Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
L 206 Bilag 1
Offentligt
Høringsnotat om VVM redegørelse
Nationalt testcenter– for vindmøller ved Østerild
Indhold
1. Om projektetBaggrund for etablering af et nationalt testcenter for vindmøllerBaggrund for valg af Østerild Klitplantage – og fravalg af andre arealerVVM redegørelsen og forholdet til EU reglerneVVM redegørelsens form og indholdKort over områdetAnlægsloven
side4578910
2. Borgerne er blevet hørtHøringsperiodenLæsevejledning for høringsnotatet1215
3. HøringenResultater af høringen i tematisk formA. Generelle bemærkningerB. StøjC. Visuelle forholdD. NaturE. DyrF. VandG. Anvendelse og rådighedH. Vindmøller1619222427333435
2
I.
Socioøkonomiske forhold
3838
J. Andet
BilagBilag 1 Oversigt over indkomne svarBilag 2 Arealer screenet i forbindelse med valget af Østerild4045
3
1. Om projektetBaggrund for etablering af et nationalt testcenter for vindmøllerRegeringen konstaterede i efteråret 2008 et behov for pladser til afprøvning af prototypevindmøllersamt til opsætning af serie-0 vindmøller. Behovet for prøvepladser til prototyper er analyseret ogdokumenteret i Megavind-rapporten ”Afprøvning og demonstration af vindmøller” (juni 2008).Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagere fra vindmøllefabrikanter,energiselskaber og universiteter.Den eksisterende nationale prøvestation ved Høvsøre har vist sig ikke at være tilstrækkelighverken hvad angår antal pladser eller den maksimale højde på 165 meter set i forhold til denforventede udvikling inden for vindmøller.
Regeringen ønsker at sikre Danmarks konkurrenceevne og at fastholde Danmarks førerpositioninden for forskning, udvikling og afprøvning af vindmøller. Det er regeringens langsigtede mål atgøre Danmark uafhængig af fossile brændsler - en udvikling hvor vedvarende energi spiller envæsentlig rolle.
Regeringen lod derfor Miljøministeriet komme med konkrete forslag til den videre handling, der kanimødekomme de relevante behov for opsætning af vindmøller på op til 250 meter.Vindmølleindustriens behov for og ønsker til et nationalt testcenter, herunder et behov for en hurtigetablering af testcenteret blev kvalificeret og bekræftet af Risø DTU, som forsker i vindmølleenergisamt af Klima- og Energiministeriet. Der henvises til notat om kriterier for arealer til testmøller af15. april 2009, som findes på Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.
Regeringen besluttede i juni 2009, at Danmark skal have et nationalt testcenter for vindmøller tilafprøvning af prototypevindmøller på til 250 meter, og at anlægget skal etableres ved anlægslov.
Den 30. september 2009 besluttede Regeringens Økonomiudvalg endeligt at udpege ØsterildKlitplantage, som det areal, som der skulle arbejdes videre med til et nationalt testcenter for storevindmøller.
4
Valg af Østerild KlitplantageMed henblik på at indkredse mulige arealer for et nationalt testcenter screenede Miljøministeriethele landet, statslige såvel som private arealer. Følgende kriterier blev i første omgang lagt tilgrund for screeningen:
----
middelvindhastigheden skal være > 8 m/s i 100 meters højdeområdet skal ligge uden for EF- fuglebeskyttelsesområderafstanden til beboelse skal være > 1000 marealet skal være > 346 ha (hvilket af Risø DTU og Vindmølleindustrien bedømmes at værenødvendigt for opstilling af det optimale antal vindmøller)
14 områder viste sig at opfylde disse kriterier.
Screeningen er baseret på data fra SagsGIS, som er tilgængelig på By- og Landskabsstyrelsenshjemmeside, og BBR – og CPR - registeret, og der kan derfor forekomme ejendomme udenfolkeregistertilmeldte personer inden for de identificerede områder.
De 14 arealer blev derefter gennemgået og vurderet konkret i samarbejde med Risø DTU ogVindmølleindustrien. Den konkrete vurdering vedrørte især to forhold. For det første om det varmuligt på en hensigtsmæssig måde at opstille det ønskede antal møller på den nord/sydgåendelinje. For det andet om vindfeltet (4 km) vest for møllerne havde eller kunne gives den rette ruhed.Endvidere blev arealerne set i forhold til forskellige naturbeskyttelsesinteresser, herunderfredninger samt arealets beliggenhed i forhold til de nærmeste bysamfund, ellersommerhusområder.
Ud over de 14 arealer foreslog Vindmølleindustrien området ved Nørhede, Filsø og KallesmærskHede, som alle er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og derfor ikke var fremkommet afscreeningen.Vurderingen blev gennemført ved en besigtigelse med deltagelse af Miljøministeriet, Risø DTU ogVindmølleindustrien af de områder, som ikke umiddelbart måtte afskrives. Der blev konkretforetaget en besigtigelse af arealerne ved Østerild Klitplantage, Hjardemål Klitplantage, Husby
5
Klitplantage, Blåbjerg og Kærgården Klitplantage, samt området ved Nørhede, Filsø ogKallesmærsk Hede.Resultatet af den konkrete vurdering var, at der kun var to områder som aktuelt opfyldte RisøDTU’s og industriens behov; 1) Kallesmærsk Hede, foreslået af Vindmølleindustrien; og 2) ØsterildKlitplantage, som fremkom ved screeningen.Risø DTU og Vindmølleindustrien gennemførte herefter nærmere vurderinger af de to områder.Samtidig fik Vindmølleindustrien mulighed for at byde ind med eventuelle andre arealer, der burdeindgå i det videre arbejde. Ministerierne angav ingen begrænsning i kriterierne for industriensundersøgelser. Industrien spillede ind med følgende arealer: Kallesmærsk Hede, Filsø, Østerild,Halkær Enge (Stadil Fjord), Stauning Lufthavn og Højer. Halkær Enge er EF-fuglebeskyttelsesområde og rummede umiddelbart kun plads til 4 testmøller. Stauning Lufthavn ogområdet ved Højer var nye men blev dog aldrig konkretiseret, idet industrien selv vurderede, atarealerne ikke var store nok til et nationalt testcenter.Resultatet af gennemgangen var, at man gik videre med en placering ved Østerild Klitplantage.Der henvises til tidligere udarbejdede redegørelser om screeningen inkl. forskellige bilag bl.a. omhvilke kriterier et areal skal opfylde, notat om beskyttelsesinteresser samt notat om forholdet til EF-fuglebeskyttelsesområder og opstilling af vindmøller. Der henvises ligeledes til besvarelse afspørgsmål nr. 411 fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om, hvorfor det ikke er muligt atteste prototypevindmøller på havet samt til spørgsmål nr. 442 om screeningen. I bilag 2gennemgås de 14identificerede arealer samt de af Vindmølleindustrien foreslåede arealer.
6
VVM redegørelsen og forholdet til EU reglerneVVM direktivet1stiller krav om miljøvurdering af projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt. Detfremgår dog af direktivets artikel 1.5, at projekter der vedtages i enkeltenheder ved lov (anlægslov)under visse forudsætninger er undtaget af direktivet.
Der er således udarbejdet en VVM - redegørelse og gennemført en VVM - procedure somtilgodeser VVM - direktivet og også indeholder de nødvendige vurderinger efter Habitatdirektivet.
En VVM - redegørelse skal beskrive projektet og på passende måde påvise, beskrive og vurdereprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima,landskab, materielle goder og kulturarv.
At skulle påvise, beskrive og vurdere projektet på passende måde indebærer et krav om, atbeskrivelsen og vurderingerne baseres på tilgængelige oplysninger og ved hjælp af almentanerkendte og gængse vurderingsmetoder.
Kun i mangel af væsentlige basale oplysninger og vurderingsredskaber, kan det i forbindelse meden VVM blive nødvendigt at tilvejebringe nye oplysninger eller udvikle nye vurderingsmetoder.
I området omkring Østerild er det Miljøministeriets opfattelse, at de tilgængelige oplysninger omområdets natur og de allerede eksisterende vurderingsmetoder , kan beskrive de miljømæssigekonsekvenser af etableringen af testcentret.1
Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer)
7
VVM redegørelsens form og indholdMiljøministeriet har gennemført en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) af projektet, somgrundlag for forslaget til anlægslov. Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, der laver VVM-redegørelser for en række større projekter, herunder vindmøller over 150 meters højde, harhaft det overordnede projektansvar.
Til at udføre opgaven er der indgået aftale om bistand til udarbejdelsen af VVM-redegørelsenmed Landskabsarkitekterne Frode Birk Nielsen/SWECO. De har stor erfaring i VVM-vurderinger for vindmøller både i Danmark og i udlandet. Landskabsarkitekterne Frode BirkNielsen/SWECO har haft Orbicon/Leif Hansen som underleverandør omkring natur og miljø,samt EMD (Energi og Miljødata) som underleverandør omkring støj og skygger.
Miljøvurderingen omfatter både opstilling af store vindmøller og rydningen af skoven.
VVM redegørelsen er opdelt i:
Beskrivelse af projektforslagetVurdering af miljømæssige konsekvenser på globalt, regionalt og nationalt niveauVurdering af de miljømæssige konsekvenser på lokalt niveau
VVM redegørelsen indeholder også en opsamling, der sammenkæder VVM redegørelsen medde indholdskrav og den opbygning af redegørelsen, der følger af VVM bekendtgørelsen.2Risø DTU og Vindmølleindustrien har bidraget til at konkretisere ønsker og krav til et nationalttestcenter, således at projektet kunne beskrives i overensstemmelse hermed, og detskonsekvenser for miljøet dermed kunne vurderes. Denne afklaring har været baggrunden fortilpasningen af projektet (beskrevet i indledningen til VVM'en) og udformningen af forslaget tilanlægslov.2. Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) imedfør af lov om planlægning.
8
Kort over området
9
AnlægslovenLovforslaget udmønter i lovgivning den planlægningsmæssige del af det projekt om etablering af ettestcenter ved Østerild, som er beskrevet og vurderet i VVM redegørelsen.Forslaget vil gøre det muligt at opstille og afprøve 7 vindmøller på op til 250 m på det nationaletestcenter. Der skal kunne testes bl.a. vindmøllernes ydeevne, designgrundlag, pålidelighed, kravtil elnettet og sikkerheds-/adgangsforhold. Indtil der er udviklet vindmøller på op til 250 m, vil derkunne opstilles mindre møller i et større antal. Det forventes således, at der vil kunne opstilleseksempelvis 9 vindmøller, indtil de helt store vindmøller er udviklet.Lovudkastet indeholder specifikke bestemmelser om testområdets indretning med vindmøller, må-lemaster, meteorologimaster, interne serviceveje, arbejdsarealer mv., og der fastsættes grænse-værdier for bl.a. skyggekast og rammer for anvendelsen af arealerne i forbindelse med opstillingog anvendelsen af testområdet.DTU foreslås som driftsansvarlig at stå for anlæg og drift af centeret. Udgifterne til anlæg og drift aftestcentret afholdes af brugerne af centeret.
Staten vil kunne sælge og udleje arealer til vindmøllepladser til de vindmølleselskaber, der skalanvende arealet til afprøvning af vindmøller.
Lovudkastet regulerer i øvrigt ikke forholdet mellem parterne, dvs. staten og brugerne, for så vidtangår udlejning, salg og økonomiske forhold mv. Dette sker i kontrakter mellem staten, DTU ogbrugerne af vindmøllepladserne.Gældende lovgivning om støj fra vindmøller ændres ikke. Der er beboelser i området, hvorstøjgrænser vil blive overskredet.
