L 205 - 2009-10 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra videnskabsministeren

Kommenteret høringsoversigt vedrørende forslag til lov om ændring af lovom teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov omalmene boliger m.v. (Fysiske rammer for fremtidens universiteter oguniversitetesnære ungdomsboliger)Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 22. januar 2010 sendt ovennævnteudkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner, organisationer ogmyndigheder. Herudover har høringen været offentliggjort på Høringsportalen.Ved høringsfristens udløb den 24. februar 2010 var der indkommet 17 hørings-svar. Efter fristens udløb er der yderligere indkommet fem høringssvar.I dette notat er der givet et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lov-forslaget. Lovforslaget vedrører lovgivning på to forskellige ministerområder. Inærværende notat er de enkelte emner kommenteret af den minister, der har an-svaret for den relevante lovgivning. Det vil sige, at afsnit 1, 2 og 3 er kommente-ret af videnskabsministeren og afsnit 4 og 5 er kommenteret af socialministeren.Afslutningsvis er der desuden redegjort for de ændringer, der foreslås foretaget ilovforslaget på baggrund af høringen.1. Generelle bemærkninger til forslaget1.1. Overordnede betragtningerDer er udbredt tilfredshed med forslaget og dets intentioner blandt universiteterneog de studerendes organisationer. Ændringerne på almenboligområdet får kritikafkollegieorganisationer, KL og Boligselskabernes Landsforening (BL).1.2. Bygningsselvejende universiteter ønsker lige vilkårHandelshøjskolen i København (HHK) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU)ønsker hurtig proces for ligestilling på området for universiteter, der selv er byg-ningsejere.Kommentar:Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Videnskabsministeriet somopfølgning på de foreslåede ændringer vil undersøge, hvordan universiteter, derejer deres egne bygninger, bedst kan sidestilles med de øvrige universiteter påcampusområdet. Videnskabsministeriet vil igangsætte dette arbejde hurtigst mu-ligt.

2. Boliger til studerende og gæsteforskere2.1. Eksempler for forskerboligerKøbenhavns Universitet (KU)efterlyser eksempler på, hvordan gæsteboliger tilforskere kan etableres.Kommentar:Der vil blive udarbejdet en vejledning til universiteterne, der blandt andet angivermodeller for etableringen af gæsteboliger til forskere efter de nye regler.2.2. IndkudsgrænsePå den ene side er Danske Studerendes Fællesråd (DSF)nervøse for, at boligin-vesteringer vil belaste undervisningen, særligt i en situation hvor universiteternesøkonomiske situation er presset. På den anden side anførerDanske Universiteter(DU) og Syddansk Universitet (SDU),at indskudsgrænsen på 5 mio. kr. eller 3pct. af uddannelsesomsætningen bør udvides.Kommentar:Det er universiteternes ledelses opgave at prioritere deres midler således, at deopfylder deres formål. Etablering af boliger til forskere og studerende er ikke uni-versiteternes kerneformål, selv om det kan sige at ligge i forlængelse heraf. Der-for synes det hensigtsmæssigt, at universiteternes muligheder for at investere påboligområdet begrænses. Samtidig er grænsen et incitament for universiteterne tilat søge private partnere i deres arbejde på området.2.3. Ønske om mulighed for indskud i andre boligfondeHHKser gerne, at der åbnes op for, at universiteterne også kan indskyde egnemidler i boligfonde, der ikke modtager støtte via lov om almene boliger m.v.,men opføres for gavemidler/lån.Kommentar:Den nye ordning er bygget op over tanken om, at når universiteterne bruger of-fentlige midler til studenterkollegier, skal dette ske i det eksisterende regi i al-menboligloven, dog efter de nye særlige bestemmelser om universitetsnære ung-domsboliger. Der er allerede mulighed for at stifte fonde for private midler. I dis-se situationer kan universiteterne ikke supplere med egne midler.2.4. FondsstifterKUforeslår, at der i den foreslåede § 10, stk. 2, sker en sproglig præcisering af,at universiteterne selv skal have mulighed for at stifte boligfonde.Kommentar:Bestemmelsen er udformet så det ikke er universiteterne der stifter fonden, menat universiteterne kan indskyde midler i fonden. Når universiteterne skyder egnemidler i en byggefond, vil de kunne stille betingelser for anvendelsen af dissemidler. Hvis forudsætningerne for anvendelsen ikke kan opfyldes, har universite-tet mulighed for at trække sine midler ud af fonden igen. Det vil fondens stifterikke kunne. Det foreslås, at lovbemærkningerne præciseres i overensstemmelsehermed.

