L 195 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

GenereltNæsten alle høringsparter giver udtryk for et altovervejende positivt syn på lovudkastet, om end noglehar forbehold over for dele af initiativerne. Der er redegjort for disse forbehold i notatet.Enkelte høringsparter har svaret, at de ikke har bemærkninger, jf. bilag 1. Dansk Byggeri tilslutter sigDA’s høringssvar.Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne finder lovinitiativet egnet til at gøre det muligt for stærke eleverat kombinere erhvervsuddannelse med studiekompetence.Rådet for Internationalisering af Uddannelserne foreslår, at der indarbejdes initiativer i lovforslaget, dersynliggør mulighederne for erhvervsuddannelsernes internationalisering.SOSU-Lederforeningen og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler mener, at lovinitiativetgiver nye interessante muligheder for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentud-dannelse i forhold til både rekruttering af elever, videreuddannelsesmuligheder og uddannelsernes om-dømme. Tilsvarende muligheder i lovforslaget ser Danske Erhvervsskoler - Lederne for det resterendeerhvervsuddannelsesområde.Rådet for de Gymnasiale Uddannelser mener, at lovinitiativet formentlig både vil kunne tiltrække nyeelevgrupper og vil kunne medvirke til fastholdelse af elever og dermed øget gennemførelse.

Danske Erhvervsskoler - Lederne understreger, at én af hovedhjørnestene til lovforslagets implemente-ring og succes er anvendelse af fleksible modeller for erhvervsuddannelse og studierettet påbygning,således at skolernes frihed til at tilrettelægge undervisning ud fra lokale og regionale forhold bibeholdes.Endvidere bør der satses massivt på systematiske informationer til vejledningssystemet om lovens in-tentioner og muligheder.Undervisningsministeriets bemærkninger:Det er ikke et formål med de styrkede muligheder for at inddrage undervisning på gymnasialt niveau ierhvervsuddannelserne, som lovforslaget indeholder, at internationalisere erhvervsuddannelserne mere,end de allerede er i dag.Kommende vejledningsinitiativer vil omfatte de nye muligheder, og det er i høj grad også en opgave forerhvervsskolerne i det lokale samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning m.fl. at sørge for,at der foretages en hensigtsmæssig vejledningsindsats i lokalområderne.De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Bemærkninger til enkelte punkter i lovudkastet1) Forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau med efterføl-gende aflæggelse af eksamen (eux)DA foreslår et nyt stk. 2 i lovforslagets § 1, der tydeliggør, at eux-forløbene godkendes af Undervis-ningsministeriet efter indstilling fra det relevante faglige udvalg. Tilsvarende anfører DI og FOA - Fagog Arbejde, at det enkelte eux-forløb skal udvikles efter indstilling fra det pågældende faglige udvalg.DA og DI mener endvidere, at en markant del af eux-forløbet bør gennemføres i grundforløbet, såhovedforløbet ikke kommer til at bestå af lange skoleperioder og korte praktikophold - for at få flerepraktikvirksomheder til at indgå uddannelsesaftale for hovedforløbet. I den forbindelse foreslår DA, atlovforslagets § 3, stk. 4, om afkortning tydeliggøres på en sådan måde, at ordet ”kan” ændres til ”skal”,således at en faktisk afkortning af den samlede uddannelsestid bliver en betingelse for udvikling af eux-forløbet, herunder med en øvre grænse for længden af den studierettede undervisning i hovedforløbet.FTF og HL stiller på baggrund af aktivitetsforudsætningerne i lovudkastets økonomiske bemærkningerspørgsmålstegn ved, om de nye eux-forløb er nødvendige. Den begrænsede målgruppe er måske bedretjent med at benytte de eksisterende tilbud. Også Danske Regioner og Dansk Erhverv giver udtryk for,at de angivne forventninger