Skatteudvalget 2009-10
L 202 Bilag 9
Offentligt
832529_0001.png
832529_0002.png
832529_0003.png
832529_0004.png
832529_0005.png
Dansk Backgammon ForbundPostboks 425100 Odense C
Dansk Backgammon Forbund (herefter DBgF) er på trods af at vi optræder på høringslisten ikkeblevet kontaktet direkte med henblik på høring, og blev desværre for sent selv opmærksom påforslaget til den nye spillelov (L202). Vi er taknemmelige for at vi med dette brev får mulighedfor at fremføre vores synspunkter om lovforslaget.DBgF er medlem af Danmarks Tankesports Forbund sammen med blandt andre DanmarksBridgeforbund og Dansk Skak Union. Vedrørende L202 er DBgF’s synspunkter på mangeområder identiske med Danmarks Bridgeforbunds, og vi vil med nærværende brev argumenterefor at turneringsbackgammon, på linie med turneringsbridge, bør fjernes fra lovforslaget.
Dansk Backgammon ForbundDansk Backgammon Forbund (DBgF) blev stiftet i 1987, med det formål at udbyde og afholdeturneringsbackgammon under sportslige og forsvarlige vilkår. DBgF er i dag verdens bedstorganiserede backgammonforbund, og har blandt andet bistået det amerikanske (USBGF) og detJapanske Backgammon Forbund (JBL) med opbygning af deres organisationer efter danskforbillede. Ligeledes har vi et stærkt samarbejde med de nordiske forbund og er foregangsland ioprettelsen af et verdens forbund, som har til formål at strukturere backgammon internationalt,herunder at sikre sportslig og forsvarlig afvikling af internationale turneringer.DBgF har omkring 1000 forskellige medlemmer og over 100 lokale backgammonklubber iDanmark. Forbundet er 100 % demokratisk med vedtægter, landsråd og valgt bestyrelse. I åndmed foreningskulturen har forbundet ligeledes en række udvalg:

Turneringsudvalg:

Er ansvarlig for alle turneringsaktiviteter under Dansk BackgammonForbund, herunder uddannelse af turneringsledere og vedligeholdelse af vores regelsæt.

Ordens- og Amatørudvalg:

Varetager sportslige og etiske emner. Afgør alle sager omovertrædelse og anvendelse af alle reglementer eller lignende og om usportslig ellerusømmelig adfærd.

Initiativfonden:

Giver klubberne mulighed for at søge om støtte til backgammonaktivitetermed fokus på bredden.Det kunne være undervisning, materiel til en nystartet klub,
specielle lokale arrangementer på biblioteker eller gymnasier, annoncestøtte tillokalt arrangement og meget andet.

Klubudvalg.

Arbejder med oprettelse af flere lokalforeninger under Dansk BackgammonForbund, herunder initiativer til støtte for medlemshvervning, rådgivning m.m.

Redaktionsudvalg.