3. Byservicefunktioner3.1. Er studerende et stærkt nok kundegrundlag?KUbemærker, at barriererne mod fremvæksten af et rigt sæt af eksterne servicespå universiteterne i høj grad er økonomiske, da der er tale om en meget lidt kø-bedygtig primærkundekreds af studerende, som kun er til stede på campus i etbegrænset antal af dagens timer og årets dage.Kommentar:En væsentlig målsætning med lovforslaget er bl.a. at gøre universiteternes områ-der mere attraktive for både det omgivende samfund og de daglige brugere samtat sikre mere liv på universiteterne både i og uden for undervisnings- og arbejds-tiden. Forslaget retter sig ikke alene mod studerende, men også mod ansatte ogandre brugere af universiteterne. Universiteterne kan selv vurdere behovet herfor.3.2. Bestående ordningerKUforudsætter, at lovforslaget ikke griber ind i bestående ordninger, hvor dervederlagsfrit stilles lokaler til rådighed for andre offentlige aktørers servicetilbud,f.eks. Det Kongelige Bibliotek.KU finder, at der kan være behov for at klargøre hjemmelens forhold til reglerom støttemuligheder i anden lovgivning, f.eks. universitetslovens § 22 (studen-teraktiviteter).Kommentar:Det foreslås at præcisere i lovbemærkningerne, at den foreslåede bestemmelseikke griber ind i eksisterende muligheder for at yde støtte efter bestemmelser ianden lovgivning samt at præcisere bestemmelsens anvendelsesområde i forholdtil f.eks. studenteraktiviteter. Herudover foreslås der indsat en overgangsbestem-melse, hvoraf det fremgår, at de nye bestemmelser ikke har indvirkning på allere-de indgåede aftaler.3.3. MarkedsvilkårDSFmener, at kravet om udlejning på markedsmæssige vilkår kan gøre lokalernemindre attraktive for de servicefunktioner, som man ønsker at tiltrække. Univer-siteterne bør derfor selv have mulighed for at fastsætte huslejen.DU, SDU og IT-Universitetet i Københavnønsker hjemmelen udvidet, således atuniversiteterne får mulighed for at yde tilskud til etablering og drift af service-funktioner.Konkurrencestyrelsenfortolker lovforslaget sådan, at konkurrencelovens reglerom konkurrenceforvridende støtte fortsat finder anvendelse.Kommentar:Hvis et universitet ikke udlejer på markedsvilkår, vil der være tale om konkur-renceforvridende offentlig støtte, som konkurrencemyndighederne under nærme-re fastsatte betingelser vil kunne gribe ind over for.Videnskabsministeriet er enig med Konkurrencestyrelsen om at udleje skal ske påMinisteriet for Videnskab,Teknologi og UdviklingSide3/3

markedsvilkår, og at konkurrenceloven er gældende for denne ordning.4. Universitetsnære ungdomsboliger4.1. Behov for universitetsnære ungdomsboliger eller andre former for kollegie-byggeriDUogHHKanfører, at universitetet selv bør kunne eje og drive universitetsnærekollegier.HHKser gerne, at der åbnes mulighed for, at universiteterne kan skydemidler i fonde, der etablerer boliger for gavemidler/lån, men ikke modtager støtteefter almenboligloven.HHKforeslår, at de foreslåede boligfonde selv skal kunneeje og drive kollegier på non-profit basis.KUbemærker, at forslaget ikke giver mulighed for joint-ventures mellem univer-sitetet og private investorer om opførelse af kollegieboliger, og finder forslagetuhensigtsmæssigt, fordi private investorer vil forvente et afkast af en investering,hvilket ikke er muligt med den foreslåede model.Kollegiekontorerne i Danmarkanfører, at der ikke er behov for at etablere nyeregler om universitetsnære ungdomsboliger, idet de eksisterende regler dækkeruniversiteternes behov på området. Kollegiekontorerne I Danmark anfører endvi-dere, at universiteterne vil være tilskyndet til at søge ønskede ungdomsboligeropført blandt de eksisterende boligformer uden direkte udgift for universitetet.Kollegiekontorerne i Danmark mener desuden, at forslaget modvirker ønsket omregelforenkling ved at udvide antallet af offentligt støttede ungdomsboligtyper.Kommentar:Det skal understreges, at der allerede i dag er og også fremover vil være enrække muligheder for at etablere universitetsnære ungdomsboliger uden om for-slagets regler. Private investorer kan således allerede i dag etablere kollegier næruniversitetet og derved opnå en forrentning. Private kan også vælge at doneremidler til en fond, der opfører kollegier, som udlejes efter de