikke vil værerestriktioner på tilbygninger til eksisterende byggeri i vindfelt eller beskyttelseszone samt i for-længelse heraf, at § 22 stk. 2 i lovforslaget udgår.Vindmølleindustrien står naturligvis til rådighed for uddybning i relation til høringssvaret.
Med venlig hilsen
Karina LindvigKonsulent
By‐ogLandskabsstyrelsenLandsplanHaraldsgade532100KøbenhavnØ5.marts2010
HøringssvarvedrørendeLovomtestcenterforstorevindmøllervedØsterild‐J.nr.BLS‐100‐00146FriluftsrådetharmodtagetudkastettillovforslagetometableringafettestcenterforstorevindmøllervedØsterild.Friluftsrådetshøringssvaromfatterenrækkeoverordnedebemærkningertillovforslagetsamtkommentarertildeenkeltebestemmelser.HøringssvaretskalsesisammenhængmedFriluftsrådetshøringssvarvedrørendeVVM‐redegørelsenfortest‐centret.OverordnedebemærkningerProcessenFriluftsrådetharsympatiforønsketomatetablereetnationalttestcenterforstorevindmølleriDanmark.Frilufts‐rådetønskersomRegeringenfortsat,atDanmarkskalværeførendeindenforudviklingoganvendelseafvedva‐rendeenergikilderherundervindenergi.DeterimidlertidFriluftsrådetsopfattelse,atprocessenomkringtilblivelsenafplangrundlagetfortestcenteretharværetmegetlukket.Rådetfinderdetstærktkritisabelt,atoffentlighedenførsterblevetinddragetiprocessenef‐ter,atmanpolitiskharlagtsigfastpå,hvortestcentretskallokaliseres.Detgiverfornemmelsenafenskinproces,hvoroffentlighedeningenmulighedharforatpåvirkedetegentligekernespørgsmål,nemlighvortestcentretskallokaliseresgeografisk.Afdealmindeligebemærkningertillovforslagetfremgårdet,hvilkeforudsætningerderharværetafgørendeforlokaliseringenaftestcentret.Endelafdisseforudsætningereraftekniskkarakter,ogFriluftsrådetharforståelsefor,atdissekunietvistomfangkansættestildebat.Endelafforudsætningerneerimidlertidpolitiskbegrundet.Friluftsrådetsynes,detvillehaveklædtRegeringen,omdisseforudsætningerhavdeværetsattilreeloffentligde‐bat.Umiddelbartsynesdetjosympatisk,atdervedlokaliseringenaftestcentretskallæggesvægtpå,atetableringenogdriftenaftestcentretskalværetilgeneforsåfånaboersommuligtogskalkræveetminimumafekspropriatio‐ner.Dersynesdogpåforhåndatværetruffetdenkonklusion,atdetteenklestkunneimødesesvedatlokaliseretestcentretietområdedomineretafstatsejedearealer.Envedtagelseaflovforslagetindebærerrydningafmellem800og1200haskov.Dettevilhavestorekonsekvenserfornatur,landskabogrekreativeinteresser.Dethavdeværetmerereelt,hvisscreeningenaflokaliseringsmulighederalenehavdetagetudgangspunktidetek‐niskeforudsætninger,dererforetableringenaftestcentretsåledes,atderkunneværeforetagetenreelvægtningaf,omhensynettiletukendtantalpersonerskulletillæggesstørrebetydningendhensynettilnaturen,landskabetogderekreativeinteresser.
c:\documentsandsettings\kfo\lokaleindstillinger\temporaryinternetfiles\olk22f\høringssvarvedrlovomtestcenter
for store vindmøller ved østerild.docx
FriluftsrådetopfordrerderforRegeringentilatgennemføreennyscreeningsproces,hvorkundetekniskeforud‐sætningersætterrammerfor,hvilkegeografiskeområderderindgåriscreeningen.Medudgangspunktiscree‐ningsresultaterneskaldergennemføresenfornyetoffentlighedsproces,derskalmedvirketilatafklare,hvilkehen‐synderbørvejetungestiforholdtilatbeslutte,hvortestcentretskallokaliseres.DanskeinteresserDerlæggesidealmindeligebemærkningertillovforslagetstorvægtpådenbetydningtestcentretvilhaveforfort‐satatsikredendanskevindmølleindustrienførerpositionpåverdensmarkedet.Friluftsrådetkanimidlertidikkeudfralovforslagetse,hvordandetsikres,atdetreeltbliverdanskevindmølleproducenter,somvildragefordelaftestcentret.Detfremgårsåledesintetstedsafhøringsmaterialet,hvordanmanforholdersigtilensituation,hvorudenlandskevindmølleproducenterellerdanskedatterselskaberunderudenlandskevindmølleproducentersøn‐skeratgørebrugaftestcentret.ØkonomienIbemærkningernetillovforslagetanslåsdet,atudgifternetilerstatningsskovvilliggemellem50og70mio.kr.afhængigafhvormegetfredskov,dervilbliverryddet.DetskulleundreFriluftsrådetmeget,hvisderikkeliggernøjeberegningerbagdetteoverslag.Friluftsrådetfinderdetkritisabelt,atdeberegningerogpolitiskebeslutninger,derliggerbagdetteoverslag,ikkefremgårafbemærk‐ningernetillovforslaget.Medblotetminimaltkendskabtiljordpriserogetableringsomkostningerforskovrejsning,kandetumiddelbartkonkluderes,atkunenbegrænsetdelaferstatningsskovenvilkunnebliverejstsomoffentligskov.Detburdeder‐forhavefremgåetafudkastettillovforslagetpræcishvordande50‐70mio.kr.forudsættesanvendttilhenholdsvisoffentligogprivatskovrejsning.Udkastettillovforslagetburdedesudenhaveredegjortfor,hvordandenbetydeligeprivateskovrejsning,derfor‐udsættesgennemførtforatopnå,atderrejseserstatningsskoviforholdet1:1,forventesatpåvirkedenøvrigenationaleprivateskovrejsningsindsats.EnindsatssomFriluftsrådetvilforventemåfaldetilsvarendeogderforvilmedføre,atdetdanskeskovarealikkevilbliveøgetienårrække,sådansompolitiskvedtagneprogrammerellersforudsætter.PlaceringiforholdtilNationalparkThyNationalparkThyhar,efterFriluftsrådetsopfattelse,stortpotentialetilenudvidelsepålængeresigt.KommendeudvidelserafnationalparkenkanmedfordelomfatteblandtandetområderneBulbjerg,HjardemålogVejlernesamtdekystnæreområderiJammerbugtKommune.IforholdtilRegeringensmålomatetablerenationalparkertilglædeforbådeflora,faunaogikkemindstdelandskabeligeoplevelser,vildetværetilstorgeneforoplevelsenaflandskabetatlokaliseretestcenteretvedØsterild.Denvisuelleforureningvilstortsetudelukkemulighedenfordevildmarksoplevelser,somellerserdetsæregnevedNationalparkThy.DennyenaturDetfremgårafhøringsmaterialet,atstørstepartenafdetberørteområdevilblivegenskabtsomklitheder.Detfremgårendvidere,atdenlandskabsforvaltningognaturpleje,somvilblivegennemførtiområdet,vilresultereienafdestørstelandskabsforandringer,vibådeareal‐ogskalamæssigtharoplevetiDanmark.DetundrerderforFriluftsrådet,atderikkeihøjeregraderlagtoptilatudnyttedennenaturforandringtilogsåatøgebefolkningensmulighederforatoplevedennenatur.Friluftsrådetopfordrerderfortil,atlovforslagetogsåforholdersigtildetteogsikreredennødvendigeøkonomitilatgennemføredet.
Side2C:\DocumentsandSettings\kfo\Lokaleindstillinger\TemporaryInternetFiles\OLK22F\HøringssvarvedrlovomtestcenterforstorevindmøllervedØsterild.docx
Kommentarertildeenkeltebestemmelser§8:Friluftsrådetvilkaldedetgrænsendetilsnyd,nårdetafdetsammenfattendeskemaidealmindeligebemærk‐ningerfremgår,atderetablereserstatningsskoviomfanget1:1istedetfordenfredskovderryddes,nårderikkeilovforslagetfindesnogenforpligtigelsetilatetablereerstatningsskov.Friluftsrådeteroprigtigtundrendeover,hvorforderiudkastettillovforslagslækkespådealmindeligereglerforetableringaferstatningsskov.IførsteomgangerdetMiljøministeren,ellermedandreorddendanskestat,derharansvaretforetableringenaferstatningsskoven.Deternæpperimeligt,atstatenskalhavelempeligerevilkårifor‐bindelsemedrydningaffredskovendprivate,sletikkeiensituation,hvorrydningenaffredskovenikkeskermedsigtepåatfremmeetalmennyttigtformål.Detfremgårimidlertidafdealmindeligebemærkningertillovforslaget,atdeudgifter,dererforbundetmedetab‐leringenaftestcentret,skalfinansieresafcentretsbrugere,herunderogsåudgifternetiletableringaferstatnings‐skov.ReeltvildetderforværevindmølleindustrieniDanmark,derskalbetaleforetableringenaferstatningssko‐ven.Friluftsrådeterheltuforståendeoverfor,hvorforvindmølleindustrienikkeskalpålæggessammekravometableringaferstatningsskovsomandreerhverv,derønskeratudnyttefredskovsarealermederhvervsmæssigeformål.Rådetermegetbekymredefordenpræcedenslovforslagetmåfrygtesatskabe.Derryddesmellem800haog1200hastatsskovsomlediprojektet.Statsskovellerandenoffentligtejetskovrummerlangtbedremulighederforatfærdesogopholdesiginaturenendprivatejetskov.Friluftsrådetkanderforpåingenmådeacceptere,atderlæggesoptil,atdeleaferstatningsskovenskalrejsessomprivatskov.Medmin‐dredeteksplicitsikresiloven,atderidenprivateskovgældertilsvarendereglerforoffentlighedenrettilatfær‐desogopholdesigsomnaturbeskyttelseslovenfastsætterforoffentligtejedeskove.Friluftsrådetharovenforkonkluderet,atdeanslåedeudgiftertiletableringaferstatningsskovpå50mio.kr.påingenmåderækkertilatfinansiere,aterstatningsskovenrejsessomoffentligskov.Etmererealistiskbudvilvære,atudgifternevilkommetilatliggemellem200og300mio.kr.Menuansetomudgifternetiletableringaferstat‐ningsskovvilbeløbesigtil50mio.kr.,200mio.kr.eller300mio.kr.erdetnæppebeløb,derharafgørendebetyd‐ningforenindustri,hvordetprivatefirmaVestasalenei2008havdeenomsætningpåknap45mia.kr.ogetover‐skudpåknap4mia.kr.Deternormalprocedure,atderikkegivestilladelsetilrydningaffredskov,førdererfundetpassendeerstatnings‐arealer.Iudkastettillovforslagetfindesderingenfristerfor,hvornårarealernetilerstatningsskovenskalværefundet.Faktiskforholderudkastettillovforslagetsigsletikketildettespørgsmål.Friluftsrådetfinderdetstærkutilfredsstillende,atMiljøministerietogsåidennesammenhængafvigerfradennormaleprocedure.HelelovforslagetstilgangtiletableringenaferstatningsskovefterladerFriluftsrådetmedenopfattelseaf,atmanharforsøgtatfådettilatseudsomom,dertilfuldekompenseresfordetabrydningenafde800‐1200hastats‐skovvilmedføre,udenatlovforslagetreeltsikrerværktøjerogøkonomitildette.Friluftsrådetvilderforhavelovforslagetændretsåledes,atlovforslagets§8,stk.2istedetaffattessåledes:"Mil‐jøministerenetablerertilerstatningforskov,dererryddetihenholdtilstk.1,erstatningsskoviforholdet1:1påstatsejedearealer."Detskalendviderefremgåafbemærkningernetillovforslaget:•aterstatningsskovenskalrejsessomoffentligtejetskov•aterstatningsarealerneskalværefundetføretableringenaftestcentretkanpåbegyndesogderskalsæt‐tesenfristfor,hvornårskovrejsningenskalværegennemført.Udkastettillovforslagetsoverslagoverudgifternetiletableringaferstatningsskovenskalderfornaturligvisogsåændres.
Side3C:\DocumentsandSettings\kfo\Lokaleindstillinger\TemporaryInternetFiles\OLK22F\HøringssvarvedrlovomtestcenterforstorevindmøllervedØsterild.docx
Friluftsrådetstøtterregeringenshensigtomkunatetablereendelaferstatningsskovenlokalt.DerfindesmangeområderafDanmarkhvoromfangetafoffentligtejetskovermegetbegrænset,oghvordendanskebefolkningsadgangtilnatur‐ogfriluftsoplevelserkanforbedresvæsentligt.Friluftsrådetønskerdog,atdetsikres,atdelokalebehovforskovrejsningopfyldesførderetablereserstatningsskoviandredeleaflandet.§24:Detfremgårafbestemmelsenogbemærkningernetillovforslaget,atnaturbeskyttelseslovenskapitel4ikkegælderitestområdet,derkanafspærresmedbommeogkæder.Detteskermedhenvisningtilsikkerheden.Fri‐luftsrådetharforståelsefor,atdermedhenvisningtilsikkerhedenkanværebehovforiperioderatafspærretest‐området.DanmarksTekniskeUniversitetbliverifølgelovforslagetdriftsansvarligfortestcenteret.DanmarksTekniskeUni‐versitetharnæppeudbredterfaringmedathåndterespørgsmålangåendeoffentlighedensadgang.Friluftsrådetfinderdetderfornødvendigt,atdetfremgårafbemærkningernetillovforslaget,hvordanoffentlighedensrettilatfærdesogopholdesigitestområdeter,nårdetteikkeerafspærretafsikkerhedsmæssigegrunde.Friluftsrådetanbefaler,atreglerneinaturbeskyttelseslovenskapitel4foroffentligtejedearealerskalværegæl‐dende.Deterderegler,derergældendeidagogdasikkerhedshensyneterenestebegrundelseforperiodevisatindførerestriktioner,erderingenargumenterfor,atreglerneforoffentlighedenrettilatfærdesogopholdesigiområdetskalværemererestriktiveendfør.Derudoverskaldetafbemærkningernetilbestemmelsenfremgåmerepræcistunderhvilkeomstændighedertest‐områdetkanlukkesforoffentligheden.Friluftsrådetfrygterensituation,hvordendriftsansvarligevilopfatteof‐fentlighedensrettilatfærdesogopholdesigitestområdetsomenuvæsentliginteresseogsometirritationsmo‐ment,ogderforvilbenyttelovensvageteksttilatholdetestområdetpermanentlukketforoffentlighedensfærd‐sel.Friluftsrådetlæggerstorvægtpå,atoffentlighedensrettilatfærdesogopholdesigiområdetbehandlesmeddenretterespekt.Testområdetbørderforikkelukkesmere,enddeternødvendigt,forståetpådenmåde,atluknin‐gernebådeitidogrumskalværesagligtbegrundet.Detbørligeledesfremgåafbemærkningerne,atdendriftsansvarligeharpligttilpåenhjemmesideatinformereom,hvornårogihvilketomfangtestområdetvilværelukketforoffentligheden.AfslutningsvisønskerFriluftsrådetatgentagesinopfordringomatgennemføreenfornyetscreeningsprocesoginddrageoffentlighedenienreeldebatom,hvortestcentretskallokaliseres.Medvenlighilsen
JeppeJørgensenFormandforRegionskontaktudvalgetogmedlemafFriluftsrådetsbestyrelse
JacobFunderFormandforKredsNordvest
Side4C:\DocumentsandSettings\kfo\Lokaleindstillinger\TemporaryInternetFiles\OLK22F\HøringssvarvedrlovomtestcenterforstorevindmøllervedØsterild.docx
MiljøcenterÅrhusLysengAllé18270Højbjerg[email protected]5.marts2010Høringssvarvedr.VVM‐redegørelseforetnationalttestcenterforvindmøllervedØsterild
FriluftsrådetharmodtagetVVM‐redegørelseforetableringafnationalttestcenterforvindmøllervedØsterild.Friluftsrådetshøringssvaromfatterenrækkebemærkningertilredegørelsen.Høringssvaretskalsesisammen‐hængmedFriluftsrådetshøringssvarvedrørendeLovomtestcenterforstorevindmøllervedØsterild‐J.nr.BLS‐100‐00146.ProcesProcessenvedr.etableringenaftestcentretharefterFriluftsrådetsopfattelseværeturimeligkortogmegetlukket.Andreplaceringsmulighederharikkeværetdrøftet,ogdetundrerFriluftsrådet,atdetikkeharværetmuligtatfra‐vigekravetometableringpåstatsejetareal,ifalddererandreinteresseredelodsejere,somgernevillæggejordtil.VVM‐redegørelsenleverderforikkeoptilplanlovensregleromhøringafVVM.FriluftslivetRedegørelsenmanglerbeskrivelseafhvordandefriluftsoplevelser,derforsvinderellerreduceressomfølgeafetableringenaftestcentret,sikresellerigivetfaldstadigkanfastholdesiformaferstatningsfaciliteterogstier.Degodemulighederforatdyrkemangeformerforfriluftsliviskoveneogtilstødendenaturarealerskalfastholdesuansethvilkennaturform,dermedtidenetableressomerstatning.Derforbøradgangsbegrænsningerift.tekniskeanlægogselvetestområdetmindskesmestmuligtogkuneftersagligebegrundelser.Detbørværeudgangspunk‐tet,atadgangertilladtmedmindredetiforbindelsemedsærligeforholdforbydes.Dissedynamiskeadgangsbe‐grænsningerbørfremgåafenofficielhjemmesideogvedformidlingiområdet.Friluftsrådetglædersigover,atdererforslagometableringenafetformidlingscenter,sommedfordelkaninde‐holdeformidlingombådevindmøller,naturogfriluftsmulighederiområdet.Enrækkefysiskeanlæg,herunderskydebane,stier,særligetraceerforridendemv.erifareforatforsvindeellerbliveafbrudtaftestcentret.Detdrejersigbl.a.om:SporetvedSkræddergården.Dette"SporiLandskabet"liggerdelvistindenformåleområdetogdetskalderforsik‐res,atmulighedenforadgangpåsporetikkeforsvindervedetableringaftestcentret.and settings\kfo\lokale indstillinger\temporary internet files\olk22f\høringssvar vedr vvm-redegørelse fortestcenter for vindmøller ved østerild.docxc:\documents
ISkov‐ogNaturstyrelsensvandretursfoldernr.55"ØsterildKlitplantage"erbla.beskrevetvandre‐ogrideruter,primitivovernatningsplads,udsigtstårn,skydebane,naturlegepladsoghundeskov.Detskalsikres,atalledisseakti‐vitetsformerogfriluftsfaciliteterstadigkanbenyttes,oghvisderskerindskrænkninger,atdetmedførererstatningfordetabtemuligheder.IThyerNorthSeaTrailafmærketmednavnetNordsøstienogløberfraAggerTangetilBulbjergmellembarskemensmukkeklitter.Strækningenerpå80kmietkystnærtlandskabmedvarieretterræn.Overstoreforløbfølgerrutendengamleredningsvej,somerethjulspor,derforbinderfiskerlejernevedkysten.Detskalderforsikres,atbrugenafdennevandreruteikkeindskrænkessomfølgeaftestcentret.Nøjagtigdetsammegørsiggældendefordennationalecykelrutenr.1ogNordsøruten.Detskalsikres,attestcentretikkeforhindrerfærdselpådisse,idetbeggecykelrutergåradHjardemålKlitvej.PlaceringiforholdtilDanmarksførstenationalparkNationalparkThyhar,efterFriluftsrådetsopfattelse,stortpotentialetilenudvidelsepålængeresigt.Denneudvi‐delsekanbla.medfordelomfatteområderneBulbjerg,HjardemålogVejlernesamtdekystnæreområderiJam‐merbugtKommune.Iforholdtilregeringensmålomatetablerenationalparkertilglædeforbådeflora,faunaogikkemindstdenlandskabeligeoplevelserdemangegæsterderbesøgerparkernefår,vildetværetilstorvigeneforoplevelserneatetablereettestcenterpådennuværendeplacering.Denvisuelleforureningogdenstortsettotaleudelukkelseafvildmarksoplevelse‐somjoellersnetopgørNationalparkThytilnogetheltuniktiDanmark‐gør,atmulighederneforreeltatudvidenationalparkenødelæggesivæsentligtomfang.VVM‐redegørelsenbørderforforholdesigtilovenståendekonfliktift.potentieludvidelseafnationalparken.AdgangtileksisterendeognynaturVVMredegørelsenlæggeroptilenvoldsomændringafmereend1000ha.natur.DetundrerderforFriluftsrådet,atderikkeihøjeregraderlagtoptilatudnyttedennenaturforandringtilogsåatøgebefolkningensmulighederforatoplevedennenatur.Udbyggetstierforgåede,cyklendeogridende,udsigtspunkterfranaturligehøjdedrag,toiletfaciliteterogikkemindstenvedkommendeformidlingderkanværemedtilatøgekvalitetenafnatur‐ogfriluftsoplevelsenogsamtidigøgeforståelsenfordissevoldsommeomvæltninger.EfterFriluftsrådetsopfattelsebørdenendeligeVVM‐redegørelsepegepådissemulighederforatforbedrebefolk‐ningensadgangogoplevelserafnaturområderne.Lyd‐oglysforureningDanmarksNaturfredningsforeningogDanskOrnitologiskForeningharhverisærforholdtsigmereuddybendetilnaturogfugleliv,menFriluftsrådetvilgernestøtteopomforståelsenfor,atdestillebrugereafområdet,somf.eks.ornitologerogandrenaturnydere,fårnaturoplevelsenspoleretafdenvisuelleforurening,somettestcente‐retvilvære.Ligeledesvilstøjenoglysetframøllerneværemedtilatødelæggenaturoplevelserneomdagenogomnatten.
Side2C:\DocumentsandSettings\kfo\Lokaleindstillinger\TemporaryInternetFiles\OLK22F\HøringssvarvedrVVM‐redegørelsefortestcenterforvindmøllervedØsterild.docx
FugleAfslutningsvisvilFriluftsrådetudtrykkesinbekymringfordettabafstørrefuglef.eks.havørne,somifølgeredegø‐relsenvilmistelivetvedmødetmedmøllevingerne.Samtidigerderstorrisikoforatandrefuglemåladelivetsomfølgeaftestcentretsbeliggenhedmellemflerefuglebeskyttelsesområder.Medvenlighilsen
JacobFunderKredsformandNordvest
JeppeJørgensenFriluftsrådetsbestyrelseogformandforRegionskontaktudvalget
Side3C:\DocumentsandSettings\kfo\Lokaleindstillinger\TemporaryInternetFiles\OLK22F\HøringssvarvedrVVM‐redegørelsefortestcenterforvindmøllervedØsterild.docx
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om etablering af et nationalttestcenter for store vindmøller ved Østerild
Med henvisning til By- og Landskabsstyrelsens høring vedr. ovenstående lovud-kast skal Videnskabsministeriet bemærke følgende:5. marts 2010
De aktiviteter, som Danmarks Tekniske Universitet skal forestå i medfør af lo-ven, falder efter ministeriets opfattelse uden for universitetets almindelige aktivi-teter efter universitetsloven.Når universiteter påtager sig den type opgaver, er det sædvanlig praksis, at aktivi-teterne reguleres i bekendtgørelsesform.Det foreslås følgelig, at der for fuldstændighedens skyld indføjes en ekstra be-stemmelse i loven i form af en bemyndigelsesbestemmelse, der regulerer forhol-det. Bestemmelsen foreslås udformet som angivet nedenfor:§ 2, stk. 4.Miljøministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for vi-denskab, teknologi og udvikling særlige regler for Danmarks Tekniske Universi-tets aktiviteter efter denne lov.Bemærkninger:Bestemmelsen er en hjemmel for miljøministeren til efter forhandling med mini-steren for videnskab, teknologi og udvikling at fastsætte særlige regler i bekendt-gørelsesform for Danmarks Tekniske Universitets aktiviteter efter denne lov, dader er tale om særlige opgaver, der falder uden for universitetets almindelige ak-tiviteter efter universitetsloven.Der er tale om en sædvanlig fremgangsmåde i forhold til regulering i de tilfælde,hvor universiteterne løser andre opgaver end undervisning og forskning, som fxde retsmedicinske institutter, museer, samlinger og forskningsbiblioteker, jf. fxuniversitetslovens § 33, stk. 1.Videnskabsministeriet står naturligvis til rådighed for en drøftelse af spørgsmålet.
Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408
Dok nr.Side
12509321/1
Med venlig hilsenMartha BrenforsChefkonsulent
Henning Staal”Hvidkær”Klitvejen 257700 ThistedBy – og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Øe-mail :[email protected]5. marts 2010
Høringssvar.
Vedrørende forslag til:
”Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild”.
