Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 204:

Forslag til lov om ændring af lov om ferie, lov om et indkomstregister og lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v. (Forhindring af spekulationsmulighed og indberetning af ferie til FerieKonto via indkomstregisteret).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 07.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, fru Ulla Tørnæs.

Lovforslaget her har til formål at lukke for muligheden for spekulation i, hvornår man ønsker at få udbetalt optjente feriepenge. Spekulationen kan ske, ved at en lønmodtager, der forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, vælger at udskyde udbetalingen af feriepenge til overgangen til folkepension. På den måde undgår efterlønsmodtageren, at der sker fradrag i efterlønnen, fordi der ikke er fradrag for feriepenge i folkepensionen.

Venstre støtter lovforslaget. Det har nemlig aldrig været tilsigtet, at man skulle kunne spekulere i at udsætte sin udbetaling af feriepenge på den vis. Det grundlæggende princip i ferieloven er, at lønmodtageren skal holde sin ferie for at få udbetalt sine optjente feriepenge. En lønmodtager, som forlader arbejdsmarkedet på grund af alders- eller helbredsmæssige forhold, kan imidlertid få sine feriepenge udbetalt umiddelbart, uden at ferien afholdes. Det har således aldrig været hensigten, at man ved overgang til efterløn skulle kunne udskyde udbetalingen af optjente feriepenge.

Ud over den nævnte sikring mod spekulation indeholder lovforslaget også en række regelforenklinger i forbindelse med indberetning til FerieKonto, hvorved uhensigtsmæssig dobbeltadministration undgås.

Venstre kan som nævnt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Julie Rademacher.

Socialdemokraterne vil også gerne undgå spekulation, men vi er lidt lunkne over for hensigten med det her forslag, og de problemstillinger, der rejser sig i relation til dette.

For eksempel vil man indføre en maksimumgrænse for tilbagebetaling af feriepenge, så man skal have hævet dem inden for 6 måneder. Det drejer sig om en relativt lille gruppe, som man her rammer i forbindelse med spekulation. Men 6-måneders-grænsen vil også få konsekvenser for langt flere end dem, og det er en lille smule problematisk. Der er en overvejende stor sandsynlighed for, at man, når man går på pension, glemmer at hæve sine feriepenge. Vi mener, at det vil være ærgerligt, at mange ældre måske vil miste penge ved indførelse af det her forslag på grund af en menneskelig forglemmelse. Det er ikke fair over for de mange, der i rigtig mange år har kæmpet på arbejdsmarkedet og knoklet for det velfærdssamfund, vi har i dag.

Så vi er enige i, at vi gerne vil være med til at undgå den spekulation, der er, men samtidig vil vi også gerne rejse nogle af de problemstillinger, der fremgår af høringssvarene. Så vi ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi rigtig gerne vil have svar på nogle af de spørgsmål, som rejser sig.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Dansk Folkeparti kan støtte det her forslag. Vi hørte Venstres ordfører redegøre udmærket for det. Det, der er problemet, er selvfølgelig, hvis der kan spekuleres, og der er mulighed for, at man kan udskyde feriepengene, indtil man bliver folkepensionist, for så er der ikke modregning i folkepensionen, og det er der jo i efterlønnen. Det er ikke så lang tid siden, at vi lukkede et hul i forbindelse med feriepenge og efterløn.

Dansk Folkeparti synes, at det er helt fint, at vi får stoppet det her hul, inden der bliver spekuleret i det. Jeg skal ikke kunne sige noget om, om der er nogen, der allerede nu har spekuleret i det, for der går lang tid, fra man stopper på arbejdsmarkedet, hvis man går på efterløn, og indtil man kan få folkepension. Hvis man så bliver på arbejdsmarkedet, indtil man kan få folkepension, kan man få feriepengene udbetalt uden modregning i folkepensionen. Det er egentlig det, der står i forslaget til lov her.

