L 206 - 2009-10 - Bilag 1: Høirngssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om et testcenter for storevindmøller ved Østerild i Thisted KommuneLovudkastet har været sendt i høring fra den 9. februar til den 5. marts2010.Lovudkastet er baseret på projektet om etablering af et testcenter for storevindmøller ved Østerild, som er beskrevet i den VVM redegørelse, der harværet sendt i høring i 8 uger ligeledes med frist til den 5. marts 2010.Høringsnotat vedrørende VVM redegørelsen er sendt til Folketinget paralleltmed dette høringsnotat.By- og Landskabsstyrelsen har modtaget 155 høringssvar. De modtagnehøringssvar er vedlagt som bilag til høringsnotatet.Lovudkastet har ligesom VVM redegørelsen været sendt i høring til godt135 private beboere med ejendom omkring det foreslåede testområde.Der er modtaget 24 høringssvar fra organisationer, der stort set alle harbemærkninger til lovforslaget. Der er modtaget 10 høringssvar framyndigheder.Der er modtaget cirka 120 høringssvar fra private borgere. Omkringhalvdelen af høringssvarene fra private borgere er enslydende, og fordelersig på to klagebrevsskabeloner. De væsentligste emner herfra er gengivet ihøringsnotatet.Følgende organisationer og myndigheder har sendt bemærkninger tillovforslaget eller oplyst, at de ikke har bemærkninger:DI og DI Energibranchen, 3 F, Ingeniørforeningen IDA, Foreningen af Regi-strerede Revisorer, Dansk Ornitologisk Forening, Landsforeningen Naboertil Kæmpevindmøller, Landbrug og Fødevarer, Dansk Energi, DanmarksNaturfredningsforening Fjends via Viborg Kommune, Det Økologiske Råd,Thy-Mors Energi, Danmarks Naturfredningsforening, Nepenthes, Landsfor-eningen for Bedre Miljø, WWF Verdensnaturfonden, Vindmølleindustrien,Friluftsrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Vindmølleforening,Dansk Skovforening, Vildtforvaltningsrådet, Skovrådet, Advokatsamfundet,Foreningen Aktive Dyrerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kultur-ministeriet v/ Kulturarvsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Thisted Kommune,Thisted Vand, Videnskabsministeriet, Socialministeriet, Energinet.dk,Fødevareministeriet og Kirkeministeriet.

Høringssvarene vedrørende lovudkastet har navnlig vedrørt følgende punk-ter:1. Generelle bemærkninger2. Lovforberedelsen3. Valget af Østerild4. Skovrydninger og erstatningsskov5. Plante- og dyreliv6. Gener fra testcenteret7. Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller8. Ekspropriation og rådighedsindskrænkninger9. Planlægning i vindfelt og beskyttelseszone10. Indretningen af testcenteret og planlægningen for området11. Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreativeværdier12. Kabellægning af delstrækninger, som krydser test og måleområdet13. Offentlighedens adgang14. Forholdet til EU direktiver15. Forholdet til anden lovgivning16. Ændringer i lovudkastet som følge af høringenI det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Miljø-ministeriets bemærkninger er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssva-rene er gengivet i hovedtræk, hvorfor der findes forhold, der ikke er kom-menteret. For detaljerede oplysninger herom henvises til de fremsendtehøringssvar.Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, har Miljøministeriet iforhold til høringsudkastet foretaget yderligere supplerende forklaringer, ud-dybninger og korrektioner i lovforslaget. Der tages forbehold for at der skeryderligere ændringer eller justeringer, når der har været lovteknisk drøftelsemed Justitsministeriet.En stor del af høringssvarene vedrører også VVM redegørelsen ellerindeholder bemærkninger herom. Derfor henvises til høringsnotatetvedrørende VVM redegørelsen.1 Generelle bemærkningerDI, DI Energibranchen, Ingeniørforeningen IDA, Vindmølleindustrien ogDansk Energi hilser lovforslaget velkomment og peger på, at etablering af ettestcenter er en forudsætning for, at Danmark kan beholde sin førerpositioninden for vindmølleteknologi.Danmarks Vindmølleforening mener ligeledes, at etablering af størretestcentre på land er en vigtig og nødvendig forudsætning at fastholde ogvidereudvikle kompetencer inden for udvikling af vindmølleteknologi, og atetablering af de nødvendige testfaciliteter er en opgave af nationalinteresse, og kan forventes både at styrke udviklingen af ny teknologi ogbidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark.

Organisationerne peger på, at der bør være en større andel af offentligfinansiering og ikke alene brugerfinansiering, som det fremgår aflovforslagets § 2.Der pågår pt. drøftelser mellem regeringen og brugerne af det kommendetestcenter, hvorfor det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at besvarespørgsmål vedrørende økonomi på et mere detaljeret niveau, end det ilovforslaget angivne.Flere høringssvar fra private borgere mener, at projektet alene er støtte tilvindmøllebranchen og kun kommer denne til gode.For fortsat at kunne fastholde og tiltrække virksomheder indenfor vindmølle-industrien, og for at Danmark kan fastholde sin førerposition inden for udvik-ling af ny vindmølleteknologi og fremme muligheden for en øget produktionaf vedvarende energi i Danmark, er det af national betydning, at Danmarkkan tilbyde et sted, hvor vindmølleindustrien i samarbejde med forskningsin-stitutioner vil få de bedste faciliteter til forskning, udvikling og afprøvning afnye prototyper af vindmøller, dvs. vindmøller, der endnu ikke er sat i pro-duktion.Videnskabsministeriet har bedt om, at miljøministeren bemyndiges til atfastsætte regler om DTU Risøs opgaver efter loven, da dette er almindeligpraksis, når universiteter har andre opgaver end sædvanlige efteruniversitetsloven.Der vil blive indgået kontrakter mellem staten, vindmølleproducenterne ogden driftsansvarlige om anlægget og driften af det foreslåede testcenter.Lovudkastet suppleres med en bemyndigelse, hvorefter miljøministeren kanudstede sådanne regler efter forhandling med videnskabsministeren.2 LovforberedelsenDansk Ornitologisk Forening rejser kritik 1) af proceduren i forbindelse medudarbejdelsen og offentliggørelsen af VVM redegørelsen, 2) at lovforbere-delsen og navnlig at den tilgrundliggende VVM redegørelse ikke er grundignok, og 3) at offentligheden ikke har været inddraget tilstrækkeligt og orien-teret om grundlaget for etablering af testcentret.Landsforeningen for bedre Miljø gør tilsvarende synspunkter gældende, ogfinder, at VVM vurderingen er mangelfuld og ikke kan danne grundlag forloven. Foreningen finder, at der bør ske en ny proces på baggrund af en nyscreening. Der henvises til VVM notat herom.Friluftsrådet støtter etablering af et nationalt testcenter for store vindmøller,men finder, at processen omkring tilblivelsen af plangrundlaget for testcen-teret har været meget lukket, og at det er kritisabelt, at offentligheden førster inddraget efter at der politisk var valgt en placering.En række høringssvar fra private høringsparter rejser tilsvarende kritik afVVM redegørelsen og finder, at ikke kan danne grundlag for lovforslaget, og

finder, at lovforslaget bør afvente, at der er taget stilling til en endelig VVMredegørelse.Regeringen har ønsket at placere et testanlæg ved Østerild og har iværksaten procedure i forhold til offentlighedens inddragelse. Ligesom for planlæg-ning af store anlægs- eller infrastrukturprojekter, f.eks. motorvejsprojekter,inddrages offentligheden i processen om det foreslåede anlæg, i dette tilfæ-lde et testcenter ved Østerild.Efter offentliggørelsen af regeringens beslutning i september 2009 om at gåvidere med en placering ved Østerild udsendte Miljøministeriet et ideoplæg ioffentlig høring i 19 dage. Herefter blev udsendt en VVM-redegørelse ihøring i 8 uger og et lovudkast i 4 uger.Miljøministeren har afholdt 3 borgermøder i Østerild, hvor der har været lej-lighed til at drøfte projektet om etablering af et testcenter ved Østerild. Førdet første borgermøde og efter det sidste har der været afholdt to lodsejer-møder med repræsentanter fra ministeriet, ligesom Miljøministeriets hjem-meside har indeholdt orientering herom.På borgermøderne har været drøftet et ideoplæg, udkast til VVM redegørel-se og endelig et lovudkast, der har været udsendt på forhånd, og der harværet lejlighed til at stille spørgsmål til miljøministeren herom.Der henvises til notat om VVM-redegørelsen.3 Valget af Østerild i forhold til natur og landskabsværdier og i forholdtil udvælgelsesprocessenDansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økolo-giske Råd, Nepenthes, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Dan-marks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Landsforeningenfor bedre Miljø og foreningen Aktive Dyrerettigheder protesterer mod place-ringen af et testcenter i Østerild pga. områdets særlige natur- og landskabs-værdier og de foreslåede skovrydninger.Flere af organisationerne peger på, at de kan støtte regeringens ønske omat styrke mulighederne for vindkraft, men de er uenige i valget af Østerild ogfinder, at der bør findes alternativer enten på landbrugsjord eller på havet.Endvidere har de fleste private ligeledes protesteret mod valget af Østerild,og der peges på, at der ikke er sket en tilstrækkelig gennemgang oganalyse af mulige arealer, hvor et center kan placeres. Man finder det hellerikke godtgjort, at de mest realistiske testforhold ikke er på havet.Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der gennemføres en ny stats-lig screening med udgangspunkt i, at skov og anden national natur skalfriholdes. Naturfredningsforeningen har fremlagt en rapport om alternativeplaceringer på landbrugsjord, hvor man har fundet 16 alternativer til Øster-ild, og foreningen foreslår, at der sker en ny screening og på den baggrunden ny VVM procedure og derefter lovforslag.

