Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordførerne for de gode indlæg og dermed også for opbakningen fra næsten alle – nu ser jeg bort fra Enhedslisten, som jeg skal vende tilbage til, men ellers siger jeg tak til alle andre for den positive opbakning – til det her lovforslag, så vi nu kan gå i gang med at bygge en motorvej til Frederikssund.
Det er en stor beslutning, som vi skal træffe i dag, og det er en god og rigtig beslutning.
Faktisk har det i mere end 50 år – siden Fingerplanen blev født – ligget i kortene, at der på et tidspunkt skulle bygges en motorvej til Frederikssund.
Det er faktisk sådan, at Frederikssundfingeren er den eneste af byfingrene, som ikke bliver betjent af enten en motorvej eller motortrafikvej i dag.
I 2006 vedtog Folketinget så en anlægslov for i virkeligheden den første etape af denne motorvej, nemlig etapen mellem Motorring 3 og Motorring 4, og man kom jo på den måde i hvert fald i gang med projektet, som i virkeligheden allerede blev påbegyndt i 1970’erne.
Valget af linjeføringen videre til Frederikssund har naturligvis været en stor udfordring, faktisk har Vejdirektoratet modtaget over 300 høringssvar i 2006, og det udtrykker jo meget godt de mange forskellige interesser, synspunkter og hensyn, der er i spil i forbindelse med så stort et motorvejsprojekt som det, vi taler om her i dag.
Og forståeligt nok har der været bekymring ikke mindst om natur- og kulturlandskabet i Frederikssundfingeren, og det er vigtigt, at vi tager hensyn til det.
Derfor er det også, at der er foretaget hele to VVM-undersøgelser; den seneste af dem undersøgte mulighederne for at udvide kapaciteten på den eksisterende Frederikssundsvej som et alternativ til en åbent land-løsning, og undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med lokale grønne interesseorganisationer.
Nu har et bredt flertal af Folketingets partier så besluttet sig for en åbent land-løsning, som det hedder, og det har vi gjort, i forbindelse med at vi indgik Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 – flertallet består af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance – og det er sket ud fra den vurdering, at det er den mest hensigtsmæssige og fordelagtige løsning, der findes, når man ser på de forskellige alternativer, der har været arbejdet med i den her sag.
En vigtig årsag, som flere af ordførerne også har været inde på, er naturligvis, at åbent land-løsningen skåner byerne i Frederikssundfingeren for en gennemskærende hovedtrafikåre med stigende færdsel, men løsningen er altså også valgt, fordi vejen, trods dens placering gennem åbent land, bliver indpasset i det omgivende miljø på en både æstetisk og miljømæssigt afbalanceret måde.
Og etableringen af den her motorvej vil ske under den størst mulige hensyntagen til de mange interesser, der er i området, herunder til kulturlandskabet, til mennesker, til ejendomsforhold og ikke mindst til naturen.
I projektet er der indarbejdet en lang række foranstaltninger, der netop skal sikre naturen, det gælder lige fra etablering af erstatningsnatur til etablering af landskabsbroer, faunapassager, paddehegn osv., og linjeføringen er udformet sådan, at den giver den størst mulige aflastning af Frederikssundsvej.
Placeringen af forbindelsesvejene vil give borgerne i de tilstødende bysamfund en smidig adgang til motorvejen, sådan at de hurtigt kan komme frem til deres destination, og det er jo ikke mindst en fordel for den lokale trafik, som bliver ved med at benytte den eksisterende Frederikssundsvej, for de får så mere plads og slipper for den dræbende køkørsel, som der er, ikke mindst om morgenen, ind mod byen på den nuværende Frederikssundsvej.
Og byerne i Frederikssundfingeren får altså mindre støj og mindre trafik.
Så alt i alt er det blevet et rigtig godt projekt, som vil have en meget positiv betydning for borgerne i Nordsjælland og i hovedstadsområdet og naturligvis også en positiv betydning for de mange virksomheder, som vil få nytte af den nye motorvej på forskellig vis.
Derfor er jeg også glad for at kunne sige, at alle transportaftalens partier står bag det her lovforslag.
Vi har jo med transportaftalen besluttet, at vi i første omgang afsætter penge til anden etape fra Motorring 4 til og med Tværvej for så i 2011 at drøfte finansieringen af resten af etaperne frem til Frederikssund.
Hvis Folketinget vedtager det her, får vi bemyndigelse til at gå i gang, og så er det planen, at vi kan åbne anden etape – altså den, der går frem til Tværvej – allerede i 2015.
Jeg synes som sagt, der har været mange gode indlæg med overvejende støtte til forslaget, bortset fra Enhedslisten.
Hr.
Kristian Pihl Lorentzen kom ind på spørgsmålet om sideanlæg, og det er jo noget, som vi i første omgang har valgt her i lovforslaget i enighed at sige at vi ikke skal have på det her stykke vej, men det er naturligvis sådan, at vi løbende diskuterer mulighederne for sideanlæg rundtomkring langs vores motorveje, og det vil der naturligvis også mulighed for at gøre her.
Der har jo været tale om at etablere en ny S-togs-station på Frederikssundbanen ved St.
Rørbæk, hvor der er planlagt en byudvikling, og i den forbindelse har der også været forslag om parker og rejs-anlæg i forbindelse med det tilslutningsanlæg, der skal være ved St.
Rørbæk.
Det er ikke noget, som indgår i det projekt, vi nu lægger frem, men det er jo klart, at den udvikling, der sker i området, som flere også har været inde på, jo vil føre til, at vi løbende skal vurdere f.eks.
parker og rejs-anlæg og også sideanlæg.