Miljøministeren vil derfor kunne ekspropriere fast ejendom (op til 5 boliger), der ellers ville udsæt-tes for støj over gældende støjgrænser, ligesom forslaget giver adgang til at rydde skov, foretagemålinger mv. i det omfang, det i øvrigt er nødvendigt for centrets etablering og drift. Af hensyn tildriften af testcentret vil miljøministeren kunne tinglyse servitutter på private ejendomme ombegrænsninger i arealanvendelsen inden for lovens geografiske område bl.a. med hensyn tilskovrejsning og beplantning.
10
Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fastejendom.Loven vil træde i stedet for bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, planloven, skovloven og jagt-og vildtforvaltningsloven og bla. Thisted Kommunes afgørelser efter denne lovgivning i forbindelsemed anlægget af testcenteret.
11
2. Borgerne er blevet hørtDette høringsnotat samler alle indkomne henvendelser og kommentarer til høringen af VVMredegørelse for etablering af et nationalt testcenter for Vindmøller ved Østerild Klitplantage i Thy.Miljøministeriet har gennemgået og vurderet de mange synspunkter, der fremgår af dettehøringsnotat. Høringsnotatet indgår sammen med høringsnotatet for lovforslaget i Folketingetsbeslutning om projektets gennemførelse.
Høringsperioden
VVM redegørelsen for et nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild har været i offentlig høringfra den 7. januar 2010 til den 5. marts 2010. Offentlighedsperioden blev bekendtgjort vedannoncering i regionale distriktsblade og på Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsenshjemmeside. Direkte berørte lodsejere blev ligeledes orienteret direkte ved offentliggørelsen afprojektet og ved høringens start.
Information om projektetRegeringens Økonomiudvalg besluttede den 30. september 2009 at iværksætte arbejdet medudarbejdelse af plangrundlaget for et nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage.
Miljøministeriet udsendte samme dag en pressemeddelelse, orienterede lodsejerne med bolig itestområdet ved brev og offentliggjorde et ideoplæg med frist for ideer og bemærkninger til den 19.oktober 2009. Der blev afholdt borgermøde den 8. oktober 2009. Samme dag blev der afholdtsærskilt møde med de berørte lodsejere.VVM-redegørelsen for det nationale testcenter for store vindmøller blev sendt i høring torsdag den7. januar 2010 med en høringsfrist til den 5. marts 2010.
Offentliggørelsen blev annonceret i regionale dagblade. Lodsejere inden for projektområdet blevorienteret om offentliggørelsen per brev vedlagt en VVM-redegørelse.
Den 9. januar 2010 blev der afholdt endnu et borgermøde i Østerild, hvor VVM - redegørelsen blevgennemgået.
12
Udkast til lovforslaget om et testcenter for store vindmøller ved Østerild blev sendt i høring den 9.februar 2010 med høringsfrist den 5. marts 2010.
I forbindelse med offentliggørelsen af lovforslaget blev der afholdt et tredje borgermøde den 10.februar 2010, hvor lovforslaget blev gennemgået, ligesom der blev holdt oplæg om støj,værditabsordning og grøn ordning.Den 5. marts 2010 udløb høringsperioden for henholdsvis VVM-redegørelsen og forslag tilanlægsloven.
Offentliggørelse af materiale på Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsens hjemmesideDen 29. juni 2009 udsendte miljøministeren en pressemeddelelse, hvori det fremgik, atDanmarkskal have et nationalt testcenter for vindmøller, hvor industrien kan afprøve prototyper af nyevindmøller. Samtidig at anlægget har så stor samfundsmæssig interesse, at det skal etableres vedanlægslov.
Den 30. september 2009 blev oplysninger om placeringen ved Østerild, pressemeddelelse ogideoplæg om det nye testcenter ved Østerild lagt på Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsenshjemmeside.
Den 22. oktober 2009 blev en beskrivelse af den proces, der har foregået op til det endelige valg afØsterild lagt på Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.
Den 29. oktober 2009 offentliggjorde styrelsen de 65 bemærkninger og indlæg, som indkom iidefasen.
Den 11. december 2009 offentliggjorde Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i enpressemeddelelse at testcentret flyttes ca. 400 meter mod vest for derved at begrænse antallet afekspropriationer, begrænse indgriben i to våde § 3 områder og samtidig bevare bynær skov vedØsterild
Den 11. december 2009 blev der udsendt en pressemeddelelse og samtidig blev kredsen aflodsejere orienteret om at offentliggørelsen af miljøvurderingen (VVM -redegørelsen) ibegyndelsen af januar, og at der ville blive afholdt borgermøde den 9. januar 2010.
13
Den 9. februar 2010 offentliggjorde Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen et notat med engennemgang af de 14 arealer, som blev fundet ved en screening af både offentlige og privatearealer i hele landet.
Den 4. marts 2010 oversendte Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen en uddybenderedegørelse for screening af arealer til brug for et nationalt testcenter for store vindmøller tilFolketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål til projektetDer har været stor interesse for projektet fra både borgere og politikere. Ministeren har modtagetog besvaret knap tredive henvendelser vedrørende VVM-processen og planlægningen af detnationale testcenter for store testvindmøller. Herudover har Miljøministeriet besvaret en rækkekonkrete spørgsmål fortrinsvis om værditab, om visualiseringerne i VVM-redegørelsen og valget afplacering ved Østerild.
Miljøministeren har besvaret ni spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Detdrejer sig om almindelig del spørgsmål nr. 403, 404 stillet af udvalget og 148, 411 og 416 stillet afPer Clausen (EL) og almindelig del spørgsmål nr. 244, 261, 262 og 442 stillet af Anne GreteHolmsgaard (SF). Temaerne heri har været støjbekendtgørelsen og screeningsprocessen.
Miljøministeren har yderligere besvaret femten § 20 spørgsmål stillet af Per Clausen (EL)vedrørende blandt andet placeringen ved Østerild, forskellige forhold, som på det tidspunktvedrørte forberedelsen af VVM-redegørelsen, ”Rapport fra regeringens planlægningsudvalg forvindmøller på land” fra 2007, erstatningsskov, Nationalpark Thy og spørgsmålet om alternativeplaceringer på landbrugsarealer. Der er tale om spørgsmålene: 309, 310, 311, 312, 313, 314, 315,317, 318, 321, 323, 324, 927, 928 og 929.
Endelig har Miljøministeriet besvaret en række aktindsigtsanmodninger vedrørende det planlagtenationale testcenter.
14
Læsevejledning for høringsnotatetFor at give læserne af dette høringsnotat et overblik over, hvilke temaer der lokalt og generelt harværet debat omkring, har Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen valgt at behandle deindkomne høringssvar tematisk.
Da mange høringssvar indeholder kommentarer, forslag eller indvendinger, der hører tilunder flere overskrifter, kan dele af det samme høringssvar optræde i flere forskelligesammenhænge i høringsnotatet.
Det bemærkes, at høringssvarene alene er gengivet i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold erkommenteret. Bagerst i høringsnotatet er der en oversigt over, hvem der har afgivet høringssvar,og under hvilke temaer de enkelte høringssvar er behandlet. Ligeledes vil alle høringssvar væretilgængelige på Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside på adressen:www.blst.dk/
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen har med dette høringsnotat forsøgt at besvare deenkelte kommentarer, hvor de passer bedst i sammenhængen. Ligeledes har Miljøministeriet, By-og Landskabsstyrelsen søgt at få alle kommentarer med, som er relevante for projektets viderebehandling i Folketinget.
Samtidig med VVM høringen har udkast til lovforslag om et nationalt testcenter i Østerild været ihøring. Nogle borgerhenvendelser og høringssvar har både rettet sig mod VVM redegørelsen ogforslag til anlægslov. For at sikre at alle henvendelser behandles og indgår det rette sted, kan enbesvarelse både fremgå af dette høringsnotat og af høringsnotatet vedrørende anlægsloven.
15
3. HøringenDer er indkommet 140 høringssvar til VVM redegørelsen i høringsfasen.
A. Generelle bemærkningerEn stor del af de indkomne høringssvar er kritiske i forhold til valget af Østerild Klitplantage, somstedet, hvor det kommende nationale testcenter for vindmøller skal placeres. Der har fra projektetblev præsenteret været en udbredt skepsis over for de kriterier og den metode, der har ligget tilgrund for valget af Østerild. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen har på den baggrundudarbejdet et notat, som område for område beskriver processen med udvælgelsen af Østerild ogfravalget af andre arealer. Notatet er beskrevet i afsnittet om valg af Østerild Klitplantage på side 6i dette notat. Kritikken af udvælgelsen kommer klarest til udtryk i den undersøgelse DanmarksNaturfredningsforening har gennemført.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har den 4. marts 2010 offentliggjort resultaterne af enundersøgelse, som DN har ladet gennemføre. Undersøgelsen har til formål at identificerealternative lokaliteter til placeringen af et testcenter for store vindmøller end ved ØsterildKlitplantage.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen har foretaget en gennemgang af rapporten. DN’sberegning af arealstørrelse refererer til størrelsen af testområdet, altså det område inden for hvilkettestområdets aktiviteter skal foregå (fundamenter, veje, huse, målemaster m.v.), som det er anført iVVM redegørelsen. I kriterierne indgår dermed ikke vindmøllecirkulærets krav om 4 gange møllenshøjde til nærmeste nabo. Det må derfor konstateres, at DN i sin metode har valgt et ”for lille” arealpå 4,4 x1 km. En størrelse som ikke opfylder hverken vindmøllecirkulærets bestemmelse omafstand til nabobebyggelse, eller bestemmelserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. DN’srapport indeholder heller ikke en vurdering af, om de udpegede arealer faktisk kan bruges tilopstilling af 7 op til 250 meter høje vindmøller, herunder en vurdering af vindfeltet.
Som grundlag for en vurdering af DN’s konkrete udpegninger af alternative områder har By- ogLandskabsstyrelsen:placeret DN’s områder på ca. 4,4 x 1 km på kort,lagt vindmøllecirkulærets krav om 4 gange møllens højde (1000 meter) ned over de enkeltetestområder (5,6 x 2 km),
16
vurderet hvor mange boliger der er beliggende inden for dette område, (da der kan væreunøjagtigheder i grunddata vedrørende boligadresser, har Miljøministeriet, By- ogLandskabsstyrelsen gennemført vurderingerne på baggrund af dels BBR oplysninger omboligareal, dels CPR’s oplysninger om folkeregisteradresse)
og har til sidst foretaget en umiddelbar vurdering af, hvilke funktioner, landskaber o. lign derer beliggende i vindfeltet (ca. 4 km vest for områderne).
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen har ikke foretaget en konkret vurdering af de enkelteområder i forhold til støjbekendtgørelsens bestemmelser.
Konklusionen er, at der ikke i DN’s forslag til mulige alternative områder er et område, som kanopfylde kravene til et testområde for store vindmøller og derved kunne blive et alternativ til områdetved Østerild.Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen bekræfter at, krav til vindmøller og vindkraftværkerøges i takt med integrationen i energisystemet. Vindkraftværker skal kunne levere reguleringer ogsystemtjenester til net, som det kræves i nettilslutningskravene. Dette giver et reelt og stigendebehov for afprøvning, justering og koordinering af forskellige elektriske egenskaber ivindkraftværker. Det er derfor anbefalingen, at en national prøvestation planlægges således, at deter muligt at anvende prøvestationen til fuldskalademonstration af møllernes samspil medenergisystemet. En større facilitet til afprøvning af nettilslutning vil være en stationær facilitet, ogdet er derfor af hensyn til den fremtidige teknologiudvikling nødvendigt, at møllerne står samlet veddenne facilitet.Formålet med afprøvning af prototyper er at afprøve møllens evne til at leve op til en rækkeforskellige krav. Dette betyder blandt andet, at der løbende skal foretages en række målinger påprototypen, herunder effektkurvemålinger, lastmålinger, elektriske og mekaniske test m.v.Afprøvningerne kræver, at der er en høj middelvind, og at vindforholdene frem mod prototypen erveldefinerede og velkendte. Derfor skal opstillingen ske på en række.