WWF Verdensnaturfonden tilslutter sig generelt det af Danmarks Naturfred-ningsforening fremsendte høringssvar.Landsforeningen Naboer til Kæmpemøller peger på, at hidtidige rapporterom kriterier om placering af vindmøller på land er fraveget, og at der ikke erdokumentation for fravalg af alternative placeringer.Friluftsrådet stiller spørgsmål til grundlaget og kriterierne for screeningen ogforeslår, at der bør foretages en ny screening, hvor kun de tekniske forud-sætninger sætter rammer for, hvilke geografiske områder der indgår iscreeningen.Miljøministeriet har screenet såvel offentlige som private arealer over helelandet ud fra kriterier, som tilgodeser kravene til et testcenter samt hensynettil natur og mennesker. Endvidere er der med DTU og Vindmølleindustrienforetaget konkrete besigtigelser af udvalgte områder. Der henvises til hø-rings notat om VVM-redegørelsen, afsnit om valg af Østerild. Det er endvi-dere beskrevet i et særligt notat, der er offentliggjort på Miljøministeriet, By-og Landskabsstyrelsens hjemmeside.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, har foretaget en gennemgangaf Danmarks Naturfredningsforenings rapport om alternative arealer tilØsterild. I de af foreningen valgte kriterier indgår imidlertid ikke vindmølle-cirkulærets krav om 4 gange møllens højde til nærmeste nabo, således somdet er forudsat i Miljøministeriets screening. Foreningen har endvidere valgtet for lille areal, som ikke opfylder hverken vindmøllecirkulærets bestem-melse om afstand til nabobebyggelse eller bestemmelserne i bekendtgørel-sen om støj fra vindmøller. Rapporten indeholder heller ikke en vurdering af,om de udpegede arealer faktisk kan bruges til opstilling af 7 op til 250 mhøje vindmøller, herunder en vurdering af vindfeltet.Det er Miljøministeriets vurdering, at der ikke i foreningens forslag er etområde, som kan opfylde kravene til et testområde for store vindmøller ogderved kunne blive et alternativ til området ved Østerild.I flere høringssvar fra private borgere peges på, at der ikke er fremlagtdokumentation for, at det er dyrere at placere et testcenter for store vind-møller på havet frem for på land, og denne dokumentation efterspørges.Testcenteret er placeret på land, da vindforholdene på havet ikke lever op tilkravene til et testcenter, ligesom der skal være let og enkel adgang til møl-len. Der henvises til notat om VVM-redegørelsen, afsnit om placering påland og ikke på vandet.4 Skovrydninger, erstatningsskov, erstatningsnatur og afværge-foranstaltningerOm skovrydning har Friluftsrådet anført, at skovrydningen vil have storekonsekvenser for natur og landskab.

Nepenthes nævner, at det er vigtigt at bevare naturområder stedfaste, dade mister meget i naturværd hvis de flyttes omkring. Nepenthes peger på, atung skov ikke rummer samme biodiversitet som gammel, og at naturen vedØsterild kan ikke erstattes, da den er unik som følge af den afsondredebeliggenhed fra lys- og støjkilder. Endvidere peges på, at området samtidigrummer et potentiale for stor, sammenhængende og uberørt natur.For at sikre optimale vindforhold for testcenteret, er det nødvendigt at ryddeskov. Vindmålinger fra medio 2010 skal afklare det præcise behov for skov-rydning, som kan blive op til 1200 ha, men som i første omgang bliver ca.700 – 800 ha. Forud for skovrydningen vil der blive udarbejdet en samletplan for rydningen.På de arealer, hvor plantagen ryddes, vil der blive etableret ny natur i formaf et åbent område, som på sigt kan udvikle sig til klithede. Efter rydningenvil der således stadig være tale om et stort, sammenhængende naturom-råde, men nu domineret af klithede med vandløb, søer, enge og moser somoffentligheden for den offentligt ejede dels vedkommende får mulighed forat bruge som i dag. Spredt i disse naturtyper vil der opstå lave krat ogsmåbevoksninger af pil, birk, eg, skovfyr mv.Der vil blive gennemført en naturpleje, som holder arealerne lysåbne, ogsom sikrer en god naturtilstand. Herudover vil der i området kunne etableresnye småsøer og moser efter sløjfning af kunstige dræn og grøfter.ErstatningsskovDanmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet ogSkovrådet anfører, at der ikke er grund til at fravige skovlovens regler om aterstatte ryddet skov med et sted mellem 110 og 200 % efter en konkretvurdering. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Fore-ning mener, erstatningsskovens størrelse skal være 150 % af den skov somryddes og Nepenthes mener, at den skal være 200 %.Nepenthes og Vildtforvaltningsrådet anfører, at der for den skov som ryddesbør etableres et lige så stort sammenhængende erstatningsskovareal.Dansk Ornitologisk Forening mener, at erstatningsskoven i videst muligtomfang bør etableres som selvgroet, lysåben naturskov på næringsfattigejorder med betydeligt islæt af skovfyr, da dette er ynglehabitat for natravn,hedelærke og andre sårbare danske ynglefuglearter, der vil blive berørt afskovrydningerne i Østerild.En række private borgere, Skovrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Frilufts-rådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Ne-penthes anfører, at der med lovforslaget ikke er garanti for, at der reeltetableres erstatningsskov, idet det af lovforslagets § 8, stk. 2 fremgår, atmiljøministeren ”kan” etablere erstatningsskov. Foreningerne foreslår derforat ”kan” bør ændres til ”skal”.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at erstatningsskov skal rejses iforholdet 1:1,5 for at sikre års tab af skovmiljø, kulstoflagring og oplevelses-værdi, for det tager lang tid at etablere skov. Der er endvidere behov for ilovforslaget at stille krav om erstatningsskovens omfang, sammenhæng,sammensætning og tidsmæssige gennemførsel, herunder at skoven skalgennemføres som større sammenhængende områder med offentligt ejer-skab og offentlig adgang.Friluftsrådet støtter at kun en del af erstatningsskoven etableres lokalt, idetder findes mange andre steder i landet, hvor omfanget af offentlig ejet skover meget begrænset. Rådet ønsker dog, at de lokale behov for skovrejsningskal opfyldes, før der etableres erstatningsskov andre steder i landet.Thisted Byråd anbefaler, at der i videst muligt omfang etableres erstatnings-skov i Thisted Kommune af hensyn til den rekreative anvendelse, sikring afgrundvand mv. forudsat at dette kan ske uden for store gener for landbrugs-driften. En privat borger anfører, at erstatningsskoven bør etableres lokaltog som større sammenhængende skovareal.Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening peger på, at det skalpræciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at erstatningsskoven skalrejses som offentligt ejet, at erstatningsarealerne skal være fundet føretableringen af testcentret kan påbegyndes, og at der skal sættes en fristfor, hvornår skovrejsningen skal være gennemført.Danmarks Naturfredningsforening finder endvidere, at erstatningsskovenskal placeres i større samlede områder, og at det skal dokumenteres, atskovrejsningen kommer oven i den skovrejsning, som er fastsat i aftalenGrøn vækst.Landbrug og Fødevarer anfører, at etablering af erstatningsskov ogerstatningsnatur højst må være i forholdet 1:1, hvis den skal etableres pålandbrugsarealer.Lovforslagets § 8, stk. 2, vil blive ændret så miljøministeren ”skal” i stedet”kan” etablerer erstatningsskov i forholdet 1:1. Regeringens målsætning iforhold til skovrejsning påvirkes ikke af projektet. De arealer, hvor skovenfældes, vil udvikle sig til lysåbne naturarealer bortset fra de arealer, sombruges til veje og møllepladser mv. Erstatningsskoven etableres med 100ha som bynær statsskov i lokalområdet, mens den resterende erstatnings-skov vil blive rejst som privat skovrejsning med tilskud. Den skov der rejses,bliver rejst efter frivillighedsprincippet.Det er hensigten at anvende den eksisterende tilskudsordning til privatskovrejsning til at etablere erstatningsskoven. Der kan gives tilskud tilprivate ejere af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge iskovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Ordningenadministreres af Skov- og Naturstyrelsen.