almindelige regler iden private lejelovgivning. Endelig kan kommunen vælge at opføre almene ung-domsboliger nær universitetet, og det kan aftales, at en andel af boligerne udlejesmed fortrinsret for udvekslingsstuderende.Med forslaget skabes der imidlertid en ekstra mulighed for at etablere universi-tetsnære boliger, hvis de øvrige muligheder ikke har været tilstrækkelige til atdække behovet. Det afgørende nye er, at universitetet kan tage initiativ til ogmedfinansiere byggeriet, som ikke involverer et indskud af kommunal grundkapi-tal. Ikke desto mindre vil boligerne kunne etableres med offentlig støtte, dels iform af statslig ydelsesstøtte og ungdomsboligbidrag, dels i form af universitetsindskud via universitetsfonden. Herved sikres en lavere husleje, end det ellersville være muligt at tilbyde.Det er vurderingen, at idet boligerne er offentligt støttede, vil det være det mestrimelige at drive dem efter samme grundlæggende principper som andre offent-ligt støttede ungdomsboliger i Danmark, med mindre der på særlige punkter ergrund til andet. Det skyldes dels hensynet til, at boligvilkårene ikke skal væreunødigt forskelligartede og dermed ugennemsigtige for de studerende. Dels at deeksisterende regler for offentligt støttede ungdomsboliger vurderes at være et

hensigtsmæssigt grundlag for boligdriften, som indebærer nogle lejerrettigheder,retningslinjer vedr. boligernes standard, vedligeholdelse, huslejefastsættelse m.v.Samlet vil der med forslaget være tale om en udvidelse af de allerede eksisteren-de muligheder for at etablere universitetsnære ungdomsboliger, som skal ses påbaggrund af det stigende behov, universiteterne oplever, for at kunne fremmeetableringen af sådanne boliger.4.2. Udbredelse af ordningen til andre typer af uddannelsesinstitutionerDSFforeslår, at ordningen med etablering af universitetsnære ungdomsboligerudvides til også at omfatte videregående uddannelsesinstitutioner under Under-visningsministeriet og Kulturministeriet, herunder professionshøjskolerne.Kommentar:Forslaget indebærer, at universitetsnære ungdomsboliger alene kan etableres un-der medvirken af fonde, der er oprettet af universiteter. Andre uddannelsesinstitu-tioner vil ikke kunne gøre brug af ordningen. Baggrunden for denne afgrænsninger, at det generelle behov for etablering af offentligt støttede ungdomsboligervurderes at være tilgodeset med de eksisterende regler i almenboligloven. Disseregler muliggør eksempelvis, at der kan etableres ungdomsboliger i tilknytning tilcampusbyggeri i forbindelse med en professionshøjskole, og at det kan aftaleslokalt, at en andel af disse boliger stilles til rådighed for udvekslingsstuderende.Når der foreslås indført nye regler om universitetsnære ungdomsboliger skyldesdet, at der på trods af de eksisterende muligheder er et særligt problem med at til-vejebringe de nødvendige boliger til udenlandske studerende på universitetsom-rådet.4.3. Bestyrelsessammensætningen i den selvejende ungdomsboliginstitutionKUogHHKbemærker, at den foreslåede sammensætning af bestyrelsen, hvoruniversiteterne er repræsenteret med 1/3 af medlemmerne, ikke giver universite-terne en tilstrækkelig repræsentation i forhold til deres risiko og indskud. Detbemærkes endvidere, at de medlemmer af bestyrelsen i eksisterende selvejendeungdomsboliginstitutioner, der er udpeget af kommunalbestyrelsen, ofte ikke erså aktive, som det kunne ønskes, hvis bestyrelsen skal have en reel funktion iforbindelse med styringen af kollegiet.Kommentar:De foreslåede regler indebærer, at bestyrelsen sammensættes med 1/3 beboere,1/3 udpeget af kommunen og 1/3 udpeget af de lokale uddannelsesinstitutioner.Med denne sammensætning, som svarer til bestyrelsessammensætningen i traditi-onelle selvejende ungdomsboliginstitutioner, er det tilstræbt, at der sker en de-mokratisk inddragelse af beboerne, at der sker en inddragelse af offentlige myn-digheder, idet de bidrager til finansieringen, og at det relevante universitet er re-præsenteret, idet der ønskes en tæt tilknytning mellem ungdomsboliginstitutionog universitet. Alle de nævnte parter vil på forskellig vis have rimelige interesseri forbindelse med ledelsen af ungdomsboligerne, og ingen af parterne vil efterforslaget have absolut flertal i bestyrelsen.

