Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 205:

Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Universitetsnære gæsteforsker- og ungdomsboliger samt serviceerhverv m.v. på universiteterne).

Af videnskabsministeren (Charlotte Sahl-Madsen).

(Fremsættelse 09.04.2010).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til Venstres ordfører, fru Malou Aamund.

Tak. Der foregår i øjeblikket en optrapning af en intens international konkurrence om viden og talent. Det er en konkurrence om at kunne tiltrække de bedste hoveder til landet, og det gælder både de studerende og forskere. I Danmark klarer vi os godt i det internationale videnskapløb, og i forhold til vores størrelse ligger vi blandt de fem bedste i verden, hvad angår den videnskabelige produktion, og vi har også mange ting at byde på.

For få dage siden var den socialdemokratiske ordfører og jeg værter for et arrangement for udenlandske forskere, som er ansat på CBS, og det var dejligt at høre, hvad de oplevede som attraktivt ved Danmark som en forskningsmagnet. Det, som de understregede, var, at der i Danmark er en god balance mellem arbejde og familieliv, her er en effektiv offentlig sektor og en god infrastruktur. Det var nogle af de lyspunkter, som de gjorde os opmærksomme på. Til gengæld sagde de så også, at vi i Danmark altså ikke er konkurrencedygtige på lønninger og de økonomiske tilbud, man får tilbudt som topforsker, i forhold til andre lande.

Men der er altså også et andet område, hvor vi har et klart efterslæb, og det er noget, man får bekræftet fra universitetsfolk, forskere og studerende; det drejer sig ganske enkelt om, at vores campusmiljø ikke er attraktivt nok. Når man besøger amerikanske universiteter, vil man se, at der altså er en verden til forskel. Universitetet dér er ikke bare et sted, hvor man tjekker ind et par timer om dagen og så forsvinder hurtigt igen, det er et spændende miljø, hvor de studerende tilbringer al deres tid med studier, sport, fritidsinteresser, og de bor endda på området.

Vi ved, at et godt studiemiljø medvirker til, at flere gennemfører studiet. Vi ved også, at et godt studiemiljø tiltrækker de bedste talenter fra udlandet, og vi ved, at gæsteforskere gerne vil være en del af et pulserende campusmiljø. Men det har vi ikke kunnet tilbyde indtil videre, og det er netop baggrunden for det her lovforslag, som rummer mulighed for at kunne bygge boliger i universitetsmiljøet og muligheder for at kunne tilbyde de studerende serviceordninger på campus.

Universiteterne har store ambitioner på området, og vi glæder os i Venstre til at se de ambitioner blive udfoldet, og det er derfor forhåbningen, at det her lovforslag bliver anslaget til et nyt, moderne og pulserende campusmiljø i Danmark.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Kirsten Brosbøl som socialdemokratisk ordfører.

I mange andre lande er der tradition for, at studerende både bor og har deres fritidsliv på universitetets område. Det er det, man kalder campus. Det har vi altså ikke haft en særlig stærk tradition for i Danmark, og det er faktisk ærgerligt. For tilknytningen til studiestedet kan betyde meget for fastholdelse af de studerende, og det gælder ikke bare de fysiske rammer omkring selve undervisningen, men også rammerne for fritiden og hjemmet. Ikke mindst studerende fra ikkeuddannelsesvante hjem og fra udlandet kan altså have større glæde af en bedre tilknytning til studiestedet, også i fritiden. Dermed ikke sagt, at de studerende blot skal isolere sig på universitetet, det er også vigtigt for dem at deltage i samfundslivet generelt. Men tanken om at opbygge en decideret campus omkring universiteterne handler ikke om at isolere de studerende, men om at åbne universiteterne op for omverdenen med et mere levende universitetsmiljø til følge, både til gavn for de studerende og for de bysamfund, som de er en del af.

Formålet med det her lovforslag er netop at give mulighed for, at der bliver bygget boliger, og at der integreres servicefunktioner i universitetets nærområde. Universiteterne får med lovforslaget mulighed for at indskyde begrænsede midler i boligfonde, der så i samarbejde med private donorer kan etablere universitetsnære boliger til studerende eller gæsteforskere.

Lovforslaget åbner også op for, at universiteterne kan udleje og fremleje lokaler til servicefunktioner som f.eks. cafeer, kiosker og daginstitutioner. Sidstnævnte vil jo især være til gavn for studerende og forskere med børn, som dermed kan få passet deres børn tæt på arbejdspladsen.

Så er der jo et selvstændigt formål med lovforslaget, nemlig at sikre flere boliger til gæstestuderende, og det har altså været et stort ønske fra universiteternes side, at de kan tilbyde udenlandske studerende en bolig tæt på universiteterne. Det er noget, som mange udenlandske studerende er vant til fra deres hjemlande, altså at universitetet kan være behjælpelig med at finde en bolig, og de er ofte mere afhængige af det end de danske studerende, og derfor kan man sige, at det her vil være afgørende for, om Danmark også fremover kan tiltrække de dygtigste hoveder til de danske uddannelser, og derfor bakker Socialdemokraterne også op om den mulighed.