Erstatningsnatur og afværgeforanstaltningerDanmarks Jægerforbund mener, at lovforslaget i højere grad bør specificerehvilke afværgeforanstaltninger der påtænkes udført og på hvilken måde.Foreningen finder, at det er afgørende at der foreligger en detaljeret pleje-plan for området forud for rydningen, og at der også foretages skånsomrydning af hensyn til de øvrige dyrs ynglesæson og ikke alene fuglene.Danmarks Naturfredningsforening anfører, at der mangler informationer om,hvor store arealer der påvirkes samt hvor, hvordan og hvornår disse er-stattes. Foreningen savner en fast plan for, hvordan skadevirkninger skalafværges og kompenseres.Foreningen foreslår, at regeringen fremlægger en samlet natur, skov- oglandskabsplan for projektet, inden anlægsloven førstebehandles. Planenskal blandt andet vedrøre forvaltningen af naturen, herunder plan forafværgeforanstaltninger, erstatningsnatur og tidspunkter for genetablering.Det anføres, at projektet er et voldsomt stort indgreb i et nationalt særdelesbetydningsfuldt naturområde og at der ikke på nuværende tidspunkt ertilstrækkelig viden om naturen i området (inkl. trækfugle) eller hvordan denpåvirkes. Det er derfor nødvendigt med yderligere undersøgelser.Landbrug og Fødevarer anfører, at det er vigtigt, at etablering af erstat-ningsnatur og erstatningsskov sker på en sådan måde, at den berører så fålandmænd som muligt og inddrager så få landbrugsarealer som muligt.Landbrug og Fødevarer peger på, at erstatningsarealer til afværgeforan-staltninger ikke skal placeres, så de forhindrer udvidelsen af en landbrugs-bedrift og præciseres, at erstatningsarealet ikke placeres så de får betyd-ning for udfaldet ved revurdering af en miljøgodkendelse. Landbrug ogFødevarer anfører endelig, at forholdet for erstatningsnatur skal være 1 til 1for erstatningsarealer på landbrugsarealer, og at der er afgørelser fraNaturklagenævnet der understøtter, at der alene er krav om erstatningsare-aler svarende til det oprindelige.Dansk Ornitologisk Forening peger på, at der bør etableres et stort sam-menhængende naturområde af gedigen kvalitet, der understøtter de natur-lige naturtyper, herunder især atlantisk klithede. Det foreslås, at naturgen-opretningen planlægges og gennemføres i forhold til en samlet naturplan forområdet. Foreningen finder, at der ikke bør ”efterlades” landbrugsenklaverinden for naturområdet, da dette vil vanskeliggøre en genopretning af dennaturlige hydrologi i området, samt medføre forøget næringsstofbelastningaf området. Foreningen anfører også, at hvis kollisioner og forstyrrelser ikkekan undgås, skal der stilles krav om gennemførelse af kompenserende for-anstaltninger i form af forbedringer for de berørte arter i naboområder i Thy.Thisted Byråd lægger vægt på, at der i arbejdet med erstatningsnatur erfokus på nærområdet, og at etablering fortrinsvis sker som skov.I et høringssvar fra en borger nævnes det, at der i anlægsloven skal ske enpræcisering af afværgeforanstaltningernes udformning og omfang.

Der vil blive etableret erstatningsnatur i lokalområdet, som svarer til denbeskyttede natur, der forsvinder som følge af anlægsarbejdet. I forbindelsemed skovrydningen vil der endvidere blive etableret en mere åben natur iform af klithede på de pågældende arealer. Det statslige område vil som idag fortsat fremstå som et stort sammenhængende naturareal.Der vil ligeledes blive iværksat afværgeforanstaltninger og etableret erstat-ningsnatur i projektområdet og på de tilstødende statslige arealer af hensyntil beskyttede arter og naturtyper, herunder yngle- og rasteområder for arteromfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3 (habitatdirektivets bilag IV) samtaf natur beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttet natur, der måtteforsvinde som følge af anlægsarbejdet, vil blive erstattet i forholdet 1:2. Enrække af afværgeforanstaltningerne er beskrevet i VVM-redegørelsen,mens andre vil blive identificeret i forbindelse med yderligere undersøgel-ser. Som følge af behovet for yderligere undersøgelser er der ikke pånuværende tidspunkt en endelig oversigt over, hvilke tiltag der vil bliveiværksat, hvor de vil blive iværksat og hvornår.Der gennemføres bl.a. en vådområdeindsats, der skal opveje næringsstof-udledning som følge af skovrydningen.Den nærmere placering og udformning af afværgeforanstaltninger ogerstatningsnatur vil blive nærmere fastlagt efter yderligere undersøgelser afområdet og i forbindelse med udarbejdelse af en plan for den fremtidigeforvaltning af området.Skovrydningen vil blive igangsat på baggrund af en rydningsplan, som bl.a.skal tage højde for, at der ikke skal ske rydninger i fuglenes yngleperiode.Der vil endvidere blive udarbejdet en samlet plan for den fremtidige forvalt-ning, som skal håndtere, hvordan naturen skal udvikle sig, herunder beskri-ve anlæg og pleje og de nødvendige afværgeforanstaltninger. Der vil skeborgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af planen, ligesom deter praksis i forbindelse med udarbejdelse af driftsplaner for Miljøministeriet,Skov- og Naturstyrelsens, arealer.Landbrug og Fødevarer ønsker præciseret, at erstatningsarealer tilafværgeforanstaltninger ikke placeres, så de får betydning ved revurderingaf miljøgodkendelser.Erstatningsarealer til afværgeforanstaltninger vil efter lovforslaget kunnekomme på tale i forbindelse med en evt. reduceret værdi af yngle- ellerrasteområder for bilag IV-arter, som måtte ske ved anlæg af testcentret(typisk erstatningsvandhuller). Erstatningsarealerne skal placeres, så detsikres, at den økologiske funktionalitet af yngle- eller rasteområderneopretholdes. Lokaliseringen af erstatningsarealer vil på linje med de yngle-og rasteområder, som de erstatter, indgå som en forudsætning for denfremtidige administration af relevant lovgivning, herunder lov ommiljøgodkendelse af husdyrbrug.

5 Plante- og dyrelivGenerelt peges på testcentrets negative betydning for naturen i området,herunder betydningen for fugle og andre dyr.På baggrund af en screening er Østerild Klitplantage blevet fundet bedstegnet til placeringen af et nationalt testcenter for vindmøller. Placeringenindebærer, at der skal ryddes en vis mængde skov for at sikre optimalevindforhold. Ved rydningen bliver det omkringliggende landskab udviklet tilet stort sammenhængende naturområde. Ved anlægget af testcentret vil dersåledes blive skabt ny og mere åben natur på de statslige arealer, der ryd-des. Dette vil indebære flere naturtyper end i dag, hvilket vil være en gevinstfor mange af områdets dyr og planter i forhold til den nuværendeplantagedrift.Der vil i forbindelse med etableringen af testcenteret blive foretaget enrække tiltag for at sikre beskyttelsen af naturen. Disse tiltag vil bliveforetaget på baggrund af en plan for den fremtidige forvaltning.Der vil blandt andet blive etableret nye levesteder for en række arter tilerstatning for de levesteder, der ændres i forbindelse med anlægsarbejdet.For at begrænse skader på levesteder vil der i følsomme områder bliveforetaget skovning uden brug af maskiner. Samtidig vil der ikke blive ryddeteller fliset træ i fuglenes yngleperiode fra 1. marts til 15. juli, ligesom kvas vilblive fjernet gradvist, således at dyrelivet har mulighed for at undvige til detresterende kvas. Selv om der foretages skovrydning i området, vil der fort-sat være større arealer med bjergfyr i det nordlige område. Udover dissetiltag vil der også blive lavet tekniske afværgeforanstaltninger i form af af-mærkninger af barduner for at minimere risikoen for kollisioner mellem vind-møller og fugle.FugleDansk Ornitologisk Forening finder det bekymrende, at der er store usikker-heder i forhold til den betydelige kollisionsrisiko med trækkende fugle, her-under især med gæs, svaner, traner, og store rovfugle. Foreningen pegerpå, at den sårbare tajsædgås også findes hyppigt overflyvende og rastendei området. Foreningen fremhæver, at undersøgelser har vist, at der er enbetydelig forøgelse af kollisionsrisikoen, når master og møller bliver højereend 150 m. Foreningen frygter, at møller med højder op mod 250 m kom-mer op i de hyppigt benyttede trækkorridorer for langdistancetrækkendefugle, både om dagen og natten. Foreningen oplyser også, at der i ØsterildKlitplantage yngler 5 procent (25 par) af den danske bestand af natravne(bilag 1-art), 2-3 par hedelærker (bilag 1- art) og 3-4 par duehøge. Endeliganføres, at det skal sikres, at der på testcentret gennemføres grundigeundersøgelser og forskning i konflikter mellem store vindmøller og fugle,flagermus og anden biodiversitet.Danmarks Jægerforbund anmoder om en uddybning af, hvad der forståssom hensyntagen til æg og reder i nødvendigt omfang.