til aktiviteten ikke er store, og for et håb om, at antallet af elever bliverstørre.HL og Uddannelsesforbundet peger på, at man skal være opmærksom på, at eux ikke blot bliver en nystrukturel knopskydning på eud-systemet. HL peger på, at man skal være opmærksom på, at eux ikke ermedvirkende til, at kompetencekravene ved overgang fra grundforløb til hovedforløb i erhvervsuddan-nelserne øges.DA mener, at eux er en ny mulighed for unge med gode uddannelsesforudsætninger i erhvervsuddan-nelserne. Dog løser eux ikke behovet for, at der i erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb ska-

bes flere udfordringer til de stærke elever gennem niveaudeling i de tekniske/faglige fag, der retter sigmod erhvervet. DI anfører tilsvarende synspunkter.GL er stærkt betænkelig ved bestemmelsen om, at uddannelsestiden for den studieforberedende del afeux-forløbene, der som udgangspunkt har en varighed på mellem 1625 og 1800 timer, kan afkortes påbaggrund af de kompetencer, eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen. Foreningenhenviser til, at hf-uddannelsens reducerede timetal i forhold til de øvrige gymnasiale uddannelser netoper begrundet med den kompetence, som eleverne har opnået via erhvervserfaring eller gennem under-visning forud for uddannelsen. Foreningen frygter, at en yderligere reduktion i eux vil gå ud over ele-vernes reelle studiekompetence. Som et minimum bør der lægges den begrænsning, at der alene kan skeafkortning baseret på grundfag på C-niveau fra erhvervsuddannelsen.GL understreger også, at det er afgørende for det studiekompetencegivende niveau, at de gymnasialefag er kendetegnet ved, at undervisningen varetages af lærere med den nødvendige kompetence, lige-som GL fremhæver de øvrige elementer i lovudkastets § 7, stk. 2, om at visse bestemmelser i lov omuddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen gælder tilsvarende for undervisningpå gymnasialt niveau, som indgår i en erhvervsuddannelse.Rådet for de Gymnasiale Uddannelser mener, at eux’ succes afhænger af, at dens studieadgangsgivendeniveau ikke drages i tvivl. Forløbene skal derfor udarbejdes, så det studieforberedende sigte sikres.Gymnasieskolernes Rektorforening giver udtryk for det samme og er desuden tilfreds med, at eux-forløb kan planlægges og udbydes i samarbejde med en gymnasial uddannelsesinstitution (hvis er-hvervsuddannelsesinstitutionen ikke selv besidder alle de nødvendige forudsætninger).Danske Erhvervsskoler - Lederne anbefaler, at man i forbindelse med vurderingen af synergien og be-regningen af afkortning af undervisningstiden til visse fag ikke på forhånd lægger sig fast på bestemtetimetal. Denne beregning bør komme an på en konkret vurdering af synergien mellem de erhvervsfagli-ge og de gymnasiale fag.KL finder det vigtigt, at tilbud om eux-forløb kan skelnes fra de eksisterende erhvervsgymnasiale ud-dannelser både for de unge, for praktikvirksomhederne, for de videregående uddannelser m.v., menogså at slægtskabet med de erhvervsfaglige uddannelser fastholdes. KL opfordrer desuden til, at derbliver fleksible muligheder for at skifte til eux under en igangværende erhvervsuddannelse og får meritfor helt eller delvist gennemført erhvervsuddannelse. Ligeledes anfører Danske Erhvervsskoler - Le-derne, at det skal være muligt for allerede igangværende erhvervsuddannelseselever at påbegynde eteux-forløb med merit fra august 2010.Dansk Erhverv mener, at det bør være muligt at reducere det samlede antal af eksamener i eux-forløbet,idet det handler mere om at ækvivalere fag og undervisning, ikke blot at meritere. Danske Erhvervssko-ler - Lederne anfører tilsvarende synspunkter.Håndværksrådet, som er meget positiv over for lovinitiativet, ser gerne, at muligheden for at afkortepraktikperioden begrænses mest muligt.