4.4. Målgruppen /den berettigede personkreds til universitetsnære ungdomsboli-gerKUanfører, at rådighed på 50 pct. er for lidt da universitetet bærer risikoen ogudgiften for tomgangslejen.DSFanfører, at muligheden for at reservere 50 pct. af boligerne til udenlandskestuderende er højt sat, hvis man vil sikre en tilstrækkelig integration mellemudenlandske og danske studerende.BLanfører, at det er uheldigt, at der foreslås helt nye kriterier for tildeling afungdomsboliger. Herved fraviger man den bredere målgruppe, som er gældende ide øvrige almene ungdomsboliger: Unge under uddannelse og andre unge med etsærligt behov.Kommentar:Universitetet bærer alene risikoen og udgiften for tomgangsleje for den andel afboligerne, universitetet råder over til de udenlandske studerende. De 50 pct. er enøvre grænse, der er sat ud fra en afvejning af den særlige finansiering og univer-siteternes behov for boliger til udenlandske studerende på den ene side, og mu-ligheden for at sikre et velfungerende kollegiemiljø på den anden side.De universitetsnære ungdomsboliger er derfor om udgangspunkt tænkt som etsupplement, der skal imødekomme det store uopfyldte behov, der er for boligertil udenlandske studerende. I forlængelse heraf vil det være ønskeligt, at kolle-giemiljøet får et vist internationalt præg med de fordele, dette giver de studerendefagligt, socialt og kulturelt. Universiteternes muligheder for at etablere et interna-tionalt kollegiemiljø, er i høj grad knyttet til, at en vis mængde boliger blivermålrettet udenlandske udvekslingsstuderende i det enkelte kollegium. Selvom detvil kræve en særlig indsats, kan velfungerende kollegiemiljøer under ingen om-stændigheder opnås uden en stor andel af danske studerende.I tillæg hertil er der ikke foreslået kommunal anvisning til de universitetsnæreungdomsboliger. Det skyldes, at en kombination af mange udenlandske studeren-de og kommunalt anviste må forventes at give for store udfordringer for et kolle-giemiljø. Der er således allerede i dag eksempler på kollegier, som er problem-ramte på grund af beboersammensætningen.Et forhold, der taler for, at andelen af udenlandske studerende ikke skal være forhøj, er, at størsteparten af denne gruppe kun bor på kollegierne mellem et halvtog et helt år, hvilket kan virke belastende på kollegiemiljøet.En hensigtsmæssig maksimal grænse for antallet af udenlandske studerende pådisse kollegier er derfor vurderet at ligge på 50 pct.4.5. Udvekslingsstuderende versus internationale full-degree studerendeHHKbemærker, at der i lovbemærkningerne både anvendes termen udveks-lingsstuderende og termen udenlandske studerende . Det foreslås, at der kunanvendes termen udenlandske studerende , som både omfatter udenlandske ud-

vekslingsstuderende og udenlandske studerende indskrevet på ordinære (fulldegree) uddannelser.Kommentar:Der foreslås i loven gennemført nogle justeringer af den såkaldte 10-pct. regel,som muliggør, at udvekslingsstuderende kan få fortrinsret til op til 10 pct. af destøttede ungdomsboliger i kommunen. Justeringerne gør 10-pct.-reglen merefleksibel. Det er derimod ikke intentionen med denne lovændring at ændre påmålgruppen for 10 pct.-reglen. Både udvekslingsstuderende, der er her på korte-revarende udvekslingsprogrammer, og udenlandske studerende på full degree ud-dannelser kan i øvrigt søge om at bo i støttede ungdomsboliger uden om 10 pct.-reglen på lige fod med danske studerende.Derudover foreslås det, at op til 50 pct. af de nye universitetsnære ungdomsboli-ger kan forbeholdes udenlandske studerende, hvilket både omfatter udvekslings-studerende og udenlandske studerende på full degree uddannelser.Behovet for at kunne stille støttede ungdomsboliger til rådighed for henholdsvisudvekslingsstuderende og udenlandske full degree-studerende er forskelligt. Ud-vekslingsstuderende er blandt andet kendetegnet ved, at de bor i landet kortvarigtog derfor vanskeligt kan nå at etablere sig på det almindelige boligmarked. Uni-versitetet er desuden forpligtet til at finde en bolig til dem. På det seneste har an-tallet af udenlandske studerende på full degree uddannelser været stigende ogvæksten forventes at fortsætte fremover. For at kunne tilbyde