Følgende indsigelser:
Ad §15. Ekspropriation.Såfremt der via ekspropriation pålægges deklarationer så som rydning af skov/beplantning,bygningsrestriktioner, opsætning af vindmøller, skal ejerne af ejendomme, hvor bygningerherunder beboelse, er beliggende i vindfeltet eller i umiddelbar nærhed her af , tilbydesmulighed for at lade hele ejendommen ekspropriere.
Bemærkninger:Man kan anstændigvis ikke gennemføre en rydning af en skov/beplantning omkring enejendom, en skov/beplantning som gennem årtier er etableret/vedligeholdt med det sigtet atopnå bare en smule læ i det ellers forblæste Thy. Såfremt dettemåttevære nødvendigt, vildet være rimeligt at ejer stilles i en situation hvor han/hun får økonomisk mulighed for valgaf anden bolig.En sådan ændring af lovforslaget vil omfatte 6 husstande.
Ad §20, stk. 2. VærditabsbetalingEjere, der har fået tilkendt værditabsbetaling, eller har indgået aftale herom, har krav på at fåudbetalt denne ( ny tekst) ”senest tre måneder efter aftalens indgåelse”.
Bemærkninger:
1/2
Henning Staal”Hvidkær”Klitvejen 257700 Thisted
En aftale vedrørende værditabsbetaling indgås mellem den lokale ejer og Miljøministeriet.Dvs. man kan ikke lade betalingstidspunktet være afhængig af ”tredje mand’s” adfærd.(Mølleproducenten).Scenario: ” Al skovrydning er gennemført, lysmaster opsat m.v. men vindmølleproducen-terne udeblev”. Skal den lokale ejer være ”sorteper” i denne situation?
Ad § 19, Betaling af sagsomkostninger iht. VE-loven
Det foreslås at VE-loven bringes i anvendelse vedrørende betaling af sagsomkostninger foranmeldelse af krav for betaling af værditab. Dvs. at kun ejere af fast ejendom inden for maxseks gange vindmøllens højde, kan undgå disse omkostninger.
Bemærkninger:’Her taler vi om et projekt som VE-loven på ingen måde dækker. Seks gange møllehøjdesvarer til 1500 m ud i vindfeltet på 4000 m. Altså ca. en tredjedel. Dvs. ejere som liggeruden for 1500 m grænsen selv skal betale sagsomkostningerne for at få lov til at fremsendekrav om værdiforringelse af deres ejendom.Dette kan naturligvis ikke være rimeligt.Derfor bør alle ejere af ejendomme i vindfeltet naturligvis være omfattet af enomkostningsfri mulighed for at gøre krav gældende omkring værditab af deres ejendom.
2/2
23. marts 2010
Høringssvar om forslag til anlægslov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og dertilhørende VVM-redegørelseIndledningsvis skal anføres at processen omkring beslutningsgrundlaget for testcentret iØsterild/Hjardemål Klit Plantager har været besynderlig og kritisabel. Som berørte beboere indenfor39-44 dB støjzonen står vi med en meget dårlig smag i munden. Først fik vi en indkaldelse tilborgermøde i september med få dages varsel, efterfulgt af en frist på under 2 uger til at komme medinput til en VVM-redegørelse, hvoraf den ene uge var skolernes efterårsferie i uge 42. Derefter enmeget hurtigt fremstillet VVM redegørelse, der på centrale punkter er så meget et pro-testcenterpartsindlæg, at det er beskæmmende. Dernæst er det besynderligt, at der er tidsmæssigt sammenfaldmellem indsigelser overfor VVM redegørelsen, og for selve lovforslaget. Der laves altså etlovforslag længe inden processen omkring VVM redegørelsen er færdig. Ud over at det sætteralmindelige borgere med indsigelser eller spørgsmål under urimeligt tidspres, så virker grundlagetfor loven alt for løst i kanten. Der er bl.a. målinger, som slet ikke er færdige på det tidspunkt hvorFolketinget forventelig skal behandle lovforslaget. Med andre ord, Folketinget skal tage stilling tilet projekt der ikke er gennembearbejdet. Og en bemærkning til loven, der fremfører hele projektetsom en slags naturgenopretning, hvor området føres tilbage til den oprindelige natur fra omkring år1800, er helt til grin. Realiteten er, at velfungerende, bevaringsværdige skov- og naturarealer, derfor størstepartens vedkommende er beskyttet af gældende lovgivning, helt skal fjernes for at giveplads til et enormt industrielt anlæg, og at naturområderne, der støder op til industrianlægget skalændres radikalt for at tilgodese industriens interesser. Det er ikke et naturgenopretningsprojekt.På den baggrund gør vi hermed indsigelse mod såvel lovforslaget som VVM-en. Nedenstående skalses som en helhed, men er af praktiske grunde med bemærkninger angående hhv. VVM oglovforslag.Primært ad VVM:Som nævnt finder vi det kritisabelt at VVM redegørelsen har karakter af et politisk indlæg fortestcentret. I en redegørelse, der bør handle om den Varige Virkning på Miljøet, såfremt testcentretbliver en realitet, er det kritisabelt at støde på politiske argumenter for testcentret, f.eks. s.23 ”Det eraf national betydning, at Danmark kan tilbyde et sted, hvor vindmølleindustrien kan afprøveprototyper” og side 34 ”et nyt testcenter for større vindmøller (…) vurderes at være til gavn forvindmølleindustrien og for Danmark”.Vores primære indsigelse mod VVM-en er, at der gennemgående sløses med målinger og resultater,og at der er flere ting der ’bør undersøges nærmere’. Der er uafklarede punkter på helt centraleområder, f.eks. vides det ikke hvor meget skov, der skal fældes. Hvordan kan man vedtage en lov,
der har som forudsætning, at der skal ryddes op til 12 km2fredskov, når der i VVM redegørelsen s.30 og s. 44 står, at der først kan konkluderes på målingerne om behovet for skovfældning ivindfeltet medio 2010? Ligeledes kan der først tages stilling til spørgsmålet om erstatningsskovefter endte målinger. Vil det overhovedet være muligt at opfylde de i lovforslaget angivne krav omerstatningsskove, når Danmark allerede nu er langt bagud med erstatningsskov fra andre projekter(jfr. Nepenthes henvendelse til folketingets miljøudvalg af 23.2.2010)?CO2 regnskabet fremføres som et vigtigt argument for etablering af testcentret (VVM s. 50). Derforer det påfaldende, at der slet ikke konkluderes på CO2 regnskabet for testcentret i VVM-en (s. 52).Og selv om der omtales CO2 udledning ved skovrydningen, og som konsekvens af ’manglende’skov, så påstås det opvejet af den forventede erstatningsskov. Derimod medregnes ikke, at der er etbetydeligt tidsinterval inden evt. erstatningsskov når op på det samme CO2 optag, som gammelskov har. Der mangler altså et mellemregnskab for øget CO2 udledning i perioden mellem fældningaf gammel skov og det tidspunkt, hvor erstatningsskoven har opnået en tilsvarende størrelse. Demanglende konklusioner og det ikke medtagne tidsinterval begrunder, at VVM-en også på dettepunkt er mangelfuld.Vi gør desuden gældende, at visualiseringerne i VVM-en er utilstrækkelige, idet der ikke ermedtaget nogen form for visualisering af testcentrets påvirkning af landskabet om natten. Østerildog Hjardemål Klitplantager er et af de få store, nattemørke og stille områder tilbage i Danmark.Blinkende, hvidt lys i 250 meters højde både nord og syd for de 7 vindmøller og markeringslys påalle masterne vil fuldstændig ødelægge oplevelsen af nattemørket og nattens naturlige lys: månenog stjernehimlen.Vi gør gældende, at redegørelsen for støj i VVM-en er utilstrækkelig. Der er udeladt væsentligeforskningsresultater vedr. lavfrekvent støj, og der er ikke taget højde for WHO’s nyligt udgivne’Night Noise Guidelines for Europe’. Ifølge disse kan det være direkte sundhedsskadeligt, specieltfor børn, at blive udsat for støj over 40 dB om natten. Vi bor i 39-44 dB zonen og har børn.Vi gør gældende, at VVM-en ikke i tilstrækkeligt omfang redegør for konsekvenserne afskovrydning i forhold til havgus. På s. 175 anføres, at såfremt mængden af havgus øges vil det kunhave meget lokal betydning for klimaet. Vi mener, at netop det lokale klima bør tilgodeses oginddrages i en VVM. Tilsvarende gælder for så vidt angår VVM-ens bemærkninger om øget vindefter skovfældning (s. 174). Forholdene omkring vind er ikke tilstrækkeligt belyst, men kun omtaltgenerelt.Ifølge miljøministeren er der screenet 14 områder ud fra nogle bestemte kriterier, og ingen andreområder end Østerild Plantage opfyldte kriterierne. Ét af kriterierne var, at der skulle være mindst 1km. til nærmeste nabo. Dette kriterium er ikke opfyldt. Det gøres derfor gældende, atscreeningsresultatet er forkert. Desuden henvises i den sammenhæng til den nyligt fremkomnescreening, som Danmarks Naturfredningsforening har fået foretaget. Heraf fremgår det, at der eradskillige andre områder der opfylder kriterierne uden samme indgreb i naturen. Vi tror, at dersnarere ligger økonomiske hensyn bag valget af Østerild Plantage, idet det har været prioriteret atfinde statsejede arealer med deraf reduceret erstatningspligt/ekspropriation, uanset af de statsejedearealer typisk udgør den mest bevaringsværdige natur. Screeningresultatet er således bådevildledende og fejlagtigt.
Alternative placeringer:Vi peger på en placering i et område, hvor der primært er landbrug. Her vil der muligvis blive lidtflere beboere der berøres, men samfundsmæssigt set bør dette være at foretrække frem for en såvoldsom naturødelæggelse som placeringen i Østerild/Hjardemål Klit Plantager medfører. Deparametre, der er lagt til grund, drager vi således i tvivl: Hensynet til miljøet/naturen bør vejetungere end hensynet til beboerne. Landbrugsjord må kunne levere det ønskede vindfelt uden atskulle fælde 12 km2fredskov, og uden at et af Danmarks største sammenhængende naturområdergennemskæres af et enormt industrielt anlæg. Den samfundsmæssige ressource og værdi, somnaturen udgør, bør beskyttes mest muligt. Konkret henvises til føromtalte screening fra DN af andremulige placeringer.Man kan også pege på en placering til havs. Havvindmøller testes os bekendt i Tyskland ihavstokken, og det drages hermed i tvivl, om vindmølleindustriens ønske om en placering på lander andet end et økonomisk spørgsmål. Selv om det måtte være dyrere med et testcenter på haveteller lige ud til kysten, så er det et mere rimeligt kompromis at industrien i driftsudgifter må betalelidt mere for at få mølledele afprøvet frem for at Danmarks dyrebare og sparsomme natur skal vigepladsen for et kolossalt industrianlæg.Primært ad lovforslag:Det område som testcentret skal etableres på, hvis lovforslaget vedtages, ligger midt i et af deområder, der indgår i den nyligt udgivne Danmarks Naturkanon, og det er en del af et af de meget fårigtig store sammenhængende naturområder i Danmark. Området er kerneområde for kronvildt, derer en stor biodiversitet og der er stille og nattemørkt. Den skov, der planlægges fældet, er fredskov.Det er helt hen i vejret at nedprioritere en så sparsom ressource som dette enestående naturområde,for at vindmølleindustrien kan få optimale forhold for et testcenter. Der gøres derfor indsigelse modplaceringen, jfr. ovenfor. Hvis vindmølleindustrien endelig skal have statsstøtte, bør det ikke ske påbekostning af naturen.Helt overordnet drages det i tvivl, hvorvidt et testcenter er ’af national betydning’ og dermed atalmenvellet kræver det etableret. Der kan næppe være tvivl om, at ordlyden anvendes i lovforslagog bemærkninger hertil for at retfærdiggøre at gældende naturbeskyttelseslove, gældende lov omvedvarende energi og vedtagne lokalplaner, herunder tillæg til regionplan for Viborg Amt, skaltilsidesættes af en anlægslov. Desuden bruges ordlyden for at kunne retfærdiggøre ekspropriationefter grundlovens § 73. Det gøres gældende, at etableringen af et nationalt testcenter forhavvindmøller primært tjener vindmølleindustriens interesser, ikke almenvellets, og etableringen aftestcentret er derfor i strid med grundlovens § 73.Der er ikke tilstrækkeligt redegjort for, hvordan økonomien i testcentret hænger sammen. Hvemskal betale for etableringen, herunder rejsning af erstatningsskov, hvem skal betale for udbygning afvejnet (enorme mølledele kan slet ikke transporteres på de eksisterende små landeveje i området),hvem skal betale for ekspropriations- og værditabserstatninger og hvem skal betale forgenetableringen af området, når testcentret nedlægges? Er der i den forbindelse taget højde for, hvorregningen ender, hvis testcentrets brugere kommer i økonomiske problemer og ikke kan svareenhver sit? Det gøres gældende at der er tale om en lemfældig omgang med de faktiskeomkostninger, og det drages i tvivl om vindmølleindustrien kommer til at betale tilstrækkeligt foretableringen, driften og nedlæggelsen af anlægget. Som konsekvens deraf modtager
vindmølleindustrien et enormt statstilskud – betalt af skatteyderne – som det gøres gældendeforsøges sløret for at undgå konflikt med EU regler om konkurrenceforvridning.I lovforslagets § 8 er der ikke angivet et maksimalt areal for den skov, der kan fældes, kun at”Miljøministeren kan rydde skov og beplantning (…) i det omfang, det er nødvendigt”. Det gøresgældende, at lovteksten – i strid med bemærkningerne til lovforslaget – hjemler næsten ubegrænsetmulighed for rydning. På den baggrund foreslår vi, at der i lovteksten indsættes præcisemaksimumgrænser for skovrydningen.Som beboere indenfor støjzonen 39-44 dB har vi en særlig interesse i, hvordan vi stilles, såfremtlovforslaget bliver vedtaget. Vi gør gældende, at vi ikke i tilstrækkeligt omfang bliver beskyttetoverfor det ekstreme indgreb i vores liv, som testcentret vil indebære. Vores ejendomsret krænkesog vores valgmuligheder begrænses væsentligt. Vi bor i et af Danmarks mest naturskønne, stille ogmørke områder. Den høje beskyttelsesgrad ifølge gældende lovgivning har været en væsentligforudsætning for vores bosætning i området. Denne retstilstand tilsidesættes af en anlægslov. Vi boret sted hvor det slet ikke er muligt at få tilladelse til at opstille vindmøller. Det er en af grundene tilat vi bor her. Ved en anlægslov kan der alligevel opstilles møller i området, men vi får kun tilkendterstatning som ved mølleopstillinger, der gennemføres under de nuværende regler(værditabsordningen).Det gøres gældende, at værditabsordningen indebærer en utilstrækkelig erstatning for det tab, somen anlægslov medfører. Generne ved testcentret er langt større end de gener, der normalt er i medføraf almindelig produktionsmølleopstilling, som det fremgår af VVM-en side 33. Herlighedsværdi,liebhaveri, ro, stilhed, mørke og læ trods kystnærhed vil forsvinde. Vores tab er ikke kun enbegrænset procent af en ejendommens handelsværdi før projektet blev offentliggjort, idet vi reeltudsættes for en tvangsflytning. Vi bør således erstattes som ved en fuld ekspropriation. Alle voresforudsætninger for at bo netop her forsvinder. I den forbindelse henvises desuden til føromtalte’Night Noise Guidelines for Europe’. Heraf fremgår bl.a. at nattestøj over 40 dB frarådes og atspecielt børn er følsomme for nattestøj i den størrelsesorden. Da vores ejendom ligger i zonenmellem 39 og 44 dB og vi har mindreårige børn mener vi det vil være uansvarligt at blive boende,uanset at danske støjgrænser for vindmøllestøj overholdes.Samtidig kan vi kigge i vejviseren efter potentielle købere, da fremtiden er alt for usikker. Enrundspørge blandt ejendomsmæglere med kendskab til området bekræfter, at ejendomme i Østerildog Hjardemål Klitplantager ikke kan forventes solgt med et testcenter i støbeskeen.På den baggrund foreslås det, at der, hvis projektet fastholdes, medtages en bestemmelse ianlægsloven om, at staten skal indgå aftale med de berørte beboere/lodsejere både indenforstøjzonen og i vindfeltet om ejendomsovertagelse, såfremt ejerne ønsker det. Ordningen skalindebære fuld erstatning som ved ekspropriation, således at ejerne får en reel mulighed for atkomme videre i livet uden store økonomiske tab.Endvidere gøres det gældende, at såfremt værditabsordningen fastholdes som eneste erstatning tilberørte naboer, så er tidspunktet for udbetaling af erstatning, når den første mølle opstilles, ikkerimeligt. Der foreligger ingen konkrete aftaler om opstilling af testmøller med de forventedebrugere af testcentret, ej heller en tidsplan for dette. Erstatning bør derfor udbetales efter andre ogmere rimelige tidsmæssige kriterier, f.eks. ved anlægsarbejdets begyndelse eller snarest muligtderefter.
Endelig gøres gældende, at lovforslaget er i konflikt med Folketingets målsætning om at styrkeyderområderne i Danmark. Testcentret vil have store omkostninger lokalt. Der vil ske tab afrekreative områder, der har betydning for turismen, og der vil ske affolkning af området, især afhøjtuddannede og ressourcestærke beboere. Testcentret vil, trods miljøministerens forsikringer tilkommunen om det modsatte, ikke give nogen lokale arbejdspladser af betydning, jfr. erfaringernefra Høvsøre. Nationalpark Thy vil desuden lide under en forringet udsigt og et mindre ’opland’.Sammenfattende:Det fremlagte lovforslag bør ikke vedtages. Et nationalt testcenter for havvindmøller bør ikkeetableres i Østerild og Hjardemål Klitplantager. Etableringen af et nationalt testcenter, selv med enanden placering, bør ikke ske uden afklaring af samtlige ovenstående forhold.Med venlig hilsenNini Jolander og Carsten KirsteinKlitvejen 637741 FrøstrupBilag:- Bekymringsskrivelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg- Nephentes henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og det EnergipolitiskeUdvalg
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
23. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg med store vindmøller inaturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, da naturen her er af en særlig bevaringsværdig type,som også fremhævet i adskillige officielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i DanmarksNaturkanon (2009).
2.3.4.5.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganske få størresammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af Danmarks Naturfredningsforening.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejer sig om, at loven primærttjener vindmølleindustriens interesser.
atalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet, hvor de forhavvindmøller reelle forhold forefindes.
athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har ført dokumentation for,at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og at eventuelle meromkostninger ved anlæg aftestcenter på havet ikke er sammenholdt med de ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter vedØsterild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for fravalg afalternative placeringer, der – hvis det fastholdes testcenteret skal etableres på land – bedre kunne være pånaturfattig landbrugsjord, som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.10.11.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelser, herunder f.eksat konsekvenser ved en vandstandshævning i området ikke er tilstrækkelig belyst.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a. mangler heltvisualisering af industrianlæggets natlige belysning.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også de lodsejere der borinden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan
Side 1 af 2
kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtilstille og nattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.12.
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har følgende ordlyd: ”Vianerkenderden afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydning og behovet for atforstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter tilsådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøremobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.
13.14.15.16.17.
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceret oktober 2009)ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, at gældende støjgrænser kan overholdes.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herfor påtilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter for vindmøller i Østerild-og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedre placeringer, der skåner Østerild- og HjardemålKlitplantager og den i dette område særligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsen
Navn Daniel RadtleffAdresse Vallekildevej 108 CPostnr., Postby 4534 Hørvee-mail:[email protected]
Side 2 af 2
INGE-MERETE NIELSENSpeciallæge i pædiatriHolmevej 87, 2860 SøborgTlf. 39 56 30 87
Søborg d. 5. marts 2010By- og LandskabsstyrelseOgMiljøcenter Århus
Indsigelse mod det påtænkte testmøllecenter i ØSTERID PLANTAGE og HJARDEMÅLKLITPLANTAGE
En unik natur, som ikke findes andre steder i DK. Stilheden er storslået, nattehimlen sort som kul(når det ikke er overskyet) med den flotteste stjernehimmel.Tranerne yngler og færdes i luftrummet. Skarver, gæs og ænder trækker dagligt, og mangemusvåger ”muser” og svæver over området.Natravnens karakteristiske snurren og rørdrummens tuden høres på de lune sommeraftener.Sjældne orkideer og ensian hører til faunaen i den helt ubeskriveligt smukke natur.Kronvildt møder man mange steder.Hvordan i alverden kan man få ide til at plastre dette fantastiske område til med cement, skyhøjelarmende møller og blinkende lys (for flyvernes skyld), mens fugle i hobetal bliver smadret, når deflyver ind i vingerne.Nogle har nok fået julelys i øjnene over at få mulighed for at få dette testcenter. Det er billigt fordistaten ejer en del af jorden og kun få gårde skal eksproprieres. Der kommer arbejdskraft og turister!Men kender de overhovedet til stedet unikke kararater? Og VVM rapporten er et skønmaleri. Detvirker som et bestilt arbejde. OG hvorfor kan man ikke få aktindsigt i sagen? Og hvorfor kom sagensom en bombe i efteråret? Og hvorfor skal det hastes igennem? Og har vi overhovedet brug for det?DK er allerede sakket bagud i kapløbet om vindmøller.Jeg protesterer hermed på det kraftigste mod at dette testmøllecenter placeres i Østerild Plantage ogHjardemål Klitplantage.
Med venlig hilsenInge-Merete Nielsen
By- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Ø.Rødovre, den 5. marts 2010
Vedr. Høring af udkast til forslag til lov om etablering af nationalt testcenterfor store vindmøller ved ØsterildI forbindelse med at Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen har udsendt udkasttil forslag til overnævnte lov i høring, har Danmarks Jægerforbund følgendekommentarer:Generelt:Danmarks Jægerforbund er som udgangspunkt for alternative energiformer somvindenergi. Jægerforbundet bifalder, at Danmark i 2020 skal have dækket 30 procentaf sit energiforbrug med vedvarende energi, som f.eks. vindenergi og har dermed engrundlæggende forståelse for, at det kræver opstilling af nationale testcentre for atkunne undersøge og afprøve de mest effektive vindmøller.Jægerforbundet mener dog samtidigt, at vindmøller bør opsættes under størst mulighensynstagen til naturen. Et testcenter for store vindmøller, der kræver et anlæg ogen udstrækning som beskrevet på bilag 1 i forslag til lov om etablering af nationalttestcenter for store vindmøller ved Østerild bør efter Jægerforbundets mening ikkeplaceres på land i Danmark. Dertil er naturen for dyrebar. Danmark har samtidig etmål om øget skovrejsning, hvorfor den meget omfattende skovhugst direktemodarbejder dette mål. Jægerforbundet finder, at testcenteret bør placeres merekystnært, såfremt en placering til havs ikke kan lade sig gøre.Idet Danmark befinder sig som en del af et internationalt samfund, så burde detovervejes at placere et dansk testcenter udenfor landets grænser. Da der bl.a i Polenog Baltikum forefindes store ubeboede, men dyrkede områder, så kunne ettestcenter med fordel placeres dér. Danmark er et af de tætteste befolkede lande iEuropa, hvorfor et sådant testcenter naturligt nok vil have store konsekvenser.Der eksisterer ikke nogle videnskabelige undersøgelser, der viser vindmøllerspåvirkning på landpattedyr. Jægerforbundet tilråder, at en sådan undersøgelseiværksættes i forbindelse med etablering af et nationalt testcenter for storevindmøller ved Østerild og at undersøgelsen udføres af faglige eksperter, der har etindgående kendskab til hjortevildt. Jægerforbundet stiller gerne ekspertise tilrådighed for et samarbejde.Vedr.: § 8:Jægerforbundet er meget bekymret over den planlagte rydning af de storeskovpartier og er forundret over, at påvirkningen af det almene dyreliv herunderkronvildtet ikke er nævnt i bemærkninger til lovforslaget. I bemærkningerne findeskommentarer om påvirkning af fugle samt påvirkning af sjældne og værdifulde arter,de såkaldte bilag IV-arter, men intet steds er nævnt, hvilken påvirkning en så storrydning har på vores almindelige danske pattedyrsarter med tilknytning til skov somf.eks. hjortevildt inkl. råvildt, ræv, egern og grævling. Det er dybt kritisabelt.Ole Roed JakobsenHøjnæsvej 562610 RødovreTlf88 88 75 12Mobil 30 84 20 01[email protected]
1
Danmarks Jægerforbund er specielt bekymret for kronvildtet, som har detskerneområde omkring Østerild og Hjardemål. Kronvildtet bevæger sig vidt omkring.Det søger dets føde i det åbne land og søger skjul og læ i fortrinsvis tætte, mørkenåletræs områder. Rydningen af 800 ha, måske op til 1200 ha skov og plantage vilfortrænge kronvildtet til områder, hvor det ikke har de nødvendige forudsætningerfor deres trivsel. Jægerforbundet er bekymret for om kronvildtet vil indfinde sig i detryddede område igen, dels pga. støjen fra møllerne og dels pga. det manglendedække.Trods forventningerne om, at det ryddede område vil udvikle sig til klithede, såfremtarealerne bliver passende forvaltet, påpeger Danmarks Jægerforbund, atindvandringen af planter vil foregår uhyre langsomt, grundet den magre jordbund ogde vejrmæssige forhold. Samtidig kan man med den forhøjede næringsberigelse ijord og luft ikke forvente at opnå vidtstrakte dværgbusksamfund, men derimod mereartsfattige græsheder. Kronvildtet foretrækker dværgbuske frem for græsser,specielt udgør lyng en vigtig vinterressource. Det er således altafgørende, at derforeligger en detaljeret plejeplan for området med mål for den ønskede naturtilstandsamt hvordan man vil opnå disse, inden man påbegynder rydningen.Jægerforbund støtter målsætningen om at fordoble skovarealet i Danmark, ogbeklager dermed rydningen af et så stort skovområde som det planlagte. Derforvækker det bekymring, at man i bemærkningerne til lovforslaget har enhensigtserklæring om at etablere erstatningsskov i forholdet 1:1 som kompensationfor de ryddede skovarealer, men i selve lovforslaget har nøjes med at anføre:§ 8 stk. 2: ”Miljøministeren kan til erstatning for skov, der er ryddet i henhold til stk.1, etablere erstatningsskov på statslige og private arealer”.Jægerforbundethenstiller kraftigt til, at ministeren står ved sin hensigtserklæring og pålægger sig atudføre opgaven, hvorfor stykket skal omformuleres til:”Miljøministerenetablerer erstatningsskov på statslige og private arealer, somerstatning for skov der er ryddet i henhold til stk. 1”Vedr.: § 9:I bemærkninger til lovforslagets § 9 er der anført, at der gennemafværgeforanstaltninger i nødvendigt omfang tages hensyn til fugles æg og reder.Danmarks Jægerforbund anmoder om en uddybning af, hvad man skal forstå mednødvendigt omfang? Ligeledes er det anført, at der ikke vil blive foretagetskovrydning eller ryddet kvas i perioden fra 1. marts. til 15. juli, da fugle yngler idenne periode. Danmarks Jægerforbund finder det atter bemærkelsesværdigt, at derikke tages hensyn til det resterende dyreliv. Ved at fjerne 800-1200 ha skov fjernerman levegrundlaget for de dyr og fugle der findes her. Rydningen bør derfor ikkealene foretages under hensyn til fuglelivet, men også uden for de resterende dyrsynglesæson og i et så langsomt tempo, at de kan nå at søge nye områder.Vedr.: § 15:I bemærkningerne til bestemmelsen om ekspropriation er det nævnt, at det fremgåraf VVM-redegørelsen, at den eksisterende skydebane kan have behov for at kunneudvides, men at opførelsen af den nødvendige støjvold pga. højden vil medføregener for driften af testcentret. Bestemmelsen om ekspropriation giver hjemmel til,at miljøministeren kan begrænse denne mulighed. Ligeledes er det nævnt, at der kanindgås aftale med skydebanen Nord for Østerild om en standsning af aktiviteterne iforbindelse med støjmålingerne. Danmarks Jægerforbund har absolut forståelse foren indstilling af skydeaktiviteter i forbindelse med støjmålinger og vil gerne væremedvirkende til at sikre dette.
