Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 200:

Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Stråmandsudlejning og Grundejernes Investeringsfond m.v.).

Af socialministeren (Benedikte Kiær).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første i ordførerrækken er fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Dette lovforslag sigter først og fremmest mod at dæmme op for den type lejemål, hvor man forsøger at omgå lejeloven ved at sætte en virksomhed på som lejer af en bolig til beboelse. Vi har hørt om sager, hvor en lejer f.eks. bliver tvunget til at få en onkels firma til at leje en lejlighed til sig. På den måde omgår udlejeren lejeloven, og lejemålet bliver i stedet dækket af erhvervslejeloven, og samtidig mister lejeren sine rettigheder. Det er uacceptabelt. Derfor er Venstre glad for dette lovforslag. Dette lovforslag slår nemlig fast, at en udlejningsbolig, som udlejes til beboelse, altid skal være dækket af lejeloven.

Lovforslaget skal sikre, at alle, der bor til leje, skal være dækket af lejeloven. Lejeboligen er dækket af lejeloven, uanset om det er en virksomhed eller en person, der lejer boligen. Det vil altså fjerne incitamentet til at sætte en virksomhed på som lejer.

I lovforslaget indgår også en hjemmel omkring udlejers mulighed for at opsætte vandmålere. I udvalget har vi allerede en beretning om B 38, altså om vandmålere. En arbejdsgruppe skal analysere problemstillingerne omkring vandmålere. I Venstre står vi bag beretningen, og derfor er Venstre skeptisk over for den her hjemmel. Vi har talt med ministeren, som er indstillet på at fjerne den fra lovforslaget.

Lovforslaget indeholder desuden en række elementer om Grundejernes Investeringsfond. Forslagene kommer fra fonden selv og skal hjælpe Grundejernes Investeringsfond i sit arbejde.

Alt i alt indeholder lovforslaget en række gode elementer, og på den baggrund støtter Venstre lovforslaget.

Der er bedt om et par korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra fru Nanna Westerby.

Først vil jeg da sige, at jeg er rigtig glad for, at det her om vandmålere er taget ud. Det sprang også mig meget i øjnene, at det pludselig var havnet i det her lovforslag.

Det, jeg gerne vil spørge ind til, er om den del, som jo er hoveddelen af lovforslaget nu, nemlig stråmandsudlejning. Det er jo, fordi man i det her forslag kommer en del af problemet til livs, nemlig den del, at mellemmanden skal kunne gå tilbage til bagmanden og få sat sin husleje ned. Det vil sige, at der er en række ting omkring huslejens størrelse, som man kommer til livs. Men det løser jo ikke mange af de andre problemer, der er med stråmandsudlejning, for det er jo et område, hvor der er rigtig mange spekulanter, nemlig kæmpestore udlejningsfirmaer, som spekulerer i den her ordning ved f.eks. at lave tidsbegrænsning på udlejning.

Når man nu har taget initiativ til at løse den ene halvdel af problemet – eller i hvert fald noget af problemet – vil man så også i Venstre være med til at regulere antallet og typen af stråmandsudlejninger ved f.eks. at give kommunalbestyrelsen mulighed for at skulle godkende stråmandsudlejning, altså at man regulerer det antal lejligheder, der er, som bliver stråmandsudlejet i en by?

Ordføreren.

Nu vil lejemål altid være dækket af lejeloven og lejelovens regler. Derfor mener vi også, at vi er kommet stråmandsudlejningen til livs med det her lovforslag. Vi mener, at det vil være bureaukratisk at gå i gang med en ordning, hvor kommunerne skal til at godkende et lejemål, så vi mener, at det her lovforslag imødekommer problemet med stråmandsudlejning.

Fru Nanna Westerby.

Jeg glæder mig meget til, hvad der så sker, når vi står her om ½ år, og jeg kan fremvise – og det er jeg desværre næsten sikker på vil være tilfældet – masser af sager, hvor der stadig er stråmandsudlejning. Man benytter sig f.eks. af det trick som udlejer, at man laver tidsbegrænsning, og derfor tør lejeren ikke hive udlejeren i huslejenævnet.

Derfor må jeg sige, at jeg synes, at det virker en lille smule naivt bare at sige, at fordi vi har lavet det her, holder problemet op med at eksistere. Hvis nu det viser sig, at der stadig er nogle lejere, der kommer i klemme på det her, vil man så være med til at indføre en lidt skrappere regulering af, i hvilke tilfælde man vil godtage at have stråmandsudlejning?

Ordføreren.

Vi sikrer med det her lovforslag, at alle lejemål bliver dækket af lejeloven, og dermed at lejer bliver sikret de rettigheder, der er i lejeloven. Dermed imødekommer vi også problemerne med stråmandsudlejning.

Den anden, der har bedt om en kort bemærkning indtil nu, er hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt kvittere for, at jeg synes, at det er positivt, at Venstre langt om længe begynder at erkende, at der er nogle problemer omkring stråmandsudlejning, og at Venstre derfor støtter det her forslag.