Vildtforvaltningsrådet anfører, at der skal tages hensyn til påvirkningen aflevesteder for fugle og pattedyr, samt virkningen på trækkendeskovsædgæs og traner.En borger har påpeget, at placeringen af testcenteret er lige op ad Vejlerne,og at det er uklart, hvilken påvirkning anlægget vil have for fuglene iVejlerne. Det fremhæves, at fuglene trækker til og fra Vejlerne dagligt. Derrejses også spørgsmål om anlæggets påvirkning af havørne, traner ognattrækkende fugle. En borger har oplyst, at det meste træk af traner ogandre fugle finder sted netop over det planlagte testcenterområde. Desidste 12-14 år har ynglet et tranepar i området.Natura 2000 og udpegningsgrundlagetTestcentret etableres udenfor og i afstand til Natura 2000-områderne. Dethar været et kriterium for placeringen af testcenteret at sikre, at der ikkesker påvirkning af Natura 2000-områdernes integritet og dermed sikre, atprojektet vil være i overensstemmelse med de forpligtelser der følger afNatura 2000 reglerne.VVM-redegørelsen konkluderer, at det ikke er sandsynligt, at testcentret kanpåvirke Natura 2000-områderne, dvs. skade på levesteder og arter inde iområderne, hvilket vurderes at kunne udelukkes. Det gælder såvel fuglesom andre dele af udpegningsgrundlaget.For arealer udenfor Natura2000 områderne gælder ikke samme strengebeskyttelse som inde i områderne, uanset om der måtte forekomme arter,der er på udpegningsgrundlaget i nærtliggende Natura 2000-områder.Risikoen for påvirkning af fuglearter ved kollisionDet fremgår af VVM redegørelsen, at arter, som er på udpegningsgrundla-get i de Natura 2000-områderne omkring testcenter-området (f.eks. gæs ogtraner), også kan forekomme udenfor områderne og i begrænset omfangogså omkring testcentret.VVM redegørelsen konkluderer ligeledes, at der er visse usikkerhederknyttet til vurderingerne af risikoen for kollisioner af fugle med vindmøllerneog tilhørende master. Disse usikkerheder indgår i den konkrete situation igrundlaget for den samlede vurdering og beslutning af anlægget.Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at VVM redegørelsensandsynliggør, at et evt. begrænset antal kollisioner ikke vurderes at ville fåbetydning for bestande af de pågældende arter.Der foreligger konkrete data for en del arter som sandsynliggør, at risikoenfor kollision for større, dagtrækkende fugle er begrænset. Konklusionerne erbegrundet i, at arterne er kendt for at undvige vindmøller (eksempelvis traneog skarv), eller at arterne primært opsøger arealer uden for testområdet ogpå fourageringstræk og især flyver til og fra Vejlerne (havørn, gæs ogsvaner) uden i nævneværdig grad at krydse testområdet, eller at arealer idet kommende testområde og omkring møllerne bliver mindre attraktive for

arterne og kollisionsrisiko alene af den grund begrænses (havørn). Medhenblik på at nedbringe kollisionsrisikoen til et minimum vil der etablerestekniske afværgeforanstaltninger i form af afmærkning. Kollisioner vil dognæppe helt kunne undgås.Øvrigt om fugleFor tajsædgåsen viser de foreliggende oplysninger, at gæssene stor setikke benytter det kommende testcenterområde til fouragering, menovervejende bruger arealer øst herfor og derfra gør overnatnings- ogfourageringstræk.For natravnen kan særligt fremhæves, at den er i fremgang og at der alene iområdet i Hjardemål Klitplantage har været en stor fremgang på 200procent i forhold til 1994-1995, hvor der grundet skovdriften er blevet flerelysåbne arealer i plantagen. Dette fremgår af en rapport fra 2007. De nyerydninger forventes derfor på linje med den tidligere situation at villefavorisere natravnen, som oprindeligt var tilknyttet hedearealer, idet der vilblive skabt muligheder for nye yngleterritorier eller yngleterritorier, derafløser de, der ligger inde i skov, der skal ryddes.For skovfugle generelt vil der blive skabt bedre levesteder i nærliggendestatskovsarealer ved bla. at skabe mere åben skov med ryddet undervækst.Rydningerne, der også sker af hensyn til flagermus, vil også gavne natrav-nen.For at tage hensyn til ynglende fugle, herunder deres æg og reder, vil derikke blive foretaget skovrydning og flisning i fuglenes yngletid fra 1. marts til15. juli.KronvildtDanmarks Jægerforbund udtrykker bekymring over den planlagte rydning afde store skovpartier og peger på, at påvirkningen af det almene dyrelivherunder kronvildtet burde være nævnt i bemærkninger til lovforslaget.Jægerforbundet efterlyser også en vurdering af konsekvenserne for almin-delige danske pattedyrsarter med tilknytning til skov som f.eks. råvildt, ræv,egern og grævling. Jægerforbundet udtrykker specielt bekymring forkronvildtet, som har dets kerneområde omkring Østerild og Hjardemål, iforhold til om skovrydningen vil fortrænge kronvildtet til områder, hvor detikke har de nødvendige forudsætninger for deres trivsel. Jægerforbundetudtrykker bekymring for, om kronvildtet vil indfinde sig i det ryddede områdeigen, dels pga. støjen fra møllerne og dels pga. det manglende dække.En borger anfører, at det er usandsynligt, at en naturtype som klithede vilindfinde sig. Der vil snarere blive tale om mere plejekrævende naturtyper,og det er usandsynligt, at kronvildtet vil kunne holde området åbent.I VVM-redegørelsen nævnes det, at området også efter projektets gennem-førelse vil have rigelig føde og plads til en betydelig bestand af kronvildt.Det afgørende er, om der er tilstrækkelig ro eller dækning til at dyrene kanføle sig trygge. Føler kronvildtet sig ikke truet, kan de også om dagen findes

på åbne arealer, hvilket i dag ses for eksempel på Kallesmærsk Hede, vedGrærup Langsø eller i Hanstholm reservatet. Det afgørende er således, atdyrene er trygge, dvs. tilstrækkeligt uforstyrrede af jagt og andre menneske-lige aktiviteter. VVM-redegørelsen konkluderer derfor, at det kommendelandskab uden tvivl vil kunne huse en betydelig bestand af kronvildt. Be-standens størrelse og synligheden af dyrene i dagtimerne vil dog afhængeaf forvaltningen, herunder dyrenes mulighed for dækning i særlige områdersamt af jagttrykket og ikke mindst af måden, jagten udøves på.Forvaltningen vil blive tilrettelagt ud fra en helhedsbetragtning af områdetog i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens normale praksis forforvaltning af kronvildt på statens arealer. Det betyder bl.a. at der vil blivetaget hensyn til at kronvildtet skal have ro i de åbne, statsejede områder.De arealer, der skal ryddes for skov skal alle overgå til naturtyper, der eroprindelige på stedet, fra tiden før plantagerne, og som alle sikrer åbnevindforhold: åben klithede, krat, græsset overdrev og eng, sø og mose m.m.Ændringen fra skov til naturtyper vil tage nogle år, idet skoven efterlader ennæringsstofpulje som skal omsættes over tid. Det forventes, at der heltnaturligt vil opstå mange områder med pilekrat m.m. hvor vildtet kan søgedækning, ro og føde. Dette vil give dækning og ro for kronvildtet, menselvfølgelig også for andre vildtarter.Der vil blive udarbejdet en samlet plan for den fremtidige forvaltning, forområdet med det formål at understøtte en mosaik af forskellige naturtyper iform af åben klithede, krat, græsset overdrev og eng, sø og mose m.m.Lodsejere vil blive inddraget heri i sædvanligt omfang. Dertil kommer, at dervil blive givet forvaltningsmæssige tiltag, der vil medvirke til at minimereforstyrrelserne, så området fortsat skal kunne rumme en pæn, stor bestandaf kronvildt og andre landpattedyr tilknyttet skov.Krondyrene vil ved deres græsning have en positiv indflydelse på detsenere plejebehov og dermed reducere omkostningerne ved den fremtidigepleje.Generelt beskyttede arter (Arter på naturbeskyttelseslovens bilag 3)Danmarks Naturfredningsforening i Fjends gør opmærksom på, at der vedopsætning af vindmøller er en konflikt i forhold til flagermus, da de kan døsom følge af pludseligt trykfald i lungerne, når de flyver forbi vindmøllersvingespidser. Der gøres også opmærksom på, at der overvintrer omkring30.000 flagermus i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber ved Viborg. Detindstilles, at flagermusenes trækkorridorer kortlægges med henblik på atundgå at opsætte vindmøller i disse trækkorridorer.Foreningen Aktive Dyrerettigheder peger bla. på, at Østerild Klitplantagerummer levesteder for en lang række fredede dyr og planter, og at områdetbør undersøges nærmere for at få en nøjagtig viden om flora og fauna.