2
Det er imidlertid Jægerforbundet uforståeligt, at der i et område med en konstantbaggrundsstøj fra møllerne og en deraf nødvendig ekspropriering af tilstødendeejendomme ikke kan opretholdes en velvillighed overfor en aktivitet somskydebanen. Skydebaner, der søges placeret i området der er i øvrigt eruinteressante som beboelsesområder, er under hårdt pres i øjeblikket, ogJægerforbundet oplever hele tiden forslag til nedlæggelser. For jægerne erskydebaner uhyre vigtige til træning af deres skydefærdigheder. Den primære årsagtil nedbringelsen af antallet af anskydninger er netop forberedelse til jagten vedforbedring af skydefærdigheder på skydebane. Såfremt det bliver nødvendigt atudbygge den nu eksisterende riffelbane, og det ikke kan lade sig gøre grundetbestemmelserne i anlægsloven, anmoder Jægerforbundet om accept til engenplacering af banen i nærområdet, men udenfor vindfeltet.Vedr.: § 23:Siden der med lovforslagets bestemmelser i § 23, stk. 1 og 2 ikke kræves tilladelseefter en de love, der har til mål at beskytte naturen som f.eks. § 3 inaturbeskyttelsesloven og § 6a, stk. 1 og 2 samt § 7 i lov om jagt og vildtforvaltningmener Jægerforbundet, at lovforslaget i højere grad bør specificere, hvilkeafværgeforanstaltninger Miljøministeren har tænkt sig at udføre samt på hvilkenmåde. Afværgeforanstaltningen der skal modvirke, at fugle eller arter omfattet afbilag 3 i naturbeskyttelsesloven ikke forstyrres med skadelig virkning for arten ellerbestanden. Endnu engang beklager Jægerforbundet, at der med anlægsloven ikke erlagt op til at tilgodese det resterende dyreliv som f.eks. hjortevildtet.Jægerforbundet stiller som altid vores kompetente medarbejdere til rådighed oghåber Miljøministeren ikke vil tøve med at henvende sig, dersom hun skulle ståoverfor andre opgaver eller har spørgsmål i tilknytning til natur- og vildtforvaltning.
Med venlig hilsenDanmarks Jægerforbund
Ole Roed JakobsenFormand
3
By- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 Kbh. Ø5. marts 2010Høring af forslag til lov vedr. etablering af et nationalttestcenter for vindmøller ved ØsterildDanmarks Vindmølleforening har det principielle synspunkt, at allebeslutninger om konkrete valg af placeringer til vindmøller erpolitikernes opgave og ansvar.Danmarks Vindmølleforening bidrager gerne med information omfordele og ulemper ved konkrete placeringer, men skal ikke blande sigmed anbefalinger eller det modsatte i konkrete valg af placeringer.Det er kommunalbestyrelserne ansvar at foretage den konkrete lokaleinteresseafvejning og udpege de bedst egnede områder i hver enkeltkommune.Når der er tale om udpegning af områder til placering af nationaletestcentre for vindmøller er det en opgave af national interesse, hvorvalg af områder og etablering af testcenter alene er regeringensansvar. At planlægningen kan aftales med og ske i samarbejde medinvolverede kommuner ændrer ikke på dette forhold.Danmarks Vindmølleforening har derfor kun følgende to principiellesynspunkter i forbindelse med høringen af udkast til lovforslag vedr. etnationalt testcenter ved Østerild:Det er nødvendigt med nye testcentre på landDanmark har i dag en styrkeposition inden for udvikling og produktionaf vindmøller. Det er etableret i et samspil mellem erfaringsopsamling istor skala fra vindmøller i drift hos danske vindmølleejere, afprøvningerhos Risø og på Risøs prøvestation ved Høvsøre samt samarbejdemellem vindmølleindustrien og et stærkt forskningsmiljø.Vi er enige i, at etableringen af større testcentre på land til afprøvningaf nye vindmøller er en vigtig og nødvendig forudsætning forfastholdelse og videreudvikling af kompetencer inden for udvikling afvindmølleteknologi.Testcentre er en national opgaveDa etablering af de nødvendige testfaciliteter er en opgave af nationalinteresse, og kan forventes både at styrke udviklingen af ny teknologiog bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark, bør testcenteretssamfundsmæssige betydning afspejles i en offentlig-privatsamfinansieringsmodel.Der er ikke tale om en privat interesse.
Venlig hilsen
Asbjørn Bjerre
By- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØPr. e-mail
Testcenter ved ØsterildJeg henviser til jeres høringsmateriale af 9. februar 2010. Hermed fremsenderjeg Energinet.dk`s kommentarer til det fremsendte materiale.Der bør i loven fastlægges/henvises direkte til retningslinjer for betaling af til-slutningsomkostninger til elforsyningsnettet, for fastlæggelse af tilslutnings-punkt og regler for energibetaling (elforsyningsloven og lov om vedvarendeenergi).I de almindelige bemærkninger 4.13 henvises til, at lovforslaget tager udgangs-punkt i, at VE loven finder anvendelse på de vindmøller, som er omfattet afforslaget. Det mest korrekte vil imidlertid efter vores opfattelse være, at detnævnes eksplicit i lovteksten med henvisning til de relevante love.Ved etableringen af testcentret skal de luftledninger, der krydser området fjer-nes og erstattes af andre, der ikke gererer testen af møllerne.I lovforslaget er det fastlagt, at denne fjernelse skal ske ved en direkte kabel-lægning af de berørte ledninger og mod en betaling svarende til meromkostnin-gerne ved en fremrykning af kabellægningen.Denne formulering binder i unødvendig grad den tekniske løsning på problemet.Det bør det overlades til parterne at finde den tekniske løsning. Betalingerne i §7, stk. 2 skal så referere til omkostningerne ved en "fiktiv" kabellægning sva-rende til kabellægning af de berørte ledninger.I bemærkningerne til lovforslaget (side 22, afsnit 7) nævnes at: "Deter op tilde enkelte selskaber at vurdere, om det som følge af pålægget er hensigts-mæssigt samtidig at kabellægge en større strækning eller evt. hele strækningenmellem transformerstationerne".Det er ikke af teksten klart om en udnyttelseaf denne mulighed kan øge kompensationen efter § 7, stk. 2, hvilket efter voresvurdering ikke bør være tilfældet, hvilket derfor bør præciseres i lovteksten.
5. marts 2010GEE/GEE
Dok. 12076/10, Sag 10/148
1/2
Har I spørgsmål til vores bemærkninger kan I kontakte Jørgen Munk Hansen, e-mail[email protected].
Med venlig hilsen
Dok. 12076/10, Sag 10/148
2/2
Vedr.: Høring af udkast til forslag om etablering af et nationalt testcenter for storevindmøller ved ØsterildMed e-mail af 9. februar 2010 fremsendte By- og Landskabsstyrelsen ovennævnte lovud-kast i høring, idet Styrelsen anmoder om Dansk Skovforenings eventuelle bemærkningerhertil senest den 5. marts 2010 kl. 12.00.Dansk Skovforening har ikke den fornødne tekniske viden til at kunne vurdere, om dermåtte være alternative placeringsmuligheder for testcentret.Foreningen finder imidlertid, at såfremt den valgte placering – ud fra såvel tekniske sommiljøøkonomiske vurderinger - er den eneste mulige, så skal de almindeligt gældende reg-ler for etablering af erstatningsskov finde anvendelse.M.h.t. spørgsmålet om erstatningsskovens fordeling mellem skovbevoksede arealer ogubevoksede naturarealer mener Skovforeningen, at det bør være skovlovens almindeligeregler for skovbevoksede og ikke skovbevoksede arealer, der finer anvendelse for erstat-ningsskovsarealet.
Skovforeningen finder det fornuftigt, at erstatningsskoven for størstepartens vedkommen-de etableres som privat skov. På denne måde får man etableret erstatningsskovarealet tilen langt lavere pris end ved offentlig skovrejsning, da man undgår udgiften til arealopkøbenten i form af frivillige salg til det offentlige eller gennem ekspropriationer af ejendomme.Hvis der fra politisk side måtte være et ønske om at få etableret erstatningsarealet somstørre sammenhængende skovarealer, skal tilskuddene - i forhold til den generelle skov-rejsningsordning - tilrettes, så ejere, der ønsker at foretage tilplantningen, tilskyndes til atplante større sammenhængende arealer.
Med venlig hilsenDANSK SKOVFORENING
Jan Søndergaard
5. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørende VVM-rapport
Jeg gør hermed indsigelse mod det fremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med storevindmøller ved Østerild og den tilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.2.3.at DN nu har påvist alternative placeringer, gør at hele VVM redegørelsens troværdighed erfaldet bort, og må laves forfra, så Miljøcenter Århus kan bevise at DN tager fejlat det ville være fuldstændig uansvarlig økonomisk politik, at vedtage en lov, hvorfinansieringen og finansieringsvilligheden ikke er på plads.at det ikke svarer med demokratisk tradition, at gennemtrumfe en beslutning af dennestørrelse (af politikerne selv kaldet National vigtighed) med en sådan hast, at detdemokratiske underskud er med til at skade hele det demokratiske fundamentat vindmølleindustrien ikke har fremlagt et eneste argument for hvorfor et anlæg af dissedimensioner, ikke kan placeres i udlandet. Qua det faktum at de fleste målinger foretages prcomputerat det ville være uansvarligt overfor skatteyderne, at garantier for finansiering i hele centretslevetid ikke er på pladsat der er ingen garantier for at det bliver danske producenter der køber testpladserne, qua atdet skal i udbud, hvilket medfører at det udelukkende kan blive udenlandske producenter derkøber/lejer en testplads, og det vil ikke begunstige Danmarks ”førerposition”at det er direkte uansvarligt og skødesløs forvaltning med folks helbred, at ikke lavetilbundsgående undersøgelser om følgevirkningerne af den lavfrekvente støjat det ikke er ansvarligt at vedtage en lov før de lokale økonomiske konsekvenser ilokalsamfundet er undersøgt, så som:
4.
5.6.
7.8.
Side1af4
a. fraflytningb. faldende huspriserc. nye beboere og deres indkomstd. påvirkning af beskatningsgrundlage. sociale udgifterf. påvirkning på lokale skoler, elevtal etcg. fald i videnspersoner i lokalområdeth. mindsket turismei. endeløse retssager vil belaste lokalområdet9.10.11.at det strider i mod statens cirkulærer for handel med fast ejendomat det strider imod EU-kommisionen regler om subsidieringat vi ved forespørgsel om aktindsigt, ikke kan få adgang til screeningrapporten det stemmerikke godt sammen med VVM - redegørelsens angivelse på side 20-21 af, at man ved endetaljeret gennemgang af 14 udpegede områder samt nogle yderligere områder har vurderet,at ingen af disse steder opfyldte nogle forudsatte kriterier for placeringen af et testcenter. Dermå nødvendigvis være udarbejdet noget skriftligt herom. På et borgermøde i Østerild den10/2 d.å. blev spørgsmålet om aktindsigt derfor på ny rejst, og nu fik man det svar fra By- ogLandskabsstyrelsen, at det materiale, der forelå, var indgået som en del af, hvad der varblevet forelagt for Folketingets Økonomiudvalg da der skulle tages stilling til testcentretsplacering, og at dette materiale derfor som internt eller fortroligt arbejdsmateriale varundtaget fra aktindsigt. Det er min opfattelse at dette er en ukorrekt forståelse afoffentlighedslovens undtagelsesbestemmelser, og derfor har vi ikke en demokratisk chancefor at forholde os til sandheden.at de omtalte erstatninger slet ikke er samsvarende med det reelle værditab, alle der borindenfor beskyttelseszonen burde få tilbud om at blive eksproprieret.
12.
13. at det vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlæg medstore vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, da naturen herer af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskillige officielle rapportergennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon (2009).14.at området i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark ganske fåstørre sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævet af DanmarksNaturfredningsforening.at det er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejer sigom, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.at almenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet, hvorde for havvindmøller reelle forhold forefindes.
15.16.
17. at hverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har førtdokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og at eventuellemeromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt med de ødelæggelserfor natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.18.at der ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende dokumentationfor fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdes testcenteret skal etableres på
Side2af4
land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord, som foreslået af DanmarksNaturfredningsforening.19.20.at VVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.at rådgivere der har udarbejdet VVM redegørelsen direkte har overset flere punkter iindsigelserne fra første høringsrunde, og trukket fejlagtige konklusioner baeret på tro, og ikkefaktuel viden som allerede var fremlagtat vi ikke har fået at vide hvilke lokale eksperter der har leveret bidrag m.h.t. bl.a. dyrelivet iområdetat VVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteundersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i området ikke ertilstrækkelig belyst.at der er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.at visualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang, bl.a.mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.at loven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men også delodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’, og at enøkonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil være at bo så tætved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille og nattemørkt smuktområde (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf børsamtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighed for ekspropriation.
21.22.
23.24.25.
26. at anlægsloven er i klar strid med Københavnererklæringens § 6, der har følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning ogskovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og erenige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanne initiativer gennem enomgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til at muliggøre mobiliseringaf finansielle ressourcer fra udviklede lande”.27.28.at Vindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.at det ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe(publiceretoktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, at gældende støjgrænserkan overholdes.at By- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjortherfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.at der såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre Miljøtil EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfulde VVM-redegørelse.at Danmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter forvindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette område særligtbevaringsværdige natur.at skaderne for Vindmølleindsutrien og dens arbejdspladser i Danmark vil være større ved atgennemføre testcentret, en ved at gennemføre det med en ordentlig proces, der tager højdefor alle ovenstående punkter.
29.30.
31.
32.
Side3af4
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeres andetsteds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning og supplering af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for BedreMiljø fremsendte bekymringsskrivelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, dateret 3.februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den af Nephentes den 23.2.2010 fremsendteindsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges som bilag 2). Og ”executive summary” af NinaPierpoint. Og DN Screeningrapport.
Med venlig hilsenJochum KirsebomSkovvej 92930 KlampenborgOgFuglsangvej 257741 FrøstrupTlf: 40 52 27 47[email protected]
Side4af4
Side 1
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,Folketinget, Christiansborg,København K.
København, den 3. februar 2010BEKYMRINGS-SKRIVELSE vedr. tilsidesættelse af fundamentale hensyn til mennesker og natur iforbindelse med planlægning for Nationalt Testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy.
I forbindelse med By- og Landskabsstyrelsens / Miljøministeriets planlægning for etablering af et NationaltTestcenter for vindmøller i Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage, skal Landsforeningen for Bedre Miljø,der har sit oprindelige udspring blandt lokalbefolkningen i Thy, herved tilkendegive en stor bekymring fordet forhastede planlægningsmæssige forløb, som Miljøministeriets og By- og Landskabsstyrelsen hidtidigearbejde med sagen giver et klart indtryk af. Landsforeningen for Bedre Miljø indgår ligeledes i den fællessammenslutning : Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, der blev startet i november måned 2009og nu består af 30 lokalgrupper fordelt over hele landet. Nærmere info herom ses påwww.stilhed.eusamtwww.nationalttestcenter.dkBekymringen for konsekvenserne af de af Regeringen fremsatte planer for området i Hjardemål Klit ogØsterild Klitplantage går på flere planer og nedenfor vil denne bekymring blive forsøgt gengivet på bedstevis og på grundlag af et personligt kendskab til området igennem mere end 4 årtier.
Mangelfuld screeningDet gøres gældende, at der ikke er foregået en korrekt screening ved planlægningen, og dette sesdokumenteret på side 8 og side 20 i VVM-redegørelsen. Det fremgår således, at ”De overordnede kriterierfor placeringen af et testcenter har været : -Et område med gode vindforhold, - Et område på minimum 346ha, Et område, som ikke er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde samt…..-Et område hvor der er mereend 1000 meter til nærmeste nabo.”
Side 2Ifølge kortbilag fra VVM-redegørelsen side 163 bemærkes, atboligerne E-U-V-W-X og Y ligger indenfor1 kilometer-zonen.Samtidigt fremgår det, atkrav om maksimal støj ikke kan overholdes for boligerne E-U-V-W og X.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med dansk tankegang og god forvaltningsskik, at manplanlægger fjernelse af eksisterende slægtsgårde og beboelser m.v. for at kunne overholde støjgrænser ogafstandskrav til fjernere beliggende beboelser. Dette er udtryk for en totalitær tankegang og meget udansk !
Manglende undersøgelser af alternativerDet er blevet kendt, at By- og Landskabsstyrelsen på foranledning af et ønske om aktindsigt fra tidligerelandsdommer Peter Rørdam, der ejer bolig Y jfr. VVM-redegørelsen side 163, ikke har været i stand til atfremkomme med informationer om grundlaget for at fravælge de 14 arealer, som ifølge VVM-redegørelsenside 20 – 21 efter detaljeret gennemgang er fravalgt. Landsdommer Rørdam har selv fremsendt orienteringherom til Folketingets Miljø- & Planlægningsudvalg d. 18. og 29. januar 2010, hvorfor der henvises hertil, -MPU Bilag 284 og senere fremsendt mail af 29. januar 2010.Det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for atefterprøve grundlaget for redegørelsens konklusioner.Af de oprindeligt foreslåede arealer til et testcenters beliggenhed har Vindmølleindustrien ifølge tidligeremeddelte informationer fra By- og Landskabsstyrelsen peget på 5 placeringer, - og ingen af disse var det nuforeslåede område ved Hjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Det gøres derfor gældende, at placeringen aftestcenteret i højere grad beror på et politisk ønske om at gennemtrumfe Østerild-løsningen for enhver pris,uagtet dette sker på naturens og saglighedens bekostning.Det synes også forkert- og dermed stærkt betænkeligt, at det - som anført i VVM-undersøgelsen på s. 20 - eroverladt til Risø DTU og Vindmølleindustrien at foretage et valg eller fravalg af bestemte placeringer for ettestcenter. Dette kan opfattes således, at den ønskede placeringsmulighed alene er valgt i varetagelse afvindmølle-industriens interesser, og dermed ikke i varetagelse af almenvellets interesser. En sådan åbenbarog klart retsstridig tilsidesættelse af den private ejendomsret og Grundlovens § 73 om ekspropriation er ikkeegnet som et grundlag for Folketingets lovforberedende arbejde.Det er betænkeligt, at By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriet tilsidesætter Energistyrelsens Rapportfra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land fra februar 2007 efter et forudgående oggrundigt arbejde med anvisninger af 8 forskellige placeringer. Ingen af disse foreslåede placeringer omfatterHjardemål Klit og Østerild Klitplantage. Nævnte rapport omtaler netop også vigtige beskyttelseshensyn.Ifølge rapport fra Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land, ligeledes fra 2007 fremgår det, atvindmøller med en højde på 100 – 150 meter vil udgøre et markant element i det danske landskab og at envigtig forudsætning for udbygning med vindmøller i denne størrelse er, at det sker efter principper forharmonisk indpasning i landskabet. I den forbindelse har Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller påland anført, at klitkyster er markante og har dramatiske overgange mellem land og vand. I disse områder erdet anført , at store vindmøller risikerer at reducere eller udviske kystens markante karakter.
Side 3Samtidigt anfører nævnte udvalg, at en placering af vindmøller i tekniske landskaber, der er domineret afstore tekniske anlæg som kraftværker, havne, broforbindelser eller fabriksanlæg, er at foretrække. Enplacering disse steder vil ikke væsentligt øge den landskabelige påvirkning.Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres derfor til at drøfte, om en ændring af afstanden til tekniske anlægsom veje, kraftværker, broer og større fabriksanlæg m.v. jfr. praksis fra Sverige med en kortere afstand (½ afdanske krav) til f.eks. motorveje kunne være muligt, f.eks. 2 x møllehøjde i stedet for 4 x møllehøjde ?Dette taler for en placering ved Cheminova eller Esbjerg, eller evt. umiddelbart nord for Sprogø i Storebælt,hvor der netop er opført 7 vindmøller. Nogle af disse steder kunne der sagtens opføres forsøgsvindmøller,ogen placering ved Sprogø kunne oven i købet have en stor markedsmæssig og image skabende effekt, damøller dér, uden at påvirke det landskabelige element kan ses af flest mulige mennesker.Energistyrelsen har den 9. oktober 2009 offentligt udbudt opførelse af havvindmølleanlæg til afprøvning afbl.a. prototyper vedHARBOØRE,hvilket har været annonceret på Energistyrelsens hjemmeside og ilandsdækkende aviser. Derfor gøres det gældende, at en placering af et testcenter sagtens kan placeres vedHarboøre, da statens egne energitekniske embedsmænd er tilfredse med denne placering. Det kan samtidigtoplyses, at der ikke synes at være afgørende naturbevarelsesmæssige hensyn, der taler imod denneplaceringsmulighed. Det er således forkert og direkte vildledende, når miljøministeren offentligt fremfører, atder ikke er nogle andre alternativer for opstilling af prototyper af store møller, idet Energistyrelsens annoncefra 9. oktober 2009 til fulde dokumenterer dette.Regeringens Planlægningsudvalg for Vindmøller på land anbefaler at friholde lavbundsarealer for opstillingaf vindmøller, da dette kan være til hinder for senere naturgenopretning, hvilket tale stærkt imod projektet iHjardemål Klit og Østerild Klitplantage, hvor grundvandet mange steder kun står 1 spadestik nede !!
