Da forslaget på vores foranledning var en tur tilbage i udvalget, vil jeg lige her redegøre for vores overvejelser.
Forleden havde vi en debat om ferieloven, hvor alle, på trods af at der var to forskellige forslag til vedtagelse, var enige om, at det var ønskeligt at nedbringe andelen af uudbetalte feriepenge, således at flest mulige af feriepengene kommer tilbage til de lønmodtagere, der har indbetalt dem. Det her forslag handler jo så om at lukke en spekulationsmulighed for en gruppe efterlønnere, der kan udskyde udbetalingen af deres feriepenge for at undgå modregning i efterlønnen og i stedet for først få dem, når de overgår til folkepension.
Det er en beskeden gruppe i forhold til den mængde mennesker, som vil blive ramt af de ændringer, der laves, hvor der altså ændres på fristen for, hvornår man kan få udbetalt sine feriepenge. Derfor er det vores oplevelse, at forslaget her kommer til at gå imod den vedtagelse, som flertallet stemte for i forbindelse med debatten om ferieloven, som handlede om at nedbringe andelen af uudbetalte feriepenge. For det er klart, at når man ændrer fristen fra 3 år til 6 måneder, vil det uvægerlig betyde, at færre får udbetalt deres feriepenge.
Derfor ender vi altså med, selv om vi er enige i, at spekulationen blandt den begrænsede gruppe af efterlønsmodtagere ikke er hensigtsmæssig, at stemme imod lovforslaget, fordi det helt grundlæggende strider mod det princip, vi har, om, at flest mulige af feriepengene skal udbetales til lønmodtagerne.