Så vi er overordnet positive over for forslaget, som ifølge bemærkningerne vil betyde opførelse af 725 nye ungdomsboliger. Det er i sig selv positivt, hvis forslaget kan bidrage til at sikre flere moderne ungdomsboliger. Vi mener dog, at der er en noget firkantet konklusion i forslaget, når man bare siger, at det automatisk vil betyde, at kommunerne bygger færre ungdomsboliger. Hvis behovet er der, skal kommunerne vel fortsætte med at bygge, som de hele tiden har planlagt. Derfor vil det være vigtigt for os at få præciseret i udvalgsbehandlingen, at den mindre kommunale udgift selvfølgelig skal aftales med kommunerne og ikke bare automatisk trækkes fra bloktilskuddet. Der kan jo være planlagt aktiviteter allerede, altså at man har planer om at bygge boliger, hvor udgifterne er bundet frem i tiden, og kommunerne skal efter vores opfattelse ikke straffes for, at nogle andre nu også kan bygge ungdomsboliger. Der vil stadig væk være et stort behov for kommunale almene ungdomsboliger, hvor kommunen også har anvisningsret.

Det er også afgørende for Socialdemokraterne, at det er blevet præciseret i lovforslaget, at de boliger, der ikke er reserveret til udenlandske studerende, bliver fordelt efter de sædvanlige regler. Det vil sige, at de boligsøgende ikke nødvendigvis behøver at komme fra det pågældende universitet, og at der er mulighed for at anlægge sociale kriterier for tildelingen af boligerne. Der er altså adgang for studerende fra alle uddannelser, og det er vigtigt, at de studerende set fra vores synspunkt møder hinanden på tværs af uddannelser og baggrund, så der altså ikke bliver tale om en ren universitetsghetto.

Men som sagt vil vi i udvalgsbehandlingen bede om at få præciseret nogle af de her spørgsmål vedrørende bl.a. den kommunale økonomi. På den baggrund er vi positive over for forslaget og støtter det.

Tak til ordføreren. Fru Anita Knakkergaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Af lovforslaget fremgår det, at regeringen ønsker at bygge gæsteforsker- og ungdomsboliger samt serviceerhverv m.v. på universiteterne, hvilket vi i Dansk Folkeparti finder er en udmærket idé.

Universiteterne får hjemmel til at skyde egne penge i en boligfond, hvor universiteternes samlede indskud ikke overstiger 5 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets uddannelsestilskud i det pågældende finansår. Formålet med fonden er at etablere og udleje boliger til gæsteforskere samt til internationale og danske studerende.

Som det fremgår, udbygges reglerne for almene ungdomsboliger tilhørende en selvejende institution med henblik på etablering af universitetsnære ungdomsboliger. Når der eksempelvis bliver etableret almindelige ungdomsboliger til danske og udenlandske studerende inden for loven om almene boliger, opnår kommunen samtidig anvisningsret til hver fjerde ledige bolig til boligsocial anvisning til andre unge.

Der er imidlertid ingen kommunal anvisningsret til de universitetsnære ungdomsboliger, og dermed forsvinder en betydelig del af det boligsociale sigte, som ellers er kendetegnende for almene boliger. Der ydes samtidig støtte fra Landsbyggefonden. Da der nu er 50 pct. udenlandske og 50 pct. danske studerende, der bebor disse boliger, er det boligsociale sigte efter Dansk Folkepartis mening ikke opfyldt. Man kan vel nærmest sige, at der er tale om eliteboliger til de studerende på universiteterne. Disse boliger bør derfor ikke opføres som almene boliger, men bør opføres på anden vis.

Kommunalbestyrelsen meddeler fortsat tilsagn om offentlig støtte til universitetsnære ungdomsboliger, som vil kunne etableres både ved nybyggeri og ved ombygning af eksisterende ejendomme.

Dansk Folkeparti er opmærksom på andre problemer, hvis boligerne opføres som almene boliger, hvilket jeg kort vil komme ind på.

En del danske familier, der i dag bor i privat udlejningsbyggeri, risikerer at blive sagt op og miste deres lejebolig, hvis forslaget gennemføres. I privat udlejningsbyggeri kan udlejeren f.eks. ikke sige lejere op, fordi udlejeren ønsker at bygge ejendommen om og udleje den til anden side.

Det er der en undtagelse fra. Efter lejelovens § 83, stk. 1, kan udlejeren sige lejere op, når ombygning af ejendommen medfører, at lejemålet må fraflyttes, og ejendommen efter ombygning er omfattet af lov om almene boliger. Den nye type universitetsnære ungdomsboliger vil efter forslagets § 115, stk. 5, også blive omfattet af loven om almene boliger, og de kan bl.a. etableres ved ombygning af eksisterende ejendomme, f.eks. private boligudlejningsejendomme.