Mangelfulde undersøgelserDet fremgår af miljøminister Troels Lund Poulsens svar til Folketinget på spørgsmål 310, 321, 323 og 324,at 1) alle emner vil blive belyst i VVM-redegørelsen, 2) at Bekendtgørelse om støj fra Vindmøller nr. 1518af 14. december 2006 overholdes, 3) at der vil blive fældet skov, men at det først vil blive afklaret i 2010,hvor meget skov der konkret skal fældes som følge af målinger, der endnu ikke foreligger samt 4) attestvindmøllerne som alle andre møller skal overholde de gældende grænseværdier.Spørgsmål 310, 321, 323 og 324 samt svar herpå ses på Folketingets hjemmeside..Gentagne steder i VVM-redegørelsen ses det anført, at der ikke er foretaget de fornødne undersøgelser, menat der samtidigt skønnes, at dette ikke giver noget problem. Dette synes ikke i overensstemmelse med detsvar som miljøministeren har givet i Folketinget ligesom EU´s VVM-direktiv klart tilsiger, at der skalforetages nødvendige undersøgelser, der ikke må udskydes til evt. senere foretagelse.EKSEMPLER :A.FugleEksempler på de manglende undersøgelser ses f.eks. i afsnit om påvirkning af natur og miljø på side 80 ff,herunder specielt side 89, hvor det faktuelt forkert oplyses, at der ikke ertraneri det påtænkte mølleområde,
Side 4hvilket klageren har et fotobevis fra d. 13. juni 2009 for er ukorrekt. Samme sted anføres f.s.v. ang.havørne,at 2 havørne nu holder til i Østerild Klitplantage, hvorfor det må befrygtes, at disse som følge af denmanglende viden for kollisionsfaren for trækfugle som beskrevet side 91 f. lider samme skæbne som i SmølaVindpark i Norge og derved kolliderer med vindmøllerne og dør som beskrevet side 89 i VVM-redegørelsen.Dette gælder også andre rødliste-arter,som kendes i området.Den manglende viden er beskrevet på s. 185 ff., hvoraf det fremgår, at ”fugleadfærdi forhold til de storevindmøller, herunder undvigeadfærd, afskæring fra fødeområder osv., er ikke kendt for vindmøller afdenne størrelse”.Beskrivelse af fuglenes trækruter er komplet utilstrækkelige, da forhold som vindpåvirkning og årstider harstor indvirkning på trækruterne. VVM-redegørelsen har ikke taget højde for disse forhold og der foreliggerderfor ikke et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag fra selve området. De ynglende fuglearters trækruter erheller ikke beskrevet tilstrækkeligt.B.Krybdyr, padder, pattedyr og planterFor s.v.ang. påvirkning for krybdyr, padder, pattedyr og planter er det side 92 f. anført, at ”i testområdet vilen række levesteder formentlig gå tabt, da arealerne vil skulle inddrages til tekniske anlæg”…”Der er ikkekonkrete opgørelser over forekomsterne, men det skønnes…”ForBirkemusensvedkommende er de fleste birkemus observeret i Thy, og tæt på vindfeltet. Der er dog ikkeforetaget en undersøgelse jfr. VVM-redegørelsen s. 93, hvor det også for planter oplyses, at ”der bør laves entilbundsgående gennemgang både af arkiver og i terrænet med henblik på at finde den optimale placering afveje og andre befæstede arealer m.v.”På side 71 i VVM-redegørelsen er det imidlertid fremhævet, at birkemusen i hvert fald tidligere havde etkerneområde omkring Østerildog også i dag er fundet på egnen ! Fjernelse af skoven er derfor forkert.På samme side er det også fremført,at der i øvrigt ikke er screenet for insekter – bortset frasommerfuglen hedepletvinge, der er beskyttet og fundet i screeningen - og andre grupper af dyr ogplanter.Dette er klart forkert og i strid med VVM-direktivet og miljøministerens forsikringer herom !Der er enbestand af oddere såvel i plantagen, som både øst og vest for testområde og vindfelt,som kanblive påvirket ved gennemførelse af anlægsarbejder og deraf følgende negativ påvirkning af vandkvalitet. Daprojektet beskriver et omfattende vejanlæg på tværs af oddernes trækruter, synes det betænkeligt at fæste lidtil VVM-redegørelsen, når der ikke er anført hvilke påvirkning disse anlæg vil få for odderne i området.Oddere er også set i området ved Bredlundvej og ved grøfterne inde i plantageområdet nær testområdet.I VVM-redegørelsen er der på side 186 anført følgende : ”Nuværendeplante- og dyrearter i og omkringtestområde og vindfelt. I Afsnit 3 behandles dette emne, blandt andet ud fra oversigter med nogle af deplanter- og dyrearter, der findes i området, og som er opført på officielle lister, hvorved Danmark iflg.EU´s Habitatdirektiv eller danske politikker på området skal drage en særlig omsorg for disse arter.Listen viser er række biologisk værdifulde arter i området, hvad der indikerer, at der vil fremkommemange flere ved en grundig undersøgelse.”
Side 5Ud fra et generelt forsigtighedsprincip skønnes det særdeles bekymrende, at miljøministeren tilsyneladendeikke agter at respektere de gældende planer for området, hvor Viborg Amt for kun 5 år siden i forbindelsemed vedtagelse af Regionplanstillæg nr. 2 for Regionplan 2002 – 2012 for Viborg Amt beskrev området,som unikt og samtidigt forbød opstilling af vindmøller i, samt udenfor det udpegede beskyttelsesområde vedVigsø Bugt.De ifølge VVM-redegørelsen omtalte manglende undersøgelser af områdets krybdyr, padder, pattedyr ogplanter medfører derfor, at VVM-redegørelsen ikke opfylder kravene om tilstrækkelige oplysninger, sommiljøministeren i Folketinget ved besvarelse afspørgsmål S 310har garanteret ville blive undersøgt.C.Arealanvendelse, grundvand, overfladevand og hydrologi.Omkring arealanvendelse i øvrigt bemærkes det side 176, at det af hensyn til reetablering af klitheden kanvære relevant athæve vandstandeni området. Der er ikke i VVM-redegørelsen beskrevet forhold omkringen hævning af vandstanden og eftersom grundvandet de fleste steder kun er 1 spadestik nede, vurdererklageren at den manglende mere detaljerede beskrivelse og angivelse af konsekvenser af dette forhold er enmangel ved VVM-redegørelsen. Den manglende undersøgelse af vandforholdene ses omtalt på side 185.På side 185 er anført følgende forgrundvand, overfladevandoghydrologi ; ”Der findes ikke en samletplan / overblik over de praktiske, herunder dyrkningsmæssige, forhold i forbindelse med at etablereen mere naturlig vandbalance i området. En sådan analyse bør derfor foretages. Emnet omfatter ogsåen nøjere kortlægning af den forøgelse af nitratbelastningen, som skovrydningen vil give anledningtil”.Da det projekterede test- og industricenter er valgt placeret midt i et lavvandsområde, som er udpeget medsærlige drikkevandsinteresser og samtidigt ligger i umiddelbar forbindelse med lokalt vandværksindvindingsområde jfr. dokumentation herfor i VVM-redegørelsen side 173, ses der herpå med bekymring,da danske drikkevandsressourcer er stærkt svindende både kvantitets- som kvalitetsmæssigt.D.Skovrydning.Den manglende afklaring af det præcise omfang af fældning af defredskovpligtige skovarealerog hvordanog hvorledes der skal foretages nyetablering af skov synes også at være i strid med gældende lovgivning ogSkovrådet har da også udtalt skarp kritik heraf og en kopi af Skovrådets skrivelse til miljøministeren, dateret25. november 2009 vedlægges hoslagt til orientering for Miljø- og Planlægningsudvalget.”Skovrådet har på sit møde d. 13. november 2009 besluttet at råde miljøministeren til at indarbejdekrav om erstatningsskov i planerne for vindmølletestcenteret, hvis det placeres i Østerild Klitplantage.Skovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det end måtte være for vindmølle-industrien og dermed indirekte for produktion af vedvarende energi, skal være hævet over Skovlovensregler om erstatningsskov” .Citat slut.På side 22 i VVM-redegørelsen er det fremført, at der med Thisted Kommune er indgået en aftale omerstatningsnatur, når det er afklaret, hvor store ændringer, der vil ske i forbindelse med testcenteret.På Thisted Kommunes hjemmeside har det dog tidligere fremgået jfr. vedlagte dokumentation herfor, at derifølge statens aftale med kommunen skal etableres ny skov. Det vides ikke hvor denne skov skal ligge samt
Side 6omfanget heraf ? Ifølge VVM-redegørelse ses der ingen steder anført, at der vil blive lavet erstatningsskov,men miljøministeren har dog mundtligt på borgermøde i Østerild lovet at der vil komme ny erstatningsskov isamme omfang. De mangelfulde præciseringer og beskrivelser i VVM-redegørelsen om genplantning af nyskov bør også af den grund medføre, at VVM-redegørelsen tilsidesættes som utilstrækkelig.På side 76 i VVM-redegørelsen ses det således anført, at derover en periode på 3–4 årvil ske enplanlægning af tidsforløb og fremgangsmådefor de enkelte skovbevoksninger i forbindelse med enskovrydning.Dette er ikke tilfredsstillende informationer og taler ligeledes for, at VVM-redegørelsentilsidesættes.Eftersom det endnu ikke er 2 måneder siden, at COP 15 blev afholdt i København i december 2009, er detmed stor bekymring, at det konstateres, at miljøministerens og By- og Landskabsstyrelsens projektforslag eri klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6,der har følgende ordlyd :”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fra skovrydning og skovnedbrydningog behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgasser med skove og er enige om behovet for at skabepositive incitamenter til sådanne initiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunderREDD-plus, til at muliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.REDD-plus =“Reducing Emissions from Deforestation and Degradation, conservation of existingcarbon stocks and enhancement of carbon stocks” .REDD er initieret af FN ved COP11 I 2005 IMontreal. Siden udvidet til REDD-plus.Det gøres gældende, at det ikke er i overensstemmelse med god lovgivningspraksis – og dermed også i stridmed gældende EU-regler og EU-retspraksis, at udelade vigtige undersøgelser eller udskyde disse til et seneretidspunkt.Samtlige informationer vedrørende konsekvenser af en skovrydning og genplantning af ny skov –således som Thisted Kommune selv har haft opfattelsen af ville ske, jfr. vedlagte bilag , og herunderhvor dette skal ske, bør foreligge som forudsætning for at Folketingets medlemmer kan træffe enbeslutning om projektets karakter og konsekvenser, ligesom sådanne informationer er nødvendige forat borgere, grønne foreninger og andre interesseorganisationer kan agere i h.t. deres rettigheder.E.StøjmålingerProjektet er som det fremgår indledningsvist screenet forkert. Afstandskrav og støjkrav i medfør afVindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 samt Vindmøllecirkulæret er tilsidesat på trods afmiljøministerens forsikringer i Folketinget om, at sådanne regler ville blive overholdt jfr. ministerens svar påspørgsmål S 321 og S 324 i november 2009.VVM-redegørelsens afsnit om støjmålinger og konsekvenser heraf er totalt intetsigende og det i Bilag III påside 220 og 221 fremførte er klart utilfredsstillende og kan ikke fremstå som en tilstrækkelig dokumentationfor undersøgelse af lavfrekvent støj.Det gøres gældende, at deti forskningsmæssige kredse ses det at være almindeligt kendt, at jo større envindmølle er, desto mere lavfrekvent støj vil der fremkomme.Dette er ikke omtalt i VVM-redegørelsen,der derfor ikke fremkommer med tilstrækkelige støjundersøgelser på trods af opfordringer herom.
Side 7Det gøres ligeledes gældende, at VVM-redegørelsens beskrivelse af, at det er nødvendigt at nedlæggebeboelser (som angivet på kortbilag s. 163), hvor støjkravet ikke kan overholdes, er i strid med de gældendelove og at der ikke foreligger et lovligt retligt grundlag, hvorefter man kan nedlægge beboelser medhenvisning til, at visse vindmølleproducenter ønsker at have mulighed for at gennemføre forsøg og test afstore vindmøller. Der er tale om entotalitær tankegang,som ikke er i overensstemmelse med sædvanligdansk parlamentarisk fremgangsmåde og snarere er et udtryk for at følge visse politiske hensyn, frem for atfølge gældende lovgivning. Eftersom der er lige så mange opfattelser af, hvad der er bedst for at fremme enhensigtsmæssig energimæssig fremtid i Danmark, som der er borgere i Danmark gøres det således gældende,at projektet ikke hviler på hensyn til almenvellet. Planlægning for veje og jernbaner er ifølge klageren udtrykfor hensyn til almenvellet, hvilket et hensyn til vindmølleproducenters ønsker for at gennemføre test ikke er.Ifølge gældende Vindmøllecirkulære 9295 af 22. maj 2009 § 2 stk. 4 gælder ;”Ved planlægning for vind-møller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsenfor planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, HERUNDER OPLYSE HVORFORPÅVIRKNINGEN ANSES FOR UBETÆNKELIG”.Da de planlagte forsøgsmøller er 250 meter høje iflg. projektbeskrivelse, vil dette afstandskrav x 28 udgøreen afstand på 7 km, indenfor hvilken afstand planlægning iflg. cirkulæret ikke må ske uden at det oplyses,hvorfor påvirkningen af landskabet anses for ubetænkelig.Der forefindes eksisterende vindmøller ca. 3 km. sydvest for testområdet samt ca. 2½ km. øst for dette.Det fremgår ingen steder i VVM-redegørelsen, at påvirkningen af landskabet anses for helt ubetænkelig ogogså derfor anses det forkert, at By- og Landskabsstyrelsen ikke følger det gældende regelsæt forplanlægning af nye vindmøller.Eftersom det er kendt, at Miljøstyrelsen nu har udsendt høringsudkast for nye metoder for beregning aflavfrekvent støj, skal der herved udtrykkes bekymring for, om beslutning om opstilling af så store vindmøllertræffes på et rigtigt grundlag. Alene som følge af møllernes størrelse gøres det gældende, at der vil værestørre gener ved lavfrekvent støj end det p.t. er kendt. Disse forhold bedes undersøgt nøjere, og på trods afopfordring herom til Miljøcenter Århus med anmodning om, at dette forhold blev gjort til genstand forselvstændig detaljeret undersøgelse, har dette ikke fundet sted.Det bemærkes, at undertegnede er bekendt med, at Ålborg Universitets akustiske institut er i færd med atudfærdige en ny detaljeret redegørelse om støjforhold, der ventes offentliggjort senere i 2010, og dennekommende rapport bør således indgå som led i beslutningsgrundlaget.Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen, hvorvidt de afWHOi oktober 2009 udsendte retningslinjer -NIGHT NOISE GUIDELINES FOR EUROPEhttp://www.euro.who.int/Document/E92845.pdfer overholdt ?WHO´s retningslinjer tilkendegiver, at nattestøj udgør et alvorligt sundhedsproblem og har konkluderet, atstøj over 40 dB om natten er sundhedsskadelig – specielt for børn, ældre og svage personer.Vindmøller i Danmark må - indtil lovgivningen bringes i overensstemmelse med WHO´s anvisninger – støje4 dB mere end det WHO anbefaler.
Side 8Da VVM-redegørelsen totalt har negligeret dette spørgsmål, betragtes det som en klar mangel, og Miljø- ogPlanlægningsudvalget opfordres til at påse, at lovgivningen på dette område bringes i overensstemmelse medWHO´s anvisninger.F.Forhold til EF-Habitatområde Vullum Sø samt VejlerneNaturområdet er betegnet ”særligt særpræget og bevaringsværdigt naturområde”, hvilket Miljøministerietselv har benævnt i forbindelse med områdets udpegning i den nyligt offentliggjorte Naturkanon.Industrianlæggets karakter og voldsomme omfang med opstilling af vindmøller og et omfattende antal måle-og meteorologimaster foruden lysmaster på 250 meters højde ligger i umiddelbar forbindelse tilafvandingskanaler, grøfter og bæk, der tilfører vand til EF-Habitatområdet Vullum Sø, der ligger umiddel-bart vest for industrianlægget. Det gøres i den forbindelse gældende, at VVM-redegørelsen ikke tilstrække-ligt klart dokumenterer, at der ingen negative påvirkninger er for det nævnte EF-Habitatområde. Tværtimodfremgår det af VVM-redegørelsen på side 13, at der vil fremkomme forøget udvaskning af nitrat og andrenæringsstoffer til grundvandet i en 10-årig periode. På denne baggrund gøres det gældende, at projekt striderimod EU direktiv 92 / 43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Der henvisestildirektivets artikel 6 stk. 4.By- og Landskabsstyrelsen har alene henvist til, at industrianlægget har ”storsamfundsmæssig interesse”, hvilket ikke opfylder direktivets krav om, at Miljøministeriet skal påvise, atprojektet alene gennemføres af hensyn til menneskers sundhed eller den offentlige sikkerhed eller lignende.Den manglende undersøgelse af vandforholdene og nøjere kortlægning af nitratbelastningen, ses omtalt påside 185 i VVM-redegørelsen.Der er på denne baggrund fremsendt en klage til EU-Kommissionen, hvilket er sket førend projektet blevbesluttet flyttet yderligere mod vest, og derved endnu tættere på EF-Habitatområdet Vullum Sø. Detforeligger ikke afklaret, om der fra EU-Kommissionens side foreligger tilkendegivelser omkring evt.påvirkning af en mere vestlig placering, hvorfor Landsforeningen for bedre Miljø påtænker en yderligereopfølgende henvendelse til EU-Kommissionen, evt. i form af en supplerende klageskrivelse.Som beskrevet ovenfor under pkt. A – fugle, er den planlagte placering i umiddelbar nærhed af detinternationalt kendte fuglebeskyttelsesområde Ramsar-område Vejlerne særdeles betænkelig. Der foregårlangt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i VVM-redegørelsen og trækretninger er ikke kunnordøst – sydvest orienteret. De overvintrende trækfugle benytter andre trækruter mellem Vejlerne og depågældende fourageringsområder, hvilket vi kan oplyse på baggrund af personligt kendskab hertil igennemmere end 4 årtier. Årstidsvariationer og vindpåvirkning på trækruter er ikke omtalt i VVM-redegørelsen.Da der ifølge Vindmølleindustriens fremsendte forslag til Miljøcenter Århus, som ses beskrevet som nr. 48 iVVM-redegørelsen side 201 er et ønske om, at der opstilles 2 målemaster pr. vindmølle, d.v.s. et ønske omopstilling af målemaster såvel foran møller som bagved disse, gøres det gældende, at det er utilstrækkeligt,når VVM-redegørelsen ikke omtaler dette mere dybtgående. Det er således helt utilstrækkeligt at henvise til,at der inden for en zone på 1 km. fra opstillingsrækken kan opstilles yderligere nødvendige målemaster,dersom der måtte være et behov herfor.Den landskabelige påvirkning heraf vil ifølge Landsforeningen for Bedre Miljø medføre, at landskabet vil fåen edderkoppe-lignende karakter, der vil være afgørende i strid med den nuværende unikke og stille natur,
Side 9som præger området. Alene af den grund, vil det planlagte nye testcenter ikke kunne have en ubetydeligpåvirkning af landskabet, således som Vindmøllecirkulæret definerer dette i § 2 stk. 4 jfr. ovenfor i Pkt. E.G.VisualiseringerDet er bekymrende, når de i VVM-redegørelsen benyttede visualiseringer i sproglige vendinger betegnessom værende harmoniske og uden påvirkning og skalamæssigt acceptable.På side 34 i VVM-redegørelsen er det anført, at alle teknikrum til el og måleudstyr over terræn placeres imindre skurbygninger ved hver enkelt vindmølle og vindmast. Der er dog ikke foretaget visualiseringerheraf. På side 38-39 er ligeledes beskrevet nogle bygninger, herunder et areal på 750 m2 med en max højdepå 12 meter. I rapporten kommenteres ikke, hvilken påvirkning sådanne bygninger vil få. Eksisterendebygninger i området er karakteriseret som lave bygninger, typisk 5-6 meter høje. Nye bygninger på 12 mtr ihøjden vil derfor virke meget højt i det flade landskab og virke fremmed. Det gøres derfor gældende, at detarkitektfirma, der har udfærdiget VVM-redegørelsen ikke har større indsigt i skalaforholdene i området.De 250 meter høje lysmaster omtalt side 181 er ikke indtegnet og visualiseret på kort på side 37 , hvilketbetragtes som mangelfuldt.
ØKONOMII hele tilblivelsesfasen for et testcenter for vindmøller har der på intet tidspunkt været fremført spørgsmål omøkonomi. Dette er stærkt betænkeligt, om end det måske ikke lige udgør en sædvanlig del af en VVM-redegørelse. Det er dog et klart indtryk, at det valgte placeringsforslag ved Hjardemål Klit og ØsterildKlitplantage på sigt vil være endog særdeles bekosteligt for Den Danske Stat og dermed skatteyderne.Uden at gå i detaljer hermed skønnes alene udgifterne til at foretage en fornyet skovrejsning som anbefalet afSkovrådet at være enorme. Hertil kommer, at Thisted Kommune har opfattelsen af, at der er indgået en aftalemed Staten om at der skal etableres ny skov. Det er Landsforeningen for bedre Miljøs opfattelse, at miljø-ministeren forsøger at undlade at foretage yderligere skovrejsning for derved at spare penge og dermed klarttilsidesætter tidligere politisk vedtagelse om at foretage yderligere skovrejsning.Da der skal fremskaffes nye arealer, hvorpå der kan foretages tilplantning af skov, må dette nødvendigvis skepå landbrugsjord. Der skønnes ikke for nærværende at være plads til sådan skovrejsning i Thy-området, hvoren fældning af gammel fredskov vil medføre krav om en samlet skovrejsning i samme område. Dette må såfå den konsekvens, at der skal foretages opkøb af landbrugsjord, hvilket størrelsesmæssigt vil andrage ca.600 mio. kr., hvortil kommer omkostninger til skovrydning og bortkørsel, samt plantning af ny skov + pleje.Udgifter til retablering efter endt benyttelse af testcenteret bør ikke afholdes af Staten, således som det ses atvære beskrevet som en mulighed i VVM-redegørelsen, hvor producenterne kan slippe for at betale foroprydning og genskabelse af oprindelig natur, ved at Staten tilbydes at overtage testvindmøllerne.Det foreslås derfor klart at indgå i det videre økonomiske udredningsarbejde, at der stilles de fornødne kravom kontant sikkerhedsstillelse fra producenternes side, således at det ikke kommer til at påhvile de danskeskatteydere, at vindmølleindustrien skal have etableret nogle testpladser.
Side 10De anviste alternative placeringsmuligheder skønnes både at være bedre placeret i forhold til vindmøllepro-ducenternes udviklingsafdelinger, og samtidigt mere økonomisk fordelagtige for staten.Naturen og dyrelivet samt hensynet til befolkningen vil heller ikke blive belastet på samme vis, som denvalgte placering lægger op til.Den valgte placering af testcenteret lægger klart op til en konfrontation med befolkningen på flere punkter.Dette som en følge af, at projektforslaget hindrer offentlighedens adgang til de unikke og sårbarenaturområder som er et af de eneste tilbageværende naturområder, hvor man uhindret kan nyde synet afsvævende havørne, legende oddere og majestætiske kronhjorte. Dels som følge af de massive overgreb modnaturen, herunder krav om udjævning af sandklitterne i området. Det kan ikke være rigtigt, at industriensønske om testfaciliteter i en begrænset periode skal medføre, at oprindelig natur, som det har taget tusindvisaf år at skabe, skal fjernes til fordel for et historisk øjebliks kortvarigt profithensyn.I en globaliseret tidsalder er der intet til hinder for, at testmøller kan stå et hvilket som helst sted i verden ogat testresultater kan sendes elektronisk, ligeledes hvortil det måtte ønskes.Et hensyn om etablering af arbejdspladser er ikke et tilstrækkeligt argument for at tvinge folk væk fra deresejendomme. En totalitær tankegang, som Miljø- og Planlægningsudvalget opfordres til at tage afstand fra.
FredningDet kan afslutningsvist bemærkes, at det ved samtaler med Danmarks Naturfredningsforenings vicepræsidentPoul Hald Mortensen kan bekræftes,atDanmarks Naturfredningsforening har et professionelt udrednings-arbejde i gang med henblik på at finde fornuftige alternative placeringer på landbrugsjordog atDanmarksNaturfredningsforening er i fuld gang med at forberede en fredningssag for området mellem Gl. Ålborgvejog Vigsø Bugt, og at det er vores vurdering, at der er en stor opbakning til en sådan fredning fra de mangeberørte parter. En landskabsfredning vil være til stor gavn for befolkningens uhindrede adgang til naturen.