Socialdemokraterne mener også, at det her er et skridt i den rigtige retning, når det handler om stråmandsudlejning. Socialdemokraterne har også hæftet sig ved, at stråmandsudlejning jo fortsat er mulig, efter at det her lovforslag eventuelt er blevet vedtaget.

Jeg vil egentlig følge op der, hvor fru Nanna Westerby sluttede, nemlig med at spørge: Mener Venstres ordfører, at når det her lovforslag er vedtaget, så er der slet ikke nogen problemer med stråmandsudlejning længere?

Ordføreren.

De problemer, vi har haft med stråmandsudlejning, skyldes, at man har valgt at udleje til en virksomhed for at omgå lejeloven og i stedet være dækket af erhvervslejeloven. Det er det, vi undgår med det her lovforslag, fordi vi sikrer, at al udlejning til beboelse vil være dækket af lejeloven.

Dermed mener jeg også, at vi har imødekommet problemet.

Hr. Thomas Westerby. Hr. Thomas Jensen, undskyld.

Tak. Nu fremhæver Venstres ordfører jo én type stråmandsudlejning. Jeg vil sige, at ifølge mange af de henvendelser, som vi har fået fra borgere og i Boligudvalget, og som ligger som bilag i Boligudvalget, mener jeg, at der er mange forskellige konstruktioner af stråmandsudlejning.

Jeg erkender, at det her forslag vil løse nogle problemer, men der er jo mange andre. Nu kan jeg ikke stå her inden for 1 minut og nævne alle de forskellige typer af stråmandsproblematikker, der er. Derfor synes jeg også, at det er positivt, at det her forslag løser noget af det. Men mener Venstres ordfører virkelig, at vi med det her forslag er kommet fuldstændig rundt om alle problemer, og at der ikke vil være lejere i fremtiden, der vil blive klemt af det her med, at det her lovforslag ikke er vidtrækkende nok? Altså, er Venstres ordfører sikker på, at vi ikke også i fremtiden vil se problemer med stråmandsudlejning?

Jeg kan bare berolige med, at det vil være det rigtige navn, der fremgår af Folketingets forhandlinger.

Det er ordføreren.

Jeg vil gerne gentage, at de problemer, som vi har oplevet har været store problemer, har været, at man har valgt at sætte en virksomhed ind som lejer, fordi man har ønsket at omgå lejeloven. Dermed har lejeren ikke opnået de rettigheder, han har ifølge lejeloven, og man har heller ikke skullet følge lejelovens regler om huslejefastsættelse.

Det er noget af det, vi imødegår med det her lovforslag, og derfor synes jeg, at det her lovforslag er rigtig positivt.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak siger vi og går videre i rækken til den næste. Det er hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Socialdemokraterne mener, at lejerne skal beskyttes mod misbrug af stråmandsudlejningsordningen. Vi har i de senere år set en kraftig stigning især i de større byer i de her konstruktioner med stråmandsudlejning, hvor man prøver at omgå boligreguleringslovens bestemmelser om huslejens størrelse og sikring af andre lejerrettigheder. Ministeren har i et svar til Folketingets Boligudvalg erkendt, at ministeren ikke ved, præcis hvor stort omfanget er af de her stråmandsudlejningssager, men Lejernes Landsorganisation har vurderet, at det drejer sig om ca. 2.000 lejemål på landsplan.

Omgåelsen sker jo ved, at boligen ikke udlejes direkte til lejeren, men til en mellemmand, en stråmand, som så lejer videre ud til en lejer, som skal bebo lejemålet, og hermed bliver der tale om udlejning efter erhvervslejelovens regler til en mellemmand, og dermed er lejeforholdet ikke omfattet af boligreguleringsloven eller for den sags skyld lejeloven, og huslejen kan sættes helt efter udlejers forgodtbefindende og kan ikke prøves i huslejenævnet.

Der sker med det her lovforslag et lille positivt skridt i den rigtige retning, i og med at det løser nogle af problemerne med stråmandsudlejning. Nu gøres det klart, at det er lejeloven, der er gældende, og derfor kan virksomheden indbringes for huslejenævnet, og det sikres, at huslejen er i overensstemmelse med lejelovens bestemmelser.

Jeg vil godt slå fast, at Socialdemokraterne ikke vil forbyde stråmandsudlejning totalt, for Danmark er en del af et globalt marked, og de danske virksomheder og forskningsinstitutioner skal have mulighed for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, som har behov for en midlertidig bolig. Men stråmandsudlejning må ikke tage overhånd og misbruges, for vi må ikke underkende, at udlejning under sådanne forhold stiller lejere dårligt, samtidig med at lejlighederne kun er tilgængelige for en lille sluttet kreds. Derfor er det positivt, at det fortsat vil være muligt for virksomheder og andre at sørge for, at midlertidigt ansatte kan få en midlertidig bolig, mens virksomheden bruger de ansattes arbejdskraft.