I storbyerne er der stadig væk en række private udlejningsejendomme med små og relativt billige lejligheder, hvor huslejen er væsentlig under markedslejen på grund af boligreguleringslovens regler om omkostningsbestemt husleje. Markedsprisen for denne type boliger er relativt lav. Omkostningsbestemt husleje er som udgangspunkt væsentlig lavere end prisen for udlejningsejendomme, der ikke er underkastet de samme regler om begrænsning af huslejens størrelse. Der er derfor stor sandsynlighed for, at det ville være de private udlejningsejendomme med små og relativt billige lejligheder, der fra universiteternes side vil være størst interesse i at købe op og omdanne til universitetsnære ungdomsboliger.

Dansk Folkeparti mener, at lovforslaget medfører en stor risiko for, at der vil forsvinde en række boliger fra markedet, som ellers ville være tilgængelige for personer med lav- eller mellemindkomster, nemlig boliger til en husleje, som vil være økonomisk overkommelig eksempelvis for enlige og ældre, som arbejder i storbyerne.

Med hensyn til serviceerhvervene kan universitetet kun i begrænset omfang indgår aftale om udleje eller fremleje af faciliteter til brug for serviceerhverv. Det kan bl.a. være en børneinstitution, kiosk, café m.v. Fremleje eller udleje skal ske på markedsmæssige vilkår. Det finder vi i Dansk Folkeparti er en udmærket idé.

Dansk Folkeparti er som sagt ikke positive over for, at boligerne bygges som almene boliger med støtte fra Landsbyggefonden, men ellers er vi positive over for forslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi selvfølgelig vil stille spørgsmål.

Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Det er sådan en lidt usædvanlig fremgangsmåde, men jeg tror – det blev også sagt i fru Anita Knakkergaards ordførertale – fru Anita Knakkergaard kan bekræfte, at Dansk Folkeparti er overordentlig positiv over for formålet med dette campusbyggeri. Vi vil meget gerne være med til på den måde at trække rigtig gode forskere og studerende til fra udlandet. Så der er udelukkende den knast, at man vil finansiere det på en sådan måde, at man vil lade 25 pct. finansiere af Landsbyggefonden og gøre det til en almenboligsag, og det vil jo i virkeligheden sige, at man tager fra de mindrebemidlede danskere og lader dem betale gildet; og det synes vi ikke er fair, det bryder vi os ikke om.

Vi synes, der er en social skævhed i det her, og det går udelukkende på finansieringen. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Jo, til dels er det rigtigt. Altså, vi vil meget gerne have de her boliger, men vi ønsker bestemt ikke, at de bygges efter almenboligloven. Så det er fuldt ud korrekt. Men det der med de 25 pct. er ikke helt korrekt, og der er nogle andre ting, som vi vil spørge nærmere ind til; der finansieres også noget andet, og det har betydning for, hvor mange procent der bliver taget af Landsbyggefonden. I nogle tilfælde vil der blive tale om 25 pct., og i andre tilfælde vil det blive mindre. Vi vil meget gerne have boligerne, men det skal ikke være under almenboligloven.

Tak til ordføreren. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Jeg går ud fra, at jeg er SF's eneste ordfører, i hvert fald i den her sag.

Til forslaget her om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. i forhold til offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger vil jeg sige: Fra SF's side er vi positive. Der er mange gode takter, der er mange gode intentioner i lovforslaget, som jo netop skaber en mulighed for at integrere bolig- og servicefunktioner på universiteternes campusser. Universiteterne får mulighed for at indskyde midler i boligfonde, der har til formål at samarbejde med private donorer om at etablere boliger til studerende og gæsteforskere. Derved ændres almenboligloven, så der med indskud fra universiteternes boligfonde kan oprettes særlige universitetsnære ungdomsboliger. Disse ungdomsboliger vil i højere grad end andre ungdomsboliger også kunne reserveres til universiteternes udenlandske studerende. Den del af det kunne jeg godt tænke mig at knytte en kommentar til.

Nu har jeg haft fornøjelsen af at være studerende et af de steder, hvor der faktisk er et campusmiljø i Danmark, nemlig på Aarhus Universitet, hvor man jo netop har haft en mulighed for rent faktisk at skabe både et fagligt tilhørsforhold, som er ganske tæt på universitetet, og åbne op for, at der rent faktisk er udenlandske studerende, som indgår løbende i det normale kollegieliv, og som sådan set både giver de udenlandske studerende en bedre forståelse i forhold til det at være studerende i en dansk sammenhæng og giver de danske studerende en forståelse af, hvad det rent faktisk er, de udenlandske studerende tilfører både på det faglige plan og på det mere menneskelige og kulturelle plan.