Dansk Folkeparti synes, at det er udmærket, at vi får stoppet det hul her, så folk bliver klar over, at når de går på efterløn, skal de have indberettet, hvornår de forventer at de skal have feriepengene udbetalt, og så sker der dermed en modregning i efterlønnen. Det har altid været meningen, at feriepengene var en erstatning for lønnen, når man var på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er efterlønnen jo også en del af en løn, når man er på arbejdsmarkedet. Det er folkepensionen derimod ikke.

Dansk Folkeparti støtter forslaget. Vi ser frem til udvalgsarbejdet, og skulle der være problemer i den forbindelse, der skal løses, er vi også klar til at se på de problemer.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Eigil Andersen.

Jeg vil opfordre bl.a. Dansk Folkepartis ordfører til at se på lovforslaget en gang mere, for der er altså en gruppe af ældre lønmodtagere, som bliver ramt af det her i form af mindre indtægter, også andre end dem, der går på efterløn.

I SF har vi ikke lavet de bestemmelser, som har medført, at de fleste efterlønsmodtagere bliver modregnet i deres efterløn, når de holder ferie, men vi må ligesom alle andre leve med de eksisterende regler. I dag er der en særlig mulighed, som det også er blevet nævnt tidligere, for at få udbetalt feriepenge uden modregning, nemlig hvis man har mulighed for at vente med at hæve pengene, til man går på folkepension, for så er der ingen modregning.

Blandt efterlønsmodtagerne er der kun en lille gruppe, der har den mulighed, og det er de efterlønsmodtagere, som samtidig får udbetalt penge fra en privat pension eller en arbejdsmarkedspension. Og hvis de vil bruge den mulighed, kan de tidligst gå på efterløn, når de fylder 62 år.

Når man får udbetalt penge fra en arbejdsmarkedspension eller en privat pension, samtidig med at man er på efterløn, får man en frist på 3 år til at hæve sine feriepenge, og regeringen ønsker nu med det her lovforslag fristen sat ned til 6 måneder. Det betyder, at hvis man ikke husker at hæve sine feriepenge inden for 6 måneder, når man har forladt arbejdsmarkedet og får en privat pension, mister man simpelt hen sine feriepenge – kort og godt.

Men den regel her, som tager udgangspunkt i efterlønsmodtagere, rammer i virkeligheden mange flere. Jeg synes jeg, det er meget menneskeligt, hvis man glemmer at hæve sine feriepenge, når man går på førtidspension eller bliver folkepensionist. Feriepenge er ikke lige det første, man tænker på, når man er gået på pension og jo på en måde har fri hele tiden, så hvis man glemmer det, kan jeg sagtens sætte mig ind i det. Så kan det være, at tanken om, at man har et feriekort liggende, dukker op senere, og så siger den nuværende regel noget meget rimeligt, nemlig at man kan glemme de feriepenge i op til 3 år og alligevel få dem udbetalt – sine ærligt tjente feriepenge.

Regeringen sætter nu den grænse kraftigt ned til 6 måneder, så hvis man arbejder, til man fylder 65 år og skal på folkepension, skal man hæve feriepengene, inden der er gået 6 måneder, efter at man er blevet folkepensionist. Og vi synes i SF, at det er urimeligt, at man så mister dem efter 6 måneders forløb. Så er den nuværende 3-års-grænse langt mere fornuftig.

I øvrigt vil jeg sige afslutningsvis, at mange af dem, som den ny 6-måneders-grænse kommer til at gå ud over, er dem, der arbejder, til de er 65 år, og så går på folkepension, og det er jo netop en gruppe lønmodtagere, som har fulgt samfundstoppens klare opfordringer om at fortsætte i lang tid på arbejdsmarkedet. De fortsætter med at arbejde, indtil de bliver folkepensionister, og så synes vi ikke, det er rimeligt, at de skal rammes af, at de absolut skal huske at hæve deres feriepenge inden for 6 måneder, hvis de ikke skal miste dem. Det vil vi gerne tage op i udvalgsarbejdet, og vi håber, at det her kunne blive forbedret.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Helle Sjelle.

