Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. maj 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 6 (L 198) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Marie Geisler Andersen (RV)

Spørgsmål nr. 6:

”Ad svaret på spørgsmål 5Vil ministeren med følgende uddybning af ønsket om ændringsforslag ydebistand til et sådant?Det sagkyndige råd nedsat af Sundhedsstyrelsen, i forbindelse medbehandling af ansøgning om mulighed for at anvende oppegåendetvangsfiksering over for en konkret patient, skal indhente samtykke fra denneeller dennes værge. Er det ikke muligt at indhente samtykke, kan der ikketræffes afgørelse om anvendelse af oppegående tvangsfiksering, hvorfor dermå anvendes andre former for tvang, som ikke kræver forudgående tilladelse.”

Svar:

Til brug for Sundhedsudvalgets betænkning til 2. behandling af forslag til lovom ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (Betænkningstid forudfor tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, ud-videt eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.) er udarbejdet nedenståendeudkast til ændringsforslag:Ændringsforslagtilforslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (Be-tænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering på Sik-ringsafdelingen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.) (L 198)Af […]Til § 1x) Det under nr. 6, foreslåede § 18 c, stk. 6, 1. pkt., affattes således:»Det særligt sagkyndige råd, jf. stk. 4, kan, såfremt patienten eller dennesværge giver samtykke til det, indstille, at der gives tilladelse til at anvende op-pegående tvangsfiksering af patienten i op til 6 måneder ad gangen.«[Krav om samtykke fra patienten eller dennes værge til oppegående tvangsfik-sering]

BemærkningerTil § 1Med forslaget stilles der krav om, at det sagkyndige råd nedsat af Sundheds-styrelsen, i forbindelse med behandling af ansøgning om mulighed for at an-vende oppegående tvangsfiksering over for en konkret patient, skal indhentesamtykke fra denne eller dennes værge. Er det ikke muligt at indhente sam-tykke, kan der ikke træffes afgørelse om anvendelse af oppegående tvangsfik-sering, hvorfor der må anvendes andre former for tvang, som ikke kræver for-udgående tilladelse.

Jeg vil indledningsvist understrege, at der med lovforslaget om oppegåendetvangsfiksering er tale om en ændring af psykiatriloven, som omhandlertvang ipsykiatrienog regulerer de situationer, hvor en patientikkevil give informeretsamtykke til behandling m.v.Med det ønskede ændringsforslag gives patientens værge kompetence til atgive samtykke til tvangsanvendelse over for patienten. Som det fremgik af minbesvarelse af spørgsmål 5 mener jeg, at dette kan være direkte skadeligt fortillidsforholdet mellem patienten og dennes patientrådgiver eller bistandsvær-ge.Som det fremgår af mine besvarelser af spørgsmål 2 og 4, har patientrådgive-re og bistandsværger til opgave at vejlede og rådgive patienten samt at biståpatienten med eventuelle klager over tvangsanvendelsen. I øvrigt vil der i situ-ationer, hvor der er givet samtykke til oppegående tvangsfiksering ikke længe-re være tale om tvang, hvorfor det sagkyndige råds indstilling ikke forudsæt-tes.Jeg kan på den baggrund ikke anbefale ændringsforslaget, idet jeg anser detfor at være til skade for de få patienter på Sikringsafdelingen, som lovforslageter møntet på. I den forbindelse vil jeg henvise til lovforslagets bemærkninger,hvoraf det fremgår, at formålet med forslaget om oppegående tvangsfikseringer at forhindre en forværring i patientens samlede tilstand og sociale egenska-ber. Herudover er formålet at bibringe ekstraordinært farlige patienter socialkontakt på trods af et langvarigt fikseringsbehov. Det er hensigten at forebyg-ge, at der på grund af langvarig tvangsfiksering udvikles en somatisk sygdom.Derudover er det hensigten, at få patienten tilbage i sine normale rutiner, her-under at der igen etableres kontakt med de andre patienter i afdelingen.