Folketingets Sundhedsudvalg har den 29. april 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 3 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).

Spørgsmål nr. 3:

’’I den foreslåede § 18 c beskrives hvilke midler, der kan anvendes til oppegå-ende fiksering. I tidligere offentliggjorte modelfoto af oppegående fiksering sesanvendt fod- og håndremme, der ikke muliggør at patienten f.eks. selv kan fø-re en kop til munden eller gå med bare en nogenlunde almindelig skridtlæng-de. Ministeren bedes uddybe, hvordan de anvendte midler i form af hånd- ogfodremme tænkes udformet, og hvilken mobilitet patienten skal sikres, for atder er tale om en oppegående fiksering og ikke en fiksering, der mere korrektbør betragtes som en "opretstående" fiksering, der leder tankerne hen på an-dre landes fangetransporter.”

Svar:

Metoder til oppegående fiksering er bl.a. beskrevet i Sundhedsstyrelsens ud-redning ”tvangsforanstaltninger i psykiatrien” 2009. Det fremgår af denne, atoppegående fiksering praktisk fungerer ved, at patienten får bælter/remmeomkring mave, hænder og/eller fødder. Mellem den ene hånd og fod på sam-me side fæstnes en rem gennem en ring i mavebæltet. Det samme gøres påden anden side. Dette bevirker, at hændernes og føddernes bevægelse ind-skrænkes og bevirker, at patienten ikke kan slå eller sparke særligt kraftigt.Ved den anden type for oppegående fiksering anvendes der kun remme mel-lem enten hænder og mavebælte, eller mellem fødder og mavebælte. Hvis deranvendes remme mellem hænder og mavebælte, vil hændernes bevægel-sesmulighed være indskrænket, mens der vil være fri bevægelighed for fød-derne. Omvendt, hvis der anvendes remme mellem fødder og mavebælte, vilføddernes bevægelighed være indskrænket, mens der ikke vil være begræns-ninger for hændernes bevægelser.Formålet med oppegående fiksering er, overfor ekstraordinært farlige patienterpå Sikringsafdelingen, at forhindre forværring i patienternes samlede tilstandog sociale egenskaber. Herudover er formålet at bibringe ekstraordinært farli-ge patienter social kontakt på trods af et langvarigt fikseringsbehov. Det erhensigten at forebygge, at der på grund af langvarig tvangsfiksering udviklessomatisk sygdom.Formålet med oppegående fiksering er at give patienterne mulighed for at be-væge sig relativt frit. Oppegående fiksering er på ingen måde tænkt som skjultoppestående fiksering.

Hvis der anvendes oppegående fiksering efter den førstnævnte metode, bety-der dette, at patienten kan gå omkring med næsten normale skridt, men der vilvære indskrænket bevægelighed af armene. Når patienten sidder ned, vil dervære mulighed for næsten normal bevægelighed af armene, men der vil væreindskrænket bevægelighed af benene. Ved anvendelse af den anden type op-pegående fiksering vil der være nedsat bevægelighed af arme hhv. ben af-hængig af type af fiksering.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke kan gives eksakte mål for længdenaf anvendte remme. Dette afhænger af en individuel, konkret og aktuel vurde-ring. Det er Sundhedsstyrelsen klare vurdering, at oppegående fiksering på in-gen måde er en opretstående fiksering eller en modificeret form for spænde-trøje, hvor patientens bevægelighed reduceres betydelig, eller nærmest mini-meres. Såfremt det er nødvendigt at minimere eller at reducere patientens be-vægelser betydeligt, skal der efter Sundhedsstyrelsen opfattelse anvendesden type af tvangsfiksering, der i dag er beskrevet i psykiatriloven som tvangs-fiksering.Det fremgår af lovforslaget, at oppegående fiksering kun kan iværksættes eftertilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Det fremgår videre, at tilladelsen fra Sund-hedsstyrelsen kan gives efter ansøgning i sagen og efter indstilling fra et sær-ligt sagkyndigt råd nedsat af Sundhedsstyrelsen. Med henblik på at sikre pati-entens mobilitet under oppegående fiksering, skal den påtænkte metode tiloppegående fiksering angives og beskrives ved ansøgningen til Sundhedssty-relsen.