Landskabet bagefterDanmarks Naturfredningsforening kritiserer ligeledes, at der ikke i VVM-redegørelsen er redegjortfor en landskabsplan, for genopretning af klitheden.
17
Danmarks Jægerforbund anfører, at VVM-redegørelsen burde have indeholdt en nøjegennemgang af eventuelle påvirkninger for hver enkelt art og naturtype på udpegningsgrundlaget ide omfattede Natura 2000-områder. Man finder, at VVM-redegørelsen er utilstrækkelig i forhold tilnatur- og landskabsforhold, da den alene forholder sig fugle og ikke de resterende dyrearter iskoven.
Aktive Dyrerettigheder finder, at VVM-redegørelsen nedtoner områdets naturværdier.
I andre høringssvar anføres det, at der ikke i VVM-redegørelsen er foretaget en tilstrækkeligscreening af områdets flora og fauna, samtidig med at der er utilstrækkelige oplysninger om,hvordan arterne påvirkes af anlægget.På baggrund af en screening er Østerild Klitplantage blevet fundet bedst egnet til placeringen af etnationalt testcenter for vindmøller. Placeringen indebærer, at der skal ryddes en vis mængdeplantage for at sikre optimale vindforhold, men i forbindelse med rydningen bliver detomkringliggende landskab udviklet til et stort sammenhængende naturområde. Ved anlægget aftestcentret vil der således blive skabt ny og mere åben natur med flere naturtyper end i dag, hvilketvil være en gevinst for mange af områdets dyr og planter i forhold til den nuværende plantagedrift.
De områder, hvor plantagen ryddes, vil over en årrække ved en passende pleje kunne udvikle sigtil klithede, som vil skabe bedre levesteder end i dag for en række arter. Udover klitheden vilområdet også rumme partier med vandløb, søer, overdrev, enge og moser. Spredt i de nævntenaturtyper vil der også være krat og småbevoksninger af pil, eg, birk, skovfyr og ene mfl. Områdetvil blive plejet sammen med de øvrige naturarealer af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.Naturplejen vil holde arealerne lysåbne og lavtvoksende og samtidig sikre en god naturtilstand. Iområdet vil der kunne etableres naturlig hydrologi ved sløjfning af kunstige dræn og grøfter, hvilketvil kunne give nye småsøer og moser og sikre en bedre tilstand i eksisterende vådområder.
Testcentret vil ikke omfatte Natura 2000 områder og VVM-redegørelsen har forholdt sig tileffekterne for en lang række naturtyper og dyre- og plantearter.VVM-redegørelsen har såledesdokumenteret naturforholdene.
I forbindelse med forberedelse af anlægsarbejdet vil der blive foretaget yderligere undersøgelser,blandt andet for at lokalisere tilstedeværelsen af sjældne og værdifulde arter med henblik på atmålrette afværgeforanstaltninger og erstatningsnatur. Samtidig vil der blive udarbejdet en plan forforvaltningen af området for at understøtte de tiltag, der vil blive iværksat med henblik på at sikre
18
beskyttelsen af naturen. Denne plan vil tage stilling til de konkrete behov forafværgeforanstaltninger.
B. StøjDer er i enkelte høringssvar en række generelle spørgsmål omhandlende støj. Enkelte spørger tilpåvirkningen af kreaturer og andre dyr. Andre herunder Danmarks Naturfredningsforening ogFriluftsrådet udtrykker bekymring ved den støj og lysforurening, der opstår fra møllerne i et områdekendetegnet ved stilhed og mørke nætter. Af enkelte høringssvar fremgår det, at der ikke i VVM-redegørelsen er taget tilstrækkelig hensyn til lavfrekvent støj, infralyd og WHOs Night NoiceGuidelines for Europe.
Støjzoner og støjberegningerForudsætningerne for de gennemførte beregninger er anført i bilag til VVM-redegørelsen.Miljøministeriet, Miljøstyrelsen har på baggrund af disse forudsætninger gennemset beregningerneog fundet dem i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.
For nabobeboelse i det åbne land skal de gældende støjgrænser overholdes i det meststøjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelsen. Støjgrænsen skalsåledes ikke overholdes på hele matriklen.
Det er korrekt, at den præcise støj fra de fremtidige vindmøller ikke kendes i dag, men møllerne itestcentret skal overholde de samme bindende støjgrænser, som alle andre møller. Nårvindmøllerne er etableret, vil der skulle gennemføres støjmålinger tæt på møllerne ogefterfølgende beregninger af støjens udbredelse for at tilsynsmyndigheden kan afgøre, omstøjgrænserne er overholdt.
Det er i VVM-redegørelsen valgt at vise støjkonturer, der afspejler alle de gældendegrænseværdier for støj fra vindmøller. På denne måde illustreres samtidigt den afstand, overhvilken støjen ved 8 m/s dæmpes fra 44 til 39 dB og tilsvarende den afstand over hvilken støjenved 6 m/s dæmpes fra 42 dB til 37 dB. Ved lavere støjniveauer vil støjen i perioder være hørbar,men at illustrere dette med støjkonturer ned til 0 dB vurderer Miljøministeriet, Miljøstyrelsen sommeningsløst.
19
Det er ikke muligt præcist at afgrænse eller illustrere de områder, hvor støjen i praksis vil værehørbar. Støj fra vindmøller er ikke konstant i styrke, idet den bl.a. afhænger af vindhastighed ogvindretning. Hvorvidt støjen er hørbar afhænger også af baggrundsstøjen, der varierer på enanden måde end støjen fra vindmøller, og afhænger af blandt andet vindhastighed og vegetation.Ved vindhastigheder større end 6 – 8 m/s stiger baggrundsstøjen relativt hurtigt med tiltagendevindstyrke, og ved hård vind kan møllestøjen måske ikke høres – selv inden for de illustreredestøjkonturer. Ved meget svag vind, hvor der omvendt ikke optræder vindgenereret baggrundsstøj,vil vindmøllerne ikke være i drift og derfor ikke udsende støj.
Vindretningen er også væsentlig, idet vindmøller drejer sig efter vinden, og møllerne ikke udsenderden samme støj i alle retninger, og støjen dæmpes mindst med afstanden, når den udbreder sig imedvind. Den beregnede støj afspejler støjen, hvor den er højest, fordi det for hvertberegningspunkt forudsættes, at vinden blæser fra de enkelte møller over mod beregningspunktet.
I enkelte høringssvar påpeges betydningen af eksisterende skov i forhold til udbredelsen af støj.Miljøministeriet, Miljøstyrelsen kan oplyse, at det i den gældende beregningsmetode er fastlagt, atder ikke tages hensyn til en eventuel støjdæmpende effekt af eksisterende skove. Denneforenkling indebærer et forsigtighedsprincip, således at den støjdæmpende effekt ikkeovervurderes. For store vindmøller vil skovdæmpningen i praksis ofte være af meget lillebetydning.
Med hensyn til støjpåvirkning af husdyr skal Miljøministeriet, Miljøstyrelsen oplyse, at der vedfastsættelsen af støjgrænser tages udgangspunkt i påvirkning af mennesker og der tages ikkesærhensyn over for husdyr.
AfstandskravI flere høringssvar er der en sammenkædning mellem støjgrænser og afstandskrav.Vindmøllecirkulærets krav om afstande mellem mølle og boliger på mindst 4 gange totalhøjden afvindmøllen er et selvstændigt krav, der vedrører de visuelle forhold og er uafhængigt afbekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Bekendtgørelsen fastsætter bindende grænseværdier forstøjen, som i alle tilfælde skal overholdes uafhængigt af afstanden mellem mølle og boliger.Det er dog erfaringen, at afstandskravet giver et minimumsbillede af støjgrænserne.
20
WHOMiljøministeriet, Miljøstyrelsen er bekendt med WHO’s anbefalinger vedrørende støj om natten.Miljøministeriet, Miljøstyrelsen oplyser, at anbefalingerne relaterer sig til trafikstøj og ikkeumiddelbart kan sammenlignes med støjgrænserne for vindmøller. WHO anbefalingerne vedrøreret årsmiddelniveau for støjen om natten, mens det for vindmøllestøjen er det øjeblikkeligestøjniveau (midlet over 1 minut), der ikke må overskride de gældende grænseværdier.
Vindmøller er ikke uafbrudt i drift, og når de kører, vil de i de fleste perioder støje mindre endgrænseværdierne i bekendtgørelsen foreskriver, dels pga. skiftende vindretninger, dels pga.skiftende vindhastigheder.
Lavfrekvent støj og InfralydDe gennemførte beregninger af den forventede lavfrekvente støj indendørs i boliger er beskrevet iredegørelsens afsnit 3i. Det er Miljøministeriet, Miljøstyrelsens vurdering, at den anvendte metodeud fra den kendte foreliggende viden er den bedst mulige måde at estimere de højeste forventedeniveauer af lavfrekvent støj.
Undersøgelser har vist, at frekvensfordelingen af den udsendte støj fra vindmøller er nogenlundeensartet for store og mindre, moderne vindmøller, men at den totale udsendte støj er højere forstørre vindmøller end for mindre. Dette har været grundlaget for vurdering af den støj, møllerne viludsende, og har sammen med de nyeste tal for lydisolationen af danske boliger over forlavfrekvent støj dannet grundlaget for en beregning af det indendørs niveau af lavfrekvent støj.
Resultaterne giver ikke umiddelbar anledning til at forvente problemer med lavfrekvent støj, mende viser, at man bør være opmærksom på lavfrekvent støj fra de meget store fremtidigeprototypemøller, og i de kontraktlige forhold, der kommer til at gælde for de fabrikanter, der vilopstille vindmøller på centret, vil der, som anført i redegørelsen, indgå krav til den lavfrekventestøj, som møllerne udsender, således at den lavfrekvente støj i omgivelserne bliver begrænset.
Miljøministeriet, Miljøstyrelsen har revideret sine anbefalinger til hvorledes lavfrekvent støj skalmåles indendørs i boliger og sendt forslaget i ekstern høring. I VVM-redegørelsen er dergennemført beregninger af de højeste forventede niveauer af lavfrekvent støj indendørs, ogberegningerne berøres ikke af den reviderede metode.
21
Med hensyn til menneskers påvirkning af lavfrekvent støj er det fortsat Miljøministeriet,Miljøstyrelsens opfattelse, at der ikke er andre kendte sundhedsskadelige egenskaber vedlavfrekvent støj og infralyd end ved støj med højere frekvenser.
Det vides med stor sikkerhed, at der ikke forekommer infralyd af miljømæssig betydning fraeksisterende vindmøller. Dette gælder både større og mindre vindmøller og det forventes også atvære gældende for fremtidige store vindmøller.
C. VisualiseringerEnkelte borgere giver udtryk for manglende eller utilstrækkelige visualiseringer herundermanglende nat visualiseringer.
Der er i VVM direktivet ikke krav om visualiseringer, men det har i forbindelse med miljøvurderingaf vindmøller vist sig som et effektivt redskab til at redegøre for påvirkningen af omgivelserne. Derer derfor også lavet visualiseringer i forbindelse forslaget om etablering af et testcenter for storevindmøller i Østerild.
Der er udvalgt fotostandpunkter, så VVM redegørelsen fik en bred vifte af placeringer, så bådeoffentlighed og Folketinget kunne få en god fornemmelse af de visuelle konsekvenser.