På den måde og ud fra min egne personlige oplevelser vil jeg gerne bakke op om det her. Der er helt klart et behov for, at vi får skabt nogle bedre vilkår, for at studerende i fællesskab kan skabe et sammenhold. Der må man også bare sige, at det er vanskeligt som studerende at komme til Danmark, være her et halvt år, og så samtidig måske skulle stå på en venteliste og vente i 13 måneder. Så siger det næsten sig selv, at det kan være vanskeligt at få sig en bolig.

En anden ting, som forslaget rummer, er, at universiteterne får mulighed for at udleje og fremleje lokaler til servicefunktioner på markedsvilkår. Det skal gøres for at integrere flest mulige serviceerhverv på campusser; det kan være cafeer, kiosker og daginstitutioner. Det findes jo allerede bl.a. på Aarhus Universitet, men også på flere andre universiteter har man gjort forsøg og tænkt over det her. Jeg synes, det er glimrende, at man nu også faktisk får lovfæstet det, således at det bliver meget klart, at universiteterne får nogle andre muligheder. Oven i købet gør man jo det her – sådan som jeg forstår lovforslaget – med en tanke om, at man vil prøve at skabe nogle mere, hvad skal man sige, sammenhængende campusmiljøer i Danmark, hvilket i sig selv er positivt. Man kan jo kigge til de positive erfaringer, der bl.a., som fru Malou Aamund nævnte, er gjort i USA, men også på Aarhus Universitet, hvor man rent faktisk har gjort sig en række gode erfaringer i forhold til campusmiljøer.

Så fra SF's side er vi positive. Intentionen om at skabe campusområder omkring universiteterne er god. Det giver yderligere muligheder for at etablere boliger til gæsteforskere og udenlandske studerende; men det er også vigtigt, at der sikres en mangfoldighed på boligområdet, således at også danske studerende fortsat vil bo i de her boliger, samtidig med at man sikrer, at kommunerne fastholdes og fortsat har en mulighed for at anvise boliger til unge med særlige boligsociale behov. Det er fra SF's side meget vigtigt, at vi også sikrer den del af det.

Fremadrettet må man også sige, at der med den voldsomme vækst, vi ser i ungdomsårgangene – og dermed risikoen for at stå med ungdomsboligmangel – bliver behov for, at vi tackler en række af de udfordringer. Forslaget her er en af mulighederne, men det kræver også ressourcer. Fra SF's side er vi som sagt positive over for forslaget, men vi vil meget gerne under den videre udvalgsbehandling høre nærmere om økonomien og om, hvilke overvejelser man fra ministeriet og regeringens side har gjort sig i forhold til at styrke økonomien i forbindelse med bygningen af bl.a. ungdomsboliger, men også de her kollegier på campusser. Men positive toner.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Langballe.

Det spørgsmål, jeg vil stille, kunne jeg såmænd også have stillet til den socialdemokratiske ordfører. Jeg har lyttet til hr. Jonas Dahl med interesse, og jeg synes, at det var en fin argumentation for, at det her er en rigtig god idé, og en beskrivelse af, hvad det er for behov, det vil udfylde.

Men jeg vil godt spørge hr. Jonas Dahl, om finansieringsformen overhovedet ikke har anfægtet et medlem af SF, Socialistisk Folkeparti, som jo plejer at sige, at de svages sag tager man sig af. Der er altså tale om, at man vil finansiere det over almenboligloven, og da pengene jo kun kan bruges én gang, så betyder det i virkeligheden, at man lader de svagt bemidlede betale gildet – for nu at sige det meget enkelt. Men det er jo faktisk korrekt.

Har det ikke anfægtet hr. Jonas Dahl?

Ordføreren.

Jeg kunne forstå, at hr. Jesper Langballe fortalte sig lidt, da han kaldte det SF. Det hedder Socialistisk Folkeparti, har jeg forstået fra Dansk Folkeparti og regeringen. Den fortalelse vil jeg da gerne rette op på. Det er i hvert fald sådan, vi plejer at høre det heroppe fra talerstolen.

Fra SF's side pointerede jeg netop også meget klart, at vi har et behov for at anvise boliger, også til unge med særlige boligsociale behov. Det er netop her, at også finansieringen er kommet på plads. Vi har også alle sammen en interesse i – tror jeg, og det tror jeg også at Dansk Folkeparti er enig i – at sikre en så bred mulighed som muligt for uddannelse for alle befolkningsgrupper, også dem, som måske har nogle lidt særlige behov.

