Boligudvalget 2009-10
L 200 Bilag 3
Offentligt
830001_0001.png
830001_0002.png
Den 20. april 2010
TilFolketingets Boligudvalg
Vedrørende L 200, Forslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering afboligforholdene (Stråmandsudlejning og Grundejernes Investeringsfond m.v.)Fremsat den 26. marts 2010 af socialministeren Benedikte Kiær_______________________________________________________________________________________
Hermed fremsendes kommentar til ovennævnte fra Danmarks Lejerforeninger og Lejernes LO.Danmarks Lejerforeninger og Lejernes LO beklager endnu engang, at regeringen og densressortminister Socialminister Benedikte Kiær, ikke har villet respektere det forlig, som de fem udlejer-og lejerorganisationer har forhandlet på plads med henblik på forenkling af lejelovgivningen.Organisationerne har, på direkte opfordring fra daværende ressortminister, i 3 til 4 år grundigtforhandlet lejelovgivningen og til ministeren i oktober 2008 fremsendt et positivt forligsresultat, i formaf en enighedsliste med 57 punkter, ledsaget af de fem organisationers enige anbefaling af en samletgennemførelse.Ministeren har på trods af den forhandlede enighed valgt at fremsætte sit eget lejelovsforslag, som ertotalt anderledes, og som kun indeholder ganske få elementer fra organisationernes lejelovsforlig.Ministeren har forud herfor fremsendt et lignende forslag i præhøring og et i endelig høring, somparterne i enighed meddelte, at de ikke kunne tiltræde, samtidig med at de endnu engang anbefaledegennemførelse af organisationernes lejelovsforlig fra oktober 2008.Lejerorganisationerne har i vort høringssvar den 11. januar 2010 kommenterer det tidligerehøringsudspil ultimo 2009 fra Indenrigs - og Socialministeren. Det foreliggende forslag indeholder, nårdet gælder stråmandsudlejning og bestemmelserne vedrørende GI, samme forslag som ihøringsudkastet. Organisationerne henholder sig derfor til vor tidligere kommentarer hertil i nævntehøringssvar.På et punkt indeholder L 200 et nyt udspil i forhold til det tidlige høringsudkast, nemlig forslag tilændring af 46 stk. 1, som lyder:I § 46 j, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:»Udlejeren kan kræve overgang til afregning for vandforbrug efter forbrugsmålere, hvis udlejerenspligt til at installere vandmålere følger af anden lovgivning.«
I bemærkningerne hertil anføres:”Det foreslås, at der indføres en hjemmel for udlejeren til uden lejerens accept at installere vandmålereog overgå til afregning for vandforbruget i ejendommen efter disse målere, hvis udlejeren efter andenlovgivning er forpligtet til at installere sådanne vandmålere.Der pågår overvejelser om at indføre krav om måling af vandforbruget, men overvejelserne herom erendnu ikke afsluttet. Der er således bl.a. ikke taget stilling til, for hvilke ejendomme et sådan krav skalgælde. For at sikre, at der i lejeloven findes den fornødne lovhjemmel for udlejeren til at opfylde etsådan krav, foreslås der indført en hjemmel hertil, der er betinget af, at kravet om installation afvandmålere følger af anden lovgivning. Udgiften til installation af vandmålere kan udløse enforbedringsforhøjelse.”Lejerorganisationerne kan ikke støtte den foreslåede ændring. Organisationerne finder, at det erafgørende, at lejerne fortsat selv kan afgøre, hvorledes vandforbruget skal fordeles. Organisationerneanbefaler, at den gældende bestemmelse bevares. Den lyder:” 46 j. Leverer udlejeren vand, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve, at fordelingaf udgiften til vand fremtidig skal ske på grundlag af forbrugsmålere.”Lejerorganisationer er således af den opfattelse, at lejerne selv skal afgøre, hvordan vandudgiften skalfordeles. Om man vil fordele efter kvm. eller målere.Lejerorganisationerne skal beklage, at ministeren ikke nærmere har belyst de økonomiskekonsekvenser for forskellige familietyper og lejeformer af at gå over til fordeling af vand efter målere.Således mangler der en afklaring af, hvorledes lejerne kompenseres over den individuelle boligstøtte,målernes holdbarhed og udskiftningsfrekvens og hvorledes lejerne i småhuse rammes af de foreslåedebestemmelser.
Med venlig hilsen
For Lejernes LOHelene Toxværd, landsformandJesper Larsen, cheføkonomReventlowsgade 14, 4.1651 København V
For Danmarks LejerforeningerBodil Kjærum, landsformandHenrik Stougård, landssekretær,Sankt Peders Stræde 2, 1.4000 Roskilde