Lov-sjuskeriTil sidst gøres det gældende, at By- og Landskabsstyrelsen / Miljøministeriet ikke har givet tilstrækkelig fristtil at fremkomme med forslag, idéer og synspunkter til brug for udfærdigelse af VVM-redegørelsen. Der hari realiteten kun været 11 dage til at fremkomme med bemærkninger, hvoraf den nationale ferie Efterårsferievar en del af denne periode. Frist for at fremkomme med bemærkninger var 19. oktober 2009, som var denførste dag efter Efterårsferien. VVM-redegørelsen bærer også præg af de manglende undersøgelser og detteses da også at fremgå af denne. Det er bekymrende, at tilstrækkelige saglige informationer ikke er tilstede ogoffentligt tilgængelige i forbindelse med behandlingen af sagen, hvorfor Miljøudvalget opfordres til at kræveforetaget supplerende tekniske undersøgelser i form af en ny VVM-redegørelse, der er bedre funderet.
Side 11Med henvisning til ovenstående fremstilling kan det således sammenfattes,----------atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt sagligatVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante undersøgelseratdet foreligger afklaret, at WHO´s anvisninger fra oktober 2009 ikke er overholdtatder ikke foreligger en korrekt screeningatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensynatvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfangatder ikke foreligger dokumentation for fravalg af alternative placeringeratVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild KlitplantageatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har redegjort herforaten alternativ placering af testcenteret kan væreHarboøreeller iEsbjerg Kommune,hvor der forsidstnævntes vedkommende er 3 placeringsmuligheder, nemlig 1) på et areal ved Hedegaard, 2)Bjørnkær øst for Egebæk – Hviding og 3) mellem Lundsmark og Rejsby Østermark på grænsenmellem Esbjerg Kommune og Tønder Kommuneatder ved tænkning af nye idéer, herunder evt. etablering af kunstige øer / halvøer kan etableres heltanderledes testmuligheder, der kan omfatte både testvindmøller og lagring og bedre strømudnyttelse.
-
Der kan i øvrigt henvises til Landsforeningen for Bedre Miljøs hjemmesidewww.nationalttestcenter.dkforflere informationer og hvor fotos og nærmere beskrivelse af området og testcenterets påvirkning kan ses.
Med venlig hilsenf. Landsforeningen for Bedre Miljø
Henrik Svanholm, Næstfmd.,Bygaden 29, 4320 Lejre St.[email protected]Tlf. 20 72 93 33
23-02-2010
Sendt til:Miljø- og planlægningsudvalgetChristiansborg1240 Kbh. KogDet Energipolitiske udvalgChristiansborg1240 Kbh. K
Natur- og miljøorganisationen Nepenthes fraråder placering af testcenter forvindmøller i skovområde. Omkostningerne for naturen er kolossale, som forklaret inedenstående.
Kære medlemer af Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg og det Energipolitiske udvalg.Foranlediget af det nyligt fremsatte lovforslag om testcenter for store vindmøller ved Østerild,som vil medføre rydning af et skovareal svarende til en femtedel af Gribskov, er det osmagtpåliggende at redegøre for hvilke værdier der går tabt, hvis forslaget gennemføres somplanlagt.Vi er i Nepenthes blandt de fremmeste tilhængere af vindenergi generelt, og dennehenvendelse er heller ikke et udtryk for modstand mod testcenteret som sådan, tværtimod.En vigtig pointe er at påpege at industriens krav sagtens kan opfyldes til fulde, uden samtidigat ødelægge enestående naturområder.Både industriens og vindeneergiens renommé vil dog lide ubodelig skade, hvis den latentekonflikt mellem vindmøllers positive miljøbidrag og deres negative naturpåvirkning får lov atudspille sig i lys lue, med den foreslåede placering i en skov.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Afvikling af fredskovsbegrebetTestcenteret i Østerild vil være en de facto afvikling af fredskovsbegrebet. Fredskov erskovbrugets analog til dyrkningspligten på landbrugsjord. Fredskov indebærer ikke enegentlig naturbeskyttelse, fx. er mange naturskove i tidens løb blevet fældet og erstattet medjuletræsmarker på trods af fredskovspligt, men fredskovsstatus har dog formået at forhindreomdannelse af skov til formål som landbrug, byudvikling, industri etc. Det er m.a.o. kun enbagstopper i naturbevarelsessammenhæng, men alligevel en meget vigtig én af slagsen.Det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, da naturområder mister meget i naturværdihvis de flyttes omkring. Den biodiversitet, som der er knyttet til en moden skov, f.eks.insekter, urter, svampe, laver og mosser, flytter ikke med når man etablerer ung skov etandet sted. Desuden er dansk landbrugsjord mættet med næringsstoffer i en så ekstremgrad, at når vi naturgenopretter dyrket jord taler vi i værste tilfælde om århundreder indenden mere næringsfattige tilstand, som er den naturlige tilstand, er genoprettet. Højt indholdaf næringsstof har en stærkt negativ effekt på biodiversiteten. Der er altså flere gode grundetil at fastholde de eksisterende naturområders placering.En anlægslov vil tilsidesætte fredskovspligten i Østerild. Så selvom vi, på linie med bådeMiljøministeriet og industrien, tillægger testcenteret national værdi, så mener vi ikke at detretfærdiggør overgreb af denne størrelse.
Om vigtigheden af at bevare og øge skovarealerDet er i utallige sammenhænge fremhævet at skove indeholder umistelige værdier. Påklimatopmøderne er skovene blandt de øverste emner på dagsordenen. Underbiodiversitetskonventionen ligeså. Naturrådet og Wilhjelmudvalget har anbefalet at styrkeskovnaturen. Skovene er den naturtype der huser den største mængde truede og sårbarearter, og de sjældneste arter kun vil overleve som danske arter, hvis forholdene forbedresmålrettet, hvor der endnu findes levedygtige bestande. Derfor peger skovbiologiskespecialister enstemmigt på nødvendigheden af at vi bevarer skov, og en væsentlig del af densom urørt. Og endelig har Folketinget besluttet at fordoble skovarealet. For blot at nævne etudpluk af anbefalingerne.Med en så overvældende evidens for skovens vigtige rolle i naturbevarelsen er detubegribeligt for os at miljøministeriet ikke siger klart fra overfor indgrebet, men oven i købeter primære fortaler for det.
FSC-certificeringen er sat på højkantI 2007 blev statsskovene certificeret efter FSC-reglerne om bæredygtig skovdrift. Dennecertificering er nu taget op til revurdering som følge af planerne om rydning af Østerildplantage. Certificeringsorganet er os bekendt ikke i skrivende stund kommet til en afklaringpå, om staten kan beholde certifikatet hvis rydningen gennemføres. Men alene det faktum, atder er sat et meget alvorligt spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af indgrebet, gør, at vi
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
henstiller til at stoppe indgrebet. Det burde være Miljøministeriets fornemste pligt at værneom skovene, men da ministeriet nu tilsyneladende svigter sit ansvar, så må vi i stedethenstille til Folketinget at standse den forestående ødelæggelse.Vi anbefaler MF’erne at afkræve Miljøministeren svar på uklarheden om certificering.
Naturen ved Østerild kan ikke erstattesDet unikke ved naturen i Østerild-området er dens afsondrede beliggenhed langt fra lys- ogstøjkilder. Man møder en usædvanlig grad af stilhed på disse kanter, et fænomen afuvurderlig national værdi. Området grænser op til klitbæltet, og er dermed naturligtforbundet med en række andre naturområder via biologiske korridorer, hvilket øgernaturværdien betragteligt. Beliggenheden og størrelsen af naturområdet gør, at potentialetfor stor, sammenhængende og uberørt natur er enestående, fx. hvis man på et seneretidspunkt ønsker at tænke stort og kæde Thy nationalpark sammen med andre skov- ogklitområder.
Erstatningsskov er bluffOm den planlagte erstatningsskov er der 3 ting at sige.Det første og vigtigste er, at hele spørgsmålet om erstatningsskov i nærværende sag førstkommer i spil i det øjeblik den forkerte beslutning er truffet. Vi håber at det som følge af bl.a.din hjælp aldrig bliver tilfældet.Det andet er, at hvis galt skal være, så er skoverstatning efter den planlagte skitse regulærtbluff. Miljøministeriet har planlagt at rejse 100 ha bynær skov i Thy, og resten rejses somprivat skov andre steder i landet, hektar for hektar. Det er besnærende at tro at det løserproblemet, men det er af flere årsager på ingen måde tilfældet.Ikke selv nok så meget nyanlagt skov kan erstatte de ovennævnte værdier som mistes iØsterild. De nyrejste skove vil være fragmenterede og uden sammenhæng med øvrig natur, isammenligning med naturen ved Østerild. Og det vil tage mange årtier for de nye skove atopnå de gamle skoves naturværdier, målt i både biodiversitet og oplevelsesværdi.Bynære skoves væsentligste værdi er på det rekreative område, hvorimod de biologisk set erudsat for for megen forstyrrelse til at naturværdierne er i top. De nye private skove fungererprimært som tømmerfabrikker og jagtterritorier, sjældent som urørt skov. Derfor er de ofteafmindre biologisk værdi.For det tredje vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved om at erstatningsskov reelt vilvære ny skov og ikke bare skov der allerede var planlagt. Vi gør opmærksom på atregeringen er langt bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989, ifølge hvilken 20-25 %af Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80-100 år.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Vi anbefaler en placering på landbrugsjordAl logisk tankegang peger på en placering af testcenteret på landbrugsjord i det åbne land,såfremt det altsåskalplaceres på landjorden som industrien i første omgang har ønsket det.Misforholdet mellem hvor meget natur der skal ryddes, hvis møllerne placeres i en skov, oghvor stort et landbrugsareal der skal inddrages ved en placering på vestjyske marker, eriøjnefaldende. Hele vindfeltet får man foræret gratis i det åbne land, hvor man i skoven skalrydde det aktivt med store naturmæssige og økonomiske konsekvenser. Størstedelen aftestcenterets arbejdsområde på markerne vil oven i købet fortsat vil kunne dyrkes som hidtil.Så valget står mellem at ekspropriere i størrelsesordenen 200 ha landbrugsjord, eller at rydde1200 ha skovnatur i et område med potentiale til at blive Danmarks største område med vildnatur.Yderligere har de dyrkede arealer i forvejen udpræget karakter af produktionszone med støj,lugt, rigelige lyskilder, og et minimalt hensyn til æstetiske værdier. Set i dette lysforekommer reglen om 1000 meter til beboelse stærkt overdrevet. I et generelt forgældetlandbrug er der oven i købet en væsentlig økonomisk tilskyndelse til ekspropriation aflandbrugsjord. Alle disse forhold peger i retning af placering på marker. Det er voresopfattelse at visse regioner på landet må acceptere ikke blot deres egen produktion, menogså andre former for vigtig produktion. Landidyllen hører under alle omstændighederfortiden til.Lokalbefolkningen vil naturligvis altid modsætte sig, det bør dog altid vurderes i forhold tilbåde deres egen påvirkning af omgivelserne og deres evt. mulighed for erstatning.
Genovervejelse af placering til havsI screeningen for placering af et nationalt testcenter begrundes ønsket om en placering tillands blandt andet med at der nemt skal kunne udskiftes dele på møllerne. Disse dele vilomfatte vinger op til 100 m lange og andre genstande der vejer 500 tons. Vi finder det ikketilstrækkeligt grundigt godtgjort at sådanne genstande ikke kan transporteres mere sikkert ogmere miljøvenligt til havs end på landevej.Endvidere hedder det at møllerne skal testes for ydelse, pålidelighed, sikkerhed ogadgangsforhold under realistiske forhold med høje vindhastigheder. Vi finder det besynderligtat de mest realistiske testforhold for havmøller ikke er på havet men på land.Endelig nævnes det at "En national prøvestation bør derfor planlægges således, det er muligtat anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. Det vil derfor være en fordel, hvis den nationale prøvestation anlægges medet stort antal møller ét samlet sted."Disse tre forhold sår efter vores opfattelse alvor tvivl om logikken i at placere et test-centerfor havmøller på land, og vi forventer som et mindstemål at der iværksættes en uvildigundersøgelse af hvorvidt placering til havs bør komme i betragtning.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Lovforslaget er en skillevejI betragtning af den enestående betydning af naturen ved Østerild må vi indtrængendeopfordre hvert individuelt udvalgsmedlem til at erkende det uholdbare i forslaget. Ogsåselvom det måtte være i strid med partilinien eller tidligere udtalelser.Dette forslag er i yderste konsekvens en skillevej i dansk naturpolitik. MF’ere som vælger atstemme for dette forslag, fravælger samtidig for stedse muligheden for positivfortalervirksomhed for naturbevarelse med troværdigheden i behold. Disse 2 ting kan ikkeforenes, for de peger i diametralt modsatte retninger. Et testcenter placeret i ØsterildPlantage efterlader kun floskler og tom tale om natur.
Hvem er Nepenthes?Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for bevarelse af verdens skove, fremme aflokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne til bekæmpelseaf fattigdom.Nepenthes udfører derfor altid vores projektarbejde i tæt samarbejde med oprindelige folk,lokalbefolkning og lokale civile organisationer. Vi koncentrer os om at hjælpe de mennesker,der lever i og af skoven, med at tage vare på den gennem bæredygtig produktion.I Danmark arbejder Nepenthes bl.a. for den vildsomme natur, herunder naturskovene,reintroduktion af hjemmehørende arter samt for fremme af bæredygtig skovdrift.Foreningen blev i 1983 oprettet som ”Regnskovsgruppen” af biologistuderende på ÅrhusUniversitet. I 1989 begyndte Nepenthes at samle ind til opkøb af regnskov – et arbejde der tildato er blevet støttet af mere end 250 000 danskere.
Nepenthes, Odensegade 4b, postboks 5102, 8000 Århus C, 86 13 52 32, [email protected]
Wind Turbine Syndrome: A Report on a Natural ExperimentNina Pierpont, MD, PhD
Executive Summary12/20/2009
The core of the book is a scientific report presenting original, primary research on symptomatic peopleliving near large industrial wind turbines (1.5-3 MW) erected since 2004.These are the findings:1)Wind turbines cause Wind Turbine Syndrome. We know this because people have symptomswhen they are close to turbines and the symptoms go away when they are away from turbines.The study families themselves figured out that they had to move away from turbines to be rid oftheir symptoms, and nine out of ten have moved. Some sold and some abandoned their homes.
2) People do not abandon their homes out of “annoyance.” Reported symptoms, such as sleepdeprivation, dizziness, and nausea, cannot be dismissed as “annoyances.”3) The symptom cluster is consistent from person to person, hence the term “syndrome.”4) The symptoms are sleep disturbance and deprivation, headache, tinnitus (ringing in ears), earpressure, dizziness, vertigo (spinning dizziness), nausea, visual blurring, tachycardia (fast heartrate), irritability, problems with concentration and memory, and panic episodes associated withsensations of movement or quivering inside the body that arise while awake or asleep.5) Children are affected as well as adults, especially older adults.6) People with pre-existing migraine disorder, motion sensitivity, or damage to inner ear structures(such as hearing loss from industrial noise exposure) are more susceptible than other people toWind Turbine Syndrome. These results are statistically significant (p < 0.01).7) Wind Turbine Syndrome symptoms are not statistically associated with pre-existing anxiety orother mental health disorders.8) The sample size of 10 families/38 people was large enough for statistical significance with regardto susceptibility or risk factors.9) The susceptibility factors are clues to the pathophysiology of Wind Turbine Syndrome. Thesymptom complex resembles syndromes caused by vestibular (inner ear balance organ)
dysfunction. The proposed mechanism is disturbance to balance and position sense by noiseand/or vibration, especially low frequency components of the noise and vibration.10) An extensive review of recent medical literature reveals how balance-related neural signals affecta variety of brain areas and functions, including spatial awareness, spatial memory, spatialproblem-solving, fear, anxiety, autonomic functions (like nausea and heart rate), and aversivelearning. These known neural relationships provide a robust anatomic and physiologicframework for Wind Turbine Syndrome.11) Medical and technical literature on the resonance of sound or vibration within body cavities(chest, skull, eyes, throat, ears) is reviewed, since study subjects experience these effects.12) Published studies of documented low frequency noise exposure (both experimental andenvironmental) are reviewed. These demonstrate effects on people similar or identical to WindTurbine Syndrome. Indeed, one study from Germany in 1996 may indeed be Wind TurbineSyndrome.13) Recent mail-in survey studies of people who live near wind turbines in Sweden and theNetherlands are reviewed. These show that people are severely annoyed at noise from windturbines at much lower A-weighted noise levels than for traffic, train, or aircraft noise.14) Published literature documenting the effects of environmental noise on cardiovascular health andchildren’s learning are reviewed. For health reasons, the World Health Organization recommendslower thresholds for nighttime noise than are currently observed in most countries —especiallywhen the noise has low-frequency components.15) Wind Turbine Syndrome gives a name and medical description to a set of symptoms severeenough to drive people from their homes and establishes medical risk factors for such symptoms.This study and other studies reviewed in the report indicate that safe setbacks will be at least 2 km(1.24 miles) and even longer for larger turbines and in more varied topography. Further researchis needed to clarify physical causes and physiologic mechanisms, explore other health effects ofliving near wind turbines, determine how many people are affected, and investigate effects inspecial populations, including children. Government funding and moratoria are appropriate.The book further includes:A) Full case histories—the words and experiences of all the study subjects (including children),presented in an organized tabular format.B) The report presented again in non-scientific, layman's language, explaining the medical,technical, and statistical aspects of the study. This section is illustrated.C) Peer reviews and commentary by scientists and university physicians.D) Introduction, complete list of scientific and medical references, glossary, and list of abbreviations.
Executive Summary "Wind Turbine Syndrome"
Page 2 of 2
Placering af Vindmølle-testfelt [2010]-en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøllerJan Kloster Staunstrup
Indhold
Indhold ............................................................................................................ 2Indledning ....................................................................................................... 3Undersøgelsens metoder ............................................................................... 4Baggrund for undersøgelsen ..................................................................... 4Undersøgelsens data ................................................................................. 4Undersøgelsens metoder ........................................................................... 5Undersøgelsens resultater ............................................................................. 6Analyse 1 ................................................................................................... 6Analyse 2 ................................................................................................. 11Analyse 3 ................................................................................................. 12Analyse 4 ................................................................................................. 13Analyse 5 ................................................................................................. 14Konklusion & Perspektivering ....................................................................... 15
2
Indledning
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse derhar til formål at identificere mulige lokaliteter for placeringen af ettestfelt for store vindmøller. Rapporten tager sit afsæt i ’Udkast til1forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild ’der er i høring indtil d. 5. marts 2010.Rapporten er bestilt af Danmarks Naturfredningsforening.Undersøgelsen dokumenterer, hvilke muligheder der er for place-ring af et nord-syd orienteret vindmølle-testfelt på 4,4 x 1 km pådansk landjord, når følgende data tages i betragtning:VindressourcekortBolig-adressetemaZonekortFredskovFredede arealerNatura 2000 områder
Det er ovenstående data der ses på forside-illustrationen.
1
http://kortlink.dk/blst/7fme
3
Undersøgelsens metoder
Baggrund for undersøgelsenVerdens største industrielle testcenter for store vindmøller skalifølge Miljøministeriet placeres i Østerild Klitplantage. Der skal fæl-des 12 kvadratkilometer skov, vindmøllerne bliver 250 m høje ogkan ses i en radius af 55 km. Området ligger imellem NationalparkThy og Vejlerne – der er Nordeuropas største yngleplads for træk-fugle.Formålet med denne undersøgelse er, ud fra objektive målbare kri-terier, at pege på eventuelle alternativer til placeringen i ØsterildPlantage.
Undersøgelsens dataUndersøgelsen anvender eksisterende forvaltningsinitierede datader anvendes i den offentlige planlægning, samt et vindressource-kort og et bolig-adressetema.
VindressourcekortI 1999 afsluttede Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø endetaljeret kortlægning af Danmarks vindressource. Der blev til ana-lyserne benyttet et kvadratisk beregningsnet med en maskestørrel-se på 200 meter. Beregningerne blev verificeret med produktions-data fra mere end 1200 vindmøller fordelt over hele landet.Vindressourcekortet for hele Danmark er lagret i felter på 200x200meter, og til brug for denne undersøgelse er der anvendt den be-2regnede vindhastighed i 100 meters højde fra dette datasæt .
Bolig-adresserAdressedata fra OSAK er kvalificeret med informationer fra BBR-4registret , således at det anvendte adressetema udelukkende be-står af adresser hvortil der er registreret boligareal.3
ZonekortDet seneste zonekort fra By- og Landskabsstyrelsen anvendes.Kortet indeholder landsbyafgrænsninger, sommerhusområder ogbyzone. Landzonen er pr. definition restarealet.
Fredede områderTemaet indeholder primært de arealer eller lokaliteter der er fredetved gennemførelse af en fredningssag efter bestemmelserne i na-5turbeskyttelseslovens kapitel 6 .
23
4
http://kortlink.dk/emd/7fp7http://kortlink.dk/ebst/7fp94http://kortlink.dk/ebst/7fpa5http://kortlink.dk/arealinfo/7fpf
FredskovLangt den største del af de danske skove er fredskovspligtige .Fredskovspligten blev indført for over 200 år siden for at sikreDanmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i Danmarkvar blevet ryddet. Skovdrift er en meget langsigtet dyrkningsformog med fredskovspligten følger en række regler, der tilsammen sik-rer den langsigtede skovdyrkning, så skovene også bliver til gavnfor efterfølgende generationer.6
Natura 2000Medlemslandene i EU har udpeget en række naturområder fordi devurderer, at de rummer vigtig og værdifuld natur. De udvalgte om-7råder benævnes Natura 2000-områder og består af fuglebeskyt-telsesområder, habitatområder og Ramsar-områder.
Undersøgelsens metoderBeregningerne udføres udelukkende for et testfelt på ca. 4,4 x 1,0km., som det i høringsmaterialet udpegede område.Der er ikke analyseret på mindre områder, og dermed på antalletaf egnede vindmølle testområder hvis møllerne blev fordelt på me-re end ét areal.Beregningerne i modellen udføres i et cellebaseret Geografisk In-formations System, Raster-GIS, hvilket medfører at de enkelte da-tasæt konverteres fra deres oprindelige vektor-form til celler. Detteer nødvendigt for at kunne udføre beregningerne der ligger tilgrund for udpegningen af alternative testfelter. Et eksempel kanses her:
Figur 1 Fredskov konverteret til raster.
Denne konvertering kan udnyttes til at mindre, og sandsynligvisubetydelige, områder, ikke medtages i de videre analyser. Konver-teringen sker for alle temaer i undersøgelsen.
67
http://kortlink.dk/arealinfo/7fpnhttp://www.blst.dk/Natura2000plan/
5
Undersøgelsens resultater
Analyse 1I den første analyse gives et trinvist billede af hvor ekskluderendede forskellige valgte temaer er for mulige testfelters udpegning.
VindressourceDet er en forudsætning for test-området, at den gennemsnitligevindhastighed i 100 meters højde er minimum 8 m/s.
BeboelseZonekortDK anvendes på den måde, at der kun udvælges test-områder hvori derikkeer landsbyer, byer og sommerhusområdersom defineret i ZonekortDK.Følgende arealer i Danmark opfylder ovenstående to betingelser:
Figur 2 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind- og landzo-nekriteriet.
6
FredningerFredningstemaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.
Figur 3 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og fredningskriteriet.
7
FredskovFredskov-temaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.
Figur 4 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og fredskovskriteriet.
8
Natura 2000Natura 2000-temaet anvendes på den måde, at der ikke må fore-komme sådanne i test-området.Hvis denne parameter kobles medde to forrige (vind og landzone) er følgende mulige placeringer:
Figur 5 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-og Natura 2000-kriteriet.
9
Hvis ovenstående betingelser alle skal være opfyldt, vil følgendeområder opfylde kravet til vindmølle testfelter:
Figur 6 Mulig placering af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km der opfylder vind-, landzone-,fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet.
10
Analyse 2Hvis zonekortet udskiftes med adresse-temaet, er det muligt at be-stemme hvor mange af disse adresser der maksimalt må være in-den for test-feltets område på 4,4 x 1 km. Hvis maksimum sættes8til 6 adresser (som i Østerild) opfylder disse områder kriterierne:
Figur 7 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 6 bolig-adresser -der opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet. Analyse 2.
8
Bolig-adresser.
11
Analyse 3Hvis maksimum øges til 10 adresser inden for testfeltet, opfylderdisse områder kriterierne:
Figur 8 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 10 bolig-adresserder opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet - Analyse 3.
12
Analyse 4Hvis maksimum øges til 20 adresser inden for testfeltet, opfylderdisse områder kriterierne:
Figur 9 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 20 bolig-adresserder opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet - Analyse 4.
13
Analyse 5Hvis maksimum øges til 30 bolig-adresser inden for testfeltet, op-fylder disse områder kriterierne:
Figur 10 Mulige placeringer af vindmølle testfelter på 4,4 x 1 km med op til 30 bolig-adresser, der opfylder vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura 2000-kriteriet -Analyse 5.