disse studerendebedre vilkår er det foreslået, at de bliver en del af målgruppen til universitetsnæreungdomsboliger.Med lovforslaget vil der således være en skelnen mellem de udvekslingsstude-rende, og de udenlandske full degree studerende, hvorfor begge termer anvendes.4.6. Boligforsyningen til ungeKollegiekontorerne i Danmarkanfører, at forslaget vil indebære, at universitetetog kommunen får økonomisk interesse i at lade den anden part finansiere grund-kapitalen, hvorved det offentlige ansvar for nybyggeri af ungdomsboliger udvan-des, og byggeriet risikerer at falde mellem to stole .DSFanfører, at de ikke forventer, at der kommer mindre fokus på kommunernesansvar for at bygge flere kollegier der, hvor der er behov.KLfinder, at man skal sammentænke universitetsnære ungdomsboliger med denlokale boligpolitik og de øvrige ungdomsboliger.BLanfører, at forslaget vil påvirke det eksisterende ungdomsboligmarked udendirekte at indgå i markedet for så vidt angår planlægning, udlejning og anvisning.Forslaget indebærer derfor efter BL s holdning en risiko for, at eksisterende, æl-dre ungdomsboliger påvirkes negativt med risiko for udlejningsvanskeligheder ogtab for ungdomsboliginstitutionen eller boligorganisation, kommunen og staten.Kommentar:

Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen give tilsagn til etablering af universi-tetsnære ungdomsboliger. Herved fastholdes den kommunale styring og koordi-nering af en samlet boligpolitik i kommunen, hvor kommunen kan tage de for-nødne hensyn til det lokale boligbehov.Forudsat at universitetet ønsker at etablere boliger til udenlandske studerende, erder altså tale om et tilbud, kommunen kan gøre brug af i den lokale boligpolitik,ligesom kommunen kan vælge ikke at give tilsagn, hvis det vurderes at behoveter dækket. Samlet vurderes forslaget at forbedre kommunernes muligheder for atfastlægge og implementere en lokal boligpolitik, der matcher den lokale efter-spørgsel.4.7. Universiteternes rådighed over boligerKollegiekontorerne i Danmarkanfører, at skolehjem , hvor bestemte uddannel-sesinstitutioners studerende har fortrinsret til boligerne, suboptimerer boligudnyt-telsen i forhold til ansøgernes behov. Desuden modvirker det en alsidighed blandtbeboerne, hvor unge fra forskellige uddannelsesretninger mødes.Kommentar:Med forslaget får universiteterne mulighed for at råde over op til 50 pct. af boli-gerne til udenlandske studerende. De resterende boliger lejes ud til danske stude-rende efter de eksisterende retningslinjer via fællesanvisning.Den andel af boligerne, der ikke er forbeholdt udenlandske studerende, fordelessåledes til unge uddannelsessøgende efter retningslinjer, der tager hensyn til deboligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Der kanderved sagtens være en alsidig sammensætning af beboere, hvor unge fra forskel-lige uddannelsesretninger mødes.4.8. Administration af boligerne, herunder anvisning og lejetabKUanfører til lovforslagets bemærkninger om, at universiteterne ikke står fordrift og administration af boligerne, at det er en vigtig forudsætning at overholde,da universiteterne kun vil have en begrænset anvisningsret til boligerne. KU an-fører videre, at anvisningsretten og de medfølgende pligter skal defineres tyde-ligt, da der potentielt kan være en stor del administration forbundet med at kunneanvise internationale studerende og forskere deres bolig. KU anfører til lovfors-lagets bemærkninger om, at universiteterne skal dække tomgangsleje og eventu-elle tab ved istandsættelse ved fraflytning, at de ikke finder det klart, hvorfra ta-bet ved manglende huslejeindbetaling skal dækkes.HHKfinder det udfordrende, hvis lejeaftalerne med de udenlandske studerendeskal indgås mellem den selvejende institution og hver enkelt studerende. HHKforetrækker, at HHK indgår alle lejeaftaler.Kommentar:Det vil være den selvejende almene ungdomsboliginstitution, der som ejer af bo-ligerne administrerer og driver ungdomsboligerne, herunder også indgår de kon-krete lejeaftaler mellem de studerende og ungdomsboliginstitutionen. Lejeafta-lerne bliver dermed omfattet af den almene lejelov og skaber i øvrigt ensartederettigheder for alle lejerne i bebyggelsen.