Men selv om der er positive takter i forslaget, løser det desværre kun en lille del af problemerne med stråmandsudlejning. Stråmandsudlejning er karakteriseret ved en stor, stor kreativitet og en masse forskellige lejekonstruktioner, der alle sammen har til formål at skrue huslejen op. Vedrørende stråmandsleje og alle de problemer, der knytter sig hertil, er lovforslaget jo kun et lille skridt, og vi vil senere i lovbehandlingen her følge op med ændringsforslag, sådan at vi virkelig kan komme til bunds i problemet og sørge for, at lejerne bliver beskyttet.

Den del af forslaget, der vedrører Grundejernes Investeringsfond, er ganske positivt og vil gøre Grundejernes Investeringsfond bedre i stand til at håndhæve forbedringer efter påbud fra huslejenævnet og bedre i stand til at håndhæve frakendelsen af retten til at administrere udlejningsejendomme. Den del af forslaget kan Socialdemokraterne også støtte.

Så er der et forslag om vandmålere, hvor det godt nok er blevet nævnt her fra talerstolen af Venstres ordfører, at det vil blive pillet ud, men jeg vil alligevel knytte en kommentar til det, for Socialdemokraterne kunne, fordi der er skridt i den rigtige retning, godt støtte det her lovforslag, men så er der det her forslag om vandmålere. Det er noget, som vi allerede behandler under beslutningsforslag nr. B 38; vi afventer en beretning fra erhvervs- og økonomiministeren, og det er der fuld enighed om i udvalget. Derudover har den her del af lovforslaget heller ikke været sendt i høring, og derfor har vi så sent som her i eftermiddag fra lejerorganisationerne modtaget deres holdning til det, og de er meget negative over for det her forslag.

Derfor vil Socialdemokratiet ud fra en samlet vurdering af det her forslag, hvis det indeholder delen om vandmålere, ikke kunne støtte forslaget.

Jeg skal så også understrege over for ministeren, at jeg håber, det er en fejltagelse, at det her har sneget sig ind, og jeg vil godt bruge lejligheden til også at sige, at det her jo viser, at boligpolitikken er delt ud på mange ministerier. Nu er det for B 38's vedkommende erhvervs- og økonomiministeren, vi taler vandmålere med, og nu kommer socialministeren også med et forslag vedrørende vandmålere. Så jeg har et håb om, at man internt i regeringen i fremtiden vil koordinere boligpolitikken noget bedre, sådan at vi ikke står med sådan nogle lovforslag her, der minder lidt om lovsjusk.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til fru Anita Knakkergaard fra Dansk Folkeparti.

Formålet med lovforslaget er at stoppe muligheden for stråmandsudlejning og at modernisere reglerne for Grundejernes Investeringsfonds virksomhed. For stråmandsudlejningens vedkommende opnås med forslaget ligestilling af lejeforhold om boliger, således at det ikke har betydning, om en bolig udlejes til en lejers beboelse eller med henblik på fremleje til beboelse. Dette vil ifølge forslaget afklare retsstillingen og forhindre de spekulative anvendelser af reglerne.

Lejelovens regler skal gælde i lejeforhold om boliger, uanset om lejeren er en fysisk eller en juridisk person. Det foreslås, at lejere i fremlejeforhold, hvilket vil sige, hvor udlejeren er lejer i hovedlejeforholdet, i stedet for at indbetale depositum til udlejeren kan vælge at stille sikkerhed i form af en bankgaranti eller deponering af et tilsvarende beløb på en spærret deponeringskonto. Dette vil kunne ske ved lejeaftalens indgåelse eller i selve lejeperioden. Formålet er at sikre lejere i et fremlejeforhold, bl.a. i tilfælde af, at udlejeren i et fremlejeforhold går konkurs, da fremlejetageren ingen fortrinsret har i forhold til andre kreditorer i konkursboet. Der indføres derfor en særlig ordning i fremlejeforhold, hvorefter lejernes depositum holdes adskilt fra udlejerens øvrige formue. I Dansk Folkeparti mener vi, at tiltagene umiddelbart ser gode ud, men vi vil selvfølgelig stille spørgsmål til, hvordan proceduren vil være i tilfælde af, at en udlejer får underretning om, at garantien er bortfaldet.

Med hensyn til moderniseringen af Grundejernes Investeringsfond har vi i Dansk Folkeparti bemærket følgende, som vi mener er gode tiltag:

Investeringsfonden får, når der bliver anmodet om det, mulighed for for ejerens regning at udføre påbudte arbejder på en ejendom efter boligreguleringslovens § 60 og får direkte hjemmel til tinglysning af sådanne meddelelser. Endvidere foreslås det, at investeringsfondens forrentning af de beløb, fonden har lagt ud til de påbudte arbejder, fastsættes ud fra den rente, der svarer til den effektive rente for et 30-årigt fastforrentet kontantlån uden afdrag i et godkendt realkreditinstitut. Til sidst foreslås det, at der i loven gives udtrykkelig hjemmel til, at fonden kan afkræve offentlige myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for administration af bestemmelserne om bundne vedligeholdelser og forbedringshensættelser.