Der er anvendt den samme software til visualiseringerne, som normalt anvendes ved VVM-redegørelser for vindmøller. Alle fotos, der ligger til grund for visualiseringerne, er optaget i klartvejr med sol og gode sigtbarhedsforhold. Alle visualiseringer er udarbejdet med udgangspunkt i et’worst case’ scenarie, hvor møller og master er maksimalt synlige.
De 250 meter høje lysmaster er medtaget på samtlige visualiseringer i rapporten, og deressynlighed fremgår heraf.
Alle vurderinger af de landskabeligt-visuelle konsekvenser er foretaget af landskabsarkitekter, ogsammenholdt med erfaringen fra andre tekniske anlæg af lignende karakter
I forhold til Hjardemål klit kirke vurderes udsynet fra kirkeområdet at være afskærmet afbevoksning. Indsynet mod kirken fra nord har ingen egentlig landskabelig betydning, da kirkenligger skjult af de omgivende skovbeplantninger.
22
Tilhørende bygninger på op til 12 meters højde vil ikke være synlige på nogle af defotostandpunkter, der er medtaget i rapporten. Der er tale om relativt store afstande til denærmeste offentlige veje og udsigtspunkter, og på den baggrund må den visuelle betydning af detilhørende bygninger anses for ubetydelig.
Set tættere på, fra og omkring selve testområdet, kan tilhørende bygninger derimod have en visbetydning for oplevelsen af det samlede anlæg, og af samme grund anbefaler VVM-redegørelsen,at der udarbejdes en helhedsplan for testområdet. Skov- og Naturstyrelsen vil udarbejde en planfor forvaltningen af området for at understøtte de tiltag, der vil blive iværksat med henblik på atsikre beskyttelsen af naturen.
Konsulenten har tidligere arbejdet med visualiseringer af natbelysning fra vindmøller men harvurderet, at der ikke findes redskaber, der kan sikre en tilpas saglig gengivelse af de natligeforhold. Af samme grund er der ikke medtaget natvisualiseringer i VVM-redegørelser forvindmølleprojekter.
I stedet anbefales det at sammenligne med andre, allerede opførte vindmølleprojekter med sammetype belysning. Her kan vindmølleparken ved Nørrekær Enge, mellem Nibe og Løgstør give etbillede af belysningens landskabelig-visuelle konsekvenser under ’virkelige forhold’.
D. NaturSkovrydningI høringssvarene stilles der spørgsmålstegn ved, hvordan rydning kan påbegyndes, inden derforeligger vindmålinger for, hvad der reelt set er nødvendigt. Herudover efterlyser DanmarksNaturfredningsforening og Nephentes i deres høringssvar en belysning af konsekvenserne for dencertificering, der gælder for statsskovsarealerne. I enkelte høringssvar spørges der også til farenfor sandflugt.
Risø DTU har iværksat målinger af vindforholdene, som forventes afsluttet sommeren 2010.Målingerne skal afklare det præcise omfang af skovrydningerne. Rydningerne af skov starter ikke,før disse målinger er færdige.Statsskovene er siden 2007 certificeret efter FSC- og PEFC-ordningerne. Miljøministeriet, Skov-og Naturstyrelsen har iflg. reglerne for certificeringsordningerne umiddelbart efter regeringens
23
beslutning om Østerild orienteret firmaet NEPCon, som fører tilsyn med certificeringen afstatsskovene, om testcentret og de planlagte skovrydninger. NEPCon er nu i færd med en egentligvurdering af projektet i forhold til certificeringsstandarderne. Det har derfor ikke været muligt atforetage en konsekvensvurdering af certificeringen i VVM-redegørelsen. Miljøministeriet, Skov- ogNaturstyrelsen vil fortsætte med at drive skovene med vidtgående hensyn til natur og miljø, udenbrug af sprøjtegift og med sikring af skovarealet.
Som det fremgår af VVM-redegørelsen, vurderes der ikke at være fare for sandflugt. Dette skyldes,at der et sammenhængende netværk af rødder, som sikrer jorden i lang tid fremover, og fordi derpga. den store ophobning af næringsstoffer i jorden hurtigt vil blive udviklet ny tæt vegetation.
Afværgeforanstaltninger og erstatningsnaturBl.a. Danmarks Naturfredningsforening anfører, at beskrivelsen af erstatningsnatur er begrænsetog ikke rummer konkret information om hvor, hvor meget, hvordan og hvornår. Det anføres, at desupplerende undersøgelser, der skal identificere evt. behov for andre nødvendigeafværgeforanstaltninger, bør foretages inden projektet fremlægges i Folketinget.
De områder, hvor skoven ryddes, forventes at udvikle sig til klithede. Herudover vil området ogsåindeholde vandløb, søer, overdrev, enge og moser. Naturpleje vil holde arealerne lysåbne oglavtvoksende og samtidig sikre en god naturtilstand, som overordnet vil skabe bedre forhold for enrække arter.
Herudover vil der blive etableret erstatningsnatur i forholdet 1:2 for den beskyttede natur derødelægges af selve anlægsarbejdet, blandt andet for at anlægge nye yngle- og rasteområder forbeskyttede arter. Endelig vil der også blive gennemført en række afværgeforanstaltninger i forholdtil specifikke arter. En række af disse afværgeforanstaltninger er nævnt nedenfor.
I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive foretaget yderligere undersøgelser, blandt andetmed henblik på nærmere at identificere tilstedeværelsen af sjældne og værdifulde arter for atkunne målrette indsatsen. Samtidig vil der blive udarbejdet en plan for forvaltningen for atunderstøtte de tiltag, der vil blive iværksat med henblik på at sikre beskyttelsen af naturen. Der ersåledes ikke tale om at rydde større skovområder, før de nødvendige afværgeforanstaltninger erkortlagt.
24
FredskovNepenthes anfører i deres henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vedrørendetestcentret, at det er en de facto afvikling af fredskovsbegrebet, idet anlægsloven vil tilsidesættefredskovspligten.
Skovloven indeholder bestemmelser om fredskovspligt og anvendelsen af fredskovspligtige arealertil primært dyrkning af skov. Fredskovspligten ophæves ikke, men i det omfang det er nødvendigtfor at etablere og drive testcenteret, gør lovforslaget det muligt at fravige en række bestemmelser iskovloven.
ErstatningsskovDanmarks Naturfredningsforening (DN) anfører i sit høringssvar, at VVM-redegørelsen vedrørendeerstatningsskov henviser til en senere aftale mellem Miljøministeriet og Thisted Kommune.Kommunen skriver ifølge DN på sin hjemmeside, at der er indgået en aftale om skoverstatning iforholdet 1:1 i Thisted Kommune. Dette harmonerer ifølge DN ikke med forslaget til anlægslov,som spreder erstatningsskoven ud i hele landet, og desuden lever erstatningsskovens størrelseikke op til skovlovens regler om erstatningsskov.
I andre høringssvar gives der udtryk for, at der er stor risiko for, at den private skovrejsning medtilskud kun bliver små skove fordelt over hele landet uden offentlig adgang.
En række borgere har i høringssvarene vedlagt Nepenthes og Landsforeningen for Bedre Miljø´shenvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vedrørende testcentret. Nogle borgereog Nepenthes mener ikke, at den planlagte erstatningsskov kan erstatte de naturværdier, somødelægges ved rydning af skov. Der stilles i øvrigt spørgsmål ved, om erstatningsskoven reelt vilvære ny skov, idet man allerede er bagud i forhold til folketingsbeslutningen fra 1989 om, at 20 –25 % at Danmark skulle være skovdækket i løbet af 80 -100 år. Landsforeningen for Bedre Miljøsavner en redegørelse for, hvor erstatningsskoven bliver placeret. En borger mener, at der skaletableres erstatningsskov i forholdet 1:2 for skov, der ryddes.
Som kompensation for de ryddede skovarealer etableres der erstatningsskov i forholdet 1:1. Dearealer, hvor skoven fældes, vil samtidig udvikle sig til lysåbne naturarealer bortset fra de arealer,som bruges til veje og møllepladser mv. På hovedparten af de statslige arealer vil der fortsat væreadgang for offentligheden.
25
Thisted Kommune er en af landets 10 mest skovrige kommuner. Der er truffet beslutning om atgenplante 100 ha som bynær statsskov i lokalområdet, mens den resterende erstatningsskov vilblive rejst gennem tilskud til privatskovrejsning. Det samlede resultat vil blive erstatningsskov iforholdet 1:1. Regeringens målsætning i forhold til skovrejsning påvirkes således ikke.
Den skov, der rejses, bliver rejst efter et frivillighedsprincip. Det er hensigten at anvende deneksisterende tilskudsordning til privat skovrejsning til at etablere erstatningsskoven. Der kan givestilskud til private ejere af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge i et skovrejsningsområde elleret område, hvor skovrejsning er mulig.
Skovrydning og CO2I enkelte af høringssvarene gives der udtryk for, at spørgsmålet om CO2-frigivelse kun eroverfladisk behandlet og der efterlyses et egentligt CO2-regnskab for projektet.
Testcentret skal medvirke til at fremme muligheden for en øget produktion af vedvarende energi iDanmark. Rydningen af skov vil indebære en frigivelse af CO2. Men der vil også blive etablereterstatningsnatur og -skov, hvor der over tid vil blive oplagret C02. Herudover vil størstedelen afhugstudbyttet fra Østerild blive anvendt til produktion af energi, som erstatter fossil energi, ellergavntræ hvori der oplagres C02. I VVM-redegørelsen er der givet en vurdering af den samledeCO2-frigivelse som følge af skovrydningen. Herudover fremgår det, at det ikke er muligt at opstilleet fuldstændigt CO2-regnskab, fordi det præcise indhold i de projekter, som skal sikre nyerstatningsnatur og skov, endnu ikke er kendt.
HavgusI et høringssvar nævnes risikoen for havgus.
Som det fremgår af VVM-redegørelsen vurderes det, at havgusen, i det omfang den måtte forøges,næppe kan bevirke afgørende klimaforandringer, undtagen meget lokalt.
26
E. Dyr
FugleDansk Ornitologisk Forening Nordvestjylland kritiserer, at der ikke er foretaget forundersøgelser tildokumentation og belysning af konsekvenserne for trækkende fugle i området, herunder enkonkret længerevarende undersøgelse af fuglenes trækbevægelser over testcenteretsprojektområde. Det anføres, at VVM-redegørelsen blandt andet mangler en konsekvensvurderingaf de høje lysmaster med tilhørende stålbarduer. Det er foreningens klare opfattelse, at der påområdet er et betydeligt dag- og nattræk af fugle. Man mener også, at erstatningsskoven i videstmuligt omfang bør etableres som selvgroet, lysåben naturskov på næringsfattige jorder medbetydeligt islæt af skovfyr, da dette er ynglehabitat for natravn, hedelærke og andre sårbaredanske ynglefuglearter, der vil blive berørt af skovrydningerne i Østerild.Landforeningen for Bedre Miljø anfører, at der mangler undersøgelser på en række områder, og atder er forkerte oplysninger. Som eksempler nævnes, at foreningen har bevis for tilstedeværelsenaf traner i området. Beskrivelsen af fuglenes trækruter findes utilstrækkelig, og foreningenfremhæver, at der foregår langt mere omfattende trækaktiviteter end beskrevet i redegørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening finder, at VVM-redegørelsen først kan færdiggøres, nårnødvendige feltundersøgelser er gennemført på videnskabelig forsvarlig vis, eksempelvisfugletællinger. Inden projektet forelægges Folketinget, er det nødvendigt at foretage en meredetaljeret risikovurdering for blandt andet havørnes kollisionsrisiko med vindmøller og barduner tilmålemaster. Det anføres, at der mangler dokumentation for, at fugles flyveretning til og fraovernatningspladser i Vejlerne ikke påvirkes af vindmøllerne. Der spørges til sammenhængen, nårdet i redegørelsen er oplyst, at natravnen vil miste levesteder, samtidig med at denne art vilindvandre til området som følge af skovrydningen. Man nævner også, at der er divergerendeoplysninger, blandt andet i forhold til møllernes indflydelse på gæs og svaner.