SOSU-Lederforeningen og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler foreslår, at kravet om,at undervisningen på gymnasialt niveau såvel skal ligge i grundforløb som hovedforløb, ikke skal gældefor social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, idet grundforløbet ikke erobligatorisk i disse uddannelser, og langt de fleste elever optages direkte på hovedforløbet uden omgrundforløbet. Danske Erhvervsskoler - Lederne mener, at denne form for regulering af omfanget afden studierettede undervisning i grund- og hovedforløb bør ske på bekendtgørelsesniveau - og mesthensigtsmæssigt som mål- og rammebestemmelser, der sikrer skolerne frihed til at tilrettelægge under-visningen i det enkelte eux-forløb.REU lægger vægt på, at lovforslaget ikke ændrer på de faglige udvalgs og skolernes nuværende roller iforhold til fagene på erhvervsuddannelserne, og rådet lægger vægt på, at fagene udvikles, således at dehar national kompetence.SOSU-Lederforeningen og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler mener derudover, atdet i lovforslaget med fordel kan præciseres, at faglig kompetence inden for de erhvervsrelaterede fagpå eux på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse kan opnås via ud-dannelse gennemført på professionsbachelorniveau kombineret med fagligt kvalificerende beskæftigelseparallelt med kravene til lærere på uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx). Desuden forventes en fleksibilitet i forhold til anerkendelse af lærerkompetencer, så deterhvervsfaglige pædagogikum kan anvendes af undervisere på eux, ligesom det gymnasiale pædagogi-kum kan anvendes af undervisere på erhvervsuddannelserne.LO anbefaler, at de faglige udvalgs rolle og opgaver i forbindelse med udvikling og initiering af eux-forløb mere eksplicit fremgår af lovteksten og tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget. Det sam-me gør FOA - Fag og Arbejde.EEO er som grundholdning positiv over for at kombinere en uddannelse til htx og en erhvervsuddan-nelse, som var grundideen. EEO bemærker, at der ingen fleksibilitet er i opstarten. Det vil således væreen unik mulighed, hvis det vil være muligt for både erhvervsuddannelseselever og htx-elever at skifte tileux-forløb efter seks måneder på grundforløbet. EEO lægger vægt på, at eleverne på et eux-forløb fårmulighed for at stifte bekendtskab både med erhvervuddannelsesmiljøet og htx-miljøet.Undervisningsministeriets bemærkninger:Lovforslaget ændrer hverken på det faglige udvalgs eller skolernes kompetencer, jf. § 7, stk. 1, og be-mærkningerne hertil i lovudkastet.Reglerne om de enkelte eux-forløb fastsættes efter lovudkastet af undervisningsministeren, jf. § 4. Disseregler vil blive fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse. Eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse vil blive beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen.Det indebærer, at eux-forløb på en given erhvervsuddannelse skal overholde ét fælles nationalt kompe-tenceniveau.De faglige udvalg vil blive inddraget i forbindelse med regelfastsættelsen, og når der fastsættes krav tildet samlede eux-forløbs nærmere struktur, herunder fordeling på skoleperioder og praktikperioder, som

afviger fra de almindelige regler om den pågældende erhvervsuddannelse, er det en forudsætning, atreglerne fastsættes i overensstemmelse med det faglige udvalgs ønsker, når disse kan imødekommesinden for lovgivningens rammer. De faglige udvalgs kompetence i forhold til fastsættelse af regler omde enkelte erhvervsuddannelser fastholdes således.Det er ikke intentionen, at de faglige udvalg skal godkende reglerne om eux-forløbene i deres helhed,eller at det skal være en betingelse for at udvikle et eux-forløb, at det i hvert tilfælde sker med udgangs-punkt i en indstilling herom fra det faglige udvalg. Årsagen er, at reglerne om de gymnasiale fag m.v.skal være i overensstemmelse med de almindelige standarder for dette uddannelsesområde.GL’s opfattelse af begrundelsen for hf-uddannelsens reducerede timetal i forhold til de øvrige gymnasi-ale uddannelser er ikke korrekt. Timetallene for de enkelte fag i hf-uddannelsen og i de øvrige gymnasi-ale