En borger spørger til beskyttelsen af arter der er beskyttet afhabitatdirektivet.Arter beskyttet af habitatdirektivet (uden for Natura2000 områder) har haftstor fokus i VVM arbejdet. Det gælder bilag IV arterne, der bla omfatter allearter af flagermus, også damflagermus, som er beskyttet som bilag IV artuden for Natura2000 områderne..Habitatdirektivet beskytter bilag IV-arternes yngle- og rasteområder modødelæggelse eller beskadigelse. De bilag IV-arter, der er hjemmehørende iDanmark fremgår af naturbeskyttelseslovens bilag 3, og omfatter blandtandet flagermus, birkemus og stor vandsalamander.Ødelæggelse eller beskadigelse af en lokalitet kan ske, hvis dettemodsvares af forbedringer et andet sted i samme økologiske netværk,eksempelvis ved at der etableres nye yngle- og rasteområder.Det er vurderet, at der i området er få flagermus. Testområdet og vindfelteter ikke attraktivt for flagermus, men det kan ikke udelukkes, at flagermuspasserer området og jager dér i begrænset antal i lave antal. I lighed medandre steder i Danmark vil der i foråret og efteråret også kunne forekommetrækkende og omkringstrejfende flagermus.Som erstatning for de yngle- og rasteområder for flagermus, der måtte bliveødelagt i forbindelse med etableringen af testcentret, vil der blive etableretafværgeforanstaltninger til forbedring af eksisterende eller etablering af nyeyngle- og rasteområder for flagermus i de statslige skove eller statsejedeåbne arealer omkring testcenteret. Disse tiltag vil blandt andet bygge påyderligere undersøgelser i området med henblik på, at kunne målretteindsatsen og opretholde eller forbedre den økologiske funktionalitet.Afværgeforanstaltningerne kan f.eks. være forbedrede levesteder forflagermus ved at skabe huller i gamle træer, ved plantning af frugtbærendetræer og ved opsætninger af flagermuskasser.For øvrige tilstedeværende arter omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3vil der på tilsvarende måde blive etableret erstatningsnatur og foretaget af-værgeforanstaltninger. Levesteder for disse arter forventes i væsentligt om-fang at være de beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, som vil blive etableret i forholdet 1:2, såfremt § 3 områder forsvinder.Der vil blive foretaget yderligere undersøgelser med henblik på merepræcist at tilrettelægge og gennemføre de nødvendige afværgeforan-staltninger og etablere den nødvendige erstatningsnatur, hvilket bla. vilafhænge af omfanget af skovrydning.6 Gener fra TestcenteretLandsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller peger på, at afstandskravetpå 4 gange møllens højde er utilstrækkeligt for kæmpemøller på land. Detviser erfaring fra andre møller. Foreningen oplyser, at naboerne vil have

målt støjen ved og i bolig, da beregninger i andre tilfælde ikke holder ivirkeligheden. Henviser til WHO anbefalinger vedrørende nattestøj, idetnavnlig nattestøj er et problem.Om støjgrænser og støjberegninger bemærkes, at støjgrænserne, der erfastsat i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er bindende. De gælder foralle vindmøller, herunder også for testvindmøller.I flere høringssvar er der en sammenkædning mellem støjgrænser ogafstandskrav. Vindmøllecirkulærets krav om afstande mellem mølle ogboliger på mindst 4 gange totalhøjden af vindmøllen er et selvstændigt krav,der er uafhængigt af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Erfaringenviser dog, at afstandskravet, som angår det visuelle i landskabet, samtidiggiver et minimumsbillede af støjgrænserne. Bekendtgørelsen fastsætterbindende grænseværdier for støjen, som i alle tilfælde skal overholdesuafhængigt af afstanden mellem mølle og boliger.Måling af vindmøllestøj hos naboer er forbundet med stor usikkerhed, fordistøjen er relativt svag i forhold til den baggrundsstøj, der normalt optræderpå stedet samtidigt. Derfor er reguleringen baseret på støjmålinger tæt vedmøllen og efterfølgende beregninger af støjens udbredelse i omgivelserne.Det er et almindeligt princip både for virksomhedsstøj og vindmøllestøj, atforskellige områdetyper tillægges forskellig grad af støjfølsomhed ogdermed forskellige grænseværdier for støj.For boligområder, sommerhusområder og rekreative arealer skal vindmølleroverholde de støjgrænser, der gælder for støjfølsom arealanvendelse, dvs.37 og 39 dB ved henholdsvis 6 m/s og 8 m/s. De meteorologiske forhold erher forskellige fra dem, der gælder for reguleringen af virksomhedsstøj.Vindmøller adskiller sig fra andre støjkilder ved at styrken af den udsendtestøj til en hvis grad varierer med vindhastigheden. Når vindens hastighedstiger, vil den baggrundsstøj, som vinden skaber, også stige, hvilket er medtil at reducere den oplevede gene. Derfor er den fastsatte grænseværdi ved8 m/s højere end støjgrænsen ved 6 m/s.Til sammenligning gælder reguleringen af støj fra virksomheder for en situa-tion med svag medvind på 3-5 m/s, hvor vindmøllestøjen normalt er lavereend ved de højere vindhastigheder. Omvendt vil naboer til virksomheder,når vinden er kraftigere end 3-5 m/s, på grund af lydudbredelsesmæssigeforhold kunne opleve støjniveauer, der er højere end den grænseværdi,som virksomheden skal overholde.Desuden skal det påpeges, at støjgrænserne for vindmøller gælder for densamlede støj fra alle vindmøller, mens det for virksomhedsstøj er hverenkelt virksomhed, der skal overholde en fastsat grænseværdi.Om lavfrekvent støj og Infralyd bemærkes, atundersøgelserhar vist, atfrekvensfordelingen af den udsendte støj fra vindmøller er nogenlunde

ensartet for store og mindre, moderne vindmøller, men at den totaleudsendte støj er højere for større vindmøller end for mindre. Dette harværet grundlaget for vurdering af den støj, møllerne vil udsende, og harsammen med de nyeste tal for lydisolationen af danske boliger over forlavfrekvent støj dannet grundlaget for en beregning af det indendørs niveauaf lavfrekvent støj.Resultaterne i redegørelsen giver ikke umiddelbar anledning til at forventeproblemer med lavfrekvent støj, men de viser, at man bør være opmærk-som på lavfrekvent støj fra de meget store fremtidige prototypemøller, og ide kontraktlige forhold, der kommer til at gælde for de fabrikanter, der vilopstille vindmøller på centret, vil der, som anført i redegørelsen, indgå kravtil den lavfrekvente støj, som møllerne udsender, således at den lavfrekven-te støj i omgivelserne bliver begrænset.Med hensyn til menneskers påvirkning af lavfrekvent støj er det fortsatMiljøstyrelsens opfattelse, at der ikke er andre kendte sundhedsskadeligeegenskaber ved lavfrekvent støj og infralyd end ved støj med højerefrekvenser.Det vides med stor sikkerhed, at der ikke forekommer infralyd af miljømæs-sig betydning fra eksisterende vindmøller. Dette gælder både større ogmindre vindmøller og det forventes også at være gældende for fremtidigestore vindmøller.Miljøstyrelsen er bekendt med WHO’s anbefalinger fra oktober 2009 vedrø-rende støj om natten. Miljøstyrelsen oplyser, at anbefalingerne relaterer sigtil trafikstøj og ikke umiddelbart kan sammenlignes med støjgrænserne forvindmøller. WHO anbefalingerne vedrører et årsmiddelniveau for støjen omnatten, mens det for vindmøllestøjen er det øjeblikkelige støjniveau (midletover 1 minut), der ikke må overskride de gældende grænseværdier.Vindmøller er ikke uafbrudt i drift, og når de kører, vil de i de fleste perioderstøje mindre end grænseværdierne i bekendtgørelsen foreskriver, dels pga.skiftende vindretninger, dels pga. skiftende vindhastigheder.7 Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøllerEn række høringssvar fra private lodsejere finder, at værditabsordningenindebærer en utilstrækkelig erstatning for det tab, som lovforslaget med-fører. Flere rejser ønske om mulighed for ekspropriation. En lodsejer ønskeren vurdering på baggrund af erfaringer fra naboer til testcenteret i Høvsøre,og som tilpasses de øgede ulemper fra de større møller i Thy samtmulighed for domstolsprøvelse. Landbrug & Fødevarer mener, at det skalvære muligt for alle landmænd, der er gene-ramte, at opnå erstatning.Landbrug & Fødevarer mener, at også meteorologimaster, lysmarkerings-master og målemaster bør være omfattet af værditabsordningen.En lodsejer mener, at der bør fastsættes retningslinjer for grundlaget forværditabsbetalingen. Et par lodsejere efterlyser visualiseringer, og en