Når universitetet har fået stillet ledige boliger til rådighed til udenlandske stude-rende, vil det være universitetet, der konkret skal anvise (formidle) boligsøgendetil boligerne overfor ungdomsboliginstitutionen. Universitetet afholder selv sineudgifter til denne anvisning, ligesom det er tilfældet efter de gældende regler.Med forslaget får universiteterne blot mulighed for at få flere boliger stillet til sinrådighed til anvisning.Forslaget indebærer, at universitetet skal betale lejen for boligerne fra det tids-punkt, hvor boligerne er til rådighed for universitetet til anvisning til udenlandskestuderende, og indtil udlejning sker. Universitetet skal endvidere stille garanti forlejerens forpligtelser til istandsættelse overfor institutionen ved fraflytning. Heraffølger, at garantien ikke omfatter lejerens øvrige forpligtelser overfor institutio-nen, f.eks. lejerestancer.Ungdomsboliginstitutionen kan modregne eventuelle krav på den fraflyttende le-jer, der udspringer af lejeforholdet, efter dansk rets almindelige modregningsreg-ler. Dette betyder, at institutionen f.eks. kan modregne krav som f.eks. lejerestan-ce i indbetalt beboerindskud forud for istandsættelsesudgifterne med den virk-ning, at universitetets garantiforpligtelse vil blive udløst, hvor indskuddet ikke ertilstrækkeligt til at dække kravet mod lejeren. Ungdomsboliginstitutionen bør al-tid bestræbe sig på at sikre, at der ikke opstår væsentlige lejerestancer ved atfremskynde opsigelses- og ophævelsessager mest muligt.4.9. Organisering af boligerne i selvejende institutioner for hvert byggeforeta-gendeBLanfører, at der i de eksisterende ungdomsboliginstitutioner er påvist behov foranderledes organisering og adgang til mere fleksible finansieringsmuligheder vedstørre renoveringer, udbedring af byggeskader, moderniseringer m.v.HHKfinder det problematisk, at der skal oprettes en selvejende institution meden bestyrelse for hvert enkelt kollegium. HHK mener, at den selvejende instituti-on skal have en vis størrelse, og at der derfor bør åbnes mulighed for, at en insti-tution kan omfatte flere selvstændige boligenheder bl.a. også af hensyn til deuniversiteter, der ikke umiddelbart råder over arealer, hvorpå der kan opføres sto-re kollegiebyggerier.KLanfører, at det vil øge tilsynsbyrden for kommunerne, at boligerne opføressom selvejende institutioner, da der skal bruges meget tid og energi på de småselvejende institutioner. KL anfører, at det samtidig går mod intentionerne i re-formen af den almene boligsektor.Kommentar:Med forslaget vil den selvejende almene ungdomsboliginstitution bestå af én af-deling, og er således knyttet til et konkret byggeforetagende, hvortil der er givettilsagn om offentlig støtte. Institutionen udgør en selvstændig økonomisk enhed,der kun kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ungdomsboliger,som tilsagnet vedrører. Med denne opbygning overføres det grundlæggende trækved de eksisterende selvejende institutioner efter såvel boligbyggeriloven somMinisteriet for Videnskab,Teknologi og UdviklingSide9/9

almenboligloven og dermed det præg af nærhed og overskuelighed, der netop erkarakteristisk for de eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner.Reglerne for de selvejende almene ungdomsboliginstitutioner adskiller sig dog påflere punkter fra de regler, der gælder for de selvejende ungdomsboliginstitutio-ner, som BL peger på, og som er opført med støtte efter tidligere regler i bolig-byggeriloven. Efter forslaget vil de selvejende almene ungdomsboliginstitutionerved lejefastsættelsen skulle budgettere med henlæggelser til vedligeholdelse ogfornyelse, tab ved lejeledighed og fraflytninger, istandsættelse ved fraflytningm.v. De eksisterende ungdomsboliginstitutioner har ikke mulighed for at henlæg-ge til imødegåelse af tab ved lejeledighed og fraflytninger, istandsættelse ved fra-flytning m.v. Det vurderes, at boligerne dermed vil få en større robusthed særligti forbindelse med udlejningsvanskeligheder.Der etableres ikke en dispositionsfond eller arbejdskapital i den selvejende alme-ne ungdomsboliginstitutionen, men institutionen vil skulle yde bidrag til Lands-byggefonden og vil dermed også kunne modtage støtte herfra i forbindelse medstørre moderniseringsarbejder m.v. Det vurderes, at boligerne herved på lang sigter mindre