Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 195:

Forslag til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Det, vi har her, er et meget spændende lovforslag, for det drejer sig om en ny uddannelse, som får navnet eux. Vi opretter en ny studiekompetencegivende eksamen, som bygger på en erhvervsuddannelse, og den vil overordnet skabe et mere fleksibelt og attraktivt uddannelsestilbud for de unge. Ideen er, at vi opnår en synergi gennem en fleksibel kombination af erhvervsuddannelse og fag på gymnasialt niveau.

Baggrunden for lovforslaget er ikke blot, at vi vil tiltrække de teoretisk stærke EUD-elever, hvilket jo bl.a. bunder i et konkret ønske fra erhvervslivet, men også generelt at vi får styrket eleverne på erhvervsuddannelserne, ved at de har mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse. Det er desuden vigtigt, da en del af lovforslaget også retter sig mod de gymnasiale fag, at de allerede ligger i grundforløbet, sådan at de faglige udfordringer ikke først kommer ind i hovedforløbet, men faktisk er til stede både i grund- og hovedforløbet.

Det er værd at bemærke, at det enkelte eux-forløb skal tilpasses den aktuelle erhvervsuddannelse, og den obligatoriske fagrække vil altså være helt unik og tilpasset den enkelte uddannelse, hvilket kommer til at skabe et fleksibelt og skræddersyet uddannelsesforløb. Lovinitiativet her vil formentlig også have den positive effekt, at det gennem en styrket og mere differentieret profil af uddannelsestilbuddet kommer til at tiltrække nye elevgrupper og skabe en øget fastholdelse og gennemførelse af ungdomsuddannelser.

Vi synes, det er meget spændende, og vi er glade for, at dette lovforslag nu har set dagens lys, så Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Christine Antorini.

Socialdemokraterne kan støtte forslaget, som vi mener løser et lille, men vigtigt problem, der har været for de unge, der vælger erhvervsuddannelsesvejen, nemlig at det indtil nu ikke har været muligt at gennemføre eksamener på gymnasialt niveau, hvis man valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Vi synes, det er en stor fordel, at der bliver rettet op på det, for det er vigtigt, at man, uanset hvilken ungdomsuddannelse man vælger, om det er den gymnasiale eller erhvervsuddannelsesvejen, skal kunne se et perspektiv i, at man kan bygge oven på og komme videre med yderligere uddannelse, og det vil det her lovforslag åbne for.

Det andet, som lovforslaget giver adgang til, er, at unge, der vælger erhvervsuddannelsesvejen, har mulighed for at kunne vælge et såkaldt gymnasialt suppleringskursus, som er noget, man har kunnet, hvis man valgte det almene gymnasium, men som ikke har været muligt, hvis man valgte erhvervsuddannelsesvejen. Det er sådan, at en række videregående uddannelser stiller nogle specifikke adgangskrav, hvis man skal kunne starte på dem, og der har unge fra det almene gymnasium så uden at skulle betale for det kunnet tage den supplering via de gymnasiale suppleringskurser. Det er vigtigt, at den skævhed også bliver rettet op her, sådan at unge, der har valgt erhvervsuddannelsesvejen, får adgang til de gymnasiale suppleringskurser, så de også har en mulighed for at komme ind på en videregående uddannelse, hvor der måtte være et specifikt adgangskrav.

Vi støtter altså initiativerne varmt. De er i øvrigt en del af globaliseringsaftalen, som Socialdemokraterne er med i.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Nu har vi hørt en længere redegørelse fra to ordførere om, hvad det her forslag går ud på, og jeg synes, det ville være en misforståelse at begynde at gentage det, som de to ordførere allerede så fremragende har sagt.

Det er jo en del af globaliseringsaftalen, som Dansk Folkeparti er med i, og Dansk Folkeparti er godt tilfreds med, at der er blevet skabt en mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, eux, med relevante fag på gymnasialt niveau, så vi ser frem til, at det her kommer til at virke. Det vil være med til at få de unge bedre uddannet, gøre dem klar til det job, de nu en gang skal have, når de er færdige med deres uddannelse, og de vil med muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på gymnasialt niveau kunne bygge videre og gøre sig klar til en højere erhvervsuddannelse og få et godt job.

Vi er rigtig godt tilfredse med i Dansk Folkeparti, at der er blevet skabt den her mulighed, så vi støtter forslaget varmt.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, hr. Karsten Hønge.

SF er positive over for lovforslaget. Erhvervsuddannelserne skal jo appellere til mange forskellige unge, og det er godt at udvikle tilbud til de elever, som på et tidligt tidspunkt er så afklarede, at de ved, at de ønsker at supplere deres erhvervsuddannelse med ekstra kompetencer. Det vil også være en udmærket proces for skolerne at blive trænet i at indtænke forskellige tilbud til de bogligt mest motiverede elever.