uddannelser er nemlig identiske - typisk 75 timer til et C-niveau, 200 timer til et B-niveau og 325timer til et A-niveau. Årsagen til forskellen er derimod først og fremmest, at der i hf-uddannelsen kuner ét obligatorisk A-niveau, mens der eksempelvis i stx er fire obligatoriske A-niveauer.Afkortning i uddannelsestiden for de gymnasiale fag m.v. i eux-forløbet skal principielt kunne ske påbaggrund af ethvert relevant fag i erhvervsuddannelsen. Begrundelsen er, at fag fra erhvervsuddannel-sens fagrække ud over de erhvervsmæssige kompetencer i mange tilfælde bibringer eleverne viden ogkompetencer, der er studieforberedende. Om der konkret kan afkortes i uddannelsestiden for et givetfag, og hvor omfattende afkortningen kan blive, vil for den enkelte erhvervsuddannelse blive fastsatcentralt af Undervisningsministeriet, herunder i et samarbejde mellem afdelingerne for erhvervsuddan-nelserne og de gymnasiale uddannelser.Hvis man i lovforslagets § 3, stk. 4, formulerede en obligatorisk afkortning af uddannelsestiden i eux-forløbene med en fast øvre grænse for længden af den studierettede undervisning i hovedforløbet, villedet indebære en uhensigtsmæssig begrænsning af fleksibiliteten for de enkelte eux-forløbs udformning.Det er som nævnt hensigten, at der sker mest mulig afkortning af uddannelsestiden henset til synergief-fekten mellem de erhvervsfaglige og de gymnasiale uddannelseselementer.Ved udviklingen af de enkelte eux-forløb tages der udgangspunkt i erhvervsuddannelsens karakteristika.Derudover skal forløbet tilgodese det formål, at eleven opnår generel studiekompetence. Derved er detnødvendigt at opretholde bl.a. krav til evalueringsform og prøver for både den erhvervsfaglige og denstudieforberedende undervisning. Antallet af prøver bør ikke reduceres. Det kan til sammenligning op-lyses, at GIF (det gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere) består af seks hf-fag.Styrelsen for Internationale Uddannelser bruger desuden et minimum på seks gymnasiale fag som rette-snor i forbindelse med vurdering af udenlandske gennemsnit ved optagelse på videregående uddannel-ser.Det er vigtigt, at eleven får undervisning på gymnasialt niveau både i grund- og hovedforløb for, at ele-verne, der er motiveret for en sådan undervisning, er fagligt udfordret fra uddannelsens påbegyndelse.Derfor fremgår det af bemærkningerne, at Undervisningsministeriet vil sikre, at der altid forekommerundervisning på gymnasialt niveau i forbindelse med såvel grundforløbet som hovedforløbet. For ud-dannelser, der - som f.eks. social- og sundhedsuddannelserne - indeholder standardmerit for grundfor-

løbet for visse elevgrupper, vil eux-forløbene også blive udviklet med udgangspunkt i, at erhvervsud-dannelsen i sin generelle form indeholder både grund- og hovedforløb. Elever, der først påbegyndererhvervsuddannelsen og dermed tillige et evt. eux-forløb med hovedforløbet, må således så vidt muligttilbydes den nødvendige supplerende undervisning på gymnasialt niveau som led i hovedforløbet, somderfor forlænges tilsvarende.De faglige udvalg vil i forbindelse med udformningen af reglerne for eux-forløb i forhold til den enkelteerhvervsuddannelses have afgørende indflydelse på fastsættelsen af praktikperiodens længde. Når envirksomhed indgår uddannelsesaftale med en elev, vil virksomheden kende praktikperiodens længde.Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre ved de lærerkvalifikationskrav, der i dag gælder forundervisning på erhvervsuddannelses- og gymnasialt niveau (jf. også bemærkningerne ad notatets punkt5). Det skal dog bemærkes, at muligheden for - som det i dag findes i reglerne om hhx og htx - at per-soner med en professionsbacheloruddannelse på et relevant fagligt område kan få tildelt faglig kompe-tence som lærer inden for visse erhvervsorienterede gymnasiale fag, vil være til stede også på andre er-hvervsområder. Forudsætningen vil være, at den pågældende har suppleret sin uddannelse med efterud-dannelse og/eller erhvervsmæssig erfaring i et omfang, så den pågældende har nået et fagligt niveausom svarer til et kandidatniveau.Lovudkastet indeholder dén fleksibilitet for eleverne, der efterspørges