Uddannelsesudvalget 2009-10
L 194
Offentligt
Folketingets UddannelsesudvalgChristiansborg
MinisterenFrederiksholms Kanal 211220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5547www.uvm.dk
10-05-2010I forbindelse med behandlingen af L 194, Forslag til Lov om ændring aflov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love(Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse,beskæftigelsemv. og afbureaukratisering mv.),har Folketingets Uddannelsesudvalg ibrev af 20. april 2010 stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 3:” Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/4-10 fra DanmarksVejlederforening, jf. L 194 - bilag 4.”Svar:Det fremgår blandt andet af henvendelsen fra Danmarks Vejlederfor-ening, at hvis vurderingen af uddannelsesparathed skal have nogen ef-fekt, så skal de unge vurderes specifikt til den uddannelse (hovedforløb),de søger ind på. Danmarks Vejlederforening tilkendegiver endvidere, atdet er den laveste fællesnævner, der tæller, hvis vurderingen skal gældealle erhvervsuddannelser.Jeg er ikke enig med Danmarks Vejlederforening i deres opfattelse af,hvordan regeringens forslag om uddannelsesparathed skal virke. Tværtimod vil forslaget fra Danmarks Vejlederforening om, at vurderingen afuddannelsesparathed skal foretages til hovedforløbet på erhvervsuddan-nelserne, indebære en række utilsigtede virkninger, hvoraf de vigtigste er:Hensigten med regeringens forslag om uddannelsesparathed haraldrig været, at nogle unge skal forhindres i at få en erhvervsud-dannelse. Uddannelsesparathedsvurderingen skal ikke være enadgangsbegrænsning til erhvervsuddannelserne – det skal være enhjælp til den unge. Derfor ændres der med forslaget ikke på,hvem der kan blive optaget på en erhvervsuddannelse. Forslagetsikrer derimod, at de udsatte unge får hjælp og støtte, indtil denunge er parat til at påbegynde uddannelsen. Den unge får derforsin optagelse udsat. Uddannelsesparathedsvurderingen skal ses
2som et præventivt redskab til at forhindre frafald og dermedundgå et nederlag for den unge.Vurderingerne vil komme til at virke som en optagelsesprøve tilde enkelte hovedforløb. Konsekvensen kan derved blive, at demest udsatte unge vil kunne komme til at løbe spidsrod mellem107 forskellige uddannelser.En uddannelsesparathedsvurdering til de enkelte hovedforløb vilmedføre en rangordning af erhvervsuddannelserne, da nogle ele-ver vil kunne vurderes parate til visse uddannelser, men ikke tilandre.En elev vil allerede ved ansøgningen om optagelse på en er-hvervsuddannelse, f.eks. efter 9. klasse, skulle træffe beslutningom, hvilken af de 107 erhvervsuddannelser eleven ønsker atfuldende. Den unge vil dermed blive låst fast på et uddannelses-valg meget tidligere i forløbet end i dag med derpå følgende øgetrisiko for frafald, udskydelse eller ligefrem fravalg af ungdoms-uddannelse, for elever som er usikre på dette valg.Vurdering af uddannelsesparathed til de enkelte indgange vil reeltbetyde, at grundforløbet og opdelingen af uddannelser i indgangemister en væsentlig del af deres funktion. Grundforløbet har bl.a.til hensigt at give eleverne mulighed for at kende flere uddannel-ser, herunder praktikpladsmulighederne, før eleven træffer be-slutning om valg af hovedforløb. Opdelingen i indgange er desu-den et helt afgørende princip for uddannelsesgarantien. Forslagetvil således være i modstrid med uddannelsesgarantien og kravettil eleverne om at være fagligt mobile på tværs af uddannelserne ien indgang.Specifikke uddannelsesparathedsvurderinger i forhold til de en-kelte uddannelsers hovedforløb vil kunne medføre, at kommu-nerne i deres tilbud om opkvalificering af de unge vil skulle ind-drage faglig kvalificering, hvilket vil ændre den gældende opgave-fordeling, og medføre unødvendige statslige og kommunale mer-udgifter til alternative afklarende tilbud for de unge inden deresvalg af ungdomsuddannelse.Skolepraktik er kun muligt for elever, der fra grundforløbets be-gyndelse har valgt mindst tre uddannelsesønsker i deres uddan-nelsesplan. Vurdering af uddannelsesparathed til de enkelte ho-vedforløb vil i givet fald betyde, at der skal foretages en uddan-nelsesparathedsvurdering af disse mindst tre uddannelser - og alt-så ikke kun en enkelt vurdering.
Jeg medgiver, at der er forskel på at vælge mellem de mange forskelligeerhvervsuddannelser, og at der er stor forskel på, hvad der skal til for atgennemføre de enkelte hovedforløb. Derfor er det vigtigt at slå fast, atden mere indgående dialog med den unge om den unges ønsker og mu-ligheder bliver taget op i den vejledning, der ligger forud for afgivelsen af
3uddannelsesønsket. Vejledningen skal tage udgangspunkt i den ungesønsker og forudsætninger, og vejledningen har i forvejen som mål, at denunge foretager et realistisk uddannelsesvalg.Hertil kommer, at vejledningen vil blive forsat i forbindelse med, at ele-ven af erhvervsskolen bliver kompetencevurderet inden for de første touger af grundforløbet bl.a. med henblik på at udarbejde en plan for ele-vens videre uddannelse, der tager højde for elevens kompetencer og in-dividuelle behov. Kompetencevurderingen indgår i grundlaget for denunges endelige uddannelsesvalg.Det er endvidere vigtigt at understrege, at initiativet med uddannelsespa-rathed ikke ændrer ved uddannelsesinstitutionernes efterfølgende ansvarfor fortsat fastholdelse og vejledning af eleven efter uddannelsesparat-hedsvurderingen og påbegyndelse af uddannelsen. Derfor indeholderreglerne om, hvordan elever modtages til en erhvervsuddannelse ogsåmeget detaljerede krav til skolen om, hvad skolen skal foretage for atafklare den nye elevs ønsker, forudsætninger og muligheder, herunder atskolen skal udfordre eleven i dennes uddannelsesvalg ved bl.a. at vejledeom de krav, der stilles i uddannelserne, så eleverne kan foretage realisti-ske valg.Danmarks Vejlederforening anfører endvidere, at reguleringen gennem-førselsvejledningen på 35 mio. kr., vil svække ungdomsuddannelsesinsti-tutionernes samarbejde med kommunerne.Til dette har jeg at bemærke, at det lovforslag, som delvis udmønter for-liget om Ungepakke II indeholder mange enkelte dele, men som er ud-formet, så de spiller sammen og fremstår som en helhed, og hvortil dertilføres mere end ½ milliard kr. over de næste 3 år. De 35 mio. kr. tagesfra overlappende opgaver, og pengene medgår til at finansiere nogle afde mange nye initiativer, der er i lovforslaget med henblik på at fastholdede unge i uddannelse.Det skal afslutningsvis bemærkes, at UU-lederforsamlingen har sendt etbrev til Uddannelsesudvalget d. 5. maj 2010, hvori de støtter regeringensforslag om at uddannelsesparathedsvurdere til enten en gymnasial elleren erhvervsrettet ungdomsuddannelse.Med venlig hilsen
Tina Nedergaard