Loven vedrørende en modernisering af Grundejernes Investeringsfond træder i kraft den 1. juli 2010, mens den del, der vedrører stråmandsudlejningen og fremlejemål, træder i kraft tidligere.

Vi er i Dansk Folkeparti positive over for forslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre. Jo, det var der, undskyld, det er hr. Thomas Jensen.

Jeg tager ordet her og stiller spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører, fordi fru Anita Knakkergaard jo netop har fremsat et beslutningsforslag her i Folketingssalen, B 38, som også har været nævnt tidligere i dag. Det handler netop om, at det skal være muligt at opsætte individuelle vandmålere. Det har så affødt, at vi har fået lavet en beretning i Boligudvalget, hvor vi i bred enighed har besluttet, at vi skal se på de fordelingsmæssige konsekvenser af sådan et forslag.

Det er jo sådan, at når man begynder at skabe nogle nye udgifter i et lejemål, skal man også finde ud af, hvem der skal betale. Skal det være udlejere, eller skal det være lejere? Og hvordan skal man fordele det?

Så er der den løbende udgift. Hvordan ser det ud i forhold til hele boligsikringssystemet, boligydelsessystemet? Hvilken betydning har det for den enlige pensionist? Hvilken betydning har det for den enlige forsørger? Og hvilken konsekvens har det måske for den store børnefamilie?

Derfor er jeg rigtig glad for, at vi jo har den brede enighed om den her beretning. Jeg vil bare spørge Dansk Folkepartis ordfører, om ordføreren ikke er enig med mig i, at hvis det her viser sig at være fordelingsmæssig skævt, f.eks. at det bliver til store udgifter for pensionisten, så er det ikke et forslag, der har gang på jorden.

Ordføreren.

Nu har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med det, og det var bl.a. ud fra den forudsætning, som Dansk Folkeparti netop mente, at når en enlig pensionist bor som lejer i en lejlighed, har hun eller han selvfølgelig ikke det samme vandforbrug som den familie på fem personer, der bor inde ved siden af. Men det er jo det udredningsarbejde, der skal forelægge, og vi afventer tingene og ser på, hvad man når frem til. Vi er helt enige om, at det skal vi se på.

Hr. Thomas Jensen.

Det lyder godt, for dengang vi behandlede B 38, var der jo lagt nogle tal frem i beslutningsforslaget, som Dansk Folkeparti havde formuleret, og der lå nogle gennemsnitsbetragtninger over, hvor stort vandforbruget var, hvad det kostede at opsætte en vandmåler, og hvilke konsekvenser det ville få for huslejen. Og som jeg husker forslaget, var det jo sådan, at der var nogle af konsekvenserne i forbindelse med boligydelsen og boligsikringen, der ikke var taget med, og derfor gennemførte jeg en beregning af det forslag, der konkret var lagt frem, ud fra en gennemsnitsbetragtning for en enlig pensionist, og det viste nemlig, at en enlig pensionist rent faktisk ville få en huslejeforhøjelse, også når den individuelle vandafgift og det hele var regnet ind.

Så på den måde er jeg glad for, at vi har den her enighed om, at der skal laves en grundig beretning, sådan at vi sikrer os, at det her ikke rammer socialt skævt, og at vi, hvis vi skal indføre noget med vandmåling, så gør det på en sådan måde, at vi tager højde for de her sociale skævheder, og det håber jeg at Dansk Folkeparti er enig med mig i.

Ordføreren.

Nu vil jeg lige sige til hr. Thomas Jensen – og det har jeg også sagt tidligere – med hensyn til det med, at vandet skulle have indflydelse på det, at det altså er varme, pensionisten får tilskud til, og ikke vand. Så det har jeg ikke kunnet forstå, men det kommer jo så frem, når vi får den arbejdsgruppe og de udtaler sig, for det er et af de spørgsmål, der er stillet.

Nu var hr. Thomas Jensen ikke med, da vi havde den her ghettorundtur, og hvor vi bl.a. – kan jeg sige til orientering til hr. Thomas Jensen – var på Skelagergården i Aalborg, og der har man altså valgt at indsætte vandure i det hele, selv om det så er op til 5 vandure, og de siger deroppe, at det vældig godt kan betale sig. Og det er et alment boligselskab.

Så siger jeg tak til ordføreren. Det er fru Nanna Westerby fra Socialistisk Folkeparti, der er den næste i ordførerrækken.

