Spørgsmål nr. 2:

’’Mener ministeren, at det vil være en god ide at spørge patienten, eller alter-nativt dennes patientrådgiver eller bistandsværge, om, hvorvidt patienten fore-trækker oppegående tvangsfiksering frem for alternative tvangsforanstaltnin-ger som f.eks. isolation?”

Svar:

Det fremgår allerede af vejledning nr. 122 af 4. december 2006 om forhånds-tilkendegivelser, behandlingsplaner, eftersamtaler, obligatorisk vurdering vedtvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, udskrivningsaftaler, koordinationspla-ner, husordener og klagemuligheder mv. for patienter indlagt på psykiatriskeafdelinger, at patienten har ret til forud for og i forbindelse med indlæggelsenat fremsætte sine personlige ønsker med hensyn til behandlingens form ogindhold. Dette gælder også i forhold til eventuel tvangsanvendelse.Den endelige tilrettelæggelse af behandlingstilbuddet må nødvendigvis findested efter den kliniske vurdering ved indlæggelsen og i forbindelse med ud-formning af behandlingsplanen.Patientens tilkendegivelser skal indføres i journalen og skal så vidt muligt ind-drages som vejledende for overlægens overvejelser om behandling, også i til-fælde hvor tvangsanvendelse kommer på tale. Patienten skal informeres om,at der kan opstå en situation, hvor det kan være nødvendigt at fravige for-håndstilkendegivelsen, når betingelserne for iværksættelse af tvangsforan-staltninger er opfyldt.Endvidere fremgår det allerede af psykiatrilovens regler om patientrådgiveresamt straffelovens regler om bistandsværger, at de har til opgave at rådgiveog vejlede patienten. De kan således inddrages i drøftelserne i det omfang,patienten ønsker det.