Danmarks Miljøundersøgelser fremhæver, at der ikke i forbindelse med VVM-redegørelsen erforetaget feltstudier af fuglenes flyvekorridorer i lokalområdet. Det er anført som kendsgerning, atfuglene også flyver mellem beskyttelsesområder, og at placeringen af disse flyvekorridorer erbestemmende for kollisionsrisikoens størrelse. Danmarks Miljøundersøgelser anfører, at der ikkeer dokumentation for, at de planlagte vindmøller vil udgøre en mindre kollisionsrisiko end demindre møller, som pt. er etableret. Det oplyses, at det er en kendsgerning, at hovedparten afnattrækkende fugle trækker i de nederste 0-1000 meter og ofte også i de nederste 250 meter.
27
Samtidig har undersøgelser vist, at når master bliver over 150 meter høje, så øgeskollisionsrisikoen. Det anføres, at kollisionsrisikoen bør undersøges nærmere, inden der tagesendelig stilling til placering af anlægget.
I nogle høringssvar er det anført, at VVM-redegørelsen ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenterer,hvilken risiko der er for kollision mellem møller og fugle. Tilsvarende er der ikke tilstrækkeligdokumentation for, at fugle i fuglebeskyttelsesområder ikke påvirkes i forbindelse med træk mellemområder.Det vil ikke kunne undgås at påvirke et område, når man foretager et større anlægsarbejde.Men med anlægget vil der blive skabt ny og mere åben natur med flere naturtyper end i dag,hvilket vil være en gevinst for mange af områdets dyr og planter.
Hovedparten af de skovfugle, der lever i området, er almindelige og vidt udbredte arter, oganlægget af testcenteret vurderes ikke at få stor betydning for bestandene i almindelighed.Rydningen af klitplantagerne vil genetablere et åbent landskab, som giver mulighed fortilbagevenden af en række fuglearter, som forsvandt, da plantagen voksede op. Samtidig vil derlangs randen af det åbne landskab skabes forbedrede fødesøgningsmuligheder for skovfugle.Dette vil blandt andet være til gavn for natravnen, som er en af de arter, der yngler i klitplantagernei Thy.
Endelig vil der også blive gennemført afværgeforanstaltninger i forhold til specifikke arter. I forholdtil fugle vil der således blive taget en række hensyn i forbindelse med etablering af testcentret.Blandt andet vil der blive taget hensyn til ynglende fugle og deres æg og reder ved, at der ikkeforetages skovrydning eller flisning i fuglenes yngletid fra 1. marts til 15. juli.
Testcentret etableres uden for og i en vis afstand til Natura 2000-områderne. Det har været et kravtil placeringen at sikre, at der ikke sker påvirkning af Natura 2000-områdernes integritet og dermedsikre, at projektet vil være i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Natura 2000reglerne.
VVM-redegørelsen konkluderer, at det ikke er sandsynligt, at testcentret kan påvirke ind i Natura2000-områderne, dvs. skade på levesteder og arter inde i områderne kan afvises. Det gældersåvel fugle som andre dele af udpegningsgrundlaget.
28
De indsigelser, der peger på eventuel påvirkning af konkrete fuglearter, vedrører bekymringer iforhold til fugle, der kan forekomme på arealer uden for Natura 2000-områderne, herunder ogsåarter, der er på udpegningsgrundlaget inde i områderne.Kravet efter Natura 2000 reglerne om, at skade skal kunne afvises, kun gælder i forhold tilpåvirkning af Natura 2000-områderne, og ikke for arealer udenfor, uanset om der måtteforekomme arter, der er på udpegningsgrundlaget i nærtliggende Natura 2000-områder.
Evt. påvirkning af især fuglene skal ses i lyset af de mere generelle beskyttelsesregler, som kanfindes i Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 3, som ikke rummer tilsvarende høje krav til atdokumentere påvirkning af levesteder, der ligger udenfor Natura 2000-områderne.
Risikoen for påvirkning af fuglearter ved kollisionDet fremgår af VVM-redegørelsen, at arter, som er på udpegningsgrundlaget i de Natura 2000-områderne omkring testcenter-området (f.eks. gæs og traner), også kan forekomme uden forområderne og i begrænset omfang også omkring testcentret.
VVM-redegørelsen konkluderer ligeledes, at der er visse usikkerheder knyttet til vurderingerne afrisikoen for kollisioner af fugle med vindmøllerne og tilhørende master. Disse usikkerheder indgår iden konkrete situation i grundlaget for den samlede vurdering og beslutning af anlægget.
Det er dog i den sammenhæng vigtigt at understrege, at VVM-redegørelsen sandsynliggør, at etevt. begrænset antal kollisioner ikke vurderes at ville få betydning for bestande af de pågældendearter.
Der foreligger konkrete data for større, dagtrækkende fugle som sandsynliggør, at risikoen forkollision er meget begrænset. Konklusionerne er begrundet i, at arterne er kendt for at undvigevindmøller (eksempelvis trane og skarv), eller at arterne primært opsøger arealer uden fortestområdet og på fourageringstræk og især flyver til og fra Vejlerne (havørn, gæs og svaner) udeni nævneværdig grad at krydse testområdet, eller at arealer i det kommende vindfelt og omkringmøllerne bliver mindre attraktive for arterne og kollisionsrisiko alene af den grund begrænses. Medhenblik på at nedbringe kollisionsrisikoen til et minimum vil der etableres tekniskeafværgeforanstaltninger i form af afmærkning. Kollisioner vil dog næppe helt kunne undgås.
29
Der er i flere indsigelser særlig fokus på tajgasædgåsen. For denne art viser de foreliggendeoplysninger, at gæssene stor set ikke benytter det kommende testcenterområde til fouragering,men overvejende bruger arealer øst herfor og derfra gør overnatnings- og fourageringstræk.
For natravnen kan særligt fremhæves, at den er i fremgang, og at der alene i området vedHjardemål Klitplantage har været en stor fremgang i forhold til 1994-1995, hvor der grundetskovdriften blev flere lysåbne arealer i plantagen. Dette fremgår af en rapport fra 2007. De nyerydninger forventes derfor på linje med den tidligere situation at ville favorisere natravnen, somoprindeligt var tilknyttet hedearealer, idet der vil blive skabt muligheder for nye yngleterritorier ellerfor yngleterritorier, der afløser de, der ligger inde i skov, der skal ryddes.
Der vil samtidig blive foretaget forbedringer af levesteder for fugle på naboarealer i lokalområdet.Dette kan bl.a. foregå ved at etablere lysninger i naboskove og lave huller i træer.For at tage hensyn til ynglende fugle, herunder deres æg og reder, vil der ikke blive foretagetskovrydning og flisning i fuglenes yngletid fra 1. marts til 15. Juli.
KronvildtDanmarks Jægerforbund angiver i sit høringssvar, at man finder redegørelsen misvisende, idetskovrydningernes påvirkninger på kronvildtet ikke er behandlet, ligesom det heller ikke gør siggældende for nogle af de andre almindelige dyrearter med tilknytning til skov som f.eks. ræv,råvildt, grævling og egern. Jægerforbundet finder endvidere, at der skal foreligge en detaljeretplejeplan for området med mål for den ønskede naturtilstand samt med angivelse af, hvordan manvil opnå disse, inden man påbegynder rydningen. Det nævnes også, at vildtet skal have mulighedfor skjul og læ i det kommende åbne land.
I et andet høringssvar anføres det, at hvis skovbevoksningen fjernes i sin helhed i vindfeltet, vil detfå katastrofale følger for kronvildtbestanden. Der stilles også spørgsmålstegn ved, om denkommende klithede vil kunne huse en betydelig kronvildtbestand.
I VVM-redegørelsen nævnes det, at området i dag rummer en betydelig bestand af kronvildt og detfremgår, at området også efter projektets gennemførelse vil have rigelig føde og plads til enbetydelig bestand. Det afgørende er herefter, om der er tilstrækkelig ro eller dækning til, at dyrenekan føle sig trygge. Føler kronvildtet sig ikke truet, kan de også om dagen findes på åbne arealer,hvilket i dag ses for eksempel på Kallesmærsk Hede, ved Grærup Langsø eller i Hanstholm
30
reservatet. Det afgørende er således, at dyrene er trygge, dvs. tilstrækkeligt uforstyrrede af jagt ogandre menneskelige aktiviteter. VVM-redegørelsen konkluderer derfor, at det kommende landskabuden tvivl vil kunne huse en betydelig bestand af kronvildt. Bestandens størrelse og synligheden afdyrene i dagtimerne vil dog afhænge af forvaltningen, herunder dyrenes mulighed for dækning isærlige områder samt af jagttrykket og ikke mindst af måden, jagten udøves på. Forudsat enhensigtsmæssig forvaltning af jagt og forstyrrelser er der således ikke grundlag for deforskydninger af antallet, som anføres i høringssvarene.
Der vil blive udarbejdet en samlet plan for forvaltningen for området med det formål at understøtteen mosaik af forskellige naturtyper i form af åben klithede, krat, græsset overdrev og eng, sø ogmose m.m. Herudover bevares arealer med bjergfyr i Hjardemål Klitplantage. Dertil kommerarealer med ungt løvtræ, især eg spredt udover det meste af projektområdet.
Det har været vurderet, at der også fortsat kan sikres levesteder for arter som ræv, råvildt,grævling og egern. Disse arter er knyttet til skov men også til den mosaik af biotoper, som vilopstå. De er alle almindelige og ikke truede i Danmark. Kronvildt og råvildt har gennem deseneste mange årtier udvist en markant fremgang.
Generelt beskyttede arter (arter på Naturbeskyttelseslovens bilag 3)Landforeningen for bedre miljø anfører, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er screenet fortilstedeværelsen af blandt andet birkemus, insekter, planter og odder. Foreningen finder, at VVM-redegørelsen ikke i tilstrækkeligt omfang klart dokumenterer, at der ikke er negative påvirkninger afEF-habitatområder i nærheden, da redegørelsen ikke belyser anlæggets påvirkning afvandtilførslen til disse områder.
Danmarks Naturfredningsforening finder, at VVM-redegørelsen ikke vurderer, hvordan beskyttedearter påvirkes, og at redegørelsen derfor bør udbygges med undersøgelser om forekomsten ogpåvirkningen af disse arter. Det bør belyses, om en mere naturlig hydrologi kan gennemføres,uden at forøge risiskoen for, at vandfugle og flagermus kolliderer med anlægget.
Aktive Dyrerettigheder anfører, at området bør undersøges nærmere for at få nøjagtig viden omflora og fauna, og at EU skal vurdere testcentrets effekt i forhold til kravene i Habitat- ogfuglebeskyttelsesdirektivet. Samtidig skal området vurderes i forhold til en række nationalebestemmelser, eksempelvis naturbeskyttelsesloven. Det kritiseres, at VVM-redegørelsen ikke giveret fuldstændigt billede af alle relevante forekomster.
31
Danmarks Miljøundersøgelser betegner VVM-redegørelsens vurdering af vindmøllers effekt påflagermus som overfladisk og mangelfuld. Flagermus jager i meget forskellige højder, samtidigmed at de seneste undersøgelser har vist, at der kan samle sig insektforekomster ved mølletårneog huse som tiltrækker flagermus. Derved opstår der øget risiko for kollision mellem flagermus ogmøller. Danmarks Miljøundersøgelser oplyser desuden, at europæiske undersøgelser har vist, atikke-trækkende flagermus udgør en væsentlig andel af de dødfundne individer under vindmøller.Samtidig anføres det, at der ikke i VVM-redegørelsen er beskrevet, hvilke tiltag man vilgennemføre af hensyn til flagermus, og at VVM-redegørelsen derfor ikke opstiller det nødvendigefaglige grundlag for at vurdere effekterne på områdets økologiske funktionalitet for flagermus. Detanføres desuden, at der ikke i VVM-redegørelsen er anført, hvilke afværgeforanstaltninger der vilblive foretaget, og at effektiviteten af afværgeforanstaltninger aldrig er blevet undersøgt.
