Som advokat for Stanleybet International Ltd. ("Stanleybet") skal jeg hermed uddybe Stan-leybets synspunkter til brug for selskabets foretræde for Skatteudvalget i forbindelse medbehandling af forslag til ny spillelovgivning.

Stanleybet har tilladelse til at udbyde spil i flere forskellige lande, og samtlige selskabets le-dende medarbejdere har en personlig licens fra the U.K. Gambling Commission.

Stanleybet adskiller sig fra størsteparten af de øvrige markedsaktører ved ikke at udbyde on-line spil, og Stanleybet har ingen planer om at udbyde online spil i Danmark.

Stanleybet driver forskellige former for fysiske salgssteder, afhængig af den nærmere ud-formning af lovgivningen i de pågældende lande. I nogle lande har selskabet etableret særli-ge spillebutikker, mens der i andre lande tilbydes spil via detailbutikker som f.eks. kiosker.

Stanleybet påtænker at udbyde landbaserede spil med faste odds på sport samt på elektro-nisk simulerede begivenheder (heste, hunde, fodbold osv.) i Danmark. Såfremt Stanleybetetablerer sig på det danske marked, vil selskabet derfor være den mest synlige nye aktør iforhold til den danske offentlighed, eftersom Stanleybet vil satse på at konkurrere med Dan-ske Spil i bybilledet.

I det følgende gennemgås tre emner, der er af afgørende betydning for Stanleybet i selska-bets egenskab af en potentiel ny aktør på markedet, der ønsker at skabe en rentabel virk-somhed, som vil skabe arbejdspladser og give indtægter til staten.

Stanleybet anser det for meget væsentligt, at ny lovgivning, der skal liberalisere et marked,som historisk har været drevet som statsmonopol, indeholder bestemmelser om, at det nu-værende monopol enten afskaffes, eller at monopolområdet i praksis åbnes for nye aktørerpå markedet, således at disse aktører er i stand til at konkurrere med den nuværende mono-polindehaver og derigennem give de danske forbrugere flere valgmuligheder.

Diskussionen omkring udformningen af spillelovgivningen er i høj grad en diskussion af dendanske stats ønsker og planer for spillemarkedet - er der et reelt ønske om at åbne markedetog give mulighed for reel konkurrence til gavn for forbrugerne, eller ønsker man at lade somom, at fri konkurrence er godt, for derefter i realiteten blot at fastholde Danske Spils nuvæ-rende monopolagtige stilling.

Hvis Danske Spils nuværende monopolagtige stilling ønskes fastholdt, er den nuværende ud-formning af spillelovgivningen et skridt i den rigtige retning.

Er der derimod et reelt ønskes om at åbne markedet og give mulighed for reel konkurrencetil gavn for forbrugerne, er der behov for grundlæggende ændringer i de foreliggende lovud-kast.

Det er indlysende, at Danske Spil har en "first mover" fordel ved at have været etableretsom eneste udbyder af spil på markedet i en årrække. Danske Spil har således i kraft af sinmangeårige etablering på markedet og i kraft af betydelige ressourcer haft mulighed for attilegne sig de mest fordelagtige forretningslokaliteter.

Som følge deraf er det meget vanskeligt for en ny aktør at komme ind på det danske markedog finde egnede salgssteder i konkurrence med Danske Spils nuværende salgssteder.

Ideelt set ville et fair udgangspunkt for fri konkurrence være, at alle Danske Spils nuværen-de salgssteder blev udbudt i fri konkurrence, samt at alle nuværende aftaler med DanskeSpils forhandlere ophørte, således at Danske Spil skulle konkurrere med de nye aktører omdisse lokaliteter og forhandlere på frie og lige vilkår.

Det bør derfor sikres, at Danske Spils eksisterende salgssteder kan indgå aftaler med nyeaktører på markedet. Det bør endvidere sikres, at Danske Spil ikke kan forhindre salgsste-

Stanleybet foreslår, at lovgivningen skal fastsætte udtrykkelige bestemmelser om, at nuvæ-rende forhandlere af Danske Spils produkter skal kunne opsige de aftaler, de måtte havemed Danske Spil vedrørende spil på sport og elektronisk simulerede begivenheder, og i ste-det indgå aftaler med en ny tilladelsesindehaver, hvis de måtte ønske det.

Stanleybet foreslår endvidere, at lovgivningen skal fastsætte udtrykkelige bestemmelser om,at forhandlere af Danske Spils produkter ikke kan blive pålagt økonomiske forpligtelser ellerandre ulemper i tilfælde af hel eller delvis opsigelse af forhandleraftaler med Danske Spil.Som et meget væsentligt punkt skal det være tilladt for forhandleren at beholde sine lotteri-produkter fra Danske Spil uden at risikere at miste dem, hvis forhandleren skifter til en an-den udbyder af spil på sport.