Derfor er det jo netop vigtigt, at vi sikrer kommunernes ret og også mulighed for at anvise de her nye boliger; så netop når finansieringen kommer fra Boligfonden, er det vigtigt at sikre, at kommunerne fastholder den mulighed, og også at sikre, at vi rent faktisk får så mange mennesker som muligt ind på de danske universiteter. Det gør vi jo bl.a. ved at sikre, at der er nogle fornuftige almene boligformer, der er nogle kollegier, der er nogle ungdomsboliger, som også er tilgængelige for folk, som ikke nødvendigvis har forældre, som har råd til at købe en stor lejlighed til dem.

Hr. Jesper Langballe.

Jeg skal lige indskærpe både spørger og svarer 1 minuts taletid. Både til spørger og svarer er der 1 minut.

Altså, selvfølgelig kan man bruge almenboligloven, hvis der er et socialt sigte med det. Men de 50 pct., som går til udlændinge, går jo til eliteforskere og elitestuderende, man vil trække til. Jeg tror egentlig, at den svagtbemidlede del af befolkningen, eller lad os bare sige den fattigste del af befolkningen, vil blive noget forundret over at høre, at sådanne luksusboliger til eliteforskere og elitestuderende skulle have et socialt sigte. Det kan hr. Jonas Dahl ikke mene at det har.

Ordføreren.

Jeg kan til hr. Jesper Langballe oplyse om de luksusboliger, hr. Jesper Langballe omtaler, at på Aarhus Universitet – jeg har selv haft fornøjelsen af at bo der i flere år – drejer det sig om 12 m², hvor man så har en håndvask ovre i hjørnet, og så deler man bad og toilet med 10-12 mand, og så er der et fælles køkken. Det var bare for at slå fast, at der jo ikke her nødvendigvis er tale om store ekstravagante boligformer. Det kan jo rent faktisk godt være boliger af et ganske beskedent omfang, men som giver de studerende nogle muligheder for på en billig måde at få en bolig tæt på deres uddannelsesinstitution. Det tror jeg sådan set også Dansk Folkeparti er enig i at der er et behov for.

Man kan jo også citere fra lovforslaget, og der står i bemærkningerne til lovforslaget:

»Med modellen får universitetet rådighed over op til 50 pct. af de nye boliger, som kan anvendes til udenlandske studerende.«

Der er altså ikke tale om udenlandske gæsteforskere udelukkende, og der er heller ikke tale om, at det kun skal være udenlandske studerende, der skal bo i de her boliger.

Fru Anita Knakkergaard for en kort bemærkning.

Jeg vil godt spørge ordføreren fra – og så må jeg sige det korrekt – Socialistisk Folkeparti om de her boliger: Er det korrekt, at det er så dyre boliger, vi snakker om? Nu står der jo ikke nogen priser her, men jeg har tidligere set, at de her boliger vil koste omkring 800.000 kr. Så det er faktisk rimelig dyre boliger, vi taler om. Det er jo ikke 12-m²-boliger.

Vi er også interesserede i boliger til de unge, og vi ved godt i Dansk Folkeparti, at det kun er ungdomsboligerne, der bygges efter almenboligloven. Mener ordføreren virkelig, at det er rimeligt, at man skal have så dyre boliger?

Ordføreren.

Nu er de her boliger efter mit kendskab ikke opført endnu, så det er meget vanskeligt at sige, hvad omkostningen så vil være, i forhold til hvad grundværdien er og hvad byggeværdien er, og hvor meget man så i givet fald får for 800.000 kr. Jeg har ikke set det her tal på 800.000 kr., så det kan være, at Dansk Folkepartis ordfører kan forklare, hvor det kommer ind.

Men det er klart, at det koster at bygge boliger i dag. Jeg skal ikke udtale mig om, hvad universitetskollegiet i Århus har kostet at bygge til at starte med. Jeg kan bare konstatere i dag, hvor det rent faktisk fungerer vældig godt, at der er søgning på nogle kollegieværelser, som er på 12 m². Så det er bare for at slå fast, at der ikke nødvendigvis er tale om store luksusboliger og tre- eller fireværelseslejligheder, som man nærmest får indtryk af, at det er, når man hører Dansk Folkeparti. Jeg tvivler ærlig talt stærkt på, at det er meget store boliger. Jeg tror, at det er boliger af et ganske begrænset areal, man tilbyder studerende. Sådan plejer det at være, det kan jeg i hvert fald erindre fra min egen studietid.

Fru Anita Knakkergaard.

Når nu ordføreren kommer fra Århus, går jeg ud fra, at man har set de udtalelser og det høringssvar, der er kommet fra Kollegiekontoret i Århus, som ikke mener, der overhovedet er behov for de her boliger. Jeg håber, at man har hørt det.

Hvad mener man egentlig om, at de ca. 475 boliger skal bygges i København? Det er jo en meget stor del af de boliger, der skal bygges her. Kan ordføreren ikke være bange for, at der vil ske det, som jeg netop omtalte i min ordførertale, at man vil gå ind og købe de her billige udlejningsboliger, smide lejerne ud og ombygge de boliger, så de kommer op i en helt anden pris? Kan ordføreren ikke være bange for det?