En borger har anført, at det ikke er tilfredsstillende, at der ikke er givet tid til at undersøgebirkemusen og andre særligt beskyttede arter, før VVM-redegørelsen er udarbejdet.VVM-redegørelsen har forholdt sig til effekterne for en lang række naturtyper og dyre- ogplantearter. VVM-redegørelsen vurderes således at have dokumenteret naturforholdene.
Projektområdet er levested for en række af de beskyttede arter, der er omfattet afnaturbeskyttelseslovens bilag 3 (habitatdirektivets bilag IV). Det er f.eks. arter som birkemus,flagermus, stor vandsalamander og markfirben.
Arter beskyttet af habitatdirektivet (udenfor Natura 2000-områder) har haft fokus i VVM-arbejdet.Det gælder især bilag IV-arterne, der bl.a. omfatter alle arter af flagermus og også damflagermus,som er beskyttet som bilag IV-art udenfor Natura 2000-områderne.
Habitatdirektivet beskytter bilag IV-arternes yngle- og rasteområder mod ødelæggelse ellerbeskadigelse. De bilag IV-arter der er hjemmehørende i Danmark fremgår afnaturbeskyttelseslovens bilag 3, og omfatter blandt andet flagermus, birkemus og storvandsalamander.Ødelæggelse eller beskadigelse af en lokalitet kan ske, hvis dette modsvares af forbedringer etandet sted i samme økologiske netværk, eksempelvis ved at der etableres nye yngle- ograsteområder.
32
Det har været vurderet, at der i området er få flagermus. Testområdet og vindfeltet er ikke attraktivtfor flagermus, men det kan ikke udelukkes, at flagermus passerer området og jager dér ibegrænset antal. I lighed med andre steder i Danmark vil der i foråret og efteråret også kunneforekomme trækkende og omkringstrejfende flagermus
Som erstatning for de yngle- og rasteområder for flagermus der måtte blive ødelagt i forbindelsemed etableringen af testcentret, vil der blive etableret afværgeforantaltninger til forbedring afeksisterende eller etablering af nye yngle- og rasteområder for flagermus i de statslige skove ellerstatsejede åbne arealer omkring testcenteret. Disse tiltag vil blandt andet bygge på yderligereundersøgelser i området med henblik på, at kunne målrette indsatsen og opretholde eller forbedreden økologiske funktionalitet.
Afværgeforanstaltningerne kan f.eks. være forbedrede levesteder for flagermus ved at skabe flerepotentielle levesteder i gamle træer, ved plantning af frugtbærende træer og ved opsætninger afflagermuskasser.
For øvrige tilstedeværende arter omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3 vil der på tilsvarendemåde blive etableret erstatningsnatur og foretaget afværgeforanstaltninger. Levesteder for dissearter forventes i væsentligt omfang at være de beskyttede naturtyper omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3, som vil blive etableret i forholdet 1:2, såfremt § 3 områder forsvinder,men kan også involvere andre arealer.
Der vil blive foretaget yderligere undersøgelser med henblik på mere præcist at tilrettelægge oggennemføre de nødvendige afværgeforanstaltninger og etablere den nødvendige erstatningsnatur,hvilket bl.a. vil afhænge af omfanget af skovrydning.
F. VandEn række borgere spørger til konsekvenserne for grundvand, overfladevand og den generellehydrologi ved en hævning af vandstanden i forbindelse med fældning og anlæg af testcenteret.Udvaskningen af næringsstoffer til Vullum Sø og betydningen for det lokale vandværksdrikkevandsboringer giver ligeledes anledning til spørgsmål og bekymring.
Der har på baggrund af høringssvarene været behov for en yderligere gennemgang af detmateriale, som beskriver forholdene omkring udvaskningen af næringsstoffer til bl.a. Vullum Sø.Der etableres en vådområdeindsats, der opvejer den næringsstofudvaskning som følger af
33
skovrydningen. Der etableres yderligere afværgeforanstaltninger for at aflede næringsstofholdigtvand udenom den næringsstoffølsomme Vullum sø, som er omfattet af habitatreglerne.
G. Anvendelse og rådighedEn række borgere med jord eller ejendom i eller i nærheden af vindfeltet er bekymrede for derestriktioner, der bliver pålagt deres ejendomme. Foreningerne LandboThy og FamilielandbrugetVestjylland anfører, at landmænd i området rammes hårdt både med de planlagte restriktioner påafgrøder i vindfeltet og på den efterfølgende skovrejsning i Thy.
Både lovforslag og VVM opererer med følgende begreber:
Testområde og vindfeltMåleområdeBeskyttelseszone
Testområde og vindfeltTestområdet er den centrale del af testcenteret, hvor testvindmøllerne kan opstilles på en nord-sydgående linje, hvor der kan opstilles målemaster, hvor der kan opstilles lys/meteorologimaster, hvorder kan etableres veje/pladser, og hvor der kan etableres de for testcenteret nødvendigebygninger.
I både testområde og vindfelt skal det sikres, at der ikke er høje genstande, træer eller hegn, dermedfører turbulens, som gør det vanskeligt at foretage korrekte målinger på testmøllerne.
VVM redegørelsen beskriver, at der ikke skal fjernes bygninger eller fældes træer i haverneomkring dem. Der skal fældes en del af plantagen, læhegnene, og som udgangspunkt kan der ikkeetableres ny beplantning på over 3 meter. Rådighedsindskrænkningerne i både testområde,vindfelt og måleområde vil indgå som et element omkring erstatning som følge af ekspropriationen.
Der kan dyrkes almindeligt landbrug på de private arealer helt ind til møllepladserne og veje, daerfaringerne fra Høvsøre og andre vindmølle parker er, at det ikke giver problemer..
Der henvises i øvrigt til notat om lovforslag.
34
MåleområdeI måleområdet skal der på de private arealer være mulighed for adgang til måling med midlertidigtudstyr (typisk en plade på jorden) og kun efter erstatning for skaderne. De almindelige regler inaturbeskyttelsesloven, planloven mv. skal overholdes.
BeskyttelseszonenVindmøller påvirker vindforholdene til testcenteret, og der er derfor indført en beskyttelseszone.Der er mulighed for opstilling af vindmøller, hvis det ikke påvirker testcenteret, og hvis ThistedKommune finder det hensigtsmæssigt i forbindelse med deres planlægning.
H. Vindmøller, tekniske forholdDansk energi finder det vigtigt, at Danmark kan tilbyde vindmølleindustrien omfattendeprøvefaciliteter til afprøvning af deres prototyper. Enkelte høringssvar spørger til tyske erfaringermed placering af testmøller i havstokken og til afprøvning af testmøller på havet. Der er derudoveren række generelle vindmølletekniske spørgsmål.
250 meter møllerDe største kommercielle møller i dag er ca. 160 meter høje. Forudsat at testcenteret er etableret2012, vil de første møller, som opstilles, sandsynligvis være ca. 180 – 200 meter høje. Det ernødvendigt at give mulighed for møller op til 250 m for at tage højde for den forventedeteknologiudvikling, og dermed for at fremtidssikre testområderne.
VingehastighedVingespidsernes hastighed også kaldt tiphastighed er en designparameter, så den vil variere framølle til mølle. Typisk vil den være mellem 70 og 82 m/s, hvilket svarer til 250 og 300 km/t.Tiphastigheden afhænger ikke af rotorstørrelsen, så selvom møllerne med tiden bliver større, kandet ikke forventes, at tiphastigheden af den årsag øges. De fleste moderne møller kører mednæsten konstant tiphastighed, da generatoren følger elnettets frekvens.
35
Derudover kan det nævnes, at det primært er omdrejningshastigheden, som er styrende i forhold tiloplevelsen af hastigheden af møllen. Store moderne vindmøller bygges med en meget lavomdrejningshastighed.
IsslagFor ikke at overbelaste vinger mv. stoppes møllerne ved isslag. Der er desuden samme krav tilforsøgsmøllers sikkerhed som til andre møller.
Placering på land eller på vandVindmølleprototyper skal opstilles og afprøves i områder, hvor store komplekse elementer iterrænet ikke må have indflydelse på målingerne, men hvor landskabsruheden skal være detdominerede element. Det vil sige, at der ønskes en enkel topografi, hvor der er veldefineredevindforhold, men hvor landskabselementer, som eksempelvis skov ikke har en dominerende effektpå målingerne.
Begrebet ruhed bruges til at beskrive vindforholdene i et landskab, og bestemmes ud fra deforskellige elementer, der er i landskabet f.eks. skov, læhegn og bygninger. En høj ruhedsklassepå 3 til 4 beskriver landskaber med mange træer eller bygninger, mens en havoverflade harruhedsklassen 0.
Det er nødvendigt i forhold til afprøvning af prototypen med en høj middelvind for at få storebelastninger på møllen, således at den som helhed kan afprøves grundigt under hårde betingelser.
Der bør samtidig i et udvalgt område være mulighed for, at der i visse vindretninger erkomplicerede vindforhold med højere turbulens, så de kraftigere påvirkninger kan bidrage til atpåvise eventuelle svagheder i dimensioneringen af prototypen.
De bedst egnede arealer er åbne vestjyske terræner /vestvendte kyster samt områder med storruhed. Disse arealer er typisk beliggende i et bælte langs den jyske vestkyst ca. 0-40 km frakysten. Et ideelt område har én sektor fra vest med en ruhedsklasse på 1-1,3 og med enruhedsklasse fra de øvrige sektorer på mellem 1-2. Havet som landskabstype har en ruhedklassepå 0, og vinden på havet giver derfor ikke den turbulens og kompleksitet, der er nødvendig forafprøvningen af en prototype.
36
Herudover skal tilgængeligheden til protyperne være enkel, hvilket kan opnås på land, men ikke vilkunne opnås på havet.
Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen oplyser at ovenstående baserer sig på oplysninger fraRisø DTU og Vindmølleindustrien. Klima- og Energiministeriet er enige i, at havvindmøller testespå land.
Skygge og refleksEn nabo til testcenteret er bekymret for sundhedsrisikoen ved den konstante lyspåvirkning frareflekterende møllevinger og spørger til dokumentation for møllernes indflydelse på helbredet.Skygger kan være en betydelig gene for naboer. Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fravingerne er vokset markant gennem de senere år i takt med, at møllerne er blevet større.Genernes omfang afhænger udover af de meteorologiske forhold, for så vidt angår sol og vind,især af antallet af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af detopografiske forhold og af møllernes rotordiameter.Generne bør ligesom støjgener vurderes i forhold til både beboelse og udendørs opholdsarealersom haver og terrasser m.v. i umiddelbar tilknytning til beboelsen.Der er ikke indført danske normer for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påførenaboerne. I Sverige er der fastsat en maksimumsanbefaling på 10 timer om året, statistisk vægtetfor så vidt angår de meteorologiske forhold. I Tyskland er der fastsat en maksimumsgrænse på 30timer om året uden hensyn til de meteorologiske forhold.Energi- og Miljø Data har udarbejdet et Edb-program, WindPRO, Shadow, for beregning afskyggekast fra enkeltstående vindmøller og fra vindmøllegrupper. Programmet muliggørskyggekastberegninger uden hensyn til de meteorologiske forhold (Worst case) og beregninger,hvor der er taget hensyn til sandsynligheden for skyggekast som følge af de meteorologiskeforhold (Real case eller reel skyggetid).Ved anvendelse af reel skyggetid kan der tages hensyn til, at skyggekast forekommer oftere isommermånederne end i vintermånederne. Det anbefales derfor, at det ved planlægningen forvindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året,beregnet som reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program.