fra flere sider. Der vil såledeskunne gives merit i eux-forløb efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser. Der kan i øvrigthenvises til bemærkningerne til lovudkastets § 10, nr. 2, om indsættelse af en § 33 a i lov om erhvervs-uddannelser. Det fremgår heraf, at en elev, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kan overgå til eteux-forløb, hvis det på baggrund af en kompetencevurdering af eleven vurderes, at eleven vil kunnegennemføre forløbet. Det omvendte vil i princippet gælde tilsvarende for en elev på htx.De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.2) Nye fag til brug for erhvervsuddannelserGL er forbeholden over for udvikling af nye fag, når det ikke sker til brug for eux-forløb.Undervisningsministeriets bemærkninger:De igangværende forsøg med engelsk B og dansk B i de merkantile erhvervsuddannelser viser, at der eret behov for at udvikle nye fag og/eller nye niveauer af eksisterende fag, uden at det nødvendigvis skersom led i et helt eux-forløb.De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.3) Udvidet adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK)GL støtter forslaget, men understreger behovet for vejledning, ikke mindst af kursister, hvis eneste ad-gangsgrundlag er ét fag på C-niveau.

Danmarks Tekniske Universitet (via Danske Universiteter) ønsker § 8 præciseret, således at retten til atoptagelse på GSK også omfatter retten til optagelse på et adgangskursus til en ingeniøruddannelse.LO og Håndværksrådet ser meget positivt på mulighederne for en mere udvidet adgang til GSK.Håndværksrådet peger også på, at adgangen til GSK bør suppleres med målrettede tilbud om enkeltfagpå C-niveau, og at der ikke bør være deltagerbetaling ved GSK, der påbegyndes senere end 1. oktober idet kalenderår, der er to år efter det kalenderår, hvor erhvervsuddannelsen er afsluttet.FTF støtter forslaget om at give adgang til GSK for erhvervsuddannede, hvis det formuleres således, atadgangen gælder de elever, som har erfaring med at gennemføre undervisning på gymnasialt niveau,f.eks. via studieforberedende påbygning.FOA - Fag og Arbejde ser meget positivt på forslaget under henvisning til social- og sundhedsassisten-ters videreuddannelsesmuligheder.SOSU-Lederforeningen og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler opfordrer Undervis-ningsministeriet til at støtte, at de skoler, der har udbudsret til eux-forløbene, tillige kan udbyde GSK-fagpakker. Samme holdning fremfører Danske Erhvervsskoler - Lederne.Undervisningsministeriets bemærkninger:Personer med en gymnasial eksamen, der er betinget optaget til en ingeniøruddannelse, kan efter gæl-dende regler optages på enkeltfag på adgangskursus til ingeniøruddannelser. Personer, der består eux,vil således være omfattet heraf. Personer, der har afsluttet en erhvervsuddannelse, herunder evt. med etC-niveau, kan allerede efter gældende regler optages på adgangskursus til ingeniøruddannelser.Forslaget omfatter efter lovudkastet netop den målgruppe, som anført af FTF.Dette lovforslag berører ikke reglerne for udbud af GSK - kun hvem, der kan benytte disse tilbud.Det er væsentligt, at forslaget vedrørende deltagerbetaling efter to år giver samme vilkår som i dag forden nye målgruppe.De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.4) ØkonomiAER mener, at lovinitiativet har indirekte konsekvenser for virksomhederne, som finansierer AER’slønrefusion. Samtidig ønsker AER, at Undervisningsministeriet nærmere bør angive AER’s anslåedeudgifter, under henvisning til, at ministeriet vurderer, at lovforslagets afledte stigende refusionsudgifterfor AER vil være så begrænsede, at de forventes at kunne finansieres inden for det eksisterende fastsat-te AER-bidrag. Hertil fremfører AER desuden, at ministeriets forudsætning om en tilgang af 90 eleverårligt rummer en vis usikkerhed. DA mener, at eux-forløbene har økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet, og at dette bør angives i de almindelige bemærkninger i lovforslaget. Desuden bør Under-visningsministeriet i tilknytning hertil angive de forventede udgifter for AER på tilsvarende måde, somdet er gjort i forhold til de statslige udgifter.