lodsejer mener, at det ikke er uvæsentligt for vurderingen af værditabet,hvilken mølle, der først etableres. Endelig rejses spørgsmål om, i hvilkenradius man vil kunne søge erstatning.En række finder, at fristen for udbetaling af værditabsbetaling bør frem-rykkes, og udbetalingstidspunktet kan være afhængig af tredjemandsadfærd. En lodsejer nævner, at der vil være gener i en lang periode, indenførste vindmølle opstilles.Landbrug & Fødevarer og en lodsejer finder endvidere, at det bør være mu-ligt på et senere tidspunkt at tage værditabets størrelse op til fornyet vurde-ring, hvis det skulle vise sig, at støjgenerne er værre end antaget. Landbrug& Fødevarer anfører, at hvis det fastholdes, at der ikke kan genbehandles,skal grundlaget for erstatningen være baseret på en veldokumenteret vur-dering og fra ”Værst tænkelige” scenarier for 250 meter høje vindmøller ogmaster.Nogle private lodsejere finder, at alle ejendomme i vindfeltet bør være om-fattet af en omkostningsfri mulighed for at gøre krav gældende omkringværditab af egen ejendom. En lodsejer spørger, om det er rimeligt, at detskal være forbundet med udgifter at søge erstatning, hvis man har gener afmøllerne og bor mere end 1,5 km derfra. Det anføres, at området for gratisanmeldelse af krav bør udvides, således at påvirkede ejendomme 5 km fratestcenteret omfattes, og at dette skal gælde en skriftlig meddelelse omtidspunktet for afholdelse af offentligt møde om værditab.Værditabsordningen blev indført med lov nr. 1392 af 27. december 2008(VE-loven). Ordningen har til formål at sikre, at ejere af fast ejendom fårbetaling for værditab, som opstilling af vindmøller påfører deres ejendom.Ordningen vedrører kun værditab på fast ejendom som følge af opstilling afmøller og ændrer ikke på ejeres mulighed for at opnå erstatning m.v. påandre områder. Værditabsordningen supplerer således de almindeligtgældende ulovbestemte naboretlige erstatningsregler.Forslaget til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild har ikke tilformål at udvide værditabsordningen, men tilpasser alene denne, så denkan finde anvendelse på vindmøller, der opstilles på et testcenter. Detbetyder, at værditabsordningen ikke finder anvendelse på f.eks. master,opførelse af bygninger og gener i forbindelse hermed.Værditabsordningen finder heller ikke anvendelse på ejendomme, som ererhvervet af miljøministeren, herunder ved ekspropriation. Dette vil bliveuddybet i lovforslaget og bemærkningerne.VE-loven med tilhørende bekendtgørelser finder anvendelse på vindmøllerpå testcentret, medmindre andet er fastsat i lovforslaget. Der er såledesikke fastsat kriterier for udmåling af værditabet, som fastsættes på bag-grund af et konkret individuelt skøn baseret på de konkrete, lokale forhold.Der er heller ikke fastsat en afstandsgrænse for, hvem der kan rejse kravom værditab. Da vurderingen af værditabet normalt sker, inden opstilling af

vindmøllen, indgår visualiseringer i grundlaget herfor. Energinet.dk kanpålægge opstilleren (i dette tilfælde den driftsansvarlige) at udarbejdeyderligere visualiseringer, hvis det skønnes nødvendigt. Det er endvideremuligt at få prøvet taksationsmyndighedens afgørelser om værditab veddomstolene, som et søgsmål mellem ejeren og opstilleren (i dette tilfældeden driftsansvarlige). Der henvises til VE-lovens regler herom.Det er foreslået i lovforslaget, at værditabsbetalingen først udbetales, nården første mølle er opstillet på centeret. Udbetalingen må nødvendigvisvære betinget af, at der opstilles vindmøller, i og med at vindmølleopsti-llingen er den udløsende handling i forhold til ordningen. Det bemærkes iøvrigt, at udbetalingstidspunktet allerede er fremrykket, idet udbetaling skerved opstilling af den første mølle, selv om værditabet fastsættes ud fra et”worst case” scenarie med opstilling af 7 vindmøller med en højde på 250m, som tidligst forventes at indtræde efter år 2015.Da der er tale om et ”worst case” scenarie er taksationsmyndighedensafgørelse om værditab endelig, således at der ikke efterfølgende kan rejsesnye krav.Planlægningen og afgrænsningen af testcenteret er bl.a. sket på baggrundaf gældende lovkrav til maksimal vindmøllestøj ved nabobebyggelser. Dissestøjgrænser skal overholdes og den driftsansvarlige har pligt til at sikredette.Reglerne om betaling af sagsomkostninger følger af VE-loven. Det betyder,at ejere af ejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af optil seks gange højden af møllerne, i dette tilfælde op til 1.500 m, gratis kanindbringe krav om betaling for værditab. Der er allerede i VE-loven tagethøjde for, at der er tale om store vindmøller, idet afstanden beregnes ud framøllehøjden. Andre ejere, som ønsker at rejse krav om betaling, skal betaleet gebyr på 4.000 kr. Ejerne skal ikke betale mere end 4.000 kr., selv omsagsomkostningerne overstiger dette beløb, og beløbet tilbagebetales, hvisder aftales eller tilkendes værditabsbetaling.Anmeldelse af krav beror på afholdelsen af et offentligt møde, som foreslåsafholdt inden udgangen af 2010. I henhold til VE-loven indkaldes mødet vedannoncering. I forslaget forslås annonceringskravet suppleret af en indivi-duel skriftlig meddelelse til ejendomme beliggende i en afstand af op til seksgange møllehøjden. Der er dog intet til hinder for, at andre interesserede vilkunne få en lignende meddelelse, hvis de anmoder herom. En anmodningvil i givet fald skulle indsendes til Energinet.dk, som administrerer værdi-tabsordningen. Forslaget vil blive ændret i overensstemmelse hermed.8 Ekspropriation og rådighedsindskrænkningerEn række høringssvar vedrører miljøministerens mulighed for at eksproprie-re efter lovforslagets § 15. Der udtrykkes særligt uenighed i, at ekspropria-tion sker af hensyn til almenvellet. Endvidere efterlyses en afgrænsning afadgangen til at ekspropriere, således at dette alene kan ske i forbindelse

med anlægget af testcentret og alene indenfor geografisk defineredearealer.Grundlovens § 73, stk. 1, fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og atingen tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Iflg.praksis kan der eksproprieres både til fordel for offentlige myndigheder ogprivate. Etablering af et vindmølletestcenter er af national betydning for attiltrække og fastholde virksomheder indenfor vindmølleindustrien, og for atDanmark kan fastholde sin førerposition indenfor udvikling af ny vindmølle-teknologi. Det vurderes på baggrund af dette, at ekspropriation til etableringog drift af et sådant testcenter er af hensyn til almenvellet.Adgangen til ekspropriation er i lovforslagets § 15, stk. 1, begrænset så-ledes, at der alene kan eksproprieres til etablering af testcenteret og afhensyn til driften af testcentret. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgårdet, at Miljøministeren kan erhverve fast ejendom, og hvor det er nødven-digt ekspropriere fast ejendom inden for vindfelt, måleområde og testområ-de. Disse områder fremgår af lovforslagets kortbilag. Der er således ikkehjemmel i lovforslaget til at ekspropriere fast ejendom udenfor disse områ-der, f.eks. i beskyttelseszonen, idet disse efter lovforslagets § 22 alene på-lægges planlægningsmæssige begrænsninger.I en række høringssvar gives der udtryk for, at en økonomisk erstatning ikkekan kompensere for det ubehag, der vil være ved at bo inden for støjzonen44-39 dB, vindfeltet og den store beskyttelseszone, og at en økonomiskerstatning herfor ikke kan kompensere for det ubehag, der vil være ved atbo så tæt ved vindmøllerne. Det anføres, at lodsejere som følge heraf skaltilbydes mulighed for at blive eksproprieret.Af lovforslaget fremgår det, at beboelsesejendomme inden for støjzonen vilblive eksproprieret eller opkøbt, da beboelse ikke er tilladt i støjzonen. Debeboere, der fortsat vil kunne blive boende i deres boliger, vil have mulig-hed for at gøre krav gældende om værditabsbetaling efter VE-lovens reglerherom. Der henvises herom til pkt. 8. Endvidere vil lodsejere, der er blevetpålagt begrænsninger i deres råden over deres ejendom ved ekspropriationvære berettiget til erstatning herfor.Ejendomsretten til et areal kan begrænses ved ekspropriation i forskelligtomfang. En ejendom kan således både eksproprieres til eje, hvor den fuldeejendomsret overdrages, eller den kan eksproprieres delvist, således at kunen del af ejendommen overdrages. Ved ekspropriation kan der også fore-tages retlig begrænsning i ejerens råden over sin ejendom ved en merebegrænset ekspropriation ved tinglysning af en servitut, der f. eks. begræn-ser muligheden for skovtilplantning.Da der således efter lovforslaget er givet mulighed for erstatning vedekspropriation og værditabsbetaling efter VE-lovens regler herom, finderMiljøministeriet ikke, at der er grundlag for at tilbyde beboere at købe deresejendomme i et videre omfang, end hvad anlæg og drift af testcentret