37
Der er i forbindelse med VVM redegørelsen lavet beregninger med WindPro og der er i lovforslaget§ 13 indsat en grænse for skyggekast ved naboer på 10 timer om året.
I. Socioøkonomiske forholdErstatning og ekspropriationThisted Kommune anfører i sit høringssvar, at der skal tages hensyn til berørte lodsejeres behov iforhold til kompensation, tilvejebringelse af erstatningsarealer, adgang til området mv. I andrehøringssvar nævnes det, at det mangler at blive belyst, i hvilket omfang man kan forvente atmodtage kompensation for rådighedsindskrænkninger. I et andet svar nævnes det, at det bør værefrivilligt, om man vil have sin jord eksproprieret inden for området.
Realiseringen af anlægget foregår via en ekspropriation, og det afklares i den forbindelse, hvemder er omfattet af ekspropriationen, og om der skal udbetales erstatning. Derudover er dermulighed for at søge om erstatning efter Lov om fremme af vedvarende energi. Det vil bliveundersøgt, om arealerne til testcenteret kan tilvejebringes ved mageskifte eller jordfordeling, jf.anlægslovens §15 stk. 1.
Den fældning, der skal gennemføres af hensyn til vindfeltet, kommer ikke til at have omkostningerfor de enkelte lodsejere. Forudsat at det er foreneligt med driften af testcentret, kan hidtidigeaktiviteter i området, herunder landbrugsdrift fortsætte.
J. AndetNationalpark ThyFriluftsrådet ser gerne, at Nationalpark Thy på sigt udvides mod nordøst og bl.a. kommer til atomfatte områderne Bulbjerg, Hjardemål, Vejlerne og de kystnære områder i JammerbugtKommune. Friluftsrådet finder i den forbindelse, at testcenterets i væsentlig omfang vil ødelæggemulighederne for reelt at udvide nationalparken, da testcenteret vil give en visuel forurening ogstort set udelukke den særlige vildmarksoplevelse, som er så unik for Nationalpark Thy. Et andethøringssvar ser også gerne arealer inddraget i nationalparken.
Nationalpark Thy udgør ca. 24.400 ha og strækker sig i et op til 12 km bredt bælte langsvestkysten fra Hanstholm i nord til Agger i syd. Den korteste afstand fra nationalparken tiltestcenteret er ca. 8 km. Regeringen har ikke planer om at udvide Nationalpark Thy, som blev
38
oprettet i 2008. Oprettelsen af Nationalpark Thy har i øvrigt taget udgangspunkt i en anbefaling fraWilhjelm-udvalget (2001), hvor der kun blev peget på hede- og klitlandskaber mellem Hanstholmog Agger.
39
178Reference (Akt nr i Miljøcenter Århus)Peter RørdamKarsten Høeg-MikkelsenDaniel PedersenThomas S.JeppesenKjeld G. Kudsk påvegne af ejer afklitvejen 81, 90 –SkræddergårdenA/S, Hjardemål KlitElse BirgitteAndreasen og JensHolmstrøm BakThisted ByrådNavnStøtter lovforslagetUtilfreds med lovforslagetForslag til ændringer i lovforslaget"fælles indsigelsen"Screening af arealer og alterntiver på landStort sammenhængende naturområde med stilhed og nattemørkeAlternativer på havetKonkrete alternetiverSocioøkonomiske forholdSkovrydning, Co2 regnskab m.m.ErstatningsskovErstatningsnatur og kvaliteten af denProcessenEkspropriation og erstatningVVM-redegørelsens kvalitetForholdet til EU reglerneVisualiseringer1Støj (generelt, WHO, infralyd og lavfrekvent)1Natur1Fugle1FlagermusKrondyrGrundvand1Andre miljøpåvirkninger1Andet m.m.1111111111111111
176
175
174
173
172
171
170
169
163
162
161
160
159
Fællesindsigelsen
165168 - ThistedByråd
Bilag 1
Olaf Haahr
Preben JensenSøgaardElse Hove
Anders Bundgaard
Hans Svanholm
Birgitte og LarsBallebye Jensen
Peter DrewsenFredstedKaren MargretheMunksgaard ogKnud MunksgaardGérard Lerhmann
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
40111111111111111
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
179 LandboThy ogFamilielandbruget
180181182183184185186187188189190191193194195
Morten LinnemannMadsen på vegneaf Niels JørgenPedersen, LandboThy og SørenHansen,Famiielandbruget,VestjyllandMorten LinnemannMadsen på vegneaf Karl Chr.ThøgersenMikael ThastumKent KlemmensenKent Klemmensen -bilagKaren Sennefelder& Jan EllegaardHarriet KirsebomJens NørgaardKresten HenriksenAnniken KirsebomJan EllegaardCarsten SallingSønderNiels J. BjerrumLaura BjerrumEbbe HvelplundOliver S. KirsebomAnne Svanholm &Stefan V. J.AnkersenMarianne SølundKarl Emil NielsenMerete NielsenAnne Kristine RamsJette Tikjøb Olsen,Thorkil Hørlyk, A.Birgitte Bech,Regnar Simonsen,Hanne Jeppesen,Jørgen Greve,GunnarChristensen,MarianneSteffensen, HelleSimonsen, BirgitteStougaard, SteenMadsenLasse LarsenAlfred RobbinHolterLene OvergaardJan PerssonJanke BondamTine Nøhr StenildKristian Stenild m.fl.Ida Thyssen
1
1
1
1
1
11111111111111111111111111111111
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
11
196197198200202
11111
11
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
111
1
1
1
203204205206207208209210 EsdalPlantage212
11111111111
1111111111111111111
41
213214215216217218219220221222223224225226 DanskEnergi227228229230231232233234235236237238239240241242243244245246247248249250251252
Lise MariaSvanholmMichael PerlmutterFred CallisenPeter SmærupHenrik MørchPeter SvanborgSlothNina ogTageSørensenMikael DahlPeter R. Koefoed(L)Casper UdemarkMarie SøgaardSigne KrogPedersenInge MeldgaardDansk Energi /Stine GrenaaJensenUlrik IversenJulie Perch NielsenSonny AndersenCharlotte FrostHelene RéeHelen M. PedersenHildur jacksonLatika AnnaMikkelsen Gjerding
1111111111111
11111111111111111111
111111111
111111111111111111111111111111111111111111111111
Lasse MiddelboeJulie Rix BaggerCordelia KirsebomMarie Louise H.L.GeleffLisbeth AgersnapSørensenIb Skov RasmussenJannie EgeboOdd GuldbrandsenChristian SvanholmJens HornshøjAndersenVibeke SvanborgPedersenJens JørgenHenriksenCarsten LaursenBodil HvelplundJean ThierryChristian HoleMarianne BrøchnerAnna Kvist
11111111
42
Lene Rix Flarup ogMogens Bagger254255256257 AktiveDyrerettigheder258259260261262263264265266267268269270271272273Allan og SusanneLohmannAnne GretheSchjær PedersenPoul MeldgaardKarenmarieSimonsen & LarsVibe-HansenJens FiskerCarl Erik-NielsenGitte MandrupOle OlsenTrine LadegårdJensenSigne M.IngvardsenLandsforeningen forBedre Miljø v/Henrik SvanholmSigne M.IngvardsenUrsula SvendsenDanmarksJægerforbund v/Ole Roed JakobsenDanmarksNaturfredningsforeningNini Jolander ogCarsten KirsteinPia KnuthsenAllan BuchtrupNielsenJochum KirsebomFrans BennetsenUlla MisselNils TorpLene Rix Flarup ogMosens Bagger11PoulaGuldbrandsenFransiska SallingSønderAktiveDyrerettigheder v/Bente JørgensenClaus JensenKim KirsebomEjnar Dahl JensenDaniel RadtleffKarsten CramonSven IngvartsenBente Kirketerp-Møller Pedersen11111111111111111111111111111111111111111111
111111111111
1
1
1
1
1
1
1
1
1
111111
1
1
1
1
11
1111
274275276278279281283284Landsforeningen for BedreMiljø285286287 DanmarksJægerforbund
1111111
111111111111111111111111111111111111111
1111
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
288 DN289290
11111
11
111
111
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
111
11
43
291 WWF292293294
WWF Denmark v/John NordboNiels Erik FischerFransiska KirsebomCarsten KrogPedersenDOFNordvestjylland v/Henriette T.Hansen og OleLilleørInge-MereteNielsenAleksanderSoenderMikala L. KirsebomEnerginet NordAPS v/ Mads S.WilladsenFriluftsrådet v/Mads EllegaardLarsen, JacobFunder, JeppeJørgensenNanna KlosterHvelplundNordisk folkecenterfor vedvarendeenergi v/ PrebenMaegaardCarsten og ElseFlarupDMU v/ Aksel BoMadsenPalle Bendsen,NOAH Energi ogKlimaFrede HvelplundAnne RomPetersenLouise BachEgon BennetsenRikke RørbechMichael Langballe
1111111111111111111111111
295 DOFNordvestjylland296298299300 EnerginetNord
111111
11
11
1
11
111
1
1
1
1
301Friluftsrådet302303 NordiskFolkeventer forVedvarendeEnergi304305 DMU
11
1
1
1
1
1
1
11
111
1
1
1
1111
1
1
1
1
306 NOAH307 Hvelplund308309310311316
1111111111111
11
1
11
1
1
1
1
44
Bilag 2Identificerede arealer samt de af Vindmølleindustrien foreslåede arealer.01 Ved Tranum Klitplantage (ejet af Skov- og Naturstyrelsen)Store dele af området er udpeget som EF – Habitatområde, hvor de vigtigste grundlag forudpegningen er stabile kystklitter med urteagtig vegetation, dværgbuskvegetation (klithede) ogenebær. Området er omfattet af strand og klitfredningslinjen. Store dele af området er udpegetsom fredskov. Området fungerer tillige som en militær skydebane, hvor der foregår en overflyvningaf området i lav højde.
Arealets beliggenhed og nærheden til kysten gør, at området er vurderet ikke egnet til opstilling af7-10 prototypevindmøller i primært i nord/sydgående retning.
02 Hvidbjerg (ejet af Skov- og Naturstyrelsen og privatejet)Store dele af området er udpeget som EF- Habitatområde, hvor de vigtigste grundlag forudpegningen er stabile kystklitter med urteagtig vegetation og dværgbuskvegetation (klithede).Området er delvist fredet og omfattet af strand og klitfredningslinjen. Størstedelen af arealet erfredskov.
Arealet er beliggende inden for Nationalpark Thy planlægningszone 1 og 2, hvor placering af såhøje genstande umiddelbart ikke findes at være forenelig med formålet med nationalparken.Arealer er derfor ikke vurderet yderligere.
03 Husby Klitplantage (ejet af Skov- og Naturstyrelsen og privatejet)Området er beliggende nord for et større sommerhusområde ved Husby. Den kystnære del afområdet er udpeget som EF-Habitatområde og er omfattet af klitfredningslinjen. Størstedelen afarealet er fredskov.
Området er samtidig beliggende tæt på havet, som har negativ indflydelse på vindindfaldet. Medudgangspunkt i arealets størrelse og beliggenhed blev det vurderet ikke egnet til opstilling af 7-10vindmøller og indgik derfor ikke i det videre arbejde.