Endelig bemærkes, at forslaget til spilleloven er indrettet således, at Danske Spils salgsste-der kan tage imod lotteri-indsatser fra personer, såfremt disse personer blot er fyldt 16 år.Såfremt salgsstedet ikke hovedsageligt sælger lotteri og væddemålsprodukter, kan sammelotteriprodukter sælges af personale, der er under 18 år. Stanleybet foreslår, at lovgivningenindrettes således, at Danske Spils salgssteder - der efter ikrafttræden af lovgivningen ogsåfår adgang til at udbyde væddemål - også i praksis effektivt afskæres fra at sælge sådannevæddemål til personer under 18 år, samt at foretage salg af sådanne produkter ved brug afpersonale under 18 år. Dette kan for eksempel ske via målrettet kontrol.

Selv om lovpakken åbner markedet for nye aktører, har lovpakken som nævnt ovenfor stadigvæsentlige mangler i den forstand, at lovpakken i realiteten fastholder Danske Spil A/S' mo-nopol i relation til offline spil.

Som redegjort for under punkt 1 ovenfor er Stanleybet interesseret i at udbyde spil på sportog elektronisk simulerede begivenheder, hvorimod selskabet ikke driver virksomhed med ud-bud af lotteri. I lyset deraf vil den Danske Spils lotteri-virksomhed ikke være truet.

Ifølge lovforslagene baseres ansøgningsgebyrer og årlige gebyrer alene på det antal licenser,der ansøges om udstedelse eller forlængelse af, uden at der derved tages hensyn til antalsalgssteder, indtægt, overskud eller egenkapital for den virksomhed, der drives.

Dermed indebærer lovpakken, at en stor nuværende monopolindehaver med mange forret-ningssteder - som Danske Spil - skal betale samme gebyrer som nye aktører på markedet,der opstarter deres virksomhed med færre forretningssteder. Dette udgør en urimelig ogmeget restriktiv barriere for nye aktører på markedet, som gør det vanskeligt for en ny mar-kedsaktør at opnå den rentabilitet, som er en forudsætning for at komme ind på markedet.

Reguleringen vil få den virkning, at Danske Spils position på markedet vil blive yderligere be-fæstet, samt forhindre at markedet liberaliseres til fordel for de danske forbrugere.

For en ny aktør på markedet udgør disse gebyrer en betydelig udgift. Det er dybt problema-tisk, at der ikke er taget højde for, at en ny aktør i opstartsfasen - som kan strække sig overflere år - kun vil have et begrænset antal salgssteder.

Hvis eksempelvis en ny aktør har haft en succesfuld implementering og i løbet af det førsteår har været i stand til at åbne 100 salgssteder, vil det gennemsnitlige årlige gebyr pr.salgssted beløbe sig til kr. 9.200, hvilket uundgåeligt vil betyde et samlet tab for virksomhe-den.

Omkostningen per salgssted står i skærende kontrast til gebyret per salgssted for DanskeSpil. Danske Spil har omkring 3.700 salgssteder, hvilket under de samme licensmæssige for-udsætninger vil indebære en årlig omkostning for Danske Spil per salgssted på ca. kr. 250.

Ovenstående basale eksempel illustrerer med tydelighed den omkostningsmæssige barrierefor nye aktører, der er indbygget i gebyrstrukturen, og der må derfor stilles spørgsmålstegnved, om den danske stat reelt ønsker at åbne markedet.

Såfremt der virkelig ønskes en åbning af markedet, bør ansøgningsgebyret for en tilladelsenedsættes væsentligt, og det årlige gebyr bør fastsættes på grundlag af licenshaverens sam-lede antal salgssteder, således at Danske Spil kommer til at betale samme årlige gebyr persalgssted som nye aktører på markedet.

Hvad angår afgiftssatsen vil de relevante markedsaktører formentlig samstemmende være afden holdning, at 20 % af bruttospilleindtægten er et meget højt niveau.

Kernen i afgifter på spil ligger i at fastsætte afgiften på et niveau, hvor afgiften afholdes afudbyderen som en omkostning, og hvor udbyderen ikke tvinges til at vælte denne omkost-ning over på forbrugeren i form højere priser for produktet. I sidstnævnte tilfælde er der farefor, at produktet ikke længere er konkurrencedygtigt, hvilket øger risikoen for, at illegaleudbydere vælger at drive forretning med spil uden om afgiftssystemet, derunder via internet-tet, hvor opkrævningen af afgifter formodes at være vanskeligere. Der opstår med andre ordet "sort" marked.