Der har jo i de senere år været en del problemer med udlejningsvirksomheder, der udlejer boliger gennem en tredjepart – det her såkaldte stråmandsudlejning. I stedet for at leje lejlighederne direkte til dem, der bor i dem, er der fidusudlejere, som lejer dem til et firma, som så videreudlejer dem til beboerne. Og ofte er det til en rigtig høj husleje, men hvis beboerne så vil kræve deres ret og have lejen sat ned til et lovligt niveau, ja, så skal de slæbe mellemmanden i huslejenævnet. Og mellemmanden har altså i mange tilfælde været lejerens arbejdsgiver eller et familiemedlems firma.

Der er også set en række andre tilfælde, hvor store udlejningsvirksomheder har specialiseret sig i at lave stråmandskonstruktioner, der f.eks. presser lejeren til at opgive sine rettigheder gennem brug af tidsbegrænset udlejning, eller hvor stråmanden går konkurs og lejeren dermed mister sit depositum.

Det er altså et område, hvor der er en hensigtsmæssig brug af stråmandsudlejning – det kan være Københavns Universitet, som har en gæsteforelæser og dermed gerne vil stå som mellemmand og udbyde boligen til sin gæsteforelæser – men der er også rigtig meget uhensigtsmæssig brug, rigtig mange spekulationsudlejere på det her område. Og SF har længe bedt om, at der bliver gjort noget ved det her problem. Vi har flere gange her i Folketingssalen fremsat forslag, der skulle lukke det hul i lejelovgivningen, og år efter år er det problem blevet syltet. Vi rejste det første gang i foråret 2006, og dengang sagde den daværende socialminister:

Derfor går jeg ind og gransker lovgivningen og ser på, om der er noget, som skal justeres, og så vil jeg tage fat på det. Det vil jo så i givet fald blive til efteråret.

Da vi igen havde sagen oppe, 2 år senere i 2008, sagde den daværende velfærdsminister, at hun ville se på lovgivningen til efteråret, og nu står vi så her i foråret næsten 4 år senere, og så ser der endelig ud til at ske noget. Det er jo en noget sen reaktionstid, synes vi godt nok, men det er selvfølgelig bedre end ingenting.

Hvad er det så for et forslag, som regeringen har fremsat? Jo, det er et forslag, der vil komme en del af det her problem i møde. Lovforslaget fra regeringen vil gøre op med den model, der gør det lovligt at opkræve for høj husleje, fordi man nu vil sørge for, at alle led i stråmandsudlejningen foregår på samme vilkår, sådan at det firma, der er mellemmand, også kan få sat lejen ned hos bagmanden. Men forslaget vil ikke løse problemerne med de store organiserede selskaber, der spekulerer i udnyttelse af modellen, for eftersom mange af de her kontrakter er tidsbegrænsede, vil lejeren ikke være tilbøjelig til at klage over lejens størrelse. For at dæmme op for de problemer mener vi i SF, at lovforslaget skal kombineres med et tiltag, der vil regulere antallet af lejligheder til stråmandsudlejning. Det kunne f.eks. ske, ved at kommunen skal godkende stråmandsudlejning, ligesom de i øvrigt generelt skal ved nedlæggelse eller oprettelse af boliger. Så vil vi komme spekulationsudlejerne til livs. Det gør man ikke med det her lovforslag.

Derfor vil vi også arbejde på at komme med et ændringsforslag, der skal løse den her anden side af problemet, som regeringen ikke tager fat på. Og hvis ikke det bliver vedtaget, må man jo håbe på, at der snart kommer et regeringsskifte, sådan at vi kan få lukket hullet helt og lejerne kan bevæge sig lidt tryggere rundt på boligmarkedet. Men det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, og vi støtter alle skridt i den rigtige retning, og vi støtter også det her lovforslag.

Den anden del af lovforslaget er en række forenklinger af Grundejernes Investeringsfonds arbejde, som vi også støtter varmt.

Det sidste, jeg bare lige vil nævne, er, at der jo har været et ret stort cirkus i forbindelse med det her lovforslag. Det blev først sendt i høring, og der var en masse elementer i forbindelse med reduktion af energiforbruget, og de er blevet taget ud; der var nogle forenklinger og moderniseringer af lejeloven, og de er blevet taget ud. De forenklinger og moderniseringer af lejeloven var i øvrigt blevet til på baggrund af årelange forhandlinger mellem lejer- og udlejerorganisationer, og da de endelig nåede frem til et resultat, valgte man fra regeringens side at skrotte resultatet, plukke dele af resultatet ud, lægge det ind i det her lovforslag, og nu er man så endt med at tage det helt ud af lovforslaget.

Så er der det her, som også er blevet nævnt i dag, om vandmålere, og som pludselig kom med i lovforslaget. Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder med det samme område, så nu har man også taget det ud af lovforslaget.

Jeg må sige, at jeg synes, det er nogle gode beslutninger, at man er endt med at tage alt det her ud, for det var noget, der lignede lovsjusk og nogle ret rodede processer, men det havde selvfølgelig været bedst, hvis vi havde undgået det, og hvis der havde været lidt mere styr på det fra start af. Så jeg håber da virkelig, dels at alle de her ting, som er blevet taget ud, ikke bliver syltet og aldrig nogen sinde kommer med, dels at man måske får lidt mere styr på processerne, sådan at vi ikke igen skal igennem sådan et cirkus i forbindelse med et lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Vivi Kier fra Det Konservative Folkeparti.