sårbare i forbindelse med nedslidning og forældelse af bygninger m.v.,end det er tilfældet for de eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner efterboligbyggeriloven.Universitetet skal efter forslaget betale lejen for de boliger, der er stillet til rådig-hed for universitetet, og indtil udlejning sker. Universitetet skal endvidere stillegaranti for lejerens forpligtelser til istandsættelse overfor institutionen ved fra-flytning. Dette er også med til at sikre institutionen mod tab.Det må forventes, at kommunalbestyrelsen ved sit tilsagn som udgangspunkt sik-rer, at der etableres ungdomsboliger i en vis skala samlet, således at der reelt kanblive tale om et internationalt præget kollegiemiljø, og således at institutionen ermere økonomisk robust i forbindelse med f.eks. udlejningsvanskeligheder.Der vil dog ikke være noget til hinder for, at byggeforetagendet opføres på flereselvstændige matrikler, hvis der f.eks. ikke kan skabes rådighed over et areal,hvor der kan opføres et større, samlet kollegiebyggeri. Reglerne vil heller ikkevære til hinder for, at en selvejende institution på et tidspunkt overtager en andenselvejende institutions boliger, f.eks. et mindre kollegiebyggeri nær universitetetfor at skabe en større og mere effektiv administration af boligerne.Endelig bemærkes, at den selvejende institution vil kunne administrere sig selvvia opbygning af egen administration og ansat personale. Institutionen vil dogogså kunne beslutte, at byggeriet helt eller delvist skal administreres af en forret-ningsfører. En forretningsfører kan f.eks. være en privat administrator, f.eks. ad-vokat, eller en almen administrationsorganisation. Dermed vil der være rig mu-lighed for at sikre en forsvarlig og effektiv administration af såvel byggeriet i op-førelse som af afdelingen i drift. Den selvejende institution vil - uanset om den erselvadministrerende eller ikke - være underlagt almenboliglovens generelle kravom forsvarlig og effektiv drift, og kommunen vil som tilsynsmyndighed væreforpligtet til at påse, at institutionen overholder reglerne herfor. I øvrigt gælder,

at selvejende institutioner generelt ikke er omfattet af den styringsdialog, der ervedtaget med reformen af den almene boligsektor i 2008.4.10. Fondsbetalt grundkapital på 20 pct.KUanfører, at fondens indskud på 20 pct. er for højt i forhold til universiteternesrådighed over boliger, universiteternes indflydelse i bestyrelsen og universiteter-nes udgifter til tomgangsleje. Det anføres endvidere, at kommunen også bør sky-de penge ind i forhold til deres anvisningsret m.v.Kommentar:Først og fremmest skal det fastslås, at forslaget ikke indebærer, at kommunen kananvise beboere til de universitetsnære ungdomsboliger, hvorfor kommunal med-finansiering af grundkapitalen ikke findes relevant.Niveauet for den fondsbetalte grundkapital på 20 pct. er fastsat under hensynta-gen til niveauet for offentlig støtte til boligerne (ydelsesstøtte og ungdomsbolig-bidrag), der sikrer, at boligerne udlejes til et huslejeniveau, der er rimeligt set iforhold til de studerendes betalingsevne. Den fondsbetalte grundkapital indsky-des som et rentefrit lån, der skal afdrages, når ejendommens økonomi tillader det(tilbagebetalingen skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugta-gelse).Udover at kunne råde over op til 50 pct. af boligerne med henblik på universite-ternes anvisning af boliger til udenlandske studerende har fondene mulighed forat indhente midler fra private donorer. På denne baggrund vurderes fondenesmedfinansiering på 20 pct. at ligge på et passende niveau.4.11. HuslejefastsættelseKUanfører, at det ved fastsættelse af huslejen bør overvejes, at der er begrænse-de økonomiske ressourcer blandt internationale studerende, der ikke på sammemåde som danske har mulighed for at tage deltidsarbejde ved siden af studierne.Kommentar:Universitetsnære ungdomsboliger opføres med offentlig støtte efter almenbolig-lovens regler, dog således at boligfonden indskyder 20 pct. i stedet for kommunalgrundkapital. Dette sikrer i sig selv lavere husleje i forhold til andet sammenlig-neligt nybyggeri. Udover den tildelte støtte skal reglerne om maksimumsbeløbfor byggeriet netop sikre rimelige huslejer. Der er intet til hinder for, at den en-kelte bygherre etablerer byggeriet for en lavere omkostning end maksimumsbelø-bet, og derved også sikrer en lavere husleje.4.12. Studenterindflydelse i byggeprocessenDanske Studerendes Fællessråd (DSF)bemærker, at hvis man vil have boliger,der matcher de studerendes behov, bør lovgivningen sikre, at de studerende ind-drages i boligfondenes arbejde omkring udvikling og planlægning af nye ung-domsboliger. DSF anfører videre, at der skal være gennemsigtighed for studeren-des retssikkerhed. Det skal f.eks. være klart, hvem der har ansvaret for byggeriet,når staten har grunden og universiteterne har bygningerne.Kommentar:

De studerende har indflydelse på oprettelse af boligfonde gennem deres repræ-sentation i universiteternes bestyrelser. Fondsbestyrelsen kan i øvrigt sammen-sættes på baggrund af blandt andet tilskudsgivers ønsker. Derudover er studeren-de repræsenteret i bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen i kraft af beboerre-præsentanter.Det vil altid være ungdomsboliginstitutionen, der som tilsagnsmodtager har an-svaret for byggeriet af ungdomsboliger. Dette gælder uanset, om byggeriet opfø-res på egen eller lejet grund. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boli-gerne etableres, fører tilsyn med byggeriet under opførelsen samt fører tilsyn medden efterfølgende drift af boligerne.5. Anvisning af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende5.1. Mulighed for at stille 10 pct. af kommunens støttede ungdomsboliger til rå-dighed for udvekslingsstuderendeHandelshøjskolen i Københavnanfører, at det synes problematisk, at der kun måallokeres 10 pct. af kommunens støttede ungdomsboliger til internationale stude-rende, da der er store forskelle i antallet af ungdomsboliger i kommunerne.BLanfører, at der i den aktuelle almene lovgivning findes adgang til, at universi-teter og andre uddannelsesinstitutioner kan opnå en fortrinsstilling til 10 pct. afde almene ungdomsboliger til opfyldelse af behovene for boliger til udvekslings-studerende. Da behovet for boliger til udvekslingsstuderende for få år siden ogsåvar til debat, viste det sig, at disse aktuelle muligheder ikke var udnyttet.Kommentar:Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra de lokaleuddannelsesinstitutioner beslutte, at indtil 10 pct. af kommunens almene ung-domsboliger skal stilles til rådighed for udvekslingsstuderende. I de større ud-dannelsesbyer har det i visse tilfælde vist sig at være problematisk at udnyttedenne mulighed, idet kommunens beslutning forudsætter en samlet indstilling frauddannelsesinstitutionerne. Resultatet er, at muligheden kun udnyttes i utilstræk-keligt omfang.Med forslaget skabes bedre og mere fleksible muligheder for at anvise eksiste-rende støttede ungdomsboliger til udvekslingsstuderende. Denne del af forslagetskal i øvrigt ses i sammenhæng med den foreslåede mulighed for at etablere uni-versitetsnære ungdomsboliger. Under hensyntagen til den øvrige del af den beret-tigede personkreds for almene ungdomsboliger, vurderes niveauet på 10 pct. der-for at være tilstrækkeligt i forhold til universiteternes behov for boliger til uden-landske studerende.

Lovforslaget foreslås på baggrund af høringen revideret således:Det foreslås, at det præciseres i lovbemærkningerne, at den foreslåede be-stemmelse om byservicefunktioner ikke griber ind i eksisterende mulighederfor at yde støtte efter bestemmelser i anden lovgivning. Derudover foreslåsdet, at bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til f.eks. studenteraktivi-teter præciseres.Herudover foreslås der indsat en overgangsbestemmelse, hvoraf det fremgår,at de nye bestemmelser ikke har indvirkning på allerede indgåede aftaler.Bestemmelsen om indskud af midler i boligfonde er udformet så universite-terne ikke stifter fonden. Når universiteterne skyder egne midler i en bygge-fond, vil de kunne stille betingelser for anvendelsen af disse midler. Hvisforudsætningerne for anvendelsen ikke kan opfyldes, har universitetet mulig-hed for at trække sine midler ud af fonden igen. Hvis universiteterne selv stif-ter fonden, vil de ikke kunne trække midlerne ud igen. Det foreslås, at lov-bemærkningerne præciseres i overensstemmelse hermed.Det foreslås endvidere, at der udarbejdes en vejledning til universiteterne, derblandt andet angiver modeller for etableringen af gæsteboliger til forskere ef-ter de nye regler.