14
Konklusion & Perspektivering
Med en geografisk modellering på national skala, og med så relativfå temaer som i denne undersøgelse, er det ikke muligt at udpegedenbedste placering af et testfelt. Hensigten har da også været, atvise hvilke steder i Danmark, der ud fra de valgte forudsætninger,ermuligeområder for testfelter.Det viser sig, at det tilsyneladende er muligt at placere testfelter iområder med nok vind og med minimal påvirkning af naturen be-skrevet ud fra de valgte temaer.Undersøgelsen kunne kvalificeres yderligere på flere måder, eks.:Med data fra Danmarks Statistik kan adresse-temaet kvali-ficeres med antallet af beboere pr. adresse og dermed og-så sletning af evt. ubeboede adresser.Data fra den offentlige ejendomsvurdering kan give etoverslag over omkostningerne ved ekspropriering/køb,hvilket dog kræver en prissætning af eksempelvis statsejetfredskov.Nogle af de arealudpegninger der tidligere blev foretaget afamterne, eks. uforstyrrede landskaber, er endnu ikke ud-peget af kommunerne og/eller tilgængelige via miljøporta-len. Når disse er tilgængelige kan det kvalificere udpeg-ningen yderligere.
15
MiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København Ø[email protected]
Vedr. høringssvar til VVM-redegørelse og forslag til anlægslov for nationalttestcenter i Østerild PlantageVildtforvaltningsrådet drøftede på sit møde den 11. december 2009 sagen vedrørendeetablering af et nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Plantage.I den forbindelse udtrykte Rådet i en efterfølgende skrivelse over for miljøministerTroels Lund Poulsen bekymring over at fjerne så stort et sammenhængendeskovareal.Vildtforvaltningsrådet gav dengang udtryk for, at Rådet var imod en sådanbeslutning, hvis man ikke i stedet for den ryddede skov etablerede et lige så stort,sammenhængende erstatningsskovareal med dertil hørende levesteder for fugle ogpattedyr.Derudover gav Rådet udtryk for bekymring over virkningen på trækkendeskovsædgæs og traner.Efter som høringsberettiget at være blevet forelagt projektets VVM-redegørelse ogdet dertil knyttede lovforslag konstaterer Vildtforvaltningsrådet, at miljøministeriethverken i redegørelsen eller lovforslaget har taget hensyn til Vildtforvaltningsrådetsrådgivning.På den baggrund drøftede Vildtforvaltningsrådet atter sagen på sit sidste møde 23.februar 2010.Der var i Rådet enighed om endnu engang at fraråde miljøministeren at gennemføreen anlægslov, idet Vildtforvaltningsrådet gentager, at den manglende erstatningsskover problematisk. I øvrigt henviser Vildtforvaltningsrådet til sit tidligere høringssvar.Med venlig hilsenAnders D. LassenFormand for Vildtforvaltningsrådet
Esbjerg, 5. marts 2010
Fremsendt pr. mail til:
Høringssvar til”Forslag til Lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild” og”VVM-”VVM-redegørelse: Nationalt testcenter – for vindmøller ved Østerild”
Kronhjorte, Hjardemål, september 2009
1/9
Esbjerg, 5. marts 2010
Generelle bemærkninger til lovforslaget og miljørapportenMiljøministeriet udsendte d. 9. februar 2010 – gennem By- og Landskabsstyrelsen – i udkast ”Forslag til Lovom et testcenter for store vindmøller ved Østerild”. At lovforslaget først blev udsendt dagen førMiljøministeriet afholdte orienterende borgermøde i Østerild er blot ét af mange eksempler på denudemokratiske behandling, som har præget den forhastede proces siden ministeriet offentliggjordeetableringsplanerne d. 30. september 2009.At kun placeringen ved Østerild opfylder betingelserne for et testcenter for store vindmøller i Danmark, er jonetop et spørgsmål om hvilke betingelser, der opstilles. Placeringen er utvivlsomt politisk valgt på forhånd;herefter har man fundet netop de karakteristika, der adskiller plantageområdet ved Østerild fra andrepotentielle lokationer, og gjort disse karakteristika til betingelser for et testcenter. Hermed blev Østerildeneste egnede i den screening, som styrelsen påstår at have foretaget, men ikke kan dokumentere.At bruge et så jammerligt dokumenteret og videnskabeligt uredeligt dokument som den foreliggende VVM-redegørelse som legitimation for det planlagte testanlæg er latterligt. Konklusionerne – såsom ”Landskabeligt
vurderes [skovrydningen] som et positivt tiltag”– er som placeringen utvivlsomt valgt på forhånd; at nogleprivate firmaer herefter – mod klækkelig betaling – har villet understøtte disse konklusioner med beregningerog visualiseringer er tankevækkende.En gennemførelse af det foreliggende forslag vil være en katastrofal beslutning, der vil stride modregeringens løfter, indstillingen fra sagkyndige udvalg og grupper, hundredårige dansk naturforvaltning,demokratiske gennemsigtighed, et åbent og helhjertet natursyn og enhver sund fornuft i øvrigt.Tilsidesættelse af regeringsgrundlagetRegeringen har i det nyligt vedtagen Regeringsgrundlag ”Danmark 2020, Viden > vækst > velstand >velfærd”1, 2010 opstillet en række løfter, herunder:
”Vi skal kunne: … have adgang til uspoleret natur”og”… der må [heller] ikke lokalt gås påkompromis med samfundsmæssige hensyn til fx natur og miljø.”En gennemførelse af det fremlagte lovforslag – med etablering af et center for kæmpe-vindmøller i et så uniktnaturområde som Hjardemål Klit - vil klart være i strid med det dugfriske regeringsgrundlag.Tilsidesættelse af landskabelige hensynDet tidligere Viborg Amt vedtog i 2004 ”Regionplantillæg nr. 2 til Regionplanen 2002 – 2012”2. I plantillægget– der fortsat er gældende – blev den støjfrie zone i området udvidet markant, ligesom forbuddet modopstilling af vindmøller blev skærpet og udvidet:
”Der kan ikke opstilles nye vindmøller inden for Vigsø Bugt området som vist på kortbilag 2.Der kan ikke opstilles nye vindmøller uden for området, såfremt de vil have en uheldigindvirkning på de landskabelige eller andre værdier, som tillægget tilsigter at beskytte.”
12
http://www.statsministeriet.dk/publikationer/arbprog_10/index.htmhttp://www.blst.dk/NR/rdonlyres/D5C832BD-926B-4764-87EC-4CD59F6214FE/34040/tillaeg_2_2000_Vigsoe.pdf
2/9
Esbjerg, 5. marts 2010
Som begrundelse for forbuddet mod opstilling af vindmøller i Hjardemål Klit-området anførte amtsrådet bl.a.:
”Der er tale om et stort, og meget åbent og øde landskab uden større tekniske anlæg.Landskabet har bl.a. et øde præg, fordi bebyggelsen er sparsom og der ikke er større tekniskeanlæg i form af f.eks. siloer og vindmøller.…Plantagerne, Hjardemål Plantage, Madsbøl Plantage og Esdal Plantage dominerer områdetsøstlige del. Langs områdets sydlige afgrænsning findes også en række små mere eller mindresammenhængende plantager.…Det meget åbne og øde landskab, med dets vekselvirkning mellem plantager, klitter og sletterbyder på store landskabelige oplevelser. Både når man færdes i landskabet, og når manbetragter det udefra.…Rejsning af vindmøller vil […] bevirke en afgørende negativ ændring af den landskabeligeoplevelse, da netop fraværet af større dominerende bygningsværker er en væsentlig del afoplevelsesværdien.”Regeringen nedsatte i 2006 et planlægningsudvalg, der skulle foreslå principperne for den fremtidigeplanlægning for vindmøller på land. Udvalget udgav i 2007 sin rapport ”Rapport fra regeringensplanlægningsudvalg for vindmøller på land, 20073”. I rapporten beskriver udvalget hensigtsmæssigheden afat friholde værdifulde, sammenhængende kystlandskaber fra vindmøller4:
”Regionplanerne indeholder retningslinjer for og udpegninger af bevaringsværdier ognaturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder, landskabsinteresser. De værdifuldelandskaber er ofte områder, som hidtil har været friholdt for vindmøller i amternesregionplanlægning. Det vil fortsat være hensigtsmæssigt at holde sammenhængendeværdifulde landskabsområder, især i visse kystområder, fri for vindmøller.Udvalget anbefaler, at de regionale beskyttelsesinteresser, som amterne har udpeget iregionplanerne, indgår i grundlaget for [kommunernes] udpegninger af potentiellevindmølleområder.”En gennemførelse af det foreliggende lovforslag vil klart stride mod anbefalingerne fra Regeringens egetudvalg vedrørende opstilling af vindmøller på land. Konsekvenserne heraf vil som beskrevet være enafgørende negativ ændring af områdets store landskabelige oplevelser; et åbent, øde og støjfrit landskab!Tilsvarende vil en gennemførelse af lovforslaget – med intensivt belyste møller - være i strid medanbefalingerne i Skov- og Naturstyrelsens vejledning for udendørs belysning ”Lys over land”5, 2002. Formålet
34
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/DD516ABE-42D2-49C9-99EA-07DE3EBEDC0C/40309/endeligrapport020207.pdf
Udvalgets rapport bygger på undersøgelsen ”Store vindmøller i det åbne land – en vurdering af de landskabelige
konsekvenser, Birk Nielsen, 2007 (http://www2.sns.dk/udgivelser/2007/978-87-7279-751-9/pdf/978-87-7279-751-9.pdf)Undersøgelse konkluderer vedr. de regionale landskabsudpegninger:
”Regionplanerne udpeger landskabelige interesseområder, […], samt værdifulde og bevaringsværdige landskaber. Dettesker ud fra stillingtagen til deres landskabelige værdier, hvori også kan indgå uforstyrrethed. Udpegningen giver en rækkeanbefalinger for, hvilke landskabelige indgreb der anses for acceptable eller uacceptable, med udgangspunkt i at deværdifulde landskaber bør fremstå homogent og uforstyrrede fra prioriterede betragtningssteder.5
http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/lys/lys_over_land.pdf
3/9
Esbjerg, 5. marts 2010
med vejledningen er at sikre”oplevelsen af mørket, himlen og stjernerne”, hvilket er særligt vigtigt ilandområder, hvor det kan virke”generende for naboer eller andre beboere, der måske netop har bosat sig i
området for at søge de landlige omgivelser med naturligt mørke.”Tilsidesættelse af fredskovs-beskyttelsenDen hidtidige forvaltning af Skovlovens fredskovsbestemmelser i relation til vindmøller er måske bedstbeskrevet i notatet ”Vedrørende etablering af vindmøller på fredskovspligtige arealer”, udarbejdet af Skov- ogNaturstyrelsens Skovpolitiske kontor i 19976:
”Praksis for så vidt, at give tilladelse til bygninger, anlæg m.v., der ikke er nødvendige forskovdriften, er meget restriktiv.…Der er [således] ikke tale om, at det ud fra samfundets planlægningsmæssige hensyn erønskeligt og hensigtsmæssigt, at placering af vindmøller [generelt] bør ske påfredskovspligtige arealer. Det vil stride mod almenvellets/samfundets interesser generelt atefterkomme [individuelle borgeres] ønsker om placering af vindmøller på fredskovspligtigearealer.”I notatet henvises endvidere til undersøgelser, der belyser store vindmøllers skadevirkning på fuglelivet.Regeringens to rådgivende organer på skov- og vildtområdet – Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet – harbegge udtrykt kritik at lovforslagets brud med den hidtidige hundredårige beskyttende skovforvaltning.Skovrådet kalder i sin henvendelse til Miljøministeren af 25. november 20097forslaget om at erstatte mangehundrede hektar fredsskov med industrianlæg”kontroversielt”og kræver som minimum rejsning aferstatningsskov på 200 % af det fældede areal.Vildtforvaltningsrådet har udtrykt”bekymring”over at fjerne så stort et sammenhængende skovareal. Hvis derikke derudover etableres et lige så stort, sammenhængende erstatningsskovareal med dertil hørendelevesteder for fugle og pattedyr er Vildtforvaltningsrådet”imod en sådan beslutning”8.En gennemførelse af lovforslaget, som det er præsenteret - med omfattende permanent skovrydning ogerstatningsskov i form af spredte privat småskove – vil klart stride mod anbefalingerne fra Regeringens egnerådgivende organer på området.At Hjardemål skulle være særligt oplagt til skovrydning og opstilling af store tekniske anlæg strider modSkov- og Naturstyrelsens hidtidige forvaltningsplan for området ved Hjardemål Plantage9.:
” BeskrivelseHjardemål Klitplantage er meget domineret af nåletræ, især fyrrearter og sitkagran. Plantagenbærer præg af store, ensartede bevoksningsflader.…
678
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/6947AF9A-1E24-48DC-886E-5170348B305F/6759/bilag3.pdfhttp://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/D5A25234-DECC-42C3-9B2B-3B35F185530E/99796/Brevtilministeren25112009.pdfhttp://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/1A1D110F-0B23-4A23-8C67-http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/0198AC03-B212-4306-A20E-4135EF2342ED/0/072_Hjardemaal_Klitplantage_areal.pdf
BC1FDF692E46/101113/Vildtforvaltningsraadet_referat_111209.doc9
4/9
Esbjerg, 5. marts 2010
Der findes betydelige klithedearealer i og omkring plantagen.…Der er en stor fast bestand af kronvildt i plantagerne, som også benytter de åbne arealer tilfouragering.Målsætning, plan og konsekvenserHjardemål Plantage bevares som skovbevokset i hele sin udstrækning. Der er ikke umiddelbartbiologiske eller landskabsmæssige forhold, som betinger større rydninger.…Hjardemål Plantage skal fortsat være et sted, hvor man kan finde stilhed og ensomhed.”En gennemførelse af lovforslaget vil således også stride mod den hidtidige lokale forvaltning af området.I Miljøministeriets højtprofilerede Naturkanon fra 2009 er det nordvestjyske kyst- og plantagelandskab fraTranum til Bovbjerg fremhævet som et særpræget naturområde10; særligt fremhævet er Østerild Plantage11.En gennemførelse af lovforslaget vil således være i strid med prioriteringen i Regeringens naturkanon.Tilsidesættelse af planlægningsmæssige hensynDen tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land – nedsat af Miljøministeren ogEnergiministeren i 2006 – udgav i 2007 sin rapport12. I rapporten udpeger arbejdsgruppen 8 land ellerkystnære områder, der ud fra en række parametre – herunder landskabelige forhold – findes egnede tilopstilling af forsøgsmøller; anslået 37 møller. Hjardemål Klit / Østerild-området var ikke et af disse områder.Med baggrund i arbejdsgruppens rapport udpegede Energistyrelsen13i 2009 et område i Nissum Bredning tilreservationsområde for forsøgsmøller, herunder sådanne prototype-møller, som dette lovforslag vedrører.En gennemførelse af lovforslaget vil således være i strid med anbefalingerne fra Regeringens eget udvalgvedrørende udpegning og planlægning af egnede forsøgsområder til forsøgsmøller.Danmarks Naturfredningsforening har den 4. marts 2010 offentliggjort en videnskabelig screening14, derudpeger 25 alternative placeringer for et nationalt testcenter for store vindmøller. Screeningen, der - imodsætning til By- og Landskabsstyrelsens påståede screening – er grundigt dokumenteret, bygger på desamme kriterier, som de i lovforslaget nævnte, men tager endvidere udvidede hensyn til skov- ognaturområder. I kombination med områderne udpeget i den tværministerielle rapport er der således anvistadskillelige potentielle områder for afprøvning og test af store (hav-)vindmøller.Tilsidesættelse af et fyldestgørende og oplyst beslutningsgrundlagLige så lidt, som der er fremlagt nogen dokumentation for den foretagne screening af egnede lokationer, erder fremlagt dokumentation eller redegørelse for behovet for det foreslåede testcenter for havvindmøller.
1011
http://www.skovognatur.dk/Ud/Naturkanon/steder/tranumBov.htmhttp://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/F4CDEC82-2281-4680-9348-32E0BAC34101/64921/Oesterild2.pdfhttp://www.blst.dk/NR/rdonlyres/2B03A19D-2250-4B52-87AF-5E33FB609896/40290/Samlet_Rapport_forsoegsmoeller_febr08.pdf
1213
Energistyrelsens ret til udpegning af områder til forsøgsvindmøller fremgår af seneste ændring af VE-loven, § 22a [Lov
nr. 509 af 12. juni 2009]. I bemærkningerne til lovforslaget [Lovforslag nr. 193 af 22. april 2009] henviser Energiministerentil prototypemøller og rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land.14
http://dn.dk/Files/Billeder/Natur/Landskab/vindmoeller/Rapport_Alternativ_placering.pdf
5/9
Esbjerg, 5. marts 2010
Der findes allerede i dag i Danmark – foruden ovennævnte forsøgsmølleområder – flere faciliteter tiludendørs1516og indendørs test af store vindmøller1718.Også i udlandet har mølle-producenterne mulighed for at teste prototyper. Senest har den britiske regering ifebruar 2010 offentliggjort planerne om etablering af verdens største åbne indendørs testcenter forprototyper af offshore-møller19. Tilsvarende har Siemens Wind Power i august 2009 indgået aftale med denspanske region Cantabria om oprettelse af et vindmølle-testcenter dér20.Et projekt af en karakter og en størrelse som det projekterede bør ikke gennemføres som et rent nationaltprojekt. Projektet involverer en række multinationale producenter, og det er derfor naturligt, at selveetableringen også er et multinationalt anliggende (EU). På den måde vil langt flere mulige placeringer kommei spil; fx de golde ørkenområder i Spanien og de store inddæmmede arealer i Holland. Muligheden foretablering af testcentret på en kunstigt anlagt ø eller som flydende havvindmøller21bør også undersøges.At det foreslåede testcenter skulle være garant for lokale og nationale arbejdspladser er udokumenteret.Konstruktion, design og udviklingen af nye offshore-vindmøller er i vid udstrækning løsrevet fra test ogafprøvning i marken. Måledata fra testcenteret kan aflæses overalt i verden22. Der er endvidere ingensikkerhed for, at det ikke er datterselskaber af indiske og kinesiske vindmølleproducenter, der – underhenvisning til fællesskabsretten – forlanger adgang til det foreslåede nationale testcenter.Tilsidesættelse af sund fornuft.Etablering af det projekterede testcenter vil være et historisk overgreb på Danmarks sidste vildmark og vilefterlade det enestående plantage- og klitområde ved Hjardemål Klit som et stort blødende industrielt sår.Lovforslaget er udtryk for en så ensidig og skruppelløs favorisering af industriproduktionen til fordel forstorslåede rekreative og naturmæssige værdier, at det kun er en kynisk industriminister værdigt.
Et testcenter for store vindmøller inde i plantagen er, ja, helt hen i vejret og langt ude i skoven!Jeg kan således kun på det kraftigste opfordre Miljøministeriet til at trække forslaget om etablering af etnationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild tilbage.Tilsvarende opfordring vil blive sendt direkte til Miljøministeren, Klimaministeren, Folketingets Energiudvalgog Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
15
http://risoe.dk/Risoe_dk/Home/business_relations/Products_Services/consultancy_service/~/media/Risoe_dk/Erhvervskontakt/VEA/Docuhttp://ens.dk/da-
ments/Hoevsoere_infofolder_A5.ashx16
DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/Vindkraft/Havvindmoeller/Aktuelle_havmoelleprojekter/Nissum_Bredning/Sider/NissumBredning-forsoegsomraade.aspx17
http://www.blaest.com/default.aspx?id=845&menuid=1555http://ing.dk/artikel/93119-paa-vestas-testcenter-faar-gearkransen-taesk-vi-koerer-til-det-knaserhttp://www.energytechnologies.co.uk/Home/news/10-02-http://www.investinspain.org/icex/cda/controller/interes/0,5464,5322992_6261791_6279071_4245877_0,00.html
1819
16/ETI_unveils_plans_to_design_world%e2%80%99s_largest_open_access_indoor_test_facility_for_offshore_wind_turbines.aspx2021
Nyeeste offshore-forskning i Norge tager udgangpunkt i flydende hav-vindmøller; se til eksempel:Se til eksempel måledata fra Høvsøre Prøvestation on-line påhttp://veaonline.risoe.dk/rodeo/GraphicsPage.aspx?&Project=4
http://www.siemens.com/innovation/en/publikationen/publications_pof/pof_spring_2008/energy/offshore.htm22
6/9
Esbjerg, 5. marts 2010
VVM-Specifikke bemærkninger til lovforslaget og VVM-redegørelsenFor det tilfælde, at lovforslaget skulle blive fremmet til behandling, finder jeg dog anledning til atfremkomme med følgende bemærkninger til det udsendte høringsmateriale.Vedr. § 1, stk. 1Med formuleringen ”i et område ved Østerild Klitplantage” giver bestemmelsen anledning til at tro, attestcentret placeres nær plantagen, og ikke i plantagen. Der bør retteligt stå”…et nationalt testcenter for
store vindmøller i Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thisted Kommune”.Vedr. § 1, stk. 2, § 2, stk. 1 og § 16, stk. 1 og 2VVM-redegørelsen åbner mulighed for, at DTU kan erhverve de opstillede møller. Det er utydeligt ilovforslaget og bemærkningerne, om DTU selvstændigt kan opstille møller eller erhverve allerede opstilledemøller på testarealet. Det er ligeledes utydeligt, hvorvidt eventuelle møller ejet af DTU alene kan anvendes tiltestformål, eller hvorvidt de kan fortsætte som produktionsmøller. Det bør kraftigt præciseres, at i detomfang DTU erhverver eller opstiller møller i testområdet, kan dette kun ske til testformål og kun i detomfang behovet tilsiger det.Vedr. § 8, stk. 1Det fremgår af bestemmelsen, at skovrydningen kan ske i etaper. Det bør præciseres, at rydningen skal ske ietaper og kun i takt med behovet.Af VVM-redegørelsen s. 29 fremgår det, at de lave fyrrebevoksninger i Hjardemål Klit Plantage kan bevares ivindfeltet. Det bør præciseres i bemærkningerne til § 8 at disse bevoksninger skal bevares.Vedr. § 8, stk. 2 og § 9.Som led i en lokal afværgning af de værste konsekvenser ved rydningen af op til 1.500 ha. plantage, og somen del af rejsningen af erstatningsskov bør der i bemærkningerne udtrykkes tilslutning til privat tilplantningaf arealer omkring testcenteret (udenfor test- og vindfeltet); fx på landbrugsarealer øst for testcentret. Sådanskovrejsning kan imødekommes af Skov- og Naturstyrelsen og Thisted Kommune gennem dispensation fraskovforbudszoner og ophævelse af landbrugspligt.Bemyndigelsen til miljøministeren om etablering af ny skov synes overflødig, da tilplantningen øjensynligtblot skal ske under den allerede eksisterende skovrejsningsordning; intet tyder på, at skal rejses 1.500 ha.skov, udover det allerede planlagte i skovrejsningsordningen. At omtale den nye skov som ”erstatningsskov”er en stor forvanskning, da spredte private skove på 5 ha. aldrig kan erstatte den enestående flora, fauna ogdet skovklima, der kun findes i store sammenhængende plantagekomplekser.Vedr. § 9, stk. 1 og 3.Bestemmelserne – og de tilknyttede bemærkninger – fokuserer ensidigt på flagermus, frøer, fugle og § 3-områder. Da de berørte plantagerne er berømte for den store og stærke bestand af kronvildt – der utvivlsomtvil blive stærkt negativt påvirket af skovrydningen og centrets etablering - bør afværgeforanstaltningerneikke begrænse sig til ”yngle- og rasteområder for arter omfatter af bilag 3 i lov om naturbeskyttelse” og”naturbeskyttelsen i øvrigt”. Bestemmelsen bør udvides til også at omfatte ”øvrigt vildt i området, særligtkronvildtet”.