Da den konservative ordfører, hr. Jakob Axel Nielsen, ikke kan være til stede, har jeg lovet at læse hans tale op:

For at starte med konklusionen kan jeg oplyse, at Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget. For så vidt angår forbuddet mod stråmandsudlejning, mener vi, det er korrekt at gå ind og lave en ændring af loven, der gør, at man ikke uden at have andet formål end at omgå lovens intentioner og beskyttelseshensyn kan sætte et selskab, A/S eller ApS, ind som mellemmand mellem den reelle udlejer og den reelle lejer, der jo de facto er fremlejer, når der uden formål i øvrigt skubbes et selskab indimellem.

Det Konservative Folkeparti finder generelt, at lejeloven er for restriktiv, i forhold til at udlejer og lejer kan lave deres egne aftaler, men når nu loven er sådan, er det også vores holdning, at intentionerne bag loven skal overholdes, og derfor skal konstruktionen med stråmænd forhindres. Forholdet er jo det, at med den gældende lov, hvor stråmandsudlejning forekommer, får den reelle lejer ikke lejelovens beskyttelse, men bliver stillet som erhvervslejer, da han henter sin ret fra stråmandsselskabet.

Det er vigtigt her at sige, og det har været afgørende for os Konservative, at den ændring, vi her laver, ikke forhindrer, at virksomheder helt reelt kan leje et hus og stille det til rådighed for en medarbejder, der kommer langvejs fra.

Ændringen af reglerne for Grundejernes Investeringsfond finder vi også korrekt. Dels er der regler, der ikke længere er behov for, dels er det vigtigt at sikre, at Grundejernes Investeringsfond har mulighed for at varetage den administration, de er pålagt, det være sig gennemførelse af arbejder, som det er blevet påbudt udlejer at foretage, men som han ikke foretager, og dels bliver det sikret, at påbud pålagt af huslejenævnet gennemføres, selv om udlejer vægrer sig derved. Det Konservative Folkeparti kan som nævnt støtte forslaget.

Der blev markeret for en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Thomas Jensen.

Nu læser fru Vivi Kier selvfølgelig talen op for De Konservatives boligordfører, men jeg vil gerne lige stille et spørgsmål til en enkelt passage. Det lød, som om det var noget, man var enige om i Det Konservative Folkeparti, så derfor må det også være dækkende for fru Vivi Kiers holdning. Som jeg hørte det, fremgik det, at lejeloven er for restriktiv over for aftaler mellem lejer og udlejer, men så længe loven er, som den er, vil man ikke gøre mere ved det.

Men nu er det jo sådan, at der er udnævnt en konservativ socialminister, og hvis Det Konservative Folkeparti virkelig mener, at lejeloven er for restriktiv i aftaleformen mellem lejer og udlejer, hvorfor fremsætter Det Konservative Folkeparti så ikke ændringer af lejeloven, der ophæver de restriktioner?

Ordføreren.

Jeg må beklage over for spørgeren og sige, at det spørgsmål vil jeg bede om, at man stiller til vores boligordfører og ikke til mig, der ikke er boligordfører.

Hr. Thomas Jensen.

Det vil jeg så gå videre med og spørge De Konservatives boligordfører om.

Men nu hvor der er opbakning til, at der kommer nogle restriktioner over for stråmandsudlejningen – noget, som Socialdemokraterne også støtter bliver indført – har jeg samtidig i min ordførertale givet udtryk for, at jeg ikke mener, at det her lovforslag er restriktivt nok til at forhindre mange af de problemer, som opstår med stråmandsudlejningen. Mener den konservative ordfører her i dag, at man virkelig kommer til bunds i det og får forebygget, at der i fremtiden vil opstå problemer for lejere i sådan nogle stråmandslejeforhold her?

Det er ordføreren.

Jeg må sige, at jeg ikke synes, det er særlig kollegialt at stille de her spørgsmål. Jeg startede mit indlæg med at sige, at vores boligordfører ikke kan være til stede, og derfor læste jeg hans tale op. Jeg er ikke boligordfører, og jeg må sige, at spørgsmålet må rettes til vores boligordfører.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Jørgen Poulsen fra Det Radikale Venstre.

Vi er i Det Radikale Venstre helt enige med regeringen i intentionerne med det her lovforslag, nemlig at sætte en stopper for den meget spekulative udlejning af boliger, den såkaldte stråmandsudlejning. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at den nuværende lovgivning giver mulighed for at lave rene fiduskonstruktioner og på den måde tilsidesætte lejelovgivningens almindelige regler for udlejning.