04 Læsø Klitplantage (ejet af Skov- og Naturstyrelsen)
45
Store dele af området er udpeget som EF-Habitatområde, hvor de vigtigste udpegninger erkystlaguner og strandsøer, stabile kystklitter med urteagtig vegetation og dværgbuskvegetation(klithede). En lille del er arealet er fredet. Hele arealet er fredskov. Arealet er primært beliggendeøst – vest. Arealet er beliggende på en ø, og deraf besværliggøres transporten til og fratestområdet, og det er uklart, om havnefaciliteterne er tilstrækkeligt store.
Med udgangspunkt i arealets beliggenhed samt placering primært øst - vest blev det vurderet ikkeegnet til opstilling af 7-10 vindmøller i nord/sydgående retning og indgik derfor ikke i det viderearbejde.
05 Vester Thorup (ejet af Skov- og Naturstyrelsen)Området er beliggende mellem det gamle fiskeleje Torup Strand i øst og Lild Strand i vest. Enmindre del af området er udpeget som EF-Habitatområde, hvor de vigtigste udpegninger erkystlaguner og strandsøer, stabile kystklitter med urteagtig vegetation, dværgbuskvegetation(klithede) og enebær. En lille del er arealet er fredet. Hele arealet er fredskov. Arealet er primærtbeliggende øst – vest. En lille del af arealet grænser op til EF-fuglebeskyttelsesområdet for de”Østlige Vejler”.
Med udgangspunkt i arealets beliggenhed og primære retning øst - vest blev området vurderet ikkeegnet til opstilling af 7-10 vindmøller i nord/sydgående retning og indgik derfor ikke i det viderearbejde.
06 Østerild Klitplantage (ejet af Skov- og Naturstyrelsen og privatejet)Området har den størrelse og fortrinsvis den retning, som er påkrævet og er samtidig ikke pålagtvæsentlige naturbeskyttelsesinteresser ud over at en del af arealet er fredsskov. Området blevbesigtiget og efterfølgende vurderet. Udgangspunktet for arbejdet var at finde plads til 10 møller ogat undgå ekspropriation, hvorfor der var et krav om 1000 meter til nærmeste nabo. En detaljeretgennemgang af arealet ved Østerild viste, at det kun var muligt at placere 7 møller. For at kunneplacere disse 7 møller i nord/sydgående retning viste det sig nødvendigt at ekspropriereejendomme.
Ud fra en samlet vurdering af alle arealerne viste det, at område ved Østerild var mest velegnet tilat arbejde videre med. Især blev der lagt vægt på, at arealerne ikke er pålagt væsentligenaturbeskyttelsesinteresser, dog er en del af arealet fredskov, at relativt få naboer vil blive berørt af
46
projektet, og at en stor del af arealet er ejet af staten. Hertil kommer, at vindmølleindustrien ud fratekniske vurderinger fandt arealet interessant.
07 Aabybro / Gjøl (privatejet)Området grænser op til et EF- fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde, Ulvedybet og Nibebredning. Ålborg Lufthavn er beliggende ca. 10 km øst for området, og et testcenter medvindmøller op til 250 meter vil påvirke driften af lufthavnen.
Det er vurderingen, at en placering her ikke vil være forenelig med lufthavnsdriften. Arealet erderfor ikke egnet til opstilling af 7-10 vindmøller i nord/sydgående retning og indgik ikke i det viderearbejde.
08 Anholt (privatejet)Området er beliggende i EF-habitatområde, Anholt og havet nord for, og er tillige fredet efternaturbeskyttelsesloven (Ørken). Arealet er beliggende på en ø – og deraf besværliggørestransporten til og fra testområdet, og det er uklart om havnefaciliteterne er store nok.
Med udgangspunkt i arealets beliggenhed samt primære placering øst-vest blev det vurderet ikkeegnet til opstilling af 7-10 vindmøller i nord/sydgående retning og indgik derfor ikke i det viderearbejde.
09 Skagen Klitplantage (ejet af Skov- og Naturstyrelsen)Området er beliggende lige syd for Skagen by og gennemskæres af henholdsvis landevejen tilSkagen samt tracéet for Skagensbanen. Området er beliggende op til et EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde (Natura 2000 område) Råbjerg Mile og HulsigHede og fredningen af Hulsig Hede.
Med udgangspunkt i arealets beliggenhed samt primære placering øst-vest blev det vurderet ikkeegnet til opstilling af 7-10 vindmøller i nord/sydgående retning og indgik derfor ikke i det viderearbejde.
10 Torup / Nørre Vorupør (ejet af Skov- og Naturstyrelsen)Området grænser op til en fredning og omfattet af strand og klitfredningslinjen. Størstedelen afarealet er fredskov. Området grænser i nord op til et EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-
47
habitatområde, Vangså Hede og mod syd, et EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområdeÅlvand Klithede og Førby Sø. Området gennemskæres af landevejen mod Hanstholm.
Arealet er beliggende inden for Nationalpark Thy, planlægningszone 2 og 3, hvor placering af såhøje genstande umiddelbart ikke findes at være forenelig med formålet med nationalparken.Arealer er derfor ikke vurderet yderligere.
11 Syd for Henne Strand / Kærgården (ejet af Skov- og Naturstyrelsen)Området ligger lige syd for et større sommerhusområde ved Henne Strand. Området er beliggendei fredningen af Kærgården Klitplantage og er beliggende i EF- Habitatområde og er fredskov.Ligger for tæt på havet, som har indflydelse på vindindfaldet. Arealet indgik i besigtigelsen.
Med udgangspunkt i arealets beliggenhed blev det vurderet ikke egnet til opstilling af 7-10vindmøller i nord/sydgående retning og indgik derfor ikke i det videre arbejde.
12 Nord for Henne Strand / Blåbjerg (ejet af Skov- og Naturstyrelsen)Området er beliggende mellem byerne og sommerhusområderne ved Nymindegab i nord ogHenne Strand i syd og et sommerhus/boligområdet ved Lønnestak vest for Nørre Nebel. Områdetgrænser op til EF-fuglebeskyttelsesområde, Ringkøbing Fjord. En mindre del af området eromfattet af Habitatområde og 2 fredninger. Området ligger tæt på havet, som har indflydelse påvindindfaldet. Arealet indgik i besigtigelsen.
Med udgangspunkt i arealets beliggenhed blev det vurderet ikke egnet til opstilling af 7-10vindmøller i nord/sydgående retning og indgik derfor ikke i det videre arbejde.
13 Hjardemål Klitplantage (ejet af Skov- og Naturstyrelsen og privatejet)Området er beliggende lige nord for det område, som nu er foreslået som nationalt testcenter.Området er beliggende primært øst – vest og tæt på havet, som har indflydelse på vindindfaldet.En del af området er fredskov, og et lille området er udpeget som EF-habitatområde. Der erligeledes en mindre fredning inden for området.
Med udgangspunkt i arealets beliggenhed tæt på Østerild blev det inddraget i arbejdet medØsterild, indtil den endelige placering blev fastlagt. Arealet blev besigtiget sammen med områdetved Østerild. Det blev samtidig vurderet, at arealet ikke var hensigtsmæssigt for et nationalttestcenter sammenlignet med en placering ved Østerild.
48
14 Nystrup (ejet af Skov- og Naturstyrelsen)Området er beliggende øst for Klitmøller inden for Nationalpark Thy. Området er fredskov og enmindre del af området er udpeget som EF-habitatområde.
Området er placeret i primært planlægningsområde 3, dog med mindre arealer inden for område 1og 2. En placering her findes at stride mod formålet med nationalparken, hvor placering af så højegenstande umiddelbart ikke findes at være forenelig med formålet med nationalparken. Arealet erderfor ikke vurderet yderligere.
En gennemgang af de af Vindmølleindustrien foreslåede arealer
15 Nørhede (privatejet)Området er et mindre landbrugsareal, som ikke opfylder kravet til arealets størrelse. En stor del afområdet er omfattet af EF-fuglebeskyttelses og EF-habitatområdet for Nissum Fjord. Områdetligger syd for sommerhusområdet Nørhede og øst for byen Sønder Nissum.
Arealet indgik i besigtigelsen. Området har kun kapacitet til opstilling af op til et par møller ogdermed ikke egnet til opstilling af 7-10 vindmøller. Det blev vurderet ikke egnet til nationaltestplads, og derfor indgik arealet ikke i det videre arbejde.
16 Filsø (privatejet)Området er et større landbrugsareal, hvor industrien vurderede, at det vil være muligt at opsætteop til 7 møller. Området er beliggende inden for et EF-fuglebeskyttelses og EF-habitatområde vedFilsø. Idet Filsø fortsat havde industriens interesse, blev der foretaget en umiddelbar vurdering afmulige påvirkninger af de arter og naturtyper, som området er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde for. En uvildig faglig vurdering foretaget af DMU konkluderede, atplacering af vindmøller ville skade områdets bestande af rastende fugle. Især de vigtigeforekomster af kortnæbbet gås kan blive påvirket i en grad, så det kan få betydning for artensfortsatte forekomst i området. Filsø er et af de områder i Danmark, der om efteråret huser nogle afde største koncentrationer af specielt rastende gæs, periodevis op til halvdelen af den samledebestand af kortnæbbet gås, der yngler på Svalbard, og som trækker gennem Danmark.
49
Som det fremgår af notat om ”beskyttelsesinteresser og vindmøller” af 2. feb. 2009, skal enplan/projekt, som væsentligt kan påvirke Natura 2000-områderne, vurderes for konsekvenser påde arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Hvis en plan/projekt ønskesgennemført i et Natura 2000 område, skal det dokumenteres, at det ikke skader de arter ognaturtyper, som er udpegningsgrundlaget, før den kan gennemføres(omvendt bevisbyrde). Kanskade ikke afvises, kan planen eller projektet ikke gennemføres/vedtages.
På baggrund af rapporten fra DMU blev arealet vurderet ikke egnet til national testplads, og derforindgik arealet ikke i det videre arbejde.
17 Kallesmærsk Hede (ejet af Forsvarsministeriet)Kallesmærsk Hede er det største sammenhængende hedeområde i Sydvestjylland beliggendevest for Oksbøl ud til Vesterhavet. Området er udpeget som EF- fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Udpegningsgrundlaget er bl.a. tilstedeværelsen af hedehøg, tinksmed oghedelærke samt tilstedeværelsen af odder og en lang række bevaringsværdige naturtyper.
Kallesmærsk Hede anvendes af forsvaret som en integreret del af Oksbøl Skyde- ogØvelsesterræn, der er forsvarets vigtigste terrænområde. Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn er forstørstedelen ejet af forsvaret, men der er i de senere år indgået aftale med Skov- ogNaturstyrelsen om brugsret til yderligere arealer for at tilvejebringe et øvelsesområde, somimødekommer forsvarets ændrede behov. Det er det eneste af forsvarets skyde- ogøvelsesarealer, som har en størrelse, der tillader træning af større enheder såsom bataljoner inæsten ”full scale” aktiviteter. Der henvises til notat fra Forsvarsministeriet, som ligger som bilag tilnotatet ”Screening af arealer til brug for en prøvestation for vindmøller”. Notatet ligger på By- ogLandskabsstyrelsens hjemmeside.
Samlet set har Forsvarsministeriet vurderet, at en opstilling af vindmøller på dette sted vil betyde,at muligheden for at øve realistiske scenarier til understøttelse af personel, der udsendes tilinternationale missioner afgørende forringes. Forsvarets indsættelse i Kosovo, Irak og Afghanistanhar understreget behovet for at kunne gennemføre uddannelse og træning i et udfordrendeøvelsesmiljø (scenarier og terrænområder) i overensstemmelse med virkelighedens omskifteligeoperationsområder og indsættelsesformer. En begrænsning af øvelsesvilkårene i Oksbøl vilforhindre den fornødne uddannelsesmæssige træning.På den baggrund udgik arealet.
50