Ordføreren.

Jeg synes, Dansk Folkepartis ordfører lidt modsiger sig selv ved netop at påpege, at Kollegiekontoret i Århus siger, at der måske ikke er så stort et behov. Og så siger ordføreren i den næste sætning, at de fleste boliger bliver bygget i København. Det understreger netop det, at der faktisk er et relativt stort behov for ungdomsboliger og boliger til studerende generelt i Københavnsområdet, hvor man i en række andre byer faktisk har et relativt veldækket behov.

For landet som helhed skal man også bare huske på, at vi kan se, hvis vi i hvert fald forudsætter, at de studerende fortsat vil søge ind på de danske videregående uddannelser, at der rent faktisk i det kommende år vil være boligmangel, at der vil være mangel på ungdomsboliger, vil være mangel på kollegieværelser. Så der er altså rent faktisk et behov for, at vi får sikret, at der fremadrettet er boliger, der er tilgængelige for folk, som ikke nødvendigvis har nogle forældre, der er i stand til at købe en lejlighed til 2 mio. kr., som det tit koster at købe en to- eller treværelseslejlighed i enten Københavns- eller Århusområdet.

Derfor er der rent faktisk også et socialt behov for at sikre, at ganske almindelige mennesker får en mulighed for at bo tæt på deres uddannelsesinstitution, således at de kan få en god uddannelse i det danske uddannelsessystem.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen S. Lundsgaard som konservativ ordfører.

Danske universiteter har en udfordring i at få gennemførelsesprocenten op og gennemførelsestiden ned på studierne, samtidig med at kvalitetsniveauet blandt verdens bedste universiteter skal holdes. Men vi har stadig væk et problem med social skævhed i rekrutteringen til universiteterne. Akademikere avler akademikere. Vi taber simpelt hen for mange på grund af deres sociale miljø, eller fordi de ikke støttes socialt under deres universitetsstudium, eller når der opstår sociale problemer som f.eks. at blive enlig mor eller andre studiebrydende hændelser.

Jeg vil lige kommentere noget, hr. Jesper Langballe sagde. Det kan være, hr. Jesper Langballe ikke kan huske sin studietid, men der er sådan set ikke noget fattigere i Danmark end studerende, og det er i særdeleshed en stor del af den gruppe, der bor i almennyttige boliger.

Hvis man ser sig om i verden efter succesfulde universiteter, hvor man har prøvet at løse disse problemer, møder man igen og igen campusideen, et sted, hvor alle bliver indlemmet i studiemiljøet, ikke bare på universitetet, men også i fritiden, et sted, hvor vigtige kontakter, både videnskabelige og sociale, kan knyttes, og hvor hjælpen er lige om hjørnet, og samtidig et sted, hvor de dagligdags, nødvendige funktioner er til rådighed, uden at det skal tage nødvendig tid at bruge dem – og til rimelige priser. Det kan være bolig, børnehave eller vaskeri.

Derfor er campusideen også ideel for Danmark, i særdeleshed hvis vi ønsker at tiltrække og fastholde udenlandske studerende, som ville skulle bruge alt for mange kræfter på at etablere sig med de nævnte faciliteter i det danske samfund. Vi ser derfor sammen med universiteterne og de højere læreanstalter med tilfredshed på det fremsatte lovforslag, et forslag, som giver mulighed for universiteterne selv i samarbejde med private donorer at etablere dynamiske campusområder med integrerede boliger og serviceinstitutioner.

Samtidig kan det åbne for en yderligere facet i samarbejdet med industri og erhvervsliv. Enhver tilnærmelse her kan medvirke til at komme nærmere løsningen af et af vores væsentligste problemer i fremtiden: at komme fra 3 pct. af bruttonationalproduktet til 5 pct. af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling. Og disse resterende 2 pct. kan desværre i den nuværende situation kun nås via et samarbejde med erhvervslivet.

Derfor ser vi på lovforslaget som en del af indsatsen for at have nogle af verdens bedste universiteter og give flest mulige danske unge mulighed for at komme der. De Konservative kan derfor støtte lovforslaget.

Hr. Jesper Langballe for en kort bemærkning.

Hr. Jørgen Lundsgaard havde en særmelding til mig, og den vil jeg da gerne kvittere for. Jeg kan godt huske, da jeg var studerende. Jeg synes, jeg næsten aldrig har haft det økonomisk bedre. Fuldstændig betrygget. SU var udmærket, og så havde jeg en ægtefælle, der havde et halvdagsjob. Det gik meget, meget fint.

Jeg må ærlig talt sige til hr. Jørgen Lundsgaard, at jeg håber, at det lidt var en misforståelse, fordi de mennesker her i landet, der er virkelig fattige, faktisk må føle, at der bliver gjort nar ad dem, når en konservativ ordfører står og siger, at der ikke er noget her i Danmark, der er fattigere end studenter og studerende. Husk på, at det er de virkelig svage, som det almene boligbyggeri er beregnet for.