Der er altså tale om at lukke et hul i lovgivningen. Så kan jeg godt høre, at man mener, at det ikke lukker alle huller, men vi vil nu gerne være med til det. Så er det også muligt, at forslaget, som her er til behandling, kan gøres endnu bedre. Det hævdes i hvert fald i en del af høringssvarene, også fra dem, der skal administrere ordningen, bl.a. Ejendomsforeningen Danmark. Det kan vi jo så se på i udvalgsarbejdet.

For os er det vigtigt, at der opnås en ligestilling af lejeforholdene, så der gælder samme regler, uanset om boligen udlejes til lejerens beboelse eller det sker med henblik på fremleje. Samtidig vil vi også gerne være med til at sikre, at de seriøse virksomheder og institutioner, som har brug for at kunne stille en midlertidig bolig til rådighed, fortsat kan gøre det.

Også den anden del af forslaget, som vedrører Grundejernes Investeringsfond, er vi positive over for. Vi ser forslaget som en tiltrængt modernisering af reglerne og en forenkling af Grundejernes Investeringsfonds virksomhed.

Så på den baggrund burde det være meget let for Det Radikale Venstre at støtte forslaget. Men så kommer jo pludselig den her formulering om vandmålere i forslaget. Jeg synes, det er lidt svært at gennemskue, om man her i virkeligheden var ved at smugle noget ind ad en bagdør – altså, går den, så går den – men den forklaring, som er kommet fra Venstres ordfører om, at ministeren vil trække den del tilbage, opfatter vi naturligvis som en garanti for, at det trækkes tilbage. Og med den garanti kan vi fra Det Radikale Venstres side støtte forslaget.

Tak til hr. Jørgen Poulsen. Og så er det socialministeren.

Jeg vil gerne takke for en god og konstruktiv debat om lovforslaget og samle lidt op på nogle af de emner, der har været berørt under debatten.

Jeg kan forstå på flere af ordførerne, at der eksisterer en bekymring i forhold til en lille del af lovforslaget, som vedrører vandmålere, og som det blev nævnt af Venstres ordfører, er jeg naturligvis villig til at kigge på det, så vi kan få sammensat et lovforslag, som har bred opbakning i Folketinget.

Desuden er der andre områder, som nogle af ordførerne har peget på, bl.a. det om forenkling og modernisering af lejeloven, som ikke er med i forslaget, men det har ikke været muligt inden for den givne tidsramme efter høringen at få bearbejdet de enkelte elementer i fornødent omfang. Det er min hensigt at fremsætte et lovforslag i næste samling, som udmønter relevante forslag til forenkling og modernisering af lejelovgivningen, og i den forbindelse vil jeg give organisationerne endnu en chance til at præcisere, hvad det er, de er blevet enige om.

Implementeringen vedrørende regeringens energistrategi for private lejeboligers vedkommende er ligeledes udskudt. Regeringen har i den energipolitiske handlingsplan for energibesparelser i bygninger skitseret en række forslag. De forslag, der vedrører den almene sektor, er allerede implementeret i forbindelse med styringsreformen. De forslag, der vedrører den private udlejningssektor, arbejder vi videre med, med henblik på at regeringen i næste samling kan fremsætte forslag om, hvordan de private udlejningsejendomme skal bidrage til at opfylde den energipolitiske aftale fra 2008.

Det er godt at kunne konstatere, at der er en bred opbakning til at gribe ind over for den spekulative udlejning af boliger gennem indskudte firmaer, den såkaldte stråmandsudlejning. Det har i forbindelse med udformningen af forslaget været en væsentlig målsætning at undgå at forslaget forhindrer eller vanskeliggør tilvejebringelsen af de boliger, som virksomheder og uddannelsesinstitutioner lejer til brug for nødvendig udenlandsk arbejdskraft. Jeg er naturligvis parat til under udvalgsbehandlingen at besvare de spørgsmål, udvalget har behov for at få svar på, og at drøfte, i hvilket omfang denne målsætning er opfyldt.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Det er først hr. Thomas Jensen.

Tak til ministeren og tak for, at forslaget om vandmålere er taget ud. Jeg tolker det som sagt som en koordinationsfejl internt i regeringen; fordi boligpolitikken er bredt ud på så mange ministerier, ved den ene hånd i regeringen ikke, hvad den anden laver. Så det er godt, der bliver taget hånd om det her i dag, og at det bliver taget ud.

Ministeren er inde på, at parterne har forhandlet et resultat frem, som ministeren vil give dem en mulighed for at forhandle videre på, og ministeren vil så fremsætte et lovforslag til forenkling af lejelov i næste samling. Det er positivt. Men så er spørgsmålet jo også, hvad der kommer med i det forslag. Nu er det jo sådan, at parterne allerede har 57 punkter, som de er enige om, og nu skal de forhandle nogle flere punkter, kan jeg forstå.

Mit spørgsmål er her i dag: Bliver der fra ministerens side fremlagt en samlet pakke, som parterne er blevet enige om, sådan at man er sikker på, at begge parter, der både har givet og taget i sådan nogle forhandlinger, bliver tilgodeset?