Thisted Kommune har i sit høringssvar peget på, at muligheden for at drivelandbrug i testområdet efter bemærkningerne til lovforslagets § 15 er blevetreduceret i forhold til, hvad der er oprindeligt tiltænkt. Af bemærkningernefremgår det, at der er hensigten, at den største del af arealerne inden fortestområdet skal tilhøre staten for at skabe størst muligt råderum for driftenaf testcentret, men der kan være arealer i privat eje, hvis det vil væreforeneligt med driften af testcentret.Den største del af arealerne i testområdet tilhører staten. Af hensyn til an-læg og driften af testcentret vil det blive nødvendigt at ekspropriere vissearealer i testområdet for at skabe størst muligt råderum for driften af test-centeret. Andre arealer i testområdet kan forblive i privat eje og drift i detomfang, det vil være foreneligt med anlæg og drift af testcentret. På bag-grund af høringssvaret justeres lovbemærkningerne i overensstemmelsehermed.Organisationen Landbrug og Fødevarer har i sit høringssvar anført, at det eruklart, hvad omfanget af, hvad der er ”foreneligt med driften af testcentret”.Det er ikke muligt at give en præcis beskrivelse af, hvad der er foreneligtmed driften af testcentret, da omfanget heraf beror på en konkret vurdering.Danmarks Jægerforbund anmoder i sit høringssvar om en accept til engenplacering i nærområdet af den riffelbane, der ligger i vindfeltet, såfremtdet bliver nødvendigt at udbygge den eksisterende riffelbane, og dette ikkekan lade sig gøre grundet bestemmelserne i anlægsloven.Af bemærkningerne til lovforslagets § 15 fremgår det, at der iflg. VVM rede-gørelsen kan være behov for en udvidelse af den eksisterende skydebane,men at opførelsen af den nødvendige støjvold pga. højden vil medføre ge-ner for driften af testcentret. Miljøministeren gives derfor ved lovforslagetmulighed for ved ekspropriation at begrænse denne mulighed for udvidelse,og deraf etablering af støjvold. Det vurderes, at spørgsmålet, at måhåndteres efter allerede gældende lovgivning.9 Planlægning i vindfelt og beskyttelseszoneVindmølleindustrien har i sit høringssvar ønsket præciseret, at der ikke vilvære restriktioner på tilbygninger til eksisterende byggeri i vindfelt ellerbeskyttelseszone samt i forlængelse heraf, at lovforslagets § 22, stk. 2,udgår.Landbrug og Fødevarer har i sit høringssvar anført, at det bør præciseres,hvornår beskyttelseszonens og vindfeltets funktion ændres eller påvirkes,så kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse efter øvrig lovgivning tilat opføre bygninger eller tekniske anlæg, der er mere end 12 meter høje.

Af lovforslagets § 22 fremgår det, at kommunalbestyrelsen ikke må meddeletilladelse til at opføre vindmøller i beskyttelseszonen efter den øvrigelovgivning, hvis beskyttelseszonens funktion derved ændres eller påvirkes.Tilsvarende må ikke meddeles tilladelse til at opføre bygninger ellertekniske anlæg, der er mere end 12 meter høje i vindfeltet, hvis vindfeltetsfunktion derved påvirkes eller ændres.Vindfeltet formål er at skabe et homogent landskab, hvor højdeforskelle ikkebremser vinden og giver risiko for storskalaturbulens, som kan virke for-styrrende i forhold til måleresultater indenfor testområdet. Når kommunalbe-styrelsen skal meddele tilladelse til opførelse af et byggeri omfattet af lov-forslagets § 22, skal der derfor foretages en konkret vurdering af, om detpågældende byggeri har indflydelse på denne funktion.På baggrund af høringssvaret er bestemmelsen i § 22, stk. 2, om byggeri ivindfeltet justeret, så at det fremgår, at begrænsningerne i adgangen til atbygge i vindfeltet ikke skal gælde for byggeri ved eksisterende bygningersamt tilbygninger.Landbrug og Fødevarer har endvidere anført, at de finder det urimeligt, atbegrænsningerne for bebyggelse i beskyttelseszone og vindfelt, jf. lov-forslagets § 22, stk. 1 og 2, fremstår som erstatningsfri regulering, og atbegrænsningerne vil udelukke muligheden for at bygge siloer over 12 m.Bestemmelserne i lovforslagets § 22, stk. 1 og 2 udelukker ikke mulighedenfor at opføre ex. siloer over 12 m. Muligheden begrænses i vindfeltet, idet,en tilladelse til opførelse forudsætter, at vindfeltets funktion ikke påvirkeseller ændres. Hvorvidt dette er tilfældet beror på en konkret vurdering. Ibeskyttelseszonen indføres alene en begrænsning på opførelse afvindmøller.Det er vurderet, at begrænsningerne i § 22, stk. 1 og 2, ikke har karakter afekspropriation, hvorfor de gennemføres som erstatningsfri regulering.Ejerne af Esdal Plantage har i høringssvaret ønsket, at vindfeltet ændres,således at dette ikke omfatter Esdal Plantage.Det præcise omfang af skovrydningen afklares ved hjælp af målinger, somforeligger medio 2010.Danopal A/S ønsker sikkerhed for, at virksomhedens eksisterendevindmøller på sigt vil kunne udskiftes med større og mere støjsvage møller.Danopal A/S er beliggende i vindfeltet, hvorfor kommunalbestyrelsenstilladelse til at opføre bygninger eller tekniske anlæg, herunder vindmøller,der er mere end 12 meter høje, forudsætter, at det vurderes, at vindfeltetsfunktion ikke påvirkes eller ændres derved. Dette beror på en konkretvurdering, hvorfor der ikke kan gives sikkerhed som ønsket af Danopal A/S.

10 Indretningen af testcenteranlæggetThisted Kommune har i sit høringssvar anført, at det påtænktebesøgscenter kan etableres i ejendomme, der overtages af staten, samt atudgifterne til et sådant center kan tydeliggøres i lovforslaget.Ved lovforslaget tilvejebringes alene den planlægningsmæssige hjemmel tilat anlægge et besøgscenter. Der er således ikke ved lovforslaget tagetstilling til omkostninger ved etablering af et sådant besøgscenter. Dette vilblive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.Af bemærkningerne til lovforslagets § 15 fremgår det, at dendriftsansvarlige, i det omfang det er foreneligt med driften af centret, kanetablere administration eller lign. i eksproprierede bygninger.Enkelte har anført, at andre faciliteter på testcentret end testmøllerne kanmedføre gener for beboere i området.Den værditabsordning, der fremgår af lovforslagets §§ 17-20 omfatter alenegener fra vindmøller. Oplever beboere gener fra andre af testcentretsfaciliteter, ex. master, vil spørgsmål om erstatning skulle afgøres efter dealmindelige naboretlige principper.Om § 12 foreslår en privat borger, at det tilføjes, at: ”Vindmøller, bardunma-ster og bygninger i testområdet må ikke anvendes til logos eller reklamer.”Af bemærkningerne til lovforslagets § 12 fremgår det, at møllerne ikke måanvendes til reklame, bortset fra producentlogo i tårnhatten, og at dette vilblive præciseret i kontrakter med brugerne af møllepladserne og den drifts-ansvarlige, ligesom det vil fremgå, at der i øvrigt ikke må opsættes reklamerog producentnavn på og omkring testcentret.Af lovforslagets § 6, stk. 1, fremgår det, at miljøministeren kan stille krav tilbygningers ydre udformning, og af bemærkningerne til bestemmelsenfremgår det, at det i kontrakter med den driftsansvarlige og brugerne afmøllepladserne vil blive stillet krav til bygningers udseende. .Det vurderes på denne baggrund, at der ikke er behov for præcisering afforslagets § 12.11 Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreativeværdierThisted Kommune anfører, at det fremgår af forslaget side 30, at testcentretvil kunne rumme vindmøller med en samlet effekt op til 140 MW svarendetil, at der vil være et beløb på 12.320.000 til rådighed i den grønne ordning.Kommunen konstaterer herefter med tilfredshed, at der kan indsendes enansøgning om udbetaling af støtte fra den grønne ordning for hele dennævnte effekt fra og med lovens vedtagelse.Det fremgår af lovforslaget, at VE-loven finder anvendelse, medmindre an-det fremgår af lovforslaget. I forhold til den grønne ordning er det kun nød-

vendigt at fravige VE-loven, fordi lovforslaget erstatter kravet om plangrund-lag efter lov om planlægning i forbindelse med ansøgning om tilsagn omtilskud. VE-lovens øvrige bestemmelser vedrørende den grønne ordninggælder uændret i forhold til testcentret.Dette betyder, at lovforslaget (i stedet for plangrundlaget) fastsætter, hvorstor den samlede effekt af vindmøllerne forventes at blive, og hvornår derkan ansøges om tilsagn om tilskud.Udbetaling af tilskud følger imidlertid de gældende regler i VE-loven, dvs. atudbetaling at tilskud er betinget af, at vindmøllerne er blevet nettilsluttet.Tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme, som fastlægges ud fraden samlede effekt af de nettilsluttede vindmøller med fradrag af alleredeudbetalte tilskud.Udbetaling af tilskud vil således ikke kunne ske fra og med lovensikrafttræden, men kan ske i takt med, at den samlede installerede effektforøges ved nettilslutning af nye vindmøller.12 Kabellægning af delstrækninger, som krydser test og måleområdetEnerginet.dk og Thy-Mors El-Net A/S anfører, at det skal være muligt forselskaberne at vælge en anden teknisk løsning end kabellægning. I henholdtil Energinet.dk skal Energinet.dk’s godtgørelse som konsekvens af valgfri-heden herefter referere til omkostningerne ved en ”fiktiv” kabellægning sva-rende til kabellægning af de berørte ledninger. Energinet.dk mener, at detbør præciseres, at godtgørelsen af merudgifter alene vedrører de delstræk-ninger, som krydser test og måleområdet.Thy-Mors El-Net A/S mener derimod, at Energinet.dk bør godtgøre samtligeomkostninger ved kabellægning eller ved anden teknisk samfundsøkono-misk forsvarlig løsning. Godtgørelsen bør udbetales, når luftledningen erfjernet. Thy-Mors El-Net A/S forventer og forudsætter, at godtgørelsenligger inden for kapitel 5 i indtægtsrammebekendtgørelsen, samt at even-tuelle tab på grund af forringede vilkår for Thy-Mors El-Net A/S i den frem-tidige benchmarking, som følge af den valgte tekniske løsning, godtgøres.Dansk Energi beder Miljøministeriet om at tilkendegive, at finansieringen afkabellægningen som udgangspunkt følger reglerne iindtægtsrammebekendtgørelsen.Der er ikke noget til hinder for, at selskaberne får mulighed for at vælge enanden teknisk løsning end kabellægning, og forslaget vil blive ændret ioverensstemmelse hermed. Forslaget vil dog stadig kun indeholde engodtgørelse af de dokumenterede meromkostninger, som forslaget isoleretset forårsager. Uanset hvilken teknisk løsning, der vælges, vil godtgørelsenaf meromkostninger ikke kunne overstige de meromkostninger, som enfremrykket kabellægning alene af de delstrækninger, som krydser test ogmåleområdet, i givet fald ville give anledning til.