Lovforslaget fra beskæftigelsesministeren synes vi er et fint forslag, der netop har til formål at forhindre spekulation i udbetaling af feriepenge. Meningen med feriepenge er jo, at de skal udbetales og bruges, når man holder sin ferie. Det er hovedreglen, og den hovedregel ønsker vi Konservative at holde fast i. Og derfor bakker vi op om forslaget.

Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvordan det så egentlig er muligt at spekulere i udbetaling af feriepenge på nuværende tidspunkt. I dag er det sådan, at personer i beskæftigelse kun kan få udbetalt deres feriepenge for det indeværende og det efterfølgende ferieår, og det hænger sammen med, at meningen med feriepenge er, at de skal udbetales, når man holder ferie.

Men personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet enten på grund af alder eller helbred, kan vente i hele 3 år med at få udbetalt deres feriepenge. Det, at man som eksempelvis efterlønsmodtager kan vente 3 år med at få udbetalt feriepenge, har den uheldige konsekvens, at det giver mulighed for spekulation. Det er nemlig sådan, at feriepenge medfører fradrag i efterlønnen, men ikke i folkepensionen. Det betyder, at en 62-årig, der går på efterløn, kan vente med at få udbetalt sine feriepenge, til vedkommende som 65-årig går på folkepension. På den måde kan man så undgå at få modregnet sine feriepenge, og staten mister et tilsvarende beløb.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi Konservative ikke er de store tilhængere af efterlønsordningen, og derfor er vi også glade for det lovforslag, der betyder, at efterlønsmodtagere nu vil få modregnet deres feriepenge, hvis de altså ønsker at modtage feriepengene. Lovforslaget vil nemlig betyde, at fristen for udbetaling af feriepenge vil være 6 måneder fra fratrædelsestidspunktet. Det vil ikke alene gælde efterløn, men også fleksydelse osv.

Ud over at forhindre spekulation i tidspunktet for udbetaling af efterløn sætter lovforslaget også ind på et andet konservativt kerneområde, nemlig regelforenkling og reduktion af de administrative byrder i både den private og den offentlige sektor. Lovforslaget vil betyde, at arbejdsgivere fremover kun skal indberette oplysninger om feriepenge til indkomstregisteret og ikke også til FerieKonto. Siden regeringen tiltrådte i 2001, har den lettet erhvervslivets administrative byrder med ca. 15 pct. svarende til næsten 5 mia. kr. Det er bl.a. sket via omfattende digitalisering og forenkling af indberetningspligter. Med lovforslaget fortsætter regeringen den fremragende og gode udvikling i retning af så nem administration som overhovedet muligt.

Alt i alt synes vi altså, at det her forslag er et godt forslag, der slår to fluer med et smæk. For det første forhindrer det, at bl.a. efterlønsmodtagere spekulerer i udbetaling af feriepenge, og for det andet medfører forslaget regelforenkling og letter dermed arbejdsgivernes administrative byrder.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Morten Østergaard.

For så vidt angår de administrative byrder, må man – i hvert fald hvis man læser høringssvarene, som også ved det her lovforslag er helt dugfriske – jo sige, at det er der så til gengæld delte meninger om, herunder fra bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening, som ikke finder, at det indebærer en administrativ lettelse for virksomhederne.

På overfladen synes det jo at være et simpelt forslag om at undgå spekulation. Ingen går jo som udgangspunkt ind for nogen form for spekulation og slet ikke mod offentlige ydelser, men jeg synes alligevel, det er besynderligt, at det her forslag som lyn fra en klar himmel bliver sendt i høring med 5 dages varsel, så vidt jeg kan overskue, og at høringssvar og -notater dumper ind her 1 minut i fristen i fredags, når det jo tilsyneladende ikke kan være en problemstilling, der sådan lige pludselig er opstået.