Dansk Erhverv tager afstand fra, at en elev kan oppebære løn under et eux-forløb, og at virksomhedenfår AER-støtte. Eleverne bør søge SU i skoleperioderne på lige fod med unge i de gymnasiale uddan-nelser.SOSU-Lederforeningen og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler foreslår, at der givesfuld lønrefusion til de første eux-elever i en opstartsfase for at motivere offentlige og mindre arbejdsgi-vere til at støtte elever, der ønsker et eux-forløb.Undervisningsministeriets bemærkninger:Det er med lovforslaget ikke hensigten at ændre de nuværende regler for lønrefusion, jf. dog ændringeni lovudkastets § 11, hvorefter staten yder tilskud til AER’s udgifter ved lønrefusion i forbindelse medeux. Idet et eux-forløb består af en erhvervsuddannelse med mulighed for opnåelse af studiekompeten-cegivende eksamen, er det reglerne fra erhvervsuddannelsesområdet, der gælder for elevens underholdog arbejdsgivernes mulighed for lønrefusion. Samtidig vil en elev, der ville have valgt et eux-forløb meden lavere SU-sats frem for elevløn, blive stillet indkomstmæssigt ringere end erhvervsuddannelseselever,der ikke vælger et eux-forløb. Det ville modvirke incitamentet til at påbegynde et eux-forløb.Ønskerne om at angive de afledte udgifter for erhvervslivet kan ikke imødekommes, idet der, som detfremgår af lovudkastet, er tale om marginale merudgifter for erhvervslivet, der efter sædvanlig praksisikke angives.For så vidt angår forslaget om, at der gives fuld lønrefusion til de første eux-elever i en opstartsfase, kandet oplyses, at eleven og virksomheden får fuld lønrefusion. Dermed er der ikke begrænsninger i inci-tamentet for den enkelte arbejdsgiver i at motivere sin elev til at påbegynde et eux-forløb.De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.5) AndetRådet for de Gymnasiale Uddannelser opfordrer Undervisningsministeriet til nøje at følge implemente-ringen af loven, herunder med særlig fokus på lovens § 7. Rådet har med tilfredshed noteret sig, at rådeter rådgivende for undervisningsministeren angående undervisningen på gymnasialt niveau. Også HLopfordrer til at følge udviklingen tæt for at belyse, hvad lovforslaget reelt kommer til at betyde for 95pct.-målsætningen.REU konstaterer, at der er et uafklaret udestående, hvad angår kravene til de pædagogiske kvalifikatio-ner hos de lærere, som skal undervise på de gymnasiale A- og B-niveauer. REU indstiller, at der tagesudgangspunkt i de lærerkompetencer, der i dag er til stede på uddannelsesinstitutionerne, men medrespekt for de faglige og pædagogiske krav til lærernes kompetencer.EEO og Håndværksrådet peger på, at en forudsætning for eux-forløbenes succes er, at kendskabet her-til udbredes, og at efterspørgslen stimuleres.