Står for udarbejdelsen af forbundets medlemsblad GAMMON ogannoncering.
Backgammon er en tankesport på linie med bridge og skak. Backgammon er et dygtighedsspil,hvor sandsynlighedsberegninger, strategiske og taktiske overvejelser er afgørende faktorer. Såvelsværhedsgraden, som kravene til udøvernes basisviden svarer til bridge og skak.Backgammonspillet er i forbindelse med turneringer, mesterskaber og stævner, enkonkurrencesport svarende til andre ligestillede sportsgrene, hvor der i en vis grad stilles krav tildeltagernes fysik, men som især kræver store psykiske ressourcer og mentalt overskud. Dettebliver manifesteret gennem samarbejdet med blandt andet skak- og bridgeforbundene i DanskTankesports-Forbund.
Dansk Backgammon ForbundPostboks 425100 Odense C
Udviklingen indenfor organiseret backgammon i Danmark har nærmest været eksplosiv. Fra etmedlemstal på 160 i 1988 har Dansk Backgammon Forbund nu mere end 1.300 spillere registrereti vores medlemsdatabase. Af disse er størstedelen turneringsaktive og cirka 1.000 DBgFmedlemmer spiller med i holdturneringen. Hertil kommer, at Dansk Backgammon Forbund harregistreret ca. 3.000 medlemmer i en database som på et eller andet tidspunkt har været medlemaf DBgF.
Turnerings BackgammonFlagskibet i DBgF er den landsdækkende holdturnering, som har eksisteret siden 1988.Holdturneringen består af ca. 100 hold fordelt på 9 divisioner. Hver division består at 12 holdmed 8 spillere på hvert hold. Hvert hold møder hinanden 2 gange i løbet af en sæson, som detkendes fra andre sportsgrene. Der spilles altså 22 runder på en sæson. Hver runde består af 4lange backgammon kampe som hver især tager 3-4 timer. Hvert hold skal således spille omkring300 timers backgammon før vinderen af en division kan kåres. Vinderen af den bedste række,Elitedivisionen, er herefter officiel Danmarksmester i Backgammon. Holdturneringen ibackgammon afvikles fra september til marts.Ud over holdturneringen arrangerer DBgF også Pokalturnering for hold, individuelt DM, DM idoubles og mixed doubles og Nordic Open. Endelig forestår de regionale klubber, de regionalemesterskaber; Fynske, Jyske og Sjællands-mesterskaberne.Det helt essentielle for turnerings backgammon er, at det aldrig er det enkelte spil der afgørbackgammonturnering. Det er resultatet af mange lange kampe hvor vinderen har været igennemstort set alle facetter af spillet og har spillet i rigtig mange timer.Fordi det, der afgør en backgammon turnering, er dygtighed, kan man – ligesom i alanden sport - stort set altid forudse, hvilke udøvere der er tilbage ved finalebordene. Et typiskeksempel herpå er vores Pokal Turnering. Ved Pokal Turneringens start seedes alle hold (ca. 60hold) efter styrke (aktuel placering på ranglisten) Det bedst seedede hold møder således detdårligst seedede hold og så fremdeles. Til finalerunden i juni sidste år var det de 4 bedst seededehold der mødte hinanden i semifinalerne. Det er heller ikke uden grund at 2 af vores 4verdensmestre, på toppen af deres karriere, flere år i træk spillede VM finale, og der er masser afandre eksempler på at det er de samme udøvere der igen og igen kan gøre sig gældende på absolutelite-niveau.Grundet vores stærke foreningsstruktur, og især vores holdturnering, er Danmark i dag uden tvivlverdens stærkeste backgammon-nation. Siden 1993 har Danmark vundet 5 guldmedaljer, 5sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer ved de officielle verdensmesterskaber, og der er næsten altiddanskere på sejrspodiet til store internationale backgammon turneringer.
Turnerings Backgammon som kombinationsspilDer er DBgF’s opfattelse at tilfældighedsfaktoren i turneringsbackgammon er fuldstændigelimineret eller i det mindste reduceret til et niveau som er sammenlignelig med mange andre
Dansk Backgammon ForbundPostboks 425100 Odense C
traditionelle sportsgrene som fodbold, billard og golf. Dette faktum vil blive uddybet i detfølgende.Som nævnt ovenfor spilles der til vores turneringer altid mange og lange kampe, således at disseikke afgøres af et enkeltstående spil. Alene dette faktum er med til at reduceretilfældighedsfaktoren til nærmest ikke-eksisterende. Spiller man til 17 point (som iholdturneringen) vil man kunne udregne sandsynligheden for at den bedste spiller vinder. Kan endygtig spiller opnå en favoritværdighed på blot 65% i det enkelte parti vil sandsynligheden for athan opnår 17 point først og dermed vinder den samlede kamp være hele 96,2 procent. I denneberegning er der ikke taget højde dobleterningen som favoriserer den bedre spiller og gørham/hende til endnu større favorit. For at vinde en backgammon turnering skal man altid vinde enserie af lange kampe og derfor er det praktisk talt altid de bedste udøvere der ender som vindernei backgammonturneringer. Dette faktum underbygges også af praksis, hvor man gang på gang, serde øverst placerede på ranglisterne i finalerne til turneringerne.I DBgF figurerer alle medlemmer på en rangliste, som det kendes fra skak, hvor resultatet afsamtlige turneringskampe medtages. Igen her er det tydeligt for enhver backgammonspiller at debedste