Jeg noterer mig så, at man i lovforslagets konsekvensberegninger kan konstatere, at forslaget forventes at medføre en indtægtsstigning som følge af, at der vil være flere uhævede feriepenge svarende til 1 mio. kr. Det synes jeg jo er interessant. Jeg kunne forstå det, hvis det var en spekulation, der drejede sig om, at man forventede højere indtægter fra folk, som så skulle afstå noget efterløn eller betale noget mere i skat af det, de fik udbetalt, eller hvad det nu måtte være, men grundlæggende har vi bare det synspunkt, at folk skal have deres feriepenge. Det er jo feriepenge, de har optjent, mens de har arbejdet, og derfor er det jo deres penge.

Derfor er vi en lille smule skeptiske over for et forslag, der tilsyneladende har som eneste væsentlige økonomiske konsekvens, at færre får deres feriepenge. Så kan man sige, at det er et lille beløb, og det fører så frem til en anden diskussion, der indgår i høringssvarene, og som diskuteres ivrigt, nemlig om der er tale om et stort eller et lille problem. For tilsyneladende mener ministeren, at der er potentiale til, at det er et meget stort problem, men med den altså relativt beskedne konsekvens, at 1 mio. kr. i feriepenge vil forblive i Arbejdsmarkedets Feriefond. Over for det står så omvendt, at konsekvenserne synes at være vidtrækkende for en lang række personer.

Så vi har altså det grundlæggende synspunkt, at folk skal have deres feriepenge, og det skal de sådan set også, selv om de går på efterløn. Vi er som andre skeptiske over for efterlønnen som sådan, men vi synes, det er en uskik, at folk ikke får de feriepenge, de har optjent, også selv om de er kommet på efterløn. Men da vi jo altså ikke vil forhindre, at man stopper spekulation, vil vi ikke afvise, at vi efter en udvalgsbehandling kan lokkes til at stemme for det her lovforslag. Men jeg vil sige, at på det foreliggende grundlag og med den ultrakorte proces, der har ført frem til dets fremsættelse, som der ikke er nogen god forklaring på, efter hvad jeg kan se, vil vi afvente vores stilling til den videre behandling af lovforslaget. Og skulle det ende med, at det ikke kan behandles her inden sommerferien, synes vi sådan set ikke, det er noget væsentligt problem. Så kunne man have fremsat det noget før.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

Jeg synes også, det er fornuftigt at forhindre, at folk kan spekulere i, hvornår de får udbetalt feriepenge, i forhold til om de så får noget ekstra. Men som både ordførerne for De Radikale og SF har været inde på, virker den måde, man gør det på her, altså noget besynderlig, og jeg synes, det var en god kommentar, den radikale ordfører kom med, om, at det virker lidt underligt, at man siger, at man regner med at have 1 mio. kr. i uhævede feriepenge. Jeg synes, vi skulle prøve at se på, hvordan vi sikrer, at folk får de feriepenge, de faktisk har krav på. Derfor vil vi også gerne afvente udvalgsbehandlingen, før vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke for den debat og ikke mindst også de kommentarer, som lovforslaget har givet anledning til.

Lovforslaget har til formål at sikre mod spekulation i udbetaling af feriepenge, hvor lønmodtageren ikke har holdt sin ferie. Samtidig skal lovforslaget bane vejen for, at arbejdsgiverne skal indberette ferie til FerieKonto via indkomstregisteret i stedet for direkte til FerieKonto. Derudover åbnes der mulighed for at delegere kompetencer til FerieKonto for at undgå dobbeltadministration.

Nu har der jo været rejst en del spørgsmål her, og jeg vil naturligvis også under udvalgsbehandlingen stille mig til rådighed i forbindelse med den tekniske del af det. Jeg ser derfor også frem til et konstruktivt samarbejde om det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.