7/9
Esbjerg, 5. marts 2010
I VVM-redegørelsen og bemærkningerne til § 9 er det i detaljer beskrevet hvilket behov ynglende/rugendefugle har for fred og uforstyrrethed i perioden 1. marts til 15. juli. Det er således fastsat, at der i denneperiode ikke må ske skov- eller kvasrydning. VVM-redegørelsen og bemærkningerne gør sig ikke tilsvarendebekymringer for kronvildtet, der – videnskabeligt uomtvisteligt - har brug for mindst tilsvarende fred og ro iperioden 1. september til 30. november, hvor parringen (brunsten) foregår.Det bør derfor i bemærkningerne indskrives, at for at bevare den gode bestand af kronvildt iområdet/plantagerne vil der endvidere ikke blive foretaget skovrydning eller ryddet kvas i perioden fra 1.september til 30. november. Ligeledes bør nedtagning og opstilling af møller under driften af centret undgåseller minimeres i den angivne periode. Dette er navnlig vigtigt, hvis det er ønsket at kunne iagttagekrondyrene i almindelighed og deres brunst i særdeleshed fra opstillede tårne langs de ryddede arealer.Det bør i et fjerde stykke til § 9 anføres, at afværgeprogrammet og dets status offentliggøres ogdokumenteres hvert andet 2. år. Lokale organisationer, grupper og borgere bør inddrages i dette arbejde.Vedr. § 14.Lys- og støjforholdene ved brug af helikoptere og (mobil)kraner i forbindelse med opstilling af møller erubeskrevet i VVM-redegørelsen, men kan utvivlsomt være af omfattende og generende karakter. På sammemåde som det er muligt at begrænse perioden for helikopterflyvning i området, må det være muligt atlimitere brugen af kraner til opstilling af vindmøller. Som foreslået ovenfor bør der ikke i større omfangarbejdes med kraner i perioderne 1. marts – 15. juli og 1. september – 30. oktober.Dette giver en hensigtsmæssig balance mellem perioderne for opstilling af møller (og skovrydning) forår ogsensommer og varetagelse af naturinteresserne sommer og efterår. Hermed sikres de lokale beboere ogsommerhusejere nogle støjfrie perioder (bortset fra den konstante larm fra vindmøllerne).Vedr. § 16, stk. 1 jf. § 2, stk. 2.Det er umiddelbart vanskeligt at se noget behov for at lade producenterne købe opstillingspladserne. Det børdog præciseres, at prisen ved salg af opstillingspladserne, jf. § 16 – som ved udleje, jf. 2, stk. 2 -, skalindeholde en forholdsmæssig andel af udgifterne til anlæg og drift af centeret. Hermed sikres det, atanlægsudgifterne bliver dækket ind, uanset om producenterne (brugerne) erhverver eller lejer pladserne.Vedr. § 18, stk. 2.For at sikre en fair behandling af de berørte ejendomme, bør det præciseres i loven eller bemærkningernehertil, at det ved vurderingen af værditab skal lægges til grund, at Regionplantillæg nr. 2 til Regionplanen2002 – 2012– der forbød opstilling af vindmøller i Hjardemål Klit-området – og fredskovspligten iplantagerne (offentlige og private) fortsat ville have været gældende, hvis ikke loven om et testcenter forstore vindmøller ved Østerild var blevet vedtaget. jf. denne lovs § 23, stk. 2 (forslaget).Vedr. § 22, stk. 4.Af bestemmelsen fremgår det, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter forbudsbestemmelserne i § 22, stk.1 og 2 kan”påklages efter de regler herom, der er fastsat i den lovgivning, som afgørelsen er truffet i
henhold til”. Dette forekommer uklart, da et forbud træffes i henhold til netop Lov om et testcenter for storevindmøller ved Østerild § 22, stk. 1 og 2. Hvilke klagemuligheder gælder da?
8/9
Esbjerg, 5. marts 2010
Vedr. § 23, stk. 2 og § 26, stk. 3.Af § 23, stk. 2 fremgår det, at”§§8-13 og §§ 26- 28 i lov om skove [ikke] finder anvendelse ved udførelse af
arbejder efter kapitel 2 og 3 i denne lov.”Fredskovspligten er således alene suspenderet under testcenteretsetablering og drift, jf. også lovbemærkningerne pkt. 3.3. Herefter burde det være klart, at fredskovspligtengenindtræder ved centerets nedlæggelse og at genplantning af plantagerne således skal ske, jf. princippet iskovlovens § 39, stk. 1, nr. 2.Noget tyder imidlertid på at Miljøministeriet ønsker at rydde fredsskoven permanent. Således fremgår det af §26, stk. 3, at miljøministeren bestemmer, hvordan testområdet skal retableres til skov- eller naturformål, jf.også lovbemærkningerne pkt. 4.10: ”retableres … til naturformål”. Ligeledes fremgår det at By- ogLandskabsstyrelsens hjemmeside om testcentret (”Spørgsmål og svar om det nationale testcenter forvindmøller”) at”Når klithede genopstår, bliver den automatisk omfattet af den generelle biotopbeskyttelse
efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at den fremover skal bevares som klithede.”I vindfeltet, der skal administreres af Skov- og Naturstyrelsen, vil den ryddede fredskov således permanentovergå til en slags hede beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Hermed er fredskovspligten ophævet ivindfeltet. I testområdet er det heller ikke givet, at fredskovspligten genindtræder ved centrets ophør, daMiljøministeren forbeholder sig retten til blot at udlægge dette område til naturformål.Da der således ikke i loven er nogen forpligtelser til eller muligheder for at etablere fredsskov – forstået somældre, højstammet skov, jf. Skovlovens § 8, nr. 1 - på nogen af de ryddede arealer (vindfelt + testområde) itilfælde af testcentrets nedlæggelse er fredskovspligten reelt permanent ophævet.Det er således lodret forkert, når der i lovbemærkningerne pkt. 3.3 står, at”Fredskovspligten ophæves ikke”.Vedr. § 24.Det anføres i bestemmelsen, at testområdet ”kan” afspærres med bomme og skiltning m.v. Det børpræciseres, at der ikke kan ske permanent afspærring af området, men at dette kun kan ske i et kort tidsrumi tilfælde af farlig aktivitet. Endvidere bør det præciseres tydeligere, at der ikke må ske hegning aftestområdet.Vedr. § 26 og § 2, stk. 2.Foruden omkostningerne til anlæg og drift af centeret skal den driftsansvarlig tillige sikres betaling foromkostningerne til testcentrets rydning og retablering til skov og natur fra vindmølleproducenterne(brugerne). Dette kan ske ved indbetaling til en retableringspulje/-fond. Et sådan vilkår er helt afgørende,hvis centret skal være 100 % brugerfinansieret og konkurrenceforvridning skal undgås.***Venlig hilsenCand.jur.Frans BennetsenNygårdsvej 133, 1. th.6700 Esbjerg
9/9
23. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.10.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
Side1af2
11.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Side2af2
23. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1. At der ikke foreligger en sammenhængende rapport vedrørende testmøllestrategi forDanmark. Jeg har per mail spurgt, Peter Hjuler Jensen, Risø/DTU om der foreligger en”Testcenterstrategirapport”, og han har d. 12 okt. Svaret er, at det er der, og PHJhenviser til vindmølleindustriens hjemmeside, hvorfra jeg kan downloade en 18 siderlang rapport med en række argumenter for nødvendigheden af at etablere ettestcenter. Der er tale om etablering af et nationalt testcenter som koster mangehundrede millioner kroner, kan have meget store miljømæssige virkninger, og somogså kan være afgørende for, om den danske vindmølleindustri kan klarekonkurrencen i fremtiden. Det er i den situation meget overraskende ogutilfredsstillende, at der ikke foreligger en samlet national testcenterstrategi, hvor enrække vigtige spørgsmål gennemarbejdet diskuteres.2. At der ikke er gennemført nogen cost benefit analyse af testcentrets virkninger pålokalområdet, i dette tilfælde Østerild. Hvad vinder området i form af flerearbejdspladser i opførelsesfasen af centret og senere i driftsfasen? Hvad taber områdeti form af tabte naturmæssige herlighedsværdier som gør det vanskeligere at fåuddannet arbejdskraft til området? Hele linjen fra Nationalparken i vest overHjardemål Østerild området til Vejlerne repræsenterer en i Danmark helt eneståendenatur, som placeret mellem fjorden og havet og kan have en helt specieltiltrækningskraft på uddannet arbejdskraft. Hvad taber området på grund af derestriktioner på vindkraftudbygningen, som testcentret pålægger Nordthy. Det kandreje sig om 10-30 mio. kroner årligt alt afhængig af restriktionernes omfang. Hvoromfattende og store disse restriktioner bliver ved vi endnu ikke. Hvad taber områdetpå grund af evt. tabte turistindtægter? Hvad taber området p.g.a.landbrugsproduktionsenheders fraflytning fra området? Der mangler en opgørelse aflokalområdets omkostninger og indtægter ved testcentret. Sådanne undersøgelser erdet vigtigt at gennemføre, da området er et ”hinterland”, som vanskeligt kan tåle tabaf dets naturmæssige kærneaktiver.
Side1af2
3. At der ikke er gennemført en grundig sammenligning af en række alternativeplaceringer af testcentret. Jeg har den 3/12 anmodet om at få aktindsigt ibeslutningsgrundlaget, og den 18/ 3 fået afslag under henvisning tiloffentlighedslovens undtagelsesbestemmelse i § 10, stk.1. Jeg har den 26 januar2010 på ny anmodet om aktindsigt, under henvisning til § 11 i samme lov, hvor denneparagraf kan tilsidesætte § 10, hvis der anmodes om oplysninger om faktiskeomstændigheder, og miljøoplysningslovens krav om en konkret afvejning afoffentlighedens interesse, hvis det drejer sig om vigtige miljøinteresser. 5 uger efterdenne anmodning, i går, fik jeg svaret, som er et afslag om aktindsigt. Denne gangmed den begrundelse, at der ikke foreligger flere faktuelle omstændigheder, og at dederfor ikke kan udlevere det, de ikke har.Først et afslag på aktindsigt. Dernæst et afslag (med 5 ugers forsinkelse) hvor deoplyser, at de ingen faktuelle oplysninger har udover dem de allerede har lagt ud pånettet m.v. De oplysninger der er lagt på nettet nu omhandler et skrift dateret d. 8Feb. 2010, hvor der er en helt summarisk gennemgang af de 17 arealer, der ergennemgået. Der er afsat 2-5 linjer plus kortbilag til beskrivelse af de enkelte muligetestlokaliteter. I anden sammenhæng har Miljøministeriet beskrevet, at de har lavetdetaljerede analyser af de enkelte lokaliteter, og er kommet frem til at Østerild er deneneste mulige lokalitet. Disse detaljerede analyser synes så at være de 2-5 linjersbeskrivelse fra 8. Feb. Skriftet om de 17 mulige testcenter lokaliteter. Der er kort sagtikke lavet sådanne detaljerede analyser. Det er det miljøministeriet siger i deres sidsteafslag på min anmodning om aktindsigt. Vi ved derfor ikke, om placeringen i Østerilder den bedste og billigste for samfundet, for det er ikke undersøgt.Konklusionen på indsigelsen er:1. Der forligger ikke en sammenhængende og grundigt argumenteret offentlig rapportom en vindmølletestcenterstrategi for Danmark. Derfor er det meget vanskeligt atdiskutere, hvilke kriterier et sådant center skal opfylde. Det er ikke nok at henvisetil en 18 siders rapport fra vindmølleindustrien.2. Der er ikke foretaget nogen grundig opstilling af alternative muligheder fortestcentrets placering. De opstillede 17 alternativer er ikke analyseret grundigtnok. De 2-5 linjers ”analyse” der er i 8 Feb. 2010 rapporten fra Miljøministeriet erikke tilfredsstillende. Der er brug for grundige testcenter cost/benefit analyser.Både hvad angår lokale virkninger og hvad angår nationale økonomiske virkninger.Derfor er det vigtigt at vente med den endelige beslutning om testcentrets karakter ogbeliggenhed indtil undersøgelserne i 1 og 2 ovenfor er gennemført.
Med venlig hilsen
Navn:Adresse:Post.nr. Postbye-mail:
Side2af2
23. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsen
Side2af2
23. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser, herunder f.eks at konsekvenser ved en vandstandshævning i områdetikke er tilstrækkelig belyst.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevante
9.
atder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt, samt at det ikke findes dokumenteret, atgældende støjgrænser kan overholdes.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for Europe
15.16.
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.
Med venlig hilsen
Navn Louise BachAdresse Ved Kløvermarken 5, 4 thPostnr., Postby 2300 København Se-mail: [email protected]
Side2af2
Forsberg, KristianFra:Sendt:Til:Cc:Emne:Vedhæftede filer:rikke [[email protected]]6. marts 2010 08:54[email protected]AAR - Aarhus hovedpostkasseNej til kæmpe vindmøllerny skabelon.doc
ny skabelon.doc
med at underskrive denne henvendelse håber jeg inderligt på atvindmølletestcentret i Østerlild plantage stoppes.Danmarks natur er i forvejen presset så hårdt i disse år, Det kan man ikkevære bekendt.Med venlig hilsen Rikke Rørbech
1
23. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af2
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
NavnRikke RAdresse Risvænget 5Post.nr. Postby 8660 Skanderborge-mail[email protected]Medlem af DOF og Fuglepigerne Østjylland
Side2af2
23. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøllerved Østerild
UndertegnedegørhermedindsigelsemoddetafBy-ogLandskabsstyrelsen til Folketinget fremlagte forslag til anlægslovfor industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:Økonomiske besparelser og logistiske simplificeringer kan måskeforklare det paradoksale i, at et testcenter forhavvindmøllerskalbygges påland.Det er straks vanskeligere at forstå, hvorfor detskal ske på et unikt og bevaringsværdigt skov- og naturområde.Hvorfor ikke placere et testcenter på landbrugsjord, evt. tæt på enmotorvej, hvor støjgener allerede eksisterer? De danske skove dækkerblot 14% af landet, mens landbrugsarealet udgør hele 60%.Besparelserne ved at placere et testcenter til lands må holdes opmoddenaturmæssigeødelæggelser,detvilmedføre.30kvadratkilometer skov, klithede, vådområder og eng kan hurtigtryddes, mens genetablering tager en menneskealder. Tænk blot pågenopretningen af Skjern Å. Hvorfor gentage fordums fejltagelser?En beslutning om at gennemføre et projekt af så store dimensionersom dette må nødvendigvis baseres på evalueringer foretaget afuafhængige eksperter, også udenlandske, som i modsætning til restenaf os har mulighed for vurdere projektets videnskabelige ogteknologiske meritter set i forhold til de natur- og miljømæssigeomkostninger.
Med venlig hilsen,
Miljøminister Karen EllemannMiljøministerietHøjbro Plads 41200 København Kcc.: Til By- og LandskabsstyrelsenHøringssvar fra Skovrådet vedrørende Anlægslov for testcenter forstore vindmøller
SkovrådetDen 4. marts 2010
Miljøministeriet har d. 9. februar 2010 sendt et lovforslag i høring, der gørdet muligt at anlægge et nationalt testcenter for afprøvning af store vindmøl-ler på op til 250 meters højde inden for et særligt udlagt testområde i og vedØsterild Klitplantage i Thisted Kommune.Skovrådet ønsker i forbindelse med høringsfasen at fremsætte en rækkegenerelle og specifikke kommentarer omkring lovforslaget:Generelle kommentarerSkovrådet anser, at rydning af fredsskov uden sikkerhed for etablering aftilsvarende erstatningsskov er en alvorlig mangel i lovforslaget:••••••Det er et afgørende brud med de foregående 200 års danske forvaltningaf fredskovsbestemmelserneSkovlovens beskyttelse af skov som samfundsressource er en nødven-dig og stærk lovgivning med en meget streng retspraksis, da det tagerlang tid og mange ressourcer at etablere en skovStatsskoven tilhører alle danskere. Den skal ikke ofres uden den lovplig-tige etablering af erstatningsskovSkovture er danskernes foretrukne fritidsfornøjelse – vi søger fred og roi skoven, og den bidrager dermed med en positiv sundhedsefffekt.Målet om at fordoble skovarealet over en trægeneration risikerer at bliveforsinket yderligere, hvis testcentret etableres, uden at der plantes til-strækkelig erstatningsskovSkoven binder CO2; fældning frigør store mængder kulstof, som (påsigt) kan bindes i ny skov ved rejsning af erstatningsskov. De danskeskoves klimabalance bliver markant dårligere, hvis ca. 1200 ha skovfældes uden plantning af tilstrækkelig erstatningsskovSkovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det endmå være for vindmølleindustrien og dermed indirekte for produktionen afvedvarende energi, skal være hævet over Skovlovens regler om erstat-ningsskov. Staten/Miljøministeriet må følge egne love.
•
Specifikke kommentarer•Skovrådet anbefaler en bred diskussion i Folketinget omkring skovryd-ningen. Alvoren understreges af, at seks yderligere områder i statssko-vene, ifølge Skovrådets informationer, er i spil for placering af den stribemindre testpladser, som ministeren vil melde ud om inden sommeren.Det fremgår af forslaget til anlægsloven, at det ikke er pålagt miljømini-steren at etablere erstatningsskov. Formuleringen i § 8 er, at ministerenkan etablere erstatningsskov. Skovrådet mener, at formuleringen bør
•
ændres til, at ministeren skal etablere erstatningsskov for at skabe sik-kerhed for, at erstatningsskoven rent faktisk etableres.•Der fremgår, at erstatningsskoven kan anlægges i forholdet 1:1. Detteopfatter Skovrådet som utilstrækkeligt, idet Skovrådet finder, at der ikkeer grund til at afvige fra den retspraksis, som pålægger andre skovejereat erstatte rydning af skov med et sted mellem 110 og 200 % efter enkonkret vurdering. Skovrådet forudsætter, at staten udlægger erstat-ningsskov i henhold til de gældende regler.I bemærkningerne til lovforlaget er erstatningsskoven beskrevet som –udover 100 ha – at blive gennemført som privat skovrejsning over helelandet med tilskud. Skovrådet skal henlede opmærksomheden på, at destatsskove, som foreslås ryddet i lovforslaget, er store og ligger i et end-nu større sammenhængende naturområde, at der er friere adgangsfor-hold i statsskove, der er etableret publikumsfaciliteter, og der gennemfø-res målrettede indsatser for at maksimere skovenes naturindhold.Skovrådet bemærker, at det ingen steder oplyses, hvornår erstatnings-skoven kan/skal etableres. Det anbefales, at der sættes en tidsfrist.Skovrådet bemærker, at det ikke oplyses, hvorvidt den tænkte skovrejs-ning kommer udover den lovede skovrejsning i Grøn Vækst (7800 hainden 2015).
•
••
Med venlig hilsen
Niels Elers KochFormand for SkovrådetCenterdirektør, professor, dr. agro.Skov & LandskabKøbenhavns UniversitetHørsholm Kongevej 11DK-2970 HørsholmE-mail:[email protected]
Kort om Skovrådet:Skovrådet består bl.a. af medlemmer fra Dansk Skovforening, Dansk Land-brug, HedeDanmark, Skovdyrkerforeningerne, Danmarks Naturfrednings-forening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Træindustri, Nepenthes,WWF, Friluftsrådet samt repræsentanter for de skovbrugsfaglige og natur-videnskabelige områder.Skovrådet har ifølge Skovloven til opgave at rådgive miljøministeren i skov-brugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove, at afgive udtalelser tilministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for skovene ellerSkovlovens administration og at følge udviklingen i skovene og Skovlovensadministration.
2
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21Postboks 21231015 København Kwww.km.dkTelefon 3392 3390Telefax 3392 3913e-post [email protected]Dokument nr.: 24582/10Kirkeministeriets høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov ometablering af et nationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild, jf.henvendelse fra By- og Landskabsstyrelsen af 9. februar 2010.Kirkeministeriet har haft ’Udkast til forslag til lov om etablering af et test-center for store vindmøller ved Østerild’ sendt i høring hos Aalborg Stiftsøv-righed, jf. vedhæftede høringssvar.Ministeriet kan henholde sig til stiftsøvrighedens vurdering af, at hensynet tilkulturarven og udførelsen af kirkelige handlinger i de omkringliggende kir-ker ikke har kunnet begrunde en statslig indsigelse. Kirkeministeriet har der-for ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.Med venlig hilsenSofie Navntoft Pedersenfuldmægtig
Dato: 8. marts 2010
AALBORG STIFTStiftsøvrighedenDok.nr. 24641/10MJOHDato: 4. marts 2010
Kirkeministeriet (e-post)
Vedr.: Lovforslag om testcenter ofr store vindmøller ved Østerild.Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget udkast til forslag til lov om et testecenter for store vindmøllerved Østerild, hvor formålet er at etablere et nationalt testcenter for store vindmøller i et område vedØsterild Klitplantage i Thisted Kommune.Ud fra VVM-redegørelsen fremgår det, at der er flere kirker, som ligger i nærområdet for testcente-ret, herunder Østerild kirke i en afstand af ca. 4 km., Vesløs kirke ca. 4,5 km., Arup kirke ca. 5,5km., Hunstrup kirke ca. 5 km., Hjardemål kirke ca. 5 km., Hjardemål Klit kirke ca. 2 km., Lild kirkeca. 7 km., Tømmerby kirke ca. 7 km. Og Øsløs kirke ca. 7 km.Det fremgår af lovforslaget, at det er muligt at etablere testmøller på op mod 250 meter, disse vilhaven en væsentlig synlighed i det omgivende landskab, og vil kunne ses på længere afstand. Såstore møller må forventes at få betydelig indflydelse på oplevelsen af kirkerne i det åbne land og vilhaven stor visuel virkning i forhold til udsynet fra og indsynet til kirkerne.Stiftsøvrigheden forventer dog ikke, at testcentret vil påvirke gennemførelsen af kirkelige handlin-ger ved de berørte kirker eller vil have direkte påvirkning af kulturarven i forhold til kirkerne.Stiftsøvrigheden henviser i den henseende til, at der skal træffes alle nødvendige foranstaltningerfor fortsat at sikre kirkerne og en ugeneret gennemførelse af kirkelige handlinger.Aalborg Stiftsøvrighed finder dog, at der ud fra et planlovshensyn er en del belastende problemstil-linger i forhold til kirkerne. I VVM-redegørelsen er der en væsentlig mere overfladisk behandling iforhold til kirkerne, end der normalt er praksis for. De konklusioner, der er angivet i redegørelsen erangivet som skøn og vanskeliggør derfor vurderingen af testcenterets indflydelse i forhold til deomkringliggende kirker. Visualiseringerne i VVM-redegørelsen vises fra standpunkterne F1-F3,M1-M5 og N1-N6, hvorfra man kan betragtede de planlagte opstillede møller, set fra udsigtslinjernefra de forskellige kirker. Der er ingen visualisering, der viser møllernes påvirkning i forhold til deenkelte kirker. Herunder ingen visualisering som viser indsigtslinjerne til kirkerne i samspil med deopstillede vindmøller.Det bemærkes, at for at få et mere nøjagtigt billede af dette samspil, er det væsentligt, at møllernesvirkning – som baggrund for kirkerne – i forlængelse af indsigtslinjerne bliver undersøgt.
86 08 81 89 :xaF
.
k d. m k @l a a m k :t s o p - E – k d.tf it s. g r o bl a a. w w w
88 08 81 89 :.flT
-
groblaA 0009
.
1 nekkabeluhT
Vurderingen af det fremsendte materiale er ydermere vanskeliggjort af, at Aalborg Stift først mod-tog VVM-redegørelsen fra Miljøcenter Århus mandag den 1. marts 2010, hvilket giver meget korttil at bearbejde de enkelte problemstillinger i forhold til berørte kirker.Slutteligt bemærker Stiftsøvrigheden, at man ikke mener, at hensynet til kulturarven og udførelsenaf kirkelige handlinger i de omkringliggende kirker har kunnet begrunde en statslig indsigelse imedfør af planlovens § 29, stk. 1. Stiftsøvrigheden har derfor ikke yderligere bemærkninger til lov-forslaget.
Med venlig hilsenp.s.v
Til miljøministeriet og Miljøcenter ÅrhusFra Aktive Dyrerettigheder,www.aktivedyrerettigheder.dk5. marts 2010Regeringen og miljøministeriet har givet tilladelse til, at vindmølleindustrien kan etablere et testcenterfor store vindmøller i fredskovene Hjardemål Plantage og Østerild Klitplantage. Via anlægsloven skalDanmarkshistoriens største rydning af fredskov gennemføres. Området er præget af gravhøje, istids-landskaber, læhegn, dyrkede marker, klitter, heder, vådområder, søer, damme, moser, en over 100 årgammel fredsskov med løv- og nåleskov m.v.; de fleste af disse naturtyper er beskyttede i henhold tilnationale og internationale aftaler.Området er levested for en lang række fredede, truede og beskyttede dyr og planter. Derfor ønsker vi:1) at området undersøges nærmere for at få nøjagtig viden om flora og fauna, 2) at EU vurderertestcentrets effekt i forhold til kravene i EU’s Habitatdirektiv og EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv og 3) atområdet vurderes i forhold til bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse om fredningaf visse dyre- og plantearter, Ramsar-Konventionen, Københavnererklæringen (om skov), FN’s Bio-diversitetskonvention m.fl.Hjardemål Plantage og Østerild Klitplantage er fredskove. Østerild Klitplantage blev anlagt i årene1889-1940, primært for at standse sandflugten. Østerild Klitplantage grænser op til naturreservatetVejlerne, der er en af Nordeuropas vigtigste fuglelokaliteter – både som yngleområde og rastepladsunder træk forår og efterår. Plantagen har en stor variation og mange tilbud til gæster.Ifølge høringsmaterialet er det ”afgørende”, at vindmølleindustriens testfaciliterer ligger i Danmark.Vindmølleindustrien og Risø DTU mener, at Østerild Klitplantage er det bedste sted at placeremøllerne. Hvis ikke de nødvendige testfaciliteter er til stede, vil fabrikanterne være nødsaget til at søgetil udlandet, står der i materialet.I VVM-undersøgelsen tilsidesættes flere love og aftaler om beskyttelse og fredning af dyr og planter. Iundersøgelsen accepteres det f.eks., at dyr, som er stærkt truede og/eller har været uddøde iDanmark, mister deres levesteder. Vi mener, at VVM-undersøgelsen er stærkt farvet af et ønske om atlegitimere regeringens og vindmølleindustriens forehavende i Thy. På grund af dens udsagn ogudeladelser finder vi undersøgelsen tendentiøs – og dermed utroværdig.Dansk natur og biodiversitet forringes væsentligt år for år. En stor del af de udrydningstruede arter påden danske rødliste lever i skove - Danmark mangler skov og biologisk mangfoldighed. Der skal merepolitisk fokus på skovenes rolle, sagde miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på et samråd i Folke-tingets Miljøudvalg om biodiversitet. På trods af hensigter og lovgivning står beskyttede og fredededyr, planter og naturtyper foran udryddelse i Thy. Truede dyr og planter kan ikke blot erstattes af nyeog værdifuld natur vil gå tabt. Erstatningsskov (som endnu ikke er placeret) vil være hundrede år omat vokse op, men det er langtfra givet, at det vilde dyre- og planteliv vil etablere sig i den nye skov.Hvis testcentret realiseres, vil regeringens og vindmølleindustriens ødelæggelse af de to fredskovekunne mærkes i mange årtier frem.Aktive Dyrerettigheder mener, at lovgivning, konventioner, direktiver og andre bindende aftaler gælderalle i samfundet – fra befolkning til Folketing. Gældende lovgivning kan ikke tilsidesættes, og detteomfatter også lovgivning om miljø, natur og naturtyper, vilde dyr og planter. Vi henstiller, at nationaleog internationale love og bestemmelser overholdes.