Vi er også positive over for muligheden for at kunne afkorte praktikperioderne, selv om vi jo skal være opmærksomme på, at det måske ikke altid har været lige nemt at finde virksomheder til den her type elever, når det jo også er sådan, at virksomhederne tænker i lønsomhedsbaner, når de ansætter elever.

Vi må jo erkende, at den her uddannelse måske ikke bliver det helt store trækplaster, men nok mere kommer til at spille en rolle for en mindre del af eleverne. For ganske kort tid siden behandlede Folketinget forslaget om den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse, som jo også vil henvende sig til en mindre gruppe elever, men hvis de her specialiserede tilbud til gengæld løfter og motiverer flere elever til at komme igennem, er det begrundelse nok for at udbyde uddannelserne.

Forslaget om eux-uddannelsen og for den sags skyld også den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse illustrerer så til gengæld samtidig den udfordring, som erhvervsuddannelserne hele tiden står over for, nemlig at uddannelserne på en og samme tid skal være så bredt favnende, at alle dele af erhvervslivet kan få netop den kvalificerede arbejdskraft, som de efterspørger, og de unge kan mødes af tilbud, der matcher deres lyst og evne til at tage en erhvervsuddannelse. Og samtidig skal erhvervsuddannelsessystemet være så overskueligt for de unge, deres familier og erhvervsvejlederne, at de kan finde rundt blandt de mange uddannelser, de forskellige specialer og særlige muligheder for at strikke et personligt forløb sammen.

Allerede i dag er det jo en stor udfordring for mange at finde rundt i og skabe sig et overblik over uddannelserne, og alene det faktum, at mange kan have svært ved at finde rundt, tror jeg vi må erkende nok afholder unge fra overhovedet at starte i erhvervsuddannelserne. Så er det måske alligevel lettere at forholde sig til 3 år på et gymnasium, og for de kommende eux-elever ville der måske ofte være tale om htx eller 2 år på hf eller måske et lønarbejde, der ikke kræver en uddannelse.

Konklusionen er alligevel, at fordelene ved at udbyde de her specielle forløb som eux-uddannelsen er større end den udfordring, der er ved at have endnu et tilbud på uddannelseshylderne på erhvervsskolerne, så SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov.

Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis også forslaget. Det er meget vigtigt, at vi får hævet erhvervsuddannelsernes anseelse. Det er vigtigt, at vi får tiltrukket flere talentfulde unge til erhvervsuddannelserne. Det er afgørende både for dansk økonomi og for virksomhederne og også for de unges personlige udvikling, at de får valgt den rette hylde, hvor deres talenter kan udfolde sig. Der er alt for få unge mennesker, som er opmærksomme på, at erhvervsuddannelserne er nogle rigtig gode uddannelser.

For at vi kan tiltrække talenter, er det vigtigt, at erhvervsuddannelserne ikke bliver opfattet som en blindgyde, og at man kan læse videre fra en erhvervsuddannelse. Det er klart, at hvis man er et meget talentfuldt og ambitiøst ungt menneske, vil man gerne have, at der er muligheder for at videreuddanne sig, og at man ikke nødvendigvis skal gå over det almene gymnasium for at kunne læse videre. Vi så alle sammen for nylig en undersøgelse, der viste, at der var en høj grad af dobbeltuddannelse, hvor der var unge mennesker, der valgte først at læse på gymnasiet og derefter tage en erhvervsuddannelse. Det her forslag kan jo rette lidt op på det, fordi det vil betyde, at de unge mennesker ikke føler, at det er nødvendigt at læse på gymnasiet for at have en chance for at komme videre i uddannelsessystemet.

Derfor støtter vi meget varmt det her forslag. Vi synes, det giver nogle rigtig gode muligheder. Det giver mulighed for at få flere ambitiøse unge mennesker ind på erhvervsuddannelserne, og det har vi brug for. Samtidig håber vi selvfølgelig også, at vi vil fortsætte det oplysende arbejde omkring erhvervsuddannelserne og åbne flere unge menneskers øjne for, at det er en rigtig god vej at vælge.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Marianne Jelved.

Tak. Som det er sagt før, er dette lovforslag en udmøntning af en del af globaliseringsaftalen, og Det Radikale Venstre støtter forslaget. Vi synes endda, det er et rigtig, rigtig godt forslag.

Det drejer sig om at oprette en studiekompetencegivende eksamen på gymnasialt niveau, så en erhvervsuddannelse med relevante fag på gymnasialt niveau kan give både erhvervskompetence og studiekompetence af et omfang og et niveau som en hf. Baggrunden er jo, som hr. Rasmus Jarlov sagde lige før på Det Konservative Folkepartis vegne, at vi har set rigtig mange tilfælde, hvor unge mennesker først vælger studentereksamen og derefter går på en erhvervsuddannelse og f.eks. bliver elektriker. Kravene til at blive elektriker er i virkeligheden temmelig store, og derfor synes vi, det er en rigtig god kombination af at løfte, kan man sige, den problemstilling eller den udfordring, det er at lave en uddannelse, og at gøre den mere målrettet og tilrettet den type ønsker.