Erfaringer fra andre steder i Europa har vist, at hvis spilafgiften ligger på et niveau, hvor ud-byderen ikke er tvunget til at vælte omkostningen over på forbrugeren, bortelimineres illega-le udbydere, og virksomhederne kan få lov til at vokse, hvorved der i sidste ende skabesøgede skatteindtægter for staten.

Som

Bilag 1

er vedlagt en oversigt over afgifter på spil i Europa, der viser hvilke lande, derhar en afgift på 20 % af bruttospilleindtægten ("T/O" betyder beskatning af omsætning, "GP"betyder beskatning af bruttospilleindtægten mens "N/A" er ensbetydende med et statsmono-pol uden private operatører).

Stanleybet vil på det kraftigste anbefale, at såfremt der ønskes et lovligt, reguleret marked,der resulterer i maksimale indtægter for statskassen, må afgiftsprocenten ikke overstige 10% af bruttospilleindtægten.

Vælger man omvendt at fastholde de 20 % af bruttospilleindtægten, bør udbyderen have lovtil at sende en del af afgiftstilsvaret videre til kunden, enten i form af en procentdel af ind-skuddene eller som et fradrag i gevinsterne. Ellers vil forretningen ikke være rentabel.

Stanleybet anser det for ulogisk og uhensigtsmæssigt, at det ifølge lovpakken er tilladt atopstille gevinstgivende spillemaskiner i restauranter med alkoholbevilling, men ikke i spille-butikker.

Miljøet i en spillebutik er et reguleret miljø, der kun er for myndige personer, og særligt ret-tet mod de personer, der ønsker at spille, mens en restaurant er et familiepræget miljø, hvorder er langt stærkere argumenter for at begrænse opstillingen af gevinstgivende spillemaski-ner for at undgå, at unge og sårbare personer påvirkes unødigt.

I dag er opstillling af gevinstgivende spillemaskiner kun tilladt på særlige steder (spillehallerog kasinoer) samt på steder med tilladelse til alkoholudskænkning.

Det forekommer dybt urimeligt og uforståeligt, at en restaurant, der serverer for børn og an-dre personer, som ikke har til hensigt at spille, må opstille op til tre gevinstgivende spillema-skiner, hvorimod en særlig spillebutik, hvortil der kun er adgang for personer over 18 år, ogsom kun besøges af personer, der målrettet ønsker at spille, ikke må opstille gevinstgivendespillemaskiner.

I PitStop spillecaféerne, der drives af Danske Spil, træder man sædvanligvis først ind i spille-butikken, hvorefter man kan gå videre ind i et "separat" område med et stort antal gevinst-givende spillemaskiner. Dette "separate" område er i teorien et særskilt etablissement, men iden økonomiske virkelighed er der intet, der adskiller de to forretningsenheder.

Reguleringen gør det vanskeligt for en ny aktør at være konkurrencedygtig fra starten overfor de eksisterende PitStop caféer, eftersom udbyderen i realiteten skal anskaffe sig en"dobbelt forretning" for at kunne udbyde både spil og gevinstgivende spillemaskiner.

Såfremt reguleringen beror på en bekymring for en for stor udbredelse af gevinstgivendespillemaskiner, er man nødt til at forstå, at den nuværende regulering fremtvinger en "alt el-ler intet"-holdning. Hvis for eksempel en ny udbyder ønsker at have spil og gevinstgivendespillemaskiner under ét og samme tag, skal der være to adskilte lokaler. Hvis virksomhedenskal kunne løbe rundt med to adskilte lokaler, vil man være nødt til at opstille langt mereend fem gevinstgivende spillemaskiner i det lokale, der er beregnet dertil, end hvis spillema-skinerne kunne opstilles i samme lokale, hvor der sker udbud af spil. Den foreslåede lovgiv-ning opfordrer derfor faktisk til, at antallet af gevinstgivende spillemaskiner samlet set øges.

Reguleringen er derfor både ulogisk og urimeligt restriktiv for udbydere af offline spil. Regu-leringen frembyder derfor endnu en konkurrencemæssig forhindring for nye aktører på mar-kedet for offline spil ved at fjerne en væsentlig indtægtskilde.

Stanleybet anser det samtidig for at være af største vigtighed, at markedet liberaliseres påen måde, der tiltrækker de store, lovlige udbydere samtidig med, at offentligheden får denbeskyttelse, som produktet kræver.

De problemer, som er skitseret i dette notat, udgør reelle barrierer for nye aktørers etable-ring på det danske marked, og hvis Danmark ønsker at tiltrække store, erfarne udbydere tiloffline-markedet, er der nødt til at blive taget hånd om disse barrierer.

MEMO

MEMO

1

Indledning - Offline spil

2

Danske Spil

3

Omkostninger til licens- og ansøgningsgebyrer samt spilafgift

Bilag 1

4

Forbud mod gevinstgivende spillemaskiner i en spillebutik

5

Opsummering