Ministeren.

Det viste sig i forhold til det, der var lagt frem, at der stadig væk var nogle hjørner, hvor der var noget uenighed. Det er ret relevant, at parterne er enige om det, de kommer med, og at de præcis kan redegøre for, hvor det er, de er enige. Vi vil meget gerne have, at vi får det fuldstændig afdækket, sådan at der, når vi fremsætter lovforslaget til efteråret, ikke er nogen tvivl derom.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg synes, det, ministeren siger her, lyder positivt. Noget af det, der har været problemet i den proces, der har været – det er i øvrigt en langstrakt proces, der har varet siden efteråret 2005, så vidt jeg husker – har bl.a. været, at nogle tekniske problemer somme tider er blevet diskuteret frem og tilbage på de mange møder, hvor man kan sige, at djævlen ligger i detaljen. Derfor kan nogle af de uoverensstemmelser, ministeren refererer til her, meget vel have været af teknisk karakter.

Derfor er mit spørgsmål her i dag: For at vi ikke skal komme til at stå i en situation igen, hvor ministeren skubber parternes aftale af brættet med henvisning til, at der er nogle uoverensstemmelser, vil ministeren så gå aktivt ind i de her forhandlinger, vil ministeren bistå parterne i forhandlingerne med ekspertbistand, sådan at vi sikrer os, at det, de bliver enige om, er holdbart, og så det bliver en aftale, der bliver fremsat samlet her i Folketinget?

Ministeren.

Når vi har behandlet det her lovforslag, og når det forhåbentlig er vedtaget, er det helt klart, at vi skal gå ind og kigge på den proces, der så skal være efterfølgende i forhold til det lovforslag, der skal fremsættes her til efteråret. Og der har vi helt klart en intention om, at vi får et rigtig godt indspark fra parterne, så vi helt præcis ved, hvor de er enige, og at vi får ryddet tekniske uoverensstemmelser af vejen.

Så er det fru Nanna Westerby for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge om lidt af det samme, som hr. Thomas Jensen spurgte om. For 5 år siden bad regeringen jo lejer- og udlejerorganisationer om at sætte sig ned og finde frem til nogle forenklinger og moderniseringer af lejeloven. Det synes vi i oppositionen tog rigtig lang tid, og vi synes, det lidt blev brugt som en syltekrukke for ikke rigtigt at gøre noget på lejelovsområdet.

Da de så endelig kom med et resultat, afviste regeringen resultatet, plukkede nogle af forslagene ud og sendte dem i høring. Jeg synes jo, det er lidt underligt, at man på den måde beder folk om at forhandle og så plukker i det kompromis, hvor der er nogle, der har givet, og nogle, der har taget. Så jeg synes, det er rigtig godt, at den del er taget ud af det her lovforslag.

Men jeg er jo så lidt interesseret i, at det her ikke bare bliver en syltekrukke i 5 år mere. Derfor vil jeg dels bare have ministeren til at bekræfte, at man har tænkt sig at indkalde parterne til forhandlinger, dels vil jeg høre, om ministeren kan sige lidt om tidshorisonten: Er det til efteråret, er det i næste samling, vi kan forvente, at der kommer noget på det her område?

Ministeren.

Med hensyn til det, der kom fra parterne, var der også problemer i nogle af de ting, de kom frem til, i forhold til hvordan og hvorledes de kunne implementeres. Men det er klart, at når vi er kommet igennem det her lovforslag og er på den anden side af det her lovforslag, skal vi i gang med at få klarlagt, hvordan processen skal være. Her vil vi helt klart også involvere parterne. Jeg vil gerne lige vente med at fortælle om processen til efter det her lovforslag, men det er helt klart min intention, at vi skal komme med et lovforslag på området her til efteråret.

Fru Nanna Westerby.

Nu var det jo altså regeringen, der valgte, selv om der lå et færdigt forhandlingsresultat, at sige, at man ikke kunne bruge det, men ville tage dele ud af forhandlingsresultatet. Man kunne jo have valgt den strategi at have sagt, at man gør det, som man nu har tænkt sig, nemlig igen at indkalde parterne til forhandling. Så jeg vil gerne lige have, at ministeren bekræfter, for det hørte jeg nemlig ikke, at man har tænkt sig at indkalde parterne til forhandling.

Så vil jeg bare tilkendegive, at jeg godt nok synes, at der skal komme noget og meget gerne i næste samling, for nu har vi ventet i 5 år – faktisk i over 5 år – på at få en forenkling og modernisering af lejeloven. Der ligger 57 punkter fra parterne, som med bistand fra ministeriet kan blive udmøntet i lovforslag. Det er også det tilsagn, vi har hørt fra parterne selv i Boligudvalget.

Ministeren.

Jeg vil kort bekræfte, at når vi er færdige med det her forslag, skal vi igangsætte en proces, og der vil vi involvere parterne, sådan at vi lægger det færdigt frem til efteråret.

Tak til socialministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.