Det er undervisningsministeren, der godkender en uddannelse og indholdet i den, når det skønnes, der er en efterspørgsel efter den blandt de unge og virksomheder og andre interessenter og indholdet vurderes som relevant. Vi synes, det er udmærket, at det faglige udvalg skal godkende afvigelser fra den erhvervsuddannelse, som nu bliver til en studiekompetencegivende uddannelse, også når det gælder praktikperioden, som forkortes nogle gange, hvor man skønner, at den unge kan klare praktikmålene på kortere tid.

Der gives også mulighed for at få fag på A- og B-niveau, og der skal samarbejdes mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelsessteder, hvor det kan gøres. Og der gives mulighed for, at de unge, der kommer ud med en sådan erhvervskompetence og studiekompetence, kan bruge de gymnasiale suppleringskurser som andre med en studiekompetencegivende uddannelse.

Så vi synes, det er et rigtig godt miks, der er lavet her.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Først til hr. Rasmus Jarlov: Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er et problem, at man først går i gymnasiet og så starter på en erhvervsskole bagefter. Jeg synes, at det er helt fint, at man, selv om man efterfølgende finder ud af, at man ikke vil den boglige vej, får den brede almene viden, som en studentereksamen kan give.

Det her konkrete forslag støtter vi. Det er et fornuftigt forslag, der giver bedre muligheder for at videreuddanne sig, efter at man har taget en erhvervsuddannelse. Vi er jo alle sammen enige om, at det er en helt central opgave at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, og vi støtter altså intentionen om, at unge på erhvervsuddannelserne skal have mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet, uden at de så skal starte på en gymnasial uddannelse efterfølgende.

Så vi støtter muligheden for de her nye forløb. De kommer nok ikke til at gælde for særlig mange. Der er nok ikke så mange, der vil bruge dem, men det ændrer ikke på, at det er et fornuftigt forslag.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Tak til alle Folketingets partier, som tilsyneladende stiller op. Vi mangler vist et enkelt, kommer jeg i tanke om.

I hvert fald tak for opbakningen til det her forslag, som jo udmønter en del af den såkaldte ungepakke 2, men som jo også er en del af det brede samarbejde, der nu har været i en lang årrække om at skabe endnu bedre erhvervsuddannelser og dermed endnu bedre muligheder for vores kommende faglærte i det danske samfund.

Det er jo også en del af det arbejde, der går på at sikre, at vi får de unge og deres kvalifikationer ført derhen, hvor der er bedst brug for dem. Der kan være opstået den misforståelse, at det alene er det almene gymnasium, der duer – hvis man ser på søgningen. Jeg vil i hvert fald kraftigt opfordre til, at man både som vejledere, lærere og forældre er opmærksomme på, at erhvervsuddannelsessystemet er et stærkt uddannelsessystem, som giver nogle fremragende muligheder på sigt. Jeg kan ikke lade være med at nævne, at hvis man skal pege på et sikkert beskæftigelsesområde i fremtiden, bliver det absolut det faglærte, hvor alle analyser peger i retning af at vi kommer til at mangle arbejdskraft, så jeg håber på, at det her forslag i sig selv også vil medvirke til, at flere unge vil søge ind i erhvervsuddannelsessystemerne.

Jeg er meget glad for den opbakning, der har været i Folketinget, og også den, der i det hele taget har været i høringssvarene m.v. Jeg har også været opmærksom på, at der har været en vis bekymring for de faglige udvalgs rolle, og derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege, at den kompetence, som erhvervsuddannelseslovgivningen tillægger disse udvalg, ikke anfægtes af forslaget.

Jeg har også noteret mig en vis betænkelighed ved, at forslaget bygger på, at den synergi, der er mellem erhvervsuddannelsesfagene og de gymnasiale fag, kan føre til en afkortning af de sædvanlige timetal i de gymnasiale fag. I den sammenhæng vil jeg gerne understrege, at modellen bygger på en række erfaringer fra forsøg, som er i gang i Viborg og i Sønderborg.

Den studiekompetence, som efter forslaget tillægges et eux-bevis – det er jo sådan et nyt ord eller en ny forkortelse, vi skal til at lære at bruge på uddannelsesområdet – bygger bl.a. på, at de gymnasiale fag i et eux-forløb enten hentes fra de eksisterende gymnasiale uddannelser eller nyudvikles som egentlige studiekompetencegivende fag. Samtidig stilles der krav til lærernes kompetencer i disse fag, som der gøres i de gymnasiale uddannelser.

Endnu en gang tak til Folketinget, også i høj grad til forligspartierne, som jo har bidraget til at få dette lovforslag på plads.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.