Håndværksrådet foreslår, at bemærkningerne til § 33 a om adgangen til optagelse i erhvervsuddannelseog eux-forløb bringes i overensstemmelse med kravene om uddannelsesparathed, som de fremgår afudkast til forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv og forskellige an-dre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., kommunale forplig-telser og afbureaukratisering).DA foreslår, at eux-aktiviteten evalueres med henblik på at undersøge, hvorvidt der med eux er sket enutilsigtet overførsel af de offentlige midler til underhold i gymnasieuddannelserne til erhvervslivet.EVA finder emnet om de stærke elevers muligheder i erhvervsuddannelserne uhyre interessant og rede-gør for, hvordan instituttet har berørt og vil berøre det i forskellige sammenhænge.Undervisningsministeriets bemærkninger:Undervisningsministeriet vil følge implementeringen af loven og vil i den forbindelse bl.a. have fokuspå, at gymnasial undervisning i erhvervsuddannelserne opfylder bestemmelserne om lærerkvalifikatio-ner i lov om uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen. Undervisning ogafholdelse af prøver på gymnasialt A- og B-niveau forudsætter således, at skolerne har de nødvendigeforudsætninger herfor eller har indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådanne forud-sætninger, herunder lærerkvalifikationer.Endvidere vil de økonomiske konsekvenser af loven blive fulgt nøje.Undervisningsministeriet er opmærksomt på, at en af forudsætningerne for eux-forløbets succes erkendskab hertil. Ministeriet har en forventning om, at vejledningssystemet, herunder kommunerne,arbejdsmarkedets parter og skolerne, vil bistå ministeriet i arbejdet med at udbrede kendskabet til detnye forløb.Håndværksrådets anbefaling ad bemærkningerne til den foreslåede § 33 a til lov om erhvervsuddannel-ser vil blive imødekommet. Herudover giver de fremsatte bemærkninger ikke anledning til ændringer ilovforslaget.III. I øvrigtDer vil i det fremsatte lovforslag blive foretaget mindre ændringer af fortrinsvis redaktionel og lovtek-nisk karakter i forhold til høringsudkastet.

Bilag 1Oversigt over høringssvar vedrørendeforslag til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse(eux) m.v.HøringsparterAkademikernes Centralorganisation (AC)Arbejdsgivernes ElevrefusionBestyrelsesforeningen for Social- og SundhedsskolerCenter for Ligebehandling af HandicappedeDanmarks Evalueringsinstitut (EVA)Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF)Danmarks VejlederforeningDansk Arbejdsgiverforening (DA)Dansk ErhvervDansk Industri (DI)Dansk LandbrugDansk MagisterforeningDanske Erhvervsskoler - BestyrelserneDanske Erhvervsskoler - LederneDanske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)Danske Handicaporganisationer (DH)Danske LandbrugsskolerDanske RegionerDanske UniversiteterDet Centrale HandicaprådErhvervsskolelederneErhvervsskolernes BestyrelsesforeningErhvervsskolernes Elevorganisation (EEO)Foreningen af StudenterkursusrektorerFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)Gymnasieskolernes PædagogikumforeningGymnasieskolernes RektorforeningHandelsskolernes Lærerforening (HL)HåndværksrådetIngeniørforeningen i Danmark (IDA)KLLandboUngdomLandselevbestyrelsen for det pædagogiske områdeLandselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdetLandsorganisationen i Danmark (LO)Landssammenslutningen af HandelsskoleeleverLederforsamlingen for Ungdommens UddannelsesvejledningPrivate Gymnasier og StudenterkurserProfessionshøjskolernes RektorkollegiumRigsrevisionenRådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)Rådet for de Gymnasiale UddannelserHøringssvarBemærkningerNejJaJaJaJaJaJaJaJa