Ordføreren.

Jeg vil ikke diskutere fattigdomsgrænsen i Danmark, men jeg må blot konstatere, at en stor del af beboerne i almennyttige boliger rent faktisk er studerende. Derfor må de i virkeligheden opfylde kravene til dem.

Jeg synes da, at hr. Jesper Langballe i sine erindringer skulle skrive opskriften på at blive en rig studerende.

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved som radikal ordfører.

Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget, som vi behandler nu. Vi synes, det er godt med forsøg med campusområder, dvs. boliger tæt på universiteterne, og der taler vi altså om ungdomsboliger, kollegieboliger.

Vi synes, det er rimeligt, at universiteterne får mulighed for at reservere i størrelsesordenen 50 pct. af boligerne til udenlandske studerende. Det er en klar politisk strategi at kunne tiltrække gode studerende, dygtige studerende fra udlandet. Derfor mener vi også, at vi er nødt til at bidrage til, at der er boligmuligheder for de udenlandske studerende.

Så vil jeg godt sige omkring almenboligloven, at den altså allerede dækker flere forskellige boligformer. F.eks. bygger man plejeboliger i regi af almenboligloven, og de plejeboliger går altså til de ældre, som har brug for en plejebolig uanset deres indkomst.

Det er også sådan, at vi i øvrigt gør os meget umage for – og det er stort set alle partierne i Folketinget – at sikre os, at almenboligområder bebos af familier i forskellige indkomstgrupper, fordi vi er imod ghettoer med store sociale problemer. Derfor er der en strategi for at tynde ud i ghettoerne og sørge for, at der bliver reserveret boliger, boligmuligheder for studerende og andre, der kan skabe en varieret beboersammensætning. Så det er altså mange, mange år siden, at almenboligloven udelukkende var til de allerfattigste i dette land, og at det var rammen for det, vi taler om her.

Tværtimod lever vi i et frit land. Alle kan søge om at komme ind i et alment boligområde som lejer, selv om man har råd til at købe en ejerbolig. Så det er en skæv vinkel, som Dansk Folkeparti prøver at lægge på den her sag, og den hænger ikke sammen med resten af boligpolitikken i landet.

Landsbyggefonden har bl.a. til formål at bidrage til nybyggeri. Så der er intet underligt i det her. Vi taler om under 1.000 boliger fordelt i nærheden af de universiteter, vi har. Jeg synes lige, at man skulle klappe hesten, og så synes jeg, at Dansk Folkeparti skulle tage sig sammen og stemme for det her forslag, så det hænger sammen med resten af den politik, Dansk Folkeparti står for.

Så er det fru Anita Knakkergaard for en kort bemærkning.

Når fru Marianne Jelved siger, at alle kan flytte ind, så er det rigtigt, især i ghettoområderne, og det er vi selvfølgelig også interesserede i. Vi er også interesserede i, at de unge her flytter ind i ghettoområderne, ligesom vi så, da vi var i Gellerupparken. Her er der masser af ledige ungdomsboliger, som de egentlig gerne vil ud og sælge, fordi de ikke er beboet af de studerende, der egentlig burde være der.

De Radikale synes åbenbart næsten, det er forkert, at man bygger plejeboliger til ældre, der egentlig har råd til at bo et andet sted. Men i forslaget her er der tale om eliteboliger under almenboligloven, hvor det er 50 pct. udenlandske studerende og 50 pct. danske studerende, altså nærmest eliteboliger, som bygges ifølge almenboligloven, og finder fru Marianne Jelved virkelig, at det er den måde, man skal gøre det på?

Ordføreren.

Jeg har ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at jeg synes, det er forkert at bygge plejeboliger under almenboligloven. Jeg giver det som et eksempel på, at vi også bruger rammerne i almenboliglovgivningen til plejeboliger, som henvender sig til alle indkomstgrupper, og det gør almene boliger altså også. Det er ikke forbudt at bede om at komme ind på en venteliste til et alment boligbyggeri i Herlev, uanset om man tjener 1 mio. kr. om året. Der er ikke den slags forhindringer, og derfor synes jeg, det er fuldstændig atypisk, at vi skal diskutere, hvorvidt man kan have ungdomsboliger tæt på universiteterne, når vi i øvrigt har kollegier, som anvendes til studerende, og studerende på universiteterne er jo under alle omstændigheder efter Dansk Folkepartis måde at formulere sig på elitemennesker.

Må vi ikke godt lige klappe hesten et øjeblik? Der er alle mulige slags studerende, der kommer fra alle mulige slags hjem, og vi gør os endda rigtig meget umage for, at de, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, også kommer med og også kan bo i universitetsnære boligområder.