spillere ligger øverst på den liste og at de ikke er kommet derop tilfældigt. Topspillerneligger konsekvent i top 50 på listen. At backgammon er et spil på færdigheder underbygges i dagaf backgammon programmer som, på linie med skak programmer, er så stærke at de sætter defacto standarden for hvad der er et rigtigt og et forkert træk. Disse programmer kan analysere helekampe og fortælle nøjagtigt hvor godt eller dårligt en spiller har spillet. Og igen underbyggerteorien praksis – De øverst placerede på ranglisten spiller konsekvent med lille eller ingenfejlmargin, i modsætning til de nederst placerede på ranglisten, der med ligeså stor sikkerhedspiller med en meget høj fejlmargin.I turneringsbackgammon genereres terning kastene individuelt af spillerne. En typisk kampindeholder 800 terning kast og dermed 800 beslutninger omkring hvordan brikkerne skal rykkes.For hvert træk er der op i mod 30 måder, hvorpå det givne slag kan rykkes, og det er herstyrkeforskellene viser sig. Den dygtige udøver kan forudse alle mulige fremtidige kombinationerog dermed rykke brikkerne, så alle fremtidige slag kan spilles. Den mindre dygtige spiller ser ikkealle disse kombinationer, og overraskes ofte over sit ”uheld” eller modstanderens ”held” om manvil. Heraf den udbredte misforståelse at turneringsbackgammon er et heldbaseret spil – faktum erat det udelukkende er udtryk for manglende spillestyrke.Som i turneringsbridge kunne samtlige terning slag ved turneringsbackgammon være genereret påforhånd og være ens for alle spillere. Der ville således ingen tilfældigheder være forbundet medafvikling af kampen. Den udøver der spiller sine muligheder bedst vil vinde. I praksis vil derfortsat være lige så mange forskellige spil, som der er deltagere. De dygtige vil i næsten alletilfælde rykke ens, mens variationen af træk vil være stor hos de mindre dygtige spillere. Spillenevil derfor udvikle sig forskelligt, så for udøveren er der ingen forskel på om slagene er genereretpå forhånd eller om de genereres individuelt under spillet.Forudbestemte terning kast giver nogle uhensigtsmæssige udfordringer til spillestedet. Det væresig afskærmning mellem brætter, sikkerhed for at ingen spillere er bekendt med slagene indenturneringsstart med svindel til følge etc. Så af sociale og praktiske hensyn spillesturneringsbackgammon i dag ved at udøveren selv genererer sine kast. Det urokkelige faktum er
Dansk Backgammon ForbundPostboks 425100 Odense C
dog, at man kunne lade en computer generere samtlige terningkast på forhånd, og lade alleturneringskampe kampe afvikle med samme terning sekvenser – det vil stadig være den dygtigsteudøver der vinder, nøjagtig på samme måde som i bridge.
Pengepræmier i backgammonDer forekommer pengepræmier i backgammon ligesom i mange andre sportsgrene. Ser man bortfra turneringer der involverer verdens-eliten, er præmierne så små, at det mere er aftraditionsmæssige grunde de forekommer.Deltagelse i vores holdturnering koster i dag 500 kr. pr. hold (svarende til 60-70 kr. pr. person) pånær i elitedivisionen hvor indskuddet er 3.500 kr. (450 pr. person). Præmien i de lavere divisionerer gratis deltagelse i næste års turnering. Kun i elitedivisionen forekommer der en egentligpengepræmier. Vinderholdet modtog i år 2.500 kr. pr. person.Det individuelle Danmarks Mesterskab har et indskud på 260 kr. (hvoraf 200 kr. går til præmier).Typisk vil en del af præmiesummen være deltagelse ved VM med transport og ophold betalt ogden kontante udbetaling således meget lille.Man har altså backgammon turneringer som spilles med indskud og præmier. For bredden erdisse af en absolut beskeden størrelse (nul til 2-300 kroner) og kun for verdenseliten har manstørre indskud og præmier, nøjagtig som det forekommer i andre sportsgrene.Turneringsbackgammon medfører ikke ludomani. Turneringsindskud er alt for beskedent til atludomaner dyrker turneringsbackgammon. Ser man en backgammon turnering udefra, vil manderimod forbavses over hvordan man i detaljer livligt diskuterer og fordyber sig i spillet. Dettesker på tværs af køn, nationalitet, social status og fysiske handicap. Backgammon er en socialtankesport, og skal man betegne backgammonfolket som noget, er det en flok matematiske nørdermed en fælles passion – at bruge hovedet !DBgF kunne vælge helt at fjerne præmierne, men finder det uacceptabelt, at man på grund affaktorer, der opstår i relation til spil om penge og i sammenhænge, der ikke har noget medturneringsbackgammon at gøre, og på et fejlagtigt grundlag bliver omfattet af en lovgivning, somikke bør vedrøre turneringsbackgammon. Ej heller er det vores opfattelse at formålet med loven,er at påvirke og i yderste konsekvens lukke et velfungerende tankesports forbund som DBgF.DBgF henstiller derfor til, at bemærkningerne om backgammon i lovforslagene fjernes, hvorvedturneringsbackgammon anerkendes som tankesport og sidestilles med sportskonkurrencer, såledessom de er beskrevet i Spillelovens bemærkninger.Med venlig hilsenDansk Backgammon Forbund
Frederik BentlerBestyrelsesformand
Dansk Backgammon ForbundPostboks 425100 Odense C