Så siger hr.
Klaus Hækkerup, at vi også må se på det her med 130 km/t.
på den her motorvej.
Og der er det jo vigtigt at understrege, at motorvejen kurvemæssigt osv.
bliver udformet sådan, at vejen i sig selv kan bære 130 km/t.
i timen, og vi vil sådan set også forsøge at få 130 km/t.
som den hastighed, der kan gælde på store dele af vejstrækningen, men det er noget, vi skal drøfte med politiet, og i sidste ende er det jo politiet, der bestemmer, hvor hurtigt der må køres.
I den her sammenhæng har det at gøre med, at der er kort afstand mellem nogle af tilslutningsanlæggene, og der er så et problem dér med at holde hastigheden oppe på 130 km/t.
på de strækninger, især i hvert fald hvor der er så kort afstand mellem tilslutningsanlæggene.
Men vi vil i drøftelserne med politiet, det vil Vejdirektoratet gøre, have den målsætning at få en tilladt hastighed på 130 km/t.
på så stor en del af strækningen som muligt.
Men det er jo i sidste ende en færdselssikkerhedsmæssig vurdering fra politiets side.
Hr.
Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti lagde meget vægt på, at der er taget hensyn til både landskab, til dyr og til mennesker, og det er jeg helt enig i at der er, og netop det, at det er valgt som et projekt i åbent land, er jo udtryk for, at vi har taget hensyn til de mange borgere i byerne, så vi ikke presser så meget trafik igennem det er.
Så er jeg også enig med hr.
Mikkel Dencker i, at det i øvrigt vil være en fordel ikke mindst for beskæftigelsen i området i byggeperioden og også på sigt for virksomhederne i området.
Fru Henriette Kjær var inde på det vigtige i, at vi i 2011 så får sikret en finansiering, så vi kan bygge vejen hele vejen til Frederikssund, og det tror jeg vi alle sammen er enige i.
Jeg skal også sige tak til fru Pia Olsen Dyhr for den klare opbakning fra Socialistisk Folkeparti til at bygge den her motorvej.
Med hensyn til hensynet til naturen er vi jo fuldstændig enige om det.
Og så synes jeg, det var hyggeligt at høre citater fra den tidligere statsministers beskrivelse af sine sejladser på Gudenåen.
Jeg ved ikke helt, hvorfor vi lige skulle høre det her, men jeg synes da, det var hyggeligt.
Nu ligger ude Gudenåen jo langt fra – kan man sige – Frederikssundfingeren, men de betragtninger, der ligger bag den tidligere statsministers sejlads på Gudenåen, er jo også de betragtninger, der ligger til grund for det, som fru Pia Olsen Dyhr og jeg og alle de andre er enige om, nemlig at vi netop
skal
tage hensyn til naturen i den her sammenhæng.
Så beklager jeg naturligvis, at hr.
Per Clausen fra Enhedslisten ikke kan tilslutte sig lovforslaget.
Det havde jo ellers været en spændende fornyelse fra Enhedslistens side, hvis der endelig var en vej, som man kunne gå ind for, nu vi laver en vej, der tager hensyn til både mennesker, natur og dyr, og som vil gavne mange mennesker i Nordsjælland og mange virksomheder i Nordsjælland.
Men det er jo sådan et næsten fundamentalistisk synspunkt fra Enhedslistens side, altså at man bare er imod veje, og det synes jeg er lidt ærgerligt.
Jeg synes også nogle gange, at den her debat om veje mangler nogle nuancer.
Det er, som om alle veje og al bilkørsel er af det onde.
Jeg vil gerne understrege, at regeringen ønsker at satse på den kollektive trafik, og at stigningen i trafikken herhjemme først og fremmest skal ske ved en stigning i den kollektive trafik.
Derfor er det jo også, at vi er enige om, at to tredjedele af investeringerne fremover i infrastrukturen i de næste 10 år vil ske i kollektiv trafik.
Men folk
har
altså brug for at køre i bil også.
Der skal tages hensyn til, at folk har brug for fleksible og smidige trafikløsninger, som bilen er for mange mennesker dagligt og for nogle mennesker nu og da.
Det skal der tages hensyn til.
Så synes jeg, det er værd at tage i betragtning, at der fra alle sider satses voldsomt på at få mere og mere miljøvenlige biler med mindre CO
2
-emission og mindre partikelforurening.
Jeg tror meget vel, at det kan ende der, at når vi i hvert fald er et godt stykke på den anden side af 2020, vil biltrafikken slet ikke udgøre det miljø- og klimaproblem, som den gør i dag, for så er det nogle helt anderledes klimavenlige biler, som vi kører rundt i, bl.a.
fordi min gode kollega, skatteministeren, som sidder hernede, sikkert vil udforme strukturen omkring bilbeskatningen sådan, at vi skaber incitament til at købe de biler, som netop er miljøvenlige og ikke belaster klimaet.
Det betyder jo i virkeligheden, at vi til den tid måske vil konstatere, at forudsætningerne for den debat, vi har om biltrafik, slet ikke holdt på det lange sigt, for det viste sig, at vi fik løst de klima- og miljømæssige problemer, der er med biltrafikken.
Men under alle omstændigheder satser vi meget på kollektiv trafik, men der skal altså også være plads til bilister, og der skal altså også bygges veje i det her land.
Det er et rigtig godt projekt, vi har her, og jeg er glad for, at vi i dag kan konstatere stort set enighed i Folketinget om det.