Fru Anita Knakkergaard.

Fru Marianne Jelved har ret. Der kan godt bo mennesker med en høj indtægt i almene boliger, men problemet er, at i de almene boliger, man bygger som familieboliger og sådan noget, er der altså 25 pct. anvisningsret for kommunerne til de boliger, og det er derfor, der faktisk er et socialt sigte med de almene boliger. Det er der altså ikke her, det står højt og tydeligt, og det er det, der mangler. Men det kan fru Marianne Jelved leve med.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg nemlig leve med, for alle de studerende, der kommer, uanset om de kommer fra udlandet eller kommer fra Danmark, har varierede typer baggrund, og det skal de helst have. Hele vores uddannelsespolitik går jo ud på at sikre, at alle får en uddannelse, og at 50 pct. af en ungdomsudgang skal have en videregående uddannelse.

Derfor går vi jo ikke efter, at det kun er unge, hvis forældre har høje indkomster, der kommer ind og får uddannelse på universiteterne – tværtimod. Derfor er det her jo også en håndsrækning til de unge, som ikke har familier, der kan købe en bolig til dem i nærheden af universitetet i København eller Aarhus. Det er unge, der kommer med varieret baggrund og varierede indkomster, og det går vi ind for.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Vi kan klart tilslutte os intentionerne om at lave mere levende campusmiljøer, hvor studerende har mulighed for at få billige boliger tæt på deres studiested. Rigtig mange studerende oplever desværre, at det er overordentlig svært at skaffe ungdomsboliger, og at de bliver tvunget ud i et meget uigennemskueligt privat lejemarked.

Samtidig står vi også med en meget væsentlig udfordring i forhold til at skaffe boliger til de udvekslingsstuderende, der heldigvis kommer mange tusinde af til Danmark hvert eneste år, så der er nok at tage fat på, og i Enhedslisten så vi altså gerne, at især landets storbykommuner fik bedre muligheder for at føre en aktiv boligpolitik til gavn for de lavindkomstgrupper, som man jo må sige at studerende er en del af.

Men vi har også nogle bekymringer i forhold til det konkrete forslag her. Der er nogle knaster, som vi vil have afgnavet, for at vi kan sige endeligt ja til forslaget. Bl.a. stiller jeg mig altså noget tvivlende over for, hvor mange boliger der reelt vil blive tale om, når pengene til de her byggerier skal hentes inden for de nuværende økonomiske rammer. I en situation, hvor der fyres undervisere og skæres ned på timetallet, har jeg svært ved at se, hvorfra man lige skal finde penge til boligprojekter, og jeg synes, det er vigtigt at sige, at et forslag som det her aldrig kan erstatte en aktiv boligpolitik.

Samtidig er det altså afgørende for os, at vi sikrer en ordentlig integration mellem de forskellige former for ungdomsboliger i landets store byer. Det er uhensigtsmæssigt, hvis ressourcestærke unge klumper sig sammen, og som Boligselskabernes Landsforening gør opmærksom på, er det jo ikke kun studerende, men altså også mange andre unge, der kan have behov for ungdomsboliger. Derfor vil jeg også opfordre til, at man sammentænker indsatsen med den generelle kommunale indsats for ungdomsboliger, og at man vælger at følge indstillingen fra Danske Studerendes Fællesråd om at lade indstillingerne til de her kollegier gå gennem det regionale indstillingsråd. Endelig ser jeg selvfølgelig frem til at høre ministerens svar på de spørgsmål, som Dansk Folkeparti har rejst i salen i dag.

Tak til ordføreren. Så er det videnskabsministeren.

Jeg vil gerne takke for debatten, som viser, at hele campusområdet er et område, som optager rigtig mange, og jeg vil sige, at jeg ser meget frem til de videre drøftelser, herunder de mere finansieringsmæssigt tekniske, i udvalgsarbejdet.

Universiteternes campusområder skal være mere end blot gode, funktionelle rammer for undervisning og forskning. Miljøerne skal også understøtte og forene universiteternes aktiviteter. Miljøerne skal simpelt hen give studerende og forskere lyst til at blive, også efter undervisningstiden. De miljøer skal summe af liv, diskussion og videbegærlighed, også ud på aftenen, og det skal være steder, som folk udefra har lyst til at besøge.

Det skal være innovative virksomheder, der har lyst til at placere sig i de områder, og jeg er helt sikker på, at det her også vil være med til at gøre universiteterne til attraktive arbejdspladser. Danmarks universiteter skal tiltrække de bedste talenter, både fra udlandet og herhjemmefra, og dynamiske campusmiljøer kommer til at fungere som en magnet i den sammenhæng. Jeg vil også gerne lige understrege, at de nye kollegier er for alle uddannelsessøgende.

Tak for den indledende debat her. Jeg ser meget frem til at drøfte de mere dybtgående spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.