Det bemærkes herudover, at Thy-Mors El-Net A/S’ aktiviteter reguleres aflovgivningen i øvrigt, herunder elforsyningsloven og indtægtsramme-bekendtgørelsen.NettilslutningspunktEnerginet.dk mener, at der i loven bør fastlægges/henvises direkte tilretningslinjer for betaling af tilslutningsomkostninger til elforsyningsnettet,for fastlæggelse af tilslutningspunkt og regler for energibetaling.Vindmølleindustrien har forstået, at nettilslutningen vil finde sted i henhold tiludligningsordningen under Energinet.dk. Der skal i den forbindelse etab-leres klarhed over placeringen af netselskabets tilslutningspunkt til test-centret. Vindmølleindustrien anbefaler, at tilslutningspunktet fastlæggeshensigtsmæssigt i forhold til testcentrets etablering og drift, og at fastlæg-gelsen sker i dialog med de kommende brugere.Dansk Energi beder om en tilkendegivelse af, at finansieringen af nettilslut-ningen og eventuelle meromkostninger til forstærkning af fordelingsanlæg-gene samt de nettab, der er forbundet med produktionen på testcenteretsker efter de omkostningsmodeller i udligningsordningen, der er lavet i sam-arbejde mellem Energinet.dk og Dansk Energi. Thy-Mors El-Net A/S ogDansk Energi har forstået, at netselskabets tilslutningspunkt er kanten aftestområdet.Der er ikke fastsat særlige regler om nettilslutning og regler for energi-betaling, fordi de følger af de gældende regler i elforsyningsloven, VE-lovenog vindmøllebekendtgørelsen. Det er i øvrigt korrekt, at tilslutningspunktetfor netselskabet er kanten af testområdet.13 Offentlighedens adgangFriluftsrådet udtrykker forståelse for, at det i perioder kan være nødvendigtat afspærre testområdet men foreslår, at der bør være adgang til området,når det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at testområdet ikke bør lukkesmere end højst nødvendigt. Det foreslås endvidere, at reglerne foroffentlighedens færdsel skal præciseres, så det fremgår, under hvilkeomstændigheder testområdet kan lukkes for offentligheden, og hvilkemuligheder der er for færdsel og ophold, når testområdet ikke er afspærret.En borger anfører, at det bør præciseres, at der ikke kan ske permanentafspærring af området, og at der ikke må ske hegning af testområdet.Friluftsrådet har forståelse for, at testområdet i perioder kan afspærres afhensyn til sikkerheden, men det skal fremgå mere præcist af lovensbemærkninger, under hvilke omstændigheder kan lukkes. Testområdet måikke lukkes mere end nødvendigt.Friluftsrådet finder, at størsteparten af det berørte område bliver genskabtsom klithede og resultere i en af de største landskabsforandringer, deroplevet i Danmark. Derfor undrer det, at der ikke i højere grad er lagt op til

at udnytte denne naturforandring til at øge befolkningens mulighed for atopleve naturen.Vindmølleindustrien finder, at adgangsbegrænsningerne gøres mindrerestriktive.I selve testområdet vil der løbende skulle testes nye vinger, belægninger,motorer, gearkasser mv. Færdsel kan derfor være forbundet med risiko og iselve testområdet vil der derfor være behov for at lukke for offentligheden iperioder. I vindfeltet og støjzonen uden for selve testområdet viloffentligheden fortsat kunne færdes efter de almindelige regler.På baggrund af høringssvarene er bestemmelsen om offentlighedensadgang til testområdet ændret sådan at det fremgår, at området kan lukkes,når der arbejdes med opsætning af vindmøller eller store mølledele, ellernår sikkerhedsmæssige hensyn i øvrigt gør det nødvendigt.14 Forholdet til EULandsforeningen for bedre Miljø peger på, at den manglende påvisning afalternative placeringer, der ikke medfører naturødelæggelser og fældning afstore sammenhængende skovområder, vil blive fremsendt til EU-kommissionen.Danmarks Naturfredningsforening peger på, at grundlaget for lovforslaget,dvs. screeningen og VVM redegørelsen, er mangelfuld og er i strid med EUdomstolens retspraksis for VVM direktivet.Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der gennemføres en ny scree-ningsproces, og når der er fundet et areal, udarbejdes en ny VVM redegø-relse gennem en grundig VVM proces. Først når anlægsloven hviler på etveloplyst grundlag og en specifik projektbeskrivelse incl. Naturgenopretning,kan den anses at opfylde kravene i VVM direktivet.Det er Miljøministeriets vurdering, at forslaget opfylder VVM direktivetsartikel 1.5 for projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig nationallov og tilgodeser fugle- og habitatdirektiverne.Der henvises til høringsnotatet om VVM redegørelsen i forhold til valget afØsterild, VVM direktivet og til afsnit 6 i dette notat om plante- og dyreliv.15 Forholdet til anden lovgivningAdvokatsamfundet finder det betænkeligt, at en række bestemmelser ilovgivningen sættes ud af kraft, hvorved prøvelse ved Naturklagenævn ogdomstole unddrages.Borgere har anført, at en miljøminister ikke bør tilsidesætte alle naturbeskyt-telseslove, og at anlægsloven bør tilrettes, så den i videst muligt omfangfølger hensigten med naturbeskyttelseslovene.

Baggrunden for forslaget om, at lovforslaget skal erstatte en række lovbe-stemmelser, er, at der er tale om et stort og unikt projekt af nationalbetydning. Det er mest hensigtsmæssigt, at varetagelse af disse hensynsker med baggrund af den foreslåede lov, der samlet fastsætter rammernefor anlægget.Det vil være Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, der har ansvar forrydninger og DTU, der har ansvar for etablering og drift af testcentret. Storedele af anlægget etableres på Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsensarealer på grundlag af en driftskontrakt med DTU. Driftskontrakten vil sikre,at der varetages de nødvendige hensyn til natur og landskab af en statsligmyndighed med faglig kompetence.ØkonomiI høringssvarene stilles der spørgsmål til, hvem der skal betale foretableringen, rejsning af erstatningsskov, naturpleje udbygning af vejnet,ekspropriations- og værditabserstatninger samt genetableringen af området,når testcenteret nedlægges.Etablering og drift af testcenteret finansieres som udgangspunkt afbrugerne. Dvs. at den driftsansvarlige (DTU) forestår anlæg og drift forbrugernes regning. Der indgås kontrakter om betaling, sikkerhedsstillelse oglignende kontraktmæssige foranstaltninger, der sikrer, at staten ikke skalpåtage sig forpligtelser, der påhviler brugerne. Staten har alene påtaget sigat afholde merudgiften i forbindelse med den statslige del af rejsningen aferstatningsskov, mens udgifter til den private skovrejsning med tilskud bliverafholdt af testcentrets brugere. Naturplejen indgår som en af de forpligtel-ser, som påhviler brugerne af testcenteret. Den udføres af Skov- og Natur-styrelsen for brugernes regning. Der pågår pt. drøftelser mellem regeringenog brugerne af testcenteret.16 Ændringer i lovforslag som følge af høringenDer er foretaget enkelte ændringer i lovforslaget samt justeringer ogpræciseringer heraf som følge af høringen.De væsentligste ændringer er en ændring af § 8 om, at der skal og ikke’kan’ etableres erstatningsskov, for skov der ryddes.Bestemmelserne om kabellægning og lov om vedvarende energi erpræciseret og justeret.Bestemmelserne om byggeri i vindfeltet og om offentlighedens adgang erjusteret og præciseret, herunder at Miljøministeriet ved hjælp af en rækkerekreative tiltag vil sikre, at befolkningens muligheder for natur- ogfriluftsoplevelser opretholdes.Det fremgår nu af lovbemærkningerne, at det angivne omfang skovryd-ningerne ændres til, at der i første omgang ryddes 700 – 800 ha.