NaturkanonMiljøministeren optog Østerild Klitplantage i sin naturkanon i oktober 2009. Miljøministeriet skrev bl.a.den 9. oktober 2009:”Udvalget har valgt 24 steder i Danmark som særlig vigtig dansk natur samt
kanoniseret pattedyr, naturtyper, sten og landskabsformer, som er repræsentative for Danmark, ellersom betyder noget særligt for os som danskere.”Naturkanonen skulle fungere som en opdagelsesrejseog få kommende generationer ud i naturen.Den 9. oktober 2009 skrev Skov- og Naturstyrelsen om udpegningen af områder til kanonen:
”Kategorien Steder omfatter en række naturområder, hvor den danske naturs særpræg fremtrædersærligt tydeligt. Områderne er udvalgt efter deres markante natur og ligger jævnt fordelt i rundt ilandet, således at mange får lyst til lige at kigge forbi det kanon-værdige sted, der ligger tæt på der,hvor de bor.”Østerild Plantage blev anset for at være så værdifuld, at den blev udvalgt til kanonen.Plantagen har forandret sig på grund af skovrydninger, stormfald, insektangreb, naturlig foryngelse ogplantning af løvtræer og skovfyr, skriver Miljøministeriet i en folder om Østerild Klitplantage og oplyser:
”Mange døde og væltede træer efterlades i skoven og bliver til gode levesteder for insekter og svampe.På den måde bringes skovdriften nærmere naturens egne processer, og derved øges den biologiskemangfoldighed.”I folderen byder Miljøministeriet velkommen bl.a. med ordene:”IØsterild Klitplantage finder du både
de store vidder og den stille idyl. Plantagen er karakteriseret ved sin store variation, men også ved demange tilbud til skovgæsten”.Der er cykelruter, vandrestier, overnatningsplads, ridestier, hundeskov,mulighed for at fiske i damme og søer m.v., hvilket lever op til et af målene i Naturbeskyttelsesloven.Men VVM-undersøgelsen nedtoner områdets naturværdier:”Østerild Klitplantage fremstår i dag som et
stort, relativt ensartet og lukket skovområde. Hovedindtrykket er en nåletræsplantage domineret afskovfyr, bjergfyr, ædelgran, sitkagran og rødgran. Plantagen rummer dog også betydelige indslag afbøg, eg og birk. Hjardemål Klitplantage er i lighed med Østerild Klitplantage domineret af nåletræ, isærfyrrearter og sitkagran. Plantagen har blandt andet nogle af de største tilbageværende arealer med denoprindeligt plantede skovfyr.”Disse arealer ligger i dag hen uden drift.
Beskyttelse af natur, biodiversitet, dyr og planterDanmark har forpligtet sig til at overholde aftaler om beskyttelse af natur, dyr og planter i områder,som er udlagt ifølge EU’s Habitatdirektiv, EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv og Ramsar-Konventionen.Danmark har desuden forpligtet sig til at efterleve FN’s Biodiversitetskonvention og flere andre aftaler.I VVM-materialet oplyses det: EU’s Habitatdirektiv fastlægger beskyttelse af naturtyper og arter af dyrog planter. EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv fastlægger beskyttelsen af vilde fugle og deres levesteder.Ifølge Ramsar-Konventionen skal landene udlægge og beskytte vådområder af betydning for isærvandfugle. Fælles for aftalerne er pligten til at sikre gunstig bevaringsstatus for en række naturtyperog arter.
der, men derimod grænser mange beskyttede og værdifulde Ramsar-, habitat- og fuglebeskyttelses-områder op til testområdet.
råderne eller i nærheden af dem må der generelt ikke fremmes planer, der kan true de naturtyper ogarter, som indgår i udpegningsgrundlaget. I testområdet er der ikke internationalt beskyttede områ-
De arter og naturtyper, som det enkelte område skal sikre, angives i et udpegningsgrundlag.I om-
Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv. fastsætter fredning af en lang rækkedyrearter (pattedyr, fugle, fisk, krybdyr, padder, insekter, hvirvelløse dyr). Dyrene og deres æg og
yngel må ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles, deres levesteder og reder må ikke ødelægges ellerfjernes. De fredede plantearter og deres frø m.v. må ikke beskadiges eller fjernes fra deres vokse-steder. I bekendtgørelsen er der opført en lang række beskyttede arter af dyr og planter.Naturbeskyttelsesloven skal værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bære-dygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyr og planter. Loven skalbeskytte naturen, de vilde dyr og planter og deres levesteder og landskabelige, kulturhistoriske,naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Loven skal forbedre, genoprette eller tilveje-bringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriskeinteresser. Loven skal forbedre friluftslivet og give befolkningen adgang til at færdes i naturen.Naturbeskyttelsesloven skal anvendes til at bekæmpe sandflugt, forøge skovarealet, genoprette våd-områder og beskytte følgende naturtyper: Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge ogoverdrev; og der må ikke foretages ændringer i deres tilstande.FN har udråbt 2010 til at være Internationalt år for Biodiversitet. Kampagnen kører under sloganet”Biodiversitet er liv, biodiversitet er vores liv.” FN skriver bl.a.:
I et forsøg på at prøve at begrænse det uhørte tab af verdensforskellige arter på grund af menneskelig aktivitet, har FN udnævnt2010 til at være Internationalt år for Biodiversitet.”Biodiversitet, dvs. variationen af liv på jorden, er essentiel for atbevare de levende netværk og systemer som forsyner os med sundhed, rigdom, mad, brændsel og devitale produkter som vores liv afhænger af”, udtaler sekretariat for Konventionen om den BiologiskeMangfoldighed (CBD) som FN’s Miljøprogram (UNEP) er vært for. Menneskelig aktivitet er skyld i atmangfoldigheden af arter forsvinder 1000 gange hurtigere end den naturlige proces.”Undersøgelser og rapporter fra bl.a. DMU viser, at danske naturtyper og dansk natur, flora, fauna ogbiodiversitet har det skidt, og at deres tilstand forværres år for år. Danmark har med underskrivelsenaf FN’s Biodiversitetskonvention forpligtet sig til at standse tabet af biodiversitet i 2010, men det lykkesikke. Danmark har fået adskillige advarsler fra EU-Kommissionen om retssager på grund af mislig-holdelse af unik og beskyttet natur.Miljøministeriet fremhæver naturværdierne i sin folder om Østerild Klitplantage:”Mangeaf skovens
åbne områder fungerer som åndehuller og spisekammer for skovens plante- og dyreliv. Engene bliverplejet ved slåning, og det fremmer udviklingen af en rig flora. Her findes store forekomster af denfredede orkidé Plettet Gøgeurt, som blomstrer fra juni til juli. I de sene sommeraftener kan man hørenatravnens snurrende sang. Den er svær at få øje på, især om dagen, hvor den er inaktiv. Natravnen eren sjælden ynglefugl i Danmark, men den trives rigtig godt i sandede, våde nåletræsplantager med storeåbne flader. Der er en ganske stor bestand i Østerild Klitplantage.”Orkideer og natravne er fredede. Om natravnen står der i VVM-undersøgelsen:”Rydningenaf de
nåletræsdominerede plantager vil betyde tab af ynglehabitat for natravn, og andre mere almindeligeskovfugle. Natravnen udgør en relativt stor bestand i Thy og er tilsyneladende i fremgang, hvorfor detvurderes, at tabet af levesteder kun vil have lokal betydning.”Denne vurdering er uholdbar i forhold tilflere danske og internationale bestemmelser og aftaler.I VVM-undersøgelsen står der:”Møllerne kan udgøre en trussel for områdets havørne. Der savnes
eksakt viden om faren for kollisioner under danske forhold og for kollisioners betydning for bestanden.Havørnen indgår dog ikke i udpegningsgrundlaget for de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder.
Desuden kan møller, hvis vingespidser rækker 250 meter op indebære en fare for kollisioner med isærdagtrækkende fugle. Der foreligger dog ikke specifik viden, og de nye møller er så store, at deneksisterende viden ikke direkte kan overføres til dem. Det er derfor relevant at der gennemføres enmonitering af fuglekollisioner samt fugles adfærd i relation til de store vindmøller samt måler-tårnene.”Manglende viden kan ikke undskylde ødelæggelse af natur og risiko for rødliste-arter. Det er for sentat redde fugle og flagermus, når møllerne er sat op. Havørne og fiskeørne er fredede ifølge flere love.De ser ud til at ville yngle i området, fordi der er høje træer, fri udsigt og føde. Jan Kristensen fraDansk Ornitologisk Forening (DOF) siger:»Ørnene har været i Thy i flere år, især hen over vinteren.
Men det, som er anderledes nu, er at vi ser dem hele året og vi ser både gamle fugle og kønsmodnefugle, som befinder sig sammen i området. Derfor kan Østerild være en yngle-mulighed«.DN oplyser,at et havørnepar har bygget rede i plantagen, de ventes at yngle inden for få år. Havørnen har væretuddød i Danmark.Et stort antal andre fredede og nationalt og internationalt beskyttede dyr befinder sig i området. Ogsådyr, som er i fare for at uddø. Der er sjældne fugle på træk eller som ynglende fugle. VVM-under-søgelsen oplyser bl.a. om fredede dyr i området: SommerfuglenHedepletvinge,Spidssnudet frø,StrandtudseogStor Sandsalamanderfindes på egnen og formentlig ved en del eksisterende vand-huller og vådområder. KrybdyreneFirben, HugormogSnogfindes generelt på tørre, solbeskinnedelokaliteter. Særligt vigtige er sydvendte skrænter og skovbryn, solbeskinnede veje, ikke tilgroedegrusgrave og andre særligt varme levesteder. Nogle arter findes i åbne moser (Hugorm, Alm. Firben),ogSnogener specielt knyttet til vand.Flagermuser knyttet til skov og bevoksninger, tre arter afFlagermuslever i eller ved testområdet. Der er bestande af odder, og den sjældneBirkemuser fundetved Østerild.
væsentlige mangler og ønsker, at disse undersøgelser gennemføres.
Der er ikke screenet for insekter eller andre grupper af dyr og planter, og undersøgelsen giver ikke etfuldstændigt billede af alle relevante forekomster,står der i VVM-undersøgelsen. Vi kritiserer disseVi rejser tvivl om Skov- og Naturstyrelsens datagrundlag: f.eks. anføres det, at Hvid Stork skulle yngle”regelmæssigt i området i væsentligt antal”. DOF anser Hvid Stork for at være uddød i Danmark somfølge af intensiv landbrugsdrift og mangel på føde. Testcentret vil formentlig forhindre storken helt i atflytte til området. Vi anbefaler vidensdeling med nationale og internationale natur- og miljøorganisa-tioner.For at fastholde retssikkerheden for natur og naturtyper og det vilde dyre- og planteliv ønsker vi, atplanerne for testcentret forelægges for EU og for uafhængige forskere for at få en vurdering af kon-sekvenserne for natur, miljø, biodiversitet, flora og fauna. Og derfor ønsker vi en uafhængig juridiskvurdering af, om den danske regering overholder bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, i bekendt-gørelsen om fredning af dyre og plantearter og i EU’s Habitatdirektiv, EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv,Ramsar-Konventionen, FN’s Biodiversitetskonvention, Københavner-erklæringen m.fl.
FredskoveAlle offentlige skove er fredskovspligtige. Skov- og Naturstyrelsen oplyser:”Fredskovspligten blev
indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landetvar blevet ryddet. Fredskov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidigskovdrift. Det betyder bl.a., at man ikke må bygge i fredskov. Det er ejerens pligt at sikre at skovlovenoverholdes. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov afhøjstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov. Moser, heder, enge o.l., dernaturligt hører til en fredskov, skal bevares som de er, uanset størrelsen.”
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har Skovrådet og Vildtforvaltningsrådet udtrykt bekymringover testcentret og anbefalet miljøministeren at respektere århundreders forvaltningspraksis for fred-skov. Vi anbefaler, at regeringen og vindmølleindustrien lytter til disse bekymringer.Da vindmøllerne kan placeres andre steder, sætter regeringen og miljøministeriet i vores øjne lov oggældende praksis om fredskov ud af kraft. Vi ønsker, at lovgivning ikke bøjes for at imødekomme indu-striens krav. Vi stiller desuden det spørgsmål, om der i Danmark er plads til vindmøller af den nævntestørrelse.
Skov og CO2Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er Danmark med 13% skov blandt de skovfattigste EU-lande.Danmark har førstepladsen i EU af andelen af naturfattige landbrugsarealer: 62%. Dertil er mange afverdens nationer enige om, at skovrydning fremover skal undgås (Københavner-erklæringens § 6).Hvis testcentret placeres som planlagt skal 1200-1500 hektar skov fældes, hvilket vil medføre et CO2-udslip på flere hundrede tusinde tons. I en tid med globale klimaforstyrrelser er fældningen af skovenuacceptabel.
AnlægIfølge VVM-vurderingen skal der etableres opstillingspladser til 7 vindmøller på 250 meter plus måle-og lysmaster, der skal anlægges veje og arbejdsarealer, der skal bygges en administrationsbygningm.v. Der skal bruges cirka knapt ½ million stabilgrus og grus svarende til ca. 20.000 stk. lastvognstog.Til etablering af fundamenter til vindmøllerne og masterne skal der bruges i tusindvis af m3 beton itestområdet. Forurening med olie og andet vil blive samlet op, oplyses det.Området vil med dette omfang af aktiviteter ikke kunne genetableres.
23. marts 2010
Indsigelse vedr. forslag til lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild og tilhørendeVVM-rapport
Undertegnede gør hermed indsigelse mod det af By- og Landskabsstyrelsen til Folketingetfremlagte forslag til anlægslov for industrianlæg med store vindmøller ved Østerild og dentilhørende VVM-undersøgelse.
Indsigelsen begrundes med følgende:1.
atdet vil være helt forkert at følge anlægslovens forslag om at placere et industrianlægmed store vindmøller i naturen i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager, danaturen her er af en særlig bevaringsværdig type, som også fremhævet i adskilligeofficielle rapporter gennem de sidste 50-60 år, og senest i Danmarks Naturkanon(2009).
2.
atområdet i og omkring Østerild og Hjardemål Klitplantager er et af de i Danmark
ganske få større sammenhængende stille og nattemørke områder, som også fremhævetaf Danmarks Naturfredningsforening.sig om, at loven primært tjener vindmølleindustriens interesser.hvor de for havvindmøller reelle forhold forefindes.
3.4.5.
atdet er fejlagtigt at hævde anlægsloven tjener almenvellets tarv, når det faktisk drejeratalmenvellets tarv vil være bedre stillet ved placering af vindmølletestcenter på havet,athverken Vindmølleindustrien, By- og landskabsstyrelsen eller Miljøcenter Århus har
ført dokumentation for, at det er for dyrt og besværligt med testcenter på havet, og ateventuelle meromkostninger ved anlæg af testcenter på havet ikke er sammenholdt medde ødelæggelser for natur og mennesker, som et testcenter ved Østerild vil medføre.
6.
atder ikke foreligger en korrekt screening og ikke foreligger fyldestgørende
dokumentation for fravalg af alternative placeringer, der – hvis det fastholdestestcenteret skal etableres på land – bedre kunne være på naturfattig landbrugsjord,som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening.
7.8.9.
atVVM-redegørelsen ikke er tilstrækkeligt saglig.undersøgelser.
atVVM-redegørelsen ikke omtaler alle relevante forhold, og udelader relevanteatder er konstateret tilsidesættelse af fundamentale beskyttelsesmæssige hensyn.
Side1af3
10.11.
atvisualiseringer og tilstrækkelige beskrivelser ikke foreligger i acceptabelt omfang,bl.a. mangler helt visualisering af industrianlæggets natlige belysning.
også de lodsejere der bor inden for ’vindfeltet’ og inden for den store ’beskyttelseszone’,og at en økonomisk erstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, det vil væreat bo så tæt ved et stort og støjende, illumineret industrianlæg i et hidtil stille ognattemørkt smukt område (se ogsåhttp://www.tv2regionerne.dk/?id=532052&r=6).Som følge heraf bør samtlige lodsejere inden for ’beskyttelseszonen’ tilbydes mulighedfor ekspropriation.12.følgende ordlyd: ”Vianerkender den afgørende betydning af at reducere udledning fraskovrydning og skovnedbrydning og behovet for at forstærke fjernelsen af drivhusgassermed skove og er enige om behovet for at skabe positive incitamenter til sådanneinitiativer gennem en omgående etablering af en mekanisme, herunder REDD-plus, til atmuliggøre mobilisering af finansielle ressourcer fra udviklede lande”.13.14.15.16.
atloven reelt vil stavnsbinde lodsejere med bolig inden for støjzonen 44-39 dB, men
atanlægsloven er i klar strid medKøbenhavnererklæringens § 6, der har
atVindmølleindustrien ikke selv har valgt en placering ved Østerild Klitplantage.(publiceret oktober 2009) ikke er fulgt.
atdet ikke foreligger afklaret, hvorforWHO´s Night Noice Guidelines for EuropeatBy- og Landskabsstyrelsen efter anmodning om begæring om aktindsigt ikke har
redegjort herfor på tilstrækkeligt grundlag, og at dette er indklaget til Ombudsmanden.Miljø til EU-kommisionen er fremsendt indsigelse mod anlægsloven og den mangelfuldeVVM-redegørelse.17.
atder såvel fra Danmarks Naturfredningsforening som fra Landsforeningen for Bedre
atDanmarks Naturfredningsforening har gjort indsigelse mod oprettelse af testcenter
for vindmøller i Østerild- og Hjardemål Klitplantager samt foreslået alternative og bedreplaceringer, der skåner Østerild- og Hjardemål Klitplantager og den i dette områdesærligt bevaringsværdige natur.
Konklusion:Som følge af ovenstående bør anlægsloven ikke gennemføres og testcenteret bør placeresandet steds end i Østerild og Hjardemål Klitplantager.For uddybning af ovenstående henvises i øvrigt til den af Landsforeningen for Bedre Miljøfremsendte indsigelse dateret 3. februar 2010 (vedlægges som bilag 1), samt til den afNephentes den 23.2.2010 fremsendte indsigelse til Folketingets Miljøudvalg (vedlægges sombilag 2).
Med venlig hilsen
Side2af3
Side3af3
Miljøminister Karen EllemannMiljøministerietHøjbro Plads 41200 København Kcc.: Til By- og LandskabsstyrelsenHøringssvar fra Skovrådet vedrørende Anlægslov for testcenter forstore vindmøller
SkovrådetDen 4. marts 2010
Miljøministeriet har d. 9. februar 2010 sendt et lovforslag i høring, der gørdet muligt at anlægge et nationalt testcenter for afprøvning af store vindmøl-ler på op til 250 meters højde inden for et særligt udlagt testområde i og vedØsterild Klitplantage i Thisted Kommune.Skovrådet ønsker i forbindelse med høringsfasen at fremsætte en rækkegenerelle og specifikke kommentarer omkring lovforslaget:Generelle kommentarerSkovrådet anser, at rydning af fredsskov uden sikkerhed for etablering aftilsvarende erstatningsskov er en alvorlig mangel i lovforslaget:••••••Det er et afgørende brud med de foregående 200 års danske forvaltningaf fredskovsbestemmelserneSkovlovens beskyttelse af skov som samfundsressource er en nødven-dig og stærk lovgivning med en meget streng retspraksis, da det tagerlang tid og mange ressourcer at etablere en skovStatsskoven tilhører alle danskere. Den skal ikke ofres uden den lovplig-tige etablering af erstatningsskovSkovture er danskernes foretrukne fritidsfornøjelse – vi søger fred og roi skoven, og den bidrager dermed med en positiv sundhedsefffekt.Målet om at fordoble skovarealet over en trægeneration risikerer at bliveforsinket yderligere, hvis testcentret etableres, uden at der plantes til-strækkelig erstatningsskovSkoven binder CO2; fældning frigør store mængder kulstof, som (påsigt) kan bindes i ny skov ved rejsning af erstatningsskov. De danskeskoves klimabalance bliver markant dårligere, hvis ca. 1200 ha skovfældes uden plantning af tilstrækkelig erstatningsskovSkovrådet ser ingen grund til, at dette projekt, hvor nødvendigt det endmå være for vindmølleindustrien og dermed indirekte for produktionen afvedvarende energi, skal være hævet over Skovlovens regler om erstat-ningsskov. Staten/Miljøministeriet må følge egne love.
•
Specifikke kommentarer•Skovrådet anbefaler en bred diskussion i Folketinget omkring skovryd-ningen. Alvoren understreges af, at seks yderligere områder i statssko-vene, ifølge Skovrådets informationer, er i spil for placering af den stribemindre testpladser, som ministeren vil melde ud om inden sommeren.Det fremgår af forslaget til anlægsloven, at det ikke er pålagt miljømini-steren at etablere erstatningsskov. Formuleringen i § 8 er, at ministerenkan etablere erstatningsskov. Skovrådet mener, at formuleringen bør
•
ændres til, at ministeren skal etablere erstatningsskov for at skabe sik-kerhed for, at erstatningsskoven rent faktisk etableres.•Der fremgår, at erstatningsskoven kan anlægges i forholdet 1:1. Detteopfatter Skovrådet som utilstrækkeligt, idet Skovrådet finder, at der ikkeer grund til at afvige fra den retspraksis, som pålægger andre skovejereat erstatte rydning af skov med et sted mellem 110 og 200 % efter enkonkret vurdering. Skovrådet forudsætter, at staten udlægger erstat-ningsskov i henhold til de gældende regler.I bemærkningerne til lovforlaget er erstatningsskoven beskrevet som –udover 100 ha – at blive gennemført som privat skovrejsning over helelandet med tilskud. Skovrådet skal henlede opmærksomheden på, at destatsskove, som foreslås ryddet i lovforslaget, er store og ligger i et end-nu større sammenhængende naturområde, at der er friere adgangsfor-hold i statsskove, der er etableret publikumsfaciliteter, og der gennemfø-res målrettede indsatser for at maksimere skovenes naturindhold.Skovrådet bemærker, at det ingen steder oplyses, hvornår erstatnings-skoven kan/skal etableres. Det anbefales, at der sættes en tidsfrist.Skovrådet bemærker, at det ikke oplyses, hvorvidt den tænkte skovrejs-ning kommer udover den lovede skovrejsning i Grøn Vækst (7800 hainden 2015).
•
••
Med venlig hilsen
Niels Elers KochFormand for SkovrådetCenterdirektør, professor, dr. agro.Skov & LandskabKøbenhavns UniversitetHørsholm Kongevej 11DK-2970 HørsholmE-mail:[email protected]
Kort om Skovrådet:Skovrådet består bl.a. af medlemmer fra Dansk Skovforening, Dansk Land-brug, HedeDanmark, Skovdyrkerforeningerne, Danmarks Naturfrednings-forening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Træindustri, Nepenthes,WWF, Friluftsrådet samt repræsentanter for de skovbrugsfaglige og natur-videnskabelige områder.Skovrådet har ifølge Skovloven til opgave at rådgive miljøministeren i skov-brugsfaglige og andre spørgsmål vedrørende skove, at afgive udtalelser tilministeren på eget initiativ om spørgsmål af betydning for skovene ellerSkovlovens administration og at følge udviklingen i skovene og Skovlovensadministration.
2
